SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Maroš ŠEFČOVIČ. Energiunionen. Næstformand for Kommissionen

Transkript

1 DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Maroš ŠEFČOVIČ Energiunionen Næstformand for Kommissionen Spørgsmål fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. 1. Kommissærens prioriteter Hvad er Deres vigtigste prioriteter for Deres ansvarsområde, Energiunionen? Hvilken tidsplan forestiller De Dem med henblik på at nå disse prioriteter? Hvilke specifikke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer agter De at tage og ifølge hvilken tidsplan? Oprettelsen af en europæisk energiunion med en fremadskuende klimapolitik vil være et af den nye Kommissions højt prioriterede projekter. Økonomisk overkommelig, sikker og bæredygtig energi er af stor betydning for vores virksomheder, vores husholdninger og vores kontinent. Dette vil kræve, at et bredt spekter af lovgivningsmæssige, politiske og finansielle instrumenter tages i brug på tværs af forskellige økonomiske sektorer og på forskellige politikområder. Dertil får vi i Kommissionen brug for velkoordinerede tiltag og et godt teamwork, og - lige fra starten - et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og alle andre involverede interesseparter, så vi kan opnå så bred konsensus som muligt. Det bliver en meget vanskelig opgave, og vi vil få brug for en ambitiøs og integreret dagsorden, hvis vi skal forbedre Europas energipolitik. Hovedelementerne i politikken ligger fast: Energisikkerhed og solidaritet skal være et nøgleelement i energiunionen. Vi kan bygge videre på den europæiske strategi for energiforsyningssikkerhed, som den afgående Kommission præsenterede i maj i år, navnlig ved at sprede os yderligere på flere forskellige energikilder og ruter for energiimport, gøre fuld brug af det indre marked, fremme integrationen af systemer på tværs af grænserne og fremme større energieffektivitet. Umiddelbart vil det være en særlig prioritet at sikre energiforsyningssikkerheden de næste 3-12 måneder og navnlig for den kommende vinter, såfremt der skulle opstå mangel på gas fra Rusland og Ukraine. Vi skal sikre, at der foreligger en kortfristet handlingsplan i tilfælde af afbrydelser i forsyningen, navnlig til de medlemsstater, der er mest udsatte. Dette er afgørende for EU's og medlemsstaternes solidaritet og gensidige ansvar, som er værdier, der er kendetegnende for den europæiske integration. Foranstaltninger på mellemlang sigt vil desuden skulle omfatte en gennemgang af forordningen om gasforsyningssikkerhed. Det er en forudsætning for energiunionen, men også et bærende element i den, at der er mere samarbejde og større solidaritet mellem medlemsstaterne. Derfor skal vi overveje, hvordan vi bedst kan forene vores forhandlingsstyrke over for tredjelande. Der tales f.eks. om fælles gasindkøb som middel til at mindske prisforskellen mellem individuelle medlemsstater. Desuden skal vi se på mulighederne for at styrke Europas forhandlingsposition. Og samtidig skal vores konkurrenceregler og bestemmelser vedrørende det indre marked såvel som vores handelsret overholdes fuldt ud. Vi vil også generelt være nødt til at intensivere diplomatiet i de forskellige energifora for at skabe større kohærens med vores største energipartnere og fremme regelbaseret energistyring gennem Det Internationale Energiagentur, G7, G20 og Energifællesskabet. Som næstformand og kommissær for energiunionen vil jeg søge et tæt samarbejde med næstformand og højtstående repræsentant for 1

2 udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, og de af mine kolleger, der får ansvaret for naboskabs- og udviklingspolitikkerne. Klima- og energirammen for 2030 vil være et andet nøgleelement i energiunionen. Den omhandler klimapolitikken, men også energisikkerhed, konkurrenceevne og vækst. Vi skal gøre økonomien mindre CO 2 - intensiv i overensstemmelse med det langsigtede mål, der er fastsat i EU's energikøreplan Dette indebærer, at vi skal reducere drivhusgasemissionerne, øge andelen af vedvarende energikilder og reducere energiforbruget. Et styrket EU-emissionshandelssystem (ETS) gennem oprettelsen af en markedsstabilitetsreserve vil sikre, at disse mål kan nås så billigt som muligt. Vi skal forbedre energieffektiviteten. Den valgte formand, Jean-Claude Juncker, har gjort det meget klart, at det er noget, han lægger stor vægt på. Vi vil således skulle fremlægge nye idéer vedrørende energieffektivitet, ikke blot med henblik på at reducere energiforbruget som en del af vores klimapolitik, men også som en del af energisikkerheden, som drivkraft for innovation og som en vigtig del af den nye job-, vækst- og investeringspakke. Bygninger står for 40 % af EU's endelige energiforbrug. Modernisering af den bestående, aldrende bygningsmasse udgør en stor mulighed for at reducere energiforbruget og husholdningernes energiregninger. Men naturligvis skal vi skabe de rette betingelser herfor, herunder lettere adgang til finansiering og tekniske tjenester. Transport står får 32 % af det endelige energiforbrug og kan dermed yde et meget stort bidrag til klima- og energipolitikken. Der ligger f.eks. et stort potentiale i udbredelsen af infrastruktur for alternative brændstoffer og mere effektive transportsystemer og transportforvaltning. Ved at producere mere vedvarende energi i Europa vil vi bidrage til at reducere CO 2 -forbruget og samtidig mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer fra tredjelande. Vi vil fremlægge forslag om vedvarende energi som en del af pakken af foranstaltninger, der skal gennemføre klima- og energirammen for Disse foranstaltninger vil fastlægge betingelserne for statsstøtte efter 2020, for anvendelse af EU-midler til gennemførelse af projekter vedrørende vedvarende energi og for stimulering af forskning og udvikling. Samtidig må vi ikke glemme de betænkeligheder, der er kommet til udtryk vedrørende bæredygtigheden af visse elementer i energimikset biobrændstoffer til transport og biomasse til elproduktion. Europa er førende inden for vedvarende energi og har skabt mange job på området gennem nye teknologier og innovation. Men EU bør være nummer 1 i verden inden for vedvarende energi. Det arbejde, der allerede er gjort, og det, der skal gøres fremover med klima- og energirammen for 2030, vil på ny bekræfte EU's førende rolle op til de afgørende klimaforhandlinger i Paris næste år, og vi må gøre vores yderste for at sikre, at disse forhandlinger bliver en succes. En anden prioritet for energiunionen skal være færdiggørelsen af det indre marked for energi i løbet af den forestående mandatperiode. Dette betyder først og fremmest fuld gennemførelse af den eksisterende lovgivning. Øget konkurrence bør bidrage til at sænke omkostningerne for både borgere og virksomheder, forbedre konkurrenceevnen og booste job og vækst. I denne henseende skal vi være meget lydhøre over for de svage kunders behov og tage disse sociale aspekter med i betragtning. Men vi er også nødt til at tænke længere frem, hvad angår det indre marked for energi. Vi skal betragte det med nye øjne, navnlig for at skabe mere regionalt samarbejde. Dette vil omfatte udvikling af et energinet, der er i stand til at håndtere og distribuere energi fra vedvarende kilder, optimering af anvendelsen af transmissionsinfrastrukturen og etablering af en situation, hvor husholdningerne bliver aktive deltagere på nettet på både forsynings- og efterspørgselssiden, og hvor forbrugerpriserne styres af markedskræfter, som tager højde for alle eksterne faktorer. Som næstformand og kommissær for energiunionen vil jeg gøre mit yderste for at støtte næstformand Jyrki Katainen og bidrage til den 300 mia. EUR store job-, vækst- og investeringspakke, som den valgte formand har foreslået. Denne pakke vil være et af kommissærkollegiets første større initiativer. Energi- og klimapolitikken kan yde et vigtigt bidrag til denne pakke. Kommissionen vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at hjælpe medlemsstaterne med at afhjælpe de kritiske mangler i energiinfrastrukturen ved at fremme tidlig gennemførelse af de projekter af fælles interesse, der fremgår af den europæiske strategi for energiforsyningssikkerhed. Energiinfrastrukturen skal moderniseres og udvides, så energien kan flyde frit i EU, og så energiøer elimineres. Det vil være en meget stor udfordring at sikre den nødvendige finansiering fra regeringerne, industrien og husholdningerne. EU's midler er væsentligt begrænsede, og der vil derfor være stærkt brug for innovative finansielle mekanismer, der kan stimulere og mobilisere offentlige og private investeringer i infrastrukturer, såsom energinet og vedvarende energi, og som kan fungere som incitament til investeringer, navnlig hvad angår husholdningernes investeringer i energieffektivitet. 2

3 2. Lovgivningsforslagenes kvalitet og gennemsigtighed Hvordan vil De personligt sikre lovgivningsforslagenes gode kvalitet, fuld gennemsigtighed for så vidt angår lobbyvirksomhed (rettet mod Dem og Deres tjenestegrene) og konsekvent og afbalanceret høring af alle interessenter, idet der også tages hensyn til behovet for at gennemføre konsekvensanalyser? Jeg ved af erfaring fra min nuværende portefølje, men også i forbindelse med tidligere ansvarsområder i en national administration, hvor vigtig kvaliteten af EU's lovgivning er for dem, der skal gennemføre og anvende den. Det er min overbevisning, at Kommissionen allerede har et meget godt sæt instrumenter til brug for evidensbaseret politikudformning. Offentlige høringer af interesseparter, tæt kontakt til Europa-Parlamentet, andre institutioner og medlemsstaterne, åbenhed når det drejer sig om at lytte til alle synspunkter, og forberedende eksterne undersøgelser er vigtige elementer i denne henseende. Derudover er konsekvensanalyserne af Kommissionens forslag blevet væsentligt bedre og yder et vigtigt bidrag til EUlovgivning af bedre kvalitet. Alle disse værktøjer er til rådighed, og vi skal fortsat styrke og bruge dem. Som næstformand vil jeg skulle sikre, at resultater analyseres grundigt, og at alle parter er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningen. Dette er altid vigtigt, men navnlig når vi taler om et område, der er så følsomt, forskelligartet og komplekst som udviklingen af en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Jeg er også overbevist om, at samarbejdet mellem tjenestegrene og kommissærer på tværs af porteføljer vil hjælpe os med at forbedre kvaliteten af EU's lovgivning og kommunikation. Men selvfølgelig gælder dette ikke kun for ny lovgivning, men også for eksisterende lovgivning. Vi skal derfor også evaluere resultaterne af eksisterende dele af lovgivningen og identificere behov og muligheder for at fokusere anvendelsesområdet, mindske regelbyrden og forenkle bestående lovgivning. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Frans Timmermans på dette område, eftersom jeg allerede har haft glæden af at arbejde sammen med ham i min nuværende mandatperiode. I løbet af min nuværende mandatperiode som næstformand og kommissær for interinstitutionelle forbindelser og administration har jeg også været ansvarlig for Kommissionens gennemsigtighedsinitiativ. I den forbindelse er jeg helt overbevist om betydningen af gennemsigtighed. Jeg er derfor indstillet på i fuld udstrækning at gennemføre og anvende de vidtgående bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa- Parlamentet og Kommissionen og om informationsudvekslingen mellem de to institutioner. Desuden er jeg fortsat fuldt engageret i Kommissionens overordnede bestræbelser, som jeg har bidraget til i løbet af min nuværende mandatperiode, på at fremme yderligere gennemsigtighed over for offentligheden og sikre, at den bredest mulige høring indgår i den politiske beslutningsproces. Jeg forhandlede med Europa-Parlamentet om Europa-Parlamentets og Kommissionens interinstitutionelle aftale om det fælles åbenhedsregister i 2010/11 og igen om revisionen heraf i 2013/14, og jeg bakker til fulde op om den valgte formands opfordring om styrket gennemsigtighed med hensyn til kontakter til interesseparter og lobbyister, som det kommer til udtryk i hans politiske retningslinjer, navnlig hans hensigt om at foreslå et obligatorisk register, der dækker alle tre institutioner. Jeg agter at offentliggøre alle kontakter og møder, jeg holder med professionelle organisationer eller selvstændige, om et hvilket som helst spørgsmål vedrørende EU-politikkerne og deres gennemførelse, og jeg vil sikre, at mine ansatte respekterer de etiske regler for Kommissionens ansatte, når de har kontakt med lobbyister og alle andre interesseparter. 3. Samordning og samarbejde Hvordan vil De som næstformand med ansvar for Energiunion forvalte samordningen med kommissærerne i Deres team og med de andre næstformænd, hvis politikområder påvirker eller påvirkes af Deres politikområde? Hvordan vil De sikre et styrket samarbejde med de relevante parlamentariske udvalg? Energiunionen berører mange områder: Energi, klima, transport, det indre marked; industri, iværksætteri og SMV'er; miljø, maritime anliggender og fiskeri; regionalpolitik; landbrug og udvikling af landdistrikterne samt forskning, videnskab og innovation. Vi vil skulle tage et bredt spekter af lovgivningsmæssige, politiske og finansielle instrumenter i brug på tværs af mange væsentlige sektorer i vores økonomi. Dette vil indebære koordinering med adskillige kommissærer og de andre næstformænd og forudsætter, at vi arbejder sammen i stedet for hver for sig, og at vi nedbryder silomentaliteten, hvor den gør sig gældende. Jeg vil også støtte stærkt op om næstformand Jyrki Katainen og hans team i forbindelse med forberedelserne af job-, vækst- og investeringspakken, som skal fremlægges inden for de første tre måneder af det nye kommissærkollegiums 3

4 mandatperiode. Investering i energi - det være sig net, vedvarende energi eller energieffektivitet - vil yde et betydeligt bidrag hertil. En vellykket koordinering og et succesrigt samarbejde vil skabe synergier og muliggøre fremskridt på mange områder som f.eks. udbredelsen af smarte it-teknologier i transit- og distributionsnetværk; aktiv forbrugerdeltagelse på markedet; udnyttelse af potentialet i innovative teknologier gennem forskning; en intelligent skattepolitik, der får forurenerne til at betale; håndtering af virkningen af fødevareproduktion kontra brændstofproduktion i landbrugssektoren, samt denne sektors rolle i opbremsningen af klimaforandringerne, samtidig med at fødevareproduktionen til en stadig voksende verdensbefolkning opretholdes; fair konkurrenceregler, der skal sikre lige vilkår; en samhørighedspolitik, der støtter energi- og klimamål; og samarbejde med resten af verden, for så vidt angår globale energi- og klimaspørgsmål. Det står derfor klart, at hvis det skal lykkes mig at gennemføre mine opgaver, vil adskillige medlemmer af kollegiet og deres tjenestegrene skulle arbejde aktivt sammen og være en del af det samme team. Dét vil være afgørende for, at vi kan gennemføre dette store strategiske projekt, og jeg er overbevist om, at min erfaring og mit gode samarbejdsforhold til alle dele af Kommissionen i min nuværende mandatperiode vil være til stor hjælp for mig, når jeg skal finde de rette løsninger for at opnå dette. Som kommissær for interinstitutionelle forbindelser i min nuværende mandatperiode har jeg forhandlet den nuværende rammeaftale på plads med Europa-Parlamentet på vegne af Kommissionen. Jeg vil således forstsat arbejde for at sikre en konstruktiv politisk dialog med Europa-Parlamentet og dets udvalg baseret på åbenhed, gennemsigtighed, gensidig tillid, regelmæssig rapportering og informationsudveksling, således at Europa- Parlamentet effektivt kan udøve sin demokratiske kontrol. Jeg deler fuldt ud den valgte formands intentioner om at styrke det særlige forhold mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet og dets udvalg og fuldt ud respektere rammeaftalen. Dette gælder navnlig, hvad angår oprettelse og opretholdelse af tætte forbindelser til de to udvalg med relaterede porteføljer (Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed), hvor jeg ønsker at fortsætte med at deltage i alle udvalgsmøder, såfremt jeg opfordres dertil, fastholde en regelmæssig og direkte informationsstrøm til formanden for parlamentsudvalgene, deltage i bilaterale møder og kommunikere direkte med alle udvalgsmedlemmer samt at give klare oplysninger hurtigt og følge op på de synspunkter, der udtrykkes under disse møder. 4. Kontrol og internationale forhandlinger Hvilke foranstaltninger agter De at træffe for at lette de relevante parlamentariske udvalgs kontrol med lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige procedurer (herunder udarbejdelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter) og overvågning (opfølgning) af deres gennemførelse? Hvordan agter De at sikre, at de relevante parlamentariske udvalg holdes behørigt underrettet om alle internationale aftaler under Deres politikområde, under hensyntagen til erfaringerne i forbindelse med TTIP-forhandlingerne? Hvordan agter De at sikre en sammenhængende EU-holdning i forbindelse med de kommende internationale klimatopmøder? Under mit nuværende mandat, hvor jeg bl.a. har haft ansvaret for at gennemføre mange af de institutionelle aspekter af Lissabontraktaten, har jeg arbejdet meget med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Jeg er særdeles bekendt med de forskellige interinstitutionelle synspunkter og kontroverser, der har fundet sted de sidste par år. Det er et vigtigt spørgsmål for alle institutioner. Det er klart, at løsninger skal overholde traktaterne og sikre mere ejerskab og gennemsigtighed. På baggrund af mine erfaringer er jeg overbevist om, at det er noget, der må arbejdes videre med på horisontalt interinstitutionelt niveau, eftersom emnet berører alle porteføljer og har interinstitutionel karakter. Min kollega, Frans Timmermans, vil spille en vigtig rolle i den henseende. Hvad angår de opgaver, der hører ind under mit ansvarsområde, vil jeg naturligvis sikre, at Kommissionen respekterer sine forpligtelser i overensstemmelse med den fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter samt rammeaftalen, som jeg selv har forhandlet på plads på vegne af Kommissionen, herunder f.eks. tilsagnene om at gennemføre relevante og gennemsigtige høringer på ekspertniveau i forbindelse med forberedelsen af delegerede retsakter og om at sikre, at Parlamentet og medlemsstaterne modtager alle relevante oplysninger. Dette indebærer naturligvis, at bestemmelserne i rammeaftalen respekteres fuldt ud i forbindelse med deltagelse fra Parlamentets eksperter i ekspertgruppemøder. Hvad angår reglerne for gennemførelsesretsakter, er der i forordning (EU) nr. 182/2011 fastsat klare og omfattende rammer herfor, og gennemsigtigheden er sikret gennem komitologiregistret. 4

5 For så vidt angår gennemførelsen af EU-lovgivningen, skal de rapporteringsforpligtelser, der er fastlagt i den relevante lovgivning, overholdes, og Kommissionen bør, såfremt det er nødvendigt, reagere på anmodninger om oplysninger ud over disse forpligtelser og aflægge rapport til medlemmerne i forbindelse med vores regelmæssige dialoger. Gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten er yderst vigtig, for at EU's politikker kan blive til virkelighed, og for at fordelene ved dem kan udbredes. Jeg holder gerne regelmæssigt, og naturligvis i tæt samarbejde med de af mine kommissærkolleger, der arbejder med eksterne forhold, Parlamentet ajour om de fremskridt, der gøres i internationale forhandlinger inden for mine ansvarsområder, når vi mødes med Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed eller ved andre passende lejligheder. Det har allerede været vigtigt for mig i min nuværende mandatperiode at føre en åben dialog med udvalgene, høre udvalgenes synspunkter hvad enten det drejer sig om internationale spørgsmål eller andre spørgsmål og trække på udvalgenes internationale kontakters resultater. Rammeaftalen danner naturligvis grundlag for vores samarbejde. EU er stærkest og mest effektiv i internationale forhandlinger, når vi står sammen, taler med én stemme og ikke lader os svække af internationale partnere, der forsøger at udnytte splittelser mellem medlemsstaterne. Dette gælder navnlig på klima- og energiområdet. Det vil derfor være en af mine vigtigste opgaver at sikre overensstemmende eksterne holdninger både mellem EU og medlemsstaterne og på tværs af klima- og energiområdet med henblik på de betydelige synergier, der ligger her. På energiområdet har vi en række eksempler på internationale aftaler, som EU er part i. Jeg mener, vi bør have flere af disse i fremtiden. Dette er helt afgørende, hvis EU skal tale med én stemme, når det gælder sikring af vores energiforsyning og fremme af en bæredygtig omstilling af vores energisystemer, men også når det gælder eksport af vores teknologier og standarder. Jeg vil naturligvis også i denne henseende fuldt ud overholde de relevante bestemmelser i traktaten såvel som rammeaftalen. Hvad angår internationale klimaforhandlinger, var det EU's position som én samlet union, der sikrede den banebrydende beslutning i Durban om at indgå en ny global aftale, der skulle gælde for alle fra EU og medlemsstaterne har oparbejdet masser af erfaring med at forhandle "blandede" aftaler, herunder klimaaftaler og andre multilaterale miljøaftaler, og koordineringen i EU er operationel og gennemsigtig. Jeg mener, at det er afgørende at sikre, at hver medlemsstat føler ejerskab af 2015-aftalen, før den vedtages og underskrives. Kun på den måde kan vi sikre, at alle medlemsstater ratificerer denne juridisk bindende aftale (hvilket vil gøre ikrafttrædelsen mulig længe før 2020) og effektivt gennemfører det, vi har forpligtet os til. Én stærk europæisk stemme i klimadebatten kræver også stærk støtte fra Parlamentet og et tæt samarbejde mellem vores to institutioner. Ratificeringen og gennemførelsen af en bindende, ny global klimaaftale vil kræve Parlamentets samtykke. Sammen med kommissæren for klima og energi vil jeg holde Parlamentet nøje orienteret om fremskridtene i forhandlingerne. Før og efter topmøderne i Lima og Paris drøfter jeg gerne forberedelserne og resultaterne med Parlamentet. Jeg vil også videreføre traditionen og indbyde Parlamentets delegation til vigtige forhandlinger og dagligt holde den ajour. På det nukleare område er Det Europæiske Atomenergifællesskab part i alle internationale konventioner indgået i Den Internationale Atomenergiorganisations regi, og det har indgået adskillige nukleare samarbejdsaftaler med tredjelande. Jeg er bekendt med, at der er vedtaget en praksis sammen med Europa-Parlamentet, og jeg vil i henhold hertil fortsat holde de relevante udvalg i Parlamentet orienteret om alle internationale aftaler, der forhandles på grundlag af Euratomtraktaten. 5