GULDBORGSUND REDNINGSBEREDSKAB

Transkript

1 GULDBORGSUND REDNINGSBEREDSKAB ET KOMMUNALT POLITISK ANSVAR

2 Det Kommunale Redningsberedskabs opbygning. Redningsberedskabet blev til i 1992 som følge af en sammenlægning af brandvæsnet og civilforsvaret. Samtidigt med denne sammenlægning blev de gældende lovgivninger på de to områder også sammenlagt til en lovgivning beredskabsloven. Baggrunden for Beredskabslovens tilblivelse var at sikre et enstrenget dansk beredskab. Hvor brandvæsnet førhen hovedsagligt var et system til brug i fredstid og civilforsvaret var et system til brug i krise og krigstid, skulle redningsberedskabet være et dagligdags beredskab, der i tilfælde af krise eller krig, som en ballon kunne pustes op. Herved sikrede man at det var de samme personer der løste de samme slags opgaver lige meget hvilken ulykke eller katastrofe der lå til grund for situationen. Samtidigt med at man fik et enstrenget beredskab, betød sammenlægningen at man op igennem 1990 erne løbende kunne tilpasse det samlede beredskab i forhold til det ændrede trusselsniveau mod Danmark. Beredskabsloven fastlægger at alle kommuner har pligt til at kunne yde en forsvarlig forebyggende og afhjælpende indsats overfor brand, redning og akutte miljøopgaver. Pr. 1. september 2007 skal alle kommunale redningsberedskabers størrelse og ydelse fastlægges af kommunalbestyrelsen, på baggrund af en vurdering af de risici der forefindes i den enkelte kommune (risikobaseret dimensionering). Forebyggende arbejde Kommunens forebyggende beredskab skal gennem, brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, udarbejdelse og udgivelse af indformations- og kampagnematerialer, rådgivning, beredskabsplanlægning, risikovurdering m.v. sikre at minimere antallet og effekten af de situationer hvor det kan blive nødvendigt at gøre brug af det kommunale redningsberedskabs afhjælpende enheder. Personale der indgår i redningsberedskabets forebyggende arbejde, skal i lighed med personalet i det afhjælpende beredskab have gennemgået en række lovfastlagte uddannelser, herunder brandteknisk byggesagsbehandling. Beredskabsloven fastlægger, udover kravet til kommunen om at have et forebyggende og afhjælpende beredskab, også at kommunen skal udarbejde en samlet kommunal beredskabsplan, der tager højde for alle kommunens samlede risici. Den kommunale beredskabsplan kan opbygges med et afsnit for hver af de kommunale enheder som kommunen er opdelt i, fordelen ved denne metode er at enheden som løser en specifik opgave til hverdag, har vurderet og derefter beskrevet hvilket beredskab det er nødvendigt at have til rådighed. Der er således også her tale om en form for risikobaseret dimensionering af beredskabet indenfor det enkelte fagområde. også løser denne opgave i tilfælde af større og eller komplekse situationer Afhjælpende beredskab Denne risikovurdering skal både tage højde for det forebyggende arbejde kommunen kan og skal iværksætte, således at sandsynligheden for ulykker og katastrofer, i videst muligt omfang undgås, samt for størrelsen og serviceniveauet på det afhjælpende beredskab, der til enhver tid skal være til rådighed for kommunen for indsats mod brand, redning og akutte miljøopgaver. Risikovurderingen er således en dynamisk proces, der til enhver tid skal revideres i forhold til ændringer i infrastruktur, etablering af eller fjernelse af brand- og eller miljøfarlige virksomheder,

3 ændringer i lokalplaner og regionalplaner, kommunalpolitiske ønsker for det kommunale serviceniveau, byggeprocessor og -materialer m.v. Den samlede proces skal være gennemført mindst en gang i hver kommunale valgperiode, hvorefter planen sendes til beredskabsstyrelsen for en samlet vurdering og udtalelse. I situationer hvor en kommunes afhjælpende beredskab, som følge af skadens art eller størrelse, ikke har kunnet fortage en forsvarlige indsats på det afhjælpende område, er der igennem beredskabsloven sikret back up via en række statsligt finansierede afhjælpende enheder. Som følge af ovenstående er det danske redningsberedskab er opdelt i 3 niveauer: 1. Niveau 1 er det kommunale redningsberedskab. 2. Niveau 2 er en række statsligt finansierede støttepunkter. 3. Niveau 3 er beredskabsstyrelsens decentrale afdelinger. Hvor der til niveau 1 er et krav om både at kunne forebygge tænkelige hændelser såvel som kunne foretage den afhjælpende indsats, er der ved niveau 2 kun tale om et afhjælpende beredskab. Niveau 2 beredskabet er, udover at være en del af beredskabsstyrelsens 5 decentrale afdelinger, placeret hos en række kommunale redningsberedskaber, der mod et årligt administrationsbidrag, varetager driften af støttepunktet. Der findes pt. 9 af disse kommunale støttepunkter fordelt rundt i landet. Kravet til støttepunkterne er at det samlede niveau 2 beredskab kan dække alle dele af landet med ekstra udstyr og personale indenfor en time. Støttepunkterne er, som det fremgår af navnet, alene støtteenheder for det kommunale redningsberedskab. Støttepunkterne kan således ikke løse de egentlige indsatsopgaver som eksempelvis brandslukning, men derimod sikre ekstra vandforsyning til en konkret brandslukningsopgave. Garagefaciliteterne på Ndr. Ringvej i Nykøbing Falster huser et af de 9 kommunale støttepunkter. Støttepunktet i Nykøbing Falster skal yde støtte til alle brandstationerne på Lolland og Falster. Støttepunktet er udelukkende bemandet med frivilligt personale, der ikke modtager honorering for vagter, uddannelse, møder m.v. Personalet modtager tabt arbejdsfortjeneste ved udkald som refunderes af staten. Niveau 3 beredskabet varetages alene af beredskabsstyrelsen og dens 5 decentrale afdelinger. Niveau 3 skal kunne levere afhjælpende beredskab til brug for kommunerne i hele landet indenfor maksimalt 2 timer. Den nærmeste afdeling der kan yde hjælp til Guldborgsund Kommune er placeret i Næstved. Beredskabsstyrelsen skal udover at kunne levere afhjælpende beredskab til alle typer af indsatser også kunne vejlede de kommunale redningsberedskaber i forhold til dimensionering af det forbyggende og det afhjælpende beredskab. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for enhver afhjælpende indsats der løses i henhold til beredskabslovens afsnit om det kommunale redningsberedskab. Ledelsen af de afhjælpende indsatser skal varetages af en person der gennem et lovfastlagt uddannelsesforløb har tilegnet sig de kompetencer der skal til for at varetage denne funktion. I lighed med ovenstående er der lovmæssigt fastlagt uddannelseskrav til både menige brandfolk og holdledere.

4 Opgaver for Guldborgsund Redningsberedskab Guldborgsund Redningsberedskabs arbejdsopgaver kan opdeles i fire hovedområder: 1. Generelle administrative opgaver 2. Forebyggende arbejde 3. Afhjælpende beredskab 4. Logistisk virke Det er dog ikke altid at der er en logisk adskillelse mellem de forskellige opgaver. Det kan således være svært at sige om en mødeplan for et særligt objekt høre under det forebyggende arbejde eller det afhjælpende beredskab, ligesom administration af aflønning til indsatsledere er en generel administrativ opgave eller den henhøre under det afhjælpende beredskab. Logistisk virke er området der omhandler indkøb og vedligeholdelse af materiel, mundering og køretøjer samt placering, registrering, optælling, garagering og lign. Og sidst men ikke mindst indvendig vedligeholdelse og rengøring af bygninger, klargøring til møder og undervisning samt drift af IT-, tele-, radio- og AV-udstyr. Generelle administrative opgaver Rådgivning til private borgere og firmaer, på baggrund af forespørgsler om regler, lovgivning m.v. Rådgivning til offentlige institutioner om eks. relevante regler, lovgivning og lign. Vagtplanlægning for indsatsledere og frivillige. Vagtbetalingsadministration. Udbudsudarbejdelse. Faktura skrivning. Budgetudarbejdelse, budgetopfølgning WEB-betaling. Udarbejdelse af mødereferater, svarskrivelser og lign. Administrative opgaver i forbindelse med politisk betjening, herunder fremstilling af dagsordner, bilag, notater m.v. Personalemøder, ledelsesmøder, intern uddannelse m.v. Forebyggende arbejde Brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og tilsyn samt sagsbehandling for samme områder m.v. Beredskabsloven fastlægger i og 37 Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med: Brandfarlige virksomheder, brandfarlige oplag, eksplosionsfarlige områder, brandsynspligtige bygninger, brandforebyggelse og brandsyn af enkelt arrangementer, øvelser i bygninger der er underlagt beredskabslovens 33 stk. 2 nr. 2. øvrige områder eller bygninger hvor der enten er særlig brandfarlige forhold, samles mange mennesker, eller hvor store værdier er udsat for ødelæggelse. Der skal gennemføres brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn af bygninger eller områder i det fri, der benyttes til: Forarbejdning, opbevaring og eller salg af fyrværkeri. Forarbejdning og eller oplag af træ. Forarbejdning og eller oplag af plastic. Forarbejdning eller oplag af mel.

5 Produktion og eller oplag af brandfarlige væsker og eller forbrugstankanlæg. Sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker. Forarbejdning og eller oplag af korn og foderstoffer, herunder landbrug. Oplag og eller distribution af F-gas, herunder F-gasflasker. Oplag af halm, herunder landbrug og halmvarmeværker. Bearbejdning af papirvare, tekstiler, tæpper, gummi, tobak eller sukker. Fremstilling af stearinlys, tovværk, tagpap, asfalt eller tjære. Oplag af kolonialvare, papirvare, tekstiler, tæpper, tovværk, gummi eller tagpap. Opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter. Produktion, opbevaring og salg af fyrværkeri. Opbevaring af ammoniumnitratholdige produkter med højt nitrogenindhold. Opbevaring af chlorater og perchlorater. Opbevaring af visse former for nitrocellulose. Opsætning af neonskilte. Redningsberedskabet skal foretage en vurdering af eksplosionsfarlige områder i forbindelse med: Produktioner og eller oplag der kan medføre støv. Produktioner og eller oplag der kan medføre brandfarlige dampe. Produktioner og eller oplag der kan medføre gasudslip. Redningsberedskabet skal gennemføre analyse og vurdering samt udstede tilladelser til og foretage brandsyn af: Overnatninger. Cirkusforestillinger. Kræmmermarkeder. Salgsområder. Byfester. Festivaler. Større musikarrangementer. Opstilling af forsamlingstelte, forsamlingspavilloner, udlejningstelte (alle med plads til over 50 personer) (reglerne gælder også for privatpersoner og privat indkøbte telte). Opstilling af teltlejre. Opstilling af midlertidige campingområder. Virksomheder med risiko for større uheld med farlige stoffer. Redningsberedskabet skal herudover vurdere om der skal iværksættes forebyggende foranstaltninger, der kan sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder samt sikring af værdier indenfor områder, som ikke er reguleret af de øvrige regelsæt. Der skal gennemføres brandsyn af følgende bygninger, der bliver byggesagsbehandlet af byggesagskontoret i teknisk forvaltning: Vuggestuer, børnehaver og øvrige daginstitutioner med mere end 10 sovepladser eller over 50 personer Skoler med mere end 10 sovepladser eller over 150 personer Forsamlingslokaler til mere end 150 personer (visse forsamlingslokaler, herunder ældre byggerier er det ved mere end 50 personer). Hoteller, plejehjem, hospitaler, spejderhytter, pensionater, moteller, udlejningshuse/-hytter/- sommerhuse og lign. med mere end 10 sovepladser Butikker større 600m2 eller med plads til mere end 150 personer

6 Redningsberedskabet skal endvidere føre tilsyn med de brandforebyggende foranstaltninger på campingpladserne, ligesom redningsberedskabet fører tilsyn med afbrændinger. Som følge af cirkulære nr af 5. august 1965 om brandværnsforanstaltninger i sommerhusområder i plantager og lignende steder, skal redningsberedskabet optage dialog med grundejerforeninger om hvilke brandværnsforanstaltninger der kan iværksættes. Herudover er der en række øvrige opgaver der ofte er en blanding af forebyggende, afhjælpende og logistiske opgaver. Udarbejdelse af struktur for den samlede kommunale beredskabsplan. Fungere som sparringspartner for de øvrige kommunale områder ved udarbejdelse af deres afsnit i den samlede kommunale beredskabsplan samt fungere som bindeled og samlende organ ved den endelige færdiggørelse Udarbejdelse af mødeplaner og alarmeringsplaner for særlige objekter såsom godser, herregårde, store virksomheder, særlige farlige virksomheder, plejehjem, hospitaler, store kontorbygninger, særlige brandfarlige eller eksplosionsfarlige eller giftige oplag, digebrud, skibsulykker m.v. Udarbejdelse af selvstændige beredskabsplaner for orkan, snestorm, oversvømmelser, indkvartering, strømsvigt og lig. Administration af lov om beskyttelsesrum. Udarbejdelse implementering og vedligeholdelse af risikobaseret redningsberedskab. Udarbejdelse og administration af kontrakter med private og offentlige institutioner samt frivillige organisationer jf. beredskabsloven. Administration og kontrol af entreprisebrandvæsnet, herunder udarbejdelse af kortmateriel, opdeling af slukningsområder, sammensætning af assistanceenheder og lign. Planlægning, drift og vedligeholdelse af brandhanenettet, herunder udarbejdelse af vandforsyningskort, skylning af brandhanerne 2 gange årligt samt maling og udskiftning af brandhaner. Udarbejdelse og gennemførelse af forebyggelseskampagner jf. beredskabsloven, såsom kampagner om børn og brand, ældre og brand, undgå brand i boligen, undgå brand på virksomheden m.v. Undervisning af kommunale institutioner i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Uddannelse, hvervning og administration af frivillige. Planlægning og varetagelse af det afhjælpende beredskab der ikke dækkes af entreprisekontrakten som eks. indkvarterings- og forplejningsberedskabet, stormflodsberedskabet, beredskab til større redningsopgaver, stabsberedskab, beredskabsfagligt kommunikationsberedskab. Deltagelse i indsatsledervagten og bagvagt/chefvagt Møder med brandfolkene på de 6 brandstationer. Administration vedr. private og offentlige bedriftsværn. Deltagelse i nytårsparader, receptioner, fødselsdage m.v. Klargøring til og oprydning efter møder. Indkøb og vedligeholdelse af mundering, personlig udrustning og værnemidler. Indkøb og vedligeholdelse af indsatsmateriel, inventar m.v. Rengøring og indvendig vedligeholdelse af bygninger. Flytning af materiel.

7 Henvisninger: Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. april 2004, Beredskabsloven Lovbekendtgørelse nr. 139 af 24. maj 1972, Fyrværkeriloven Lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, Lov om beskyttelsesrum Bekendtgørelse nr. 161 af 26. april 1985 om brandfarlige væsker Bekendtgørelse nr. 590 af 26. juni 2003 om klassifikation af eksplosionsfarlige områder Bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 om F-gas Bekendtgørelse nr. 522 af 17. oktober 1978 om sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker Bekendtgørelse nr. 305 af 30. september 1944 om opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter Bekendtgørelse nr. 523 af 17. oktober 1978 om træbearbejdning og træoplag Bekendtgørelse nr. 76 af 23. februar 1981 om plast Bekendtgørelse nr. 77 af 23. februar 1981 om korn- og foderstofvirksomheder Bekendtgørelse nr. 614 af 3. december 1982 om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel Bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag Bekendtgørelse nr. 996 af 27. november 1996 om opbevaring af visse former for nitrocellulose Bekendtgørelse nr. 997 af 27. november 1996 om opbevaring af chlorater og perchlorater Opbevaring af faste ammoniumnitratholdige produkter med højt nitrogenindhold Bekendtgørelse nr. 196 af 21. marts 1990 om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, skoler, daginstitutioner og butikker Bekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 2003 om brandsyn Bekendtgørelse nr. 553 af 21. juni 2001 om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet Bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser. Bekendtgørelse nr af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelse nr. 252 af 21. maj 1975 om brandværnsforanstaltninger i ældre hoteller mv. (er fortsat gældende trods anden visning på Bekendtgørelse nr. 117 af 1. april 1963 om forbud mod balloner med brændbare luftarter (er fortsat gældende trods anden visning på Bekendtgørelse nr. 66 af 27. marts 1961 om brug af ild og lys Cirkulæreskrivelse nr af 5. august 1965 om brandværnsforanstaltninger i sommerhusbebyggelser i plantager og lignende områder. Bekendtgørelse nr. 900 af 7. december 1999 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Bekendtgørelse nr af 9. november 2005 om fremstilling, opbevaring og anvendelse m.v. af fyrværkeri og andre pyrotekiske artikler Bekendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993 om fjernelse af betondækningsgrave Bekendtgørelse nr. 142 af 15. marts 1996 om kommunale beskyttelsesrumspuljer