Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Transkript

1 Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet i et antal bilag. Opgaverne for de kommunale beredskaber er igennem de sidste ca.10 til 15 år blevet stadigt mere komplekse ligesom forventningerne til hvilke opgavetyper de kommunale beredskaber skal kunne løse er steget markant de sidste 5 til 10 år. I løbet af en overgangsperiode på 2 år fra 2005 til 2007 overgik de kommunale beredskaber fra centralt fastsatte dimensioneringsregler til kommunalt fastlagte serviceniveauer. De enkelte kommunale beredskaber skulle herefter være afpasset de lokale risici og imødegåelsen af deres konsekvenser. På lige fod med det afhjælpende beredskab har opgavesættet også på det forebyggende område været igennem en omlægning, gående fra en stringent kontrollerende og påbudsbetragtende myndighedsrolle til den vidensformidlende pædagogiske indgangsvinkel med gensidig forståelse og erkendelse for øje. I samme periode er der blevet rettet et stadigt større fokus på anvendelsen af frivillige i redningsberedskaberne, hvilket betyder at der skal rekrutteres, uddannes og administreres langt flere frivillige end tidligere. Netop brugen af de frivillige og den ressource de kommunale redningsberedskaber herigennem råder over, er et af de afgørende grundlag for at redningsberedskaberne fortsat kan levere samfundsøkonomiske fornuftige løsninger og/eller bidrag til løsninger på en lang række af de akutte kommunale indsatser. Hertil kommer at brugen af frivillige ikke blot er forventet i tankegangen bag Beredskabsloven, men direkte indskrevet i flere af lovens, hvorfor også de frivillige er tiltænkt en plads i de kommunale beredskabskommissioner. De to kommuner dækker tilsammen ca. 4 % af Danmarks geografiske udstrækning, men kun ca. 2 % af befolkningen. Samtidigt med dette er de to kommuners borgere og virksomheder spredt jævnt ud over det samlede areal, som følge af den tidligere historiske kommunale opdeling, hvor alle de små kommuner havde hver der hovedby. Samlet set betyder dette at der stilles de samme store krav til alle afdelinger af kommunernes beredskab, både det forebyggende og det afhjælpende. Beredskaberne kan betragtes som det offentliges lovpligtige forsikring til at kunne medvirke til forebyggelse af ulykker og katastrofer såvel som have en mulighed for at kunne iværksætte en, i forhold til lokale risici og lokale politiske fastlagte serviceniveauer, forsvarlig førsteindsats efter en ulykke eller en katastrofe. Ligesom de også efterfølgende skal kunne varetage kommunens koordinerende indsats i forhold til det videre indsatsforløb.

2 I henhold til Beredskabslovens 12 skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det er dog et kommunalt politisk ansvar at definere hvilke opgaver der specifikt skal vurderes som redningsberedskabets og på hvilket niveau disse skal løses (serviceniveau). Brandvæsnet forestår således løsningen af en række kommunale opgaver der som standard er fastlagt som Brandvæsnets ansvarsområder. Her tænkes specifikt på brandslukning, redningsindsatser og akutte miljøuheld med farlige stoffer. Modsat tidligere, hvor ovenstående blev betragtet som det afgrænsede område det kommunale brandvæsen skulle agere indenfor er der i dag en forventning om at de kommunale Brandvæsner enten forestår den samlede indsats, levere en væsentlig del af indsatsen eller varetager den kommunale koordinerende og ledelsesmæssige rolle i en lang række andre situationer, hvad enten de kan tilskrives Beredskabslovens brede formulering eller at opgavesættet beskrives i andre lovgivninger. Brandvæsnet skal således i dag kunne yde en kommunal koordinerende og ledelsesmæssig opgaveløsning når det drejer sig eks. akutte indsatser overfor oversvømmelser, olieforureninger, storm og orkan og vinterhjælp til hjemmeplejen. Opgavesættet beskrives i kommunernes Risikobaserede dimensionering. Organisatoriske forhold. Lolland-Falster Brandvæsen organiseres som et fælleskommunalt selskab jfr. Lov om Kommuners styrelse 60 hvori det fastlægges at to eller flere kommuner kan indgå i et fællesskab, efter godkendelse af tilsynsmyndigheden, om løsning af specifikke opgaver. Brandvæsnets daglige ledelse varetages af en Beredskabschef og en Brandchef. I administrative forhold refererer Beredskabschefen til de 2 kommuners direktioner i enkeltkommuneanliggender og til administrationskommunens direktion i fællesanliggender for beredskabet Kommune er administrationskommune således at IT platform, HR, lønkontor, økonomisystemer, arbejdsmiljø m.v. er forankret i kommunes centrale administration. Det skal sikres at personalepolitiske tiltag i begge kommuner er tilgængelige for Brandvæsnets medarbejdere. Dette kan eksempelvis være adgang til fælles indkøbsordninger for personale, personaleforeningernes sommerhusudlejning, sundhedstiltag m.v. Fysisk placering af brandvæsnets administration, undervisningslokaler, garageanlæg m.v. Lolland-Falster Brandvæsens hovedadresse er Lolland-Falster Brandvæsen råder over to fysiske adresser hvor der er indrettet administration, garager, depoter til beredskabsmateriel, værksted, undervisningslokaler og personalefaciliteter.

3 Af hensyn til den daglige drift og mulighed for hurtig og sikker indsættelse af det supplerende beredskab, skal der fastholdes faciliteter i begge kommuner der til fulde lever op til de til enhver tid gældende dimensioneringer og serviceniveau. Lolland- Falster Brandvæsens fysiske adresser. Guldborsund kommune Ndr. ringvej 6, 4800 Nykøbing F. Der rådes endvidere over et antal arbejdspladser på Kommunens Rådhus til forbyggende afdeling. Lolland Kommune. Skibevej Maribo Herudover rådes der over et kontor på Falck stationen i Nakskov, hvor den vagthavende indsatsleder vest kan arbejde fra i dagtimerne. Her er også mulighed for overnatning i påkommende tilfælde. Herudover rådes der i de to kommuner over et antal garagebygninger og lagerlokaler til materiel m.v. Lokaliteternes udvendige vedligeholdelse er i dag placeret hos de to kommuners ejendomsenheder / -centre, hvorimod de to beredskaber hver især er ansvarlige for den daglige indvendige vedligeholdelse samt vedligeholdelse af udvendige friarealer. Da begge beredskaber i øvrigt har brugs og råderet over de enkelte bygninger uden at betale leje, synes det at være optimalt at Lolland-Falster Brandvæsen fremover fortsætter med at bruge de tildelte lokaliteter på uændrede vilkår. Fastansat personale. Tjenestemands ansatte opretholder deres ansættelse i de respektive kommuner; men udlånes til Lolland-Falster Brandvæsen. Øvrigt personale overføres til Lolland-Falster Brandvæsen. Personalet indplaceres efter forhandling med de faglige organisationer. Den enkeltes ansættelsesbrev skal ændres således at det fremgår at medarbejderen er ansat/tnestegørende ved Lolland-Falster Brandvæsen med tjeneste samme sted. Lolland-Falster Brandvæsen skal til stadighed råde over en medarbejderstyrke der modsvare de opgaver der er beskrevet i den risikobaserede dimensionering. Ud over denne medarbejderstyrke, kan der ansættes medarbejdere til specifikke opgaver som kan ligge uden for den egentlige dimensionering. Disse medarbejdere skal kunne finansieres inden for det godkendte budget ved særskilt bevilling eller ved indtægtsdækket virksomhed.

4 Daglige akutte beredskab. Lolland-Falster Brandvæsens beredskab til at løse almindeligt forekommende brand, redning og miljøopgaver, er organiseret via brandkontrakter indgået imellem de respektive kommuner og Falcks Redningskorps. Herudover er der i Lolland Kommune, brandstationer i Stokkemarke samt på Femø, Fejø og Askø. Disse brandstationer drives af Lolland-Falster Brandvæsen med leverance af køretøjer fra Falcks Redningskorps. Dette er fastlagt i den gældende brandslukningskontrakt. De nuværende brandkontrakter er gældende i følgende tidsrum. Lolland Kommune 01/ til 31/ Guldborgsund Kommune 01/ til 31/ Ved udløb af kontrakterne eller ved behov for ændringer, tilpasninger eller tillæg til kontrakterne påhviler det Lolland-Falster Brandvæsens ledelse at udarbejde et forslag til den fælle Beredskabskommission, som beskriver hvordan den fortsatte drift af det daglige akutte beredskab kan organiseres. Supplerende beredskab. For at sikre at der til stadighed er tilstrækkeligt mandskab og materiel til at løse brand, redning og miljøopgaver ud over de dagligt forekommende, er der et behov for at råde over et supplerende beredskab. Behovet for et supplerende beredskab er en nødvendighed da den geografiske placering af Lolland og Falster har den konsekvens at der kun er nabo mod nord og at egentlige assistance styrker, skal hentes i Næstved. Da assistancebehov oftest opstår ved vejrbestemte situationer vil der erfaringsmæssigt være mange andre der har assistance behov og som følge deraf vil mulighederne være begrænsede. Der er samtidig den risiko, at det ikke er muligt at bringe assistancestyrker frem pga. vejrsituationen. Behovet for at kunne indsætte ekstra materiel og mandskab er blevet særdeles tydeligt efter nedlæggelsen af Støttepunkberedskabet i Nykøbing F. Efter nedlæggelse af Støttepunktberedskabet er der et beredskabsmæssigt hul der skal dækkes da der blev fjernet ikke ubetydelige materiel resurser. Disse mangler skal forsøges genetableret og dette gøres bedst og billigst med en stærk frivillig styrke. På den baggrund er der et stort behov for at råde over supplerende mandskab og materiel. Denne opgave løses i Lolland-Falster Brandvæsen med en frivillig styrke og materiel centralt placeret i de to kommuner. Opgavesættet der skal løses, ud over de daglige opgaver er særdeles omfattende. Disse er nærmere beskrevet i bilag. Frivillige er helt grundlæggende for at opretholde et supplerende beredskab i Lolland- Falster Brandvæsen.

5 Betingelsen for at kunne rekruttere, uddanne og fastholde en slagkraftig og velmotiveret styrke, er en tæt tilknytning til Brandvæsnets daglige drift, godt, velfungerende og tidssvarende materiel. Herudover skal det sikres at den frivillige styrke kan tilbydes den nødvendige uddannelse, gode fysiske rammer samt meningsfyldte opgaver. Dimensioneringen af det supplerende beredskab fremgår af den samlede risikobaserede dimensionerings for de to kommuner. Indsatsledelse. Lolland-Falster Brandvæsen opretholder en indsatsledervagt med p.t. 4 indsatsledere i vagt på døgnbasis. Indsatslederne har ansvaret for den tekniske indsats ved brand, redning og miljøopgaver. Ved større indsatsopgaver er indsatslederen en del af den samlede skadesledelse sammen med Politiet og præhospitalt beredskab. Indsatsledernes opgaver, ansvar og forpligtigelser er beskrevet i Instruks for indsatsledere. Såfremt indsatslederne skønner det nødvendigt, kan de til enhver tid kontakte brandvæsnets daglige ledelse for hjælp eller fremmøde. Vandforsyning til brandslukning. Jf. Beredskabsloven har kommunerne pligt til at sikre en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. For at vurdere om vandforsyningen er tilstrækkelig, skal den planlægges ud fra beredskabernes risikobaserede dimensionering, således at beredskabet kan levere den til enhver tid fornødne vandforsyning til de fastlagte risici. Antallet af brandhaner til den kommunale vandforsyning til brandslukning blev tidligere fastlagt ud fra en bekendtgørelse, som medførte at der i bymæssig bebyggelse skulle opsætte en brandhane pr. 150 meter. Som følge af denne tidligere bekendtgørelse råder både Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune over et forholdsvist stort brandhanenet med mange utidssvarende brandhaner, der er op mod 60 år gamle. Samtidigt med at brandhaner har en høj alder er de ofte placeret på tilsvarende utidssvarende vandforsyningsledninger. Mange brandhaner har derfor en vandydelse på under 400 liter/min. som i dag regnes for det absolutte min. af vandydelse, til opstart på slukningsarbejdet ved en gennemsnitlig brand. En udskiftning af de eksisterende brandhaner er ikke en mulig option, da det førnævnte vandledningsnet, i lighed med brandhanenettet, ikke er tidssvarende. En række vandværker planlægger at reducere dimensionen på en række udvalgt vandledninger. Dette vil yderligere reducere muligheden for at få tilstrækkelig vandforsyning til, at det er hensigtsmæssigt at etablere nye brandhaner eller fastholde nuværende brandhaner Hertil kommer at udskiftning af brandhaner kan koste op imod kr. stk. og med små brandhaner på hele Lolland-Falster vil dette medføre en særdeles stor ekstra udgift for de to kommuner. For at opretholde beredskabslovens krav til kommunerne om en tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, skal Lolland-Falster Brandvæsen i samarbejde med de lokale vandværker og kommunernes forsyningsselskaber etablere gode og centralt placered vandforsyningssteder, som har en stor ydelse.

6 Brandhaner som ikke længere lever op til de krav der stilles bliver nedlagt og fjerne i takt med at der skal udføres ledningsarbejde som gør at der skal foretages opgravninger omkring brandhanerne. Brandvæsnets fremtidige vandforsyning til brandslukning baseres på et passende antal tankvogne sammen med vandforsyningssteder placeret tæt på de enkelte vandværker eller brandhaner med stor ydelse på hovedvandledningerne. Ved at vælge denne taktik sikres der en høj kontinuerlig vandforsyning til den enkelte indsatsopgave. En vandforsyning bliver via tankvognsdriften uafhængig af evt. ledningsbrud, underdimensionerede vandledninger el. lign. forsyningsmæssige problemstillinger, der kan opstå under en slukningsindsats. Det nøjagtige antal af tankvogne og vandforsyningssteder vil fremgå af den risikobaserede dimensionering for de to kommuner. Der kan med fordel rekognosceres for brugbare åbne vandsteder som kan anvendes til fyldning af tankvogne ved meget store og vandkrævende brandindsatser. Risikobaseret dimensionering. Lolland-Falster Brandvæsen udarbejder en samlet risikobaseret dimensionering som er gældende for de to kommuner. Den risikobaserede dimensionering skal revideres mindst en gang i hver valperiode. Det fastlagte og godkendte serviceniveau er grundlaget for Lolland-Falster brandvæsens samlede drift Kursusvirksomhed/brandskole. Lolland-Falster Brandvæsen udbyder kurser til kommunale enheder og andre interesserede. Kursusvirksomheden kan eksempelvis omfatte kurser i elementær brandbekæmpelse, førstehjælp eller andre kursustyper som relatere sig til beredskabs eller forebyggelsestiltag. Herudover tilbydes der kurser for Brandvæsnets faste, deltidsansatte og frivillige personel grupper. Denne kursusvirksomhed opbygges som en egentlig brand og redningsskole hvor også private redningskorps og andre med behov for beredskabsfaglige uddannelser kan deltage. Målet er at opbygge en kursusafdeling hvor alle uddannelses aktiviteter skal samles. Kursusafdelingen vil også få til opgave at udarbejde materiale til forskellige typer af forebyggelsestiltag. Dette kan være målrettede tiltag i forhold til feks. boligforeninger grundejerforeninger, grupperinger af virksomheder, specifikke borgergrupper, eller forebyggelsestiltag af mere bred karakter.

7 Økonomi. Idet både Lolland og Guldborgsund Kommuner benytter Falck som den primære leverandør på det akutte afhjælpende beredskab, og beredskabernes øvrige strukturer er stort set ens, er det muligt at sammenligne de to beredskabers budgetter ud fra nogle få overordnede principper. Budgettallene kan således deles op i følgende hovedgrupper: Falck kontrakt (inkl. egen akut dækning Lolland Brandvæsen for dele af Lolland Kommune) Supplerende beredskab, herunder frivillige, køretøjer, materiel mv. Fast mandskab, herunder vagtbetaling, bygninger, administration, IT, TLF, møder, kurser mv. Økonomien for Lolland- Falster Brandvæsen skal afspejle den til enhver tid gældende godkendte Risikobaserede dimensionering her under det politiske fastlagte serviceniveau. Budgettet udarbejdes og godkendes af den fælles beredskabskommission hvert år. Der fastlægges budget procedure som læner sig op af de deltagende kommuners budget procedure. Budgettet godkendes af de deltagende kommuners byråd. Oversigt over nuværende økonomi er vedlagt som bilag til virksomhedsplanen.