EU-udbud. Direktiverne. Tærskelværdier. Tilbudsgivning. Af Ditte Enersen

Transkript

1 Af Ditte Enersen Siden 70'erne, hvor de første direktiver om offentlige udbud i EU blev vedtaget, er et stadigt stigende antal udbud blevet publiceret. Den samlede værdi af det offentlige marked i Europa udgør ca milliarder danske kroner om året, svarende til ca. 11 pct. af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt. Der bliver publiceret et stadigt stigende antal udbud i EU som helhed. I Danmark er tendensen derimod, at vi publicerer færre udbud, men med større kontraktværdi. Direktiverne Tærskelværdier Tilbudsgivning Der står ikke noget direkte i hverken Rom- eller Maastricht-traktaten om EU-udbud. Derimod findes bl.a. følgende artikler: Artikel 30 om forbud mod kvantitative restriktioner Artikel 52 om fri etableringsret Artikel 59 om fri bevægelse af tjenesteydelser og det er bl.a. disse artikler, som udgør traktatgrundlaget for direktiverne om offentlige kontrakter. Direktiverne har to formål: At sørge for at virksomheder får et fyldestgørende overblik over de offentlige institutioners indkøbsbehov, og at disse behov beskrives efter et fælles sæt regler. Reglerne beskriver, hvad der skal offentliggøres, og hvordan det skal offentliggøres. De første direktiver om offentlige udbud kom i begyndelsen af 1970'erne og er løbende blevet ændret. I øjeblikket gælder følgende direktiver: 92/50/EØF om tjenesteydelser 93/36/EØF om indkøb 93/37/EØF om bygge- og anlægsarbejde alle tre ændret ved 97/52/EF 93/38/EØF om forsyningssektoren ændret ved 98/4 Hele lovgrundlaget for offentlige EU-udbud i Danmark dvs. bekendtgørelserne bilagt ovenstående direktiver md deres senere ændringer er offentliggjort på Konkurrencestyrelsens hjemmeside Der eksisterer mange forskellige tærskelværdier for, hvornår der skal foretages EUudbud. Værdien afhænger både af kontraktens type, af udbyderens status, og af om aftalen falder inden for eller uden for WTO-reglerne. Hvert andet år bliver de forskellige tærskelværdier omregnet til national valuta. Det sker næste gang I øjeblikket ser beløbene således ud: Bygge- og anlægskontrakter ca kr. Indkøb/tjenesteydelser Staten ca kr. Kommuner ca kr. Vand/energi/transport ca kr. Telekommunikation ca kr. Der findes mange former for udbudsprocedurer, men groft set kan udbuddene deles i to grupper: offentlige udbud og begrænsede udbud. Ved et offentligt udbud skal man her og nu afgive et tilbud. Denne procedure er den mest tidskrævende både for udbyder, der skal vurdere samtlige tilbud, og for leverandøren, der skal lave et tilbud inden for en frist. Men det er også den procedure, som bedst muligt sikrer den frie konkurrence. Ved de begrænsede udbud, udbud efter forhandling, kvalifikationsrunder og indbydelse via forhåndsmeddelelser bliver mulige leverandører opfordret til at vise deres interesse i at blive leverandør (prækvalifikation). Derefter vil udbyderen invitere en større eller mindre gruppe af virksomheder til at afgive et tilbud/indgå i forhandling. Denne fremgangsmåde er lettere for alle parter, idet udbyderen i første omgang kun skal vurdere virksomhedens økonomiske og tekniske evne til at levere va- 85

2 ren, og leverandøren kan vente med at lave et endeligt tilbud, til han bliver opfordret til at gøre det. Men da der er en øvre grænse for, hvor mange virksomheder, der kan blive prækvalificeret, er en udbyder somme tider nødsaget til at afvise velegnede leverandører uden anden grund end et overvældende antal prækvalifikationer. Fordeling af udbudsprocedurer i EU og i Danmark Som det fremgår, er de offentlige udbud almindeligst i EU, men i Danmark foretrækker udbyderne begrænsede udbud. EU Danmark Offentlige Begrænsede Forhandlere Andre Overvågning TED Tenders Electronic Daily TED ALERT Service Udbudsavisen Der publiceres dagligt ca udbudsmeddelelser fra EU på CD-rom og i databasen Tenders Electronics Daily på internettet. Der findes efterhånden også flere danske internetadresser, hvor man kan finde udbud, f.eks. udbudsavisen og licitationen. Begge kræver abonnement. Man kan finde en del udbud i den danske fagpresse; visse brancheforeninger og kommunale erhvervskontorer formidler udbud til medlemmerne, eller man kan abonnere på skræddersyede overvågninger. Basen indeholder alle udbud, der bliver publiceret efter EU-direktiverne, samt efter WTO-aftalen. I praksis er det en nye meddelelser hver dag; regulære udbud, men også forhåndsmeddelelser, rettelser og indgåede kontrakter. Indtil april 1999 kunne man læse om udbud i Supplement til De Europæiske Fællesskabers Tidende, men papirudgaven blev for dyr i produktion, og nu findes EF-Tidende, S-udgaven dels som cd-rom, dels online på internettet i form af databasen TED. Databasen, som er gratis tilgængelig, bliver opdateret 5 gange om ugen, og allerede fra kl. 9 om morgenen er de nye meddelelser lagt ind. Basen indholder kun meddelelser, hvor fristen ikke er overskredet, men der er et arkiv med alle meddelelser tilbage til Man søge efter meddelelser på 3 forskellige måder. Man kan vælge at bladre i dagens meddelelser eller at søge via normal/udvidet "søgemaske". Der findes endvidere en "ekspert"-version, hvor man kan lave meget komplicerede søgninger, men de fleste bruger "søgemaskerne". Denne service er baseret på automatisk udvælgelse og distribution af udbud fra TED-basen direkte til den enkelte modtager via eller fax. En virksomhed kan få oprettet en søgeprofil hos en TED ALERT- agent, og vil derefter modtage udbudene samme morgen, som de publiceres. Agenten vil i samråd med virksomheden skræddersy profilen, som løbende kan ændres til nye produkter og markeder. Hos TED ALERT-agenterne kan man få information om generelle udbudsregler, og da alle danske TED ALERT-agenter samtidig er Euro Info Centre, kan man via sin agent få oplysninger fra hele Europa om specifikke aspekter af udenlandske udbud. Udbudsavisen er en forholdvis ny database, hvor man med et årsabonnement kan søge efter udbud, både EU-udbud og danske udbud. Samtlige EU-udbud er med, mens antallet af udbud under tærskelværdien er særdeles begrænset. 86

3 Man kan vælge fritekstsøgning eller søge på produktklassificering, efter juridiske koder, eller efter navne på udbydere/leverandører. Der er endvidere mulighed for at gemme sin søgning i "udklipsservice", således at man automatisk får besked om nye udbud via . Søgesystemet er temmelig stift, idet man kun kan søge på én produktkode ad gangen. Til gengæld kan man oprette lige så mange "udklippere", som man har lyst til. Som udbyder kan man også bruge systemet til at offentliggøre sine udbud ved at indtaste teksten i systemet. Meddelelsen bliver så samtidig sendt til Luxembourg til offentliggørelse i EF-Tidende S/TED. Licitationen Informationssteder Simap Konkurrencestyrelsen Indkøbsservice A/S Dagbladet Licitationen indeholder samtlige offentlige licitationer, der afholdes i Danmark. Yderligere bringes en oversigt med samtlige EU-licitationer, der har relevans for bygge- og anlægssektoren, og oplysninger om danske bygge- og anlægsarbejder på myndigheds- og projekteringsstadiet samt artikler og kronikker inden for bygge- og anlægsområdet. Man kan også abonnere på en internetversion af Licitationen i tillæg til papirabonnementet, men søgemulighederne på licitationer er stærkt begrænsede hvorimod søgning på faglige artikler er noget bedre. Man kan få information om udbud mange steder. Har man fortolkningsspørgsmål generelt eller specielt vedrørende vareindkøbsdirektivet eller tjenesteydelsesdirektivet, er Konkurrencestyrelsens Udbudskontor den rette instans. By- og boligministeriet administrerer udbudsreglerne inden for bygge- og anlægsområdet og har udsendt en række notater og vejledende udtalelser herom. Hvis man blot vil have overordnet information om udbud, kan man henvende sig til det lokale Euro Info Center (EIC) ( eller til sin brancheforening eller et erhvervskontor. Desuden findes der nogle centrale hjemmesider, hvor man kan få information om udbud: Simap (Système d'information sur les Marchés Publics) er et større projekt under IDA-programmet, som skal opmuntre til brug af elektronisk handel. På Simaps hjemmeside finder man foruden information om de nye tiltag og pilotprojekter vedrørende elektronisk handel også en række interessante dokumenter og links. Da Simap sjældent angiver årstal på informationerne, kan det imidlertid være svært at vurdere, hvor relevant informationen egentlig er. Men alt i alt er der en række gode basisdokumenter at hente her. Under "Regler og retningslinier" finder man dels links til offentlige instanser i forskellige lande, som på deres hjemmesider giver råd og vejledning om offentlige udbud, dels direktiver og vejvisere i fuld tekst på alle EU-sprog. Under "Muligheder i offentlig udbud" findes links til alle mulige internetsider med offentlige udbud; f.eks. til Verdensbanken, FN, udviklingsbanker, men også til Kommissionens forskellige hjemmesider med udbud, som ikke registreres andre steder, samt til individuelle landes nationale hjemmesider og databaser med udbud. Man skal imidlertid være opmærksom på, at ikke alle er gratis tilgængelige. Under "CPV, standarder og bedste praksis" finder man bl.a. hele produktklassificeringssystemet (CPV-koderne) på alle sprog, samt koder for lande, sprog, valutaer etc. Konkurrencestyrelsen er den danske myndighed for EU's udbudsregler, og det er hos dem, man kan få afgjort fortolkningsspørgsmål. Styrelsen udgiver en bred vifte af publikationer om offentlige udbud. Man kan også kontakte dem, hvis man har mistanke om, at der er begået en overtrædelse af reglerne, men det er Klagenævnet for Udbud, hvis sekretariat ligger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som afgør udbudsklager i henhold til Klagenævnsloven og Klagenævnsbekendtgørelsen. Indtil 1994 var det Direktoratet for Statens Indkøb, som håndterede statens rammeaftaler. I juli 1994 etablerede man Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S som et kommercielt selskab, der ejes af staten og Kommunernes Landsforening i fællesskab. Indtjeningen skal alene dække drift og udvikling. 87

4 På SKI's hjemmeside under overskriften Abonnementsservice findes en klar og kortfattet beskrivelse af udbudsreglerne, bl.a. set i relation til de danske regler. Desuden beskrives deres system med rammeaftaler, grønne indkøb og elektronisk handel. Litteratur Anden dansk lovgivning om udbud Der findes en lang rækker udgivelser om EU-udbud. Da direktiverne om udbud er et regelsæt for indkøberne, er det ikke overraskende, at de fleste bøger handler om fortolkning af reglerne set fra udbyders side. Det gælder især for officielle udgivere såsom Kommissionen og den danske centraladministration, men også 6-bindsværket Offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser, som udgives i fællesskab af J.H.Schultz og Statens og Kommunernes Indkøbsservice, henvender sig til udbyderne. Dette værk, som findes både som løsbladsystem og på cd-rom, er en nøje beskrivelse og fortolkning af alle aspekter af reglerne om offentlige udbud. Men en virksomhed, som skal i gang med EU-udbud, skal ikke begynde med at læse direktivtekster eller gøre sig til ekspert i fortolkning af regler. I stedet er det en god ide at læse Konkurrencestyrelsens Checklister for ordregiver og tilbudsgiver på ca. 25 sider eller den relevante udgave af 3-bindsværket Det offentlige udbudsmarked i EU for varer, tjenesteydelser og bygge/anlæg. Hvert bind er på ca. 150 sider, og skønt de er skrevet med henblik på deltagelse i udenlandske udbud, giver de et glimrende overblik over, hvordan en virksomhed skal forholde sig med hensyn til tilbudsgivning, også i Danmark. Dansk Industri udgav i 1994 en lille vejviser Industriens vej til offentlige indkøb i Europa, som er beregnet på leverandørerne, og skønt den ikke er opdateret med de nyeste direktiver, har den nogle gode anvisninger med hensyn til leverandørens forhold. Håndværksrådet har ligeledes udgivet publikationen Udbud af offentlige kontrakter. For den professionelle rådgiver om EU-udbud er det derimod ikke nok at læse direktiverne. Mange fortolkninger af reglerne findes i form af domstolsafgørelser, og disse kan være svære at finde frem til. Men man kan f.eks. se nærmere på Konkurrencestyrelsens Vejledning EU's udbudsdirektiver, som indeholder referencer til domstolsafgørelser, eller gå til et mere detaljeret værk. Der bliver udgivet en del bøger om udbud, f.eks. på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Udover EU-udbudsdirektiverne gælder følgende regler om offentlige udbud i Danmark: Lov om licitation m.v. Lov nr. 216 af 08/06/1966 ændret ved Lov nr. 818 af 19/12/1989 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB92). Cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver. Cirkulære nr. 42 af 01/03/1994 Ændret ved CIR nr. 44 af 10/04/1997 Restanceloven. Lov nr af 21. december 1994 om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love. Titler nævnt i kapitlet Direktiver om offentlige udbud eller alternativt: Konkurrencestyrelsens hjemmeside Tærskelværdier 88

5 WTO reglerne om offentlige indkøb = WTO Government Procurement Offentlige indkøbsregler i WTO. Kbh., Konkurrencestyrelsen, Delrapport 1: GPA-reglerne og danske virksomheders erfaringer og interesser i offentlige indkøb indenfor WTO. Delrapport 2: Danske virksomheders muligheder ved offentlige indkøb i en række WTO-lande. TED Tenders Electronic Daily Dagbladet Licitationen. Glostrup, Visholm Media a/s. Daglig. Udbudsavisen Supplement til De Europæiske Fællesskabers Tidende. Luxembourg, OPOCE. 2 eller 5 gange ugentligt på cd-rom. TED ALERT Service Konkurrencestyrelsens publikationer: By- og Boligministeriet Notater og vejledende udtalelser Simap Système d'information sur les Marchés Publics Klagenævnsloven Bekendtgørelse af lov om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber), nr af 20. december Klagenævnsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud nr. 26 af 23. januar Offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser. Kbh., Schultz Information A/S, 1999 Checklister for ordregiver og tilbudsgiver. Kbh., Konkurrencestyrelsen, Det offentlige udbudsmarked i EU. Kbh., Konkurrencestyrelsen, Bind 1.: Bygge- og anlægsområdet. Bind 2.: Varer. Bind 3.: Tjenesteydelser. Industriens vej til offentlige indkøb i Europa. Kbh., Dansk Industri, Udbud af offentlige kontrakter. Kbh., Håndværksrådet, Vejledning EU's udbudsdirektiver. Kbh., Konkurrencestyrelsen,

6