Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas
|
|
|
- Poul Dahl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
2 Avendelse af græs fra vedvarende arealer til biogas AU historik Forskningsbevillinger DJF innovations bevilling: Bæredygtige metoder til genopretning og pleje af engarealer via høst af biomasse til biogasanlæg. DJF innovations bevilling: Høst af engbiomasse med henblik på energiproduktion og nedsat næringsstofudledning DJF indgår i CBMI projekt om afgrøder og forbehandling DJF indgår i regions projekt om økobiogas Dokumentation af effekt og miljø Effekter Landbrugsmæssig politisk interesse for anvendelse af enge til energi/miljø Agrotech og AU får EU milder: BioM AU-DJF får 2 EUDP projekter med forbehandling: ekstruder, Briket presse AU-DJF anvender midler til udvikling af høst, lagring og optimering af biogas proces til græs Baltic compass støtter forbehandling AU-DJF investerer i nyt forbehandling og indfødning af enggræs Anvendelse af græs og halm i praksis??
3 Avendelse af græs fra vedvarende arealer til biogas - Fase 1 3
4 Avendelse af græs - Fase 1
5 BMP IVOS NDF Minimum Maximum Mean Gaspotentialer- Fase 1 Meget stor variation Alle arealer er forskellige Deschampsia cespitosa Diverse sward Diverse, but a substantial amount of Lolium perenne and some Agropyron repens Diverse, but a substantial amount of Lolium perenne and some Juncus effusus Diverse, but dominated by Holcus lanatus Diverse, but substantial amount of Agrostis stolonifera and Festuca rubra Diverse, but substantial amount of Agrostis stolonifera and Juncus effusus Diverse, but substantial amount of cares sp. Diverse, but substantial amount of Festuca rubra Diverse, but substantial amount of Festuca rubra and Lolium perenne Diverse, but substantial amount of Festuca rubra and Poa trivialis Diverse, but substantial amount of Holcus lanatus Diverse, but substantial amount of Juncus effusus Diverse, but substantial amount of Juncus effusus and Festuca rubra Diverse, but substantial amount of Juncus effusus and Holcus lanatus Diverse, but substantial amount of Juncus effusus and Lolium perenne Diverse, but substantial amount of Juncus effusus and Trifolium repens Diverse, but substantial amount of Lolium perenne Diverse, but substantial amount of Lolium perenne and Holcus lanatus Diverse, but substantial amount of Lolium perenne and Juncus effusus Diverse, but substantial amount of Lolium perenne and Taraxacum officinale Diverse, but substantial amount of Lolium perenne, and some Juncus effusus Diverse, but substantial amount of Taraxacum officinale and Juncus effusus Diverse, but substantial amount of Taraxacum officinale and Lolium perenne Diverse, but substantial amount of Trifolium repens and Lolium perenne Dominated by Agropyron repens and Poa trivialis Dominated by Agrostis stolonifera with Phallaris and Glyceria fluitans Dominated by Alopecurus geniculatus, Poa pratensis and Phallaris Dominated by Deschampsia cespitosa Dominated by Deschampsia cespitose and Agropyron repens Dominated by Deschampsia cespitose and Festuca rubra Dominated by Deschampsia cespitose and Glyceria fluitans Dominated by Deschampsia cespitose and Holcus lanatus Dominated by Deschampsia cespitose and Poa pretensis Dominated by Deschampsia cespitose with a substantial amount of Juncus effusus Dominated by Elytrigia repens and Phallaris Dominated by Festuca rubra and Agrostis stolonifera Dominated by Festuca rubra and Poa pratensis Dominated by Festuca rubra, Holcus lanatus and Deschampsia cespitose Dominated by Glyceria maxima and carex sp. (also some phallaris) Dominated by Glyceria maxima and Juncus effusus Dominated by Glyceriea fluitans and Deschampsia cespitose Dominated by Holcus lanantus and Ranunculus repens Dominated by Holcus lanatus (also some Taraxacum officinale and Agropyron repens) Dominated by Holcus lanatus and Deschampsia cespitose Dominated by Holcus lanatus and Phallaris Dominated by Holcus lanatus, Poa trivialis and Phallaris Dominated by Holcus lanatus, Taraxacum officinale and Lolium perenne Dominated by J. articulatus with Holcus lanatus Dominated by Juncus effusus Dominated by Juncus effusus (also some Glyceria maxima and Phallaris)
6 Gaspotentialer Arealer der har været ude af drift I mange år er ofte domineret af lysesiv Lysesiv
7 Anvendelse af NIR til nærringsstofbestemmelse fra vedvarende arealer N (% af TS) P (% af TS) K (% af TS) n Min Max Mean S. Dev R God til N og K (R 2 =0,88 og 0,8) 2. Mindre god til P (R 2 =0,59 7
8 Høst og lagring BioM projektet Snitning Presning Presning Læsning Aflæsning Lagring
9 Projektering og etablering af ny økolinje Ny reaktor skrinlægges Tør indfødning bliver en del af Kravsspecifikationen efter kuldsejlede forsøg med opblanding i gylle med høj andel græs Etablering af ny reaktor må skrinlægges, Ørum springer fra som gasaftager mulighed for delvis økodrift undersøges 2012: Plantedirektorat godkender
10 Høst i Nørreådalen >200 ha Etablering af leverandør Forening 2012 og kontrakter Priser Pris kobles op på prisen for majs. Minimum 0,52 kr/kg TS for engbiomasse. Gylle og dybstrøelse indgår som råvare uden betaling. Leverandørforening får gødning Uden afregning.
11 Høst og lagring År Skårlægning Presning Lagring Tørstof Skårlægning Presning Lagring Tørstof Pris m bugseret Rundballe boogieaksel Ingen overdækning 40-60% Let maskine brugbar på meget våde arealer God bæreevne brugbar på meget våde arealer Tårnstakning minimerer pladsbehov Stort tørstoftab Ikke beregnet og 9 m bugseret Rundballe boogieaksel Pomi rundballewrap Ca 85% Middeltung maskine brugbar på våde arealer Som 2009 Rundballe pølse meget pladskræv-ende Minimalt tørstoftab 0,71 DKK/kg TS og 8 m butterfly Rundballe enkeltaksel+ minibig Pomi rundballewrap+ stakwrap Ca 85 % Tung maskine Dybe spor + fastkørsel i våde områder Minibig = tung maskine kun brugbar på tørre arealer Minibig i stakwrap min. pladsbehov. Rundballestak med presenning meget arbejdskrævend e Acceptabelt tørstoftab 0,54 DKK/kg TS m butterfly Rundballe enkeltaksel Ingen overdækning 70-85% Som 2011 Acceptabel bæreevne. Brugbar på våde arealer Minimeres. Max biomasse høstes direkte til bioforgasning Tørstoftab vs arb. behov acceptabelt 0,45 DKK/kg TS m butterfly Rundballe Big/minibig Ingen overdækning >80% Som 2011 Tørstoftab vs arb. behov acceptabelt?? m butterfly Rundballe Big/minibig Ingen overdækning >80% Som 2011 Tørstoftab vs arb. behov acceptabelt??
12 Biogas research plant Fuldskala forbehandling Extruder Briket presse Fullscale plant 1,200 m3 digester, 22,000 tonnes manure) 4,100 tonnes straw, Grass and maize Fast indfødning >1.7 mill. m3 biogas 3,223 MWh el 6,200 MWh varme
13 Håndtering og forbehandling af græs/halm Våd-linie (20-80% DM) Lagring Indfødning Tør-linie (>80% DM) Forbehandling Afgasning
14 Skift fra majs til græs og fiberrigt materiale In warm periods dosing of solid material is reduced due to lack of gas sale
15 Biomasse Foulum biogas anlæg
16 Forbehandling af ligno-cellulose Forbehandling Mekanisk Kemisk Teknologi Brikettering Macerering Extrudering Syre (eddike syre, Svovl syre, Base (KOH, NaOH) Ubehandlet Macerering Brikettering Extrudering
17 Gas potentiale halm/græs effekt af brikettering/extrudering 17
18 Gas potentialer i halm/græs innoculum spiller en stor rolle 400 BMP i halm BMP [L STP CH 4 /kgvs added ] day Horsens (35oC) Bånlev (35oC) Foulum (53oC) Thorsø (53oC) 18
19 Gas potentiale effekt af brikettering og syre/base 19
20 Forbehandling Energi forbrug 160 Energy consumption Kwh/tonnes freshmatter Dry-matter (%) Extrudation Mixing/dosing Total extrudation Briqeting Mixning/dosering Extrudering 20 Balle åbner Hammermølle Brikettering
21 21 Energi balance ved forbehandling
22 Økonomi ved anvendelse af tør græs
23 Foulum biogas plant primær og efter afgasning Thermophilic Thermophilic/mesophilic + 37% 0,5-5 m3/ton Thermophilic 53 o C HRT=13 days Mesophilic o C HRT=40 days Psycrophilic o C HRT=40 days Psycrophilic 0-20 o C HRT=100 days
24 Gødningsvirkning økologernes drivkraft Udbytte, hkg pr. ha Kg N pr. ha Vårbyg Svinegylle Kvæggylle Afgasset enggræs Afgasset lupin Gylle, svin Gylle, kvæg Afgasset enggræs Afgasset lupin Tørstof, pct. 5,6 7,3 6,5 3,0 Total-N, kg/ton 6,0 3,3 3,8 3,0 NH 4 -N, kg/ton 4,5 1,5 2,0 1,9 P, kg/ton 1,1 0,5 0,6 0,4 K, kg/ton 3,4 4,4 2,3 1,9 NH 4 -N andel af total N, pct ph ,5
25 Konklusioner Græs fra naturarealer er en interessant biomasse til at øge gaspotentialet på gylle baserede anlæg. Hvis græs kan leveres til en pris på op til 0,55 kr kg/ts kan græs konkurrere med majs til 1 kr/kg TS. Positiv økonomi i leverandørkæden forudsætter værdisætning af den økologiske gødning og/eller andre positive miljøeffekter. Ved kort opholdstid anbefales efterafgasning Forbehandling har en positiv effekt på håndtering/omrøring/gasudbytte Mekanisk og kemisk forbehandling kan kombineres med brikettering Foulum biogas anlæg har gennemført en succesfuld omlægning fra majs til vedvarende græs. Afgasset græs har høj værdi for økologer og kan medvirke til at økoligsk planteavl kan frigøres fra konventionel svineproduktion.
26 Tak for opmærksomheden 26
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Halmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: [email protected] Planenergi.dk Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere?
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
remtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - [email protected] Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Biogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Markforsøg med afgasset gylle
Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS
Biogaspotentiale i nedenstående skema tager udgangspunkt i enten en mesofil proces (38 C) med 25 dages opholdstid eller termofil proces (53 C) 17 dages opholdstid samt 10 dage i efterlagertank (inkl 10
Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech
Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.
Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: [email protected] Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Tema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Proteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
KILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Biogas 2020 Skandinaviens biogaskonference 8-9.11 - Skive Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Gasudbytte Andre fordele Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL
Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi
Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative
Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard
J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.
Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders
Formål med behandling af husdyrgødning
Formål med behandling af husdyrgødning Producere gødnings fraktioner med høj værdi til eksport ud af bedrift/amt/landsdel. - Separation. Øge udnyttelsen af kvælstof/reducere tab. - Separation/biogas. Reducere
Besigtigelse (tidl. amtslige data)
Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns
Biogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
