FORSIKRINGS-HÅNDBOG eudgave af 15. september 2015

Transkript

1 FORSIKRINGS-HÅNDBOG eudgave af 15. september 2015 Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

2 Indhold afsnit Den kollektive ansvarsforsikrings historie Indhold afsnit Rammeaftale 1. januar december revideret 3. november Administrationspraksis 1. januar december revideret Anvendelse af overskud fra den kollektive forsikringsordning Indhold afsnit Rådgiver-Erhvervsansvarsforsikring i Tryg Indhold afsnit Ansvarsforsikring for erhverv, Police - Tryg Forsikringsbetingelser nr Indhold afsnit Vægtning af faggrupper Dækningssum ved tingskade og-eller tab og selvrisiko Hvorledes fastsættes præmien Indhold afsnit Anmeldelse af skade til Tryg Forsikring Indhold afsnit Projektansvarsforsikring i Tryg Indberetningsskema projektansvarsforsikring - Tryg Projektansvarsforsikring, Police - Tryg Projektansvarsforsikring - Forsikringsbetingelser nr Tryg Indhold, afsnit 8 - inforskrivelser - policeteknik Indhold, afsnit 8 - inforskrivelser - skadeteknik Inforskrivelse - Valg af forsikringsdækning ved totalrådgivning - engagement 82 af underrådgivere - joint venture Inforskrivelse - Den kollektive ansvarsforsikrings dækningsområde Infoskrivelse - Forsikringsdækning i forbindelse med ophør af virksomhed Inforskrivelse - Forsikringsdækning ved dødsfald i enkeltmands, personligt 88 ejede F.R.I-virksomheder Inforskrivelse - Sikkerhedskoordinatorens ydelser Infoskrivelse - Ansvar og forsikring i relation til ABR Infoskrivelse - Forsikringsdækning af rammeaftaler under 93 forsikringsordningen Infoskrivelse - Landskabsarkitektydelser Infoskrivelse - Forsikringsdækning i koncern-forhold Inforskrivelse - Skadebeløb nær selvrisikoens størrelse Infoskrivelse - Forsikringsdækning for egne fejl Inforskrivelse - Husbesigtigelse 102

3 infoskrivelse - huseftersyn samt elinstallationsrapporter Infoskrivelse - Ansvarspådragelse og forsikringsdækning ved edb-virus-skader Inforskrivelse - EDB-leverancer og systemudvikling Inforskrivelse - Rådgivning for totalentreprenører Infoskrivelse - Gråzoner inden for forsikringsordningen Infoskrivelse - Forsikring af projekter i udlandet Inforskrivelse - Funderingsfejl Inforskrivelse - Godkendelse af entreprenørtegninger - Installationsarbejder Ventilation Inforskrivelse - Leverandørrådgivning - Projektering Inforskrivelse - Tagskader Infoskrivelse - Beton- og jernbetonskader - generelt Infoskrivelse - Beton- og jernbetonskader - konstruktiv udformning og 126 beregning - indledning Inforskrivelse - Beton- og jernbetonskader - konstruktiv udformning og 127 beregning - For slappe dæk Inforskrivelse - Beton- og jernbetonskader - konstruktiv udformning og 128 beregning - Vederlagsfejl Infoskrivelse - Beton og jernbetonskader - konstruktiv udformning og 130 beregning - SKT-skader m.m Infoskrivelse - Beton- og Jernbetonskader - Udførelse og materialer Inforskrivelse - Tilsynsfunktionen Infoskrivelse - Stabilitet af småhuse Indhold afsnit Ansøgning om vederlagsfri ophørsdækning 139

4 Forsikrings-Håndbog, afsnit 1. Indhold side 1 af 1 Februar 2015 Indhold afsnit 1 - Forsikringsordningens historie Den kollektive ansvarsforsikrings historie. Februar 2015 Dok

5 Forsikrings-Håndbog, afsnit 1. Den kollektive ansvarsforsikrings historie side 1 af 5 Februar 2015 Den kollektive ansvarsforsikrings historie Den 1. januar 1968 blev FRI s kollektive ansvarsforsikringsordning gennemført, og ved etableringen valgte de fleste FRI-virksomheder at tilslutte sig ordningen. Siden 1969 har det været et optagelseskrav for nye medlemmer, at de skal være ansat i en virksomhed, der har tegnet forsikring i den kollektive ordning. Ordningen blev overordnet bygget på en rammeaftale mellem de 2 parter. I henhold til denne udstedes til hver FRI-virksomhed en individuel police med de nærmere vilkår for forsikringen (dækningssummer og selvrisiko, geografisk dækningsområde, undtagelser fra dækningen m.v.). Gennem årene har rammeaftalen og samarbejdet helt naturligt gennemgået en række større og mindre ændringer. Således gik man i 1971 over til at anvende det nye anmeldelsesprincip, den såkaldte claims made dækning, som erstattede det tidligere anvendte årsagsprincip, dvs. at ethvert erstatningskrav, herefter er dækket, hvis det anmeldes i forsikringstiden, uanset hvornår den skadevoldende fejl eller projektering i øvrigt er begået eller sket. I 1976 blev der i rammeaftalen etableret en særlig ordning for større virksomheder, som efter bestyrelsens godkendelse kunne få forsikringssummer både på person- og tingskade af en betragtelig størrelse, mod at virksomheden til gengæld påtog sig en højere selvrisiko end efter standardordningen. En differentiering af præmien blev indført i 1977, hvorefter el-ingeniørerne forsøgsvis fik en præmierabat som følge af deres ringe belastning af skadestatistikken. Denne ordning blev i de kommende år udvidet til at omfatte de virksomheder eller afdelinger i virksomheder, der udelukkende beskæftigede sig med trafikplanlægningsopgaver og byplanlægning, hvor risikoen for at pådrage sig et erstatningsansvar er temmelig begrænset. Da rammeaftalen blev indgået i 1968, havde FRI-virksomhederne en ret traditionel opgaveportefølje: Anlæg, konstruktioner, VVS-installationer og el-arbejder, men såvel FRI som Winterthur kunne gennem årene konstatere, at udviklingen havde givet aktiviteterne et andet og langt mere varieret indhold. FRI s forsikringsudvalg og Winterthur besluttede derfor at undersøge forsikringens helt overordnede forhold som et led i en overvågning af, at den kollektive ansvarsforsikring dækningsmæssigt, beløbsmæssig og administrativt svarede til medlemmernes behov. I september 1985 var udkastet til en helt ny forsikringsordning klar, og efter drøftelserne på generalforsamlingen, ved medlemsmøder og mellem forsikringsudvalg og Winterthur blev det færdige resultat fremlagt og godkendt på FRI s generalforsamling i februar I 1989 blev der efter forhandling på ny ændret i det økonomiske forhold mellem Winterthur og FRI, og der blev samtidig indført en automatisk retableringsordning, hvor der inden for et for-

6 Forsikrings-Håndbog, afsnit 1. Den kollektive ansvarsforsikrings historie side 2 af 5 Februar 2015 sikringsår kan disponeres over forsikringssummen 2 gange, dog således at en enkelt skade højst kan dækkes med et beløb svarende til den valgte forsikringssum. Ligeledes i 1989 blev muligheden for at etablere et FRI captivselskab undersøgt ved hjælp af Risk Research & Captive Service A/S. Tankerne om et captive blev afløst at et udbud til andre selskaber end Winterthur om en helt ny rammeaftale. I den endelige vurdering mellem tilbud fra 2 selskaber blev Winterthur valgt til at fortsætte, og der blev for første gang underskrevet en 2-årig aftale fra I denne blev udgifterne til selskabets administration reduceret, der blev opnået andre økonomiske fordele for FRI, og der blev truffet aftale om en fast administrationspraksis i samarbejdet mellem parterne. Ved forhandlingerne op til den næste fornyelse blev der igen indgået en aftale om en ny 2-årig periode, og der blev her sat et definitivt stop for de tidligere års mange indeksreguleringer af både præmier, summer og selvrisici. Samtidig blev der efter lang tids drøftelse indbygget et økonomisk incitament for de enkelte FRI-virksomheder til at anvende ABR 89, idet der blev indført en forhøjet selvrisiko ved skader, hvor den manglende ABR kontrakt medfører en forøget udgift for den kollektive forsikringsordning. I næste omgang blev der ændret på både de tekniske og økonomiske rammer, idet det geografiske område blev udvidet til at omfatte en række Østeuropæiske lande, ligesom grundlaget for præmiernes beregning blev ændret i FRI s favør. Den nye rammeaftale for blev derefter underskrevet i efteråret 1993, og allerede tidligt i 1994 dokumenterede de nye præmier, at aftalens ændrede bestemmelse om præmierens fastsættelse kunne skabe den ønskede yderligere reduktion i præmieniveauet. I slutningen af marts 1994 blev det offentliggjort, at Winterthur's danske portefølje skulle overtages af Tryg Forsikring koncernen med tilbagevirkende kraft fra Det blev i den forbindelse straks bekræftet overfor FRI, at Tryg havde overtaget alle Winterthur s forpligtelser og var fuldt indstillet på at fortsætte samarbejdet efter helt de samme retningslinier, som var kendt og indarbejdet i det mangeårige samarbejde med Winterthur. I april måned 1995 blev det første møde afholdt om endnu en genforhandling af rammeaftalen. Det skete på et tidspunkt, hvor det stod klart, at en fusion mellem Tryg og Baltica ville blive en realitet. Atter blev det bekræftet overfor FRI, at samarbejdet ville fortsætte uændret, således at alene adressen og selskabets navn var ændret. Den 31. oktober 1995 blev den nye forsikringsaftale underskrevet af begge parter. Aftalen var gældende i perioden til I rammeaftalen blev der skabt større klarhed og gennemsigtighed omkring de økonomiske aspekter af samarbejdet, idet måden at forrente skadereserven på blev ændret. Endvidere blev der indført en mulighed for at forhøje reassurancegrænsen. Dækning af edb-ydelser blev ændret som et udtryk for, at dette ydelsesområde får stadig større betydning for FRI-virksomhederne. I sin enkelthed bestod ændringerne i, at de særlige undtagelsesbestemmelser omkring edb-ydelser udgik, således at edb-rådgivning dækkes efter de samme retningslinier som anden rådgivning.

7 Forsikrings-Håndbog, afsnit 1. Den kollektive ansvarsforsikrings historie side 3 af 5 Februar 2015 Af andre ændringer i forsikringsbetingelserne skal nævnes. Dækning af erhvervsansvar uagtet opgaven er dækket af en projektansvarsforsikring. Personskader er fremover dækket med 2 gange forsikringssummen. Der indføres en efteranmeldelsesfrist på 3 måneder efter en forsikrings ophør. I rammeaftalen for 1998 til 2000 opnåede FRI en bedre forrentning af skadereserven og faggrupperne blev reduceret fra 4 til 3. Herudover blev der etableret en præmiekonto i Tryg-Baltica, hvor der skulle hensættes beløb til opsparing af en præmiereserve, der svarer til fremtidige forpligtigelser i forbindelse med projektansvarsforsikringer. Der blev i 1998 besluttet at nedsætte et udvalg, der skulle modernisere forsikringsordningen. Årsagen var, at der i de senere år var sket en markant udvikling inden for foreningens medlemskreds. Forskellene mellem virksomhederne er blevet mere udtalte, såvel rent størrelsesmæssigt som med hensyn til indholdet af de opgaver, man arbejder med. Det betød blandt andet, at de enkelte virksomheder har fået mere forskellige risikoprofiler i forsikringsmæssig sammenhæng end, hvad vi tidligere har været vant til. Forsikringsordningen blev med virkning fra forsikringsåret 2000 tilpasset disse ændringer, med henblik på at fremme den forretningsmæssige udvikling i medlemsvirksomhederne, højne niveauet af de leverede ydelser og sikre, at ordningen er konkurrencedygtig i forhold til de muligheder, der i øvrigt kan tilbydes på forsikringsmarkedet. Den nye præmieberegningsmodel er indarbejdet i rammeaftalen for 2000 til 2002 Ordningen er herefter fortsat obligatorisk og kollektiv. Og det er en betingelse for medlemskab af foreningen, at man er med i forsikringsordningen og vice versa. Præmieberegningsmodellen fungerer nu således, at der ved beregningen af den enkelte virksomheds forsikringspræmie tages hensyn til virksomhedens skadestatistik. Det betyder, at virksomheder, der belaster ordningen, kommer til at betale større præmier end virksomheder, der ikke belaster ordningen. Dette princip kaldes bonus/malus. Tariferingsgrundlaget afhænger fortsat af virksomhedens egenproduktion fordelt på 3 faggrupper. Forsikringstagerens selvrisiko fastsættes som en procentdel af dækningssummen. Der kan vælges mellem en selvrisiko på 2% eller 4% af dækningssummen. For den samlede ordning vil der fortsat skulle foretages en deling af årets over- eller underskud. Som noget nyt blev der aftalt en mulighed for at forlænge rammeaftalen til 2003 uden forhandling. Til gengæld vil der alternativt være mulighed for at udbyde ordningen efter 2 år, hvilket FRI besluttede at ville gøre i 2001 med henblik på at få konstateret ordningens kvalitet og konkurrencedygtighed i forhold til det øvrige marked. Efter en udbudsrunde blev forsikringsmæglerfirmaet AON, Denmark valgt til at gennemføre udbuddet. Det viste sig imidlertid hurtigt, at det ikke var hensigtsmæssigt at gennemføre udbuddet bl.a. på grund af det mellemværende

8 Forsikrings-Håndbog, afsnit 1. Den kollektive ansvarsforsikrings historie side 4 af 5 Februar 2015 FRI har med Tryg i forbindelse med afløbsdækningen på projektansvarsforsikringer. FRI besluttede derfor ikke at gennemføre licitationen samt at konsolidere forsikringsordningen over en kortere årrække. Muligheden for at tegne projektansvarsforsikringer under rammeaftalen blev bragt til ophør i 2001 og på Generalforsamlingen i 2002 vedtog FRI at opkræve 5 mio.kr. udover forsikringspræmien med henblik på at få etableret en opsparing, der skal tjene til sikkerhed for det økonomiske mellemværende med Tryg samt på længere sigt tjene til sikkerhed mod for store udsving i præmieopkrævningerne. Denne opsparing kaldes Præmiekontoen. Igen i 2003 vedtog Generalforsamlingen at opkræve en ekstrapræmie på 5 mio.kr. I forbindelse med revisionen af rammeaftalen, der denne gang alene er gældende til d. 31. marts 2004 fandt FRI det nødvendigt at lancere en ny faggruppe, der kun omfatter de beskikkede bygningssagkyndige. Dette var en følge af de uforholdsmæssigt dyre skader i forhold til præmieindtægterne på dette område. Det blev af samme årsag vedtaget at skærpe forsikringsvilkårene for så vidt angår selvrisikoens størrelse samt kravet til antallet af forsikringssummer. Sidstnævnte som følge af den indeståelse for tegning af afløbsdækning som FRI påtager sig i forbindelse med huseftersyn. Faggrupperne 1 er blevet suppleret med Management og Bygherrerådgivning. Endvidere blev der indført en halveringsregel, hvorefter et firma aldrig - uanset at deres skadehistorik måtte berettige hertil - kan opnå en større reduktion i præmie end 50% af firmaets præmiebetaling det foregående år. I perioden fra 2003 til 2007 opnåede forsikringsordningen store overskud, som blev overført til Præmiekontoen indtil der var opnået en opsparing på 60 mio.kr. Det blev vedtaget, at Præmiekontoen skulle ligge på mellem 50 og 60 mio.kr. Yderligere overskud blev brugt til præmienedsættelse, hvilket gav nogle meget fordelagtige præmier. I 2006 forhandlede FRI en rammeaftale for perioden 2007 til I 2008 og 2009 blev resultatet som budgetteret, hvilket reelt medførte en præmiestigning i forhold til de foregående år - uanset, at der blev overført midler fra Præmiekontoen. FRI tager løbende stilling til dækningens omfang under hensyntagen til udviklingen i branchen og gråzoner bliver drøftet i FRI s aftaleudvalg med henblik på at udarbejde infoskrivelser om nye problematikker. I de foregående år har bygherrerådgivning - herunder den juridiske rådgivning, huseftersyn, boreskader, indregulering og idriftsætning af tekniske anlæg, arbejder i udlandet, joint ventures m.m. været behandlet. FRI forlængede i 2011 rammeaftalen med Tryg frem til den 31. december 2016, heraf er de sidste to år optioner. Forsikringspolicen er blevet ændret, så den dækker det 10-årige ansvar fra forbrugere uden at det har indflydelse på forsikringstagers selvrisiko. Forsikringsbetingelserne for beskikkede bygningssagkyndige er blevet ændret, således at ordningen sikrer, at medarbejdere, der som ansatte i en virksomhed har udført tilstandsrapporter, hvor der bliver rejst krav direkte mod den bygningssagkyndige efter virksomhedens ophør, maksimalt risikerer at betale kr. pr. tilstandsrapport i erstatning/selvrisiko.

9 Forsikrings-Håndbog, afsnit 1. Den kollektive ansvarsforsikrings historie side 5 af 5 Februar 2015 Endvidere er der lavet særlige forsikringstilbud til rammeaftaler, hvor der gives mulighed for forsikringsdækning af underrådgivere samt under særlige betingelser ad hoc forhøjelse af dækningssummen. Landmåling er nu kommet ind under faggrupperne og der er udarbejdet info-skrivelser om sikkerhedskoordinatorers ydelser, landskabsarkitektydelser samt huseftersyn. Medio 2014 opsagde FRI rammeaftalen med Tryg. Ved genforhandlingen opnåede FRI en væsentlig reduktion i administrationshonoraret. Samtidigt blev der indgået aftale om serviceforbedringer, såsom formindsket sagsbehandlingstid, tilfredshedsundersøgelser samt udarbejdelse af nogle fælles standardformuleringer for en knock-knock klausul, som Tryg har forhåndsgodkendt. Personskadeforsikringsdækningen øges fra 12.5 mio.kr. til 25 mio.kr. Det vil fremover være muligt at aftale en medforsikring. Det bliver aktuelt, hvis underrådgiveren ikke har tilstrækkelig dækning i forhold til det af kunden efterspurgte, idet FRI medlemmet i den situation kan vælge at dække det overskydende beløb subsidiært. I forbindelse med indberetningen af underrådgivere, er faggrupperne blevet suppleret med arkitektydelser, der er placeret under faggruppe 2.Det vil også være muligt for medlemmet selv at nedkøbe sin selvrisiko, hvilket kan blive aktuelt, hvis en ordregiver stiller krav om en lavere selvrisiko i forbindelse med et udbud. Endelig har FRI besluttet, at forsikringskollektivets egenbetaling skal nedsættes fra 10 mio.kr. til 5 mio.kr. da dette kan gøres inden for de opnåede besparelser samtidig med, at det vil gøre forsikringsordningen mere robust. Den nyeste rammeaftale løber fra 1. januar 2015 til 31. december 2019, dog således at de sidste tre år er optioner. Dok. nr

10 Forsikrings-Håndbog, afsnit 2. Indhold side 1 af 1 September 2015 Indhold, afsnit 2 - Rammeaftale - Administrationspraksis Rammeaftale med Tryg 1. januar december Revideret 3. november 2014 Administrationspraksis for FRI s Kollektive Ansvarsforsikringsordning, med Tryg, i henhold til Rammeaftale pr. 1. januar december Revideret 4. sept Anvendelse af overskud fra den kollektive forsikringsordning. Marts Dok. 2-42

11 RAMMEAFTALE 1. januar december 2019 Revideret

12 Mellem Foreningen af Rådgivende Ingeniører (herefter kaldet FRI) repræsenterende forsikringstagerne og Tryg Forsikring A/S (herefter kaldet Tryg) er der pr. 1. januar 2015 indgået følgende RAMMEAFTALE Vedrørende de af Tryg etablerede ansvarsforsikringer for FRI s medlemmer. Forsikringsvilkår og Administrationspraksis er en del af nærværende rammeaftale. FRI og Tryg er enige om at fremme et godt samarbejde med åbenhed og gensidig information. Forsikringspligt Tryg forpligter sig til for en rådgivende virksomhed (herefter kaldet forsikringstager), der er medlem af FRI, at tegne ansvarsforsikring i overensstemmelse med de til enhver tid gældende forsikringsvilkår, som er aftalt mellem FRI og Tryg. FRI forpligter sig til at foranledige, at en rådgivende virksomhed, der efter nærværende rammeaftales indgåelse bliver medlem af FRI, tegner den pågældende forsikring. 1 Præmieberegning og betalingsmåde FRI er for de i henhold til 1 tegnede forsikringer forpligtet til at tilvejebringe og meddele Tryg det tariferingsgrundlag efter hvilket, Tryg skal beregne og opkræve præmierne for de enkelte forsikringer, jf. Administrationspraksis og forsikringsvilkår i øvrigt. 2 Præmiens fastsættelse 3 Præmien for det enkelte 1) forsikringsår fastsættes af Tryg i samråd med FRI s Aftaleudvalg. Fastsættelsen foretages ud fra sidste resultatopgørelse, jf. 5, idet skadeudgiften som udgangspunkt fastsættes svarende til foregående kalenderår, samt forventningerne til udviklingen i 2) skadeudgifterne i det kommende kalenderår. Eventuel ekstrapræmie kan opkræves efter aftale med FRI. 1

13 Det tilstræbes at fastsætte præmien således, at det kommende års resultatopgørelse inkl. forrentning af 3) skadereserven udviser balance. Præmien struktureres som anført i bilag 1. Hvis der ikke opnås enighed mellem Tryg og Aftaleudvalget om den endelige præmie, fastsættes præmien alene på grundlag af skadeudgifterne svarende til det foregående kalenderår. 1) Forsikringsåret er lig med kalenderåret. Dette gælder også for projektansvarsforsikringer tegnet før 1. oktober ) Ved skadeudgift forstås summen af udbetalinger og reserver. Skadeudgiften omfatter alle omkostninger til erstatninger, renter og eksterne konsulenter, herunder advokater. 3) Ved skadereserve forstås det beløb, der ved et kalenderårs afslutning endnu ikke er udbetalt, d.v.s. skal dække de udgifter, der skal betales senere. Skadereserven fastsættes efter følgende principper: Der afsættes alene individuelle reserver, og kun på kendte skader. Så hurtigt som muligt efter at en skade er kendt, skal skaden anlægges, og en reserve afsættes. En reserve afsættes ud fra en vurdering af såvel de tekniske som de juridiske aspekter i skadesagen. Der reserveres ikke automatisk ud fra worst case, men ud fra bl.a. følgende: - er der begået projekteringsfejl. - er der ansvarsbegrænsning i aftalegrundlaget. - er der andre medansvarlige. - hvad forventes udbedringsomkostningerne at være - forventelige sagsomkostninger. - procesrisiko. Det er målet, at der på de samlede reserver hverken skal være afløbsgevinst eller afløbstab. De samlede reserver skal til enhver tid have samme troværdighed. For at nå dette skal reserven på den enkelte skade genvurderes og eventuelt justeres ved enhver væsentlig ændring i informationerne om skadens omstændigheder. 2

14 4 Skadeforsikringsafgift Skadeforsikringsafgift til staten opkræves direkte af Tryg hos den enkelte forsikringstager. Årlig resultatopgørelse 5 Senest 20. februar hvert år udarbejder Tryg en opgørelse for det foregående kalenderår af de i året indbetalte præmier og forrentning af gennemsnittet af skadereserven primo og ultimo for kalenderåret eksklusiv skadereserve for 1) overskader samt de i året afsatte skadeudgifter, beregnet præmie til overskader og udgifter til administration og fortjeneste, jf. bilag 2 til nærværende Rammeaftale. Opgørelsen udarbejdes i henhold til bilag 2A. 1) Ved en overskade forstås den del af skadeudgiften, der inklusive omkostninger og procesrenter overstiger 2) overskadegrænsen, dog således, at en dækningssum mindre end overskadegrænsen ikke kan udløse en overskade. 2) Overskadegrænsen fastsættes efter aftale mellem FRI og Tryg. Præmiekonto 6 Til dækning af ikke anmeldte skader på projektansvarsforsikringer med udløb efter rammeaftalens ophør, samt til udjævning af præmieopkrævningen kan FRI etablere en præmiekonto. Senest ultimo 3. kvartal hvert år udarbejder Tryg en foreløbig opgørelse pr og et estimat for året svarende til den årlige resultatopgørelse. Med udgangspunkt i den foreløbige resultatopgørelse vil FRI fastsætte bidraget til præmiekontoen for næste år. Bidrag til præmiekontoen opkræves sammen med det kommende års præmie. 3

15 7 Dækningssummer og selvrisici En forsikringstager kan frit vælge forsikring efter følgende dækningskombinationer (herefter kaldet matrix). Dækningssum ved personskade kr , jf. forsikringsvilkårenes 5. Dækningssum ved tingskade og/eller tab og selvrisiko Dækningssum, jf. forsikringsvilkårenes 5. Selvrisiko pr. forsikringsbegivenhed. Dækningssummen kan vælges blandt nedenstående summer, hvorefter der kan vælges selvrisikobeløb. A = 2% af dækningssummen B = 4% af dækningssummen Sum i kr. Selvrisiko i kr. Tabel 1. Sum i mio. kr / Selvrisiko i tusinde kr. Sum Selvrisiko A Selvrisiko B Ændringer indenfor matricen Når forsikringen er i kraft, kan en forsikringstager forhøje eller nedsætte dækningssummen og selvrisikoen som beskrevet i Administrationspraksis. 4

16 8 Valg af antal dækningssummer pr. forsikringsår Ved valg af dækningssum enten ved - etablering af forsikringen eller - når forsikringen er i kraft har en forsikringstager mulighed for efter godkendelse af FRI og Tryg at forøge antallet af dækningssummer for tingskade og/eller tab til 3 alternativt 5 gange den valgte dækningssum i overensstemmelse med Administrationspraksis og forsikringsvilkårenes 5. Retablering af forbrugt dækningssum 9 Når dækningssummerne for tingskade og/eller tab inden for et forsikringsår er helt eller delvis forbrugt, har en forsikringstager mulighed for efter godkendelse af FRI og Tryg at retablere den valgte dækning helt eller delvis een gang for resten af forsikringsåret i overensstemmelse med Administrationspraksis og forsikringsvilkår i øvrigt. Strukturændring 10 Når en forsikringstager omfattet af nærværende rammeaftale ændrer selskabsretslig struktur eller på anden måde overfører risikoen, aftales det med Tryg i hvert enkelt tilfælde hvorledes og på hvilke vilkår, forsikringsdækningen kan fortsætte. Forsikringsdækningens opsigelse 11 Når en forsikringstager, der har tegnet forsikring i henhold til nærværende rammeaftale, ophører med at være medlem af FRI, skal FRI give meddelelse herom til Tryg, og forsikringen udgår derefter af nærværende rammeaftale, jf. dog 12. Når en forsikringstager har anmeldt et krav, kan Tryg efter forudgående forhandling med FRI opsige forsikringen, jf. forsikringsvilkårenes 10. Når en forsikringstager udtræder af forsikringsordningen, skal forsikringstageren betale en udtrædelsespræmie. Hensigten med nedenstående beregningsmodel er at forhindre, at 'regningen' ender hos forsikringsordningens øvrige deltagere, hvis forsikringstageren vælger at udtræde 5

17 af forsikringsordningen efter år, hvor forsikringstageren har haft forholdsvist store skader. Beregningen tager udgangspunkt i FRI-aftalens sædvanlig præmieberegningsmodel. Der foretages en beregning af, hvad forsikringstager skulle have betalt de følgende 5 år, såfremt forsikringstageren stadig var omfattet af forsikringsordningen. Grundlaget for denne beregning er de på udtrædelsesdatoen anmeldte skader, omfattende krav rejst mod forsikringstager i de seneste 5 år inden udtrædelsesdatoen. Selve udtrædelsespræmien beregnes som differencen mellem; a) præmien beregnet jf. sædvanlig præmieberegningsmodel, dog med et tillæg for skader anmeldt i forsikringens efteranmeldelsesperiode på 3 måneder jf. forsikringsbetingelser nr stk. 3, og b) præmien som forsikringstager skulle have betalt, hvis der ikke var rejst krav mod forsikringstager i forsikringsperiodens sidste 24 måneder, herunder eventuelle skader anmeldt i forsikringens efteranmeldelsesperiode. Beregningsmæssigt fastsættes forsikringstagers egenomsætning for hvert enkelt af de følgende 5 år svarende til forsikringstagerens egenomsætning i det sidste forsikringsår. I praksis foretager Tryg beregning af udtrædelsespræmie efter udløb af i det sidste forsikringsår. Hvis forsikringstager anmelder skader i forsikringens efteranmeldelsesperiode på de 3 måneder fra udtrædelsesdatoen, genberegnes udtrædelsespræmien så snart det er muligt at reservefastsætte de efteranmeldte skader." Ophørsdækning 12 Ophører en forsikringstager omfattet af nærværende rammeaftale med at drive rådgivende virksomhed, og ophører forsikringen samtidig, kan ophørsdækning uden for rammeaftalen aftales med Tryg for en periode af indtil 5 år. Nyetablerede rådgivende virksomheder 13 Såfremt en nyetableret rådgivende virksomhed ikke ønsker at være dækket for erstatningsansvar, som kan føres tilbage til før forsikringens ikrafttræden, ydes der en præmierabat på 50% de to første år efter forsikringens ikrafttræden. For arbejder vedr. tilstandsrapporter, iht. lov nr. 391 af 14. juni 1995, udført før forsikringens ikrafttræden, kan der ikke tilbydes forsikringsdækning. 6

18 14 Projektansvarsforsikring Projektansvarsforsikringer tegnes ikke under Rammeaftalen. Egenomsætning for opgaver hvor der er tegnet projektansvarsforsikring fradrages i den egenomsætning, der indberettes det efterfølgende år som grundlag for præmiefastsættelsen under Rammeaftalen mellem FRI og Tryg. Det betyder, at der ikke under aftalen mellem FRI og Tryg betales præmie til Tryg for projektansvarsforsikringer, og at den løbende forsikring ikke dækker krav i forbindelse med opgaver, der er omfattet af en projektansvarsforsikring, uanset hvornår et sådan krav opstår eller anmeldes. 15 Tilstandsrapporter og energimærkning m.v. Forsikringer vedrørende udarbejdelse af tilstandsrapporter, energimærkninger og energiplaner tegnes i henhold til Administrationspraksis pkt Forsikringsvilkår/Administrationspraksis 16 Forsikringsvilkår og Administrationspraksis kan revideres efter aftale imellem FRI og Tryg Rammeaftalens opsigelse Rammeaftalen udløber 31. december FRI kan dog opsige aftalen med virkning pr 31. december 2016 (og ligeledes pr. 31. december 2017 eller pr. 31. december 2018), med 3 mdr. varsel til årets udløb. Rammeaftalen er for begge parter betinget af, at der ikke sker væsentlige ændringer af forudsætningerne for aftalen i perioden. Ved ophør af Rammeaftalen foretager Tryg en slutopgørelse med ophørsdagen som skæringsdato. Slutopgørelsen foretages efter reglerne i bilag 2,3 og 4. Efter Rammeaftalens ophør deltager FRI i afviklingen af skadereserven i henhold til regler i bilag 4. 7

19 18 Tvister Tvister mellem parterne som vedrører nærværende rammeaftale skal med endelig og bindende virkning afgøres af en af det Danske Voldgiftsinstitut nedsat voldgiftsret i henhold til regler for behandling af sager ved Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark. København, den Ballerup, den For FRI For Tryg Forsikring A/S 8

20 Bilag 1 Til den mellem FRI og Tryg indgåede Rammeaftale af 1. januar Ad rammeaftalens 3 - Præmiens fastsættelse Præmien for den enkelte forsikringstager fastsættes ud fra forsikringstagerens egenproduktion. PRÆMIE - EGENOMSÆTNING Præmien betales i henhold til reguleringsskema om egenproduktionen opdelt i følgende 4 faggrupper med udgangspunkt i de angivne forholdstal. Tilsyn henføres til de faggrupper tilsynet vedrører. FAGGRUPPER Gruppe 1 FORHOLDSTAL Økonomi Agronomi Biologi Management Bygherrerådgivning Planlægning Byggeledelse Edb-rådgivning El-teknik Energikonsulenter Landskabsarkitektydelser Landmåling 0,3 Gruppe 2. Lydteknik Skibsteknik VVS-teknik Arkitektydelser Maskinteknik Miljøteknik 3,5 Geuppe 3. Anlægsteknik Konstruktionsteknik Havne- og vandbygning Off-shore Geologi og geoteknik 5 Gruppe 4. Beskikkede bygningssagkyndige 18 9

21 Bilag 1 (side 2) Senest 20. februar meddeler Tryg FRI størrelsen af præmien for det næstfølgende forsikringsår jf. administrationspraksis. Dækningssum/selvrisiko henvises til matrix under rammeaftalen 7. Såfremt der i praksis opstår fortolkningsspørgsmål om præmiens størrelse, afgøres dette i fællesskab af FRI og Tryg. 10

22 Bilag 2 Til den mellem FRI og Tryg indgåede rammeaftale af 1. januar Ad rammeaftalens 5 - Årlig resultatopgørelse pr. kalenderår. Senest 20. februar og i overensstemmelse med rammeaftalens 5 udarbejder Tryg en årlig resultatopgørelse og en beregning af rammeaftalens økonomiske forløb for det foregående kalenderår. Ved beregningen benyttes skemaet i bilag 2 A. 11

23 Bilag 2A (side 1) Beregning af årets resultat A Overført fra tidligere år kr. 1. Overført resultat kr. 2. Overført fra præmiekontoen kr. Overført fra tidligere år i alt kr. B Indtægter 3. Præmie for kalenderåret kr. 4. Rente af præmiekontoen kr. 5. Rente af skadereserven kr. 6. Rente af resultat kr. Indtægter i alt kr. C Udgifter 7. Skadeudgift for kalenderåret kr. 8. Reassurance > 5 mio. kr. kr. 9 Administration og fortjeneste kr. Udgifter i alt kr. A+ B C Årets resultat kr. Præmiekontoen Primosaldo Ændring Ultimosaldo kr. kr. kr. Bilag 2 A (side 2) 12

24 Til beregning af positivt/negativt resultat anvendes følgende fremgangsmåde: Ad pkt. A Overført fra tidligere år Ad Ad 1. Eventuelt overført resultat fra tidligere år. 2. Eventuelt beløb der er overført fra eller til præmiekontoen. Ad pkt. B Indtægter Ad 3. Betalt præmie for kalenderåret incl. overskadepræmie. Ad 5. Renten i % beregnes af gennemsnittet af skadereserven primo og ultimo for kalenderåret excl. overskader. Skadereserve primo året: Skadereserve ultimo året: Gennemsnittet af årets skadereserve: Renten fastsættes én gang årligt som gennemsnittet af den af Københavns Fondsbørs kvartalsvise offentliggjorte effektive gennemsnitsobligationsrente før beskatning af åbne fastforrentede kroneobligationer med mindre end tre års restløbetid. Ad 6. Overstiger årets resultat kr. 10 mio., tilfalder der FRI en forrentning jf. bilag 2A, Ad 6, af den del af overskuddet der overstiger kr. 10 mio. Rentegrundlaget kan efter nærmere aftale mellem FRI og Tryg revurderes i aftalens løbetid. Et negativt resultat forrentes i samme periode og med samme rentesats, som gælder for et positivt resultat. Ad pkt. C Udgifter: Ad 7. Skadeudgiften i det forløbne kalenderår, eksklusive overskader. I skadeudgiften indgår den del af skadeudgifterne på projektansvarsforsikringer tegnet før 1. oktober 2001, der kan henføres til forsikringstagerne indenfor rammeaftalen. Ad 8. Præmie til dækning af overskader udgør en procentdel af den samlede præmie for den løbende ansvarsforsikring for forsikringsåret. Præmien fastsættes i overensstemmelse med rammeaftalens 5. 13

25 Bilag 2 A (side 3) Ad. 9 Tryg s årlige administrationsomkostninger og fortjeneste udgør for perioden: 2015: kr : kr : kr : kr * 2019: kr * Beløbet dækker alle Tryg s interne omkostninger til den administration og fortjeneste, der i dag er fastlagt i Administrationspraksis. Tryg og FRI fastsætter efter forhandling et særskilt omkostningsbeløb for eventuelle yderligere administrative tiltag eller procedurer. I det omfang, det er nødvendigt for en skadesags tekniske opklaring, anvendes ekstern teknisk ekspertise, og alle omkostninger hertil, herunder advokathonorar, betales som skadeudgift på den aktuelle skadesag. * For FRI s option på forlængelse af aftalen for årene 2018 og 2019 gælder, at Tryg er berettiget til at forøge ovennævnte administrationsomkostninger såfremt et eller flere af følgende forhold gør sig gældende; - det årlige antal skader stiger til et niveau over 220, - antallet af medlemmer stiger med mere end 15% i forhold til det nuværende niveau (oktober 2014) - det generelle danske rente- eller lønniveau stiger markant i forhold til det nuværende niveau (oktober 2014) 14

26 Bilag 2 Til den mellem FRI og Tryg indgåede rammeaftale af 1. januar Resultat Såfremt beregningen for det forløbne kalenderår viser et negativt resultat, medfører dette ikke nogen umiddelbar betalingsforpligtelse for FRI, men resultatet fremføres til det følgende år, hvor det efter forrentning jf. bilag 2 A ad pkt. Ad 5, indgår ved beregningen af det nye års budget. Ved et positivt resultat står overskuddet til forsikringstagernes disposition pr. førstkommende 1. april. Overstiger resultatet kr. 10 mio., tilfalder der FRI en forrentning jf. bilag 2 A ad pkt. Ad 6, af den del af overskuddet, der overstiger kr. 10 mio. Det herved fremkomne overskud kan anvendes til modregning i præmieopkrævningen for det kommende forsikringsår. Præmiekonto Præmiekontoen opgøres hvert år jf. bilag 2 A. Præmiekontoen forrentes med samme rentesats som skadereserven. Præmiekontoen indgår ikke ved beregning af årets resultat. 15

27 Bilag 3 (side 1) Til den mellem FRI og Tryg indgåede rammeaftale af 1. januar 2015 Forhold ved rammeaftalens ophør Såfremt Rammeaftalen ophører i overensstemmelse med 17, foretages der af Tryg en slutopgørelse i henhold til bilag 2 med ophørsdagen som skæringsdag. I denne slutopgørelse indgår udover resultatopgørelsen som udgift en præmiereserve til dækning af ikke anmeldte skader på projektansvarsforsikringer med udløb efter Rammeaftalens ophør. Præmiereserven på projektansvarsforsikringerne beregnes individuelt pro rata tid ud fra den totale præmie for hver enkel projektansvarsforsikring for perioden fra Rammeaftalens ophørsdato til projektansvarsforsikringernes udløbsdato. Såfremt slutopgørelsen udviser et positivt beløb, udbetaler Tryg beløbet til FRI s medlemmer senest 1 måned efter at slutopgørelsen foreligger. Udviser slutopgørelsen et negativt beløb, indbetaler de enkelte forsikringstagere, som er medlem af FRI, en tillægspræmie, som opkræves og betales på vilkår svarende til Forsikringsbetingelser nr Overskudsandel eller tillægspræmien for den enkelte forsikringstager fordeles i forhold til medlemmets præmieandel af den samlede præmie i det foregående år. Hvis en forsikringstagers medlemsskab af FRI er ophørt inden for det sidste år, hvor rammeaftalen var i kraft, består forsikringstagerens eventuelle betalingsforpligtelse vedrørende tillægspræmien, jf. foranstående bestemmelser, for det forsikringsår, hvor udmeldelsen finder sted. Afvikling af skadereserven efter Rammeaftalens ophør Efter rammeaftalens ophør afvikles skadereserven i en periode indtil alle skader er afsluttet. Når alle skader er afsluttet udarbejdes der en endelig slutopgørelse. I denne slutopgørelse indgår forrentning af skadereserven, jf. bilag 2 A, pkt. A 2 samt bilag 2 A, side 5, Ad pkt. A Betalt præmie/rente. I slutopgørelsen indgår endvidere faktiske omkostninger til Tryg s administration af ordningen. Omkostningerne afregnes årligt, som skadeomkostninger på de enkelte sager. Tryg aflægger hvert år til FRI. et specificeret time/sagsregnskab over de faktiske afholdte omkostninger, herunder omkostninger til transport mv. I afviklingsperioden orienteres FRI, jf. 5, om forrentningens størrelse og om bevægelser i skadereserven. Såfremt slutopgørelsen udviser et positivt beløb, udbetaler Tryg beløbet til FRI s medlemmer senest 1 måned efter at slutopgørelsen foreligger. Udviser den endelige slutopgørelse et negativt beløb, indbetaler de enkelte forsikringstagere, som er medlem af FRI, en tillægspræmie, som opkræves og betales på vilkår svarende til Forsikringsbetingelser nr

28 Overskudsandel eller tillægspræmien for den enkelte forsikringstager fordeles i forhold til medlemmets præmieandel af den samlede præmie i det foregående år. Efter rammeaftalens ophør afvikles projektforsikringer i en periode indtil alle forsikringer er ophørt og indtil alle anmeldte skader er afviklet. Overskud eller underskud afregnes under skadereserven. 17

29 Bilag 4 Service Level Agreement (SLA) Tryg forpligter sig til at levere de af Rammeaftalen omfattede ydelser indenfor følgende tidsfrister. I) Skadebehandling: Tryg tager kontakt til FRI-medlemmet indenfor 2 arbejdsdage fra modtagelsen af skadeanmeldelse, med information om hvem skadebehandleren er. Tryg forpligter sig desuden til at påbegynde egentlig skadebehandling indenfor 5 arbejdsdage fra modtagelsen af skadeanmeldelsen. Skadeanmeldelser skal sendes til adressen [email protected] Til betjening af FRI s medlemmerne og håndtering af de anmeldte ansvarsskader stiller Tryg med et erfarent og dedikeret skadebehandlingsteam. Teamet består af følgende personer: Per Sander, Civilingeniør, uddannet i forsikringsjura og erstatningsret Ole Zeuthen, Akademiingeniør, uddannet i forsikringsjura og erstatningsret Claus Overgaard, Civilingeniør, uddannet i forsikringsjura og erstatningsret Jacob Nielsen, Teknikumingeniør, uddannet i forsikringsjura og erstatningsret (supplerer efter behov de tre ovennævnte) II) Policemæssige henvendelser: Tryg besvarer policemæssige forespørgsler indenfor nedennævnte frister. Fristen løber fra modtagelsen af henvendelsen til adressen: [email protected] Er sagen ikke tilstrækkeligt oplyst, indgår tid hvor Tryg afventer yderligere oplysninger fra FRI-medlemmet ikke i beregningen af forbrugt tid. 2 arbejdsdages ekspeditionstid: Generelle dækningsbekræftelser og certifikater 5 arbejdsdages ekspeditionstid: Medforsikring af underrådgivere* Dækning for opgaver udført i USA/Canada* Kommentarer til kontrakters ansvarsregulering og krav til forsikring Spørgsmål om præmie og beregning af denne Justering af præmie hvis fejl i eller ændringer til oplysninger om honorar Opdateret skadehistorik 15 arbejdsdages ekspeditionstid: Etablering af ophørsdækning Udstedelse af ny police, eks. ved ændringer Udstedelse af policetillæg v. medforsikring af underrådgivere, samt opkrævning af udenlandske forsikringsskatter relateret hertil Udstedelse af policetillæg v. dækning for opgaver udført i USA/Canada, samt opkrævning af tillægspræmie herfor 18

30 Bilag 4 (side 2) Service Level Agreement (SLA) Udstedelse af policetillæg v. selvrisikodifferentiering (nedkøb af selvrisiko på specifikke opgaver), samt opkrævning af tillægspræmie herfor * De med markerede punkter skal forstås således, at hvis ikke medlemmet har hørt andet fra Tryg efter 5 arbejdsdage, så er underrådgiveren (eller USA/Canada-opgaven) medforsikret/ dækket i henhold til FRI-medlemmets ønske. I relation til den policemæssige betjening og servicering af FRI-medlemmerne, herunder til afgivelse af tilbud på projektansvarsforsikringer (jf. pkt. III herunder), stiller Tryg med følgende erfarne personer: Kirsten Vedelsparre, Senior Underwriter (håndterer daglige policemæssige forespørgsler fra FRI-medlemmer, samt den årlige opgørelse af regnskabet) Lotte Berg, Senior Underwriter, Jørgen Storm, Senior Underwriter (supplerer efter behov Kirsten V., og udarbejder prisindikationer og tilbud på projektansvar) III) Begæring om tilbud på projektansvarsforsikring: Projektforsikringer er ikke en del af rammeaftalen, men som en særlig service for FRI s medlemmer forpligter Tryg sig til; a) at afgive ikke-bindende prisindikation indenfor 3 arbejdsdage. Til brug herfor skal FRImedlemmet oplyse følgende ved skriftlig henvendelse til adressen: [email protected]: Navn på og helt kort beskrivelse af projektet (samt gerne geografisk angivelse af, hvor det skal udføres) Anslået honorar (gerne på faggrupper) Ønske til formue- og tingskadesummens størrelse Ønske til selvrisikoens størrelse b) at afgive tilbud indenfor 10 dage fra modtagelse af fuldt oplyst begæringsskema fremsendt til adressen: [email protected] Ved behov for samlet forsikringssum > DKK 50 mio. kan der dog påløbe ekstra dage som følge af behov for etablering af særlig reassuranceafdækning. IV Tilfredshedsmåling: Tryg gennemfører en årlig tilfredshedsmåling blandt et repræsentativt udsnit af FRImedlemmerne, hvor medlemmerne får mulighed for at evaluere om såvel skadebehandling som øvrige serviceydelser opfylder de i SLA en fastlagte ekspeditionstider, og medlemmets forventninger til kvalitet i øvrigt. Resultatet af meningsmålingen fremlægges for FRI s aftaleudvalg, med henblik på fælles evaluering og drøftelse af eventuelle tiltag. 19

31 Administrationspraksis for FRI s Kollektive Ansvarsforsikringsordning i henhold til Rammeaftale pr. 1. januar december 2019 Senest revideret 4. sept

32 Indhold: Punkt: Sædvanlig ansvarsforsikring 1.0 Fastsættelse af præmie 1.1 Betaling af præmie 1.2 Indberetning af præmiegrundlag 1.3 Restance på præmiebetaling 1.4 Ændring af dækningssummer og selvrisiko 1.5 Valg af antal dækningssummer pr. forsikringsår 1.6 Retablering af forbrugt dækningssum 1.7 Udlandsdækning 1.8 Reduktion af præmie 1.9 Medforsikring af underrådgivere og partnere i Joint Ventures 1.10 Ophørsforsikring 1.11 Tilstandsrapporter og energimærkning m.v. 2.0 Tilstandsrapporter og energimærkning m.v. 2.1 Udarbejdelse af tilstandsrapporter 2.2 Registreret energikonsulentfirma 2.3 Generelt 2.4 Informationer i forbindelse med skadebehandling 3.0 Fra Tryg til FRI 3.1 Fra Tryg til forsikringstagerne 3.2 Informationer fra FRI til Tryg 4.0 2

33 1.0 Sædvanlig ansvarsforsikring 1.1 Fastsættelse af præmie (Rammeaftalens 3) Præmie fastsættes for den enkelte virksomhed, idet dog koncernforbundne selskaber skal samtariferes (d.v.s. selskaber der indbyrdes tilhører en koncern eller har fælles holdingselskab uanset dette ikke er medlem af FRI) ud fra nedenstående model. Minimumspræmien udgør kr ,- pr. police. Ved samtarifering af koncernforbundne selskaber er grundgebyr pr. datterselskab kr W B E F Egenproduktionen, som skal danne grundlag for præmieberegningen under rammeaftalen opgøres som: W = Virksomhedens omsætning fratrækkes udlæg samt den del af omsætningen, der hidrører fra eksterne konsulenter. Hertil lægges medforsikrede underådgiveres tilsvarende opgjorte egenproduktion og den del af virksomhedens egenproduktion, der ligger uden for rammeaftalen fradrages (Alle tallene er excl. moms). Egenproduktionen korrigeres herefter for opgaveporteføljens sammensætning i faggrupper, dvs. i forhold til omsætningens risikoprofil. Den korrigerede egenproduktion bestemmes som: W = 0,3 * V1 + 3,5 * V2 + 5 * V * V4 hvori indgår: V1 = Egenproduktionen indenfor faggruppe 1. (Økonomi, Agronomi, Biologi, Management, Bygherrerådgivning, Planlægning, Byggeledelse, EDB-rådgivning, El-teknik, Energikonsulenter, Landskabsarkitektydelser, Landmåling) V2 = Egenproduktionen indenfor faggruppe 2. (Lydteknik, Skibsteknik, VVS-teknik, Maskinteknik, Miljøteknik, Arkitektydelser) V3 = Egenproduktionen indenfor faggruppe 3. (Anlægsteknik, Konstruktionsteknik, Havne- og Vandbygning, Off-shore, Geologiog geoteknik) V4 = Egenproduktionen indenfor faggruppe 4. Beskikkede bygningssagkyndige 3

34 således at den samlede årlige egenproduktion er: V = V1 + V2 + V3 + V4 B = Præmiesats fælles for alle virksomheder, fastsat hvert år af FRI og Tryg E = Selvrisikofaktor, Selvrisikofaktoren fastsættes iht. A + B. A = 2% af dækningssummen, der svarer til 1,000 i selvrisikofaktor B = 4% af dækningssummen, der svarer til 0,875 i selvrisikofaktor Dækningssummen kan vælges blandt nedenstående summer, hvorefter der kan vælges selvrisikobeløb. Tabel 1. Sum i mio. kr / Selvrisiko i tus. kr. Sum Selvrisiko A Selvrisiko B Præmien er således uafhængig af den valgte sum, men afhænger af den valgte selvrisikofaktor. Tariffaktoren F er fastsat som en funktion af virksomhedens størrelse og skadebillede for forsikringerne i Tryg efter formlen: F = C Z + (1 Z) hvori indgår virksomhedens skadeforhold S C 85%* P med P = summen af basispræmie og projektansvarsforsikringspræmie i de foregående 5 år, S = summen af alle hensættelser, reguleringer af hensættelser, faktiske udbetalte skadebeløb og afsluttede skader under den løbende forsikringsordning incl. projektansvarsforsikringer i den tilsvarende periode, og kredibiliteten 4

35 Z V V hvor V = summen af den årlige egenproduktion i den tilsvarende periode som ved beregning af P og S. Kredibiliteten Z er den vægt, virksomhedens tidligere skadesforløb skal tillægges. Jo større egenproduktion desto større sandsynlighed for skader og dermed højere kredibilitetsprocent. Nedenstående tabel viser tariffaktorens afhængighed af virksomhedens omsætning og skadeforhold. Tabel 2 I den fremhævede, sorte ramme ses tariffaktoren (F) ved forskellige egenproduktionssummer, kredibilitet (Z) og skadeforhold (C). V Z Skadeforhold (C) i % mio.kr. i % , Tabellen viser, at udsvingene ved ændringer i skadeforhold er mindre for den lille virksomhed end for den store. Samtarifering Koncernforbundne selskaber skal samtariferes (d.v.s. selskaber der indbyrdes tilhører en koncern eller har fælles holdingselskab uanset dette ikke er medlem af FRI). Der vil således kun blive opkrævet én præmie dækkende alle koncernselskaberne. Halveringsregel Det årlige fald i tariffaktoren (F) kan højest udgøre 50%, uanset firmaets skadeforhold efter ovenstående beregningsregel måtte tilsige en større besparelse i det pågældende år for den enkelte virksomhed. Fordoblingsreglen Den årlige stigning i tariffaktoren (F) kan højest udgøre 100 %, uanset at ovenstående beregningsregler måtte medføre en større stigning for den enkelte virksomhed. 5

36 Negativ skadebeløb I de tilfælde, hvor summen af nyanmeldte skader, reguleringer og faktiske udbetalte skadebeløb er negativ i det pågældende år, skal der finde en omregning sted, dog aldrig længere tilbage end år 2000, hvor denne præmieberegnings-model blev indført. Omregningen foretages ved, at de faktiske skadeudgifter tilbageføres til det oprindelige skadeår. Herefter beregnes en korrigeret præmie i de enkelte år på grundlag af de faktiske skadeudgifter. Differencen mellem de korrigerede præmier og de tidligere betalte præmier krediteres medlemsvirksomheden. Ændringer i egenproduktionen Såfremt et firma ønsker at foretage ændringer i den indberettede egenproduktion, kan dette kun ske, såfremt der skriftligt reklameres over for Tryg senest 3 måneder efter, at præmieopkrævningen for det år man ønsker indberetningen ændret for, er udsendt. 1.2 Betaling af præmie (Rammeaftalens 2): Præmien betales i henhold til forsikringsbetingelsernes 13 med følgende tilføjelse: Efter aftale med Tryg kan en forsikringstager betale præmien halvårligt mod et præmietillæg på 3%. 1.3 Indberetning af præmiegrundlag (Rammeaftalens 2): Tryg udsender vejledning samt indberetningsskema til forsikringstagerne til brug for beregning af præmien. Skemaerne skal være Tryg i hænde senest ultimo januar. Primo februar udsendes rykker 1. Såfremt et firma ønsker at foretage ændringer i den indberettede egenproduktion kan dette kun ske, såfremt der skriftligt reklameres over for Tryg senest 3 måneder efter, at præmieopkrævningen for det år man ønsker indberetningen ændret for, er udsendt. 6

37 1.4 Restancer på præmiebetaling: Hvis en forsikringstager ikke betaler den skyldige præmie, iværksætter FRI og Tryg rykkerprocedure som beskrevet i forsikringsbetingelsernes 13. Ved fremsendelse af første rykkerbrev underrettes FRI om den manglende præmiebetaling. 1.5 Ændring af dækningssummer og selvrisiko (Rammeaftalens 7): Ændringer og flytninger finder sted til nærmeste højere eller lavere dækningssum og selvrisiko med mindst 3 måneders skriftlig varsel til en 1. januar. Anmodning om ændret dækning skal forelægges til godkendelse for FRI og Tryg, når der ønskes dispensation fra kombinationen af dækningssum/selvrisiko jf. matrix under pkt. 1.1 ad. E. Dispensationer gives på vilkår af, at præmien ikke reguleres det påbegyndte forsikringsår, hvis præmien falder som følge af ændret placering i matricen. Medfører ændret placering i matricen en forhøjelse af præmien, sker forhøjelsen med tilbagevirkende kraft fra forsikringsårets begyndelse. Anmodninger om ændringer af ovennævnte karakter skal ske skriftligt til FRI og skal indeholde følgende oplysninger: - Den nuværende dækningssum og selvrisiko. - Den ønskede dækningssum og selvrisiko. - En begrundelse for anmodningen om dispensation for varsel og tidspunkt. Erstatningskrav, der er rejst, jf. forsikringsbetingelsernes 2, stk. 2 før en forhøjelse af dækningssum og nedsættelse af selvrisiko, er ikke omfattet af den ændrede dækningssum/selvrisiko Mod tillægspræmie kan forsikringstager nedkøbe sin selvrisiko på konkrete opgaver. Muligheden gælder alene situationer, hvor bygherre/ordregiver på en konkret opgave stiller krav om, at rådgiverens selvrisiko ikke må overstige et givent beløb, der er mindre end forsikringstagers gældende selvrisiko. FRI - tarif for nedkøb af selvrisiko Nuværende selvrisiko: Tillægspræmie i forhold til nuværende præmierate: % 42% 50% 55% 57% % 16% 21% 23% % 8% 10% % 6% % Nedkøb til: Udgør kravet til selvrisikoens størrelse et andet end de ovenfor angivne beløb (eks. DKK ), opkræves en tillægspræmie svarende til den nærmeste mindre selvrisikosats (i det givne eksempel tillægspræmien for selvrisiko på DKK ). 7

38 1.6 Valg af antal dækningssummer pr. forsikringsår (Rammeaftalens 8): Følgende præmietillæg beregnes ved valg af flere dækningssummer: 3 gange den valgte dækningssum + 4% af sædvanlig præmie. 5 gange den valgte dækningssum + 5% af sædvanlig præmie. Erstatningskrav, der er rejst, jf. forsikringsbetingelsernes 2, stk. 2 før valget af flere dækningssummer, er ikke omfattet udover de tidligere eksisterende dækningssummer. 1.7 Retablering af forbrugt dækningssum (Rammeaftalens 9): Tryg og FRI skal godkende, at en forsikringstager retablerer forbrugt dækningssum. Følgende bestemmelser er gældende vedrørende retablering: Erstatningskrav, der er rejst jf. forsikringsbetingelsernes 2 stk. 2 før retableringen, er ikke omfattet af den retablerede dækningssum Tryg s ret i henhold til rammeaftalens 11 til at opsige forsikringen efter en forsikringsbegivenhed ændres ikke Præmien beregnes pro rata tid og pro rata retableringssum ud fra følgende procentuelle fordeling af den totale præmie på de to dækningssummer. 1. sum - 95% af totalpræmien. 2. sum - 5% af totalpræmien. Eks. 1: Er begge summer forbrugt, og ønskes retablering med begge summer, vil retableringspræmien blive beregnet pro rata tid ud fra den totale præmie. Eks. 2: Eks. 3: Eks. 4: Ønskes kun retablering med én sum (1. sum), vil retableringspræmien blive prorata tid ud fra 95% af totalpræmien. Ønskes retablering for en mindre andel end én sum (1. sum), vil retableringspræmien blive pro rata tid ud fra den procentuelle retableringsandel beregnet af 95% af totalpræmien. Ønskes retablering med første sum (1. sum) + en andel af anden sum (2. sum), vil retableringspræmien blive pro rata tid ud fra 95% af totalpræmien + den procentuelle retableringsandel beregnet af 5% af totalpræmien Beslutningen om retablering af dækningen er definitiv, og tillægspræmien tilbagebetales ikke, selv om det ved skadens afslutning viser sig, at den ved skadens anmeldelse fastsatte skadereserve afviger fra den endelige skadeudgift. 8

39 1.8 Udlandsdækning: For dækning uden for forsikringens geografiske dækningsområde i henhold til forsikringsbetingelserne må der i hvert tilfælde træffes særlig aftale direkte mellem den enkelte forsikringstager og Tryg. En sådan udvidelse er en del af rammeaftalen og ophører automatisk, såfremt virksomhedens forsikring ophører. Udvides det geografiske dækningsområde til at omfatte andre end de i forsikringsbetingelserne nævnte lande, gælder følgende bestemmelser: Der beregnes en tillægspræmie, som p.t. udgør 50% af præmien for de tekniske medarbejdere, der er beskæftiget med opgaver i disse lande Selvrisikobeløbet fastsættes til minimum kr pr. forsikringsbegivenhed Omkostninger ved afgørelse af erstatningsspørgsmål dækkes, såfremt de er afholdt med Tryg s godkendelse. Uanset forsikringsaftalelovens 92 er omkostninger og renter af det idømte erstatningsbeløb kun dækket uden for Europa i det omfang, dækningssummerne ikke derved bliver overskredet Dækninger i USA/Canada gives kun efter særlig aftale og kun for enkeltopgaver. FRI skal orienteres, når Tryg accepterer at dække i USA/Canada for enkeltprojekter. Orienteringen skal indeholde oplysninger om præmie og vilkår for dækningen. 1.9 Reduktion af præmie: Anmodning om reduktion i præmieberegningen fra en forsikringstager, der på grund af alder eller sygdom ønsker at reducere sin arbejdstid, forelægges FRI til godkendelse Medforsikring af underrådgivere og partnere i Joint Ventures Underrådgivere og partnere i Joint Ventures kan medforsikres under den enkelte forsikringstagers løbende forsikring. Udvides den løbende forsikring til at omfatte underrådgivere og partnere i Joint Ventures, gælder følgende bestemmelser: Der må i hvert enkelt tilfælde forud for udvidelsen af forsikringen træffes særlig aftale mellem den enkelte forsikringstager og Tryg Tryg tager i hvert enkelt tilfælde stilling til om underrådgivere eller partnere i Joint Ventures kan forsikres. Såfremt Tryg ikke ønsker at udvide forsikringen orienteres FRI via Aftaleudvalget Forsikringstagers skal tegne konsortiet overfor ordregiver. 9

40 Forsikringstagers andel af det samlede honorar ekskl. udlæg skal udgøre mindst 1/ Egenproduktionen for underrådgivere og partnere skal opgives ved den årlige indberetning under egenproduktionen i de enkelte faggrupper samt under Medforsikrede underrådgiveres egenproduktion Underrådgivere og partnere der opfylder betingelserne for at blive medlem af FRI kan ikke medforsikres Forsikringstagers koncernforbundne udenlandske selskaber beliggende i EU-/EØS-lande kan medforsikres på samme vilkår som øvrige underrådgivere (dog ikke med differentieret selvrisiko) Ophørsforsikring (Rammeaftalens 12): Ophørsforsikring tegnes efter aftale med Tryg. Ved ophør af enkeltmandsvirksomhed kan ophørsforsikring inden for rammeaftalen etableres vederlagsfrit efter accept fra FRI. Er enkeltmandsvirksomheden etableret i selskabsform, er det en forudsætning for denne vederlagsfri ophørsforsikring, at selskabet bevares i hele dækningsperioden, eller at indehaveren af virksomheden personligt overtager de sikredes erstatningsansvar. Anmodning om vederlagsfri ophørsforsikring indsendes til FRI. Ved dødsfald i enkeltmands personligt ejet virksomhed ophører forsikringen først ved udløb af præklusivt proklama eller ved afhændelse af virksomheden, dog senest 6 måneder efter dødsfaldet. 2.0 Tilstandsrapporter og energimærkning m.v. 2.1 Tilstandsrapporter og energimærkning m.v. Arbejde som - beskikkede bygningssagkyndige og firmaer med ansatte bygningssagkyndige ved udarbejdelse af tilstandsrapporter efter lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. - beskikkede energikonsulenter og registrerede energikonsulentfirmaer med ansatte beskikkede energikonsulenter ved udarbejdelse af energimærkning af ejendomme i henhold til lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger. - er forsikringsdækket på samme vilkår, herunder på samme forsikringsvilkår, som Rammeaftalen i øvrigt, med følgende ændringer og tillægsdækninger. 2.2 Udarbejdelse af tilstandsrapporter Udarbejdelse af tilstandsrapporter er forsikringsdækket med nedenfor angivne Dækningssummer i tillæg til forsikringen. 10

41 Tillægsdækningen med nedenfor nævnte summer og selvrisici er gældende uanset de på policen angivne dækningssummer og selvrisici, idet sidstnævnte alene gælder for andre ydelser end tilstandsrapporter. Dækningssummen er kr pr. forsikringsår, pr. beskikket bygningssagkyndig, uanset antallet af tilstandsrapporter. Ansvaret for besigtigelser i forsikringstiden dækkes i 5 år efter købers overtagelse af ejendommen, dog senest i 6 år fra rapportens datering. Selvrisiko afhænger af antallet af ansatte bygningssagkyndige ved det enkelte forsikringsårs start og udgør følgende: 1 Hvis virksomheden har maximalt 3 ansatte bygningssagkyndige, er selvrisiko kr. pr. tilstandsrapport. 2 Hvis virksomheden har mere end 3 ansatte bygningssagkyndige, er selvrisiko kr. pr. tilstandsrapport. 3 Selvrisikobeløbets størrelse kan fastsættes individuelt efter særlig aftale, med FRI og Tryg. Forsikringsbetingelserne er gældende undtaget 6, stk. 1 og stk. 6 og Registreret energikonsulentfirma/beskikkede energikonsulenter 2.4 Generelt For det registrerede energikonsulentfirma er dækningssummen kr pr. forsikringsår pr. beskikket energikonsulent der er beskæftiget i og udfører arbejde for energikonsulentfirmaet. Selvrisikobeløbet er kr pr. tingskade og/eller tab, inklusiv procesrenter, dog maksimalt kr pr. energimærkning og energiplan. Forsikringen dækker skader der konstateres og anmeldes senest 5 år fra energimærkningens indberetning eller opgavens udførelse, såfremt der ikke er tale om udarbejdelse af en energimærkning. I tilfælde af energikonsulentens eller det registrerede energikonsulentfirmas ophør er der afløbsdækning for ansvar som følge af bygningsskader, som de energikonsulenter, der har været beskæftiget i firmaet, kan pålægges ansvaret for, som følge af energikonsulenternes rådgivning som beskikket energikonsulenter i forsikringstiden, som anmeldes op til 5 år efter energikonsulentopgavens afslutning, jf. 27, stk. 1 i bekendtgørelse nr af 21. december I tilfælde af virksomhedsophør eller udmeldelse af FRI er forsikringstager forpligtet til at tegne en 5/6-årig ophørsdækning for virksomheden, der opfylder krav om forsikring i henhold til lov nr. 391 af Ophørsdækningen omfattes af Rammeaftalen/- ordningen hvis den tegnes i Tryg. 11

42 Såfremt forsikringstager ikke opfylder ovennævnte forpligtelse til at tegne en 5/6-årig ophørsdækning for virksomheden, indtræder FRI i forsikringstagers sted. Ophørsforsikringen omfattes af Rammeaftale/ordningen. I tilfælde af den bygningssagkyndiges død og udstedelse af præklusivt proklama, er FRI ikke forpligtet til at tegne ophørsdækning for den bygningssagkyndige. Forsikringen for ovenstående arbejde sidestilles med tegnede projektforsikringer ved ophør af Rammeaftalen. 3.0 Informationer i forbindelse med skadebehandling 3.1 Fra Tryg til FRI: Med henblik på det årlige skademøde fremsender Tryg inden den 15. januar hvert år en skadeoversigt til FRI for det forløbne år og årene før opgjort ultimo det forløbne år indeholdende samtlige anmeldte skader efter 1986 fordelt på anmeldelses år og med den samlede skadeudgift samt tilsvarende oplysninger om ikke afsluttede sager fra tidligere anmeldelsesår. Tryg indhenter hvert år i god tid før årsskiftet så tilstrækkelig information om de enkelte skader, at kun de skader, som ikke kan henlægges, figurerer som åbenstående i skadeopgørelsen ultimo året. Tryg kan med en uges varsel levere en ajourført skadeopgørelse over samtlige skader, som ikke er afsluttede fra årene 1987 og fremefter. Senest til skademødet udarbejder Tryg en opgørelse over antal virksomheder, antal tekniske medarbejdere pr. risikoklasse og skadesudbetalinger inden for de forskellige varianter i matricen, jf. rammeaftalens 3. Senest til skademødet udarbejder Tryg den årlige resultatopgørelse, jf. Rammeaftalens 5. Tryg informerer ultimo 1., 2. og 3. kvartal om årets anmeldte skader. 3.2 Fra Tryg til forsikringstagerne: Tryg skriver start- og slutbrev i den enkelte skadesag med oplysning om henholdsvis selvrisiko ved start og de samlede erstatningsudgifter ved afslutning af skadesagen. 4.0 Informationer fra FRI til Tryg Grundlag for det kommende forsikringsårs præmiefastsættelse. Forventet vækst/fald i det tekniske medarbejderantal hos forsikringstagerne. Nye udgaver af medlemsfortegnelser. FRI s årsberetninger. Relevante medlemsmeddelelser. 12

43 Registrering af nye virksomhedsmedlemmer af FRI - herunder oplysninger om forsikringsforhold, når virksomheden ikke allerede er forsikret i Tryg. Udmeldelser, der betyder ophør af forsikringstagers medlemskab af FRI s strukturændringer i FRI virksomheder, jf. rammeaftalens 10 13

44 Forsikrings-Håndbog, afsnit 2. Anvendelse af overskud fra den kollektive Forsikringsordning side 1 af 1 Marts 2012 Anvendelse af overskud fra den kollektive forsikringsordning Rammeaftalen I henhold til rammeaftalens bilag 3 er et evt. overskud fra den kollektive forsikringsordning til disposition for forsikringstagerne hvert år den 1. januar. FRI s Aftaleudvalg administrerer forsikringsordningen på vegne af forsikringstagerne, men er ikke bemyndiget til at disponere selvstændigt over ordningens midler. Udvalget kan således ikke træffe beslutning om anvendelse af et evt. overskud på forsikringsordningen. Omvendt har heller ikke den enkelte forsikringstager adgang til at disponere over en nærmere fastlagt andel af et overskud, hvorefter hverken forsikringstagerne eller deres evt. bo individuelt kan gøre retskrav gældende. Ejendomsretten og hermed retten til at disponere tilkommer forsikringstagerne som et kollektiv. Præmiekontoen Forsikringstagerne træffer beslutning om anvendelse af årets overskud på FRI s generalforsamling. Beslutning træffes ved simpelt flertal i henhold til bestemmelserne i FRI s love. Forsikringstagerne kan beslutte - at overskud helt eller delvis skal tilbagebetales til forsikringstagerne. - at overskud helt eller delvis hensættes på en Præmiekonto - tilhørende forsikringstagerne kollektivt - i Tryg. Kontoen forrentes som skadesreserven. Anvendelse af Præmiekontoen Det primære formål med Præmiekontoen er at opbygge et beløb svarende til den fremtidige forpligtigelse, der ligger i forbindelse med projektansvarsforsikringerne. Præmiekontoen kan dog dække et eventuelt negativt resultat på den kollektive forsikringsordning. Hvert år på generalforsamlingen aflægges der et særligt regnskab i forbindelse med Præmiekontoen. Dok

45 Forsikrings-Håndbog, afsnit 3, Indhold side 1 af 1 Maj 2000 Indhold, afsnit 3 - Rådgiveransvarsforsikring Rådgiver-/erhvervsansvarsforsikring i Tryg, maj 2000 Dok

46 Forsikring-Håndbog, afsnit 3, Rådgiveransvarsforsikring side 1 af 2 Maj 2000 INFORMATION Rådgiver-/Erhvervsansvarsforsikring i Tryg 1. Erstatningsansvaret Man pådrager sig normalt et erstatningsansvar efter gældende dansk ret, når man forvolder en skade ved en uagtsom handling eller undladelse. Dette er som følge af den almindelige Culpa (skyld) regel. Et sådant erstatningsansvar kan en virksomhed forsikre sig mod gennem forskellige typer af ansvarsforsikringer. 2. Den almindelige erhvervsansvarsforsikring Denne forsikring er den generelle ansvarsforsikring for virksomheder, og den dækker erstatningsansvaret for de tab, der opstår, når der forvoldes skade på andres person eller ting i forbindelse med arbejdets udøvelse. Den almindelige erhvervsforsikring omfatter både virksomhedens ledelse og de ansatte i virksomheden. Erhvervsansvarsforsikringen dækker derimod ikke ansvar for skader, som skyldes fejl eller mangler ved det udførte arbejde, eller fejl ved den leverede rådgivning. 3. Rådgiveransvarsforsikringen Her har man som rådgivende ingeniør mulighed for at tegne en særlig ansvarsforsikring til dækning af det erstatningsansvar, virksomheden måtte pådrage sig som følge af en faglig fejl (det såkaldte professionelle ansvar). Denne dækker således rådgiveren for det professionelle ansvar ved udførelsen af en opgave - herunder erstatningsansvaret for fejl og forsømmelser ved projektering eller tilsyn ved en byggeopgave. Det almindelige erhvervsansvar er tillige dækket på denne forsikring. 3.1 Dækningens omfang Forsikringen dækker efter det såkaldet claims made princip dvs. anmeldelsesprincippet, hvor forsikringen dækker, såfremt et erstatningskrav er rejst, og anmeldelse er sket til Tryg i forsikringstiden. Dette gælder, selv om erstatningsansvaret skyldes fejl, der er begået, før forsikringen blev tegnet. Skade eller tab, der er konstateret, eller erstatningskrav, der er rejst før forsikringens tegning, er derimod ikke omfattet af forsikringen. Selve dækningen omfatter rådgiverens erstatningsansvar for person- og tingskade samt deraf følgende driftstab, avancetab, rentetab eller lignende.

47 Forsikring-Håndbog, afsnit 3, Rådgiveransvarsforsikring side 2 af 2 Maj Undtagelser i dækningsomfanget Forsikringen dækker bl.a. ikke garantier af enhver art, tilsagn om pris og tid i forbindelse med et byggeprojekt, omprojektering eller lignende. Skade på ting i varetægt og skader, som er forårsaget ved forsætlig eller groft uagtsom adfærd fra de sikredes side, samt skade, der er forvoldt ved bygherre-, entreprenør, leverandør- eller anden fremstillingsvirksomhed, er ikke dækket. Det samme gælder de områder, for hvilke der kan/skal tegnes særlig ansvarsforsikring, f.eks. motorkøretøjer eller luft- og søfartøjer m.m. Endelig dækker forsikringen ikke, når skaden er forvoldt alene i forbindelse med administration af fast ejendom, eller hvis den rådgivende selv er skadelidt. 3.3 Dækningssum/selvrisiko Med mindre andet er aftalt, er Tryg s dækning for de sikredes ansvar begrænset til 2 gange forsikringssummen pr. forsikringsår for henholdsvis personskade og tingskade og/eller tab dog maksimalt til een forsikringssum pr. enkelt skade for henholdsvis personskade og tingskade og/eller tab. Forsikringen har en selvrisiko, når der er tale om tingskade og/eller tab, men ved personskade eller ved almindelig erhvervsansvarsskader beregnes ikke selvrisiko. 3.4 Præmieberegning Præmien for den enkelte forsikringstager fastsættes udfra forsikringstagerens egenproduktion jfr. Administrationspraksis. Dok. nr

48 Forsikrings-Håndbog, afsnit 4. Indhold side 1 af 1 September 2015 Indhold, afsnit 4 - Forsikringspolice - Forsikringsbetingelser Ansvarsforsikring for erhverv, police Forsikringsbetingelser, Rådgiver-/erhvervsansvarsforsikring Redaktionel rettelse 15. september 2015 Dok

49 Police Ansvarsforsikring for erhverv Policenummer: 670 x.xxxx.xxxxx Dato: Navn Adresse Postnr. Forsikringstager: Navn Adresse Post nr. Policen gælder fra: xx.xx.xx Præmien forfalder: xx.xx.xx Dækningsomfang: Foruden policens tekst gælder Trygs betingelser for Rådgiver-/ Erhvervsansvarsforsikring, nr Disse er vedlagt. Til denne police knytter sig endvidere Særlige betingelser Policen er udskrevet: Ballerup, den xx.xx.xx Stempelafgift berigtiges efter stempellovens 70. Tryg Forsikring A/S, cvr-nr

50 Police Ansvarsforsikring for erhverv Policenummer: xxx.xxx Dato: Dækningsoversigt Forsikringssum pr. forsikringsår Dækningsomfang: Civilretligt erstatningsansvar Dækningssummen udgør i forsikringsperioden i henhold til den pr. 01. januar 2015 indgåede rammeaftale ved Personskade: Tingskade og/eller tab kr. xx.xxx.xxx kr. xx.xxx.xxx Selvrisiko: Tingskade/tab: Forsikringstageren bærer kr. xx.xxx af enhver tingskade og/eller tab. Virksomhedens art: Rådgivende ingeniører FRI 2

51 Police Særlige betingelser Ansvarsforsikring for erhverv Policenummer: xxx.xxx Dato: Klausul 0914 Selvrisiko ved almindelig erhvervsansvarsskade: 10% er enhver tingskade og/eller ethvert tab. Minimum kr Maksimum den til enhver tid gældende selvrisiko ved tingskade og/eller tab i forbindelse med professionelt ansvar. Klausul 2397 Asbest Trygs samlede dækning for erstatningskrav, som direkte eller indirekte udspringer af eller er en følge af asbest eller asbestholdige materialer uanset form eller kvantitiet, er begrænset til 2 gange dækningssummen for henholdsvis personskade og tingskade og/eller tab pr. forsikringsår, dog maksimalt til kr for henholdsvis personskade og tingskade og/eller tab pr. forsikringsbegivenhed, jf. Forsikringsbetingelserne nr , 5 og 14. 3

52

53

54

55

56

57

58 Forsikrings-Håndbog, afsnit 5. Indhold side 1 af 1 April 2015 Indhold, afsnit 5 - Oversigt over faggrupper, aktuelle dækningssummer og selvrisikobeløb samt vejledning om hvorledes præmien fastsættes Vægtning af faggrupper for perioden 1. januar december (April 2015) Dækningssum ved personskade og ved tingskade og/eller tab og selvrisiko 1. januar december Hvorledes fastsættes præmien? April 2015 Dok. 2-50

59 Forsikrings-Håndbog, afsnit 5. Vægtning af faggrupper, side 1 af 1 April 2015 Vægtning af faggrupper for perioden 1. januar december 2015 Præmien pr. virksomhed kan minimum udgøre kr. Samtarifering af koncernforbundne selskaber - Grundgebyr pr. datterselskab kr ,- Præmie - Egenproduktion Præmien betales i henhold til reguleringsskema om egenproduktion opdelt i følgende 4 faggrupper med udgangspunkt i de angivne forholdstal: Faggrupper Forholdstal Gruppe 1-01 Økonomi 02 Agronomi 03 Biologi 04 Management 05 Bygherrerådgivning 06 Planlægning 0,3 07 Byggeledelse 08 EDB-rådgivning 09 El-teknik 10 Energikonsulenter 11 Landskabsarkitektydelser 12 Landmåling Gruppe 2-01 Lydteknik 02 Skibsteknik 03 VVS-teknik 04 Maskinteknik 3,5 05 Miljøteknik 06 Arkitektydelser Gruppe 3-01 Anlægsteknik 02 Konstruktionsteknik 03 Havne- og vandbygning 04 Off-shore 5,0 05 Geologi- og Geoteknik Gruppe 4-01 Beskikkede bygningssagkyndige 18,0 Dok

60 Forsikrings-Håndbog afsnit 5, Dækningssum ved personskade og ved tingskade og/eller tab og selvrisiko, side 1 af 1 Februar 2015 Til den mellem FRI og Tryg indgåede Rammeaftale af 1. januar 2015 matrix (gældende fra 1. januar december 2015) Dækningssum ved personskade Kr , jf. forsikringsvilkårenes 5. Dækningssum ved tingskade og/eller tab og selvrisiko Dækningssum, jfr. forsikringsvilkårenes 5. Selvrisiko pr. forsikringsbegivenhed. Dækningssummen kan vælges blandt nedenstående summer, hvorefter der kan vælges selvrisikobeløb. A = 2% af dækningssummen B = 4% af dækningssummen Sum i kr. Selvrisiko i kr. Sum Selvrisiko A Selvrisiko B Dok. 2-66

61 Forsikrings-Håndbog, afsnit 5. Hvorledes fastsættes præmien side 1 af 4 April 2015 Hvorledes fastsættes præmien? Præmien fastsættes for den enkelte virksomhed som, W * B * E * F Koncernforbundne selskaber skal samtariferes (dvs. selskaber der indbyrdes tilhører en koncern eller har fælles holdingselskab uanset at dette ikke er medlem af FRI). Der vil således kun blive opkrævet én præmie dækkende alle FRI-firmaer, der er medlem af koncerner. Egenproduktionen, som skal danne grundlag for præmieberegningen under rammeaftalen opgøres som: W = Virksomhedens omsætning fratrækkes udlæg samt den del af omsætningen, der hidrører fra eksterne konsulenter. Hertil lægges medforsikrede underrådgiveres tilsvarende opgjorte egenproduktion og den del af virksomhedens egenproduktion, der ligger uden for rammeaftalen fradrages (Alle tallene er excl. moms). Egenproduktionen korrigeres herefter for opgaveporteføljens sammensætning i faggrupper, d.v.s. i forhold til omsætningens risikoprofil. Den korrigerede egenproduktion bestemmes som: W = 0,3 * V1 + 3,5 * V2 + 5,0 * V3 + 18,0 * V4 hvori indgår: V1 = Egenproduktionen indenfor faggruppe 1. (Økonomi, Agronomi, Biologi, Management, bygherrerådgivning, Planlægning, Byggeledelse, EDB-rådgivning, El-teknik, Energikonsulenter, Landskabsarkitektydelser, Landmåling) V2 = Egenproduktionen indenfor faggruppe 2. (Lydteknik, Skibsteknik, VVS-teknik, Maskinteknik, Miljøteknik, Arkitektydelser) V3 = Egenproduktionen indenfor faggruppe 3 (Anlægsteknik, Konstruktionsteknik, Havne- og Vandbygning, Off-shore, Geologi- og geoteknik) V4 = Egenproduktionen indenfor faggruppe 4 Beskikkede bygningssagkyndige

62 Forsikrings-Håndbog, afsnit 5. Hvorledes fastsættes præmien side 2 af 4 April 2015 således at den samlede årlige egenproduktion er: V = V1 + V2 + V3 + V4 B = Præmiesats fælles for alle virksomheder, beregnes hver år af Tryg på baggrund af det på Generalforsamlingen vedtagne budget for forsikringsåret. E = Selvrisikofaktor, Dækningssummen kan vælges blandt nedenstående summer, hvorefter der kan vælges selvrisikobeløb. A = 2% af dækningssummen, der svarer til 1,000 i selvrisikofaktor B = 4% af dækningssummen, der svarer til 0,875 i selvrisikofaktor Tabel 1. Sum i mio. kr. / Selvrisiko i tus. kr. Sum 1,250 2,5 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Selvrisiko A Selvrisiko B Ønskes større dækningssummer end beskrevet her, kan den enkelte medlemsvirksomhed tegne tillægsdækninger uden for ordningen efter nærmere aftale med Tryg. Præmien er uafhængig af den valgte sum, men afhænger af den valgte selvrisikofaktor: Tariffaktoren er fastsat som en funktion af virksomhedens størrelse og skadebillede for forsikringerne i Tryg. F = C * Z + (1-Z) hvori indgår virksomhedens skadeforhold C med S 85% P P = summen af basispræmie i de foregående 5 år, S = summen af alle hensættelser, reguleringer af hensættelser, faktisk udbetalte skadesbeløb og afsluttede skader under den løbende forsikringsordning incl. projektansvarsforsikringer i den tilsvarende periode, og den såkaldte kredibilitet Z V V

63 Forsikrings-Håndbog, afsnit 5. Hvorledes fastsættes præmien side 3 af 4 April 2015 hvor V = summen af den årlige egenproduktion i den tilsvarende periode som ved beregning af P og S. Kredibiliteten Z er den vægt, virksomhedens tidligere skadesforløb skal tillægges. Jo større egenproduktion desto større sandsynlighed for skader og dermed højere kredibilitetsprocent. Nedenstående tabel viser tariffaktorens afhængighed af virksomhedens omsætning og skadeforhold. Tabel 2 I den fremhævede, sorte ramme ses tariffaktoren (F) ved forskellige egenproduktionssummer, kredibilitet (Z) og skadeforhold (C). V mio.kr. Z i %. Skadeforhold (C) i % , Tabellen viser, at udsvingene ved ændringer i skadeforhold er mindre for den lille virksomhed end for den store. Samtarifering Koncernforbundne selskaber skal samtariferes (d.v.s. selskaber der indbyrdes tilhører en koncern eller har fælles holdingselskab, uanset dette ikke er medlem af FRI). Der vil således kun blive opkrævet én præmie dækkende alle koncernselskaberne. Halveringsreglen Den årlige fald i tariffaktoren (F) kan højest udgøre 50%, uanset firmaets skadeforhold efter ovenstående beregningsregel måtte tilsige en større besparelse i det pågældende år for den enkelte virksomhed. Fordoblingsreglen Den årlige stigning i tariffaktoren (F) kan højest udgøre 100 %, uanset at ovenstående beregningsregler måtte medføre en større stigning for den enkelte virksomhed.

64 Forsikrings-Håndbog, afsnit 5. Hvorledes fastsættes præmien side 4 af 4 April 2015 Negativt skadebeløb I de tilfælde, hvor summen af nyanmeldte skader, reguleringer og faktiske udbetalte skadebeløb er negativ i det pågældende år, skal der finde en omregning sted, dog aldrig længere tilbage end år 2000, hvor denne præmieberegnings-model blev indført. Omregningen foretages ved, at de faktiske skadeudgifter tilbageføres til det oprindelige skadeår. Herefter beregnes en korrigeret præmie i de enkelte år på grundlag af de faktiske skadeudgifter. Differencen mellem den korrigerede præmie og de tidligere betalte præmier krediteres medlemsvirksomheden. Dok.nr

65 Afsnit 6, Indhold, side 1 af 1 Marts 2003 Indhold, afsnit 6 - Vejledning ved anmeldelse af forsikringsskader Anmeldelse af skade til Tryg Forsikring. Marts Dok

66 Afsnit 6, Anmeldelse af skade til Tryg Forsikring side 1 af 2 Marts 2003 Anmeldelse af skade til Tryg Forsikring Selskabet har ikke udarbejdet en anmeldelsesblanket, fordi skaderne som regel er så forskellige, at de ikke egner sig til fremstilling i skematisk form. Følgende oplysninger bør dog så vidt muligt altid indgå i Deres fremstilling: AFTALEGRUNDLAG: - Hvem har engageret Dem? - Aftaleforhold? (kopi af evt. kontrakt bedes vedlagt). - Hvem er sagens øvrige parter? SAGENS STADE: - Hvad er problemet? (en kort beskrivelse af sagen). - Er der rejst krav? - Er der udmeldt syn og skøn? - Er der udtaget stævning/indgivet klageskrift? - Er der tiltag, der haster? EGEN VURDERING: - Hvad er efter Deres opfattelse årsag til skaden? - Et skøn over skadens omfang og udbedringsmulighederne.

67 Afsnit 6, Anmeldelse af skade til Tryg Forsikring side 2 af 2 Marts 2003 BILAG: - Send kun relevant materiale og IKKE originaler! HUSK I ØVRIGT: - Erkend intet! - Indgå ingen aftaler! - Indgå ingen økonomiske arrangementer! - Intet syn og skøn uden selskabets godkendelse! - Forslå ingen løsninger uden selskabets godkendelse! DE KAN ALTID FÅ HJÆLP OG VEJLEDNING PÅ: TELEFON Arkitekt & Ingeniør Ansvar, L75 Dok

68 Forsikrings-Håndbog, afsnit 7, Indhold side 1 af 1 April 2013 Indhold, afsnit 7 - Projektansvarsforsikring Projektansvarsforsikring i Tryg. Marts Indberetningsskema/professionel Rådgiveransvarsforsikring for enkeltprojekt (Januar 1998). Projektansvarsforsikring, police. Forsikringsbetingelser projektansvarsforsikring Dok

69 Forsikrings-Håndbog, afsnit 7, Projektansvarsforsikring i Tryg, Side 1 af 3 Marts 2003 Projektansvarsforsikring Hvorfor projektansvarsforsikring? I princippet vil rådgiveransvaret være dækket af den sædvanlige ansvarsforsikring. Behovet for en separat forsikringsdækning i form af en projektansvarsforsikring bliver derfor først aktuelt i det øjeblik, særlige forhold gør sig gældende. Eksempler på sådanne særlige forhold er følgende: 1. Krav fra bygherren. Specielt ved større opgaver vil det ofte være et krav fra bygherre, at der tegnes en separat projektansvarsforsikring. Bygherrens fordel herved er åbenlys: Der er sikkerhed for forsikringsdækning af krav, der måtte opstå gennem hele ansvarsperioden (projektansvarsforsikringen er uopsigelig), og hele forsikringssummen er til rådighed (der er ikke risiko for, at summer er helt eller delvist forbrugt til krav for andre bygherres projekter). 2. Atypisk forsikringsbehov. Beskæftiger man sig som rådgiver kan undtagelsesvis med meget store projekter, vil det være uøkonomisk at tegne den løbende ansvarsforsikring med en dækningskombination, der matcher behovet ved sådanne opgaver. Ved tegning af projektansvarsforsikring kan man nøjes med at tegne store dækningssummer i de tilfælde, hvor der virkelig er et behov herfor. Tilsvarende gælder, hvor man kun lejlighedsvis yder rådgivning uden for Europa. Man behøver således ikke at have dækning i et udvidet geografisk område på den løbende forsikring. 3. Flere rådgivere. Hvor flere rådgivere arbejder sammen om et projekt i en totalrådgivningsgruppe, hæfter disse solidarisk for eventuelle erstatningskrav. Det betyder, at f.eks. bygherren kan rejse et eventuelt erstatningskrav mod en hvilken som helst af totalrådgivergruppens medlemmer. Tilbyder en enkelt rådgiver at løse opgaven alene i et samarbejde med et antal underrådgivere, der udvælges af ham selv, hæfter hovedrådgiveren for underrådgiverens fejl over for mulige skadelidte. Bygherren accepterer undertiden, at rådgiverens ansvar dækkes ind under disses løbende ansvarsforsikring, såfremt forsikringssummerne er tilstrækkelige. Man skal imidlertid være opmærksom på, at det skitserede hæftelsesansvar for andre rådgiveres fejl og undladelser er en

70 Forsikrings-Håndbog, afsnit 7, Projektansvarsforsikring i Tryg, Side 2 af 3 Marts 2003 kontraktlig garantiforpligtelse, som ikke er dækket under den løbende ansvarsforsikring. Har de andre rådgivere i gruppen den tilstrækkelige forsikringsdækning på det tidspunkt, hvor erstatningskravet opstår, er der naturligvis ikke i sig selv noget problem heri. Man kan da straks få rette vedkommende inddraget under erstatningssagen. Men er den ansvarlige skadevolder ikke forsikret, eller viser dennes forsikring sig at være utilstrækkelig, vil den, som den skadelidte vælger at rette sit krav imod, stå tilbage med den endelige økonomiske byrde. Til at imødegå denne risiko i forbindelse med det solidariske ansvar er projektansvarsforsikringen en god løsning, idet samtlige teknikere kan blive omfattet af en og samme police, der dækker det samlede erstatningsansvar for løsningen af den eller de opgave(r), som rådgivergruppen har påtaget sig at løse. Samtidig kan projektansvarsforsikringen løse det særlige problem, som kan ligge i, at enkelte deltagere i en rådgivningsopgave på den løbende forsikring har en mindre forsikringssum end nødvendigt, eller at enkelte deltagere i en rådgivningsopgave ønsker forsikring med en lavere selvrisiko end den, der gælder på andre projektdeltageres løbende forsikringer. Hvorledes dækker forsikringen? Forsikringsperiode. Projektansvarsforsikringen tegnes for en tidsmæssigt afgrænset periode. Forsikringen er uopsigelig i forsikringsperioden, med mindre der er tale om urigtige oplysninger ved forsikringens tegning, jfr. Forsikringsaftalelovens paragrafer 4-10 og Forsikringsdækningen vil typisk begynde i forbindelse med rådgivningsopgavens start (udarbejdelse af udbudsgrundlag, forprojektering o.s.v.) og slutte samtidig med udløbet af ansvarsperioden i henhold til ABR 89 pkt eller tilsvarende. Dækning af krav efter forsikringsperioden. Såfremt der er tegnet projektansvarsforsikring i Tryg, kan tredjemand - uanset udløbet af forsikringsperioden i henhold til projektansvarsforsikringen - gøre krav gældende. I så fald vil firmaets løbende ansvarsforsikring i henhold til rammeaftalen indgået mellem FRI og Tryg dække kravet i henhold til firmaets konkrete forsikringsbetingelser. Kan erhvervsansvar gøres gældende efter udløbet af ansvarsperioden på en projektansvarsforsikring tegnet i Tryg eller andet selskab, eller projektansvarsforsikring undtagelsesvis tegnet i andet selskab uden dækning af det almindelige erhvervsansvar, vil der være dækning under den løbende almindelige ansvarsforsikring i henhold til rammeaftalen indgået mellem FRI og Tryg i henhold til firmaets konkrete forsikringsbetingelser.

71 Forsikrings-Håndbog, afsnit 7, Projektansvarsforsikring i Tryg, Side 3 af 3 Marts 2003 Forsikringsbetingelser. Projektansvarsforsikring tegnes på særlige forsikringsbetingelser, som dækningsmæssigt svarer til betingelserne for den løbende ansvarsforsikring, men som er tilpasset de særlige vilkår, en projektansvarsforsikring er etableret under. Dækningssum og selvrisiko. Dækningssum og selvrisikobeløb fastsættes efter aftale. Modregning af præmie. Honorar i forbindelse med projektansvarsforsikringer - uanset de er tegnet hos Tryg eller i andre selskaber - indgår ikke i egenomsætningen, som oplyses i forbindelse med indberetning til brug for præmieberegningen for den løbende forsikring. Dok

72 Arkitekt & Ingeniør Ansvar L75 Telefon Telefax INDBERETNINGSSKEMA for professionel rådgiveransvarsforsikring for enkeltprojekt (projektansvarsforsikring) Forsikringstager: (virksomhedens navn) Adresse: Projekt/opgave: Bygherre/klient: Geografisk placering: Ikraftværende ansvarsforsikring: (betegnelse/navn) (navn) (land) (policenummer) Dækning i op-/udførelsesperioden 1. Projekteringens/opgavens start/varighed: 2. Ligger projektet/opgaven inden for virksomhedens normale arbejdsområde? ( ) Ja ( ) Nej 3. Byggeriet/opgaven påbegyndes: 4. Byggeriets/opgavens varighed: (dato - år) (år - måneder) 5. Deltager De i samarbejde med andre rådgivere? ( ) Ja ( ) Nej Hvis ja, angiv venligst navn/adresse på de rådgivere, der ønskes medforsikret A B C D 6. Er der tale om en totalrådgivningsgruppe? ( ) Ja ( ) Nej eller er ovennævnte rådgivere at betragte som underrådgivere til Dem? ( ) Ja ( ) Nej Skal De/ovennævnte rådgiver(e) alene yde bistand som rådgiver(e) i forbindelse ( ) Ja ( ) Nej med løsningen af opgaven? Hvis nej, angiv da ydelserne:

73 Side 2 af 3 7. Hvilken dækningssum ønskes for personskade: 8. Og for tingskade og/eller tab: 9. Og hvilken selvrisiko pr. tingskade og/eller tab: 10. Bygherrens projektbevilling, (håndværkerudgifter m.v.) eksklusive moms, udgør: 11. Det samlede rådgiverhonorar, eksklusive moms, udgør: og fordeler sig som følger: (skal splittes op) Projekteringslederhonorar: Arkitekthonorar: Landskabsarkitekthonorar: Konstruktionsingeniørhonorar: VVS-ingeniørhonorar: El-ingeniørhonorar: Anlægsingeniørhonorar: Byggeledelse/honorar: navn: Byggeledelse/honorar: navn: Fagtilsyn/honorar: fagområde: navn: Fagtilsyn/honorar: fagområde: navn: Fagtilsyn/honorar: fagområde: navn:

74 Side 3 af 3 Fagtilsyn/honorar: fagområde: navn: Honorarer i øvrigt - arten opgives: Dækning efter byggeriets/anlæggets aflevering henholdsvis opgavens afslutning 12. Ønskes en 5-årig ophørsdækning i h.t. ABR 89, pkt ? ( ) Ja ( ) Nej Kopi af rådgiveraftalen (evt. udkast) med bygherren/klienten bedes vedlagt. Den (forsikringstagerens underskrift) Spørgsmål kan rettes til: Telefonnummer: Bemærkninger i øvrigt: (Januar 1998)

75 Navn Adresse Postnr. Projektansvarsforsikring Policenummer: 670 x.xxxx.xxxxx Dato: Forsikringstager: Policen gælder fra: Policen gælder fra: Retroaktivdato: Præmien : Dækning på Anden ansvarsforsikring: Dækningsomfang: Navn Adresse Post nr. xx.xx.xx xx.xx.xx Forsikringen dækker ikke skade eller tab konstateret før den xx.xx.xxx Opkræves som et engangsbeløb for hele projektet og er Inklusice den 5-årige ophørsdækning. Sker der ændringer i de til Tryg ved forsikringens etablering tilgåede oplysninger om honorar, m.v., skal Tryg underrettes om sådanne ændringer Opgaven forsikret i henhold til denne police er ikke omfattet af forsikringstagers løbende professionelle ansvarsforsikringer i Tryg Foruden policens tekst gælder Trygs betingelser for civilretligt erstatningsansvar for rådgivende virksomhed, nr Til denne police knytter sig endvidere Særlige betingelser Policen er udskrevet: Ballerup, den xx.xx.xx Skadeforsikringsafgift afregnes efter Lov om afgift af skadeforsikringer Tryg Forsikring A/S, cvr-nr

76 Projektansvarsforsikring Policenummer: xxx.xxx Dato: Dækningsoversigt Dækningsomfang: Civilretligt erstatningsansvar Personskade: Tingskade og/eller tab kr. xx.xxx.xxx kr. xx.xxx.xxx Trygs samle dækning for ansvar for skader påhvilende forsikringstager er i forsikringsperioden begrænset til een dækningssum ved henholdsvis personskade og tingskade og/eller tab. Selvrisiko: Tingskade/tab: Forsikringstageren bærer kr. xx.xxx af enhver tingskade og/eller tab. Geografisk område: Danmark 2

77 Police Særlige betingelser: Projektansvarsforsikring Policenummer: xxx.xxx Dato: Klausul 0909 Undtagelse - asbest: Forsikringen dækker ikke nogen form for ansvar, som direkte eller Indirekte udspringer eller er en følge af asbest eller asbestholdige materialer uanser form eller kvantitet. Klausul 0883 Indbyrdes ansvar: Forsikringen dækker ikke sikredes indbyrdes erstatningsansvar. Klausul 0931 Udebleven eller forsinket ydelse: Det præciseres, at forsikringen ikke dækker ansvar for skade eller tab forårsaget ved, at sikredes rådgivningsydelser udebliver, ikke kommer rettidigt frem eller ikke præsteres rettidigt. 3

78 Forsikringsbetingelser For forsikringen gælder reglerne i henhold til gældende lov om forsikringsaftaler, for så vidt de ikke er fraveget ved de almindelige og særlige forsikringsbetingelser. Projektansvarsforsikring 69-5 Indhold Indhold Forsikringens omfang 1 Forsikringens opsigelse 9 Forsikringsperioden 2 Præmieberegning 10 Geografisk dækningsområde 3 Præmiens betaling 11 Undtagelser 4 Forhold ved flere skader eller tab 12 Dækningssummer 5 Forhold ved en forsikringsbegivenhed 13 Selvrisiko 6 Andre forsikringer mod samme risiko 14 Merværdiafgift (MOMS) 7 Lovvalg og værneting 15 Forsikringens ikrafttræden 8 1 Forsikringens omfang Stk. 1 Forsikringen dækker det erstatningsansvar, herunder det almindelige erhvervsansvar, sikrede som deltagere i den i policen anførte opgave måtte ifalde som følge af ansvarspådragende adfærd udvist af sikrede selv i forbindelse med løsningen af opgaven. Stk. 2 Ved sikrede forstås i disse forsikringsbetingelser forsikringstageren som udøver af rådgivende virksomhed og virksomhedens ansatte. Stk. 3 Ved det almindelige erhvervsansvar forstås sikredes erstatningsansvar for skade tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed, og som ikke relaterer sig til rådgivning, samt det erstatningsansvar der pålægges sikrede som ejer eller bruger af bygning eller grundareal, der benyttes ved virksomhedens drift. 2 Forsikringsperioden Stk. 1 Forsikringen dækker erstatningskrav, som er rejst mod sikrede i projektperioden eller i den 5-årige ansvarsperiode i henhold til reglerne i ABR 89. Stk. 2 Et erstatningskrav anses for rejst mod sikrede på det tidligste af følgende tidspunkter: a Det tidspunkt, hvor sikrede modtager første skriftlige henvendelse i anledning af et krav om erstatning. Stk. 3 Erstatningskrav, som er rejst mod sikrede i forsikringstiden som beskrevet i stk. 1, men som anmeldes til Tryg senere end 3 måneder efter forsikringens ophør, dækkes ikke. Selv om et erstatningskrav i henhold til stk. 2, litra b anses for rejst mod sikrede i forsikringstiden som beskrevet i stk. 1, og dette er anmeldt rettidigt til Tryg dækkes det kun, hvis sikrede senest 2 år efter forsikringens ophør har modtaget en skriftlig henvendelse med krav om erstatning. b Det tidspunkt, hvor sikrede får sin første viden om, at der er indtrådt en skade eller et tab, eller at der er umiddelbar fare for, at der vil indtræde en skade eller et tab, som kan være forårsaget af sikredes handlinger eller undladelser. Stk. 4 Forsikringen dækker ikke erstatningskrav rejst mod sikrede før forsikringens ikrafttræden. Klausdalsbrovej Ballerup [email protected] Tryg Forsikring A/S CVR nr Ballerup

79 3 Geografisk dækningsområde Stk. 1 Medmindre andet fremgår af policen dækker forsikringen alene erstatningsansvar for skade eller tab indtruffet i Danmark eksklusive Grønland og Færøerne. a Det er en forudsætning for Trygs dækning af et erstatningsansvar i forbindelse med tilsynsvirksomhed, at sikrede er i stand til at dokumentere at have ført tilsyn i behørigt og sædvanligt omfang. Stk. 2 For skade eller tab sket uden for Danmark inklusive Grønland og Færøerne gælder følgende: b Uanset forsikringsaftalelovens 92 er omkostninger og renter af idømte erstatningsbeløb kun dækket uden for Europa i det omfang, dækningssummerne ikke derved bliver overskredet. 4 Undtagelser Undtaget fra Trygs risiko er: a Garanti. Krav, som alene støtter sig på, at de sikrede har påtaget sig forpligtelser, der er videregående end dem, der efter almindelige erstatningsregler er gældende for en rådgivende virksomhed. Det samme gælder for tilsagn om betaling af erstatning, der overstiger den, der skulle have været erlagt, dersom det pågældende tilsagn ikke var givet. b Tilsagn om pris og tid. Krav, der alene skyldes, at tilsagn om størrelsen af udgifterne ved gennemførelsen af et byggeri/projekt eller om længden af den tid, der vil medgå hertil, viser sig at være urigtige. c Omprojektering. Tab hos sikrede, som skyldes den tid, virksomheden i tilfælde af en indtrådt skade eller tab anvender på sagens opklaring og udbedring herunder omprojektering og tilsyn i forbindelse hermed. d Varetægt. Skade på ting, og tab som følge af skade på ting, som de sikrede har til lån, leje, opbevaring, afbenyttelse, befordring eller af anden grund har i varetægt eller sat sig i besiddelse af. e Forsæt, grov uagtsom adfærd. Skade eller tab forårsaget ved forsætlig eller grov uagtsom adfærd fra de sikredes side. f Specielle ansvarsgrundlag. Skade eller tab forårsaget ved motordrevne køretøjer, sø- eller luftfartøjer. g Anden virksomhed. Skade eller tab, der alene er forvoldt ved entreprenør-, leverandør- eller anden fremstillingsvirksomhed. h Administration af fast ejendom. Skade eller tab, der alene er forvoldt ved administration af faste ejendomme, som ikke har forbindelse med gennemførelse af et byggeri. i Egne ting. Skade på ting, og tab som følge af skade på ting, tilhørende sikrede. j Blandede interesser. Krav, der hidrører fra sikrede eller fra virksomheder, hvori sikrede direkte eller indirekte har økonomiske interesser, eller fra virksomheder, der har direkte eller indirekte økonomiske interesser i sikrede, og hvor sikrede eller virksomheden er skadelidt som deltager i et byggeri eller et projekt, det være sig som bygherre, sælger, udlejer, entreprenør, producent eller lignende. k Bøder eller tilsvarende. Bøder eller tilsvarende, herunder punitive damages, hvad enten de tilfalder det offentlige eller private. l Omkostninger. Omkostninger ved afgørelse af erstatningsspørgsmål, medmindre de er afholdt med Trygs godkendelse. m Immaterielle skader. Krav om erstatning, der alene er begrundet i krænkelse af immaterielle rettigheder. Klausdalsbrovej Ballerup [email protected] Tryg Forsikring A/S CVR nr Ballerup

80 5 Dækningssummer Stk. 1 Forsikringen dækker med de på policen angivne dækningsummer. 6 Selvrisiko Stk. 1 Af enhver tingskade og/eller tab, inklusive senere påløbne procesrenter, betaler sikrede det på policen angivne selvrisikobeløb. Stk. 2 Såfremt et erstatningskrav er mindre end selvrisikoen, er også senere påløbne procesrenter og omkostninger forsikringen uvedkommende. Stk. 3 Sikredes udgifter til egen teknisk ekspertise og egen advokat er Tryg uvedkommende, uanset om disse udgifter og erstatningsbeløbet sammenlagt overstiger selvrisikobeløbet. Stk. 4 Det på policen angivne selvrisikobeløb forudsætter, at der foreligger en aftale, der indeholder en tidsmæssig ansvarsbegrænsning på 5 år og en fraskrivelse af ansvar vedrørende tab, svarende til ABR 89 pkt og pkt Stk. 5 Foreligger sådan aftale ikke, betaler sikrede det på policen angivne selvrisikobeløb med tillæg af 25% af den del af erstatningen, hvor der ikke ville have været erstatningspligt, såfremt de nævnte ansvarsbegrænsninger havde været aftalt. Tillægget er begrænset til det valgte selvrisikobeløb og kan uanset selvrisikostørrelse ikke overstige 3% af den valgte dækningssum. Stk. 6 Dersom en tingskade og/eller et tab overstiger dækningssummen med tillæg af selvrisikoen, udbetales dækningssummen uden fradrag. Tryg afholder alle udgifter til egen teknisk ekspertise samt egne advokatomkostninger jf. 13, stk. 1, selv om erstatningsbeløbet overstiger dækningssummen, se dog 3, stk. 2, litra b. Stk. 7 Bestemmelserne om selvrisiko gælder ikke for personskade eller tab, der er en følge af en personskade, samt for almindelig erhvervsansvarsskade. 7 Merværdiafgift (MOMS) Merværdiafgift i henhold til gældende lovgivning beløbet fra i sit momsregnskab over for Told- og bæres af sikrede i det omfang, denne kan trække Skattestyrelsen. 8 Forsikringens ikrafttræden Når en forsikring er antaget af Tryg, træder gens modtagelse på Trygs hovedkontor, såfremt denne i kraft fra tidspunktet for forsikringsbegærin- intet andet er aftalt. 9 Forsikringens opsigelse Forsikringen kan ikke opsiges uden klientens urigtige oplysninger ved forsikringens tegning, eller der (opgavestillerens) accept, medmindre der er tale om opstår en fareforøgelse efter forsikringens tegning. 10 Præmieberegning Præmien fastsættes som et éngangsbeløb ved forsikringens tegning eller på reguleringsbasis efter nærmere aftale med Tryg. Klausdalsbrovej Ballerup [email protected] Tryg Forsikring A/S CVR nr Ballerup

81 11 Præmiens betaling Tryg opkræver præmien ved at sende et girokort til sikrede, og opkrævningen sendes til eller afleveres på den af sikrede opgivne betalingsadresse. Første præmie forfalder til betaling ved modtagelse af girokort og senere præmier til de anførte forfaldsdage. Betales præmien ikke efter første opkrævning, sender Tryg et rykkerbrev om præmiebetaling til sikrede på betalingsadressen. Dette rykkerbrev vil oplyse om retsvirkningerne af manglende præmiebetaling, dersom betaling ikke sker inden udløbet af den i rykkerbrevet anførte tidsfrist. Rykkerbrevet fremsendes tidligst 14 dage efter første opkrævning, og finder betaling ikke sted inden 14 dage efter rykkerbrevets fremsendelse, bortfalder Trygs dækningspligt, og denne genindtræder først ved præmiens fulde betaling fra betalingsdatoen. 12 Forhold ved flere skader eller tab Flere skader eller tab, som skyldes samme ansvarspådragende fejl, betragtes som én forsikringsbegivenhed, når de udspringer af én opgave udført for en enkelt klient i henhold til et enkelt aftaleforhold. Den omstændighed, at sikrede ved sit tilsyn overser den begåede fejl, betragtes dog ikke som en selvstændig forsikringsbegivenhed. 13 Forhold ved en forsikringsbegivenhed Stk. 1 Så snart sikrede får at vide eller må formode, at der vil blive rejst erstatningskrav imod sikrede, skal sikrede straks give Tryg skriftlig meddelelse herom, jf. 2. Tryg træffer herefter bestemmelse om, hvorledes de sikredes interesser varetages, medmindre erstatningskravet på grund af selvrisikobestemmelserne må betragtes som værende Tryg uvedkommende. Stk. 2 Sikrede er forpligtet til at yde Tryg enhver bistand til sagens oplysning og afslutning. Stk. 4 Sikrede har over for Tryg pligt til at medvirke til retablering af en skade og eller tab, for hvis opståen sikrede bærer ansvaret, ved a at foretage de hertil nødvendige beregnings- og/eller projekteringsarbejder, og b at forestå og formidle de praktiske foranstaltninger, som retableringen medfører, herunder at føre sædvanligt tilsyn med de til skadernes udbedring og de til tabets begrænsning iværksatte arbejder. Stk. 3 Sikrede er ikke berettiget til at udbetale nogen erstatning eller anerkende nogen erstatningspligt med bindende virkning for Tryg, medmindre sikrede derved kun opfylder sin retsplitgt. Stk. 5 I det omfang, Tryg har betalt en erstatning, indtræder Tryg i sikredes eventuelle krav mod tred-jemand. 14 Andre forsikringer mod samme risiko Stk. 1 I det omfang, der andetsteds er tegnet forsikring for en interesse, der i øvrigt måtte være omfattet af denne forsikring, bortfalder dækningen for denne interesse. Stk. 2 Er det fastsat i anden forsikringsaftale, som dækker samme interesse, at ansvaret falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring er eller bliver tegnet andet steds, gælder denne forsikring med samme forbehold. Klausdalsbrovej Ballerup [email protected] Tryg Forsikring A/S CVR nr Ballerup

82 15 Lovvalg og værneting Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved danske domstole. Klausdalsbrovej Ballerup Tryg Forsikring A/S CVR nr Ballerup

83 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Indhold FRI Infoskrivelser Police-teknik side 1 af 1 Oktober 2012 Indhold, afsnit 8 - Infoskrivelser Nr. 1 Police-teknik Nr. 1.1 Nr. 1.2 Valg af forsikringsdækning ved totalrådgivning -engagement af underrådgivere- Joint Venture. September Den kollektive ansvarsforsikrings dækningsområde, særlig med henblik på nye arbejdsopgaver. April Nr. 1.3 Forsikringsdækning i forbindelse med ophør af virksomhed. Maj Nr. 1.4 Forsikringsdækning ved dødsfald i enkeltmands, personligt ejede FRIvirksomheder. April Nr. 1.5 Sikkerhedskoordinatorens ydelser. Marts 2010 Nr. 1.6 Ansvar og forsikring i relation til ABR-89. April Nr. 1.7 Forsikringsdækning af rammeaftaler under forsikringsordningen. Juli Nr. 1.8 Landskabsarkitektydelser. Juli Nr. 1.9 Forsikringsdækning i koncern-forhold. Oktober Nr Skadebeløb nær selvrisikoens størrelse. April Nr Forsikringsdækning for egne fejl. April Nr Husbesigtigelse. April Nr Huseftersyn. Oktober Nr Ansvarspådragelse og forsikringsdækning ved edb-virus-skader. April Nr EDB-leverancer og systemudvikling. Maj Nr Rådgivning for totalentreprenører. Marts Nr Gråzoner inden for forsikringsordningen. Oktober Nr Forsikring af projekter i udlandet. August Dok

84 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Indhold FRI Infoskrivelser Skade-teknik side 1 af 1 Marts 2003 Indhold, afsnit 8 - Infoskrivelser Nr. 2 Skade-teknik Nr. 2.1 Funderingsfejl. Nr. 2.2 Udgået Nr. 2.3 Godkendelse af entreprenørtegninger, Installationsarbejder ventilation. Nr. 2.4 Leverandørrådgivning/-projektering. Nr. 2.5 Tagskader. Nr. 2.6 Beton- og Jernbetonskader. Generelt. Nr. 2.7 Beton- og Jernbetonskader. Konstruktiv udformning og beregning. Indledning. Nr. 2.8 Beton- og Jernbetonskader. Konstruktiv udformning af beregning for slappe dæk. Nr. 2.9 Beton- og Jernbetonskader. Konstruktiv udformning og beregning. Vederlagsfejl. Nr Beton- og Jernbetonskader. Den konstruktive udformning og beregning. SKTskader. Nr Beton- og Jernbetonskader. Udførelse og materialer. Armeringskorrosion som følge af Chloridpåvirkning. Nr Tilsynsfunktionen. Nr Stabilitet af småhuse. Dok

85 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.1 Ansvarsforsikring side 1 af 3 September 2006 FRI INFOSKRIVELSE NR august 2006 Valg af forsikringsdækning ved totalrådgivning - engagement af underrådgivere - Joint Venture. Ifølge 1 i den kollektive ansvarsforsikring dækker forsikringen det erstatningsansvar, de sikrede, som er forsikringstageren som indehaver af rådgivende virksomhed og virksomhedens ansatte, måtte ifalde som følge af ansvarspådragende adfærd udvist i forbindelse med arbejdet i virksomheden. Forsikringen dækker derfor ikke ansvar eller hæftelse, som kan henføres til arbejde udført af andre rådgivende virksomheder. Dette gælder uanset, at forsikringstageren kontraktuelt måtte have påtaget sig en sådan hæftelse. Totalrådgivning: Ved totalrådgivning påtager rådgiveren sig at løse samtlige rådgivningsopgaver ved et projekt. Totalrådgiveren kan være en person, en virksomhed eller en gruppe af selvstændige rådgivere. Udøves totalrådgivning af en person eller en virksomhed, der benytter sig af underrådgivere, henvises til beskrivelsen i afsnittet Medforsikring af underrådgiver og Joint Ventures. Udøves totalrådgivningen af en gruppe, hæfter gruppens medlemmer ifølge ABR overfor klienten solidarisk for opgavens løsning og optræder overfor klienten som én rådgiver. Som en konsekvens af denne solidariske hæftelse vil gruppens enkelte medlemmer alle hæfte for en skade, som påføres kunden som følge af fejl eller forsømmelser i forbindelse med løsning af rådgivningsopgaven/erne. Dette indebærer, at de enkelte medlemmer i totalrådgivningsgruppen hver for sig hæfter for de andre gruppemedlemmers fejl. Denne hæftelse er, som beskrevet ovenfor, ikke dækket af de enkelte medlemmers egne ansvarsforsikring. Ved deltagelse i en totalrådgivningsgruppe bør man derfor altid undersøge, hvorvidt og hvordan de enkelte øvrige medlemmer i totalrådgivningsgruppen er forsikret. Har de andre deltagere i totalrådgivningsgruppen tegnet ansvarsforsikringer, som skønnes tilstrækkelige til at dække eventuelle skader, er den reelle risiko antagelig begrænset til konkursrisikoen.

86 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.1 Ansvarsforsikring side 2 af 3 September 2006 Har de enkelte gruppemedlemmer ikke tegnet forsikringer, eller viser det sig, at disse forsikringer ikke er tilstrækkelige til at dække en mulig risiko, indebærer totalrådgivningen en ubehagelig hæftelsesrisiko for de øvrige gruppemedlemmer. Har totalrådgivningsgruppens enkelte medlemmer tegnet ansvarsforsikringer i forskellige forsikringsselskaber, risikerer gruppen, at man ikke via forsikringsdækningen kan opfylde et erstatningskrav over for klienten, selv om rådgiverfejlen er erkendt, alene fordi de involverede forsikringsselskaber er uenige om, hvem af dem, der skal betale. Dertil kommer, at totalrådgivningsgruppens enkelte medlemmer som oftest har tegnet ansvarsforsikringen med forskellige selvrisici, hvilket komplicerer udredningsprocessen. For helt at undgå disse problemer kan rådgivningsgruppen tegne en projektansvarsforsikring - se afsnittet herom under fanebad 7 i Forsikrings-Håndbogen - hvor projektansvarsforsikringens opbygning er nærmere beskrevet. Underrådgivning og Joint Venture Har et FRI-medlem i forbindelse med en opgaves løsning tilknyttet en underrådgiver, hæfter FRI-medlemmet i forhold til kunden for såvel underrådgiverens - som for eget arbejde, jfr. ABR 89 punkt FRI-medlemmets ansvarsforsikring dækker som udgangspunkt ikke ansvar for underrådgiverens fejl. Dette ansvar kan imidlertid dækkes af ved, at underrådgiveren bevarer dækning på egen ansvarsforsikring. Denne løsning efterlader FRI-medlemmet i en risiko i de tilfælde, hvor underrådgiverens dækning ikke er intakt, f.eks. hvor forsikringssummen er opbrugt, ikke er tilstrækkelig høj til at dække kravet, eller hvor forsikringen er annulleret som følge af manglende præmiebetaling eller underrådgiverens konkurs. Dertil kommer mulige fordelingsmæssige komplikationer. En anden mulighed er at lade underrådgiveren medforsikre under FRI-medlemmets forsikring, hvilket i tilfælde af FRI-medlemmets konkurs kan medføre en risiko for underrådgiveren, hvis han har undtaget opgaven fra sin egen forsikringsdækning. Endelig kan rådgiverne tegne en fælles projektansvarsforsikring. Som nævnt ovenfor indebærer underrådgiverens dækning på egen ansvarsforsikring en risiko for rådgiveren i tilfælde af underrådgiverens konkurs. Ved at tegne en projektansvarsforsikring tages der højde for denne risiko, idet der i så fald er reserveret en dækningssum til den fælles rådgivning på et givent projekt. Under en projektansvarsforsikring kan selvrisikoen tilpasses underrådgiverens ønske efter nærmere aftale med forsikringsselskabet. Selvrisikoen vil der dog fortsat være risiko for på grund af den solidariske hæftelse. Ved et Joint Venture etableres et samarbejde omkring udførelsen af et bestemt projekt. Hæftelsen i et Joint Venture vil som udgangspunkt være solidarisk, og det vil derfor være naturligt at tegne en projektansvarsforsikring. Det er imidlertid muligt - lige som ved underrådgivere - at få medforsikret partnere i Joint Ventures under FRI-medlemmets løbende forsikring. Tilsvarende, hvor underrådgiver

87 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.1 Ansvarsforsikring side 3 af 3 September 2006 meddækkes på FRI-medlemmets forsikring, vil medforsikring i tilfælde af FRI-medlemmets konkurs indebære en risiko for den rådgiver, der medtages på FRI-medlemmets forsikring. Vil man undgå disse risici er den sikreste forsikringsmæssige løsning at tegne en projektansvarsforsikring. Under en projektansvarsforsikring kan selvrisikoen tilpasses underrådgiverens ønske efter nærmere aftale med forsikringsselskabet. Selvrisikoen vil der dog fortsat være risiko for i form a solidarisk hæftelse. Regler for medforsikring af underrådgivere og partnere i Joint Ventures Udvides den løbende forsikring til at omfatte underrådgivere og partnere i Joint Ventures, gælder følgende bestemmelser: Der må i hvert enkelt tilfælde forud for medforsikring træffes særlig aftale mellem den enkelte forsikringstager og Tryg. Tryg tager i hvert enkelt tilfælde stilling til om underrådgivere eller partnere i Joint Ventures kan medforsikres. Såfremt Tryg ikke ønsker at udvide forsikringen orienteres FRI via Aftaleudvalget. FRI-firmaet skal tegne konsortiet over for ordregiver. FRI-firmaets andel af det samlede honorar ekskl. udlæg skal udgøre mindst 1/3. Egenproduktionen for underrådgivere og partnere skal opgives ved den årlige indberetning under egenproduktionen i de enkelte faggrupper samt under Medforsikrede underrådgiveres egenproduktion. Underrådgivere og partnere, der opfylder betingelserne for at blive medlem af FRI, kan ikke medforsikres. Dok.nr

88 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.2, Ansvarsforsikring side 1 af 1 April 1998 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1998 Den kollektive ansvarsforsikrings dækningsområde, særlig med henblik på nye arbejdsopgaver. Ifølge den kollektive ansvarsforsikrings vilkår 1, dækker forsikringen det erstatningsansvar, som de sikrede måtte ifalde som følge af ansvarspådragende adfærd i forbindelse med arbejdet i virksomheden. Forsikringen er en rådgiveransvarsforsikring og omfatter derfor alene FRI-virksomhedens erstatningsansvar som rådgiver. Heri ligger en vid standard for, hvad der naturligt henhører under begrebet rådgivning. Forsikringen tager således højde for, at arbejdsområderne for rådgivere tilknyttet FRI undergår en stadig udvikling, således at nye opgaver løbende kan indlemmes under standarden. Denne udvikling i virksomhedernes rådgivning drøftes løbende i en dialog mellem virksomhederne, FRI og Tryg. Men virksomhederne skal dog være opmærksomme på, at de enten ikke påtager sig opgaver, der falder uden for den vide forståelse af, hvad der naturligt henhører under rådgivning, eller at der i givet fald tegnes den nødvendige tillægsforsikring for sådanne opgaver. FRI s love er inden for de seneste år blevet liberaliseret, således at området for tilladelig virksomhed for et medlem ikke længere er skarpt afgrænset til den rene rådgivning. Det kan således ikke længere tages for givet, at hvad der er tilladelig virksomhed også er dækket under den kollektive forsikringsordning. Dok.nr

89 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.3, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR maj 1997 Forsikringsdækning i forbindelse med ophør af virksomhed FRI s kollektive forsikringsordning er baseret på det såkaldte claims-made princip dvs. skadekonstateringsprincippet. Det betyder, at forsikringsdækningen for den enkelte skade afhænger af det tidspunkt, hvor erstatningskravet rejses. Som følge heraf er en virksomhed ikke forsikringsdækket, såfremt erstatningskravet rejses på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke længere er tilknyttet FRI, uanset at den pågældende skade blev begået, mens virksomheden var med i FRI. Der er i det følgende redegjort for, hvorledes man i forbindelse med virksomhedens ophør - og dermed en de facto udtræden af forsikringsordningen - kan etablere en fortsat forsikringsdækning. Redegørelsen er opdelt i to dele, idet der må skelnes mellem ophør af en personlig drevet virksomhed og ophør af virksomheder i selskabsform. Ophør af personlig drevet virksomhed Virksomhedens ejer har i denne situation personligt påtaget sig det erstatningsansvar, der kan rejses mod virksomheden, da han juridisk set er identisk med virksomheden. Ejeren kan ved virksomhedens ophør ved henvendelse til Tryg tegne en ophørsforsikring, der dækker erstatningskrav, der rejses indenfor en periode på 5 år fra ophørsdagen. Præmien for en sådan forsikring afhænger af dækningssummerne og virksomhedens størrelse inden ophøret. I de situationer, hvor der udbetales erstatningsbeløb under ophørsdækningen, skal den tidligere ejer betale den dertil hørende selvrisiko. Ophør af virksomheder i selskabsform I denne situation er det selskabet, der som den juridiske person har erstatningsforpligtelsen, såfremt der rejses krav mod virksomheden. Der hersker i juridiske kredse delte meninger om, hvorvidt denne forpligtelse i givet fald ville kunne videreføres til de personer, der står bag selskabet. Der foreligger ingen præcedens herfor, og der er derfor i det videre ikke taget hensyn til denne mulighed. Når selskabet ophører, forsvinder således den juridiske person. Der er herefter ingen at fremsætte et erstatningskrav overfor, hvorfor den eksisterende forsikring vil være overflødig, og hvorfor der ikke kan tegnes ny forsikring.

90 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.3, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 Ønsker man imidlertid af imagemæssige - eller andre grunde at kunne honorere erstatningskrav, også efter at virksomheden er ophørt, foreligger der følgende to muligheder: 1. Erstatningsforpligtelsen overtages af en eller flere personer. Der vil normalt være tale om den eller de personer, der stod bag selskabet som herefter er stillet på samme måde som beskrevet under ophør af personlig drevet virksomhed. 2. Erstatningsforpligtelsen overtages af et andet firma, som ved virksomhedsovertagelser/- salg. (se infoskrivelse nr Virksomhedsovertagelser). Generelt må det anses for at være i hele branchens interesse, at der altid sørges for fortsættelse af forsikringsdækningen ved virksomheders ophør, således at de kunder, der i god tro har benyttet virksomheden, også kan opnå forsikringsdækning for de erstatningskrav, der måtte kunne gennemføres mod virksomheden. FRI skal derfor opfordre til, at der i forbindelse med ophør altid etableres en fortsat forsikringsdækning for en 5 års periode. Dog har Tryg ingen pligt til at etablere den ønskede ophørsdækning. Dok.nr

91 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.4, Ansvarsforsikring side 1 af 1 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Forsikringsdækning ved dødsfald i enkeltmands, personligt ejede FRI-virksomheder Ifølge FRI s love 5 stk. 2 bortfalder medlemskab af foreningen omgående ved dødsfald. I en enkeltmands, personligt ejet virksomhed bortfalder derved ansvarsforsikringen tegnet i FRI s kollektive ordning, og der kan, fordi der som følge af dødsfaldet ikke længere er det nødvendige medlemskab, ikke tegnes en ophørsforsikring under den kollektive ordning. Umiddelbart efter et dødsfald bør der derfor også af hensyn til dækningen under ansvarsforsikringen straks træffes beslutning om følgende: - Valg af skifteform: Offentlig/privatskifte/gældsfragåelse/gældsvedgåelse - Boopgørelse, herunder udstedelse af præklusivt proklama, som skal udstedes med 3 måneders varsel, og vurdering af muligheden for at afhænde virksomheden, som kan kræve en vis tid. For at undgå det ubehagelige forsikringsmæssige tomrum for de efterladte, har FRI truffet aftale med Tryg om, at forsikringsdækningen ved dødsfald i personligt ejede enkeltmands virksomheder løber videre til udløb af præklusivt proklama eller til afhændelse af virksomheden - dog maksimalt i 6 måneder efter dødsfaldet. Dok.nr

92 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.5, Ansvarsforsikring side 1 af 1 Marts 2010 FRI INFOSKRIVELSE NR marts 2010 Sikkerhedskoordinatorens ydelser I medfør af bekendtgørelse BEK 1416 af d. 27. december 2008, der er trådt i kraft den 1. januar 2009, er bygherren forpligtet til at sørge for, at der udpeges en sikkerhedskoordinator, hvis rolle det er at koordinere for sikkerhed og sundhed under udarbejdelsen af byggeprojektet. Dette indebærer bl.a. koordinering under projektering, udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed samt journal, der indeholder liste over særlig forhold vedrørende sikkerhed og sundhed. Der bør skelnes mellem det ansvar som følger den projekterende under projektering og det ansvar som hører til sikkerhedskoordinatoren. Sikkerhedskoordinatorens opgaver er beskrevet i BEK 1416, 6, og det ansvar, der er pålagt i forbindelse hermed er forsikringsmæssigt placeret i faggruppe 1. De projekterende har i alle henseender ansvaret for, at projektet overholder gældende lovgivning herunder Arbejdstilsynets bekendtgørelse, se BEK 1422 af 27. december I det omfang den projekterende virksomhed bruger en eller flere personer til at varetage og koordinere den projekterendes ansvar under projekteringen, skal denne koordinator rolle placeres i den samme faggruppe, hvori egenproduktionen placeres. Hvis der f.eks. er tale om et anlægsprojekt (faggruppe 3) skal ydelserne hørende til den projekterendes koordinering af sikkerhed og sundhed også placeres i faggruppe 3. Udarbejdelse af en sikkerheds- og sundhedsplan svarer f.eks. til projekteringsledelse og følger altså typen af arbejdet, som ydelsen vedrører. Dok.nr

93 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.6, Ansvarsforsikring side 1 af 3 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Ansvar og forsikring i relation til ABR 89 I forbindelse med Aftale- og forsikringsudvalget og Tryg s gennemgang af skadesager under den kollektive ansvarsforsikringsordning har udvalget noteret sig, - at der undertiden ikke findes et aftalegrundlag eller, - at aftalegrundlaget er svækket i forhold til ABR 89. Hvis en virksomhed i en aftale undlader at tage stilling til spørgsmålet om ansvar, accepterer virksomheden stiltiende dansk rets almindelige erstatningsregler. Det er ikke underforstået, at ABR 89 er gældende for aftaler om rådgivning. ABR 89 skal accepteres som kontraktgrundlag for at finde anvendelse. Ved at anvende ABR 89 begrænses ansvaret i forhold til dansk rets almindelige erstatningsregler. En manglende anvendelse af ABR 89 medfører derfor en øget risiko for virksomheden og for den kollektive forsikringsordning. Den professionelle ansvarsforsikring i FRI s kollektive ordning er ikke direkte bundet til ABR 89. Forsikringen dækker som udgangspunkt virksomhedens professionelle ansvar, selvom kontraktgrundlaget ikke er ABR 89. På visse punkter dækker forsikringen et større ansvar end i ABR 89, men der er begrænsninger i forhold til dansk rets almindelige erstatningsregler. For at belyse forholdet mellem ABR 89, dansk rets almindelige erstatningsregler og forsikringens dækning, skal der specielt peges på følgende forhold: a. Ansvarsperiode Ved aftaler indgået på grundlag af ABR 89 er ansvarsperioden 5 år, medens dansk rets almindelige erstatningsregler indebærer en ansvarsperiode på 20 år. Forsikringsvilkårene for den kollektive forsikring har ikke en specificeret begrænsning på ansvarsperioden, mens projektansvarsforsikringer sædvanligvis tegnes med en dækningsperiode på 5 år fra afleveringsdagen. En fravigelse af 5-års ansvaret betyder således en større økonomisk risiko, ligesom det kan medføre en forøget selvrisiko i henhold til forsikrings-vilkårenes 6 stk. 5 & 6. Hvis der er tale om en projektansvarsforsikring, kan det tillige betyde manglende forsikringsdækning.

94 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.6, Ansvarsforsikring side 2 af 3 Maj 1997 Det er tillige vigtigt at være opmærksom på, at et trediemandsansvar, dvs. ansvar overfor andre end klienten, som kan gøres gældende i indtil 20 år, og som ikke kan begrænses, ikke er forsikret efter udløb af perioden på en projektansvarsforsikring, hvis denne er tegnet i et andet selskab end Tryg. Denne dækning kan dog etableres efter aftale med Tryg og mod betaling af ekstrapræmie. Hvis projektansvarsforsikringen har været etableret i Tryg overtager derimod den sædvanlige ansvarsforsikring under rammeaftalen uden videre dækningen for trediemandsansvaret. b. Dækning af indirekte tab Ved aftaler indgået på grundlag af ABR 89 er erstatningspligten begrænset til de direkte følger af rådgiverens ansvarspådragende adfærd. Indirekte tab som f.eks. driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, er således undtaget. Også her kan der blive tale om forhøjet selvrisiko i henhold til vilkårene i 6 for den kollektive ansvarsforsikring, hvis en begrænsning til alene at dække direkte ikke er vedtaget i kontakten. c. Pro-rata-ansvar Hvis flere er ansvarlige overfor klienten, har ABR 89 i punkt en bestemmelse om prorata-ansvar, således at rådgiveren kun hæfter for så stor en del af klientens tab, som svarer til rådgiverens andel af den samlede skyld. Dansk rets almindelige regel er, at de ansvarlige hæfter solidarisk for skadelidtes tab - med efterfølgende regres mellem skadevolderne. ABR 89 s begrænsning til pro-rata-ansvar gælder derimod ikke for de enkelte rådgivere i et totalrådgivningsforhold, jf. punkt d. Dækning af ansvar i forbindelse med tilsyn og eftersyn I ABR 89 punkt er rådgiverens ansvar for tilsynsfejl defineret som et subsidiært ansvar i forhold til en primær ansvarlig entreprenør. Der er endvidere indført en beløbsmæssig begrænsning på 2.5 mio.kr. for dette subsidiære tilsynsansvar og for ansvar i forbindelse med eftersyn af bygninger. Hvis klienten afviser den beløbsmæssige begrænsning på 2.5. mio.kr., må bestemmelsen ikke udelades, men der bør aftales en anden beløbsmæssig grænse. Omvendt bør de 2.5 mio.kr. ikke indføres automatisk, hvis et mindre beløb vil være mere rimeligt set i relation til den konkrete opgave. e. Generelt vedrørende beløbsmæssig ansvarsbegrænsning Ifølge ABR 89, punkt 6.2.2, kan der træffes aftale mellem klienten og rådgiveren om størrelsen af rådgiverens ansvar. Denne bestemmelse indebærer, at aftaleparterne specifikt skal have truffet en aftale, for at der er beløbsmæssig begrænsning af ansvaret (bortset fra begrænsningen i punkt ).

95 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.6, Ansvarsforsikring side 3 af 3 Maj 1997 Træffes der ikke en sådan aftale, hæfter rådgiveren med hele sin formue for opgaven. Det betyder, at klienten kan afkræve rådgiveren en principielt ubegrænset, men selvfølgelig erstatningsretlig berettiget erstatning. I værste fald kan et sådant krav være større end dækningen på virksomhedens ansvarsforsikring. En henvisning til rådgiverens ansvarsforsikring med tilhørende forsikringssummer er ikke i sig selv en begrænsning af ansvaret. Ansvar og forsikring er to forskellige ting. FRI skal derfor kraftigt opfordre til, at der altid for den enkelte opgave tages stilling til ansvarsbeløbets størrelse. Rådgivningsaftalen bør altid indeholde et selvstændigt punkt vedrørende ansvar. Her kan med henvisning til ABR 89, punkt 6.2.2, specificeres, at rådgiverens ansvar er begrænset til f.eks. - N gange honoraret på opgaven eller - et fast beløb eller - forsikringssummen. Det skal understreges, at den beløbsmæssige ansvarsbegrænsning ikke kun er et spørgsmål om at sikre, at der er forsikringsmæssig dækning. Der er heller ikke tale om, at vi som rådgivere skal fraskrive os ansvar. Det afgørende er, at det ansvar, rådgiveren påtager sig, står i rimeligt forhold til opgavens omfang og honorering. Der er under den kollektive ansvarsforsikringsordning en række eksempler på endog meget store skadebeløb i sager, hvor rådgiverens indsats og honorar har været meget beskedent. I sådanne sager virker rådgiveren ikke blot som rådgiver, men også som en meget billig forsikring for klienten. Dette er ikke meningen med ansvarsforsikringen. Afsluttende bemærkninger Budskabet i denne informationsskrivelse er, at der altid i et aftaleforhold bør tages stilling til spørgsmålet om rådgiverens ansvar og den forsikringsmæssige dækning. En manglende stillingtagen kan påføre den enkelte virksomhed og den kollektive forsikringsordning en urimelig risiko, og i værste fald kan virksomheden komme til at stå med et erstatningsansvar uden forsikringsdækning. FRI skal kraftigt opfordre til, at ABR 89 anvendes som aftalegrundlag, og at der yderligere for den enkelte opgave aftales en rimelig beløbsmæssig begrænsning af rådgiverens ansvar. Dette bør også være i klientens interesse. Et ubegrænset ansvar er ikke i sig selv sikkerhed for, at en klient kan få sit eventuelle økonomiske tab dækket. I sager, der ligger udenfor ABR 89 s dækningsområde, opfordres til at bestemmelserne i ABR om ansvar for fejl og forsømmelser indarbejdes i aftalegrundlaget. Særlige ønsker/krav om et udvidet ansvar i forhold til ABR 89 skal selvfølgelig kunne tilgodeses, men det bør i så fald ske ved tilkøb af specialdækninger, således som det i dag er tilfældet for f.eks. dækning på særlige geografiske områder, og det er væsentligt, at både rådgiver og klient er bevidste om, at en forsikringsdækning ikke er gratis. En større og bedre dækning betyder en dyrere forsikring, og denne sammenhæng må naturligt også afspejle sig i aftaleforholdet mellem rådgiver og klient. Dok.nr

96 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.7, Forsikringsdækning af rammeaftaler under forsikringsordningen side 1 af 3 Juli 2011 FRI INFOSKRIVELSE NR juli 2011 Forsikringsdækning af rammeaftaler under forsikringsordningen Forudsætning for tillægsforsikringen: Indledningsvis skal gøres opmærksom på at nærværende udvidelse af forsikringsdækningen alene gælder for rammeaftaler. Forsikringsdækning af underrådgivere: Dækning på den løbende forsikring: Ifølge forsikringsbetingelser 1 Forsikringens omfang, Stk. 1 og stk. 2, dækker forsikringen det erstatningsansvar, sikrede, som er forsikringstageren som udøver af rådgivende virksomhed og virksomhedens ansatte, måtte ifalde som følge af ansvarspådragende adfærd udvist af sikrede selv i forbindelse med arbejdet i virksomheden. Forsikringen dækker derfor ikke ansvar eller hæftelse for arbejde udført af andre rådgivende virksomheder, uanset at forsikringstageren kontraktuelt måtte have påtaget sig en sådan hæftelse. Har forsikringstager (FRI medlemmet) tilknyttet en underrådgiver i forbindelse med totalrådgivning ved en rammeaftale, hæfter forsikringstager i forhold til kunden for såvel eget som underrådgiverens arbejde, jfr. ABR 89 pkt Rammeaftaler, hvor forsikringstager er totalrådgiver er det således kun forsikringstagerens eget arbejde der er forsikringsdækket på den kollektive ansvarsforsikring selv om totalrådgiveren hæfter for underrådgiveren overfor kunden. Underrådgiveren skal som udgangspunkt være dækket på egen ansvarsforsikring for arbejdet udført som underrådgiver. FRI medlemmet er således i risiko i de tilfælde, hvor underrådgiverens forsikringsdækning ikke er intakt, som f.eks., hvor forsikringssummen er opbrugt, underrådgiveren er konkurs eller ude af kraft af andre årsager, herunder at underrådgiverens forsikring har en lavere forsikringssum end der er til rådighed på FRI medlemmets forsikring. Udvidelse af den løbende forsikring: Ved totalrådgivning i forbindelse med rammeaftaler kan forsikringen udvides til at dække det hæftelsesansvar forsikringstager kontraktuelt måtte have påtaget sig for underrådgiverens arbejde overfor kunden, selvfølgelig under de dækningsvilkår og forsikringsbetingelser, der i øvrigt er gældende for den kollektive forsikring.

97 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.7, Forsikringsdækning af rammeaftaler under forsikringsordningen side 2 af 3 Juli 2011 Det skal præciseres, at det alene er hæftelsesrisikoen, der afdækkes. Underrådgiveren er ikke sikret på policen, men FRI medlemmet er dækket for et eventuelt hæftelsesansvar, hvis ansvaret for underrådgiverens arbejde ikke kan føres videre til underrådgiveren eller dennes forsikringsselskab. Tillægsforsikringen forudsætter således at underrådgiveren opretholder sin forsikring Tryg træder ind i sagen hvis kunden rejser et krav mod totalrådgiveren, som følger af underrådgiverens arbejde. Tryg træffer bestemmelse, om hvorledes forsikringstagers interesser varetages med mindre erstatningskravet på grund af forsikringens selvrisikobestemmelser må betragtes som værende Tryg uvedkommende. Tryg har fuld regresret mod sikredes underrådgivere og afholder omkostninger til at føre eventuelle krav videre til underrådgiveren. Udvidelsen er betinget af at sikrede på policen medvirker til retablering af en skade eller et tab forvoldt af sikredes underrådgiver, herunder medvirker til at gennemføre regres. Betingelser for udvidelse af den løbende forsikring: For udvidelsen gælder følgende øvrige betingelser: - Der må i hvert enkelt tilfælde forud for udvidelsen af forsikringen træffes særlig aftale med Tryg. - Tryg udsteder i hvert enkelt tilfælde et tillæg til policen, hvoraf fremgår hvilken rammeaftale udvidelsen gælder. - Der kan maksimalt dækkes med de summer og selvrisici, der er gældende for dækningen på FRI medlemmets løbende forsikring og maksimalt med 10 mio. kr. for tingskade og/eller tab 12,5 mio. kr. for personskade. - Underrådgiveren skal på tidspunktet for rammeaftalens indgåelse være forsikringsdækket på normale markedsvilkår, herunder have en dækningssum på minimum. 2,5 mio. kr. for tingskade og/eller tab og en selvrisiko på maksimalt kr Alle øvrige vilkår for den løbende forsikring er gældende, herunder de gældende forsikringsbetingelser.

98 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.7, Forsikringsdækning af rammeaftaler under forsikringsordningen side 3 af 3 Juli Præmien fastsættes svarende til den gældende tarif uden tillæg og beregnes på grundlag af FRI medlemmets egenomsætning på projektet. - Skader der belaster den løbende forsikring indgår i præmieberegningen for totalrådgiveren. Forhøjelse af dækningssummer: I ganske særlige tilfælde kan den løbende forsikrings dækningssummer forhøjes for et enkelt projekt under en rammeaftale. Er der krav fra en kunde om større dækningssummer på et enkelt projekt under en rammeaftale, kan der søges om forhøjelse af dækningssummerne. Anmodning om forhøjelse af dækningssummer skal ske skriftligt til FRI/Tryg og skal indeholde følgende oplysninger: - Den nuværende dækningssum og selvrisiko - Den ønskede dækningssum og selvrisiko - En kopi af den aktuelle aftale/rammeaftale Forsikringssummen for tingskade og/eller tab kan hæves til: - Maksimal kr. 10 mio. for et enkeltprojekt under en rammeaftale For udvidelsen gælder følgende betingelser: - Der må i hvert enkelt tilfælde forud for udvidelsen af forsikringen træffes særlig aftale med FRI/Tryg. - Selvrisikoen på forsikringen hæves svarende til den forhøjede sum i.h.t. matrix i rammeaftalen 7 med selvriskofaktor svarende til den for policen i øvrigt valgte selvrisiko. - Tryg udsteder i hvert enkelt tilfælde et tillæg til policen, hvoraf størrelsen af summer og selvrisici for udvidelsen fremgår. - Egenproduktionen opgives på normal vis ved den årlige indberetning. - Præmien fastsættes svarende til den gældende tarif uden yderligere tillæg. dok.nr

99 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.8, Landskabsarkitektydelser side 1 af 1 Juli 2011 FRI INFOSKRIVELSE NR juli 2011 Landskabsarkitektydelser De enkelte virksomheders egenproduktion danner grundlag for beregning af præmien under rammeaftalen. Egenproduktionen korrigeres herefter for opgaveporteføljens sammensætning i faggrupper, dvs. i forhold til omsætningens risikoprofil. Det er besluttet at oprette en egentlig faggruppe for landskabsarkitektydelser, da der er virksomheder, hvor der ydes rådgivning af uddannede landskabsarkitekter. Fagområdet har vist sig at have en risikoprofil, hvor der er meget få skader svarende til de øvrige faggrupper i gruppe 1, hvorfor ydelserne henføres hertil. Det har dog vist sig at en speciel type opgaver, som også udføres af landskabsarkitekter, nemlig dimensionering af belægninger, er behæftet med en større skadefrekvens end de øvrige ydelser der udføres af landskabsarkitekter. Landskabsarkitektydelser der omfatter en dimensionering af belægninger henføres derfor til faggruppe 3. dok.nr

100 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.9, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Juni 2006 FRI INFOSKRIVELSE NR juni 2006 Forsikringsdækning i Koncern-forhold Dækning ved rådgivning for koncernforbundne selskaber, der er medlem af FRI Der skal tegnes én ansvarsforsikring per FRI-medlem, uanset at de er i samme koncern. Præmieberegningen sker i henhold til reglerne i Administrationspraksis. Herudover skal følgende præciseres: Betaling af selvrisiko I en koncern kan man opleve situationer, hvor ansvaret for en skade vanskeligt kan placeres i et enkelt selskab. Det er praksis, at der i en sådan situation kun udløses én selvrisiko pr. skade. Hvor ansvaret ikke kan placeres hos et enkelt selskab, vil den selvrisiko, som en skade udløser, blive fastsat til det højeste selvrisikobeløb for de involverede virksomheder. Dækning ved rådgivning udført af flere koncernforbundne selskaber Når flere selskaber i en koncern har været involveret i løsning af en rådgivningsopgave, kan der sommetider opstå tvivl om, under hvilket selskabs forsikring, der er dækning for en opstået skade. Der vil typisk være tale om, at en del af rådgivningen er udført af et selskab i koncernen som underrådgiver for et andet selskab i koncernen (hovedrådgiveren), som har kontrakten med klienten. Hvis klienten rejser et krav forholder det sig på følgende måde: Hvis fejlen kan placeres hos det selskab, som har fungeret som underrådgiver, vil der være dækning på underrådgiverens forsikring. Hvis dækningsomfanget på underrådgiverens forsikring er større end dækningsomfanget på hovedrådgiverens forsikring, vil dækningen være begrænset til omfanget på hovedrådgiverens forsikring. Hvis fejlen ikke kan placeres hos et enkelt af selskaberne, vil skaden være dækket under det selskabs forsikring, som har fungeret som hovedrådgiver. Selvrisikoen vil dog altid være den højeste selvrisiko hos de involverede selskaber, jfr. ovenfor om betaling af selvrisiko.

101 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.9, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Juni 2006 Dækning ved rådgivning for koncernforbundne selskaber, der ikke er medlem af FRI Medlemsvirksomhederne kan opnå dækning under Rammeaftalen for krav rejst af 3. mand i forbindelse med arbejde udført for et med FRI-virksomheden koncernforbundet selskab. Dækningen kan dog aldrig udgøre et højere beløb end den laveste af de koncernforbundne selskabers dækningssummer. Hvis det er FRI-virksomhedens dækningssum, der er lavest, vil det følgelig være denne dækningssum, der er den øvre grænse for udbetaling af erstatning. Hvis det derimod er det koncernforbundne selskabs dækningssum, der er lavest, vil det være denne, der udgør maksimum for forsikringsdækningen under rammeaftalen. Hvis der er et behov for en større dækningssum, kan det aftales i den konkrete sag at medtage det koncernforbundne selskab efter de eksisterende regler om medforsikring af underrådgivere. Medlemsvirksomheden indberetter egenomsætningen af den del af dens arbejde, der er udført for det koncernforbundne firma til FRI s forsikringsordning. Dækning ved rådgivning internt i koncernen I den situation, hvor et selskab i koncernen fungerer som rådgiver for et andet selskab i koncernen, vil der ikke være forsikringsdækning for et evt. erstatningskrav parterne i mellem. Dok.nr

102 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.10, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Skadebeløb nær selvrisikoens størrelse Ved tingskade eller tab under forsikringsordningen hæfter virksomheden for betaling af det på anmeldelsestidspunktet gældende selvrisikobeløb. Derfor er det kun skadesager, der beløbsmæssigt ligger over selvrisikoen, der er forsikringsskader, og det er kun forsikringsskader, der skal anmeldes til Tryg. Ved vurderingen af om en skade er en forsikringsskade, opgøres kravet som det rejste krav i henhold til forsikringsvilkårenes 6. Er der herefter tale om en forsikringsskade, behandler Tryg sagen og dækker alle sagsomkostninger. I det omfang, virksomheden selv leverer teknisk ekspertise eller ønsker bistand af egen advokat, dækker selskabet dog ikke dette. Når der ikke er tale om en forsikringsskade, er samtlige omkostninger, som virksomheden måtte påføre sig i anledning af kravet, forsikringsselskabet uvedkommende, selv om disse beløb og selve erstatningskravet tilsammen måtte overstige selvrisikoen. Et krav skal anmeldes til Tryg, så snart virksomheden ved eller må formode, at der vil blive rejst et erstatningskrav imod den, jfr. forsikringsvilkårene 15 stk. 1. Ved anmeldelsen vurderer selskabet kravet som ovenfor beskrevet, og der kan forekomme følgende situationer: 1. Kravets størrelse er endeligt fastsat og mindre end eller lig med selvrisikobeløbet Sagen vil ikke blive behandlet af Tryg, men må først føres af virksomheden for egen regning. 2. Kravets størrelse er ikke endeligt fastsat men anslået mindre end selvrisikobeløbet Det vurderes nøje, om kravet vil kunne overstige selvrisikoen, og kan det umiddelbart fastslås, at kravet ikke vil overstige selvrisikoen, vil forsikringsselskabet ikke deltage i den nødvendige sagsbehandling, jfr. pkt. 1. I sådanne situationer vil enhver usikkerhed ved vurderingen af kravets størrelse komme virksomheden til gode, således at selskabet overtager behandlingen af sagen, hvis der er sandsynlighed for, at kravet senere i sagsforløbet vil kunne overstige selvrisikoens størrelse. Hvis et krav, der i første omgang er vurderet som mindre end selvrisikoen, ved en senere uventet udvikling vokser så meget, at det overstiger selvrisikoen, skal virksomheden underrette Tryg, der herefter vil behandle sagen som en sædvanlig forsikringsskade.

103 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.10, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj Kravets størrelse overstiger selvrisikobeløbet Forsikringsselskabet overtager umiddelbart behandlingen af sagen. Selskabet forestår sagsbehandlingen og betaler de hermed forbundne omkostninger. Hvis det i løbet af denne sagsbehandling viser sig, at skaden kan afsluttes med et samlet erstatningsbeløb, der er mindre end eller lig med selvrisikobeløbet, afslutter Tryg sin sagsbehandling og bærer alle omkostninger indtil dette tidspunkt. Hvis sagen herefter fortsættes, er alle yderligere omkostninger, herunder procesrenter, selskabet uvedkommende. Dok.nr

104 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.11, Ansvarsforsikring side 1 af 1 April 1998 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1998 Forsikringsdækning for egne fejl Ifølge 1 i forsikringsvilkårene dækker forsikringen det erstatningsansvar de sikrede, som er forsikringstageren som indehaver af rådgivende virksomhed og virksomhedens ansatte, måtte ifalde som følge af ansvarspådragende adfærd i forbindelse med arbejdet i virksomheden. Forsikringen dækker således ikke fejl begået af tilknyttede underrådgivere eller øvrige medlemmer i en totalrådgivningsgruppe, selv om rådgiveren hæfter overfor bygherren for disse fejl. Forsikringsdækning, der tager højde for fejl begået af underrådgivere eller øvrige medlemmer i en totalrådgivningsgruppe, kræver normalt etablering af en projektansvarsforsikring. Ved en projektforløb, hvor rådgivningen er faseopdelt, evt. i forbindelse med udbud, kan rådgiveren komme i den situation, at bygherren stiller krav om, at rådgiveren påtager sig ansvaret for det i en tidligere fase af en anden rådgiver udførte projektmateriale. Har én rådgiver udarbejdet et projektforslag, og skal en anden rådgiver forestå hovedprojektering, har bygherren en klar interesse i at formindske sin hygherrerisiko mest muligt ved at placere det fulde ansvar for projektet hos den nye rådgiver, idet den første rådgiver i videst muligt omfang vil påstå sig ansvarsfri under henvisning til den videre bearbejdelse og brug af projektforslaget. Hvis den, der udfører hovedprojektet, påtager sig et sådant ansvar, vil der ikke være forsikringsdækning for dette ansvar, idet rådgiverens forsikring, som beskrevet ovenfor, kun dækker fejl begået af forsikringstageren selv og de i virksomheden ansatte. I og med den nye rådgiver skal videreføre et projekt ud fra det af en anden rådgiver udarbejdede materiale, er en projektgranskning eller en projektkontrol et særdeles nødvendigt led i den nye rådgivers ydelse, og rådgiveren bør træffe en udtrykkelig aftale med bygherren herom. Rådgiveren kan herefter gøres ansvarlig for de fejl i projektet, som ved en sådan projektkontrol burde have været opdaget, og dette ansvar vil i så fald være omfattet af forsikringen, da det drejer sig om fejl begået af rådgiveren selv. Dok.nr

105 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.12, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Husbesigtigelse Under den kollektive ansvarsforsikring er aftalt en særskilt certifikatordning for forsikring af husbesigtigelser udført under FRI/PARs ordning, som nu er afløst af den nye offentlige ordning på husbesigtigelsesområdet som trådte i kraft 1. januar 1996 (læs nærmere herom i FRI Infoskrivelse nr. 1.13). Den gamle ordning var af frivillig karakter, som man helt frit kunne vælge at anvende som alternativ til den almindelige løbende ansvarsforsikring. Der blev udstedt et forsikringscertifikat til hver enkelt huskonsulent, hvis besigtigelser kunne inddrages under denne ordning. Det var en betingelse for udstedelse af forsikringscertifikatet, at huskonsulenten var medlem af FRI/PARs besigtigelsesordning. Forsikringen var kun gældende for besigtigelser med skriftlig rapport udført af konsulenter godkendt af FRI/PARs ordning for teknisk besigtigelse af fast ejendom. For ansvaret var Almindelige bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR 89) gældende. Skade/formuetab, konstateret, eller erstatningskrav, rejst, før en opgave var anmeldt til selskabet af forsikringstageren, var ikke omfattet af dækningen. Dækningssummen udgjorde kr ,- pr. tilstandsrapport. Selvrisikobeløbet androg kr ,- af enhver skade, inklusive eventuelle procesrenter, dog maksimalt kr ,- pr. tilstandsrapport. Ovennævnte beløb var gældende uanset den almindelige løbende ansvarsforsikrings dækningssummer og selvrisikobeløb. Forsikringsbetingelserne for rådgivernes almindelige løbende ansvarsforsikring var gældende, hvor disse ikke var fraveget i forsikringscertifikatet. Forsikringspræmien var fastsat til 3% af honoraret i den enkelte sag, med et minimumsbeløb på kr. 150,-. Når aftale om dækning var truffet med Tryg for den enkelte huskonsulent, fremsendtes løbende til forsikringsselskabet kopi af formularen for de besigtigelser, som ønskedes omfattet af særordningen. Honoraroplysningerne i disse skemaer var grundlag for præmieopkrævningen, som blev foretaget i forbindelse med præmieopkrævningen over de almindelige løbende ansvarsforsikringer.

106 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.12, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 Det antal mandår, der blev anvendt på husbesigtigelsesordningen og for hvilke der, jvf. foranstående, betaltes en særskilt præmie, kunne trækkes ud af den almindelige præmieopgørelse. Beregningsskemaet for forsikringspræmien, der fremsendes ved kalenderårets begyndelse, indeholdt anvisning herpå. Forsikringen kan efter nærmere aftale med Tryg tegnes for allerede udførte besigtigelser, forudsat der ikke var anmeldt krav for rekvirenten. Ønskede man ikke at gøre brug af ordningen, vil alle besigtigelser - såvel de allerede udførte som kommende - være dækket under den almindelige løbende ansvarsforsikring. Som indledningsvis nævnt er denne ordning nu afløst af den i Inforskrivelse nr omtalte særskilte forsikring for udarbejdelse af tilstandsrapporter efter lov nr. 391 af 14. juni 1995, Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.. Dok. nr

107 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.13, Ansvarsforsikring side 1 af 2 1. oktober 2012 FRI INFOSKRIVELSE NR oktober 2012 Huseftersyn samt elinstallationsrapporter Under den kollektive ansvarsforsikring er aftalt en særskilt forsikring for udarbejdelse af tilstandsrapporter efter Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., og udarbejdelse af elinstallationsrapporter, som led i huseftersynsordningen. Forsikringsdækningen gælder kun for huseftersyn udført af beskikkede bygningssagkyndige og med tilstandsrapportering i henhold til loven, samt udarbejdelse af elinstallationsrapporter, som led i huseftersynsordningen. Forsikringen dækker ansvar ved udarbejdelse af tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter efter loven. Arbejde som bygningssagkyndig og udarbejdelse af elinstallationsrapporter er forsikringsdækket på samme vilkår, herunder på samme forsikringsvilkår, som Rammeaftalen i øvrigt, med ændringer og tillægsdækninger, som beskrevet i Administrationspraksis for FRI s Kollektive Ansvarsforsikringsordning punkt 2.1, 2.2 og 2.4. Udarbejdelse af tilstandsrapporter og udarbejdelse af elinstallationsrapporter er forsikringsdækket med nedenfor angivne dækningssummer i tillæg til forsikringen. Tillægsdækningen med nedenfor nævnte summer og selvrisici er gældende uanset de på policen angivne dækningssummer og selvrisici, idet sidstnævnte alene gælder for andre ydelser end tilstands- og elinstallationsrapporter. Dækningssummen er kr. pr. forsikringsår, pr. beskikket bygningssagkyndig, uanset antallet af tilstandsrapporter. Dækningssummen for udarbejdelse af elinstallationsrapporter er kr. pr. forsikringsår, pr. person, der udfører elinstallationsrapporter. Ansvaret for tilstandsrapporter/elinstallationsrapporter udarbejdet i forsikringstiden dækkes i 5 år efter købers overtagelse af ejendommen, dog senest i 6 år fra rapportens datering. Selvrisiko afhænger af antallet af ansatte bygningssagkyndige ved det enkelte forsikringsårs start.

108 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.13, Ansvarsforsikring side 2 af 2 1. oktober 2012 Selvrisikoen udgør følgende: 1 Hvis virksomheden har maximalt 3 ansatte bygningssagkyndige, er selvrisiko kr. pr. tilstandsrapport. 2 Hvis virksomheden har mere end 3 ansatte bygningssagkyndige, er selvrisikoen kr. pr. tilstandsrapport. 3 Selvrisiko for elinstallationsrapporter er kr. pr. rapport, uanset antallet af forsikringsbegivenheder og uanset antallet af personer, der er beskæftiget hermed. 4 Selvrisikobeløbets størrelse kan fastsættes individuelt efter særlig aftale med FRI og Tryg. Ved en virksomheds ophør udgør selvrisikoen for krav rejst personligt mod de bygningssagkyndige/personer, der har udført tilstandsrapporter/elinstallationsrapporter, som ansat i virksomheden kr. pr. tilstandsrapport/elinstallationsrapport, uanset hvornår kravet er rejst. Ordningen sikrer at medarbejdere, der som ansat i en virksomhed har udført rapporter, hvor der bliver rejst krav direkte mod den bygnigssagkyndige/udfører af elinstallationsrapport efter virksomhedens ophør, maksimalt risikerer at betale kr. pr. tilstandsrapport/elinstallationsrapport i erstatning/selvrisiko. Dette forudsætter selvfølgelig, at der kan gennemføres et krav personligt og direkte mod den ansatte efter virksomhedens ophør. Forsikringsbetingelserne er i øvrigt gældende undtaget 6, stk. 1 og stk. 6 og gælder således ikke for huseftersyn/elinstallationsrapport, idet der maksimalt kan blive opkrævet 1 selvrisiko pr. rapport. Omsætningen inden for huseftersynsordningen/udførelse af elinstallationsrapporter indberettes pr. 31. december under faggruppe 4 på skemaet for den løbende rådgiveransvarsforsikring tillige med oplysning om antal huskonsulenter tilknyttet virksomheden. Dok. nr

109 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.14, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Ansvarspådragelse og forsikringsdækning ved edb-virus-skader I forbindelse med udveksling af data og/eller programmer som led i løsning af en rådgivningsopgave kan en FRI-virksomhed påføre en klients edb-system en såkaldt edb-virus, hvilket kan forårsage tab hos klienten. Dette rejser naturligt en række spørgsmål om, i hvilket omfang en rådgiver kan drages til ansvar for påførelse af virus, om man i givet fald er forsikringsdækket samt om, hvordan risikoen for overførsel af virus mindskes. Ansvarsforholdene Den ansvarsmæssige situation ved skader som følge af virus er endnu uafklaret. Der foreligger således ingen præcedens. Det forekommer imidlertid rimeligt at antage, at FRI-virksomheden vil kunne drages til ansvar, såfremt den ikke har truffet sådanne modforholdsregler mod overførsel af virus, som på det givne tidspunkt måtte anses for at være god skik og brug. Forsikringsdækningen Den kollektive ansvarsforsikring dækker det erstatningsansvar, virksomheden ifalder ved udøvelsen af rådgivende virksomhed med de i forsikringsvilkårene anførte begrænsninger. Forsikringen vil også dække et eventuelt erstatningsansvar for overførsel af edb-virus, såfremt dette er en følge af gennemførelse af en rådgivningsopgave. Minimering af risici De edb-tekniske forhold i forbindelse med overførsel, infektion og virkning af edb-virus ligger uden for FRI s aftaleudvalgs kompetencefelt. Det er afgørende, at FRI-virksomhederne er opmærksomme på de muligheder, der faktisk foreligger for at mindske risikoen for overførsel og smitte. I det følgende er der derfor peget på nogle elementære modforholdsregler, uden at det må anses for at være en udtømmende redegørelse. Der forekommer stadig nye virustyper, og disse bliver vanskeligere og vanskeligere at diagnosticere. Tilsvarende sker der nye fremskridt i bekæmpelsen af edb-virus. Derfor bør virksomhederne holde sig orienteret om denne udvikling og opdatere sine modforholdsregler.

110 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.14, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 I dagens situation består modforholdsreglerne i: ved systematisk kontrol af alle indkommende data og programmer at mindske risikoen for, at virksomhedens eget edb-system smittes, løbende kontrol af eget system for virus, at mindske risikoen for at videregive en eventuel smitte ved systematisk kontrol af alle udgående data og programmer. Ud fra disse retningslinier må virksomhederne selv etablere de nødvendige driftsrutiner og procedurer, herunder ikke mindst sikre sig, at man anvender et eller flere af de anerkendte virussporingsprogrammer, der løbende ajourføres. I de situationer, hvor man er i netforbindelse med eksterne systemer, bør man sikre sig, at kontrollen i den anden ende er i orden, samt indgå en aftale om, hvem der har ansvar for hvad. Dok.nr

111 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.15, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR maj 1997 EDB-leverancer og systemudvikling Rådgivende FRI-virksomhed kan blandt andet bestå i rådgivning vedrørende EDB, herunder udarbejdelse af digitale projektdata. Der kan sondres mellem 2 typer digitale projektdata: 1. Ydelsen består i informationer på digital form. 2. Ydelsen består i udarbejdelse af et program eller et system. Ydelsen består i informationer på digital form En rådgivningsopgave, som afleveres digitalt, kan betragtes som en kombination af en traditionel faglig, teknisk indsats og en ydelse med nogle faktiske, datatekniske egenskaber. Området herfor er ikke begrænset til traditionelle projekteringssituationer i bygge- og anlægsbranchen. Det tilrådes, at det nærmere aftales mellem rådgiveren og klienten, hvad der er det juridisk gældende projektmateriale - det digitale eller det papirbaserede projektmateriale. Indtil der foreligger en branchestandard for krav til digitale projektdata (normer for den gode og forsvarlige ydelse), må det i almindelighed anbefales, at rådgiverens ansvar baseres på projektets papirdokumenter. I modsat fald bør rådgiverens ansvar for fejl og mangler i det digitale projektmateriale nærmere beskrives i aftalen. Rådgiveren, som skal aflevere digitale projektdata, er ansvarlig for fejl og mangler ud fra en almindelig vurdering af skyld (culpa-ansvar). Har rådgiveren påtaget sig at aflevere digitale projektdata, der skal opfylde nærmere angivne krav til medie, format, struktur o.s.v., vil rådgiveren som udgangspunkt være ansvarlig, dersom data på afleveringstidspunktet ikke opfylder disse krav. Skade og tab opstået som følge af fejl og mangler i rådgiverens digitale projektdata er dækket af forsikringen i henhold til forsikringsbetingelserne. Dette gælder også i det omfang, udveksling af digitale projektdata mellem rådgivere under en byggeproces forårsager projekteringsfejl i opgaven til klienten. Endvidere gælder det i det omfang, fejl i digitale grunddata, eksempelvis i form af bygningstegninger, ledningstegninger o.s.v., medfører projekteringsfejl. Et videregående ansvar end culpa-ansvaret vil dog ikke være dækket af forsikringen. Tab hos rådgiveren, som skyldes den tid, rådgiveren i tilfælde af en indtrådt skade eller tab anvender på sagens opklaring og udbedring, herunder omprojektering, er ikke dækket af forsikringen.

112 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.15, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 Ydelsen består i udarbejdelse af et program eller et system Teknisk rådgivning bestående i udarbejdelse af et EDB-program eller et EDB-system afleveres normalt digitalt. Rådgiverens ansvar for EDB-programmets/-systemets databehandlingsegenskaber baserer sig almindeligvis på culpa-reglen. Der findes imidlertid ingen norm for, hvad der regnes for god og forsvarlig adfærd. Dette skyldes blandt andet den hastighed, hvormed EDB-teknologien udvikler sig. Med fremkomsten af stadigt nye teknologier er det vanskeligt at opretholde nogen blivende og veldefineret forestilling om god skik. Som følge heraf må det anbefales nøje at specificere kravene til rådgiverens ydelser i kontrakten mellem rådgiveren og klienten. Skade og tab opstået som følge af fejl og mangler i rådgiverens EDB-program/-system er dækket af forsikringen i henhold til forsikringsbetingelserne. Et videregående ansvar end culpa-ansvaret vil dog ikke være dækket af forsikringen. Tab hos rådgiveren, som skyldes den tid, rådgiveren i tilfælde af en indtrådt skade eller tab anvender på sagens opklaring og udbedring, herunder omprojektering, er ikke dækket af forsikringen. Leverandørvirksomhed m.v. Skade og tab, der alene er forvoldt ved entreprenør-, leverandør- eller anden fremstillingsvirksomhed, er undtaget fra forsikringsdækningen. Som følge heraf er fremstilling og levering af EDB-hardware ikke forsikringsdækket. Tilsvarende gælder udvikling og levering af EDB-software i masseproduktion, hvorved rådgivningsmomentet i relation til en specifik klient bliver mindre væsentligt for ydelsen end selve salget af det færdigtudviklede program/system. Dok. nr

113 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.16, Rådgivning for totalentreprenører side 1 af 1 Marts 2003 FRI INFOSKRIVELSE NR marts 2003 Rådgivning for totalentreprenører Rådgivning for totalentreprenører er naturligvis dækket af forsikringsordningen, for såvidt der er tale om sædvanlig rådgivning inden for den rådgivende ingeniørbranche. Til gengæld skal rådgiveren være opmærksom på, at når han rådgiver for en totalentreprenør, kan han ifaldes et større erstatningsansvar end det ville have været tilfældet, hvis han udførte rådgivning direkte for bygherren. Årsagen er, at hvis der for eksempel er fejl i mængdeberegninger, så vil rådgiveren normalt kunne gøre gældende, at bygherren ikke har lidt et tab, idet han under alle omstændigheder skulle have anskaffet den nødvendige mængde materialer for at kunne gennemføre byggeriet. På denne måde kan rådgiverens erstatningskrav minimeres eller helt bortfalde. Hvis der derimod er tale om rådgivning over for en totalentreprenør, så kan udgiften til den korrekte mængde materialer ikke videreføres til bygherren, idet totalentreprenøren har handlet i fast pris med bygherren. Totalentreprenøren kan derfor ikke rejse krav om ekstrabetaling for den korrekte mængde, men må betale af egen lomme. Rådgiveren kommer derfor til at betale en erstatning svarende til den fulde udgift til køb af de nødvendige mængder materialer. Dette erstatningsansvar kan ofte være ude af proportion med det honorar rådgiveren modtager. For at sikre sig over for totalentreprenøren bør rådgiveren derfor altid begrænse sit ansvar til et beløb, der står i forhold til honorar og risiko. Dok.nr

114 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.17, Gråzoner inden for forsikringsordningen side 1 af 2 Oktober 2003 FRI INFOSKRIVELSE NR oktober 2003 Gråzoner inden for forsikringsordningen Grundlæggende dækker forsikringsordningen, når der er tale om sædvanlig rådgivning. Det er her afgørende at enkelte andre virksomheder udfører tilsvarende eller sammenlignelig rådgivning. Hvis en virksomhed kaster sig ud i et nyt rådgivningsområde som ingen andre dyrker må der for at være forsikringsdækning tegnes anden forsikring udenfor forsikringsordningen, eksempelvis en projektansvarsforsikring eller måske en produktansvarsforsikring afhængig af rådgivningsopgaven. Aftaleudvalget har behandlet blandt andet opgaver med oprensning i forbindelse med forurening, indregulering og idriftsættelse af ventilations- og varmeanlæg og el & SRO anlæg. Det er her karakteristisk, at der kan være et praktisk element af entreprenør- eller leverandørarbejde involveret, som sætter spørgsmålstegn ved forsikringsdækningen. Generelt gælder at entreprenør- eller leverandørarbejde ikke er dækket under forsikringsordningen. Såfremt en virksomhed påtager sig en totalentreprise eksempelvis jordoprensning, hvor der både indgår rådgivning, borearbejder, analyse i laboratorium og afhjælpningsforanstaltninger i form af oprensningsanlæg er der ikke forsikringsdækning. Såfremt en virksomhed påtager sig en kommerciel boring til produktion er der ikke forsikringsdækning. Er der derimod tale om jordbundsundersøgelser eller har rådgiveren anvist hvor der skal bores er der forsikringsdækning, hvis der sker skade. Det gælder også generelt at juridisk rådgivning såsom udformning af entreprenørkontrakter ikke er dækket under forsikringsordningen. I forbindelse med indregulering og idriftsættelse af tekniske anlæg herunder VVS-, el-, CTSog SRO-anlæg er der eksempler på at dette arbejde helt eller delvist foretages af rådgivere. En skade her drejede sig om en luftskrue som ikke blev lukket efter udluftning af rådgiveren, hvorefter der skete en betydelig vandskade udenfor arbejdstid. Lignende skader vil nu være dækket under forsikringsordningen. Ved indregulering og idriftsættelse af disse typer anlæg er der ligeledes eksempler på, at dette arbejde helt eller delvist foretages af rådgivere blandt andet med baggrund i at rådgiveren måske bedre end entreprenør/leverandør har de nødvendige forudsætninger for det specifikke

115 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.17, Gråzoner inden for forsikringsordningen side 2 af 2 Oktober 2003 anlæg og også er i besiddelse af den nødvendige autorisation. Skader forårsaget af rådgivere indenfor dette område vil som hovedregel være dækket under forsikringsordningen, men da udviklingen specielt indenfor automationsområdet forskyder sig stærkt i relationen rådgiver/leverandør vil grundreglen omtalt ovenfor om sædvanlig rådgivning kunne komme i spil. Ved opgaver der drejer sig om CE mærkning i henhold til EU direktiver som nogle virksomheder beskæftiger sig med, vil skader der kan relateres til en rådgiverunderskrift på overensstemmelseserklæringen ikke være dækket under forsikringsordningen, medens de delopgaver som rådgiveren løser i forbindelse med frembringelse af grundlaget for CE mærkningen vil blive betragtet som sædvanlig rådgivning. Endelig fremhæves det at masseproduktion af software stadig ikke er dækket under forsikringsordningen. Dok.nr

116 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.18, Forsikring af projekter i udlandet side 1 af 2 August 2012 FRI INFOSKRIVELSE NR august 2012 Forsikringsdækning af projekter i udlandet I henhold til Forsikringsbetingelsernes 3 dækker forsikringen erstatningsansvar for skade eller tab indtruffet i hele verden ekskl. USA/Canada. Rammeaftalen dækker som udgangspunkt almindeligt erstatningsansvar i disse lande. Det samme gælder naturligvis, hvis forsikringen efter en konkret aftale med Tryg udvides til at dække i USA/Canada. For medarbejdere beskæftiget med opgaver uden for Europa beregnes en tillægspræmie. Tillægs præmien opgøres i forbindelse med det sædvanlige indberetningsskema, der udsendes i slutningen af året og er altså afhængig af de reelle aktiviteter uden for Europa. Dækninger i USA/Canada gives kun efter særlig aftale og kun for enkeltopgaver på grund af de særlige retsforhold i disse lande. Det er en forudsætning for forsikringsdækningen, at erstatningsansvaret i de enkelte lande reguleres af de love, der nu engang er i de pågældende lande. I visse tilfælde benytter latinamerikanske lande amerikansk ret, og i så tilfælde er det acceptabelt for forsikringsselskabet. Men hvis parterne vedtager at afvige gældende ret i det pågældende land - uden at orientere forsikringsselskabet - og dette medfører en større byrde for FRI - så vil forsikringsdækning bortfalde. Hvis arbejdet f.eks. udføres i Europa, men der er aftalt amerikansk ret - uden at dette er aftalt med forsikringsselskabet - så vurderes dette at være en uforudset udvidelse af risikoen for FRI, hvorfor der ikke vil være forsikringsdækning. Forsikringsselskabet skal vide, hvilken risiko FRI eksponerer sig for! Typisk vil Den Interamerikanske udviklingsbank forudsætte anvendelse af amerikansk ret samt amerikansk værneting i deres kontrakter. I så fald skal man sørge for at indhente individuelt tilsagn fra forsikringsselskabet ellers bortfalder dækningen. Tryg vil normalt bedømme en udvidelse af dækningsområdet til USA/Canada eller til amerikansk ret ud fra følgende parametre: Hvem er forsikringstager - er der den nødvendige ekspertise til rådighed? Hvilket projekt er der tale om - høj/lav risiko? Hvordan er aftaleforholdene - er der aftalt ansvarsbegrænsninger? Er summer og selvrisici af en fornuftig størrelse - selvrisikobeløbet fastsættes individuelt ud fra en vurdering af opgaven, aftaleforhold, summer m.m.

117 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 1.18, Forsikring af projekter i udlandet side 2 af 2 August 2012 Et godt råd til forsikringstagerne er, at hvis der er tale om projekter, der skal udføres i lande, hvor det er besværligt at gennemføre retssager eller hvor retstilstanden er usikker, så aftal international voldgift. Forsikringsbetingelserne 3 stk. 2. Endelig skal medlemmerne være opmærksom på forsikringsbetingelsernes 3, stk. 2, hvorefter omkostninger og renter af det idømte erstatningsbeløb kun er dækket uden for Europa i det omfang dækningssummerne ikke dermed bliver overskredet. Dette er en begrænsning i forhold til Forsikringsaftalelovens 92, og det kan blive aktuelt, hvor omkostningerne ved at føre sag i et land er uforholdsmæssigt store sammenlignet med den erstatning tvisten vedrører. Reglerne om udvidet forsikringsdækning i udlandet findes i Administrationspraksis 1.8. Dok.nr

118 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.1, Ansvarsforsikring side 1 af 3 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Funderingsfejl Inden for den rådgivende ingeniørs ansvarsområde er der næppe noget felt, hvor en fejl kan få værre følger end en fejl begået i forbindelse med fundering og geoteknik. Sætter fundamenterne sig uacceptabelt, skades hyppigt hele bygværket, hvortil kommer, at funderingsfejl er nogle af de dyreste at udbedre. For i videst muligt omfang at undgå disse kostbare fejl er det bydende nødvendigt, at hver eneste ingeniør, der giver sig af med fundering, er særdeles fortrolig med DS 415, Dansk Ingeniørforenings norm for fundering (3. udgave februar 1984). Herved kunne i hvert fald adskillige forglemmelsesfejl undgås! Et hjælpemiddel, der er godt at have ved hånden, er Geoteknisk Instituts Informationsblade, der udsendes 6-8 gange årligt, og som indeholder råd og anvisninger vedrørende en række konkrete funderingsopgaver samt diverse oplysninger vedrørende geoteknik m.m. Efterfølgende er nævnt en række forhold, som overset af ingeniøren ofte har givet anledning til skader og erstatningskrav af betydeligt omfang. Et forhold, som er af særlig vigtighed netop i forbindelse med fundering, er, at den rådgivende ingeniørs opgave er klart (helst skriftligt) formuleret og afgrænset. Der findes masser af eksempler på, at man f.eks. i forbindelse med enfamiliehuse intet har aftalt om grundundersøgelser, hvorfor disse ikke er blevet udført. Når huset efterfølgende sætter sig, vil man næsten altid søge at gøre ingeniøren som den særligt sagkyndige ansvarlig herfor. Dette forsøges uanset dennes placering i sagsforløbet. Der skal i et sådant tilfælde både held og særdeles gode argumenter til for at undgå et erstatningsansvar. Jordbundsundersøgelser er for specialister. Hvis man ikke i sit firma råder over sådanne, skal man overdrage denne opgave til et anerkendt specialfirma. Dette er det sikreste og i mange tilfælde også det billigste. Det kræver års erfaring at kunne vurdere jordprøver rigtigt, hvortil kommer, at de færreste råder over det nødvendige laboratorieudstyr til helt sikker bedømmelse af jordens fysiske egenskaber. Når man så er i besiddelse af en kvalificeret geoteknisk rapport, må man imidlertid huske, at en sådan er resultatet af en række stikprøvevis udførte boringer - ofte med en betydelig indbyrdes afstand - og at jordens egenskaber kan variere imellem disse, hvorfor hver enkelt fundamentsudgravning skal kontrolleres passende; f.eks. ved vingeforsøg eller lignende. Omfang og metode bør være aftalt med den for rapporten ansvarlige geotekniker, idet her igen er et område, hvor noget kan falde mellem to stole, men hvor ansvaret meget vel kan lægges på den rådgivende ingeniør, der ikke har fulgt en geoteknisk rapport op på den rigtige måde.

119 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.1, Ansvarsforsikring side 2 af 3 Maj 1997 At give egentlige anvisninger falder uden for denne fremstillings rammer, men enkelte faldgruber skal nævnes: Man skal passe på ved brugen af forskelligartede funderingsmetoder anvendt på én og samme bygning. Vil man pælefundere et hjørne, hvor jorden lokalt er særlig ringe, må det gøres således, at man ikke får skadelige revner i bygningen, idet man ofte ved en sådan fremgangsmåde netop fremmer differenssætninger. Et gravende eksempel på fejlfundering ses undertiden ved etplanshuse, hvor man alene pælefunderer randfundamenterne, der bærer ydervægge og tagkonstruktion og så regner med, at gulvet og de på dette hvilende installationer, indvendige skillerum m.m. nok kan bæres af de bløde jordlag, da arealbelastningen jo er ringe. Når så hele det indvendige af huset har sat sig 5-10 cm, koster det et betydeligt beløb at råde bod på denne misforståelse. Overset negativ adhæsion på pæle har bevirket mange skader, som det har kostet mange penge at udbedre. Man skal i øvrigt erindre sig, at negativ adhæsion kan optræde ved alle former for fundering og ikke mindst kan give betragtelige ekstrapåvirkninger ved brøndfundering. En uhyggelig fejl, som i flere tilfælde har ført til sammenstyrtninger, er manglende sidestabilitet af undermuringer eller understøbninger. Det er ikke nok blot i beskrivelsen at foreskrive sektionsvis understøbning, når der er tale om større dybder. Så må man også dimensionere understøbninger for vandret jordtryk eller på anden måde sikre disse, når der efterfølgende graves ud for en dyb kælder, og understøbningen herved blotlægges i næsten fuld dybde. En forsvarlig sikring af nabobygninger ved dybe udgravninger hører under den rådgivende ingeniørs ansvarsområde, hvis ikke andet udtrykkeligt er aftalt med en kvalificeret entreprenør, der så i realiteten må projektere denne incl. de nødvendige geotekniske beregninger. Sætningsskader grundet årstidsvariationer i fedt lers vandindhold kan undgås eller minimeres ved at følge anvisningerne i ovennævnte informationsblade. Da problemet er omtalt i normen, kan det være ansvarspådragende at overse det. Vandtryksproblemer er et kapitel for sig, som det vil føre for vidt at komme nærmere ind på. Her skal blot nævnes enkelte eksempler, hvor der undertiden sker forsyndelser: Husk dræn bag støttemure og andre jordtrykspåvirkede konstruktioner, hvor der ellers kan bygges betydelige vandtryk op, der virker til ugunst for konstruktionen. Glem ikke opdriften og husk at regne med effektive spændinger, hvor det skal gøres. Til slut skal det understreges, at et funderingsprojekt bør være gennemarbejdet. Det er således ikke nok blot at foreskrive nogle generelle funderingskvoter, skrive i beskrivelsen at fundamenter skal føres til fast bund og så overlade det til entreprenøren selv at finde ud af eventuelt spring i fundamentsundersidekvoter. Et fundamentsprojekt bør gøre nøje rede for alle kvoter og mål i øvrigt. Hvor dette ikke er muligt, må den rådgivende ingeniør omhyggeligt følge projektet op i marken, da han ellers risikerer et erstatningsansvar, hvor noget går galt. Der er således faldet en for de rådgivende ingeniører meget ubehagelig dom i Voldgiftsretten i en sag, hvor funderingsprojektet var noget tyndt netop med hensyn til fundamentsaftrapninger, og hvor der skete sætningsskader, da entreprenøren placerede et par fundamenter forkert. Rådgiveren blev kendt ansvarlig, og Voldgiftsretten har ikke ændret sin strenge praksis her.

120 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.1, Ansvarsforsikring side 3 af 3 Maj 1997 Husk også at koordinere kloak- og funderingsprojektet! Dette glemmes undertiden, hvilket kan føre til omkostningskrævende ekstraarbejder, der normalt må betales af den glemsomme tekniker. Ovennævnte eksempler kan synes banale, men det er faktisk som nævnt i indledningen hér, at langt de flest ansvarspådragende funderingsfejl sker. Endelig skal det anføres, at det i yderste konsekvens også kan være ansvarspådragende at vælge unødigt sikre løsninger, hvor en kvalificeret geoteknisk undersøgelse kunne anvise metoder, der er økonomisk mindre belastende men fuldt tilfredsstillende for projektet. Dok.nr

121 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.3, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Godkendelse af entreprenørtegninger - Installationsarbejder - Ventilation Inden for ethvert sagsforløb i en projekterings- og tilsynsfase kommer den rådgivende ud for at skulle godkende entreprenørens arbejds- eller værkstedstegninger. Denne aktivitet er f.eks. et fast led i afviklingen af en ventilationsentreprise, men der kan være mange andre indgange til den problemkreds, som er forbundet til den omstændighed at godkende andres projektbidrag. Fejl ved godkendelse er vel i sig selv ikke det egentligt skadevoldende, idet det jo er selve fejlen - som altså måske kan være godkendt - der er det udløsende moment. Men i det efterspil der kommer, når fejlen kommer til udtryk, spiller det f.eks. i ventilationsverdenen en stor rolle, at de projekterende i projektmaterialet har stillet krav om at skulle godkende værksteds- og arrangementstegninger, inden arbejdet sættes i gang på byggeriet. I de ansvarsdiskussioner, hvor man med henvisning til andre stykker i sit udbuds- eller kontraktmateriale forsøger at pålægge entreprenøren omkostningerne ved en skadesudbedring, vil man uvægerligt blot få det svar, at arbejdet er udført i overensstemmelse med tegninger, som er godkendt af den projekterende. Eksempler fra dette felt vil være legio for næsten alle projekterende. Det forekommer dog rimeligt at antage, at hovedparten af de præsterede projekter, hvad det rent teknologiske angår, følger den hovedlinie for f.eks. kanal-projekteringen, at den projekterende i sit projekt viser en kanalføring, som han - med sit kendskab til kanaldimensionering - er overbevist om kan skaffes ind i en af ham fastlagt ventilations-fritrums-profil. Dersom han derfor for kanalarrangementer har krævet at godkende arrangementstegninger, er det hans klare opgave at gøre entreprenøren begribeligt, hvad det er, han godkender, når han efter en gennemgang af materialet returnerer det med en eller anden form for skriftlig godkendelse. Godkendelsen skal bekræfte, at entreprenøren har forstået det grundlagsmateriale, som han har haft, rigtigt, således at der ikke er forhold i andre entrepriser, som er hindrende for, at ventilationsentreprenøren kan montere det af ham detailprojekterende kanalsystem. Den projekterende vil eksempelvis senere være ansvarlig, dersom et faldrør eller en bjælke ligger hindrende i vejen for en kanalføring, men det skal fremgå - f.eks. - af godkendelsen, at den projekterende ikke er ansvarlig for f.eks. kanalernes dimensioner set ud fra et funktionelt synspunkt.

122 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.3, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 Umiddelbart skulle man synes, at det var muligt at angive en formel som man én gang for alle kunne anføre i sit betingelseskompleks, således at det dermed var kontraktuelt defineret, hvad en godkendelse af en tegning indebærer. Men det står desværre også helt klart, at den banale vending Tegninger fremsendes til bygherrens tilsyn for godkendelse ikke er tilstrækkelig. Denne sætning må udbygges med angivelse af en procedure for godkendelsen og en passus, der sikrer den projekterende og bygherren, at godkendelsen ikke indebærer, at entreprenørens i øvrigt veldefinerede ansvar forflygtiges. Da man heller ikke i en sådan betingelsespassus i generelle vendinger kan afgrænse, hvilke tegninger man ønsker at godkende, må det kraftigt tilrådes, at man i klart sprog på den enkelte tegning eller i brevform redegør for alt, hvad der er godkendt. Dok.nr

123 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.4, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR maj 1997 Leverandørrådgivning/-Projektering I praksis vil den rådgivende tekniker ofte støtte sig til rådgivning fra leverandørside, og ikke sjældent påtager leverandøren sig som led i sin tekniske service at detailprojektere bygningsdele, hvori indgår produkter fra leverandøren. En sådan fremgangsmåde har i mange år været almindelig inden for visse brancheområder (eksempelvis tagpap, keramiske klinkebelægninger, curtain-wall m.v.). I de senere år har fremkomsten af mange nye materialer i byggesektoren bidraget til at øge denne praksis (fugematerialer, stålpladetage og -facader m.v.). Den hermed forbundne ansvarsproblematik kan være yderst kompliceret. Udgangspunktet er, at det er den rådgivende teknikers opgave at foreskrive, hvilke konstruktioner og hvilke materialer, der skal indgå i den aktuelle byggeopgave. I relation til klienten vil det næsten uden undtagelse være reglen, at rådgiveren er ansvarlig for valget af konstruktioner og materialer. Selv i tilfælde af, at en professionel bygherre måtte overtage initiativet og på egen hånd og uden rådgiverens medvirken finder frem til og træffer valg af et byggemateriale, kan rådgiveren endog risikere at blive gjort ansvarlig for valget. I en sådan situation bør han derfor enten selv foretage en undersøgelse af materialets anvendelighed eller også udtrykkeligt gøre klienten opmærksom på, at rådgiveren intet kendskab/ingen erfaring har med det pågældende materiale. Såfremt rådgiveren i relation til klienten har pådraget sig et ansvar, kan der dog være mulighed for at gøre regres overfor leverandøren i anledning af den rådgivning/projektering, denne måtte have præsteret. En leverandør vil dog ofte søge at komme uden om et sådant ansvar, der følgelig helst må præciseres på forhånd, eventuelt i form af en speciel garanti. Før eller senere vil så godt som alle rådgivere kunne komme i den situation, at de f.eks. som led i en besparelsesrunde skal tage stilling til et ønske fra bygherren om anvendelse af alternative nye og billigere materialer/konstruktioner/installationer. Hvilke muligheder har rådgiveren da for at begrænse sit ansvar, når eller hvis han skal træffe valg om anvendelse af specialprodukter/-konstruktioner/installationer, hvor know-how for disse findes inden for den pågældende branche.

124 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.4, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 Nogen patentløsning findes ikke, men følgende punkter kan tjene til støtte: 1. Rådgiveren må under hele byggesagens gang opfylde sin informationspligt over for klienten, herunder orientere denne om, at der kan være en risiko ved valg af nye materialer/ konstruktioner/installationer. Rådgiveren må huske på, at hans iværksættelse af en række handlinger og dispositioner, som for ham kan være rent rutinemæssige, bør medføre en løbende information herom til klienten og desuden i visse tilfælde, f.eks. ved ændring af konstruktioner eller valg af andre materialer, indhentelse af positivt samtykke fra klienten. Det vil være formålstjenligt i samme forbindelse at drøfte og skriftligt fiksere mulige ansvarsbegrænsninger. 2. I tilfælde af, at der fra anden side - eksempelvis fra arkitekt, klient eller entreprenør - foreslås anvendt materialer eller konstruktioner, som rådgiveren ikke har erfaring med eller viden om, må det kraftigt anbefales, at rådgiveren enten positivt over for bygherren fralægger sig ethvert ansvar for den pågældende leverance eller foretager en grundig teknisk checkning af produktets anvendelighed og/eller fremskaffer tilstrækkelige skriftlige garantier fra leverandørside. Disse garantier forelægges bygherren til godkendelse. 3. Vær opmærksom på, at leverandør ansvaret er ændret i købeloven. Efter 54, stk. 2 forældes leverandørens ansvar 5 år efter byggeriets aflevering, dog senest 6 år efter at materialer er leveret til køberen. Med denne lovændring er reglerne bragt i overensstemmelse med AB For visse bygningsdeles vedkommende vil det være både naturligt og hensigtsmæssigt at udnytte branchens specialviden ved at foretage udbud på funktionskrav. I så fald skal beskrivelse/betingelser helt være baseret på funktions- eller ydeevnekriterier; der findes adskillige eksempler på, at man har sat sig mellem to stole, ved at man har lavet en blanding af en traditionel materiale- og udførelsesorienteret beskrivelse og en beskrivelse baseret på funktionskrav. En sådan sammenblanding kan forflygtige ansvarsforholdene. I øvrigt bør betingelserne indeholde klare og præcise garantikrav for den pågældende leverance, således at der ikke er tvivl om, hvilke egenskaber, det er, leverandøren står inde for. I alle tilfælde - men især ved udbud på funktionskrav - bør man være opmærksom på randbetingelserne, dvs. de særlige vilkår og betingelser, der skal tilgodeses ved indbygning af materialer i den konkrete konstruktion. Til illustration af dette problem kan eksempelvis nævnes vandtætte membraner/belægninger på parkeringsdæk. Leverandøren/entreprenøren skal forsynes med alle relevante oplysninger om den bærende konstruktion, herunder dilatationsfuger, størrelsen af fugebevægelser, overfladens beskaffenhed m.v., således at leverandøren får mulighed for at tilgodese randbetingelser, og således at rådgiveren har mulighed for at afkræve specialentreprenøren en garanti, der opfylder randbetingelserne og dermed går på netop det pågældende bygværk og ikke blot på belægningens generelle egenskaber. Dok.nr

125 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.5, Ansvarsforsikring side 1 af 3 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR maj 1997 Tagskader Taget hører til de hårdest påvirkede bygningsdele i et hus; det skal således på én og samme tid - være bærende - være tæt overfor vindpåvirkning - være tæt overfor regnpåvirkning og kunne aflede vand mod afløb - være varmeisolerende - være holdbart og kunne tåle frost, udvendige og indvendige fugt- og temperaturpåvirkninger og sollys m.v. Det kan derfor ikke undre, at der forekommer mange og forskellige tagskader. I det følgende skal vi pege på nogle ofte forekommende - og tit oversete - årsagsforhold. 1. Konstruktionsprincip: Koldt eller varmt tag Det kolde tag har i form af det lette trætag med ventileret hulrum over isoleringen været udført i meget stort omfang, ikke mindst til flade tage. Teoretisk er konstruktionen i orden, men i praksis er det svært at udføre dampspærren, så den er tilstrækkelig lufttæt til at sikre mod opstrømning af varm, fugtig rumluft i taghulrummet med deraf følgende kondensskader. (Jfr. Albertslundforsøgene, omtalt i f.eks. Byggeindustrien nr , Byg-Erfa blade m.v.). Det varme tag (kompakt, uventileret) synes - forudsat en korrekt opbygning - at være en mere sikker løsning i fugtmekanisk henseende. Inden man derfor træffer valg om konstruktionsprincip, må man først og fremmest gøre sig klart, hvor hårdt taget er eller kan tænkes påvirket rent fugtteknisk. Her er 2 faktorer af afgørende betydning: 1. Rummenes lufttryk i forhold til omgivelserne (det fri). 2. Rummenes luftfugtighed. Specielt bemærkes, at hvor der er ventilationsovertryk i rummene, er forholdene så kritiske, at man normalt bør vælge et varmt tag, der giver mulighed for en mere sikker løsning derved, at en membran kan udføres oven på et fast og jævnt underlag (den bærende plade).

126 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.5, Ansvarsforsikring side 2 af 3 Maj 1997 Luftfugtigheden spiller selvsagt også en stor rolle. Eksempelvis kan nævnes svømmehaller, hvor man også bør foretrække et varmt tag, med mindre man da forbedrer muligheden for at få en lufttæt dampspærre, f.eks. ved at montere denne på et fast pladeunderlag uden rørgennemføringer. 2. Underlag for tagpap En af de hyppigst forekommende skader skyldes, at tagpapunderlaget arbejder. Bevægelserne overføres til tagpaplaget og forårsager defekter i dette, i bedste fald i form af æstetisk generende foldedannelser af paplaget, i værste tilfælde brud i dette. Det sidste er især tilfældet, hvis der er anvendt pap, hvis deformationsegenskaber er ringe, eksempelvis glasfiltarmeret pap. Problemerne forekommer især ved følgende former for underlag: Træbaserede plader. Polystyrénisoleringsplader. Ad. Træbaserede plader Der er her primært tale om fugtbetingede bevægelser. Og disse bevægelser vil vel at mærke kunne finde sted, selv om dampspærre m.v. er udført perfekt, idet f.eks. variationer i ventilationsluftens fugtindhold vil fremkalde bevægelser, dels i pladens plan, dels vinkelret herpå som krumninger. Problemerne har været størst ved anvendelse af træfiberplader og spånplader som bærende underlag, hvorfor tagpapbrancheforeningen ikke mere vil anerkende disse pladematerialer som underlag for tagpap. Det samme gælder polystyrénplader med trykfordelende træfiberplader på oversiden. Derimod synes krydsfinér og brædder at klare sig betydelig bedre, og disse underlag anerkendes da også fortsat af tagpapbranchen. Ad. Polystyrénisoleringsplader Polystyrén har efterhånden i en årrække været anvendt som underlag for tagpap uden at give anledning til større problemer. Ikke desto mindre er der både herhjemme og i udlandet konstateret en del skader. Tagpapbranchen er opmærksom derpå, og man har fundet alternativer til polystyrénen. Formforandringerne i selve polystyrénen forårsages af krympning (svind) og af temperaturvariationer. De er størst, hvor der er lagt store tykkelser i ét lag. De skærpede isoleringskrav kan derfor til en vis grad forklare det stigende antal skader. Problemerne har især vist sig ved polystyrénplader forsynet med træfiberplader på oversiden. Ved de sidstnævnte kan forskelle i deformationstendens bevirke, at træfiberpladen løsner sig fra polystyrénen ved kanterne og krummer opad. Der findes også enkelte eksempler på skader, hvor der er anvendt polystyrén i almindelig kvalitet og uden trykfordelende plade; årsagerne er dog ufuldstændigt afklarede.

127 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.5, Ansvarsforsikring side 3 af 3 Maj 1997 Alt i alt må der tilrådes en vis forsigtighed med denne type tage, og det anbefales at gennemdrøfte sagen med de store tagpapfirmaer. Uanset det hensigtsmæssige i en sådan drøftelse må man dog være opmærksom på, at det normalt er rådgiveren, der i forholdet til sin klient bærer ansvaret for de valgte konstruktioner/materialer (se FRI Infoskrivelse nr. 2.4; Leverandørrådgivning/-projektering). 3. Manglende fald på tage Det har tidligere været kutyme, at man udførte tagpaptage helt uden fald, når blot man til gengæld forøgede den valgte specifikation med et ekstra lag pap. Det har imidlertid vist sig, at de vandansamlinger, der står på et helt fladt tag, er skadelige hvad angår tagets tæthed og holdbarhed. I fagkredse er man derfor enige om, at tagpaptage bør udføres med fald, hvilket også er et krav i.h.t. BR 82 kapitel 7.7 stk. 2. Hvor faldet er betydeligt, f.eks. ved tagpaptage med hældninger på 20-30, har det vist sig, at der sjældent er de store utæthedsgener, også selv om tagpappen måtte have visse defekter. Ved sådanne hældninger har der imidlertid i en del tilfælde været et helt andet problem, nemlig skridning af pappen på den skrå flade ved stærk solvarme. Man må derfor være opmærksom på, at pappen bliver forsvarligt forankret mod skridningen. Også på dette punkt må det anbefales at konsultere et af de store tagpapfirmaer, men man bør igen være opmærksom på, at dette ikke fritager rådgiveren for det sædvanlige ansvar. 4. Diverse Naturligvis forekommer der også skader i gammeldags tage som tegl- og eternittage. Men disse er af mere spredt karakter. Kun på ét punkt synes der at være tale om en ofte tilbagevendende genganger, nemlig ved anvendelse af undertage af armeret plastfolie eller specialpap. Disse undertage anvendes især ved tegltage med lav hældning. Tidligere anvendtes i disse tilfælde 1 lag tagpap på brædder, men dette er i dag en betydelig dyrere løsning. Til gengæld er plastfolie og specialpap ikke nær så robust som pap på brædder, hvorfor udførelsen skal ske med megen omhu for at undgå beskadigelser. Erfaringer viser, at detaljer ved skotrender m.v. ofte ikke er gennemarbejdede i projekter, og at disse detaljer ikke bliver fulgt op af tilsynet. Specielt bemærkes, at der mellem den diffusionstætte folie/pap og isoleringen skal være uhindret adgang for ventilation af taget, idet der må regnes med, at undertaget for visse fabrikaters vedkommende kan få en markant hængekøjefacon. Det er her særlig vigtigt, at den underliggende membran er udført lufttæt. Endelig bemærkes, at der er flere eksempler på, at folier, der ikke er bestandige over for ultraviolet lys, er blevet nedbrudt af sollys ved tagrende og lignende steder, hvor folien har været ubeskyttet. Dok.nr

128 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.6, Ansvarsforsikring side 1 af 1 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR maj 1997 Beton- og jernbetonskader - generelt Det vigtigste og mest omfattende område inden for bærende konstruktioner er beton og jernbeton, og det er derfor umuligt i en enkelt skrivelse at redegøre for blot nogle af mange fejlmuligheder og faldgruber, der findes inden for dette område. Fagområdet beton og jernbeton kan opdeles på flere måder. I undervisningen har det været fordelt på fagene bærende konstruktioner og materiallære - vel nok med hovedvægten på det første. I normerne - såvel de gamle som de nye - deles stoffet på tilsvarende måde - igen med hovedvægten på det statiske. Når man ser på de skader, der registreres på betonbygværker, og hvoraf en del er ansvarspådragende for de rådgivende ingeniører, er egentlige grove beregningsfejl sjældne. Derimod er udførelsesfejl og skader affødt af uheldig konstruktiv udformning hyppige, og det må her tillige understreges, at mange af disse fejl i større eller mindre grad kan føres tilbage til svigtende materialekendskab eller -forståelse. Sammenstyrtede betonkonstruktioner hører til de absolutte sjældenheder, hvor danske ingeniører har stået for disse. Dette er et positivt resultat af, at normerne lægger hovedvægten på sikkerheden og ingeniørskolerne på statikken. Det skal dog tilføjes, at en del skadede betonkonstruktioner kunne ende i en sammenstyrtning, hvis ikke der blev grebet ind, når skaderne viste sig i form af f.eks. revner og afskalninger. For at få hold på emnet beton- og jernbetonskader vil informationerne bliver delt op i en række Inforskrivelser, Tilsynsproblematikken, der, fordi den ofte undervurderes, ansvarsmæssigt belaster de rådgivende ingeniører i mange skadesager, og selve tilsynsfunktionen bliver behandlet for sig i Infoskrivelse nr Dok.nr

129 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.7, Ansvarsforsikring side 1 af 1 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Beton- og jernbetonskader - konstruktiv udformning og beregning - indledning At udforme en vilkårlig betonkonstruktion hensigtsmæssigt og korrekt er noget, der kræver både erfaring og indsigt. Konstruktionen skal have den fornødne sikkerhed mod brud. Den skal være billigst mulig. Den skal kunne bruges. Den skal kunne holde længst muligt med så få vedligeholdelsesomkostninger som muligt. Denne optimale løsning vil også være geografisk bestemt, idet byggeskik og klima jo kan variere betydeligt fra land til land. Har man valgt sin hovedkonstruktion afhængig af opgavens art, skal denne detailudformes korrekt, og det er her de fleste fejl begås. Man skal skønne og beregne betydningen af forhold som stivhed, dilatationsproblemer, temperaturpåvirkninger, eventuelt sætningsfølsomhed, klimapåvirkninger m.m. og ikke mindst de for netop betonkonstruktioner så afgørende virkninger af svind og krybning. Inden behandlingen af en række konkrete konstruktive problemer med mulighed for fejl, der kan medføre et erstatningsansvar, vil det være på sin plads her at indskærpe en projekteringsskik eller leveregel, der ufravigelig bør følges. Lad aldrig et projekt forlade tegnestuen, uden at en erfaren medarbejder har set det igennem, og uden at de betydende dele af projektet er kontrolleret! Det er en del af den vigtige og nødvendige kvalitetssikring. Opdager en bygningsmyndighed alvorligere fejl i et projekt underskrevet af en anerkendt statiker, kan anerkendelsen fratages den pågældende! Dok.nr

130 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.8, Ansvarsforsikring side 1 af 1 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Beton- og jernbetonskader - konstruktiv udformning og beregning - For slappe dæk I en række byggerier har der været problemer på grund af for slappe dækkonstruktioner. Da normer og bygningsmyndigheder primært stiller krav til sikkerheden, krav hvis overholdelse eftervises enten ved spændingsberegninger (gammel norm, ny norm metode B eller momentberegninger / ny norm, metode A), er det i realiteten overladt til den projekterende ingeniør at vurdere, hvilke stivhedskrav der må stilles til en given dækkonstruktion. Det, der bestemmer stivhedskravene, er oftest de tilgrænsende bygningsdele, f.eks. sprøde skillerum eller gulvbelægninger (klinker), krav om fald mod afløb, hensyn til tagbeklædninger (den gensidige vinkeldrejning mellem tilstødende tagelementer), større glaspartier i facader (der ikke må komme i spænd) og så videre. Der kan endelig være tale om æstetiske eller brugsmæssige krav, og i værste tilfælde kan minimumskravene til rumhøjden underskrides. Det ubehagelige ved nedbøjninger i betonkonstruktioner er, at de udvikles over en længere periode på grund af svind og krybning, hvorfor man ikke bare løser problemet ved at give en for slap konstruktion en passende pilhøjde, da man ikke kan vente et par år med at anbringe de sætningsfølsomme nabobygningsdele. Man må altså være opmærksom på problemet under projekteringen - ja, allerede ved projektforslaget, og man kommer i mange tilfælde ikke uden om at måtte foretage den nødvendige nedbøjningsberegning. Det har man da også i dag mulighed for at kunne gøre på kvalificeret vis, idet der kan henvises både til normernes vejledning, de seneste udgaver af Teknisk Ståbi og de seneste lærebøger inden for faget jernbeton. Hvis man herefter har fundet en troværdig nedbøjning (størrelsen vil måske overraske mange), må man huske, at denne blot er én af flere vigtige parametre i de konstruktive overvejelser. Her må man også erindre sig diverse tolerancer på såvel betonkonstruktionen som de tilstødende bygningsdele, disses fastgørelsesmuligheder, fuger og så videre. Til slut et par advarsler! Husk at normernes metode A (brudmomentberegning) anvendt f.eks. på plader og især krydsarmerede kan give yderst økonomiske dimensioner - men også meget slappe dæk. Husk at det indebærer en risiko at afforme for tidligt. Kontroller at elementer har været lagret i et passende tidsrum og på en passende måde inden selve indbygningen. Dok.nr

131 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.9, Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Beton- og jernbetonskader konstruktiv udformning og beregning Vederlagsfejl I de senere år har forsikringsselskabet behandlet en række skader affødt af forkert udformning af forbindelsen bjælke/vederlag. Skadebilledet består normalt af revner i bjælkeenden eller i vederlaget (søjletoppen) eller begge steder samt knusninger og afsprængninger af betonen. Årsagen er hyppigst for små dimensioner, forkert armeringsanordning eller manglende hensyntagen til de vandrette kræfter affødt af svind, krybning eller temperaturforskelle en sådan samling normalt er påvirket af. Når problemet undertiden overses, skyldes dette måske også, at mange samlinger oftest ikke underkastes en egentlig beregning, men klares under selve optegningen af konstruktionen, altså på et tidspunkt, hvor de statiske overvejelser i hovedsagen er afsluttet. Problemet belyses bedst ved nogle skadeeksempler: En transportbro var korrekt dimensioneret som en på stedet støbt konstruktion. Imidlertid fandt man det formålstjenligt at støbe bjælkerne nede på jorden og efterfølgende lægge dem op og herefter færdigstøbe dækket in situ. Man måtte altså nu forankre undersidearmeringen ved opbukning, hvilket udført med den korrekte bukkeradius og med skyldig hensyntagen til dæklaget i bjælkeenden medførte, at en skrårevne i bjælken fra forkant vederlag kunne løbe bagud til bjælkeende tangerende de korrekt bukkede jern med en nu højest tvivlsom statisk virkning af understøtningen til følge. I et parkeringsanlæg havde man lagt nogle svære TT-dæk af på en smal konsol. Unøjagtig placering af armering i konsollen medførte farlige afskalninger under lejerne. Skadebilledet blev forstærket af de pinte dimensioner. Skønsmanden gav faktisk sidstnævnte forhold hovedskylden for skaden! I et større institutionsbyggeri støbt på stedet havde man beregnet tværbjælkerne som simpelt understøttet, idet der midt i bygningen indbygget i dækket gik en langsgående installationskanal. Ved overgangen til denne var oversidearmeringen i bjælkerne så svag, at der opstod kraftige lodrette revner i de spinkle bjælkers øverste del. Revner som man senere måtte injicere med epoxymørtel. Skadeårsag: Det udførte afveg for meget fra den statiske model, idet der faktisk optrådte en vis indspænding, som der blot ikke var armeret tilstrækkelig for. I alle 3 tilfælde - ingen tvivl om at den projekterende alene var synderen.

132 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.9, Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 Den konstruktive udformning af bjælkevederlag skal ofres betydelig opmærksomhed under projekteringen, og ikke mindst må mulige vandrette påvirkninger vurderes omhyggeligt. For bjælkerne gælder, at undersidearmeringen naturligvis skal være korrekt forankret jvf. normen, men der skal også være en passende armering i bunden af bjælken henover og forbi understøtningsfladen, således at farlige afsprængninger undgås. Ligeledes skal bjælker være tilstrækkeligt armeret i oversiden, således at utilsigtede og farlige revner her undgås. Søjler bør forsynes med en passende bøjlearmering i toppen til at modvirke afskalning og flækning. Vederlagsdybden skal bestemmes under hensyntagen til ovenstående, og der skal tages højde for såvel tolerancer som for bjælkeendens mulige deformationer - reaktionen kan i realiteten koncentreres på kanten af en lejeplade. Lejeplader eller understopninger bør holde en passende afstand til søjle- eller vægforkant, der, hvor det er muligt, bør affases. Forudsættes det, at bjælken skal kunne glide på vederlaget, skal de herved opståede kræfter vurderes, hvilket blandt andet betyder, at friktionskoefficienter nu i modsætning til f.eks. ved visse stabilitetsberegninger skal ansættes højt. I mange tilfælde vil de vandrette påvirkninger, herunder bevægelser af bjælkeender, nemt kunne optages gennem elasticitet i de understøttende konstruktionsdele. Det typiske eksempel herpå er slanke søjler. Omvendt skal man være på vagt, når en sådan elasticitet ikke er til stede i underbygningen - når bjælkerne hviler på korte stive søjler, vægge eller lignende. Her må en nærmere undersøgelse og vurdering foretages. Korrekt dimensionerede neoprenelejer og/eller glidelejer kan være en løsning, der oven i købet er forholdsvis billig. Når skader er sket, er det til gengæld ofte alt andet end billigt at udbedre disse: Mange bjælkevederlag er ofte vanskeligt tilgængelige, og man får hyppigt brug for midlertidige understøtninger, hvortil kommer et særdeles krævende reparationsarbejde. Dok.nr

133 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Beton- og jernbetonskader - konstruktiv udformning og beregning SKT-skader - svind - krybning - temperaturbevægelser Skader forårsaget af manglende hensyntagen til svind, krybning og temperaturbevægelser i betonkonstruktioner kan være vanskelige at udbedre, når de - normalt efter byggeriets ibrugtagning - viser sig, og man erkender, at normale kosmetiske reparationer vil være utilstrækkelige. En blandt flere årsager til problemets opståen er, at der ikke ved almindelige husbygningskonstruktioner har været tradition for at tage disse forhold i beregning. Derfor kan det gå galt, når man forlader traditionelle konstruktionstyper, hvis man ikke er opmærksom på nævnte forhold. Ikke mindst ved elementbyggeri skal man passe på, men også ved på stedet støbte konstruktioner kan man komme galt af sted, hvad de følgende eksempler vil vise. I et centerbyggeri havde man utilsigtet fået låst konstruktionen fast således, at de gennem tagdækket gående slanke søjler ikke frit (elastisk) kunne følge de udvendige hoveddrageres temperatur - og svindbevægelser. Følgevirkningen blev afskalninger af søjletoppe og enkelte revner i bjælker. Et halvt nedgravet 80 m langt parkeringsanlæg med bærende tværvægge og randsøjler - de sidste ca. 1 m lange indspændt i dæk og længdevægge mod terræn - var ikke forsynet med dilatationsfuger. Temperatur - og svindbevægelser forårsagede revner i tværvægge og i søjler samt mindre afsprængninger og knusninger i sidstnævnte med begyndende nedbrydning til følge. Endvidere var endevægge kraftigt gennemrevnede og delvis forskudte. I et institutionsbyggeri bestod tagdækket af en kraftig jernbetonplade. De bærende vægge var i én bygning af uarmeret beton, i en anden af murværk. Varmeisoleringen var anbragt under dækket med en kraftig revnedannelse i væggene til følge. Revnevidden varierede med årstidernes temperaturvariationer, hvorfor kosmetiske udbedringer alene var utilstrækkelige. I nogle boligblokke med bærende tværvægge af murværk havde man for at opnå en forsvindende forbedring af varmeisoleringen skåret de kraftige gennemgående vinduesbjælker af jernbeton fri af dækket med det resultat, at disse nu arbejdede så meget på grund af svind og temperaturvariationer, at der opstod uacceptable revner i de ret svage vederlag - enderne af tværvæggene. For at stoppe denne vedvarende påvirkning måtte man ud over at reparere det beskadigede murværk foretage en udvendig isolering af samtlige vinduesbjælker.

134 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 Endelig skal nævnes de problemer, der undertiden opstår ved altangangsbyggerier, når man ikke foretager en tilbundsgående analyse af bevægelsesproblematikken, hvilket kan resultere i at altandæk og brystninger, der ikke er forsynet med det nødvendige antal dilatationsmuligheder, kan foranledige meget farlige beskadigelser af de over for sidekræfter hyppigt svage understøtninger. For at undgå skader af den omhandlede art bør man altid foretage en omhyggelig vurdering tidligt under projekteringen, idet en sådan vurdering kan få indflydelse på den endelige udformning af såvel hovedkonstruktion som detaljer. Man må således være opmærksom på, om man på noget punkt afviger fra kendte og gennemprøvede konstruktionsprincipper og i øvrigt enten gøre sine konstruktionselementer tilpas statisk bestemte over for SKT-påvirkninger eller også gennemregne dem for skønnede svind- og temperaturvirkninger samt vurdere dem for langtidsvirkningen af krybning. Med hensyn til krybninger er det i almindelighed nedbøjninger, der er af interesse, men man må huske, at vandrette deformationer samt vinkeldrejninger ved vederlag også kan give problemer. Ikke mindst ved forspændte konstruktioner bør man være opmærksom på krybningen - eksempelvis kan forkert understøttede lantidslagrede spændbetonelementer få utilsigtede og for store opbøjninger, ligesom den af krybningen forårsagede forkortning af forspændte bjælker kan forårsage revner i toppen af søjler, hvis ikke disse er passende forsynet med foranstaltninger til at modvirke den flækkende påvirkning af bjælkevederlaget. Forbindelserne i sandwich-konstruktioner bør altid være omhyggeligt gennemregnede for differensbevægelser mellem forreste og bageste del, ligesom man jo nu i henhold til normerne nøje skal undersøge skalmure. Man bør anordne dilatationsfuger, hvor disse vil være hensigtsmæssige, idet besværlighederne og udgifterne ved at anordne dem i tide er små i forhold til besværlighederne og udgifterne ved at anordne dem i utide - altså når skaden er sket. Varmeisolering bør være placeret udvendigt på konstruktionerne, hvor dette overhovedet er muligt, således at man så vidt muligt undgår de store temperaturvariationer, der kan være revnefremkaldende og dermed nedbrydningsfremmende. Har man udvendige konstruktioner, skal disse være forsvarligt svindarmerede, således at uundgåelige revner bliver små og passende fordelte, ligesom man må sikre sig, at der ikke kan stå vand på konstruktionen. Sammenfattende kan det vel sige, at SKT-skader i bedste fald forringer æstetikken og nedsætter holdbarheden af en konstruktion, så man bør altid være på vagt over for disse. Dok.nr

135 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr Ansvarsforsikring side 1 af 2 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Beton- og jernbetonskader Udførelse og materialer Armeringskorrosion som følge af chloridpåvirkning I visse byggerier har der været observeret rustdannelse på armeringsstænger i armerede betonkonstruktioner som følge af indtrængning af chlorid fra det omgivende miljø. Chlorider er fællesbetegnelse for salte dannet ved neutralisering af saltsyre med basiske forbindelser. Disse salte består af en kemisk forbindelse mellem et metal og chlor. Det er saltets chlorindhold, som kan medføre rustdannelse på armeringsstænger, såfremt betingelserne ellers er til stede, dvs. at chloridindholdet er over en vis kritisk værdi i beton med kontakt til armering, at der er fugtighed over en vis værdi til stede, og at der er en mulighed for tilførsel af oxygen. Rustdannelse i en armering som følge af chloridpåvirkning vil mindske armeringens tværsnitsareal, og den vil kunne nedsætte de angrebne betonkonstruktioners normmæssige sikkerhed. Der er to korrosionstyper, som er aktuelle for rustdannelse på armering i beton, fladetæring og grubetæring. Fladetæring sker ved stor volumenmæssig rustdannelse og medfører dermed ofte en afsprængning af armeringens dæklag, således at rustdannelsen normalt giver en advarsel, som kan observeres ved almindelig visuel inspektion. Grubetæring sker derimod ofte ved en lille volumenmæssig rustdannelse. Det betyder, at revnedannelse og afsprængning af armeringens dæklag ofte sker så sent, at hovedparten af en angrebet armeringsstangs tværsnitsareal er bortkorroderet. Grubetæring er den typiske korrosionsform ved chloridangreb. Rustdannelse foregår da i lokale gruber på armeringen med stor tværsnitsreduktion til følge. Det betyder, at denne type armeringskorrosion i visse tilfælde kan finde sted uden synlige tegn på betonkonstruktionens overflade, og der er i en del tilfælde opstået pludseligt svigt i konstruktionens bæreevne. Beton kan få tilført chlorider enten ved iblanding (blandeprocessen), dvs. fra betonens delmaterialer, tilsætningsstoffer og urenheder, eller ved indtrængning, dvs. fra betonens chloridholdige omgivelser. Den nugældende norm for betonkonstruktioner DS 411, 3. udgave (1984) med revision i 1990 (en harmonisering med basisbetonbeskrivelsen, BBB 1986/87) og basisbetonbeskrivelsen for statsligt og statsstøttet byggeri (1987) stiller krav til maksimalt indhold af chlorid i beton. I praksis er det derfor kun indtrængning af chlorid fra betonens omgivelser, der kan skabe chloridproblemer for nyere bygværker. For ældre bygværker kan der derimod opstå problemer med indblandede chlorider. I 1973-normen (DS 411, 2. udgave), var det maksimalt tilladelige chloridindhold, målt som vandfrit calcium-chlorid, 0,5% af cementmassen for spændbeton og 1,5% af cementmassen for slapt armeret beton. I dag ved man, at et chloridindhold, der er mindre end denne grænse, kan få armering til at ruste, hvis ellers betingelserne for armeringskorrosion i øvrigt er til stede. Med 1984-normen (DS 411, 3. udgave) blev der indført yderligere en skærpelse, idet kravet om maksimalt 0,5% af cementmassen også kom til at gælde slapt armeret beton i aggressiv miljøklasse, dvs. al beton med chloridpåvirkning fra omgivelser. Med revisionen i 1990, hvor betonnormen blev harmoniseret med basisbetonskrivelsen, blev kravet til frisk betons chloridindhold yderligere skærpet.

136 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr Ansvarsforsikring side 2 af 2 Maj 1997 I den i dag gældende betonnorm i sidste udgave, 4. oplag fra 1991, opdeles bygværkers omgivende miljø i tre klasser samt en gruppe af særligt aggressive miljøer. Ved projektering er det af betydning for den armerede betons holdbarhed at få defineret miljøklasserne for den konstruktion, som skal projekteres, således at betonnormens miljøafhængige krav til tykkelsen af armeringens dæklag, betonens sammensætning og efterbehandling kan følges. I tilfælde af chloridpåvirkning fra miljøet skal der altid projekteres til aggressiv eller særligt aggressiv miljøklasse. Ovennævnte betonnorm henregner blandt andet følgende konstruktionsdele til aggressiv miljøklasse: Udendørs, armerede konstruktioner nær en kyststrækning og konstruktioner i fabriksområder med stærkt røgholdig atmosfære, vandbygningskonstruktioner i saltvand (f.eks. kajmure, bolværker, moler, dækværker, sluser og tunnelkonstruktioner), broer (men ikke nødvendigvis brofundamenter), svømmebassiner, udendørs betondæk, altaner og uafdækkede betonbelægninger. Det skal tillige bemærkes, at basisbetonbeskrivelsen henregner svømmebassiner til de særligt aggressive miljøer. Den gældende betonnorm henregner også blandt andet konstruktionsdele, som glatførebekæmpelse med chloridholdige tøsalte til særligt aggressive miljøer. Herunder kan der f.eks. nævnes parkeringsdæk. Nærmere redegørelse findes i SBI s publikation fra 1994: Beton 8 Valg af miljøklasse for betonkonstruktioner. De altovervejende årsager til rustdannelse på armering er chloridpåvirkning i forbindelse med forkert valg af miljøklasse eller udførelsesmæssige fejl. Typiske eksempler på fejl i valg af miljøklasse er, at bygværker nær en kyststrækning ikke projekteres i aggressiv miljøklasse, ligesom der ved projektering af parkeringshuse kan være undladt at tage hensyn til chloridpåvirkning fra saltholdig sne i bilernes hjulkasser og fra eventuel glatførebekæmpelse med chloridholdige tøsalte. Mange tilfælde af armeringskorrosion som følge af chloridpåvirkning skyldes udførelsesmæssige fejl. Typiske fejl, der kan medføre rustdannelse på armering, er for små dæklag i forhold til normkravet, utætte støbeskel og mangelfuld komprimering. Det har en særlig betydning for konstruktionens holdbarhed at undgå disse fejl, når der bygges i aggressiv miljøklasse. Man må derfor være ekstra opmærksom på disse ting, både fra projekterendes, entreprenørens og tilsynets side. I tilfælde, hvor skader er opstået på grund af rustdannelse på armeringen, vil årsagen erfaringsmæssigt i mange tilfælde være tilstedeværelse af chlorid i betonen. Selv om der ikke umiddelbart synes at være nogen grund til, at der skulle være chlorid i den skadede betonkonstruktion, bør betonens chloridindhold altid måles. Der er set tilfælde, hvor bygværker helt utilsigtet har fået tilført chlorider, enten ved betonfremstillingen eller ved en ydre påvirkning på et senere tidspunkt. Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor der ved en fejl er anvendt vejsand med salttilsætning som tilslag til beton. Reparation af beton med armeringskorrosion som følge af chloridpåvirkning er både bekostelig og vanskelig. Ved omhyggelig projektering af og tilsyn med armerede betonkonstruktioner i aggressiv miljøklasse er det muligt at nedsætte risikoen for korrosionsskader som følge af chlorid både ved iblanding eller ved indtrængning i betonen. Dok.nr

137 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.12, Ansvarsforsikring side 1 af 3 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Tilsynsfunktionen Udviklingen inden for bygge- og anlægssektoren har gjort tilsynsfunktionen til en stadig større del af en rådgivningsydelse. I almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand ABR 89 omtales tilsynsansvaret i kapitel 6 afsnit : Har rådgiveren på klientens vegne påtaget sig at udøve tilsyn med, at aftalte ydelser er kontraktmæssige, er han kun ansvarlig for det tab, klienten måtte lide ved, at rådgiveren ikke rettidigt har påtalt, at en ydelse ikke er kontraktmæssig. Rådgiverens ansvar er - medmindre andet er aftale - begrænset til et beløb på 2.5 mio. kroner, med tilhørende kommentar: Bestemmelsen er udtryk for, at rådgiveren for tilsynsfejl alene er subsidiært ansvarlig i forhold til en forudsat primært ansvarlig entreprenør, og for at tilsynsansvaret er beløbsbegrænset. Ovenstående formuleringer viser nødvendigheden af, at rådgiveren efterfølgende kan dokumentere sin påtale og opfølgning overfor rette vedkommende i rette tid, idet det er mindst ligeså vigtigt at sikre sig, at en påtalt fejl eller mangel bliver rettet. I en rationel byggeorganisation, som omfatter projektledelses- og byggeledelsesfunktion, og som fungerer i overensstemmelse med PARs og FRI s ydelsesbeskrivelser, skulle det være muligt entydigt at definere og fordele tilsynsopgaverne de projekterende imellem. Her vil et organisationsskema ofte være til stor hjælp. For den rådgivende tekniker dækker begrebet tilsyn de ydelser, der er nødvendige for udøvelsen af en rimelig modtagekontrol, og i ABR 89 og i FRI s ydelsesbeskrivelser falder tilsyn i den fase, der benævnes udførelsesfasen, hvor der arbejdes med 5 begreber: 1. Projektopfølgning. 2. Overtilsyn (defineret i ydelsesbeskrivelsen for anlæg) 3. Fagtilsyn. 4. Udvidet fagtilsyn. 5. Byggeledelse. De 5 begreber er i det følgende rubriceret under 3 hovedfunktioner, idet der på det nærmeste er lighedstegn imellem projektopfølgning og overtilsyn, ligesom der ikke er kvalitativ forskel mellem fagtilsyn og udvidet fagtilsyn.

138 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.12, Ansvarsforsikring side 2 af 3 Maj 1997 Selv om de 3 hovedfunktioner kan entreres individuelt, bør den, der udfører hovedprojektet, ikke fraskrive sig at forestå projektopfølgning/overtilsyn, da overgangen fra projekteringsfase til udførelsesfase herved sikres bedst muligt. Det er væsentlig, at man gør sig klart, hvilke ydelser man har påtaget sig. Her giver netop ydelsesbeskrivelserne mulighed for at få kontraktligt afgrænset, hvori ydelser og dermed følgende honorering og ansvar består. Med dette i erindring vil nærværende beskæftige sig med det ydelsesmæssige indhold i de 3 hovedfunktioner under udførelsesfasen, d.v.s.: a. projektopfølgning/overtilsyn. b. Fagtilsyn. c. Byggeledelse. Ad a. I projektopfølgnings-/overtilsynsfunktionen vil den rådgivende allerede i projektmaterialet eller ved sin deltagelse i byggemøder definere overfor de involverede entreprenører og fagtilsyn på hvilke udførelsestrin, han skal træde til for at kunne følge intentionerne i det totale projekt. Tilsvarende skal han for sine mere administrative pligter i sagen sørge for at meddele de øvrige implicerede, hvor i den aktuelle sags administration han udfører sine pligter. Forpligtelsen til at deltage i byggemøder har sin rod i, at den rådgivende/projekterende skal være til rådighed for fagtilsyn og de udførende med henblik på at vejlede, dersom der under udførelsen skulle konstateres uklarheder eller i værste fald endog uoverensstemmelser i det foreliggende projektmateriale. Det er således i praksis særdeles vigtigt, at den projektansvarlige i forholdet til fagtilsynet træffer klare aftaler med dette om, hvem der aktiverer og tager stilling til godkendelse af entreprenørtegninger og/eller forelagte prøver. Det er således ubetinget nødvendigt klart at definere, at entreprenørens kontakt til de projektrende sker gennem kun én kanal, gennem fagtilsynet. Ad b. Fagtilsynets opgave er gennem løbende stikprøvevis tilsyn (jvf. ydelsesbeskrivelserne) at søge at sikre, at klienten kvalitativt og kvantitativt får det produkt, som der på baggrund af projekterne er kontraheret om. Fagtilsynet løser denne opgave i et snævert forhold til følgende implicerede i processen. 1. Entreprenøren. 2. Øvrige fagtilsynsførende. 3. Byggeledelsen. 4. Den projekterende for den pågældende projekt.

139 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.12, Ansvarsforsikring side 3 af 3 Maj 1997 ad. 1. Fagtilsynet har til opgave at tilrettelægge og udføre sit kvalitative tilsyn sådan, at entreprenøren - uden hindring - kan gennemføre sin entreprise som kontraheret - dvs., at fagtilsynet skal kende projektet så godt, at der ikke indlægges kontrolaktiviteter på tidspunkter, som får omkostningsskabende konsekvenser for entreprenøren. ad 2. Gennem byggeleder-funktionen skaffer fagtilsynet sig kendskab til forløbet i tilstødende entrepriser, så der formidles gnidningsløst samarbejde mellem de forskellige entrepriser, dvs., at der f.eks. kan viderebearbejdes kontraherede tidsplaner, dersom fremmede entreprisers udvikling nødvendiggør dette. ad 3. Fagtilsynet indgår i den fælles byggeledelsesfunktion og skal her på bedste måde dække sine fagentreprisers relationer til alle de øvrige entrepriser. ad 4. Fagtilsynet iværksætter de aktiviteter, som den projekterende har opstillet for sin projektopfølgningsfunktion, og skal herudover holde de projekterende orienteret om entrepriseforløbene. Fagtilsynet er mellemled til og formidler af enhver nødvendig kontakt mellem projekteringsholdet og entreprenøren. Ad c. Som det er fremgået, har byggeledelsen den internt meget vigtige koordinationsopgave at holde sammen på sagen såvel tidsstyringsmæssigt som økonomisk. Eksternt - mod bygherren og entreprenørerne - er det byggeledelsens opgave at repræsentere den totale sag på de enkelte fagtilsyns vegne. Byggeledelsen har som opgave at opbygge og fastlægge alle de administrative procedurer omkring de aktiviteter, som udøves af fagtilsynet. Disse samles og koordineres til en byggesagshelhed overfor projekteringsledelsen og klienten. Nærværende koncentrerede gennemgang af tilsynsfunktionen vil sikkert forekomme mange læsere som noget, der kun vedkommer meget store og/eller komplicerede byggeopgaver. Intet er mere forkert. Der er utallige eksempler fra dagligdagen på, at der på små, såkaldte banale byggesager, er opstået ansvars-skade-situationer, som har deres udgangspunkt i, at de involverede ikke har gjort sig klart, hvornår de har optrådt i hvilken funktion i hele det samlede byggeforløb. Dok.nr

140 Forsikrings-Håndbog, afsnit 8, Forsikringsinfoskrivelse nr. 2.13, Ansvarsforsikring side 1 af 1 Maj 1997 FRI INFOSKRIVELSE NR april 1996 Stabilitet af småhuse I forbindelse med gennemførelsen af 5-års eftersyn er der gennem de senere år rejst tvivl om stabiliteten af en række tæt-lav byggerier. De pågældende byggerier er typisk opført med et råhus af porebetonvægge og tagkonstruktion af gitterspær. Med denne byggeform bliver råhuset relativt let i et-plans husene og i øverste etage i to-plans husene. Det er derfor oftest nødvendigt at træffe nogle særlige foranstaltninger til sikring af bygningernes stabilitet overfor vindlast. Disse foranstaltninger bør omfatte: a. Etablering af stive skiver i loft eller tag. b. Sikring mod glidning mellem stabiliserende vægge og fundamenter. c. Sikring af stabiliserende vægge mod væltning. d. Sikring af forbindelse mellem loft/tagskive og stabiliserende vægge både for overførsel af skivekræfter og for fastholdelse af facadevægge mod vindsug. e. Gennemførelse af stabilitetsberegning omfattende fastlæggelse af vindlast, fordelingen af de vandrette kræfter på de stabiliserende vægge samt eftervisning af ovennævnte punkter a-d. Selv om husene - og dermed vindpåvirkningerne - er små, kan man således ikke uden videre forudsætte, at der ikke er problemer med stabiliteten. Konstruktionstypen kræver en sober behandling af stabilitetsforholdene i småhuse, på samme måde som traditionen længe har budt for større bygninger. Yderligere skal den projekterende være opmærksom på risikoen for dannelse af svindrevner i væggene i porebeton. Især hvis porebetonen fugtes meget op i byggeperioden risikerer man i sidste ende meget grove revner, fordi porebetonen kvælder op ved fugtpåvirkningen. I det lukkede hus afgiver porebetonen den optagne fugt, og det tilsvarende svind kan resultere i et betydeligt antal millimeter store revner i væggene. Med sådanne revnedannelser bliver væggens stabiliserende virkning tvivlsom. Man bør derfor altid kræve, at porebetonvæggene beskyttes mod opfugtning i byggeperioden. I modsat fald vil forudsætningerne for porebetonproducenternes anvisninger til beregning af stabilitetsforholdene næppe være tilstede i det færdige hus. Dok.nr

141 Forsikrings-Håndbog, afsnit 9, Indhold side 1 af 1 Maj 2014 Indhold, afsnit 9 - Diverse - FRI Ansøgning om vederlagsfri ophørsdækning i tilfælde af virksomhedsophør, Maj 2014 Dok

142 Forsikrings-Håndbog, afsnit 9, Ansøgning om vederlagsfri ophørsdækning i tilfælde af virksomhedsophør Side 1 af 2 Maj 2014 Ansøgning om vederlagsfri ophørsdækning i tilfælde af virksomhedsophør. Som en særlig foranstaltning har der i en årrække været mulighed for at etablere ophørsforsikring vederlagsfrit i forbindelse med lukning af små og navnlig personlig drevne rådgivende ingeniørfirmaer, idet præmieudgiften ofte inden for denne kategori er tyngende. Da en ophørsforsikring for sådanne mere personorienterede firmaer er nødvendig ikke blot af hensyn til klienterne, men nok så meget af hensyn til den rådgivende ingeniør selv, er forsikringen efter godkendelse af FRI blevet tilbudt gratis. Forsikringstageren hæfter dog i alle tilfælde for selvrisikoen, der måtte komme til udbetaling i tilfælde af skader anmeldt i afløbsperioden. Det er en betingelse, at virksomheden ophører. Virksomheden eller dens aktiver må altså ikke sælges. Rent proceduremæssigt skal etablering af vederlagsfri ophørsdækning godkendes af FRI, hvilket bliver administreret af Aftaleudvalget. I forbindelse med ansøgning om vederlagsfri ophørsdækning, bedes nedennævnte skema derfor returneret i udfyldt stand, hvorefter Aftaleudvalget vil tage stilling til, om der kan bevilges vederlagsfri ophørsdækning. Der skal her gøres opmærksom på, at der ikke kan bevilges vederlagsfri ophørsdækning for den del af sagsporteføljen, der vedrører tilstandsrapporter. Forsikringstageren er ifølge tillæg til rammeaftalen vedrørende forsikringsdækning af tilstandsrapporter og energimærkninger m.v. forpligtet til at tegne en 5-årig ophørsforsikring for virksomheden på betingelser fastsat af Tryg. For så vidt der er indgået kontrakter, hvori ABR 89 ikke er aftalegrundlaget, er konsekvensen, at ansvarsperioden vil følge dansk rets almindelige regler, og således løber i 10 år i stedet for 5 år, hvilket også et tilfældet når kunden er forbruger. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der alene vil kunne ydes vederlagsfri ophørsdækning for en afløbsperiode på 5 år. Forsikringstageren vil derfor selv skulle afholde udgifter og bære risikoen i tilfælde af, at der måtte blive rejst krav efter udløbet af en bevilget vederlagsfri afløbsforsikring. De bedes herefter udfylde skemaet på bagsiden af papiret og returnere dette i underskreven stand til: FRI Att.: Winnie Toft Postboks København V Vend

143 Forsikrings-Håndbog, afsnit 9, Ansøgning om vederlagsfri ophørsdækning i tilfælde af virksomhedsophør Side 2 af 2 Maj 2014 Spørgeskema til brug for ansøgning om vederlagsfri ophørsdækning: Hvad er årsagen til virksomhedens ophør? Pension Sygdom Nyt job Andet Hvis Andet angiv årsag. Er der anmeldt skader i de sidste 5 år? Hvis ja, hvor mange? Er der udbetalt erstatninger i perioden? Er der blevet udarbejdet tilstandsrapporter? Hvis ja, hvor mange i de sidste 5 år? Er der udbetalt erstatninger i forbindelse med de udførte tilstandsrapporter? Eventuelle yderligere bemærkninger i forbindelse med de anmeldte skader i forbindelse med tilstandsrapporterne Er der udarbejdet energimærkninger eller energiplan for store eller små ejendomme? Er ABR 89 blevet lagt til grund ved aftaleindgåelse? Underskrift: Dato: Dok.nr