BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
|
|
|
- Marcus Steensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
2 Byfornyelse i Herning er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
3 3 Indhold Indledning Kulturarv og bevaring Byfornyelse Beslutningstyper Aftalt grøn byfornyelse Strategi Handlingsplan Økonomi Bilag - Baggrund
4 4
5 5 Indledning Byfornyelse i Herning er udarbejdet inden for rammerne af Byfornyelsesloven. Byfornyelsesloven støtter gennemførelsen af en række konkrete tiltag og planer, der skaber udvikling og forskønnelse i byerne. Byfornyelsesstrategien understøtter det overordnede mål for udviklingen af kommunens byer, som det fremgår af Herning Kommuneplan Målet er, at hver by har sin veldefinerede rolle at spille i et attraktivt bynetværk med Herning by som det centrale kraftcenter. Byfornyelsesmidlerne fra staten til kommunen er gennem de seneste år blevet færre, og behovet for en konkret prioritering af midlerne er dermed blevet større. Formålet med strategien er at angive en retning for byfornyelsesindsatsen i Herning Kommune og dermed et grundlag for en prioritering af byfornyelsesmidlerne de kommende år. Byfornyelse i Herning tager afsæt i Byfornyelsesstrategi herunder handslingsplan og bygger på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med denne. Strategien indeholder på den baggrund en handlingsplan, der peger på hvilke byfornyelsestiltag, der bør prioriteres de kommende år. Strategien er tænkt som et dynamisk dokument, der skal revideres hvert 4. år, med fordel i forbindelse med kommuneplanrevisionen, eller efter behov.
6 6
7 7 Kulturarv og bevaring Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark. Kulturarv består af både bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Kulturarv har ikke en bestemt alder, og det er ikke nødvendigvis den arkitektoniske bearbejdning og kvalitet af et område eller en bygning, der er afgørende, men også om et område eller en bygning afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. At en bygning, et bymiljø, et landskabselement eller lignende er bevaringsværdigt, betyder ikke, at det ikke kan ændres, men at eventuelle ændringer bør ske med respekt for den oprindelige arkitektur og de kulturhistoriske træk. Bevaringsværdien fastsættes ved brug af SAVEmetoden (Survey of Architectural Values in the Environment), hvor der vurderes ud fra fem parametre: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. Der skelnes mellem høj (1-3), middel (4-6) og lav (7-9) bevaringsværdi. En bygning eller et bymiljø karakteriseres som bevaringsværdigt, jf. Byfornyelsesloven, når bygningen eller bymiljøet er registreret med en bevaringsværdi på 1-4. I Herning Kommuneatlas fra 1992 er byggeri fra før 1940 registreret. Atlasset omfatter dog kun den del af kommunen, som tilhørte den tidligere Herning Kommune. Herudover er der registreret bevaringsværdige bygninger, bymiljøer mm. i en række lokalplaner. Herning Kommune registrerer desuden løbende bygninger og kulturmiljøer som en del af planarbejdet, og vurderer blandt andet bygningers bevaringsværdi i forbindelse med nedrivningsansøgninger.
8 8
9 9 Byfornyelse Byfornyelse som strategisk redskab Byfornyelsen har ændret karakter de seneste år og anvendes i større omfang end tidligere som et strategisk redskab. Byfornyelsesindsatsen kan ses som ét af flere redskaber til at sikre udvikling især af mindre byer og kan med fordel koordineres med andre initiativer. Mange mindre byer ser fornyelsen af f.eks. torvet ved dagligvareforretningen, som en nødvendig forudsætning for udvikling. En udvikling, der kan handle om, at tiltrække nye beboere og dermed være med til at sikre grundlaget for mange af byens funktioner. Udvikling kan også handle om afvikling, hvor behovet kan være at få fjernet forfaldne og ofte tomme ejendomme til fordel for f.eks. et grønt mødested, udvidelse af parkeringsarealet ved idrætshallen eller lign. Beslutningstyper Jf. Byfornyelsesloven har kommunen mulighed for at arbejde med fire forskellige former for byfornyelsestiltag (beslutningstyper): Bygningsfornyelse (BYF) Områdefornyelse (OF) Friarealforbedring (FF) Kondemnering og påbudt nedrivning Byfornyelsesstrategien koncentrerer sig om de første tre beslutningstyper jf. side 11, 13 og 15. Strategien omfatter altså ikke kondemnering og påbud om nedrivning, som er omfattet af Herning Kommunes Handlingsplan for sundhedsfarlige, tomme og forfaldne ejendomme samt rod, skrot og affald. For særligt nedslidte ejendomme, kan der gennemføres en kondemnerings- og påbudsindsats i henhold til Byfornyelsesloven.
10 10
11 11 Beslutningstyper Bygningsfornyelse (BYF) - bedre boliger Bygningsfornyelse er et forholdsvist enkelt redskab, der kan bruges i hele kommunen og består af et kontant tilskud til den enkelte bygningsejer. Bygningsfornyelse kan være i form af istandsættelse, nedrivning (hvor nedrivningen kan begrundes med bygnings tilstand) eller oprydning (byer med færre end indbyggere). Der kan ydes støtte til ejendomme, der primært anvendes til boligformål, dog kan der også ydes støtte til istandsættelse af forsamlingshuse i landsbyer og landdistrikter. Der kan kun tildeles støtte til istandsættelse af ejendommens klimaskærm dvs. til istandsættelse eller udskiftning af vinduer og udvendige døre, tag og kviste eller til facader og udvendige bygningsdele som f.eks. trapper, mure og skorstene. Der kan også ydes støtte til sundhedsmæssige forhold og installationsmangler, idet der ikke må efterlades kondemnable forhold. For at komme i betragtning til støtte skal ejendommen være opført før 1960 eller have væsentlige installationsmangler. Ved istandsættelse skal støtten sikre, at bygningens originalitet og arkitektoniske værdi bevares eller højnes, og der stilles derfor krav til udførelse og materialer. Herning Kommune kan give tilsagn om støtte på op til 50% af istandsættelsesudgifterne. Såfremt ejendommen er bevaringsværdig (registreret med bevaringsværdi 1-4 i henhold til SAVEmetoden), kan der gives tilsagn om støtte på op til 75% af istandsættelsesudgifterne. Refusion Herning Kommune får 50% af udgifterne i refusion fra staten ved brug af den ordinære ramme.
12 12
13 13 Beslutningstyper Områdefornyelse (OF) - bedre byer eller byområder Områdefornyelse giver mulighed for at revitalisere problemramte byer og byområder, og gøre dem attraktive for bosætning og nye investeringer. Områdefornyelse kan dermed bidrage til en positiv udvikling af byer, der kæmper med udfordringer som forfaldne bygninger, mangel på mødesteder og aktiviteter, nedslidt bymiljø mv. Områdefornyelse kræver en flerhed af problemstillinger - dvs. projektet skal indeholde både fysiske, sociale og kulturelle tiltag. Der kan én gang årligt ansøges om en særlig ramme fra staten til områdefornyelse. Efter godkendt ansøgning og dermed tilsagn om statsstøtte har kommunen, i samarbejde med borgerne, et år til at lave et program for områdefornyelsen med detaljerede projekter og budgetter. Derefter skal projektet være gennemført inden for 5 år. Refusion Statsstøtten udgør 1/3 del af de budgetterede udgifter. Der kan desuden søges en særlig ramme til bygningsfornyelse (BYF) i forbindelse med gennemførelse af et områdefornyelsesprojekt.
14 14
15 15 Beslutningstyper Friarealforbedring (FF) - bedre opholdsarealer Friarealforbedring er et redskab til at skabe grønne fællesarealer for omkringliggende boliger, hvor kommunen selv kan stå for eller støtte f.eks. nedrivning af en tom erhvervsbygning og efterfølgende etablering af et grønt opholdsareal. En friarealforbedring består typisk af nedrivning/rydning af eksisterende anlæg og efterfølgende etablering af beplantning, belysning og byrumsinventar. Friarealforbedring rummer mulighed for, at drift og vedligehold overdrages til f.eks. landsbyen eller grundejerne i området efter projektets færdiggørelse. Ekspropriation og erstatning er væsentlige redskaber, der gør det nemt for borgere og kommunen i enighed at gennemføre en friarealforbedring. En friarealforbedring kan med fordel kombineres med områdefornyelse (OF). Refusion Herning Kommune får 50% af udgifterne i refusion fra staten ved brug af den ordinære ramme.
16 16
17 17 Aftalt grøn byfornyelse Aftalt grøn byfornyelse er en aftale- og tilskudmodel, som forvaltes af staten (Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet), for energirenovering i private udlejningsejendomme. Hensigten med ordningen er at øge inticamentet for udlejere og lejere i private lejeboliger til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i private boliger. Ordningen bygger grunlæggende på allerede eksisterende tilskudmuligheder på energiområdet og i Byfornyelsesloven. Alle former for energibesparende arbejder og følgearbejder er omfattet af ordningen: forbedring af varmeanlæg og el- og vandinstallationer forbedring af klimaskærmen etablering af vedvarende energiformer Både udlejer og lejer kan tage initiativ til at indgå aftale om grøn byfornyelse. En aftale om grøn byfornyelse mellem udlejeren og lejerne (og energiselskabet) kræver ikke kommunens medvirken, men kommunen kan tilskynde udlejere og ejere til at indgå en aftale, og støtte økonomisk op om gennemførelsen. Kommunen kan, inden for byfornyelsesrammen, beslutte at yde indfasningsstøtte til nedsættelse af huslejeforhøjelse, støtte til ejernes udgifter til vedligeholdelse samt støtte til evt. genhusning. Såfremt kommunen yder indfasningsstøtte eller støtte til vedligeholdelse kan kommunen stille relevante arkitektoniske, miljømæssige eller udførelsesmæssige krav samt krav til gennemførelse af bestemte arbejder. Refusion Herning Kommune får 50% af udgifterne i refusion fra staten ved brug af den ordinære ramme.
18 18
19 19 Strategi Strategien er udarbejdet inden for rammerne af Byfornyelsesloven, og har til formål at sikre en overordnet, prioriteret byfornyelsesindsats i Herning Kommune. Strategien peger på, at den årligt tildelte, ordinære ramme til bygningsfornyelse (BYF) og friarealforbedring (FF) søges anvendt i fuld udstrækning, og at eventuelt ubrugte bygningsfornyelsesmidler overføres til andre byfornyelsesprojekter i kommunen. Strategien lægger op til, at midler til gennemførelse af områdefornyelse (OF) afsættes særskilt på budgettet, og at den ordinære ramme til bygningsfornyelse prioriteres til byer med evt. områdefornyelse for at styrke effekten af den offentlige indsats. Den ordinære ramme kan eventuelt suppleres med en ansøgning til staten om særlige midler til bygningsfornyelse til byer med områdefornyelse (ansøges særskilt på budgettet). Strategien peger desuden på, at et eventuelt behov for prioritering af ansøgninger om støtte til istandsættelse og nedrivning skal ske på baggrund af beliggenhed og synlighed og efter en politisk beslutning. Strategien lægger derudover op til at fokusere på kulturarven i kommunen i form af løbende registrering af bevaringsværdier og udpegning af kulturmiljøer. Strategien skal revideres hvert 4. år, med fordel i forbindelse med kommuneplanrevisionen, eller efter behov (f.eks. ved ændrede forudsætninger).
20 20 Foto/illustration
21 21 Handlingsplan Handlingsplanen tager afsæt i strategien og peger på, at: der gennemføres mindst én ansøgningsrunde til bygningsfornyels årligt, gældende for hele kommunen, der også omfatter aftalt grøn byfornyelse og nedrivning (frivillige aftaler), der gennemføres friarealforbedringer når og hvis, der viser sig særskilt behov, f.eks. i forbindelse med en områdefornyelse, der ansøges om reservation af midler fra staten til programmering og gennemførelse af op til fire områdefornyelsesprojekter, hvor en undersøgelse viser et behov og relevant flerhed af problemstillinger, der foretages løbende SAVE-registreringer og udarbejdes bevarende lokalplaner, der foretages politisk behandling af ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger (1-4), der udpeges kulturmiljøer, bl.a. i forbindelse med revisionen af kommuneplanen.
22 22
23 23 Økonomi Den ordinære ramme Den årlige tildelte ordinære ramme fra staten til bygningsfornyelse (BYF) og friarealforbedring (FF) kan variere og budgettet må derfor tilpasses årligt. Byrådet bestemmer, inden for Byfornyelseslovens rammer, hvor og hvordan man vil prioritere anvendelsen af den tildelte ramme. Kommunen kan beslutte at anvende flere økonomiske midler end den tildelte statslige ramme, men i så fald modsvares disse ikke af statslig støtte. De seneste år har den ordinære ramme været på ca kr., og i 2016 er den ordinære ramme på kr. Særlige rammer Udover den ordinære ramme kan de statslige midler til kommunens byfornyelsesaktiviteter bestå af forskellige, særlige rammer. Et eksempel på en særlig ramme kan være Pulje til landsbyfornyelse, der blev tildelt Herning Kommune i 2014 og Herning Kommune har ikke fået del i puljen i En særlig ramme kan også være den statslige støtte til gennemførelse af områdefornyelse (OF), som tildeles på baggrund af en særlig ansøgning. Rammen til områdefornyelse kan desuden suppleres med en særlig ramme til bygningsfornyelse (BYF) i forbindelse med gennemførelse af områdefornyelse.
24 24
25 25 Bilag Baggrund Byfornyelse i Herning tager afsæt i de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af Byfornyelsesstrategi herunder handlingsplan. Med Byfornyelsesstrategi herunder handlingsplan, er der de seneste fire år gennemført fire ansøgningsrunder til bygningsfornyelse (BYF), efter en afgrænset, geografisk inddeling af kommunen i fire områder. Denne systematiske tilgang har dog ikke haft den forventede effekt på antallet af ansøgninger. Desuden er der igangsat områdefornyelse (OF) i Sunds, som forventes afsluttet i Erfaringer med det aktuelle områdefornyelsesprojekt i Sunds viser, at områdefornyelse er en lang og ressourcekrævende proces. Der er ikke, som strategien pegede på, igangsat områdefornyelse i Haderup eller gennemført firarealforbedringer (FF) i perioden. Dette skyldes primært manglende ressourcer og ændrede forudsætninger. Udover de tiltag, der er igangsat på baggrund af strategien, er der i 2014 og 2015 gennemført flere ansøgningsrunder til bygningsfornyelse, nedrivning og oprydning med den særlige ramme fra staten til Pulje til landsbyfornyelse. Herning Kommune har i perioden ikke brugt de tildelte, statslige byfornyelsesmidler fuldt ud.
26
BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger
1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige
Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.
Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan
Lov om byfornyelse og udvikling af byer
Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem
Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer
Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280
Notat om Pulje til landsbyfornyelse
Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme
Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi
Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune
Landsbypulje, notat vedrørende anvendelsesområde Anja/Byplan
For anvendelse af puljemidlerne gælder bestemmelser i Byfornyelsesloven (BFL), der åbner mulighed for støtte til følgende aktiviteter på bygninger, beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere samt
NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse
NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under
Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.
Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse
ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG
ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Sagsbehandler Telefon INDSTILLING 25. marts 2004 01.10A23/SA/00/02284-039 Søren Merrald 8940 2725 Bygningsforbedringsudvalg.
Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven
Fremtidens Landsbyer Værktøjskassen Byfornyelsesloven Begrænsninger i Landsbypuljen Kun frivillige sager, jf. retningslinjerne. Kondemnering, genhusning, påbudt nedrivning ikke omfattet. Uigennemtænkt
BYFORNYELSE I KØBENHAVN
BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er
Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
2012/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: 2012-1892 Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter
Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger
1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015
Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune
Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse
Bygningsforbedringsudvalget
Referat Dato: Tirsdag den 14. april 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Møde afsluttet: 18:15 Mødelokale: Kystagerparken, Høvedstensvej 45 Medlemmer: René Langhorn, Maria Staghøj Durhuus, Peter Lougart, Morten Høybye
Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
Den fulde tekst Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ændrede fordelingsprincipper
Pulje til Landsbyfornyelse 2017
Pulje til Landsbyfornyelse 2017 Retningslinjer for ansøgning om støtte Assens Kommune har fået del i de statslige landsbypuljemidler og yder støtte til forskønnende indsatser. Nedenfor kan du se, hvad
Rækkefølgeplan for byfornyelse
Rækkefølgeplan for byfornyelse Rækkefølgeplan for byfornyelse 2011 Udarbejdet af Miljø og Teknik, Stadsarkitektens Kontor Rækkefølgeplanen Rækkefølgeplanen omfatter områdefornyelsesprojekter samt projekter
BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam
BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam BYFORNYELSE 1. Hvorfor og hvordan laver vi byfornyelse? 2. Støttemuligheder og støtteomfang 3. Kriterier og prioriteringer 4.
FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD
FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige
Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-
Almene boliger Et af de helt store problemer i fremtiden- Køb af ejendomme Forudsætning, frivillige køb inkl. tvangsauktioner Både bolig- og erhvervsejendomme beliggende i byer < 3.000 indbyggere og i
Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune
Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x
Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017
Byfornyelse i Bramming bymidte Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Dagsorden Velkomst og introduktion til byfornyelsesindsatsen v/ formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker Områdefornyelsens sammenhæng
Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune
NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt
Ansøgninger til Pulje til Landsbyfornyelse 2015
Ansøgninger til Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Projektet støttes Projektet kan ikke støttes Projektet kan støttes med reserverede midler Lokalområde Ansøger Ejendommens adresse Beskrivelse Ansøgt beløb
Pulje til Landsbyfornyelse 2017
Pulje til Landsbyfornyelse 2017 Retningslinjer for ansøgning om støtte Assens Kommune har fået del i de statslige landsbypuljemidler og yder støtte til forskønnende indsatser. Nedenfor kan du se, hvad
Pulje til Landsbyfornyelse
Pulje til Landsbyfornyelse - et indlæg i Landsbyudvikling hvordan? Tirsdag den 25. februar 2014 i Faster Andelsmejeri Inger Frederiksen Ringkøbing-Skjern Kommune Kl. 21.25 21.50 Pssst: Find det på www.mbbl.dk
SAGSANSVARLIG Poul Fog Mogensen
NOTAT DATO 25-01-2011 SAGSNR. 326-2011-8045 SAGSANSVARLIG Poul Fog Mogensen Plan Byg og Miljø Byg og Bolig Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Højvangen 9 4470 Svebølle www.kalundborg.dk Telefon
Bygningsforbedringsudvalget
Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kløverprisvej 33 Hvidovre Torv 7-7A Storegade 30 Bavnevej 29 Indhold Bevaring af ældre bygninger i Hvidovre Bygningsforbedringsudvalgets møder
Bygningsforbedringsudvalget
Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse
Rækkefølgeplan for byfornyelse
Rækkefølgeplan for byfornyelse Rækkefølgeplanen Rækkefølgeplanen omfatter områdefornyelsesprojekter, ordinær byfornyelse, samt projekter inden for bygningsfornyelse og friarealforbedring. Projekterne er
Administrationsgrundlag for indsatsen mod dårlige boliger i Lemvig Kommune
Administrationsgrundlag for indsatsen mod dårlige boliger i Lemvig Kommune Indhold Indledning... 3 Undersøgelse for sundhedsfare i bygninger med ophold og beboelse... 4 Indledende besøg i leje- og ejerboliger...
Bygningsfornyelse 2015_2
BILAG 1 Bygningsfornyelse 2015_2 beskrivelse af det indstillede projekt Indsatsområde: Centrale vesterbro Med bygningsfornyelsen i områdefornyelsen Centrale Vesterbro 2015 runde 2, bliver 1 ejendom med
BERETNING OG REGNSKAB
BFU.møde d. 19.05.10, pkt. 4 2009 BERETNING OG REGNSKAB Bygningsforbedringsudvalget Hvidovre Kommune Indhold Beretning... 3 Bygningsforbedringsudvalgets fortsættelse... 3 Lov om byfornyelse og udvikling
Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg
Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg Ejendom: Opført i 1921 Forslag til Privat udlejningsejendom med 9 lejemål Ejendommen ligger og af kulturmiljøet Boulevardkvarteret, og har en vis sammenhæng hertil. Ejendommen
Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.
Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)
Byfornyelsesredegørelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 1 Til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen Byfornyelsesredegørelse 1. Indledning Byfornyelsesredegørelsen skaber et samlet
BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015
BYFORNYELSE I KØBENHAVN ABF, februar og marts 2015 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er byfornyelse? 2. Støttemuligheder 3. Mål og evaluering 4. Kriterier og prioriteringer 5. Genhusning og tabsdeklarationer
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.
Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE
Pulje til Landsbyfornyelse Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Oversigt over kommuner, der er omfattet af ordningen Assens Kerteminde Silkeborg Billund Kolding Skanderborg Bornholm Køge Skive Brønderslev
Landsbyfornyelse. i Holbæk Kommune Ansøgning om midler til landsbyfornyelse. Oplysninger om ejendommen Ejendommens adresse
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Landsbyfornyelse i Holbæk Kommune 2017-2018 Ansøgning om midler til landsbyfornyelse Oplysninger om ejendommen Ejendommens adresse Ejendommens matr. nr. Vedlæg kort over de pågældende
Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 [email protected] www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme
Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan
Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen
Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,
Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE
Pulje til Landsbyfornyelse Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs
Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8
Punkt 12. Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 2015-032036 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender bygningsforbedring
Indstilling. Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2010 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv.
OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016
// OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup
Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Byfornyelsesstøtte til andelsboliger og ejerboliger. Byfornyelse
Byfornyelsesstøtte til andelsboliger og ejerboliger Byfornyelse 2 Ældre hjørneejendom, som er renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur Byfornyelsesstøtte til andelsboliger og ejerboliger Hvis
Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
For og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune
For og imod eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og
Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
