Frikirkenet og ISOBRO

Transkript

1 Møde for kasserere og administratorer i samarbejde mellem Frikirkenet og ISOBRO Skat, moms, rabat, indsamlingsetik, indkøb og bestyrelsesansvar Robert Hinnerskov, generalsekretær Mette Holm, sekretariatschef

2 Hvem er vi? ISOBROs formål er at styrke medlemsorganisationerne, fremme deres fælles interesser under hensyntagen til det enkelte medlems selvstændighed og handlefrihed og at virke for en sund og samfundsansvarlig udvikling af indsamlingssektoren, således at medlemmerne på bedst mulig måde kan løse deres opgaver. Gensidig præsentation

3 Gaver 8A; ,- / ,- / bundgrænse 500,- fjernes i ,3 Virksomhedsdonationer

4 Indberetning 20. januar 2010 Fuldmagtsforhold Korrektioner i indberetning? Hvad gør man?

5 Fri for moms Almennyttige foreninger og organisationer, som fx ISOBRO s medlemsorganisationer, helt kan fritages for at være momsregistreret og dermed slippe for at opkræve moms. Ikke konkurrencefordrejning Overskuddet anvendes fuldt ud til foreningen Aktiviteten ikke af forretningsmæssig karakter Overskuddets anvendelse dokumenteres

6 Fri for moms - eksempler Annonceindtægter i foreningens medlemsblad / informationsmateriale Sponsor- og reklameindtægter Basar, loppemarked, event, koncert, festival eller en sommerfest Salg på foreningens steder Salg af mad- og drikkevarer m.v. i forbindelse med afholdelse af et foreningsarrangement Salg af badges, tørklæder, trøjer, uniformer, udstyr, rekvisitter, julemærker, kort m.v. Salg af foreningens blade, bøger og andre publikationer, diverse videokassetter o. lign. Salg af varer og ydelser til foreningens medlemmer og sympatisører.

7 Momsfritagelse i fremtiden? EU-Kommissionen anlægger sag Momssystemdirektivets artikel 132. Momslovens 13, stk. 1, nr. 22, fritager varer og ydelser leveret af almenvelgørende eller almennyttige foreninger. Kommissionen mener det er for bredt og omfatter andre organer end dem, der er momsfritaget efter momssystemdirektivet.

8 Momsfritagelse i fremtiden? EU-Kommissionen anlægger sag Momslovens 13, stk. 1, nr. 19, fritager varer leveret af genbrugsbutikker. Kommissionen finder, at denne bestemmelse er i strid med momssystemdirektivet, fordi direktivet kun tillader fritagelse for varer og ydelser leveret af momsfritagne almenvelgørende organer m.v. i forbindelse med konkrete, lejlighedsvise indsamlingsarrangementer.

9 Momsfritagelse i fremtiden? EU-Kommissionen anlægger sag Momslovens 13, stk. 1, nr. 18, fritager levering af varer og ydelser i forbindelse med konkrete arrangementer, når overskuddet udelukkende anvendes til almennyttige formål. Kommissionen finder, at momsfritagelsen er for vidtgående, fordi det efter momssystemdirektivet er en betingelse, at overskuddet anvendes til arrangørens egen fordel, ligesom Kommissionen anser begrebet almenvelgørende m.fl." for at være for bredt, idet momssystemdirektivet indeholder en præcis afgrænsning.

10 Købsmoms en kompensationsordning - Betingelser for at søge momskompensation - Opgørelse af momsgrundlaget, herunder stigning i momsomkostninger - Hvad er investeringsgoder og udgifter af ekstraordinær karakter? - Beregning af egenfinansieringsgraden - Beregning af momskompensationsbeløbet - Gode råd

11 Betingelser for at søge momskompensation - Organisationer godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 - Kun momskompensation for godkendte CVRnumre - Godkendte underafdelinger skal søge særskilt - Momsomkostninger afholdt til de almenvelgørende, momsfrie aktiviteter - Stigning i momsomkostninger fra basisåret 2004 til ansøg-ningsåret

12 Opgørelse af momsgrundlag for basisåret 2004 Momsbelagte omkostninger - Regulering for investeringsgoder - Regulering for betydelige udgifter af ekstraordinær karakter - Moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler = Momsgrundlag for basisåret. UDELADES

13 Opgørelse af momsgrundlag for ansøgningsåret Momsbelagte omkostninger - Moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler = Momsgrundlag for ansøgningsåret

14 Stigning i momsomkostninger Momsgrundlag for ansøgningsåret - Momsgrundlag for basisåret 2004 = Stigning i momsomkostninger SKAT fastlægger basisåret

15 Hvad er investeringsgoder? - Maskiner, inventar og andre driftsmidler hvis købspris overstiger kr. eksklusiv moms pr. aktiv - Fast ejendom, herunder til- og ombygningsarbejder eller moderniseringsarbejder (ingen værdigrænse) - Reparation og

16 Hvad er ekstraordinære omkostninger? Udgifter af et omfang, som set i forhold til organisationens samlede økonomi udelukker organisationen for momskompensation i en længere årrække. SKAT har ikke defineret begrebet, men foretager en særskilt vurdering.

17 Beregning af egenfinansieringsgraden Private indtægter og momsfrie indtægter x 100% Samlede indtægter (undtaget momspligtige indtægter) Medtages i både tæller og nævner: Kapitalafkast Momsfrie huslejeindtægter Midler modtaget som modydelse for konkret leverance til det offentlige

18 Beregning af momskompensationsbeløbet Momskompensation = Stigning i momsomkostninger x egenfinansieringsgrad

19 Gode råd - Systemoptimering, herunder oprettelse af momskoder - Gemme dokumentation for basisåret Vurdering af den juridiske struktur - Assistance fra revisor

20 ISOBRO s rabataftaler Forsikring Software Microsoft, økonomisystemer mv. Hardware I2I E-conomic

21 Fundraisinguddannelsen.dk Første optag til februar 2010 Frist for tilmelding 3. januar 2010 Giverloyalitet (!) Indtægtsundersøgelsen

22 Indtægtsundersøgelsen For eksempel er der stor vækst i økonomien hos dyrevelfærds-, nødhjælps- og udviklingsorganisationer, mens de kirkelige organisationer nu oplever en lille nedgang i indtægterne. Set over fem år er denne såkaldte egenfinansiering steget med 547 millioner kroner eller 33 procent.

23 ISOBRO s indsamlingsetik Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed - den glade giver Den glade giver er den giver, som ikke bliver presset eller krænket, men som frivilligt giver sin gave og ikke efterfølgende får grund til at fortryde det. Derfor har organisationerne pligt til at sikre, at der udvises respekt for enhver givers integritet og handlefrihed.

24 ISOBRO s indsamlingsetik Offentlighed og åbenhed om formål, ledelse og økonomi - den åbne dørs princip Den åbne og imødekommende organisation er fair. Den giver bidragyderen mulighed for at forstå, hvordan hans eller hendes penge anvendes. Den åbne og imødekommende organisation skaber tillid og har lejlighed til at profilere sig. Den kan vise med hvilken omhu og professionalisme, den opfylder sine formål og administrerer bidragydernes penge. Den kan også vise, at det værdimæssige grundlag, den bygger på, har konsekvens og gør, at man selv føler sig forpligtet til at handle etisk forsvarligt.

25 ISOBRO s indsamlingsetik Troværdighed vedrørende formål, indsamling og brug af indsamlede midler - den redelige kommunikation Troværdighed er her overensstemmelse mellem budskaberne i indsamlingsmaterialet og de indsamlede midlers faktiske anvendelse. Det er en kommunikationsetik, som bygger på begreberne gennemsigtighed og sandfærdighed.

26 ISOBRO s indsamlingsetik Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for Det vil være væsentligt for enhver organisation at gennemtænke nedenstående emner og formulere retningslinier på de enkelte områder. Devisen skal være, at har man et arbejdsområde, skal man også formulere retningslinier herfor. Omfanget heraf kan variere meget afhængig af organisationens særkende og størrelse. Udgangspunktet for enhver organisations virke skal være, at alt, hvad der foregår i organisationen, skal kunne tåle dagens lys, såvel set med eventuelle kontrollerende myndigheders øjne (fx Told & Skat) som med offentlighedens øjne (givere, journalister m.m.). De udarbejdede retningslinier skal på forlangende udleveres til medlemmer, bidragydere, kunder, pressen, offentlige myndigheder m.fl.

27 Nævnet Indsamlingsetisk Nævn består af 3 personer med personlige stedfortrædere: Advokatrådets formand, Sys Rovsing, Nævnets formand (billedet) Fhv. minister og fhv. formand for Folketinget, Erling Olsen Direktør i AIDS-Fondet Henriette Laursen Nævnet vil på grundlag af konkrete klager fra givere, organisationer eller andre træffe afgørelse ved almindelig stemmeflerhed i den enkelte sag. Nævnets afgørelser skal være begrundede og skriftlige. Afgørelser offentliggøres.

28 Kontrollanten ISOBRO s bestyrelse påser, at medlemsorganisationerne efterlever de under A, inklusiv anneks, givne retningslinier Konkrete spørgsmål kan forelægges Det Indsamlingsetiske Nævn efter de for Nævnet fastsatte regler ISOBRO s bestyrelse påser, at medlemsorganisationerne har udarbejdet de under B nævnte retningslinier

29 Bestyrelsesansvar 1. Ansvarsfordelingen på økonomiområdet 2. Regnskabsmæssige problemstillinger 3. Hvad kan der stilles af spørgsmål til og hvad skal man som bestyrelsesmedlem især være opmærksom på?

30 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - bestyrelsen Overordnet ansvarlig for ledelsen af organisationen Ansvarlig for at organisationen overholder lovgivningen Ansvarlig for at der er tilstrækkelig likviditet til gennemførelse af drift, hvilket dokumenteres med budgetter Ansvarlig overfor tilsyn (ved driftsoverenskomstpartnerne) Ansvar for planlægning af organisationens drift, budgetlægning og regnskabsførelse Erstatningsansvar for økonomiske tab som følge af kritisable dispositioner og forsømmelighed ligesom for medlemmer af andre typer af bestyrelser

31 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - bestyrelsen Ansvar for at bogføring og formueforvaltning kontrolleres, og at det nødvendige grundlag for revision er til stede Revisionsprotokollen skal underskrives Ansvar for etablering af hensigtsmæssige forretningsgange samt registrerings- og kontrolsystemer, der sikrer, at tilsigtede og utilsigtede fejl opdages og korrigeres Ansvar for at der hvert år udarbejdes en årsrapport Ansvar for at revisor har adgang til samtlige de oplysninger, som revisor anser for nødvendige for løsning af opgaven

32 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - bestyrelsen Formueforvaltning (sparsommelighed) Ansvar for overholdelse af budgetter Forskelle i indflydelse på budgetter (driftsoverenskomster) Ansvar ændres ikke af at ekstern part er regnskabsfører Ansvar for ansættelse og afskedigelse af daglig leder (direktør, generalsekretær, forstander)

33 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - bestyrelsesmedlemmet Sætte sig ind i vedtægter Forstå regnskabsprocessen, herunder kontrolmiljø f.eks. 1 gang årligt Forstå væsentlige regnskabsprincipper (f.eks. gaver, projekttilskud) Alle væsentlige forhold og informationer refereres skriftligt og præcist i mødereferater i forhandlingsprotokollen bl.a. med beskrivelse af bestyrelsens beføjelser til daglig leder, hvilket giver sikkerhed for alle parter. Eventuelle uoverensstemmelser refereres.

34 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - bestyrelsesmedlemmet Forhandlingsprotokollen underskrives Forretningsorden med opgavefordeling Skriftlige forretningsgange på væsentlige områder med tilstrækkelige indbyggede interne kontroller Sikre sig at forventninger til fremtiden dokumenteres af budgetter (incl. likviditet) Spørg indtil man forstår sammenhænge Læs revisionsprotokollen Spørg til revisors vurdering af kontrolmiljø, hvis ikke der er skrevet herom i revisionsprotokollen

35 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - daglig leder Daglig ledelse Information af bestyrelse om alle relevante forhold Ajourført bogholderi, herunder at bogføring sker i henhold til lovgivningens regler, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde ved at etablere et pålideligt internt kontrolsystem Opfølgning på budget med forklaring til budgetafvigelser

36 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - revisor Finansiel revision af årsrapport Kontrol af at årsrapporten opfylder lovgivningens og eventuelle vedtægters regnskabsbestemmelser samt relevante regnskabsstandarder, og herunder at vurdere den anvendte regnskabspraksis og de af ledelsen afgivne oplysninger og udøvede regnskabsmæssige skøn Kontrol af at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejl

37 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - revisor Offentlighedens tillidsrepræsentant Forvaltningsrevision (sparsommelighed) Revisionen tager ikke sigte mod at opdage eller rette uvæsentlige fejl og mangler, som ikke medfører en ændret helhedsvurdering af årsrapporten Revisionen giver ikke fuld sikkerhed for at alle fejl eller mangler opdages

38 Ansvarsfordeling på økonomiområdet - revisor Tilsigtede og utilsigtede fejl Tilsigtede fejl eller mangler holdes skjult Ved formodning om tilsigtede fejl vil revisor efter nærmere aftale med bestyrelsen foretage yderligere undersøgelser med henblik på at beeller afkræfte formodningens rigtighed Kontrollere at kasseinstruks og forretningsgange overholdes Forslag til forbedring af forretningsgange

39 Dagsorden Dækning på en bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring Ansvar hæftelse Risiko Præmie Spørgsmål

40 Bestyrelses- og direktionsansvar - dækning I Hvad kan man forsikre sig mod? Ansvar for handlinger eller undladelser som man pådrager sig under udøvelse af sit ledelseshverv. Både simpel og grov uagtsomhed. Sikrede er tidligere, nuværende og kommende ledelsesmedlemmer. Forsikringen dækker (hovedsageligt) formuetab og alle sagsomkostninger. Tillæg til sagsomkostninger på 25 % af summen. Det er en alle mod alle dækning, idet bestyrelsen som udgangspunkt skal sagsøges hver især og forsvares hver især, i princippet mod hinanden og skadelidte.

41 Bestyrelses- og direktionsansvar - dækning Når erstatningsansvar er fastslået så hæfter de ansvarlige personligt (med alt hus, hjem og vovse) og solidarisk for erstatningsbetalingen. Skadelidte kan således frit vælge, hvem der skal erstatte det fulde beløb. Det må derefter afgøres ved regressøgsmål mellem de øvrige, hvordan den endelige fordeling skal være. Man kan ikke forsikre sig mod forsætlige handlinger og handlinger, der foretages for at skaffe sig selv eller 3. mand uberettiget vinding.

42 Risiko 1. Hvad foranlediger krav? Konkurs, gruppesøgsmål, nyetableringer, fusion, fission, opsplitning, frasalg, fyringsrunder/lukninger, manglende overholdelse af lovgivning, fundats eller vedtægter. 2. Hvem? Staten de offentlige myndigheder er langt den største kravstiller.

43 Præmie Afhænger af sum og risikovurdering En sum på 1 eller 2 mio. kr. pr. skade og i alt pr. forsikringsår med tillægsdækning på 25 % til sagsomkostninger vil normalt være tilstrækkeligt for en almindelig ikke-erhvervsdrivende fond eller forening. Tryg tilbyder forsikringen uden selvrisiko Præmie for en sum på 1 mio. kr. fra ca kr. årligt.