Vejledning om momskompensationsordningen.

Transkript

1 Vejledning om momskompensationsordningen. Udarbejdet af: v/ Robert Hinnerskov Deloitte v/ Christian Dalmose Pedersen Lars Loftager Jørgensen Mai Harsem 3. juni 2008

2 Grundlæggende om momskompensationsordningen 2 Hvilke organisationer kan ansøge? 3 Godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 4 Organisationer med godkendte underafdelinger religiøse samfund 5 Hvad er kriteriet for at ansøge? 6 Hvordan opgøres momsgrundlaget? 7 Hvad er basisåret? 8 Hvordan beregnes basisåret, hvis organisationen ikke var etableret eller godkendt i basisåret? 9 Hvilke omkostninger kan holdes uden for basisåret? 10 Hvad defineres som "investeringsgoder"? 11 Hvad defineres som udgifter af ekstraordinær karakter? 11 Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden? 12 Hvilke indtægter er omfattet af begrebet "egenfinansiering"? 12 Hvilken omsætning lægges til grund for beregningen af egenfinansieringsgraden? 13 Hvordan foregår ansøgningsprocessen i praksis? 18 Hvordan udfyldes ansøgningsblanketten? 18 Hvad er en revisorpåtegning? 18 Hvad er fristen for ansøgning? 18 Hvor skal ansøgningsblanketten sendes hen? 18 Hvornår udbetales momskompensationen? 19 Hvem kan man klage til? 19 Efterregulering af udbetalt momskompensationsbeløb? 19 SKAT's kontrolmulighed 20 Praktiske råd og vejledning i forbindelse med ansøgningen 20 Omkostningsfokusering 20

3 2 Grundlæggende om momskompensationsordningen har siden sin dannelse i april 2001 haft købsmomsrefusion som en af sine højest prioriterede målsætninger. har i tæt samarbejde med sine medlemsorganisationer og i løbende dialog med Finansministeriet og Skatteministeriet fået afdækket de problemstillinger og opgaver, som knytter sig til en refusionsordning. har ikke fået den fulde kompensation, der var målet, men det er lykkedes at få indskrevet en ordning i Finansloven fra kalenderåret 2007, som der kan bygges videre på. Deloitte har i det lange forløb bistået med faglig sparring og rådgivning, og s sekretariat har gennem samme proces opbygget en betydelig kompetence på området gennem det omfattende arbejde med ordningen. I efteråret 2005 fremlagde på møder med de finanspolitiske ordførere i Regeringen og i Dansk Folkeparti et notat, der viste, hvor meget de almenvelgørende organisationer årligt betaler i købsmoms af varer og tjenesteydelser, der finansieres af privat indsamlede midler. Notatet byggede på den opgørelse over organisationernes købsmomsudgifter i Danmark, som udgav den 21. marts fik med Finansministeriets hjælp beregnet en opjustering ved anvendelse af nettoprisindekset. Herefter kunne det anslås, at de samlede udgifter udgjorde 236 mio. kr. i moms og 10 mio. kr. i energiafgifter samt, at moms og energiafgifter betalt af privat indsamlede midler kunne anslås til 209 mio. kr. I 2006 havde flere kontakter med Finansministeriet om sagen. Finansministeren udtrykte bekymring om, hvorvidt en kompensationsordning ville være EU-stridigt. Det blev omsider afklaret, at det ikke er i strid med EU-lovgivningen at give organisationerne et kompensationsbeløb. Dette fremgik af Skatteminister Kristian Jensens svar til Folketingets Skatteudvalg af 24. februar 2006 om præciseringer vedrørende finansielle ydelser og momskompensation for velgørende organisationers købsmoms. Det hedder bl.a.: For kort tid siden fik jeg bekræftet EU Kommissionens holdning, og det er dens holdning, at man godt kan give de velgørende organisationer fuld kompensation for deres købsmoms, så længe ordningen ligger uden for momssystemet. havde møde med finansminister Thor Pedersen den 28. juni 2006, hvor en række forhold vedrørende en kompensationsordning blev drøftet. leverede i starten af august 2006 et implementeringsforslag bilagt beregninger til Finansministeriet. fik ikke gennemført sit forslag om fuld kompensation, men finanslovsaftalen for 2007 betød et nybrud. Købsmomsen kom på finansloven, idet der blev åbnet adgang for, at organisationer mv., der

4 3 er godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, kan søge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms afholdt i forbindelse med organisationens almenvelgørende, momsfrie aktiviteter. Formålet med ordningen er at lette de almenvelgørende organisationer mv. for den økonomiske belastning som følge af momsen. Organisationerne kompenseres delvist for stigningen i udgifter til købsmoms, som er sket siden er således et basisår, der skal danne grundlag for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation. Ordningen har virkning fra ansøgningsåret skrev i sit høringssvar i april 2007, bl.a.: (skal) anføre, at foreninger, der i 2004 har afholdt store momsbelagte udgifter, bliver ramt med hensyn til muligheden for i årene efter 2004 at kunne opnå kompensation. finder dette forhold urimeligt". Flere organisationer klagede over dette forhold, og i december 2007 blev en ændret bekendtgørelse sendt i høring. Ændringsbekendtgørelsen er trådt i kraft den 30. maj Det er særligt denne ændring, der har afstedkommet s beslutning om, sammen med Deloitte, at udgive dette materiale til støtte for de almenvelgørende foreningers ansøgning om momskompensation. I Finanslovsaftalen er der afsat beløb til momskompensation for perioden (ansøgningsårene ). I 2007 blev der udbetalt 27 mio. kr., men heraf fragik 10 mio. kr., som fik gennemført som engangsbevilling til brug for organisationernes obligatoriske indberetning af gaver. Fra og med 2008 (ansøgningsåret 2007) vil de ansøgte beløb blive dækket 100%. Af de særlige bevillingsbestemmelser fremgår det, at eventuelt merforbrug optages på forslag til lov om tillægsbevilling... Se Forslag til Finanslov for Finansåret 2008, udgaven af februar Hvilke organisationer kan ansøge? Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutioner mv. samt religiøse samfund (herefter "organisationer"), der er godkendt af SKAT efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, er omfattet af kompensationsordningen. Det betyder, at organisationer, der har ansøgt om at blive godkendt senest den 1. oktober i ansøgningsåret og efterfølgende har fået godkendelse i ansøgningsåret, kan søge om momskompensation. For at kunne søge momskompensation skal organisationen have et CVR-nr. Det skyldes, at SKAT udbetaler momskompensationsbeløbet til en Nemkonto. Det kræver et CVR-nr. at få en Nemkonto.

5 4 Hvis organisationen ikke allerede har et CVR-nr., kan organisationen få et CVR-nr. i Det Centrale Virksomhedsregister på hjemmesiden Til brug for oprettelsen af et CVR-nr. skal organisationen have en digital signatur. Dette kan ligeledes fås på Der skal sendes en ansøgning pr. CVR-nr. Det vil sige, at organisationer med flere forskellige CVRnumre kun kan søge om momskompensation for de CVR-numre, der er godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3. For underafdelinger, der er ikke er særskilt godkendt, men som er omfattet af hovedorganisationens godkendelse, og som har et CVR-nr., fordi de i anden sammenhæng har skullet have en Nemkonto, kan dette principielt betyde, at underafdelingerne ikke kan medtages i hovedorganisationens ansøgning, da ansøgningen i så fald vil omfatte flere CVR-numre. Det bør dog i disse tilfælde være muligt at medtage underafdelingerne alligevel, da det ikke kan være afgørende, at de har et selvstændigt CVR-nr, men derimod at de er omfattet af hovedorganisationens godkendelse. Godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 Nedenfor fremgår et uddrag af Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens 8 A (fradrag for gaver) og 12, stk. 3 (fradrag for løbende ydelser) Kilde: "For at få en 8a godkendelse skal foreningens formål være almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode. Der stilles specifikke krav om anvendelse af midlerne samt om foreningens struktur. Godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3, kan ske, hvis foreningen mv. anvender sine midler til humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Religiøse samfund kan imidlertid godkendes både efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når de generelle krav er opfyldt, og når der er tale om trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer". Se nærmere herom i bilag 3.

6 5 Det forventes imidlertid, at Skatteministeren udsteder nye regler for ovennævnte godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. Det bliver formentlig vedtaget, at organisationer i andre EU/EØSlande kan søge om godkendelse i Danmark. Disse organisationer skal opfylde de samme betingelser, som gælder for de danske organisationer. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår de nye regler vedtages. Organisationer med godkendte underafdelinger religiøse samfund For religiøse samfund med underafdelinger, som er selvstændigt godkendt hos SKAT efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, skal hver godkendt underafdeling særskilt søge momskompensation. Godkendte underafdelingers indtægter og udgifter kan således ikke indgå i hovedorganisationens ansøgningsgrundlag. Har hovedorganisationen også underafdelinger, der ikke er særskilt godkendt, og hvis indtægter og udgifter ikke indgår i hovedorganisationens regnskab, kan hovedorganisationen vælge mellem to opgørelsesmetoder: Momsgrundlaget opgøres for hovedorganisationen inklusive alle ikke-godkendte underafdelinger for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret Momsgrundlaget opgøres udelukkende for hovedorganisationen for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Hovedorganisationen skal altså vælge, om alle ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter medregnes i hovedorganisationens opgørelse, eller om ingen af de ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter medregnes. Det er således ikke muligt kun at medregne nogle af de ikkegodkendte underafdelinger. Hovedorganisationens valg er endeligt. Det vil sige, at hovedorganisationens valg er gældende for alle fremtidige ansøgninger. I forbindelse med valget bør hovedorganisationen overveje, hvordan de ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter vil påvirke hovedorganisations momskompensationsbeløb. Består underafdelingernes indtægter primært af private indtægter, der vil påvirke egenfinansieringsgraden positivt? Eller modtager underafdelingerne primært tilskud, der vil påvirke egenfinansieringsgraden negativt? Se nærmere om beregning af egenfinansieringsgraden nedenfor under "Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden". Momsgrundlaget for basisåret skal opgøres i overensstemmelse med hovedorganisationen valg. Har hovedorganisationen eksempelvis valgt at medtage alle ikke-godkendte underafdelingers moms-

7 6 udgifter i ansøgningen for 2007, skal alle underafdelingers momsudgifter tilsvarende medtages ved opgørelse af momsgrundlaget for basisåret På grund af den korte tidsfrist for ansøgningen for 2006 kan hovedorganisationen ekstraordinært vælge at skifte opgørelsesmetode fra ansøgningsåret 2006 til ansøgningsåret Den opgørelsesmetode, hovedorganisationen vælger ved første ansøgning efter ansøgningsåret 2006, skal bruges ved alle fremtidige ansøgninger. Begrundelsen for denne mulighed er, at den korte tidsfrist for ansøgningsåret 2006 betød, at hovedorganisationerne kunne få tidsmæssige problemer med at nå at opgøre momsgrundlaget for både 2004 og 2006 for alle organisationens aktiviteter inklusive dem, der foregik i lokale afdelinger, og som ikke indgik i årsregnskabet for hovedorganisationen. Hvad er kriteriet for at ansøge? Der kan søges om momskompensation for udgifter til købsmoms, som organisationen har afholdt i forbindelse med de almenvelgørende, momsfrie aktiviteter. Momskompensationen gives for stigningen i organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret i forhold til basisåret 2004 med en andel, der svarer til organisationens egenfinansieringsgrad. Organisationen skal derfor opgøre et momsgrundlag for både basisåret 2004 og for ansøgningsåret. Hvis der har været en stigning i de momsbelagte udgifter fra basisåret til ansøgningsåret, kan organisationen søge om momskompensation. Kompensationen gives dog kun med en andel svarende til egenfinansieringsgraden. Overordnet oversigt over beregning af momskompensationen: I: Først beregnes organisationens momsgrundlag for basisåret 2004 Udgifter til købsmoms - moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler = Momsgrundlaget for beregning af stigning i momsudgifter II: Dernæst beregnes organisationens momsgrundlag for ansøgningsåret Udgifter til købsmoms - moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler = Momsgrundlaget for beregning af stigning i momsudgifter

8 7 III: Herefter beregnes stigningen i organisationens momsudgifter: II: Momsgrundlag for ansøgningsåret I: - momsgrundlag for basisåret 2004 = Stigning i momsudgifter IV: Efterfølgende beregnes organisationens egenfinansieringsgrad: Private indtægter Samlede indtægter (undtaget momspligtige indtægter) x 100% = Egenfinansieringsgrad V: Endelig beregnes momskompensationsbeløbet: Momskompensationsbeløb = III stigning i momsudgifter x IV egenfinansieringsgrad Organisationen kan søge om momskompensation én gang årligt, forudsat at organisationen er godkendt i ansøgningsåret. Hvordan opgøres momsgrundlaget? Ved beregning af momsgrundlaget skal organisationen opgøre udgifterne til købsmoms i henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Udgifterne til købsmoms opgøres efter de almindelige momsregler. Det betyder, at kun udgifter, der er belagt med moms, kan medtages i opgørelsen. Eksempelvis er udgifter til transport, banker og forsikringsselskaber typisk ikke momsbelagte. Derudover kan udgifter, som en momspligtig virksomhed ikke har momsfradragsret for, heller ikke indgå i opgørelsen. Det kan eksempelvis være moms af gaver til personalet og forretningsforbindelser og moms af mad, der serveres til personalet uden opkrævning af betaling. Det bemærkes, at moms af mad, der leveres mod betaling i forbindelse med et arrangement, godt kan indgå i momsgrundlaget. Det samme gælder for moms af mad, der i henhold til organisationens formål gives væk, eksempelvis i form af julekurve, mad til hjemløse mv.

9 8 Endelig kan udgifter, som organisationen i henhold til de almindelige momsregler har ret til fuldt momsfradrag for, ikke indgå i opgørelsen. Dette gælder fx for udgifter, der kan henføres til momspligtige aktiviteter, og for udgifter til varer, der er købt her i landet og er udført til et land uden for EU. Har organisationen på grund af momspligtige aktiviteter fået delvist momsfradrag for fællesomkostninger, skal momsgrundlaget reduceres med den refunderede moms. Ansøgningen om momskompensation følger kalenderåret. Det betyder, at organisationen skal opgøre momsgrundlaget efter kalenderåret, selvom organisationen har forskudt regnskabsår. Organisationer med forskudt regnskabsår skal derfor i forbindelse med ansøgningen om momskompensation periodisere momsudgifterne til kalenderåret 2004 og det kalenderår, der ansøges om. I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet kan det forekomme, at udgifter, der konkret vedrører ét regnskabsår, reelt afholdes i det efterfølgende regnskabsår og medtages i dette årsregnskab. Det kunne eksempelvis være, at en organisation havde modtaget assistance fra en advokat i december 2004, men først fik en faktura på assistancen i slutningen af januar 2005, og at ydelsen derfor først var blevet regnskabsført i I henhold til de almindelige momsregler er det i praksis faktureringstidspunktet, der er afgørende for, i hvilken momsperiode en indtægt eller udgift skal medtages. Hvis en organisation modtager en faktura i ét regnskabsår for en udgift, der reelt vedrører et andet regnskabsår, skal der derfor ikke reguleres for periodeforskydning. Det følger således af de almindelige principper for periodisering af udgifter ved udarbejdelse af årsregnskabet, at det er de udgifter, der indgår i årsregnskabet for 2004, der danner grundlag for beregningen af momsgrundlaget for basisåret Organisationen skal derfor ikke medtage advokatregningen i momsgrundlaget for Se eksempel på beregning af momsgrundlaget i bilag 6 og 7. Hvad er basisåret? Organisationen kompenseres i et givent ansøgningsår for den stigning i organisationens momsbelagte udgifter, der er sket siden er således valgt som et basisår, der skal danne grundlag for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation.

10 9 For ansøgningsåret 2007 skal organisationen derfor beregne, hvor meget organisationens momsudgifter i 2007 er steget i forhold til Tilsvarende skal organisationen for ansøgningsåret 2008 beregne, hvor meget organisationens momsudgifter i 2008 er steget i forhold til 2004 osv. Ved at bibeholde 2004 som konstant basisår kan der opstå en problematik i forhold til, at det i henhold til bogføringsloven og momsbekendtgørelsen ikke er et krav at opbevare regnskabsmaterialet længere end fem år, idet det er de almindelige momsregler om opbevaringspligt, der gælder. Har organisationen reguleret momsgrundlaget for basisåret 2004, fordi organisationen har haft udgifter til købsmoms, der kan betragtes som investeringsgoder, gælder en udvidet opbevaringspligt på 10 år. For at organisationen også efter 2009 kan dokumentere opgørelsen af momsgrundlaget for basisåret 2004, bør regnskabsmateriale, som momsgrundlaget for 2004 er baseret på, gemmes. Hvordan beregnes basisåret, hvis organisationen ikke var etableret eller godkendt i basisåret? Hvis organisationen ikke var etableret i basisåret 2004, kun var etableret en del af året eller ikke var godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, fastsætter SKAT et sammenligningsgrundlag. På baggrund af dette sammenligningsgrundlag opgøres organisationens kompensationsberettigede momsbeløb. SKAT fastsætter sammenligningsgrundlaget på basis af den gennemsnitlige stigningsprocent i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til ansøgningsåret. Da SKAT først kan beregne den gennemsnitlige stigning efter, at samtlige ansøgninger er modtaget, skal organisationen i forbindelse med ansøgningen kun udfylde rubrik B "Udgifter til købsmoms for ansøgningsåret" og rubrik C "Egenfinansieringsgrad for ansøgningsåret" på ansøgningsblanketten. Herefter beregner SKAT det kompensationsberettigede momsbeløb på baggrund af den opgjorte stigningsprocent. Eksempel En organisation, der ikke var etableret i 2004, søger den 1. juli 2008 om momskompensation for ansøgningsåret Organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret 2007 udgør kr. Organisationens egenfinansieringsgrad i ansøgningsåret 2007 udgør 70% De ansøgende organisationers udgifter til købsmoms er i henhold til SKAT's beregning gennemsnitligt steget med 20% fra basisåret 2004 til ansøgningsåret 2007

11 10 kr. Momsgrundlag for Beregnet momsgrundlag for 2004: ( kr. /1,20) = Stigning i momsudgifter: ( kr. x 20%) Momskompensation: ( kr. x 70%) Hvilke omkostninger kan holdes uden for basisåret? Første ansøgning om momskompensation var for ansøgningsåret I denne forbindelse kunne flere organisationer konstatere, at der ikke havde været en stigning i organisationens udgifter til købsmoms, da organisationerne havde haft en stor omkostningsbelastning i Dette kunne eksempelvis være i forbindelse med ombygning af organisationens lokaler, renovering af ejendomme, afholdelse af særlige aktiviteter, udskiftning af it-systemer mv. Den beregnede momskompensation ville derfor for 2006 være 0 kr. Da 2004 er sammenligningsår for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation, var muligheden for momskompensation reelt ikke kun frataget for ansøgningsåret 2006, men også for ansøgningsår langt ud i fremtiden. Da formålet med momskompensationsordningen netop er at lette organisationernes økonomiske belastning som følge af momsen, og da den nugældende beregningsmetode var ugunstig for organisationer, der tilfældigvis havde store udgifter i 2004, har Skatteministeren truffet beslutning om en ændring af opgørelsesmetoden vedrørende momsudgifter i regnskabsåret (Se bilag 2) Ifølge ændringen kan organisationer, der i basisåret 2004 har afholdt udgifter til såkaldte investeringsgoder, holde købsmomsen heraf ude af momsgrundlaget i basisåret 2004 på basis af de beløbsmæssige regler, der gælder sådanne goder. På samme måde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter kan holdes ude af beregningsgrundlaget i basisåret Med betydelige udgifter menes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til organisationens samlede økonomi reelt vil udelukke organisationen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Ansøgning herom skal sammen med ansøgningen om momskompensation sendes til Skattecenter Bornholm. Momsgrundlaget for basisåret 2004 kan således justeres for visse udgifter, idet investeringsgoder og udgifter af ekstraordinær karakter kun skal holdes ude af momsgrundlaget for basisåret Afholder en organisation udgifter af ekstraordinær karakter eller udgifter til investeringsgoder i ansøgningsåret, skal momsen af disse udgifter medregnes i momsgrundlaget for ansøgningsåret.

12 11 Hvad defineres som "investeringsgoder"? Investeringsgoder kan opdeles i følgende tre kategorier: 1. Maskiner, inventar og andre driftsmidler Til denne kategori regnes aktiver, hvis anskaffelsespris uden moms overstiger kr. pr. enhed og som bliver mindre værd med tiden. Der er ikke tale om en bundgrænse. Det er derfor hele udgiften, der kan holdes uden for momsgrundlaget i basisåret 2004, og ikke kun den del af udgiften, der overstiger kr. Der er ikke fastsat regler for, hvilken slags investeringsgoder, der holder deres værdi. Som eksempler på aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan nævnes malerier, skulpturer og andet kunst. 2. Fast ejendom, herunder til- og ombygninger Køb af fast ejendom, til- og ombygningsarbejder eller moderniseringsarbejder på fast ejendom kan holdes uden for beregningen. Der er ingen værdigrænse. Både hele bygninger og enkelte lokaler regnes for at være fast ejendom. Til fast ejendom hører også grundstykker (evt. med træer), avl på roden, hegn og brønde. Organisationers udgifter til eksempelvis udvidelse af lokaler, ombygning af kælder, IT-indretning mv. kan være omfattet af denne kategori. Desuden er ombygning og indretning af lejede lokaler omfattet af kategorien. 3. Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom Denne kategori gælder for arbejder til et samlet beløb over kr. uden moms. Værdigrænsen gælder for udgifter afholdt inden for ét år for hver enkelt fast ejendom for sig. Der er ikke tale om en bundgrænse. Det er derfor hele udgiften, der kan holdes uden for momsgrundlaget for basisåret 2004, og ikke kun den del af udgiften, der overstiger kr. Organisationers udgifter inden for denne kategori kan eksempelvis være reparation af tag, maling af lokaler mv. Hvad defineres som udgifter af ekstraordinær karakter? Med udtrykket "betydelige udgifter af ekstraordinær karakter" menes der ifølge ændringsbekendtgørelsen udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til organisationens samlede økonomi reelt vil udelukke organisationen fra momskompensation i en længere årrække.

13 12 SKAT har ikke defineret hvilke type udgifter, der er omfattet af begrebet. Ud fra ændringsbekendtgørelsens ordlyd må det dog antages, at der principielt kan være tale udgifter af enhver art, så længe udgifterne har et omfang, der medfører, at momsgrundlaget i 2004 i en længere årrække overstiger momsgrundlaget for ansøgningsåret. Da organisationerne skal anmode Skattecenter Bornholm om tilladelse til at udeholde udgifter af ekstraordinær karakter fra beregningsgrundlaget i 2004, er der således tale om en konkret vurdering for hver enkelt organisation. Da der er tale om en ændring af momskompensationsordningen i forhold til ansøgningsåret 2006, er der endnu ingen praksis på området. Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden? Momskompensationen gives kun for den andel af stigningen i organisationens momsudgifter, der svarer til organisationens egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er defineret som de private indtægters andel af organisationens samlede indtægter. Med "private indtægter" forstås eksempelvis midler, der stammer fra egne indsamlinger, kollekter, bidrag fra private fonde mv., medlemskontingenter, bidrag ud over medlemskontingenter, arv, gaver og overskud ved arrangementer, herunder lotterier, tombola, skrabespil m.m. Det vil sige, at der gives momskompensation for udgifter, der afholdes af indsamlede midler defineret som al egenfinansiering, jf. opgørelsesmetoden på tips- og lottoområdet. Derimod gives der ikke momskompensation for udgifter finansieret af ikke-indsamlede midler. Hvis organisationens indtægter finansieres 60% med privat indsamlede midler, kan organisationen få momskompensation for 60% af stigningen i momsudgifterne. Hvilke indtægter er omfattet af begrebet "egenfinansiering"? SKAT har givet følgende eksempler på, hvad der kan betragtes som private indtægter: Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger, fx lotterier, tombolaer, kollekter mv. Overskud fra indsamlingsarrangementer og ved salg af handelsartikler som fx julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade mm, hvis organisationen ikke er momsregistreret for disse aktiviteter Medlemskontingenter, abonnementsindtægter og bidrag fra privatpersoner, private fonde, legater, stiftelser mv.

14 13 Indtægter af arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift Bidrag, tilskud og donationer, som organisationen har modtaget fra andre private organisationer. Disse indtægter skal medregnes i den modtagende organisations opgørelse og fratrækkes i den givende organisations opgørelse. Nedenstående indtægter kan ifølge SKAT ikke betragtes som private indtægter: Værdien af naturalier og arbejdskraft Midler modtaget fra stat, regioner eller offentlige institutioner, som fx bevillinger i henhold til lovgivning, tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil, Danida eller offentlige fonde (se dog nedenfor) Tilskud fra EU og tilsvarende internationale organisationer Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 mv. Hvilken omsætning lægges til grund for beregningen af egenfinansieringsgraden? Ved opgørelse af egenfinansieringsgraden skal organisationen opdele sine indtægter i: 1. Private indtægter 2. Tilskud mv. 3. Momsfrie indtægter 4. Momspligtige indtægter Egenfinansieringsgraden beregnes som følger: Private indtægter (1) og momsfrie indtægter (3) x 100 Samlede indtægter (1, 2 og 3) De momspligtige indtægter (4) indgår ikke i brøken. Se eksempel på beregning af egenfinansieringsgraden i bilag Private indtægter Til de private indtægter medregnes alle indtægter modtaget som led i egenfinansiering, jf. oversigten ovenfor. For så vidt angår indtægter opnået i forbindelse med myndighedsgodkendte indsamlinger, indsamlingsarrangementer og salg af handelsartikler, skal organisationen kun medtage nettooverskuddet fra aktiviteterne og ikke bruttoindtægten. Det betyder, at indtægten skal reduceres med de udgifter, som organisationen har afholdt i forbindelse med indsamlingen/salget.

15 14 SKAT har i den forbindelse præciseret, at organisationen kun skal modregne de direkte udgifter, som eksempelvis køb af lodder, præmier eller handelsartikler i indtægten. Indirekte udgifter, som eksempelvis en andel af organisationens husleje, administrationsomkostninger mv., skal derimod ikke modregnes i indtægten. Med hensyn til bidrag, tilskud og donationer, som organisationen modtager fra andre organisationer, betragtes dette som egenfinansiering og skal derfor tillægges de private indtægter. Har organisationen derimod givet bidrag, tilskud eller donationer til andre godkendte organisationer, skal disse beløb til gengæld fragå i organisationens opgørelse. Eksempel: A modtager kr. i donationer fra B A donerer kr. til C A har således samlet en nettoindtægt på kr. i forbindelse med donationerne. Da donationer mv. modtaget fra andre organisationer skal tillægges de private indtægter, og donationer mv. ydet til andre organisationer skal fragå i opgørelsen, skal A medtage nettodonationen på kr. i både tælleren og nævneren. For øvrige indtægter, der kan betragtes som private indtægter, er det bruttoindtægten, der skal medregnes i opgørelsen. Værdien af naturalier og arbejdskraft, som organisationen har modtaget, kan ikke betragtes som private indtægter. Det vil sige, at hvis organisationen gratis modtager nogle varer, der bruges som gaver i et lotteri eller får gratis hjælp af et it-firma til programmering af organisationens edb-systemer etc., kan organisationen ikke medtage værdien af disse varer og ydelser i opgørelsen af de private indtægter. 2. Tilskud mv. Det fremgår af bekendtgørelsen om momskompensationsordningen (bilag 1), at beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, EU og tilsvarende internationale organisationer, ikke kan medregnes til de private indtægter, jf. ovenfor.

16 15 Det er dog ikke alle beløb modtaget fra det offentlige, der ikke kan karakteriseres som private indtægter. Modtager en organisation et beløb fra det offentlige som led i en aftale, hvor beløbet er øremærket til, at organisationen skal levere en konkret modydelse til det offentlige (fx salg af varer til et ministerium), eller beløbet konkret og direkte skal nedsætte prisen på en ydelse, skal beløbet som udgangspunkt betragtes som en privat indtægt. Beløbet skal derfor medtages i både tæller og nævner. Som nævnt ovenfor under "1. Private indtægter", er det kun nettooverskuddet fra salg af handelsartikler, der skal medtages. Modtager organisationen midler som led i en driftsoverenskomst, skal midlerne derimod slet ikke indgå i brøken. Det er altså ikke alle "tilskud", der ikke kan betragtes som private indtægter og derfor kun skal medregnes i brøkens nævner. Organisationerne modtager beløb fra det offentlige i mange forskellige relationer. Som typiske eksempler på beløb modtaget fra det offentlige kan nævnes: 1. Generelle driftstilskud 2. Midler modtaget som modydelse for konkrete leverancer 3. Driftsoverenskomster 4. Taxametertilskud Ad 1. Generelle driftstilskud Modtager organisationen et tilskud fra en offentlig institution, uden at organisationen skal yde en konkret leverance til tilskudsgiver som modydelse, er der tale om et generelt tilskud. Til generelle tilskud medregnes desuden overskudsandele fra spil afholdt i DR, TV2 mv. Sådanne indtægter kan ikke betragtes som egenfinansiering og kan derfor ikke tillægges de private indtægter i brøkens tæller. Indtægterne skal dermed kun tillægges de samlede indtægter i brøkens nævner. Det bemærkes dog, at overskud fra arrangementer som fx DR's "Danmarksindsamlingen" ikke betragtes som et generelt tilskud, men derimod som indsamlede midler, der skal medtages i både tæller og nævner som en privat indtægt, da der er tale om et indsamlingsshow.

17 16 Ad 2. Midler modtaget som modydelse for konkret leverance Modtager organisationen derimod midler fra en offentlig institution under forudsætning af, at organisationen skal yde en konkret leverance som modydelse herfor, kan indtægten defineres som en privat indtægt. Dette skyldes, at organisationen skal foretage sig noget selvstændigt for at opnå indtægten, og at der således ikke er tale om et generelt driftstilskud. Disse indtægter skal medtages i såvel tæller som nævner. Som eksempler på sådanne indtægter kan nævnes varesalg til offentlige institutioner. Ad 3. Driftsoverenskomster Nogle organisationer modtager midler fra det offentlige som led i en driftsoverenskomst. Det vil typisk være i situationer, hvor organisationen fungerer som underleverandør for det offentlige og varetager en opgave på vegne af en offentlig institution. Driftsoverenskomster er typisk karakteriseret ved, at de modtages til finansiering af aktiviteter, der ikke er omfattet af organisationens fritagelse efter 8 A eller 12, stk. 3, ligesom organisationen ikke kan fundraise til disse aktiviteter. Derudover bliver organisationens udgifter til aktiviteterne finansieret i forholdet 1:1 af driftsoverenskomsten. Sådanne midler skal helt undtages fra opgørelsen af egenfinansieringsgraden. Det vil sige, at indtægterne hverken skal medtages i brøkens tæller eller nævner. Ad 4. Taxametertilskud Modtager organisationen midler fra det offentlige i form af taxametertilskud, fx i forbindelse med drift af en skole, hvor organisationen får et fast beløb årligt pr. elev, skal disse midler ikke medtages ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. I modsætning til driftsoverenskomster finansieres organisationens omkostninger ikke i forhold 1:1 af taxametertilskuddet. I lighed med driftsoverenskomster varetager organisationen dog i et vist omfang opgaven på vegne af en offentlig organisation. Aktiviteten er desuden typisk ikke omfattet af organisationen fritagelse efter 8 A eller 12, stk. 3. Taxametertilskud skal derfor ligeledes hverken medtages i brøkens tæller eller nævner.

18 17 3. Momsfrie indtægter Har organisationen indtægter fra momsfrie aktiviteter i øvrigt, som ikke er nævnt i punkt 1 eller 2, skal disse indtægter indgå i brøkens tæller sammen med de private indtægter, hvis de momsfrie aktiviteter understøtter organisationens vedtægter. Som eksempel på øvrige momsfrie indtægter kan nævnes: lejeindtægter i forbindelse med udlejning af fast ejendom. Dette gælder både udlejning til bolig og til erhverv kapitalafkast omsætning fra genbrugsbutikker. Det er ikke afgørende, at aktiviteten ikke i sig selv er nævnt i vedtægterne, når blot aktiviteten bidrager med indtægter til opfyldelse af organisationens formål. Tilsvarende kan udgifter afholdt i forbindelse med de momsfrie aktiviteter indgå i beregningen af momsgrundlaget for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Det kan eksempelvis være udgifter til ombygning samt løbende drift af en genbrugsbutik eller udskiftning af tag på en udlejningsejendom. Det bemærkes dog, at udgifter vedrørende drift og ombygning mv. af fast ejendom kun kan indgå i beregning af momsgrundlaget for ejendomme, der momsfrit udlejes erhvervsmæssigt. Da det i henhold til de almindelige momsregler aldrig vil være muligt at få fradrag for udgifter til fast ejendom, der lejes ud til boligformål, kan disse udgifter ikke medtages i momsgrundlaget. 4. Momspligtige indtægter Har organisationen haft indtægter fra momspligtige aktiviteter, skal disse indtægter holdes ude af beregningen af momskompensationen. De momspligtige indtægter skal derfor hverken indgå i brøkens tæller eller nævner. Dette skyldes, at organisationen i forbindelse med de momspligtige aktiviteter har betalt moms af indtægterne og samtidig har haft fuld fradragsret for de omkostninger, der kan henføres direkte til de momspligtige aktiviteter.

19 18 Hvordan foregår ansøgningsprocessen i praksis? Hvordan udfyldes ansøgningsblanketten? Organisationer, der ønsker at søge om momskompensation, skal udfylde blanketten "Ansøgning om delvis momskompensation for fonde og organisationer godkendt i henhold til ligningslovens 8 A og 12, stk. 3 (blanket nr ). Ansøgningen skal indeholde oplysning om: Organisationens navn, adresse og CVR-nr. Revisors navn og adresse Det beløb der søges momskompensation for Organisationens udgifter til købsmoms i basisåret 2004 fratrukket allerede godtgjort købsmoms Organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret fratrukket allerede godtgjort købsmoms Organisationens egenfinansieringsgrad i ansøgningsåret. Se eksempel på udfyldt ansøgningsblanket i bilag 4. Hvad er en revisorpåtegning? Oplysningerne i ansøgningsblanketten skal være afgivet på baggrund af en revisorerklæring. Det vil sige, at en revisor skal foretage en gennemgang (et review) af opgørelsen og på denne baggrund erklære, om momskompensationen er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne om momskompensationsordningen. Erklæringen kan afgives af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Hvad er fristen for ansøgning? Fristen for at søge om momskompensation er den 1. juli i året efter det kalenderår, der ansøges for. Det vil sige, at fristen for at søge momskompensation for 2007 er den 1. juli SKAT dispenserer ikke fra ansøgningsfristen. Hvor skal ansøgningsblanketten sendes hen? Ansøgningen om momskompensation skal sendes til: Skattecenter Bornholm Munch Petersensvej Rønne Skattecenter Bornholm sender en kvittering til organisationen for modtagelsen.

20 19 Hvornår udbetales momskompensationen? Momskompensationen bliver normalt udbetalt i november måned samme år, som ansøgningen er sendt. Det vil sige, at momskompensation for 2007, som der er ansøgt om senest den 1. juli 2008, vil blive udbetalt i november Kan SKAT ikke overholde denne tidsfrist, vil organisationen ikke modtage rentegodtgørelse. Momskompensationsbeløbet bliver indsat på organisationens Nemkonto. Hvem kan man klage til? Hvis Skattecenter Bornholm ikke giver organisationen fuldt medhold i organisationens ansøgning om momskompensation, kan organisationen klage til Landsskatteretten. Skattecenter Bornholm skal vedlægge en klagevejledning til afgørelsen, så organisationen kan se, hvad proceduren er ved en klage. Klagen skal være modtaget af Landsskatteretten senest tre måneder efter, at organisationen har modtaget Skattecenter Bornholms afgørelse. Det koster et gebyr på 800 kr. at klage til Landsskatteretten. Organisationen kan i forbindelse med en klage til Landsskatteretten få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand helt eller delvist. Hvis Landsskatteretten giver organisationen helt eller overvejende medhold i klagen, godtgøres organisationens omkostninger til sagkyndig bistand med 100%. Hvis Landsskatteretten ikke giver organisationen medhold eller medhold i mindre grad, godtgøres organisationens omkostninger med 50%. Efterregulering af udbetalt momskompensationsbeløb? Hvis der efter ansøgningstidspunktet sker ændringer i de udgifter til købsmoms, organisationen har søgt momskompensation for, så organisationen har fået udbetalt for meget i momskompensation, skal organisationen oplyse SKAT om dette. SKAT regulerer herefter momskompensationen i overensstemmelse med de ændrede oplysninger. Det betyder, at organisationen eventuelt skal tilbagebetale en del af momskompensationen. Det må antages, at fristreglerne for at efterregulere for meget udbetalt momskompensation følger de almindelige genoptagelsesregler. Det vil sige, at tidligere ansøgninger om momskompensation som udgangspunkt kan genoptages indtil tre år efter sidste ansøgningsfrist.

21 20 SKAT's kontrolmulighed I henhold til bekendtgørelsen om momskompensationsordningen (se bilag 1) har SKAT efter momslovens og skattekontrollovens almindelige kontrolbestemmelser adgang til at kontrollere det materiale, der ligger til grund for ansøgningen om momskompensation. SKAT kan derfor bede organisationen om at dokumentere det indsendte krav. Praktiske råd og vejledning i forbindelse med ansøgningen Omkostningsfokusering Indførelsen af momskompensationsordningen giver anledning til, at organisationerne kan overveje deres omkostningsfokusering. Muligheden for at få delvis kompensation for købsmoms medfører, at organisationerne bør vurdere, om det i nogle situationer kan svare sig at købe ydelser ude fra i forhold til at benytte egen arbejdskraft. I overvejelserne kan indgå: om det vil være mere effektivt at købe fagspecifik arbejdskraft ude fra i hvilket omfang udliciteringen vil frigive ressourcer til andre af organisationens arbejdsopgaver hvad de økonomiske konsekvenser vil være set i lyset af en eventuel effektivisering samt, at momsen på de købte ydelser kan indgå i momskompensationsordningen. Står organisationen overfor at skulle erhverve nye lokaler, kan organisationen ligeledes overveje, om det vil være fordelagtigt at opføre en ny ejendom selv. Salg af en fast ejendom er fritaget for moms. Køber organisationen en færdigopført ejendom, vil sælger derfor ikke opkræve moms af salget. Da sælger som udgangspunkt ikke har momsfradragsret for udgifter afholdt til ejendommen, idet salget er momsfrit, vil momsen heraf imidlertid alt andet lige blive lagt oven i salgsprisen. Momsen vil derfor blive en skjult omkostning. Opfører organisationen derimod selv en ejendom og entrerer med diverse håndværkere, vil organisationen modtage momspligtige fakturaer fra håndværkerne, som kan indgå i momskompensationsordningen. Dermed kan det ud fra en momsmæssig betragtning muligvis være en fordel at opføre fast ejendom selv i forhold til at købe en eksisterende ejendom.

22 21 Ovenstående eksempler er ikke udtømmende. Grænsen for planlægning i forhold til momskompensationsordningen må antages at følge de generelle principper, som EF-domstolen har udstukket på momsområdet. EF-domstolen har i forskellige sammenhænge udtalt sig om muligheden for momsplanlægning. Konklusionen er, at omkostningsfokusering og opnåelse af en momsfordel er i orden, når det sker inden for rammerne af de gældende regler. Hvis en organisation skal vælge mellem to transaktioner, er organisationen ikke forpligtet til at vælge den transaktion, der medfører den største momsbetaling. Organisationen har derimod ret til at vælge en virksomhedsstruktur, der medfører, at momstilsvaret reduceres. For at der kan blive tale om misbrug af momssystemet, skal organisationen have opnået en momsfordel, som ville stride imod formålet med momsreglerne. Derudover skal det ud fra en række objektive omstændigheder fremgå, at hovedformålet er at opnå en momsfordel. Bilag: 1. Bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende organisationer mv. 2. Bekendtgørelse nr. 407 af 20. maj 2008 om ændring af bekendtgørelse om momskompensation til velgørende organisationer mv. 3. Uddrag af TSS cirkulære "Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens 8 A (fradrag for gaver) og 12, stk. 3 (fradrag for løbende ydelser) 4. Eksempel på udfyldt ansøgningsblanket 5. Eksempel på beregning af egenfinansieringsgraden 6. Eksempel på beregning af momsgrundlaget for basisåret Eksempel på beregning af momsgrundlaget for ansøgningsåret MAHA + LLJ/lisa T:\Tax\\MTA \2008\0528 Vejledning om momskompensationsordningen - endelig.doc

23 retsinformation.dk - BEK nr 420 af 02/05/ Page 1 of BEK nr 420 af 02/05/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Skatteministeriet Bilag 1 Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 20/05/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Delvis momskompensation Delvis kompensation for udgifter til en obligatorisk indberetningsordning Ansøgningstidspunkt mv. Den fulde tekst Bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger mv. I medfør af 9 i Finanslov for finansåret 2007, tekstanmærkning nr. 107 ad Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger, jf. Aktstykke nr. 88 af 22. marts 2007 om kompensation af almennyttige foreningers udgifter til en obligatorisk indberetningsordning, fastsættes: Kapitel 1 Delvis momskompensation 1. Almennyttige og velgørende foreninger mv. godkendt i henhold til ligningslovens 8A og 12, stk. 3, kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter. Der kompenseres for stigningen i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad jf. dog stk. 3. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningens samlede indtægter jf. stk. 2. Der kompenseres ikke for udgifter til købsmoms, som allerede er godtgjort jf. momslovens 45. Stk. 2. Private indtægter omfatter bl.a. overskud ved indsamlinger samt ved salg af diverse artikler så længe salget ikke er registreret som momspligtig aktivitet, indtægter fra donationer, arv, medlemskontingenter, abonnementer og lignende privat indsamlede midler. Såfremt en anden privat organisation yder et bidrag, tilskud eller andet fragår sådanne beløb i den ydende organisations opgørelse og indgår i den modtagende organisations opgørelse. Værdien af naturalier og arbejdskraft indgår ikke i opgørelsen. Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer. Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.v. må heller ikke indgå. Stk. 3. Den kompensation, der udbetales i 2007 for udgifter til købsmoms i 2006, bliver dog med en mindre andel end egenfinansieringsgraden, idet 10 mio. kr. af den afsatte pulje på Finansloven 2007 samt en eventuel tillægsbevilling til momskompensation, forlods anvendes til tilskud til foreningernes etableringsomkostninger ved indberetningsordningen i skattekontrollovens 8Æ, jf. 2. Når det samlede ansøgte kompensationsbeløb kendes, opstiller told- og skatteforvaltningen en brøk med henblik på en forholdsmæssig fordeling af momskompensationspuljen blandt ansøgerne. Brøken vil bestå af det samlede ansøgte beløb i nævneren og den afsatte momskompensationspulje samt en eventuel tillægsbevilling fratrukket 10 mio. kr. i tælleren. Stk. 4. For foreninger, der ikke kan opgøre udgifter til købsmoms i basisåret 2004, fordi de dette år enten ikke var etablerede, kun var etablerede en del af året eller ikke var godkendt iht. ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, fastsætter told- og skatteforvaltningen et sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører. Kapitel 2 Delvis kompensation for udgifter til en obligatorisk indberetningsordning 2. Almennyttige og velgørende foreninger mv. godkendt i henhold til ligningslovens 8 A, og 12, stk. 3, kan for 2007 ansøge om delvis kompensation for udgifter i forbindelse med tilslutning til den obligatoriske indberetningsordning, jf. skattekontrollovens 8Æ samt Aktstykke nr. 88 af 22. marts Stk. 2. Kompensationen til den enkelte forening består dels af et fast beløb på kr., dels af et forholdsmæssigt beløb, der fastsættes på baggrund af summen af den enkelte forenings samlede gavebeløb efter ligningslovens 8A og 12, stk. 3, modtaget i 2006, set i forhold til størrelsen af det samlede gavebeløb efter de nævnte bestemmelser i ligningsloven hos de ansøgende foreninger.

24 retsinformation.dk - BEK nr 420 af 02/05/ Page 2 of Foreningerne har samlet set ikke krav på kompensation ud over de afsatte 10 mio. kr., jf. 1, stk. 3. Kapitel 3 Ansøgningstidspunkt mv. 3. Der kan ansøges om momskompensation en gang årligt senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges kompensation for. Der kan ansøges første gang senest den 1. juli 2007 for udgifter til købsmoms i Stk. 2. Ansøgning om kompensation af udgifter til obligatorisk indberetningsordning skal indgives senest den 1. juli Stk. 3. Ansøgning jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger: 1) det beløb, som der søges kompensation for, 2) foreningens udgifter til købsmoms, eksklusiv købsmoms godtgjort efter momslovens 45, for basisåret 2004 jf. dog 1, stk. 4, 3) foreningens udgifter til købsmoms, eksklusiv købsmoms godtgjort efter momslovens 45, for det kalenderår, der søges om kompensation for, samt 4) foreningens egenfinansieringsgrad for det kalenderår, der søges om kompensation for. Stk. 4. Oplysningerne i stk. 3, pkt. 2-4 skal være afgivet på baggrund af en revisorerklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor. Stk. 5. Sker der efter ansøgningstidspunktet ændringer i de udgifter til købsmoms, som der er søgt kompensation for, skal foreningen straks underrette told- og skatteforvaltningen herom, således at kompensationen kan reguleres i overensstemmelse med de ændrede oplysninger og der kan ske tilbagebetaling, såfremt kompensationen er udbetalt. Stk. 6. Ansøgning om kompensation af udgifter til obligatorisk indberetningsordning jf. stk. 2, skal indeholde oplysninger om summen af den enkelte forenings samlede gavebeløb efter ligningslovens 8A og 12, stk. 3 for 2006, jf. blanket og Oplysningerne skal være afgivet på baggrund af en revisorerklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan dog i stedet afgives på tro og love. 4. Ansøgning om kompensation efter denne bekendtgørelse indgives til Skattecenter Bornholm, Munch Petersens Vej 8, 3700 Rønne, som også træffer afgørelse om udbetaling af kompensationen. Ansøgning efter 3, stk. 1, kan indgives elektronisk via Skat on-line i det omfang det er muligt. Stk. 2. Det er en forudsætning for udbetaling af kompensation, at foreningen har et CVR-nr. og dermed en NemKonto, som kompensationen kan udbetales på. Stk. 3. Skattecenter Bornholms afgørelse kan påklages til Landsskatteretten jf. skatteforvaltningslovens Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for udbetalingen af kompensationen. Foreningen skal efter anmodning udlevere eller indsende materialet til told- og skatteforvaltningen. Momslovens almindelige kontrolbestemmelser i samt skattekontrollovens 6 finder anvendelse ved denne kontrol. 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni Skatteministeriet, den 2. maj 2007 Kristian Jensen /Lene Skov Henningsen

25 retsinformation.dk - BEK nr 407 af 20/05/ Page 1 of BEK nr 407 af 20/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: Skatteministeriet Bilag 2 Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om momskompensation til velgørende foreninger m.v. I bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. foretages følgende ændring: 1 1. I 1 indsættes som et nyt stk. 5 :»Stk. 5. Foreninger, der i 2004 har haft udgifter til købsmoms, der i henhold til momslovens 43, stk. 2, kan betragtes som investeringsgoder, og som beløbsmæssigt udgør kr. eller mere, kan holde disse udgifter ude af opgørelsen af grundlaget af købsmoms for basisåret I særlige tilfælde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter, kan holdes ude af opgørelsen for Med betydelige udgifter menes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til foreningens samlede økonomi reelt vil udelukke foreningen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Ansøgning herom skal indsendes til Skattecenter Bornholm sammen med ansøgningen om kompensation. Et evt. nyt grundlag for købsmoms for 2004 kan anvendes første gang ved ansøgning om kompensation den 1. juli 2008 for udgifter i 2007.«2. I 5 indsættes som et nyt 4. pkt. :»Momsbekendtgørelsens almindelige regler om opbevaringspligt for materiale i 66, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. For så vidt angår materiale, der angår udgifter, som er holdt ude af grundlaget af købsmoms for basisåret 2004 jf. 1, stk. 5, 1. og 2. pkt., finder momsbekendtgørelsens 66, stk. 3, tilsvarende anvendelse.«bekendtgørelsen træder i kraft den 30. maj Skatteministeriet, den 20. maj 2008 Kristian Jensen / Lene Skov Henningsen

26 Udskrift af : Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, ins... Page 1 of Bilag : Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens 8 A (fradrag for gaver) og 12, stk. 3 (fradrag for løbende ydelser) Dokumentets 26. februar 2004 dato Dato for 26. februar 2004 offentliggørelse Dokumenttype TSS-cirkulære Cirkulærets nummer Ansvarlig Retsafdelingen; Personbeskatningskontor II fagkontor Sagsnummer 99/ Overordnede emner Redaktionelle noter Skat Ophævet. Link til Retsinformation: Indledning 1.1 Efter ligningslovens 8 A kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening mv. i det pågældende indkomstår er på mindst 500 kr. Fradraget indrømmes kun for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end kr. 1.2 Efter ligningslovens 12, stk. 1-3, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages løbende ydelser, som den pågældende har forpligtet sig til at udrede til en forening, fond, stiftelse, institution mv., som er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, eller til et religiøst samfund. Det er en betingelse, at den almennyttige forening mv. anvender sine midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet. Fradrag gives dog kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15% af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner gives fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15% af den skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger kr., kan dog fradrages fuldt ud. 1.3 Fradragsretten er betinget af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven/den

27 Udskrift af : Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, ins... Page 2 of løbende ydelse gives, har godkendt den pågældende forening mv. som berettiget til at modtage gaver og løbende ydelser med denne virkning. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm er bemyndiget til som 1. instans at godkende foreninger mv. efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3. Regionens afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen. 1.4 Ansøgningsfristen for godkendelse efter ligningslovens 8 A er 1. oktober i det kalenderår, hvor man ønsker godkendelse. Ansøgning om godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3, skal indgives i rimelig tid før starten af det kalenderår, for hvilket godkendelsen skal have virkning. Godkendelsen har virkning indtil den konkret bringes til ophør og skal ikke fornys hvert år. Told- og Skattestyrelsen offentliggør hvert år en liste over de godkendte foreninger mv. 2. Betingelser for godkendelse Følgende betingelser skal i almindelighed være opfyldt, for at godkendelse kan gives. 2.1 Generelle krav til vedtægter og lignende Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at 1. foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, 2. et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv., som er hjemmehørende her i landet og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, og 3. foreningen mv. er hjemmehørende her i landet, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet. 2.2 Betingelser i øvrigt for godkendelse efter ligningslovens 8 A Godkendelse efter ligningslovens 8 A af foreninger mv. kan ske, hvis følgende betingelser er opfyldt: Grundlæggende betingelser 1. at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under , at antallet af gavegivere overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, og at den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger kr Foreninger 1. at foreningens bestyrelse ikke i overvejende grad er selvsupplerende, 2. at antallet af kontingentbetalende medlemmer overstiger 300, og 3. at foreningen ikke er medlem af en allerede godkendt hovedforening. Dette gælder dog ikke, hvis den ansøgende forening er en landsorganisation Fonde, andre institutioner, stiftelser mv. For fonde og andre institutioner mv. kræves - udover at betingelserne i punkt er opfyldt -

28 Udskrift af : Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, ins... Page 3 of at fonden mv. enten er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde eller ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvildigt i forhold til stifterne. 2.3 Betingelser i øvrigt for godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3 Godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3, kan ske, hvis foreningen mv. anvender sine midler til: 1. humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller 2. forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller 3. beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jord forurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Foreninger skal desuden opfylde betingelserne under punkt 2.2.2, nr. 1), og fonde og andre institutioner mv. skal opfylde betingelserne under punkt Specielt for religiøse samfund Religiøse samfund kan godkendes både efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når de generelle krav i punkt 2.1, nr. 2) og 3) er opfyldt, og når der er tale om trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer. Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Kirkeministeriet til udtalelse. 3. Regnskab og kontrol ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm påser, om godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt. Til brug herfor skal der hvert år, senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, indsendes et regnskab til ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm. 8 A-godkendte foreninger mv. indsender med regnskabet oplysning om hjemstedskommune, formue, indtægt, det aktuelle antal kontingentbetalende medlemmer, antal bidragydere, det samlede gavebeløb, de samlede uddelinger samt specifikation af uddelingerne. Der vil kunne rekvireres et skema til brug herfor hos den lokale told- og skatteregion eller Region Bornholm. Religiøse samfund skal dog blot indsende oplysning om de samlede indkomne bidrag og deres anvendelse. ToldSkat kan konkret indkræve mere specificerede oplysninger til regnskabet, f.eks. hvis foreningen mv. har aktiviteter i udlandet. ToldSkat Nordsjælland-Bornholm, Region Bornholm kan således forlange, at en ansøgende forening mv. eller en allerede godkendt forening mv. til dokumentation af det almenvelgørende - eller almennyttige formål fremkommer med oplysninger om projektet i udlandet herunder formålet med projektet, den ansvarlige for projektet, budgetrammer, navne på modtagerne af midlerne mv. Er betingelserne ikke længere opfyldt, kan godkendelsen tilbagekaldes. Tilbagekaldelse vil som udgangspunkt ske med virkning for det efterfølgende kalenderår. 4. Ikrafttrædelse

29 Udskrift af : Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, ins... Page 4 of Cirkulæret ophæver cirkulære nr. 191 af 8. november 2001 (TSS-cirkulære ) og træder i kraft 1. april Ole Kjær Carsten Vesterø Jensen Reference(r) Henvisning Ligningsloven 8 A Ligningsloven 12, stk. 3 Ligningsvejledningen A.F.4, A.F.5

30 Ansøgning Dato Bilag 4 Skattecenter Bornholm Munch Petersens Vej Rønne Ansøgning om delvis momskompensation for fonde og foreninger godkendt i henhold til Ligningslovens 8A og 12 stk. 3 Ansøger Foreningens navn og adresse CVR-/SE-nr. X-forening Revisors navn og adresse X-revisor Telefon Vi ansøger om kompensation for følgende beregnede momsbeløb (Beløbet beregnes ud fra nedenstående oplysninger (B - A) x C) kr A Udgifter til købsmoms for basisåret 2004, (kalenderåret) kr B Udgifter til købsmoms for kalenderår 2007 kr C Egenfinansieringsgraden for kalenderåret anført under B % 81,54 Ovenstående oplysninger skal være erklæret af en statsautoriseret- eller registreret revisor. For yderligere oplysninger om ordningen henvises til vejledningen om kompensationsbeløb for almenvelgørende foreninger på Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. juli i året efter det kalenderår, der søges om kompensation for. Er ansøgningen med ovenstående oplysninger samt erklæringen af statsautoriseret- eller registeret revisor ikke modtaget inden fristen, vil der ikke blive udbetalt kompensation for det pågældende kalenderår. Dato og underskrift Dato og underskrift For fonden/foreningen Statsautoriseret- eller Registreret revisor

31 Bilag 5 Organisation X-forening CVR-nr.: Ansøgningsår: 2007 Foreningens samlede Udgifter til Private Tilskud mv. Indgår ikke Konto Indtægter: indtægter og tilskud mv. indsamlinger mv. indtægter i beregningen Gaver, Ligningslovens 8A kr kr Gaver, Ligningslovens 12, stk. 3 kr kr Arv (efter omkostninger til skifte og afgift) kr kr Medlemskontingenter kr kr Abonnementsindtægter kr kr Privat fonde mv. kr kr Andre gaver kr kr Donationer fra andre organisationer kr kr Donationer til andre organisationer kr (10.000) kr (10.000) Huslejeindtægter (momsfrie) kr kr Huslejeindtægter (momspligtige) kr kr Renteindtægter kr kr Tipsmidler kr kr Tilskud Danida kr kr Tilskud til projekter fra Socialministeriet kr kr Overskudsandele fra spil afholdt af TV2, DR m.fl. kr kr kr kr stævner kr kr (70.000) kr koncerter mv. kr kr (60.000) kr Overskud ved salg af: julehæfter, postkort mv. kr (10.000) genbrugsbutikker kr kr bogsalg (momspligtig aktivitet) kr kr (80.000) kr Værdien af naturalier og arbejdskraft kr kr Driftsoverenskomst kr kr Taxametertilskud kr kr I alt kr kr kr kr Egenfinansieringsgrad beregnet som private indtægter divideret med summen af private indtægter og tilskud m.v. 81,54%

32 Bilag 6 Organisation: X-forening CVR-nr.: Årstal: Basisår 2004 Saldo ifølge bog- Vedrører de momsføring inkl. moms pligtige aktiviteter Vedrører de momsfrie almenvelgørende aktiviteter Kontonr. Kontotekst Momsbelagt Ikke-momsbelagt/ Ikke-fradragsberettiget Varekøb bøger kr kr Trykkeomkostninger julehæfter mv. kr kr Leje af stævneareal kr kr Leje af stævneudstyr kr kr Indsamlingsomkostninger kr kr kr Husleje genbrugsbutikker kr kr - kr Husleje kontor mv. kr kr El, vand og varme kr kr Kontorartikler kr kr Telefon, internet mv. kr kr Revisor kr kr Porto kr kr Småanskaffelser kr kr Repræsentation kr kr Rejseudgifter kr kr Lønninger kr kr Renter kr kr Ombygning af lokaler, der lejes ud kr kr - Nybygning af kontorer mv. kr - kr - Køb af inventar kr kr Køb af it kr kr I alt kr kr kr kr Moms heraf (20%) kr kr kr kr Refunderet fra SKAT kr (14.000) kr (20.000) kr - Købsmoms til ansøgning kr - kr kr - ¹ Omkostninger til investeringsgoder kan holdes ude af opgørelsen af momsgrundlaget for Derfor skal omkostningerne til ombygning af lokaler, der lejes ud, ikke medtages. Da omkostningerne til inventar og it vedrører flere forskellige småaktiver, der ikke overstiger kr. pr. aktiv, betragtes disse omkostninger ikke som investeringsgoder og skal derfor medtages i opgørelsen. ² Foreningen har fået fuld momsfradrag for de omkostninger, der direkte kan henføres til de momspligtige aktiviteter ( kr. * 20% = kr.) ³ Da foreningen både har momspligtige og momsfrie indtægter, har foreningen delvis momsfradragsret for fællesomkostninger. For at forenkle eksemplet er den delvise fradragsprocent ikke opgjort. Det delvise momsfradrag på kr. er derfor skønsmæssigt anslået.

33 Bilag 7 Organisation: X-forening CVR-nr.: Årstal: Ansøgningsår 2007 Saldo ifølge bog- Vedrører de momsføring inkl. moms pligtige aktiviteter Vedrører de momsfrie almenvelgørende aktiviteter Momsbelagt Ikke-momsbelagt/ Kontonr. Kontotekst Ikke-fradragsberettiget Varekøb bøger kr kr Trykkeomkostninger julehæfter mv. kr kr Leje af stævneareal kr kr Leje af stævneudstyr kr kr Indsamlingsomkostninger kr kr kr Husleje genbrugsbutikker kr Husleje kontor mv. kr kr El, vand og varme kr kr Kontorartikler kr kr Telefon, internet mv. kr kr Revisor kr kr kr kr Porto kr kr Småanskaffelser kr kr Repræsentation kr kr Rejseudgifter kr kr Lønninger kr kr Renter kr kr Ombygning af lokaler, der lejes ud kr - Nybygning af kontorer mv. kr kr Køb af inventar kr kr Køb af it kr kr I alt kr kr kr kr Moms heraf (20%) kr kr kr kr Refunderet fra SKAT kr (16.000) kr (40.000) kr - Købsmoms til ansøgning kr - kr kr - ¹ Omkostninger til investeringsgoder skal kun holdes ude af opgørelsen af momsgrundlaget for Derfor kan omkostningerne godt medtages i opgørelsen for ansøgningsåret. ² Foreningen har fået fuld momsfradrag for de omkostninger, der direkte kan henføres til de momspligtige aktiviteter ( kr. * 20% = kr.) ³ Da foreningen både har momspligtige og momsfrie indtægter, har foreningen delvis momsfradragsret for fællesomkostninger. For at forenkle eksemplet er den delvise fradragsprocent ikke opgjort. Det delvise momsfradrag på kr. er derfor skønsmæssigt anslået.

34 Robert Hinnerskov Generalsekretær Tlf Mai Harsem Momskonsulent Tlf Christian Dalmose Pedersen Senior Manager Tlf Lars Loftager Jørgensen Partner Tlf

35 Det er s formål at styrke medlemsorganisationerne, fremme deres fælles interesser under hensyntagen til det enkelte medlems selvstændighed og handlefrihed og at virke for en sund og samfundsansvarlig udvikling af indsamlingssektoren, således at medlemmerne på bedst mulig måde kan løse deres opgaver. Organisationens formål realiseres gennem en målsætning og et idegrundlag, som løbende drøftes og justeres af repræsentantskabsmødet. Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 21 lokale kontorer landet over de 4 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores godt medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden en dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og berigende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 2008 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu