Vejledning til Landsbyfornyelsespuljen 2015

Transkript

1 Vejledning til Landsbyfornyelsespuljen 2015 Indhold: 1. Henvisning til konkrete byer. 2. Beskrivelse af, Afgrænsning af byer og det åbne land. 3. Hvilke bygninger kan nedrives. 4. Typisk sagsforløb for nedrivning. 5. Nedrivnings omfang. 6. Istandsættelse af bygninger Støtten kan søges til: - Private udlejningsboliger - Ejer- og andelsboliger - Private erhvervsbygninger 1. henvisning til konkrete byer. Kategori 1: Hovedbyer Kategori 2: Vækstbyer Kategori 3: Bosætningsbyer Kategori 4: Sommerhusområder Kategori 5A: afrundingsbyer Kategori 5B: bevaringsværdige byer Kategori 5C: turismebyer Udpeget i planstrategien. Der skal udbygges med boligbyggeri, erhverv og handlen ønskes samlet i tydelige områder. Mulighed for byudvikling. Udbygning med især boligbyggeri. Lokalplaner og rammer/dele af rammer færdiggøres. Begrænset tilflytning og afrunding af byen, der får ro til at konsolidere sig. Begrænset udlæg af erhvervsarealer. Sommerhusområder med kommuneplanrammer og enkelte lokalplaner Uudnyttede planer og rammer der ønskes færdiggjort, der kan dog ske ændringer og indskrænkninger i rammer og planer. Begrænset tilflytning og afrunding af byen, der får ro til at konsolidere sig. Alle byer udpeget i regionplanen som bevaringsværdige + et par stykker, der ved besigtigelse viste kvaliteter, der er værd at bevare og forbedre. Udvidede muligheder indenfor turismeerhverv. Bogense, Otterup, Søndersø Bredbjerg, Morud Hårslev, Særslev, Veflinge Hasmark, Lindøhoved, Skåstrup Strand, Tørresø Harritslev, Kappendrup, Krogsbølle, Mejlskov, Nørre Esterbølle, Roerslev, Skamby, Uggerslev Askeby, Ejlby, Ejlby Lunde, Engeldrup, Fremmelev, Gamby st. by, Kosterslev, Nørreby, Tværskov, Vesterby, Østrup Bårdesø, Hasmark.Østerballe, Klintebjerg, Skåstrup,

2 Kategori 6: Øvrige byer Der reguleres efter planloven Alt udenfor disse byer betragtes som Det åbne land Tørresø Gerskov Ølund Hessum Vekslund Ørritslev Emmelev Egense Sønderby Norup Gundstrup Bederslev Agernæs Hjadstrup Bladstrup Lunde Beldringe Stensby Torup Ullerup Rostrup Nørre Højrup Ringe Nørre Nærå Klinte Vester Egense Grindløse Melby Jullerup Ørritslev Vedby Vigerslev Farstrup Tokkerod Rue Skovsgårde Ejlskov Maderup Moderup Smidstrup Tofte Kærby Kærby Skovby Eskilstrup 2. Beskrivelse af, afgrænsning af byer og det åbne land. Afgrænsning af byer: Afgrænsningen sker fysisk ved byskiltet på den vej hvor det står. Det vil sige, ligger indkørslen til ejendommen indenfor byskiltet hører den til byen og underfor gør den ikke. Der vil dog i tvivls tilfælde blive fortaget en vurdering ud fra de faktiske forhold. Er der ikke opsat byskilt afgrænses byen efter bygningstætheden på begge sider af vejen ophører, dog max 100 m mellem ejendommene. Det åbne land: Betegnelsen det åbne land er i Nordfyns Kommune besluttet, at alt land som ligger udenfor afgrænsningen af de byer som er nævnt i kommuneplanens bymønster, betegnes som åbent land.

3 3. Hvilke bygninger kan nedrives. Boliger: Nedrivning af private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger i byer med færre end 3000 indbygger og det åbne land. Nedrivningen skal være begrundet i bygningens fysiske dårlige stand. Ejendomme som ikke er beliggende med facade/gavl direkte mod vej som er angivet på kortbilag 1 kan der ikke søges tilskud til. Ejendomme, hvor der er af anden myndighed er påbudt nedrivning af eksisterende bygninger kan der ikke søges tilskud til. Udhuse: Udhuse i det åbne land er bygninger som har haft en delfunktion/ samvirke med boligen. Udhuse kan kun nedrives i forbindelse med, at boligen nedrives. Det betyder, at nedlagte erhvervsbygninger som stalde, lader mv. kun kan nedrives for puljemidler, hvis der i bygningerne har været en delfunktion /samvirke med boligen. Private erhvervsbygninger: Der kan kun anvendes puljemidler til nedrivning af private erhvervsbygninger når de er beliggende i byer med færre end indbyggere og erhvervet skal være nedlagt i bygningerne inden der søges. Begrænsningen indebærer, at bygningerne skæmmer omgivelserne og derfor er til gene for byens fysiske miljø og omkringliggende beboelsesejendomme. Private erhvervsbygninger som ligger i åbent land kan ikke få støtte fra puljemidlerne. 4. Typisk sagsforløb for nedrivning. Sagsforløb: - Fremsendelse af ansøgning. - Ejendommen bliver udvalgt fra bruttolisten og kommunen fremsender frivillig aftale om udførelse af de ønskede arbejder på ejendommen. - Kommunen udfører screening af ejendommen samt indhenter pris på udførelsen af de ønskede arbejder. - Kommunen ansøger om nedrivningstilladelse. - Den frivillige aftale underskrives af kommunen og returnere den til ejeren, såfremt den kan godkendes af administrationen og anden myndigheder ikke modsætter sig de planlagte arbejder. - Nedrivningen forestår over en periode på ca. 1-2 måneder. Ansøgning: Ansøgning om støtte sker ved udfyldelse af ansøgningsskemaet som fremsendes til kommunen. Ejendomme blive så optaget på bruttolisten over ejendomme, som ønskes nedrevet i kommunen. Støtten: Støtten ydes som kontant tilskud, jf. de gældende regler for den enkelte ejendomstype. Støtten kan maksimalt udgøre de samlede udgifter til nedrivning og ryddeliggørelse af grunden med fradrag af værdistigning på ejendommen. Herudover fratrakkes støtte efter anden lovgivning samt rabatter, forsikringsydelse, tilskud og lignende. Tilsagnsprocedure: Ejeren har først tilsagn om støtte når kommunen har returneret den underskrevet frivillige aftale på de arbejder, der ønskes på den aktuelle ejendom/bygning. 5. Nedrivnings omfang: Grunden: De bygninger som ønskes nedrevet fjernes helt og grunden bliver efterfølgende grov planeret som betyder, at der kan forekomme terrænspring på +/- 50 cm. Jorden rensen for byggematerialer og der vil efterfølgende kunne fremkomme sten og andre materialer på en

4 diameter op til ca. 15 cm. Der bliver ikke tilkørt jord, grus mv. som erstatning for den fjernede bygning. Bygninger: Nedrivning af bygninger, som er sammenbygget med blivende bygninger bliver fortaget så skånsomt som muligt. Der fortages ingen afstivning og afdækning af den blivende bygning dette sørger ejeren selv for. Div. Tanke: Forefindes der på grunden septiktank, olietank, drikkevandsbrønde mv. som ikke længere skal anvendes bliver disse fjernet. Ved fjernelse af olietanke vil der blive taget prøver i bunden af hullet. Skulle der vise sig at være sket forurening vil hullet ikke blive dækket og ejeren skal forestå det videre forløb med miljømyndighederne. Udgifter til evt. oprensning mv. afholdes af ejeren, hvilket ikke er en del at nedrivningsaftalen. Lukning af drikkevandsbrønd fortages af entreprenøren iht. gældende regler. Kloak: Kloak / Spildevand afproppes ved skelbrønd af autoriseret kloakmester. Forsyninger: Forsyninger som el, vand, varme og naturgas mv. skal ejeren selv sørge for at få aflæst og afbrudt. Ejeren afholder udgiften til dette. Overflødiggjorte ledninger og tilhørende brønde og lignende overflødige installationer er indeholdt i nedrivningsaftalen. Effekter: Ønsker ejeren effekter fra bygninger, der skal nedrives, skal de fjernes inden nedbrydningen påbegyndes eller tydeligt markeres/ aftales med kommunen. Er der ønske om, at beplantning mv. ikke må beskadiges under nedrivningen, skal dette ligeledes aftales med kommunen. 6. Støtte til istandsættelse: Kommunen går i gang med at udføre kulturarvsstrategi og kulturarvsatlas i starten af Der kan i den forbindelse søges om støtte til istandsættelse af fredet- og bevaringsværdige bygninger med en vurderet bevaringsværdi 1-3 efter Save-skalaen (se forklaring her under. Istandsættelse omhandler kun bygningens ydere som sokkel, ydervæg, vinduer, døre og tag (klimaskræm) samt at det bliver iht. bygningens oprindelige stil. Disse projekter kan støttes med en tredjedel af det samlede beløb. Der skal indhentes 3 tilbud på opgaven og der gives støtte efter det billigste tilbud. Max støtte beløb sættes til kr ,- incl. moms. Arbejdet skal udføres af moms registeret håndværker. Støttebeløbet udbetales når projektet er gennemført. Dokumentation, betalt faktura. Opgaven skal være gennemført i det år hvor der er søgt ellers frafalder støtten. SAVE-registering: Kommuner kan, efter byggefredningsloven, tillige med kulturstyrelsen udpege bygninger som bevaringsværdige. Bygningerne vurderes efter SAVE-skalaen. SAVE står for Survey of Arhitectural Values in the Environment (kortlægning af arkitektoniske værdier I miljøet.) I SAVE vurderingen er der fem parametre der laves vurderinger efter: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand

5 Disse fem danner grundlag for den samlede bevaringsvurdering. Skalaen der anvendes i SAVE går fra 1-9 hvor 1-3 er høj værdi 4-6 middel værdi og 7-9 lav værdi. I Frederikshavn kommune, anses bygninger med værdier fra 1-4 som bevaringsværdige.