Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Transkript

1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N 1

2 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Yderligere information: Konsulent Anders Nørbæk Region Midtjylland Regionshuset Århus Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Tlf.nr.: anders.noerbaek@stab.rm.dk Pjecen kan rekvireres hos: Region Midtjylland Psykiatri og Social Tingvej 15a 3.th Viborg eller hos: Hald Ege Videbechs Allé Viborg Publikationsnr.:

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Metode... 5 Måling af barnets funktionsniveau... 6 Præsentation af børnene på Hald Ege... 7 Vurdering og målsætning ved indskrivning/status... 8 Målopfyldelse ved udskrivning/status Vurdering ved indskrivning og udskrivning/statusmåling Børnenes udvikling på Hald Ege

4 Introduktion Som et led i Psykiatri og Social Region, Midtjyllands samlede strategi på kvalitetsområdet er der udviklet et koncept til resultatdokumentation på regionens institutioner for børn og unge. Der indsamles resultatdokumentation for følgende institutioner: Hald Ege, Himmelbjerggården, Holmstrupgård, Mellerup Skolehjem og Oustruplund. Psykiatri og Social Region, Region Midtjylland har siden 2007 indsamlet resultatdokumentation på institutionerne. Det er Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland, som indsamler, analyserer og fremstiller data. Formålet med resultatdokumentation er: at tilvejebringe troværdig dokumentation for, hvordan brugerne udvikler sig på udvalgte områder på den enkelte institution. at understøtte kvalitetssikring og faglig udvikling på institutionerne. Denne pjece præsenterer de vigtigste resultater af resultatdokumentationen for statusopgjorte og udskrevne børn i perioden 1. juni juli 2014 på Hald Ege, Region Midtjylland. De øvrige institutioners resultaterne er afrapporteret i selvstændige pjecer. Det skal bemærkes, at resultaterne fra de enkelte institutioner ikke er direkte sammenlignelige, da institutionerne ikke nødvendigvis ligner hinanden i forhold til målgruppe, pædagogisk metode eller størrelse. 4

5 Metode Resultatdokumentation handler om at dokumentere resultaterne af en given indsats. Med resultat menes ændringer i barnets fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsniveau som følge af den behandling, der er ydet på institutionen. For at kunne dokumentere resultaterne af den enkelte institutions indsats er det nødvendigt løbende at foretage målinger af det enkelte barns udvikling. Målingerne af det enkelte barns udvikling indsamles ved hjælp af spørgeskemaer med på forhånd fastlagte spørgsmål og svarkategorier. Det er den enkelte institutions personale, der udfylder spørgeskemaet om barnet. Resultatdokumentation foregår i praksis på den måde, at der ved indskrivning udfyldes et spørgeskema med oplysninger om barnets funktionsniveau inden for udvalgte områder. Samtidig sættes der mål for barnets udvikling inden for udvalgte områder. Ved udskrivning og/eller ved udvalgte statustidspunkter undervejs i forløbet noteres barnets funktionsniveau inden for de udvalgte områder på spørgeskemaet. Udfyldelsen af spørgeskemaet ved indskrivning, udskrivning og ved eventuelle statustidspunkter giver således mulighed for at måle, hvordan barnet har udviklet sig, herunder om barnet har nået de fastsatte mål for udvikling. Resultaterne opgøres statistisk, således at det samlede resultatet af institutionens indsats dokumenteres. Den indsamlede resultatdokumentation afrapporteres en gang årligt. 5

6 Måling af barnets funktionsniveau Barnets udvikling er målt ved hjælp af et spørgeskema om barnets funktionsniveau på følgende 13 områder: 1. Opvækststed 2. Familie/ udvidet familie 3. Plejefamilie/ aflastningsfamilie 4. Relationer med personalet 5. Samspil med andre i grupper 6. Seksuel adfærd 7. Fritidsinteresser 8. Evt. fritidsjob 9. Personlig hygiejne 10. Skolegang 11. Beskæftigelse 12. Kriminalitet 13. Misbrug Til hvert spørgsmål hører der fem kategorier, der beskriver forskellige grader af funktionsniveau inden for det pågældende område. Kategori 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 5 kategori betegner det laveste funktionsniveau. Ved indskrivning og udskrivning har personalet på Hald Ege valgt den kategori, der beskriver det pågældende barn bedst. Ved barnets indskrivning er der også blevet opstillet mål for barnets udvikling i forhold til de 13 forskellige områder. I afrapporteringen indgår områderne: Plejefamilie/ aflastningsfamilie, fritidsjob og beskæftigelse ikke, da der er for få svar på disse områder, fordi det er kategorier, som kun skal besvares, hvis de er relevante for barnet. De kan dog indgå i enkelte figurer, hvor data stammer fra tidligere statusopgørelser. Tabel 1 viser et eksempel på, hvordan spørgeskemaet ser ud inden for et enkelt område. Tabel 1. Eksempel på området familiekontakt. Har hyppig og rigtig god kontakt med familie/ udvidede familie Har god kontakt med familie/ udvidede familie Har sporadisk kontakt med familie/ udvidede familie der kan være både god og dårlig Har sjælden/ dårlig kontakt med familie/ udvidede familie Har ingen/ rigtig dårlig kontakt med familie/ udvidede familie Indskrivning (1) (2) (3) (4) (5) Målsætning (1) (2) (3) (4) (5) Udskrivning (1) (2) (3) (4) (5) I spørgeskemaet besvares der ved barnets indskrivning også en række spørgsmål om barnets baggrund. Der spørges til: barnets køn, alder, fysiske/ psykiske tilstand, risikofaktorer i familien, om barnet er en akut/ planlagt eller frivillig anbragt, hvilket sted barnet er indskrevet fra, skolegang og kriminalitet. 6

7 Præsentation af børnene på Hald Ege Resultatdokumentationen er foretaget for 14 børn indskrevet på Hald Ege. De 14 børn består af 57% drenge og 43% piger i alderen år. De unge repræsenterer en række komplekse problemstillinger, mest udbredt blandt problemstillinger er koncentrationsvanskeligheder, tilknytningsforstyrrelse og omsorgssvigt. Tabel 2. De unges fordeling på baggrundsvariable. Procent. Baggrundsvariabel % Akut 14 % Anbringelsen Domsanbringelse - Frivillig 57 % Ikke besvaret 29 Hjemmet 50 % Akut observationsinstitution 21 % Indskrevet fra Institution 7 % Plejefamilie 7 % Opholdssted 7 % Andet 7 % 7

8 Vurdering og målsætning ved indskrivning Figur 1 viser, hvordan børnene i gennemsnit er vurderet ved indskrivning, og hvilke mål der i gennemsnit er sat for børnene ved indskrivning. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-5, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 5 betegner det laveste funktionsniveau. Figur 1 skal læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er funktionsniveauet for børnene i gennemsnit. Data bygger på de 14 børn, som enten er udskrevet eller statusopgjorte fra institutionen. Figuren viser, at der inden for alle områderne, undtagen området misbrug (som allerede ved indskrivning ligger på højeste funktionsniveau) er sat en målsætning om, at børnenes funktionsniveau skal forbedres. Figur 1: Vurdering og målsætning ved indskrivning. Gennemsnit. 8

9 Figur 2: Vurdering og målsætning ved første status. Gennemsnit. Figur 2 viser, hvordan børnene i gennemsnit er vurderet ved status (2013), og hvilke mål der i gennemsnit er sat for de unge ved denne status. Figuren viser, at der inden for 8 af de 10 områder er sat en målsætning om, at børnenes funktionsniveau skal forbedres. Når der sammenlignes med Figur 1 fremgår det, at der generelt er sat mindre ambitiøse mål end ved indskrivningen, hvilket må anses som naturligt, da en del af forbedringspotentialet formodes at være indfriet ved første statusmåling. 9

10 Vurdering ved indskrivning og udskrivning/statusmåling Figur 3 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene på de 10 områder ved indskrivning og ved udskrivning/ status i Forskellen mellem tallene på søjlerne viser, hvor meget børnene i gennemsnit har udviklet sig inden for de 10 områder fra indskrivningen til seneste statusmåling/udskrivning. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-5, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 5 betegner det laveste funktionsniveau. Figur 3 skal læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er det gennemsnitlige funktionsniveau for børnene. På 6 ud af de 10 områder er tallene på søjlerne ved udskrivning/ statusmåling lavere end på søjlerne ved indskrivning. Dette betyder, at der inden for disse 6 områder er sket en gennemsnitlig forbedring for børnene ved udskrivning. For området misbrug og seksuel adfærd er der hverken sket en gennemsnitlig forbedring eller forværring for børnene, mens der ses en gennemsnitlig tilbagegang for områderne Familie og Kriminalitet. Omkring familien bemærkes det ud fra et behandlingsmæssigt perspektiv, at det ikke nødvendigvis vil være udtryk for en negativ udvikling, at barnet/den unge i løbet af behandlingsperioden får mindre kontakt med familien. I nogle tilfælde kan det være udtryk for, at barnet udvikler et mere nuanceret/realistisk billede af de hjemlige forhold og som følge deraf ikke i samme omfang som tidligere har lyst til at komme hjem til eller have kontakt med familien. Figur 3: Vurdering ved indskrivning og udskrivning/statusmåling. Gennemsnit. 10

11 Figur 4: Vurdering ved indskrivning/status1 og udskrivning/status2. Gennemsnit. Figur 4 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene på de 10 områder ved statusmåling/indskrivning 2013 og ved statusmåling/udskrivning i Forskellen mellem tallene på søjlerne viser, hvor meget børnene i gennemsnit har udviklet sig inden for de 10 områder det seneste år. Figuren viser, at der inden for 4 af de 10 områder er sket en gennemsnitlig forbedring af børnenes funktionsniveau det seneste år. 11

12 Målopfyldelse ved udskrivning/status Ved indskrivning er der opsat mål for barnets udvikling ved udskrivning. Figur 5 viser, for hvor mange procent af børnene, at målsætningen er opfyldt ved udskrivningen eller status. Figuren viser også procentdelen af børn, hvor børnene har udviklet sig mere eller mindre end målsætningen. Figuren sammenligner vurderingen ved status eller udskrivning 2014 med målsætningen ved indskrivning 2014 eller statusmåling i Dvs. at figuren viser målopfyldelsen det seneste år. Figuren viser, at størstedelen (73 %) af børnene på Hald Ege i gennemsnit har opfyldt eller har nået mere end den forventede udvikling ved udskrivningen. De funktionsområder hvor langt de fleste børn (mere end 90 %) har nået de fastsatte målsætninger eller mere end målsætningen ved indskrivning er Misbrug, Skolegang og Relationer med personalet.. Seksuel adfærd er det funktionsområde, hvor flest børn har udviklet sig mere end den forventede udvikling fastsat ved indskrivningen. Personlig hygiejne og Fritidsinteresser er de funktionsområder, hvor færrest børn opnår den fastsatte målsætning. Det påpeges, at børnene ikke nødvendigvis får et andet skoletilbud, selvom der er fremgang i deres funktionsniveau på området. Figur 5: Målopfyldelse ved udskrivning/status. Procent. 12

13 Figur 6: Udvikling i målopfyldelse. Procent. Figur 7: Målopfyldelse siden indskrivning. Procent. Figur 7 viser børnenes målopfyldelse siden de blev indskrevet på Hald Ege. Dvs. at der vises et billede af, i hvilket omfang børnene opfylder det oprindeligt opsatte mål i løbet af hele deres ophold indtil nu. Figuren viser således målopfyldelsen ved vurderingen fra statusmålingen eller udskrivningen i forhold til målsætningen fra 13

14 indskrivningen i 2010, 2012, 2013 eller Sammenlignet med Figur 5 viser figuren et sammensat billede. På nogle funktionsområder er der en større andel, som har nået målet eller mere, når der sammenlignes med det oprindelige mål. På andre områder er der imidlertid en mindre andel, som opfylder det oprindelige mål eller mere, end tilfældet var ved sammenligningen med den seneste målsætning. 14

15 Børnenes udvikling på Hald Ege Figur 8 viser, hvor stor en andel af børnene, der gennemgår en positiv eller en negativ udvikling på Hald Ege. Figur 8 viser også positiv og negativ stilstand. Nedenfor er det forklaret, dels hvad positiv og negativ udvikling betyder, dels hvad positiv og negativ stilstand betyder: At barnet gennemgår en positiv udvikling betyder, at barnet bevæger sig fra en kategori til en bedre kategori i løbet af opholdet på Hald Ege. At barnet gennemgå en negativ udvikling betyder, at barnet bevæger sig fra en kategori til en dårligere kategori i løbet af opholdet på Hald Ege. Positiv stilstand betyder, at barnet ved indskrivning er placeret i en af de tre bedste kategorier, og at barnet ved udskrivningen er placeret i den samme af de tre bedste kategorier. Negativ stilstand betyder, at barnet ved indskrivning er placeret i en af de to dårligste kategorier, og at barnet ved udskrivningen er placeret i den samme af de to dårligste kategorier. Figur 8 viser udviklingen det seneste år, dvs. i forhold til vurderingen ved statusmåling i 2013, eller i forhold til vurdering ved indskrivning i 2014, hvor disse også indgår i seneste statusmåling eller udskrivning. Figur 8 viser, at der i gennemsnit er 81 % af børnene på Hald Ege som udvikler sig positiv eller vurderes at være i positiv stilstand inden for det seneste år. Det betyder omvendt, at 19 % af børnene i gennemsnit er i en negativ stilstand eller negativ udvikling i løbet af det seneste år. Det er især inden for Samspil og Seksuel adfærd, at børnene på Hald Ege har udviklet sig positivt inden for det seneste år. Figur 8: Børnenes udvikling på Hald Ege. Procent. 15

16 Figur 9: De unges udvikling på Hald Ege i løbet af hele deres ophold. Procent. Figur 9 viser samme udvikling som Figur 8 oven for, blot i løbet af hele opholdet på Hald Ege. Dvs. at vurderingen ved anden status eller udskrivning 2014 sættes i forhold til vurderingen ved børnenes indskrivning. Sammenlignet med Figur 8 viser figuren, at en større andel børn har en positiv udvikling, når der sammenlignes med den oprindelige vurdering ved starten af opholdet. 16