Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Transkript

1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N 1

2 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Yderligere information: Konsulent Anders Nørbæk Region Midtjylland Regionshuset Århus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Tlf.nr.: anders.noerbaek@stab.rm.dk Pjecen kan rekvireres hos: Region Midtjylland Psykiatri og Social Tingvej 15a 3.th Viborg eller hos: Himmelbjerggården Himmelbjergvej Ry Publikationsnr.:

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Metode... 5 Måling af barnets funktionsniveau... 6 Præsentation af børnene på Himmelbjerggården... 7 Vurdering og målsætning ved indskrivning... 8 Målopfyldelse ved udskrivning Vurdering ved indskrivning og udskrivning Børnenes udvikling på Himmelbjerggården

4 Introduktion Som et led i Psykiatri og Social, Region Midtjyllands samlede strategi på kvalitetsområdet er der udviklet et koncept til resultatdokumentation på regionens institutioner for børn og unge. Der indsamles resultatdokumentation for følgende institutioner: Hald Ege, Himmelbjerggården, Holmstrupgård, Mellerup Skolehjem og Oustruplund. Psykiatri og Social, Region Midtjylland har siden 2007 indsamlet resultatdokumentation på institutionerne. Det er Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland, som indsamler, analyserer og fremstiller data. Formålet med resultatdokumentation er: at tilvejebringe troværdig dokumentation for, hvordan brugerne udvikler sig på udvalgte områder på den enkelte institution. at understøtte kvalitetssikring og faglig udvikling på institutionerne. Denne pjece præsenterer de vigtigste resultater af resultatdokumentationen for statusopgjorte og udskrevne børn i perioden 1. juli juli 2014 på Himmelbjerggården, Region Midtjylland. De øvrige institutioners resultater er afrapporteret i selvstændige pjecer. Det skal bemærkes, at resultaterne fra de enkelte institutioner ikke er direkte sammenlignelige, da institutionerne ikke nødvendigvis ligner hinanden i forhold til målgruppe, pædagogisk metode eller størrelse. 4

5 Metode Resultatdokumentation handler om at dokumentere resultaterne af en given indsats. Med resultat menes ændringer i barnets fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsniveau som følge af den behandling, der er ydet på institutionen. For at kunne dokumentere resultaterne af den enkelte institutions indsats er det nødvendigt løbende at foretage målinger af det enkelte barns udvikling. Målingerne af det enkelte barns udvikling indsamles ved hjælp af spørgeskemaer med på forhånd fastlagte spørgsmål og svarkategorier. Det er den enkelte institutions personale, der udfylder spørgeskemaet om barnet. Resultatdokumentation foregår i praksis på den måde, at der ved indskrivning udfyldes et spørgeskema med oplysninger om barnets funktionsniveau inden for udvalgte områder. Samtidig sættes der mål for barnets udvikling inden for udvalgte områder. Ved udskrivning og/eller ved udvalgte statustidspunkter undervejs i forløbet noteres barnets funktionsniveau inden for de udvalgte områder på spørgeskemaet. Udfyldelsen af spørgeskemaet ved indskrivning, udskrivning og ved eventuelle statustidspunkter giver således mulighed for at måle, hvordan barnet har udviklet sig, herunder om barnet har nået de fastsatte mål for udvikling. Resultaterne opgøres statistisk, således at det samlede resultatet af institutionens indsats dokumenteres. Den indsamlede resultatdokumentation afrapporteres én gang årligt. 5

6 Måling af barnets funktionsniveau Barnets udvikling er målt ved hjælp af et spørgeskema om barnets funktionsniveau på følgende 13 områder: 1. Opvækststed 2. Familie/ udvidet familie 3. Plejefamilie/ aflastningsfamilie 4. Relationer med personalet 5. Samspil med andre i grupper 6. Seksuel adfærd 7. Fritidsinteresser 8. Evt. fritidsjob 9. Personlig hygiejne 10. Skolegang 11. Beskæftigelse 12. Kriminalitet 13. Misbrug Til hvert spørgsmål hører der fem kategorier, der beskriver forskellige grader af funktionsniveau inden for det pågældende område. Kategori 1 betegner det højeste funktionsniveau, og kategori 5 betegner det laveste funktionsniveau. Ved indskrivning og udskrivning har personalet på Himmelbjerggården valgt den kategori, der beskriver det pågældende barn bedst. Ved barnets indskrivning er der også blevet opstillet mål for barnets udvikling i forhold til de 13 forskellige områder. I afrapporteringen indgår områderne: Plejefamilie/ aflastningsfamilie, fritidsjob og beskæftigelse ikke, da der er for få svar på disse områder, fordi det er kategorier, som kun skal besvares, hvis de er relevante for barnet. Tabel 1 viser et eksempel på, hvordan spørgeskemaet ser ud inden for et enkelt område. Tabel 1. Eksempel på området familiekontakt. Har hyppig og rigtig god kontakt med familie/ udvidede familie Har god kontakt med familie/ udvidede familie Har sporadisk kontakt med familie/ udvidede familie der kan være både god og dårlig Har sjælden/ dårlig kontakt med familie/ udvidede familie Har ingen/ rigtig dårlig kontakt med familie/ udvidede familie Indskrivning (1) (2) (3) (4) (5) Målsætning (1) (2) (3) (4) (5) Udskrivning (1) (2) (3) (4) (5) I spørgeskemaet besvares der ved barnets indskrivning også en række spørgsmål om barnets baggrund. Der spørges til: barnets køn, alder, fysiske/ psykiske tilstand, risikofaktorer i familien, om barnet er en akut/ planlagt eller frivillig anbragt, hvilket sted barnet er indskrevet fra, skolegang og kriminalitet. 6

7 Præsentation af børnene på Himmelbjerggården Resultatdokumentationen er foretaget for 24 børn indskrevet på Himmelbjerggården. De 24 børn består af 83 % drenge og 17 % piger, og de befinder sig i aldersgruppen 7-18 år. Børnene repræsenterer en række komplekse problemstillinger, mest udbredt blandt problemstillinger, der knytter sig til barnets fysiske og psykiske tilstand er koncentrationsvanskeligheder (90 % af børnene), tilknytningsforstyrrelse (90 % af børnene) og omsorgssvigt (79 % af børnene). Tabel 2. Børnenes fordeling på baggrundsvariable. Procent Baggrundsvariabel % Akut 13 % Anbringelsen Domsanbringelse 0 % Frivillig 63 % Hjemmet 29 % Akut observationsinstitution 17 % Indskrevet fra Institution 21 % Plejefamilie 8 % Opholdssted 4 % Ikke besvaret 21 % 7

8 Vurdering og målsætning ved indskrivning Figur 1 viser, hvordan børnene i gennemsnit er vurderet ved indskrivning, og hvilke mål der i gennemsnit er sat for børnene ved indskrivningen. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-5, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 5 betegner det laveste funktionsniveau. Figur 1 skal læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er funktionsniveauet for børnene i gennemsnit. Data bygger på de 24 børn, som enten er udskrevet eller statusopgjorte fra institutionen. Figuren viser, at der inden for alle områderne, er sat en målsætning om, at børnenes funktionsniveau skal forbedres (med undtagelse af området Plejefamilie). Figur 1. Vurdering og målsætning ved indskrivning. Gennemsnit 8

9 Figur 2. Vurdering og målsætning ved første status. Gennemsnit Figur 2 viser, hvordan børnene i gennemsnit er vurderet ved status i 2013, og hvilke mål der i gennemsnit er sat for børnene ved denne status. Når der sammenlignes med Figur 1, fremgår det, at der generelt er sat mindre ambitiøse mål ved første status end ved indskrivningen, hvilket må anses som naturligt, da en del af forbedringspotentialet må formodes at være indfriet ved første statusmåling. 9

10 Vurdering ved indskrivning og udskrivning Figur 3 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene på de 10 områder ved indskrivning og ved udskrivning/ statusmåling. Forskellen mellem tallene på søjlerne viser, hvor meget børnene i gennemsnit har udviklet sig inden for de 10 områder. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-5, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 5 betegner det laveste funktionsniveau. Figur 3 skal læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er det gennemsnitlige funktionsniveau for børnene. På 5 ud af de 10 områder er tallene på søjlerne ved udskrivning/ statusmåling lavere end på søjlerne ved indskrivning. Dette betyder, at der inden for disse 5 områder er sket en gennemsnitlig forbedring for børnene ved udskrivning/status. For området Familie er der hverken sket en gennemsnitlig forbedring eller forværring for børnene. Inden for områderne, seksuel adfærd, skolegang, kriminalitet og misbrug er der sket en gennemsnitlig forværring for børnene. Figur 3. Vurdering ved indskrivning og udskrivning/status. Gennemsnit. 10

11 Figur 4. Vurdering ved første og anden status. Gennemsnit. Figur 4 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene på de 10 områder ved statusmåling i 2013 og ved anden statusmåling/udskrivning. Forskellen mellem tallene på søjlerne viser, hvor meget børnene i gennemsnit har udviklet sig inden for de 10 områder det seneste år. Inden for 7 af områderne er der sket en gennemsnitlig forbedring for børnene det seneste år. Inden for 3 af områderne er der sket en gennemsnitlig forværring for børnene det seneste år. 11

12 Målopfyldelse ved udskrivning/status Ved indskrivning og første status er der opsat mål for barnets udvikling ved udskrivning. Figur 5 viser målopfyldelsen det seneste år, idet vurderingen ved seneste status/udskrivning sammenholdes med målsætningen fra første status/seneste indskrivning. Figur 5 viser, for hvor mange procent af børnene, at målsætningen er opfyldt ved udskrivningen/2. statusmåling. Figuren viser også procentdelen af børn, som har udviklet sig mere eller mindre end målsætningen. Figur 5. Målopfyldelse det seneste år. Procent. Figur 6: Udvikling i målopfyldelse. Procent. 12

13 Figur 7. Målopfyldelse siden indskrivning. Procent. Figur 7 viser børnenes målopfyldelse siden de blev indskrevet, dvs. at der vises et billede af i hvilket omfang børnene opfylder det oprindeligt opsatte mål i løbet af hele deres ophold indtil nu. Figuren viser således målopfyldelsen ved vurderingen fra statusmålingen eller udskrivningen i 2014 i forhold til målsætningen fra indskrivningen i 2010, 2012, 2013 eller

14 Børnenes udvikling på Himmelbjerggården Figur 8 viser, hvor stor en andel af børnene, der gennemgår en positiv eller en negativ udvikling på Himmelbjerggården. Figur 8 viser også positiv og negativ stilstand. Nedenfor er det forklaret, dels hvad positiv og negativ udvikling betyder, dels hvad positiv og negativ stilstand betyder: At barnet gennemgår en positiv udvikling betyder, at barnet bevæger sig fra en kategori til en bedre kategori i løbet af opholdet på Himmelbjerggården. At barnet gennemgå en negativ udvikling betyder, at barnet bevæger sig fra en kategori til en dårligere kategori i løbet af opholdet på Himmelbjerggården. Positiv stilstand betyder, at barnet ved indskrivning er placeret i en af de to bedste kategorier, og at barnet ved udskrivningen er placeret i den samme af de to bedste kategorier. Negativ stilstand betyder, at barnet ved indskrivning er placeret i en af de to dårligste kategorier, og at barnet ved udskrivningen er placeret i den samme af de to dårligste kategorier. Data i Figur 8 bygger på 24 børn i alt. Figur 8 viser, at der i gennemsnit har været en positiv udvikling eller positiv stilstand for 66 % af børnene. Figur 8. Børnenes udvikling på Himmelbjerggården det seneste år. Procent. 14

15 Figur 9. Børnenes udvikling på Himmelbjerggården i løbet af hele deres ophold. Procent. Figur 9 viser samme udvikling som Figur 8 oven for, blot i løbet af hele opholdet på Himmelbjerggården. Dvs. at vurderingen ved status eller udskrivning i 2014 sættes i forhold til vurderingen ved børnenes indskrivning. Figuren viser, at der i gennemsnit har været en positiv udvikling eller positiv stilstand for 61 % af børnene siden indskrivning. 15