EU s Borgmesterpagt Afrapportering 2012

Transkript

1 EU s Borgmesterpagt Afrapportering 2012

2 EU s Borgmesterpagt 2012 Indhold Baggrund... 3 Energibalance... 4 Energiregnskabet Forskellige brændselstyper... 4 Hvor udledes der CO2?... 6 Transportsektoren... 6 Elforbruget... 7 Indsatsområder... 9 Energiproduktion... 9 Landsbysamfund... 9 Energibesparelser Kommunen som virksomhed feje for egen dør Indsatsområder nu og fremad Borgerne og boligerne Energibesparelser Energiforsyning og effektivisering el og varme Industri Klimatilpasningsplan Transport Samarbejdspartner Side 2 af 17

3 juni 2013 Baggrund I henhold til EU's Borgmesterpagt, som Holstebro Kommune er en del af, skal der et år efter tiltrædelse til pagten afrapporteres, samt udarbejdes en plan for kommunens aktiviteter fremadrettet. Holstebro Kommune har allerede udarbejdet en klimaplan, kaldet klimaplan (se her: Klimaplanen er ligeledes offentliggjort på borgmesterpagtens hjemmeside. Klimaplanen sætter fokus på tre centrale områder; klimatilpasning, energi og transport. Til hvert af de tre områder er der tilknyttet forskellige problemstillinger, udfordringer og muligheder. På den måde arbejder kommunen med mange sideløbende projekter, der både står alene, men som også skal være tværgående projekter og fungere som en helhed i arbejdet på klima- og energiområdet. Allerede i 2010 udarbejdede EA analyse i tæt dialog med ClimateCircle 1 en strategisk energiplan for Holstebro Kommune. Hensigten med, at etablere et samarbejde mellem de forskellige aktører i styregruppen, var at opstille en række konkrete målsætninger om blandt andet fremme af erhvervsudvikling på området indenfor klimavenlig teknologi, samt konkret at øge andelen af vedvarende energi og reducere anvendelsen af fossile brændsler. ClimateCircles produkt blev en strategisk energiplan for Holstebro Kommune, der skal fungerer som et springbræt og skabe inspiration til det videre arbejde med en mere uddybende strategiske energiplan, som Holstebro Kommune vil udarbejde i henhold til EU s Borgermesterpagt. ClimateCircles strategiske energiplan opstiller to scenarier og søger, at skabe forståelse for de rammer, og muligheder, der er for at omstille til et vedvarende energisystem i fremtiden. Hensigten med etablering af ClimateCircle var også, at sætte forskellige aktører sammen og diskutere problemstillinger. Ved at skabe samarbejde og retningslinjer for det videre arbejde har de forskellige aktører ikke været præget at konflikter og afbrudt samarbejde. I stedet har der været en optimisme, en tro på at finde de rigtige løsninger og samarbejdsmuligheder for Holstebro Kommune som geografisk enhed. Der igangsat forskellige energiinitiativer både på kort og langsigt i Holstebro Kommune, som er et led i EU s Borgmesterpagt om, at opnå en CO2 reduktion på 23,1 % frem mod Arbejdet med en strategiske energiplan i Holstebro er stadig i en tidlig fase, derfor er det ikke muligt at aflevere en færdig plan. Holstebro Kommune har allerede inden deltagelsen i EU s Borgmesterpagt været aktiv på klima og energiområdet og set i lyset heraf vil denne afrapportering tage udgangspunkt heri og vil præsentere de indsatsområder der arbejdes med på nuværende tidspunkt, samt de områder der fremadrettet skal fokuseres på. 1 ClimateCirles styregruppe består af Holstebro Kommune, Dong Energy Power, Vestforsyning A/S, nomi I/S, Nupark Innovation og Måbjerg BioEnergy Drift A/S. Side 3 af 17

4 EU s Borgmesterpagt 2012 Energibalance Til at foretage en kortlægning af den nuværende energisituation i Holstebro kommune bliver der hvert andet år(senest 2011) udarbejdet et energiregnskab. På den baggrund har Holstebro Kommune allerede et overblik over indsatsområder for klima og energiområdet. Energiregnskaberne er udarbejdet af Plan Energi, som en del af et regionalt udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland. Energiregnskaberne følger de generelle anbefalinger fra: Kortlægningsmetoder og datafangst, Strategisk energiplanlægning i kommunerne (Energistyrelsen, april 2012). Energiregnskabet 2011 I indeværende afsnit vil de seneste resultater fra energiregnskabet 2011 blive skitseret Nedenstående figur 1 viser udviklingen af CO2-udledning og brugen af vedvarende energi i Holstebro Kommune som geografisk enhed siden Figur 1: udvikling af CO2-udledning og brugen af VE (Plan Energi). Holstebro Kommune som geografisk enhed udledte i tons CO2, svarende til 8,1 tons CO2 pr. indbygger. Samtidig steg andelen af vedvarende energi til 37, 9 % i Holstebro Kommune. Disse nøgletal viser, at der i Holstebro Kommune som geografisk enhed arbejdes på, at sænke CO2-udledningen og øge andelen af de vedvarende energiressourcer. Forskellige brændselstyper De tons CO2, Holstebro Kommune som geografisk enhed udledte i 2011 er fordelt på forskellige brændselstyper. Side 4 af 17

5 juni 2013 Figur 2: CO2-udledning fordelt på brændsler (Plan Energi) Der eksisterer forskellige brændselstyper i kommunen, som er meget lige fordelt mellem elimport, brændselsolie/diesel og naturgas. For i fremtiden, at mindske CO2-udledningen er det afgørende, at Holstebro Kommune som geografisk enhed arbejder på at erstatte de fossile brændsler med vedvarende energikilder. Andelen af vedvarende energi i Holstebro Kommune er stigende og var i 2011 på 37,9 %. Størstedelen af de vedvarende energiressourcer kommer fra biomasse og vind (se figur 3). Figur 3 viser samtidig, at Holstebro Kommune har store uudnyttede biomasse potentialer. Siden energiregnskabet i 2011 er MåbjergEnergy idriftsat og en ny vindmølleplan er vedtaget. Derfor vil Holstebro Kommune fremadrettet også satse stærkt på de to vedvarende energiressourcer. Dette udelukker dog ikke andre former for ressourcer ikke kan finde sin anvendelse. Figur 3 Vedvarende energi fordelt på ressourcetyper (Plan Energi) Side 5 af 17

6 EU s Borgmesterpagt 2012 Hvor udledes der CO2? Næste skridt i energiregnskabet er at se nærmere på, hvordan CO2-udledningen bliver fordelt på forskellige omsætningsenheder i kommunen. Altså, hvor udledes der CO2? Figur 4: CO2-udledning fordelt på omsætningsenheder. Her er det tydeligt at de tre største omsætningsenheder af CO2-udledning er, transport, elimport og industri. Transportsektoren Transportsektoren er en af de store enheder, der udleder meget CO2. Figur 5: Bruttoenergiforbrug i transportsektoren (Plan Energi) Side 6 af 17

7 juni 2013 I figur 5 er det tydeligt at transportsektorens store udleder, er personbiler (både benzin og diesel) og den tunge trafik (lastbiler mm.). Ligeledes har fly også en stor udledning for Holstebro kommune som geografisk enhed. Elforbruget Ved at kigge nærmere på elforbruget og hvordan det fordeler sig på forskellige forbrugerkategorier. Figur 6: Elforbrug fordelt på forbrugerkategorier. Her er det tydeligt, at det er i kategorien fremstillingsvirksomheder, at der forbruges mest el også husholdning har en stor andel i figur 6. Ved fremstillingsvirksomhed menes der industrien. I figur 7 er det muligt, at se forskellige industri-områders elforbrug. Side 7 af 17

8 EU s Borgmesterpagt 2012 Figur 7: Elforbrug fordelt på forbrugerkategorier (plan Energi) Der er i Holstebro en stor andel af energitunge industrier også landbruget, som har en stor andel af elforbruget. Ved at se nærmere på, hvordan el bliver produceret på forskellige brændselstyper giver det et overblik over hvilke brændselstyper, der skal arbejdes med i kommunen. Figur 8: Produktion fordelt på brændsel (Plan energi). Størstedelen af produktionen af el i Holstebro kommune som geografisk enhed foregår ved brændselstyperne el-import, naturgas, biomasse og vind. Side 8 af 17

9 juni 2013 Indsatsområder Ud fra PlanEnergis energiregnskab er det tydeligt, at der er flere indsatsområder, der fremadrettet i Holstebro Kommune som geografisk enhed skal arbejdes med for, at sænke CO2-udledningen yderligere. Der er nedenfor listet forskellige indsatsområder. Indsatsområderne er forskellige i deres udformning, da arbejdet indenfor de enkelte områder er på forskellige niveauer, hvor arbejdet ved nogle områder er i gang, mens andre indsatsområder stadig er i en startfase og andre endnu ikke påbegyndt. Kendetegnet for indsatsområderne er dog, at der eksisterer store muligheder og det afgørende er, at der fremadrettet arbejdes med indsatsområderne. Energiproduktion Et centralt element er, at Holstebro kommune som geografisk enhed fremadrettet skal øge andelen af vedvarende energi-ressourcer, derfor er det centralt at rette fokus mod Holstebro Kommune som geografisk enheds energiproduktion. Fremtidens energiressourcer i Holstebro skal være vedvarende. Der er allerede i Holstebro en stor andel af vedvarende energi i energiforsyningen. - Der er en målsætning om, at den installerede vindmølleeffekt skal fordobles i forhold til niveauet i Der er udarbejdet en ny vindmølleplan for kommunen (kommunetillæg nr. 14) - Måbjerg BioEnergy blev i 2012 idriftsat. MåbjergEnergy er i stand til, at omdanne ca tons biomasse/år til ren energi varme og el. Producerer årligt 17,8 million kubikmeter biogas. - Er der andre former for VE-ressourcer der skal overvejes. Her tænkes på solenergi, jordvarme eller andre energiproduktioner. Samtidig er der et øget behov for energiafgrøder til lokal energiproduktion. (Det er vigtig med samarbejde mellem landbrug energiproducenter og forsyningsselskaber. Integrering af natur/skov og landbrug. Brænde, træflis halmressourcer, flere?) Landsbysamfund I et fremtidigt energisystem skal den kollektive energiforsyning udbredes. Holstebro Kommune som geografisk enhed er kendetegnet ved, at have mindre landsbysamfund. Der ligger en opgave i at udbrede den kollektive energiforsyning til de mindre landsbysamfund. Heri også en opgave omkring at de individuelle forsyningsområder skal overgå til vedvarende energikilder. Side 9 af 17

10 EU s Borgmesterpagt 2012 Første indsatsområde, udbredelse af kollektive forsyning(vedvarende energikilder). - Er det muligt, at udbrede den kollektive forsyning mere i kommunen? Hvor og med hvad? Og hvad er der i gang sat? - Hvem (andre kommuner) har ellers haft succes med etablering af kollektive varmeforsyning i landsbysamfund? Andet indsatsområde, individuel forsyning overgå til vedvarende energikilder. - Motivation til at omlægge fra fossil til vedvarende energikilder i private ejendomme, hvor ikke muligt med kollektivforsyning. - Viden og information skal deles og etableres. Energibesparelser. Et afgørende indsatsområde er energibesparelser. Fremtidens energiressourcer skal være vedvarende energi. De energipolitiske målsætninger fra Energiaftalen 2012 er: , vind udgør halvdelen af elforbruget , vedvarende energi i el og varme i , 100 % vedvarende energi system. Hvis de mål skal opnås er det ikke nok kun, at omstille en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi. Derfor er det helt afgørende at der også gøres en stærk indsats for at spare på energien. Der er forskellige led i energibesparelsesmulighederne og de er nedenfor opdelt i indsatsområder. to Side 10 af 17

11 juni 2013 Kommunen som virksomhed feje for egen dør. Holstebro Kommune underskrev i februar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter Holstebro kommune som virksomhed sig til at reducere udledningen af CO2 med 2 % om året frem til I 2011 udarbejdede Holstebro kommune en klimaplan [ aspx], der beskriver hvilke områder der vil fokuseres på i kommunen. Reducering af CO2-udledningen i virksomheden Holstebro Kommune er et led heri. I klimakommuneaftalen skal der hvert år udarbejdes et CO2 regnskab, der viser resultaterne og en handlingsplan for årets besparelses aktiviteter. Teknik og Miljø har lavet en kortlægning af CO2-udledningen i virksomheden Holstebro kommune. Kortlægningen bygger på data fra 2008 og danner basis for det fremadrettede arbejde med reduktion af CO2-udledningen og hermed også startniveau. Efterfølgende er der udført kortlægning for årene 2009, 2010, 2011 og her I nedenstående tabel er udviklingen siden start skitseret. Tabellen er opdelt i to, hvor den øverste er det mål som Holstebro Kommune, som minimum skal nå at reducere for at overholde klimakommuneaftalen. Nedenunder er det faktiske opnåede CO2 reduktion præsenteret. Tabellen skal give et hurtig overblik over nøgletal og være med til at beskrive udviklingen om, hvor lang virksomheden Holstebro Kommune er med reducering af CO2. ÅR CO2 udledning, kg pr. m2 ved 2 % reduktion pr. år (MÅL) CO2 udledning, kg pr. m2 ved 2 % reduktion pr. år (OPNÅET) 30, 84 30,22 29,62 29,03 28,45 19,16 30, 84 31,76 30,05 29,84 26,29 Side 11 af 17

12 EU s Borgmesterpagt 2012 Samlet CO 2 udledning i 2012 virksomheden Holstebro Kommune 4,8% 5,1% 3,3% 10,5% 0,2% 2,9% 0,24% 37,2% 14,1% 0,7% 20,9% Kultur & Fritid Arbejdsmarked Social og Sundhed Børn og Unge Teknik og Miljø Borgmesterkontoret Tjenestekørsel i privatbiler Kørsel i tjenestebiler Offentlig transport, køreplantimer Flyrejser Figur 9: CO2-regnskab for virksomheden Holstebro Kommune Figur 9 viser en samlet CO2-udledning i 2012 for virksomheden Holstebro Kommune. Figuren skal være med til, at danne et overblik over den nuværende situation for virksomheden Holstebro Kommune og være med til, at vise hvilke områder der udleder mest CO2. Hvor Børn og Unge, social og sundhed og kultur & fritid er de tre områder, der udleder nest CO2 i virksomheden Holstebro Kommune. Indsatsområder nu og fremad I det videre arbejde med at gennemføre energibesparelsesprojekter for virksomheden Holstebro Kommune er der igangsat forskellige projekter. Holstebro Kommune har etableret 23 solcelleprojekter til en værdi af 15 millioner kroner. Projekterne står stille i øjeblikket, da regelen i elforsyningsloven kræver, at kommunerne skal oprette selvstændige selskaber, når kommunen modtager penge for at forsyne nettet med el. Helt konkret betyder det, at kommunerne skal følge lovgivningen, skal de oprette nyt selskab for hvert eneste solcelleanlæg. Derfor afventer Holstebro Kommune i øjeblikket retningslinjer fra Energistyrelsen for det videre arbejde med solcelleprojekterne. Der er på alle skoler i kommunen installeret energi styringsværktøjet omega. Omega er et itbaseret system, der giver et fuldkomment overblik over hvor og hvornår energiforbruget er Side 12 af 17

13 juni 2013 til stede både i forhold til el, vand, varme, olie og naturgas samt andre måleenheder. På den måde ved I hele tiden, hvor stort forbrug er og hvor. Der i gang sat et pilotprojekt med fire skoler i kommunen: - Tvis Skole - Naur-Sir Skole - Sct. Jørgens Skole - Birkelund Skolen Disse fire skoler har fået opsat en tv-skærm, der gør det muligt, at følge skolens energiforbrug. Med skærmen er det hensigten, at skabe fokus på skolens energiforbrug og at inddrage informationerne i undervisningen. Målet er at opnå nogle adfærdsændringer hos eleverne og personale, som i sidste ende betyder, at der opnås energibesparelser på Holstebro kommunes skoler. Der i virksomheden Holstebro Kommune etableret fire projekter med intelligent energistyring. Det er fire skoler i kommunen (Naur-Sir Skolen, Tvis Skole, Sct. Jørgens Skole og Birkelundskolen), som har fået installeret tv-skærme til deres omega-energisystem. Her er det muligt konkret, at se hvornår energien bruges og hvor meget. Disse systemer skal være med til, at skabe bevidsthed på skolerne for både lærer, elever og forældre omkring energien. Der vil i 2013 blive fokus på, hvordan skolerne benytter systemerne, hvordan kan det styrkes og kan der skabes en adfærdsændring på skolerne. Samarbejdet/dialogerne med skolerne skal være med til, at skabe adfærdsændring og bevidsthed omkring brugen af energi. Arbejdet med skolerne tager sit udgangspunkt i de fire skoler. Men det er afgørende, at der åbnes op for andre skoler, hvis disse også har interesse i at arbejde med klima og energi i undervisningen og på skolen som helhed. Derfor vil skolerne blive kontaktet for at gøre opmærksom på området. Der vil blive arbejdet på at gøre en indsats på skolerne og i 2012 kom 37,2 % af den samlede udledning fra skolerne(se figur 9), så ved at styrke indsatsen på dette område vil det også være muligt at reducere CO2-udledningen fremadrettet. Derudover vil arbejdet med energibesparelsesprojekter for virksomheden Holstebro Kommune forsætte ud fra hidtil praksis, hvor optimeringer af kommunale bygninger vurderes ud fra en teknisk viden omkring energimærkningsordningen og med et økonomisk perspektiv. Til sidst vil der blive indhentet erfaring og inspiration fra andre kommuner, der har gennemført energibesparelsesprojekter med succes. Side 13 af 17

14 EU s Borgmesterpagt 2012 Borgerne og boligerne Energibesparelser. Anden del i energieffektiviseringer er, at der skal fokus på energibesparelser hos borgerne. Styrke initiativer der fremmer energibesparelsesforanstaltninger i private hjem jf. PlanEnergis tal. De første skridt er taget idet kommunen i samarbejde med Energitjenesten d juni afholder to energidage i to boligområder i Ulfborg og Vemb. Arrangementet hedder For enden af vejen og skal med information og rundvisning i private parcelhuse skabe inspiration hos borgerne til, at påbegynde energirenoveringer. Efterfølgende, lørdag d. 24. august vil der blive afholdt en energimesse på torvet i Ulfborg. Til energimessen vil der også være lokale håndværker tilstede. Næste skridt i arbejdet med energibesparelsesprojekter i Ulfborg og Vemb er afholdelse af to rådgivercafeer, hvor borgerne kan møde op med konkrete projekt-ideer og få konkret rådgivning/vejledning af energirådgivere fra Energitjenesten. Disse to vil blive afholdt i september måned. Energiarrangementerne skal virke som en øjenåbner for borgerne og være med til at skubbe dem i den rigtige retning, så de kan træffe beslutningen om en omstilling. Hvis arrangementerne bliver en succes, så skal arbejdet udbredes til andre dele af kommunen. Det kan samtidig være en god ide og få inspiration fra andre kommuner, da der er påbegyndt mange lignende projekter rundt omkring i landet. Den kommunikative information til borgerne skal styrkes. En optimering af hjemmesiden er begyndt. Her skal udformes konkrete cases, links til dvs. steder og de positive fortællinger skal spredes. Vestforsyning har en liste over de håndværker, der kan foretage energirenovering. Det skal overvejes hvordan det samarbejde/netværk kan styrkes, evt. med mere rådgivning, information ud til borgerne. Energiforsyning og effektivisering el og varme. Der ligger fremadrettet en indsats hos Holstebro Kommune i, at fremme effektiviseringer hos varmeværkerne og elselskaberne. Muligheden for energibesparelser i anlæggene skal undersøges. Kunne der med fordel etableres dialog og samarbejde med værkerne. Det er jo i deres egen interesse. Første skridt heri er, at indlede dialog med mail omkring, hvad der sker på området og kontaktoplysninger. Industri. Det er nødvendigt, at der i Holstebro kommer fokus på industrien. Energibalancen fra 2011 viste, at den tunge industri har stor betydning for CO2-regnskabet. Energieffektivisering i industrien. Kan der skabes lokalt engagement i at spare på energien. Overskudsvarme hvordan kan det udnyttes? (opmærksom på lovgivning) Side 14 af 17

15 juni 2013 Virksomheder med højt energiforbrug bør lokaliseres i forhold til energiforsyningsmulighederne og skal kontaktes. - Hvilke virksomheder kunne være interessante? Hvilke overvejelser bør der her gøres? - Skabe kontakt/netværk mellem industri og forsyningsselskaber. Forventningsafstemning og dialog. Men på sådan måde, at de selv gør arbejdet. - Teresa, skal med ud på en energigennemgang på en virksomhed sammen med NOE. Side 15 af 17

16 EU s Borgmesterpagt 2012 Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplanen er under udarbejdelse. Holstebro kommune har i samarbejde med Region Midtjylland og andre kommuner i regionen været med til, at udarbejde en skabelon til klimatilpasningsplanen. Planen vil i høj grad følge strukturen heri. Samarbejde med de tre omkring liggende kommuner i forhold til Storå problematikkerne og løsningerne hertil. Der er udarbejdet et kommissorium og samarbejdet er i gang. Hvad er målene på de andre indsatsområder og hvad er fokus og mulighederne. Landbrug Erhvervet landbruget skal inddrages i arbejdet med sænkningen af CO2. Pilot projekt, Landmanden som vandforvalter. Natur Vand Vand er ikke et problem, men en ressource. Hvordan kan denne tankegang implementeres i kommunens arbejde? Spildevandsplanerne, hvilken rolle har de? Transport Transportsektoren er en stor udfordring. Hvad kan der fremadrettet arbejde skal overvejes. Nedenstående punkter er mål og handlinger hentet direkte fra Klimaplanen. - Øge brugen af kollektivtrafik. - Fremme cykeltrafikken - Mobilitetsledelse. - Arbejdes videre med, at undersøge muligheden for anvendelse af biogas som brændstof til bybusser. - Fremme køb af miljørigtige biler. Side 16 af 17

17 juni 2013 Samarbejdspartner Der er mange forskellige led i arbejdet med energiområdet. Derfor er der også mange forskellige netværk og samarbejdspartner. Region Midtjylland Holstebro Kommune samarbejder med Region Midtjylland i et projekt omkring fremtidens energisystem. En helhedstænkning af Midtjyllands energiressourcer, hvor produktet er en sammenfattende energistrategiplan for det midtjyske område. Holstebro Kommune vil benytte de resultater der fremkommer heraf og skal være et led i kommunens egen strategiske energiplan. Projektet forløber frem til ClimateCircle Netværket ClimateCircle der står bag den første strategiske energiplan for Holstebro Kommune som geografisk enhed arbejder i dag med eksportmulighederne for cleantech branchen i Holstebro Kommune. Selvom netværket ikke længere direkte arbejder med en strategisk energiplan er det vigtigt, at kommunen bruger de erfaringer ClimateCircle fik under udarbejdelsen af en strategisk energiplan. Maabjerg Bioenergy Dtift A/S Maabjerg BioEnergy er et anlæg for bioenergi. Anlægget vil være i stand til at håndtere store mængder gylle, affald fra fødevareindustrien, som igennem en kompliceret proces bliver omdannet til varme, elektricitet og forskellige næringsstoffer, som evt. kan anvendes til videresalg. Maabjerg Energy Concept. Maabjerg Energy Concept er visionen om at lave en samlet bæredygtig energiløsning baseret på lokale og CO2 neutrale råvarer, ved anvendelse af de senest nye teknologier. Projektet samtænker flere energi-(forsynings)-formål i et helhedsorienteret systemkoncept, hvor synergien mellem de enkelte løsninger udnyttes optimalt og med stor effektivitet, gennem nyttiggørelse og afbalancering af energistrømmene mellem enkeltanlæggene. Konceptet tilfredsstiller flere formål: Der produceres varme og el, biogas og transportbrændstof, og endelig udnyttes næringsstofferne til gødningsformål. Andre samarbejdspartnere Yderligere samarbejdes der med andre kommuner, forsyninger mm i forskellige projekter. Fremadrettet vil der komme endnu flere netværk, da løsningerne til fremtidens energisystem kræver samarbejde og helhedstænkning på tværs af forskellige sektorer og problemstillinger. Side 17 af 17