Registreringsafgiftsprovenu

Transkript

1 Registreringsafgiftsprovenu En indikator for den økonomiske vækst Ivan Erik Kragh 25. september 213 1

2 1 INTRODUKTION 1 Introduktion Vi skal i denne analyse ser nærmere på, om hvorvidt man kan anvende registreringsafgiftsprovenuet (Spr), som en indikator for den økonomiske vækst i BNP (fy ). I ADAM-dec9 antages det, at afgiftsprovenuet fra registrering af køretøjer og nummerplader kun består af indbetalinger fra husholdninger (det private forbrug af biler) og fra de private virksomheder (private maskininvesteringer). Ligningen for registreringsafgiftsprovenuet har i ADAM-dec9 således følgende udseende: Spr = (trb fcb pcb) (1 + trb) + (trimp1 fimp1 pimp1) (1 + trimp1) For en nærmere uddybelse af de indgående variabler, brug følgende formelkode: FRML_G Spr i ADAM s ligningsbrowser. En af de indikatorer vi på nuværende tidspunkt bruger er forbrugertillidsindikatoren, som er et udtryk for hvad forbrugerne forventer, samt hvorledes de har ageret i det forgangene år. (1) (ne%otal) efter indikator og tid M1 Kilde: ADAM og egne beregninger Forbrugertillidsindikatoren 1.1 Pålidelighed og usikkerhed (ne%otal) efter indikator og tid 2 2M8 21M3 21M1 22M5 22M12 23M7 24M2 24M9 25M4 25M11 26M6 27M1 27M8 28M3 28M1 29M5 29M12 21M7 211M2 211M9 212M4 212M11 213M6 Da, der er tale om stikprøveundersøgelser, er resultaterne naturligvis behæftede med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på ca. 1.5 personer og en svarprocent omkring 65, Side 2

3 2 REGISTRERINGSAFGIFT PÅ KØRETØJ hvad der har været normalt de senere år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 procent af tilfældende at ligge indenfor +/- 3 procentpoint. En ændring i en indikator skal være større end 5 procentpoint for at være signifikant. Problemet med forbrugertillidsindikatoren er at de spørgsmål som undersøgelsen bygger på, er så specifikke at lignende undersøger i andre lande ikke er at sammenligne. I EU har man den europæiske "Consumer confidence indicator", men da FTID ikke er sæsonkorrigeret er den ikke sammenligning med CCI. Det kunne altså tyde på at der måske er en anden indikator som muligvis er bedre til at anskue dansk økonomi 2 Registreringsafgift på køretøj I Danmark har vi en bilafgift der bliver pålagt ved indregistrering af et køretøj. Registreringsafgiften er forskellig fra fra biltype, gulpladebiler og autocampere. Afgiften beregnes via et meget kompliceret afgiftssystem, og vil ikke blive behandlet yderligere i dette notat. Grunden til vi i dette notat er interesseret i registreringsafgiften er, at vi i Danmark har Europas absolut højeste omkostninger forbundet med indregistreringen af et køretøj. Det ses altså af figuren at omkostningerne i Danmark er over det dobbelte af hvad Side 3

4 3 STATISTISK MODEL den er i Portugal, som er det land i Europa med de anden højeste omkostninger ved indregistrering af køretøj. Vi er da interesseret i at finde ud af om der en sammenhæng mellem væksten i BNP fy og Registreringsafgiftsprovenu Spr. 3 Statistisk model Vi opstiller nu den statistiske model for fy og Spr Vi ser altså at der er en vis sammenhæng mellem ændringen i registreringsafgiftsprovenuet og væksten i BNP, og vi er nu interesseret i at estimere parametrene til vores statistiske model. Vi har da at Q (α 1, α 2 ) = (α 1 spr i + α 2 fy i ) 2 Vi skal da estimere parametrene α 1 og α 2, og dette gøres ved at opstille følgende: ( a ) b M = b c Side 4

5 3 STATISTISK MODEL Vi har da at: a = spri 2, b = spr i, c = n, d = Dette giver os matricen M ( ) M = Vi har da vektoren Vi løser da ligningen M v = ( α1 ( d α 2 e ) ) spr i fy i, a = fy i, = v (2) og bestemmer herved α 1 og α 2 så den rette linje fy = α 1 spr + α 2. ( ) ( ) α α = α α ( ) ( ) Dette giver os at parametrene α 1 og α 2 er hhv. Dette giver os følgende udtryk for fy (3) (4) (5) α 1 = (6) α 2 = (7) ˆ f Y (spr) = spr (8) Vores model burde nu givet et vist billede af om hvorledes registreringsafgiftsprovenuet er en god indikator for væksten i BNP. Da os i det følgende komme med nogle eksempler: fy ˆ ( 2) = 2.47 fy ˆ ( 1) = 1.4 (9) fy ˆ () =.4 fy ˆ (1) = 1.83 fy ˆ (2) = 3.27 (1) Vi kan da se at vores korrelationskoefficient R 2 =.88, medvirker til at der også er sammenhæng mellem de to variabler. Side 5

6 4 KONKLUSION Som det fremgår af grafen nedenfor, er der en tydelig sammenhæng mellem ændringen i fy og Spr, og det giver derfor også god mening af bruge Spr som indikator for fy. Relative ændring i pct. af forrige periode Sammenhæng mellem Reg. Afg. Provenu og BNP Relative ændring i pct. af forrige periode (sim) (sim) (sim) Kilde: ADAM og egne beregninger Registreringsafgiftsprovenu BruJonationalprodukt (Højre) Konklusion Der er ofte flere indikatorer knyttet til hver BNP-komponent. Nogle komponenter som for eksempel udenrigshandel har tilknyttet indikatorer, der passer nøje med det kvartalsvis nationalregnskab, mens andre som for eksempel investeringerne kun har svage indikatorer. Jo svagere indikatorerne er, jo flere er det nødvendigt at se på for at få et godt billede. Papiret har ridset op, hvilke indikatorer man kunne tænkes at benytte for de forskellige BNP-komponenter, og givet et eksempel på brug af en indikator. Side 6