Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i sikkerhed og risikostyring.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i sikkerhed og risikostyring. Kandidatuddannelsen i sikkerhed og risikostyring (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, 6.3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 11. oktober 2012 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens formål In present day, humans interact with many highly complex systems which in turn can interact with each other. Due to this increase in complexity, the need for rigorous risk and safety management tools also increases. Risk is often expressed in terms of a combination of the consequences of an event and the associated likelihood of occurrence with respect to a given objective. The objective can relate to different aspects although typically it involves financial, environmental or health and safety aspects. An important aspect of risk and safety management is to make decisions regarding risk and safety issues affecting for instance an entire organization or individual processes. Apart from the simplest cases, decision making is supported by a risk analysis which may involve some degree of risk modeling. During this analysis and the decision process, information about risk is frequently communicated between the different stakeholders. This information which can relate to all aspects of risk (like existence, nature, form, probability and acceptability) requires a uniform language to ensure an unambiguous knowledge transfer between stakeholders. In the Master s program for Risk and Safety Management, you will develop knowledge, skills and competencies in the above fields. The instruction format will be a mix of lectures, workshops, presentation seminars and project work in groups. Each semester has a theme, and you will, in a group, work on a project report according to the AAU approach to Problem Based Learning (PBL). The projects, along with the integrated modules, will allow you to specialize in specific topics or tools. The language of instruction is English, as both Danish and international students can join the program. Akkrediteringsrådet 7. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post [email protected] Ref.-nr Side 1/6 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen).

2 With a M.Sc. degree in Risk and Safety Management you can work as e.g., risk analyst, quality and safety executive, occupational health coordinator or as engineer in risk and safety in companies in the oil and gas sector, construction sector, transport sector or similar, or the public sector. Admission to the Master s program in Risk and Safety Management requires a Bachelor s degree in Civil Engineering, Mechanical Engineering, Chemical Engineering, Public health science, Economics and Business Administration. In addition, admission can be granted to students with a Bachelor of Technology Management and Marine Engineering (Maskinmester/professionsbachelor i Teknisk Manager Offshore), Bachelor of Architectural Technology and Construction Management (Bygningskonstruktør) or similar provided that knowledge in mathematics at a level comparable to a Bachelor s degree in Civil Engineering, Mechanical Engineering, Chemical Engineering, Public health science, Economics and Business Administration can be documented. Students with another Bachelor's degree, upon application to the Board of Studies, will be admitted after a specific academic assessment if the applicant is deemed to have comparable educational prerequisites. The University can stipulate requirements concerning conducting additional exams prior to the start of study. Since the programme is offered in English, in addition to the above, the students must have competencies regarding English documented by Danish B level or internationally recognised tests, cf. Bekendtgørelse nr. 213 af 21/02/2012 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/6 Knowledge Has scientifically based knowledge about the risk management in projects and systems Understand the nature of probability, uncertainty, stochastic processes and independent and conditional probabilities Has knowledge about different decision making tools such as Bayesian networks, decision trees, cost benefit analyses and Monte Carlo simulations Understands the importance of ethical considerations in relation to applying cost benefit models and decision making tools when considering actions involving health and safety of people Understands the limitations of models/tools within risk/safety, especially in relation to the input data s validity and credibility Has knowledge about evacuation strategies, the principles and models behind evacuation simulation software and the influence of human behavior in emergencies Has an understanding of the jurisdiction of authorities in the field of risk and safety management and know how the legislation is organised in the context of a given project Has knowledge in one or more subject areas that is based on the highest international research within the field of risk and safety management. Skills Can apply the scientific methods and tools as well as general skills related to employment within risk and safety management Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with peers as well as non-specialists, using the correct terminology in risk and safety management

3 Can apply appropriate methods of analysis for investigating risk and safety issues in projects and systems Can select and apply appropriate tools to support decision making in a risk management framework Can identify possible emergency scenarios and are able to apply appropriate methods within each stage of emergency management to a given scenario Can apply tools to manage the complexity of a project in a systems engineering framework and use methods that allow early detection of possible failures in systems Can select and apply appropriate methods for solving a given problem in the field of risk and safety management and judge the results regarding their accuracy and validity Can identify scientific problems within risk and safety management and select and apply proper scientific theories, methods and tools for their solution Can develop and advance new analyses and solutions within risk and safety management Competencies Can manage work-related situations that are complex and unpredictable, and which require new solutions Can initiate and implement discipline-specific as well as interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility Can take responsibility for own professional development and specialization. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 3/6 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 12. oktober 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

4 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. november 2012 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i sikkerhed og risikostyring Master of Science (MSc) in Technology (Risk and Safety Management) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Side 4/6 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8310 AUDD 8310 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Universitetet tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/bygningsretning. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september 2013 Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2017 jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (bygge og anlægskonstruktion) fra Aalborg Universitet (retskravsbachelorer) - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (bygge og anlægskonstruktion) - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kemi) 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

5 - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (maskinkonstruktion) - Bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab - Bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i adgangsbekendtgørelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Esbjerg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk In present day, humans interact with many highly complex systems which in turn can interact with each other. Due to this increase in complexity, the need for rigorous risk and safety management tools also increases. Risk is often expressed in terms of a combination of the consequences of an event and the associated likelihood of occurrence with respect to a given objective. The objective can relate to different aspects although typically it involves financial, environmental or health and safety aspects. An important aspect of risk and safety management is to make decisions regarding risk and safety issues affecting for instance an entire organization or individual processes. Apart from the simplest cases, decision making is supported by a risk analysis which may involve some degree of risk modelling. During this analysis and the decision process, information about risk is frequently communicated between the different stakeholders. This information which can relate to all aspects of risk (like existence, nature, form, probability and acceptability) requires a uniform language to ensure an unambiguous knowledge transfer between stakeholders. In the Master s program for Risk and Safety Management, you will develop knowledge, skills and competencies in the above fields. The instruction format will be a mix of lectures, workshops, presentation seminars and project work in groups. Each semester has a theme, and you will, in a group, work on a project report according to the AAU approach to Problem Based Learning (PBL). The projects, along with the integrated modules, will allow you to specialize in specific topics or tools. The language of instruction is English, as both Danish and international students can join the program. With a M.Sc. degree in Risk and Safety Management you can work as e.g., risk analyst, quality and safety executive, occupational health coordinator or as engineer in risk and safety in companies in the oil and gas sector, construction sector, transport sector or similar, or the public sector. Admission to the Master s program in Risk and Safety Management requires a Bachelor s degree in Civil Engineering, Mechanical Engineering, Chemical Engineering, Public health science, Economics and Business Administration. In addition, admission can be granted to students with a Bachelor of Technology ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 5/6

6 Management and Marine Engineering (Maskinmester/professionsbachelor i Teknisk Manager Offshore), Bachelor of Architectural Technology and Construction Management (Bygningskonstruktør) or similar provided that knowledge in mathematics at a level comparable to a Bachelor s degree in Civil Engineering, Mechanical Engineering, Chemical Engineering, Public health science, Economics and Business Administration can be documented. Students with another Bachelor's degree, upon application to the Board of Studies, will be admitted after a specific academic assessment if the applicant is deemed to have comparable educational prerequisites. The University can stipulate requirements concerning conducting additional exams prior to the start of study. Since the programme is offered in English, in addition to the above, the students must have competencies regarding English documented by Danish B level or internationally recognised tests, cf. Bekendtgørelse nr. 213 af 21/02/2012 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: [email protected], såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

7 Kandidatuddannelse i sikkerhed og risikostyring Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012

8 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

9 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Særlige forhold

10 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

11 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i sikkerhed og risikostyring består af: Kernefaglig ekspert Professor Kurt Petersen, Director på Lund University Centre for Risk Assessment and Management. Professor i Säkerhetsanalys och riskhantering. Ansvarlig for Lunds Universitets ingeniøruddannalse i Risk og ansvarlig for de kurser på Lunds Universitet, der kan indgå i den valgfri del af masteruddannelsen i katastrofehåndtering på Københavns Universitet. Har forsket i metoder for risikoanalyse i industrielle anlæg (kernekraft, off-shore, petro-kemiske anlæg, transport), socio-tekniske anlæg og i de sidste 10 år krisehåndtering. Aftagerrepræsentant Civilingeniør Frank Kruse, Züblin, specialist i risikostyring i byggebranchen Faglig ekspert på Züblins tilbud til offshore fundamenter og projektleder på etablering af ny krydstogtterminal ifm. Nordhavnsudvidelsen. Har tidligere arbejdet i MTH Offshore, hvor han var operationschef på installering af 111 fundamenter til Anholt vindmøllepark, DKog operationschef på installering af 90 fundamenter til Sheringham Shoal vindmøllepark, UK. Desuden var han assisterende o perationschef på installering af 49 fundamenter til Gunfleet Sands I &II vindmøllepark, UK. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 3. september 2012 Høringssvar modtaget 17. september 2012 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at, at interessenterne i udviklingsprocessen ikke var fuldt ud informerede om uddannelsen reelle indhold, idet der var en betoning af risikostyring i uddannelsestitel, kursustitler og centrale punkter i kompetenceprofilen, hvilket ikke var afspejlet i den oprindelige studieordning. Vurderingen er ændret, idet universitetet har indsendt en revideret studieordning med nye læringsmål, der stemmer overens med kompetenceprofil og titel. Dermed stemmer de informationer, interessenterne har modtaget i processen, overens med uddannelsens reelle indhold, og interessenternes positive vurdering af behovet gælder derfor også for den endelige uddannelse. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke var tilstrækkelig systematisk, idet det var uklart, hvorvidt ledelsen havde forholdt sig til ud- 5

12 viklingen af uddannelserne. Vurderingen er ændret, idet universitetet har redegjort for den ledelsesmæssige inddragelse, både i forhold til de forskellige ledelsesniveauer og tidspunkter for inddragelse. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at kompetenceprofil stemte overens med titlen, men at indholdet ikke stemte overens med kompetenceprofil og titel. Vurderingen er ændret, fordi universitetet i en revideret studieordning har præciseret fagelementernes læringsmål. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 3 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at fagelementernes læringsmål ikke understøttede uddannelsens kompetenceprofil hvad angår målene om styring af risiko. Fagelementernes læringsmål havde et fokus på udførelsen af analyser af risiko, og fagelementernes indhold var kun i begrænset grad rettet mod den ledelses- og styringsmæssige anvendelse af disse analyser. Vurderingen er ændret, idet universitetet har indsendt en revideret studieordning med nye læringsmål, der tydeliggør, at indholdet i uddannelsen har fokus på styring af risiko. Dermed stemmer både titel, kompetenceprofil og indhold overens. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1, 3 og 4 er indstillingen ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering Sagsbehandling afsluttet 27. september 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 11. oktober

13 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i sikkerhed og risikostyring på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til afslag på akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi fakultetets kvalitetssikringssystem ikke vurderes at leve op til kravene i ESG. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets proces med udvikling af uddannelsen. Universitetet har haft en solid proces, hvor ledelsen har taget ansvar for processen og det samfundsmæssige behov for uddannelsen, og relevante interessenter har været inddraget i udviklingen af uddannelsen. Studie- /skoleledelsen og uddannelsens tilrettelæggere har været aktivt involveret i forhold til inddragelsen af interessenter i udviklingen af uddannelsen, mens universitetsledelsen har forholdt sig til uddannelsen i forbindelse med en prækvalifikation og endelig godkendelse. Uddannelsens kompetenceprofil, struktur og indhold understøtter kandidatniveauet, og uddannelsen bygger på et tilstrækkeligt forskningsmiljø inden for fagområdet. Det vurderes desuden, at fakultetets kvalitetssikringssystem på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, men at der vil ske en udvikling, hvorved dette sikres, og at dette vil kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

14 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Esbjerg Sprog Engelsk Hovedområde Det tekniske hovedområde Antal forventede studerende 20 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 8

15 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Kandidatuddannelsen i sikkerhed og risikostyring skal give grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, primært i den private sektor i virksomheder, hvor risiko er en integreret del af aktiviteterne, og sekundært job i andre sektorer og videre forskningsuddannelse. Kandidaterne opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for analyse og styring af risici i komplicerede projekter og systemer samt beslutningstagen under usikkerhed. Uddannelsens kompetenceprofil Knowledge Has scientifically based knowledge about the risk management in projects and systems Understand the nature of probability, uncertainty, stochastic processes and independent and conditional probabilities Has knowledge about different decision making tools such as Bayesian networks, decision trees, cost benefit analyses and Monte Carlo simulations Understands the importance of ethical considerations in relation to applying cost benefit models and decision making tools when considering actions involving health and safety of people Understands the limitations of models/tools within risk/safety, especially in relation to the input data s validity and credibility Has knowledge about evacuation strategies, the principles and models behind evacuation simulation software and the influence of human behavior in emergencies Has an understanding of the jurisdiction of authorities in the field of risk and safety management and know how the legislation is organised in the context of a given project Has knowledge in one or more subject areas that is based on the highest international research within the field of risk and safety management. Skills Can apply the scientific methods and tools as well as general skills related to employment within risk and safety management Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with peers as well as non-specialists, using the correct terminology in risk and safety management Can apply appropriate methods of analysis for investigating risk and safety issues in projects and systems Can select and apply appropriate tools to support decision making in a risk management framework Can identify possible emergency scenarios and are able to apply appropriate methods within each stage of emergency management to a given scenario Can apply tools to manage the complexity of a project in a systems engineering framework and use methods that allow early detection of possible failures in systems Can select and apply appropriate methods for solving a given problem in the field of risk and safety management and judge the results regarding their accuracy and validity Can identify scientific problems within risk and safety management and select and apply proper scientific theories, methods and tools for their solution Can develop and advance new analyses and solutions within risk and safety management Competencies Can manage work-related situations that are complex and unpredictable, and which require new solutions Can initiate and implement discipline-specific as well as interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility Can take responsibility for own professional development and specialization. (Revideret studieordning, s. 4) 9

16 Uddannelsens struktur (Revideret studieordning, s. 5-6) 10

17 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Uddannelsen er ifølge universitetet blevet til på baggrund af, at offshore-sektoren gennem de seneste 10 år har efterspurgt aktiviteter inden for området. Esbjerg er ifølge universitetet centrum for offshore-sektoren, og Esbjerg Erhvervsudvikling gennemførte i 2006 en analyse af mulighederne for at iværksætte en klyngedannelse inden for sikkerhed og risikovurdering. Analysen har bekræftet universitetet i, at der kunne være behov for en form for akademisk uddannelse inden for området. Universitetets ledelse igangsatte udviklings- og prioriteringsprocessen gennem en procedure, der involverer institutter, fakulteter og direktionen. Denne procedure har haft som formål at afklare, hvilke uddannelser, universitetet ville ansøge oprettet. Denne proces er foregået fra september til december Universitetet har i udviklingen af uddannelsen desuden etableret en aftagergruppe. Dialogen med denne gruppe skete på et møde den 13. februar 2012 og gennem enkelte opfølgende mails. Dialogen fungerede som en første afklaring af, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger. Aftagergruppen har drøftet uddannelsens kompetenceprofil, erhvervssigte og opbygning. På baggrund af denne dialog med aftagergruppen har universitetet udformet uddannelsens første udkast til en struktur. Uddannelsen er tilknyttet AAU s School of Engineering and Science. Uddannelsesudkastet er forelagt denne skoles aftagerpanel på et møde den 21. marts Efter dialogen i aftagergruppen og aftagerpanelet blev en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt en større kreds af aftagere, der dækkede arbejdsmarkedet for kandidaterne. Denne undersøgelse blev gennemført fra den 9. til den 23. marts Aftagerne blev bedt om at forholde sig til kursusbeskrivelser og deres eget, konkrete behov for kandidaterne i fremtiden. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Universitetet fremhæver følgende kompetencer fra kompetenceprofilen i deres redegørelse for sammenhængen mellem kompetenceprofil og erhvervssigte (Ansøgning, s. 3): Can select and apply appropriate methods for solving a given problem in the field of risk and safety management and judge the results regarding their accuracy and validity Can identify scientific problems within risk and safety management and select and apply proper scientific theories, methods and tools for their solution Can develop and advance new analyses and solutions within risk and safety management Disse kompetencer hører inden for beskæftigelsesområdet risk and safety management. De jobfunktioner, der udgør uddannelsens erhvervssigte, er inden for samme område. Jobfunktionerne kan blandt andet være: risikoanalytiker ingeniør inden for risiko og sikkerhed inden for olie- og gasbranchen risk manager kvalitet- og sikkerhedschef. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem beskrivelsen i uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. 11

18 Beslægtede uddannelser og beskæftigelse De nærmest beslægtede uddannelser er (Høringssvar, s. 2): Professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement Master i brandsikkerhed Master i katastrofehåndtering Master i risikostyring inden for miljø og sundhed. Universitetet skriver, at Ingen af de nævnte uddannelser er dog kandidatuddannelser, ligesom de hver for sig kun dækker delområder i forhold til den ansøgte uddannelse.... (Høringssvar, s. 2) Universitetet redegør for, hvordan de beslægtede uddannelser adskiller sig fra den ansøgte uddannelse. I denne redegørelse forholder de sig til beskrivelserne af uddannelserne og beskriver, hvilke dele af den ansøgte uddannelse, der ligner disse uddannelser. Eksempelvis hedder det om Master i risikostyring inden for miljø og sundhed, at: For master i risikostyring i miljø og sundhed ligger fokus på: anvendelsen af risikostyringsmetoder til fx produktudvikling i en bæredygtig retning i en globaliseret verden med udveksling af varer og teknologier mellem kulturer. Uddannelsen lægger vægt på en øget forståelse af risikoopfattelser globalt, med fokus på BRIK landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) ( En del af dette indhold svarer emnemæssigt til fagmodulet Risk communication og til dels Risk management, mens de resterende fagområder fra den ansøgte uddannelse ikke er dækket. (Høringssvar, s. 2) Universitetet har lavet en tilsvarende analyse for de andre beslægtede uddannelser, der er nævnt ovenfor. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra de beslægtede uddannelser. Universitetet inddrager beskæftigelsestal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering i redegørelsen for behovet for uddannelsen. Tallene er for hele det tekniske hovedområde på landsplan og for alle civilingeniører fra AAU. Ledighedstallene for civilingeniører for AAU ligger på samme niveau eller lavere end for det tekniske hovedområde på landsplan (Ansøgning, s. 7) Universitetet peger også på, at flere af medlemmerne af aftagergruppen har anført, at civilingeniører i kemi og proces typisk har besat virksomhedernes stillinger inden for området sikkerhed og risikostyring. Ledigheden blandt denne gruppe af ingeniører er pr. 16. marts 2012 på 2,3 % jf. ledighedstal fra IAK. (Ansøgning, s. 7; Høringssvar) Desuden har universitetet spurgt en bred kreds aftagere om deres konkrete behov. Et estimat af behovet ud fra aftagernes tilbagemeldinger opgør universitetet til 76 dimittender over de næste 5 år. Estimatet er foretaget på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, der er udsendt til en bred gruppe af interessenter. Disse interessenter er blandt andet blevet spurgt om følgende: Hvor mange flere ansatte forventer du vil arbejde indenfor 'risk and safety'-området i din organisation om 5 år? De indkomne svar er, at 7 aftagere forventer, at der ikke skal ansættes flere kandidater, 9 forventer 1-3 flere, 10 forventer 4-5 flere, og 3 forventer mere end 6 flere. Universitetet kalder estimatet på de 76 dimittender forsigtigt. (Ansøgning, s. 8) Dette skal sammenholdes med universitetets forventede optag på 20 studerende pr. år. Panelet vurderer, at estimatet kun i begrænset grad kan bruges til at sige noget om det præcise behov for den ansøgte uddannelse i forhold til det eksisterende uddannelsesudbud. Dette skyldes, at der spørges til behovet inden for fagområdet i bred forstand og netop ikke til behovet for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil i lyset af eksisterende, beslægtede uddannelser. Panelet vurderer dog, at estimatet er en indikator på, at der kan være et udækket behov inden for beskæftigelsesområdet sikkerhed og risikostyring. Panelet vurderer, at dette til en vis grad underbygger universitetets sandsynliggørelse af, at der er behov for uddannelsens dimittender. 12

19 Panelet lægger desuden vægt på, at ledigheden er lav for både civilingeniører generelt og for den gruppe af civilingeniøruddannelser, hvorfra aftagerne typisk rekrutterer til stillinger inden for risikostyringsområdet (kemi og proces). Dette taler for, at ledigheden også vil være lav for uddannelsens dimittender. Samlet set finder panelet det sandsynliggjort, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Universitetet har beskrevet den udviklings- og prioriteringsproces, der har ført frem til ansøgningen af uddannelsen. Den blev påbegyndt i september 2011 med, at studienævn og institutter meldte forslag til nye uddannelser ind til studie/skoleleder og institutleder, der diskuterede uddannelserne. Forslagene indeholdt oplysninger om uddannelsernes formål, fagområde, erhvervssigte, bagvedliggende forskningsmiljøer og eksisterende beslægtede uddannelser. Da studie-/skoleleder og institutleder var enige om at gå videre med forslaget, blev det sendt videre til fakultetet senest 30. oktober En følgende, intern dialogfase indledtes dermed. Dialogen var mellem fakulteter, skoler, studienævn, institutter og fagmiljøer. (Ansøgning, s. 5-6) Universitetet skriver om denne proces: Undervejs i denne proces blev hver enkelt forslag vurderet. Resultatet heraf blev, at nogle uddannelsesforslag blev forkastet, nogle skulle indgå i udviklingen af den eksisterende uddannelsesportefølje gennem toninger af beslægtede uddannelser, nogle blev justeret, så de fik en klarere afgrænset profil ift. eksisterende uddannelser, og nogle uddannelsesforslag blev forhåndsgodkendt af dekanatet (under forudsætning af direktionens godkendelse). I denne udvælgelses- og prioriteringsproces blev hvert enkelt uddannelsesforslag vurderet i forhold til det samfundsmæssige behov, uddannelsens erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser mv., og udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan der blev arbejdet videre med det enkelte uddannelsesforslag. (Ansøgning, s. 6) I december 2011 tog universitetets direktion endelig beslutning om, hvilke ansøgninger, der skulle indsendes til ACE Denmark i maj Universitetet skriver, at ca. halvdelen af de oprindelige forslag fra institutterne endte med at blive indsendt som en konkret ansøgning fra fakulteterne TEK-NAT og SUND. (Ansøgning, s. 6-7) Om rektoratets og direktionens involvering skriver universitetet: Rektoratet forholdt sig sammen med direktionen til forslag indsendt fra fakulteterne på direktionsmøde den 19. december Herunder titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning, lignende uddannelser eller uddannelser med overlappende fagligheder i Danmark, herunder på AAU. Rektoratet forholdt sig desuden i starten af maj til det samlede ansøgningsmateriale, herunder at kvaliteten var i orden samt at uddannelsen stemte overens med universitets overordnede strategi. (Høringssvar, s. 5) Universitetet har inddraget følgende eksterne interessenter (Ansøgning, s. 3-5): En aftagergruppe af personer, der arbejder med risiko og sikkerhed i deres respektive virksomheder inden for områderne rådgivning, operatør og sikkerhed. Denne gruppe blev inddraget i udviklingen af det første udkast til uddannelsen ved et møde med den uddannelsesansvarlige. Aftagerpanelet for School of Engineering and Science. Aftagerpanelet har forholdt sig til uddannelsens målgruppe, brancher, struktur, overordnede kursusbeskrivelser og et uddrag af kompetenceprofilen. En større kreds af potentielle aftagere blev identificeret ud fra Esbjerg Erhvervsudviklings database over virksomheder og institutioner inden for risiko- og sikkerhedsområdet. Denne aftagerkreds modtog et spørgeskema, der spurgte ind til overordnede kursusbeskrivelser og et fremtidigt behov på arbejdsmarkedet på dimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har været i dialog med relevante interessenter. Interessenterne har modtaget uddannelsens titel, struktur og kompetencemål. 13

20 Tilbagemeldingerne fra disse forskellige aftagergrupper er blevet behandlet på forskellig vis. Aftagergruppen har samlet set givet udtryk for, at lovgivninger og standarder er et meget vigtigt område. (Ansøgning, s. 4) En anden aftager har specifikt peget på nogle konkrete beregningsmetoder, der burde udspecificeres i modulet Risk Analysis. Ud fra disse kommentarer fra interessenterne har universitetet redegjort for, hvordan lovgivning og standarder er indlagt i projektmodulet Industry standards and legislation. (Ansøgning, s. 4) Desuden er de efterspurgte, konkrete beregningsmetoder er indlagt i kurset Risk Analysis, der nu har følgende læringsmål: know qualitative and quantitative methods for risk analysis including cost-benefit analysis, HAZID/HAZOP, FMEA, FTA og SIL. (Studieordning, s. 11) Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen til den bredere kreds af aftagere bekræfter ifølge universitetet behovet for uddannelsen. 31 ud af 52 respondenter (60 %) har besvaret undersøgelsen. 62 % mener, at der i høj grad er et behov for en uddannelse i Risk and Safety Management. 22 % mener, at det i nogen grad er tilfældet (Bilag 1a). Behovet for de enkelte kurser varierer fra kursus til kursus, men overordnet set ligger det sammenlagte procenttal for kategorierne i nogen grad og i høj grad mellem 71 % og 94 % (Bilag 1a). Desuden henviser universitetet til en støtteerklæring fra Esbjerg Erhvervsudvikling (Høringssvar, Bilag 1). Af denne støtteerklæring fremgår det blandt andet, at Esbjerg Erhvervsudvikling... ønsker med dette brev på det kraftigste at understrege, at der er et behov for uddannelsen. Det har været meget tydeligt fra de første drøftelser omkring udvikling af sikkerhedsområdet. Esbjerg Erhvervsudvikling har med meget stor interesse deltaget i arbejdet med at få oprettet et tværfagligt forsknings- og udviklingscenter inden for sikkerhedsområdet, hvortil skulle høre en uddannelse på kandidatniveau. Vi har fra første færd noteret os den meget store interesse fra mange private og offentlige virksomheder for lige præcis dette område. Og vi har med lige så stor interesse hæftet os ved den store opbakning fra forskellige relevante fora. (Høringssvar, Bilag 1, s. 1) Akkrediteringspanelet vurderer, at den udvalgte aftagergruppe og den bredere kreds af aftagere har udtrykt et behov for en uddannelse i styring af sikkerhed og risiko. Interessenterne har modtaget uddannelsens titel, struktur, overordnede kursusbeskrivelser og kompetencebeskrivelser som grundlag for vurderingen. Panelet vurderer også, at universitetet har forholdt sig aktivt til interessenternes bidrag i udviklingsprocessen. Universitetet skriver også, at de beslægtede uddannelser er blevet drøftet med interessenterne, selv om det ifølge universitetet er sket på en mindre formel måde. Universitetet vurderer dog selv, at interessenterne allerede besad en god viden om lignende uddannelsestilbud i Skandinavien og England (Høringssvar, s. 1-2). Universitetet lægger i dén forbindelse vægt på, at en af aftagerne har gjort universitetet opmærksomt på lignende uddannelser i Norge og Sverige, der kunne tjene som inspiration i udviklingsprocessen, men at vedkommende ikke har nævnt nogen danske uddannelser (Bilag 1C; Høringssvar). Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetet har involveret relevante interessenter med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen, og at interessenterne har haft mulighed for at vurdere uddannelsens titel, struktur og kompetenceprofil. Panelet vurderer dog, at interessenterne kun er blevet præsenteret for beslægtede uddannelser på en uformel måde, men lægger i øvrigt vægt på den lave ledighed for uddannelser med lignende erhvervssigte. Derfor vurderer panelet samlet set, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Det vurderes også, at dialogen med interessenterne har givet universitetet mulighed for at sandsynliggøre et behov for dén type kandidater, der vil dimittere fra uddannelsen. 14

21 Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets ledelse igangsatte udviklingsprocessen, og procedurerne for universitetets interne udvælgelses- og prioriteringsproces er klare. Ledelsen har vurderet det samfundsmæssige behov for uddannelsen på baggrund af uddannelsens erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation og beslægtede uddannelser. På baggrund af dette grundlag har ledelsen besluttet, hvilke uddannelser der skulle arbejdes videre med. Ledelsen har desuden endeligt godkendt ansøgningsmaterialet før indsendelse. Udviklingsprocessen har indeholdt flere faser med forskellige interessenter, der sammenlagt har givet universitetet viden om behovet på arbejdsmarkedet. Aftagerne har givet udtryk for et behov for en uddannelse i styring af sikkerhed og risiko. Universitetet har kun på en uformel måde inddraget beslægtede uddannelser i dialogen med interessenterne, men der er lav ledighed for uddannelser med et lignende erhvervssigte. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces bestod af en dialog med relevante interessenter. Interessenterne har haft information om uddannelsens kompetenceprofil, titel, struktur. Dialogen med interessenterne er anvendt aktivt i udviklingen af uddannelsen, da der er foretaget ændringer i uddannelsen på baggrund af denne dialog. Samlet set har universitet tilrettelagt en udviklingsproces, der har gjort universitetet i stand til at sandsynliggøre et behov for denne type uddannelse med denne kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 2-8 Bilag 1a: Markedsundersøgelse Bilag 1b: Information, aftagergruppe Bilag 1c: Aftagergruppe, referater Bilag 1d: Interessenter Bilag 1e: Information, School of Engineering and Science, aftagerpanel Bilag 1f: Referat, School of Engineering and Science, aftagerpanel Bilag 1g: Protocol Analyse, 2006 Bilag 1h: Skema, nye uddannelser Revideret studieordning Høringssvar Høringssvar, Bilag 1 15

22 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningsmiljøerne involveret i uddannelsen er placeret på henholdsvis Aalborg Universitets og Syddansk Universitets campusser i Esbjerg på Niels Bohrs Vej 8 og 9. Følgende forskningsmiljøer vil være involveret i uddannelsen (Ansøgning, s. 9-10): AAU SDU Institut for Byggeri og Anlæg - Danish Centre for Risk and Safety Management (RISK) - Forskningsgruppen for Beregningsmekanik (BM) - Forskningsgruppen for Vindmøller (VM) Statens Byggeforskningsinstitut - Byggeri og Sundhed (BS) Institut for Sundhedstjenesteforskning - Forskningsenheden for Sundhedsfremme (SF) Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi - Miljø- og ressourceøkonomi (MR) I centrum af uddannelsens forskningsmiljø står det nyetablerede RISK-center, der består af personer fra de andre, eksisterende miljøer. Etableringen af centret skal ifølge universitetet øge integrationen mellem de eksisterende fagmiljøer inden for ingeniørvidenskaberne, sundhedsvidenskaberne og det merkantile område. RISK-området har fået større millionbevilling af Claus Sørensens Fond, og de to universiteter har suppleret med tilsvarende bevillinger (Ansøgning, s. 13) Universitetet redegør for sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og tilhørende fagmiljøer i en tabel: (Ansøgning, s. 10) 16

23 Panelet vurderer, sat der er forskningsdækning for uddannelsens centrale fagelementer. Panelet vurderer desuden, at Forskningsenheden for Sundhedsfremme kan understøtte modulet Risk Communication og risikokommunikation generelt, men bemærker, at det fremstår uklart, hvordan forskningen skal udbredes til at understøtte undervisningen i risikokommunikation inden for offshore-området, der er en af uddannelsens primære aftagerbrancher. Panelet bemærker desuden i forlængelse af dette, at det fremstår uklart, hvordan forskningsmiljøerne på SDU generelt skal spille sammen med den del af uddannelsens indhold og profil, der angår offshore-industrien. Etableringen af RISK-centeret vil dog ifølge universitetet have en positiv effekt på samarbejdet mellem forskningsenhederne. Sluttelig konstateres det, at der ikke er redegjort for forskningsmiljøet tilhørende fagelementet Industry Standards and Regulation. Som beskrevet i kriterium 4, har universitetet præciseret uddannelsens læringsmål i en revideret studieordning, der er indsendt i forbindelse med høringssvaret. Universitetet præciserer med den reviderede studieordning, at risikostyring er en central del af uddannelsen. Panelet vurderer i denne forbindelse, at forskningsmiljøet som helhed vurderes at have en tilstrækkelig forskningsaktivitet inden for emner, der kan understøtte undervisningen i styring af risiko. Panelet vurderer altså samlet set, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Panelet bemærker dog, at uddannelsens fokus på risikostyring må medføre, at forskningsmiljøet inden for styring af risiko styrkes i takt med, at uddannelsen etableres og videreføres. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet har redegjort for, hvem der har det økonomiske, juridiske og faglige ansvar for uddannelsen. Dette ansvar ligger hos formanden for Studienævnet for Byggeri og Anlæg. Studienævnet for Byggeri og Anlæg hører til School of Engineering and Science (SES), og studielederen og viceskolelederen har dermed også et formelt ansvar for uddannelsen. Uddannelseskoordinatoren og en række andre ansatte fra både AAU og SDU har medvirket i udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen. CV er og publikationslister for alle de ovennævnte personer er vedlagt i Bilag 2a. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver, at det de studerende vil blive undervist af forskere fra de nævnte miljøer på AAU s og SDU s campusser i Esbjerg. Uddannelsen skal primært understøttes af det nyetablerede RISK-center (Danish Centre for Risk and Safety Management), der er bygget op om allerede eksisterende miljøer i Esbjerg. Universitetet henviser i øvrigt til en samarbejdsaftale mellem de to universiteter og Esbjerg Kommune, der forpligter parterne på at udbyde uddannelser, der har en bæredygtig søgning og et understøttende forskningsmiljø. (Ansøgning, s. 13) Universitetet skriver desuden, at kurserne vil blive undervist af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau med supplering af eksterne fagspecialister i enkelte tilfælde. Vejledningen varetages af den samme gruppe med supplering af ph.d.-studerende og eksterne vejledere. (Ansøgning, s. 13) Universitetet estimerer, at de vil optage 20 studerende pr. år (Grundoplysninger). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. 17

24 Forskningsmiljøets kvalitet RISK er et nyt forskningsmiljø. Forskerne, der skal indgå i miljøet, indgår dog i de øvrige forskningsmiljøer, der understøtter uddannelsen. Universitetet har derfor redegjort for publikationer ved at opregne publikationer tilknyttet disse miljøer (Ansøgning, s ): Panelet vurderer, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2a: CV er Bilag 2b: Publikationer, Sundhedsfremme Bilag 2c: Publikationer, Miljø- og ressourceøkonomi 18

25 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens danske og engelske titel indstilles som: Cand.scient.techn. i sikkerhed og risikostyring Master of Science and Technology (Risk and Safety Management) Kompetenceprofilen indeholder blandt andet formuleringerne (Revideret studieordning, s. 4): Has scientifically based knowledge about the risk management in projects and systems Understands the limitations of models/tools within risk/safety, especially in relation to the input data s validity and credibility Can apply the scientific methods and tools as well as general skills related to employment within risk and safety management Can select and apply appropriate methods for solving a given problem in the field of risk and safety management and judge the results regarding their accuracy and validity Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens titel og navn svarer til kompetenceprofilen. Niveau Uddannelsens kompetenceprofil kan ses forrest i akkrediteringsrapporten. Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetencebeskrivelsen svarer til niveauet for kandidatuddannelser hvad angår det beskrevne taksonomiske niveau. Dette gælder både ovenstående mål og de resterende mål i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Revideret studieordning Høringssvar 19

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens adgangskrav er en bacheloruddannelse i: teknisk videnskab, kemi (retskrav) teknisk videnskab, bygge- og anlægskonstruktion teknisk videnskab, maskinkonstruktion folkesundhedsvidenskab erhvervsøkonomi Uddannelsens fagområder er ifølge universitetet følgende (Ansøgning, s. 19): økonomisk prioritering arbejdsmiljø/sikkerhed management samspil i komplekse systemer den del af matematikken, der vedrører sandsynlighedsteori Til sammenhængen mellem adgangskrav og niveau skriver universitetet: Bacheloruddannelser inden for bygge- og anlægsområdet, maskinkonstruktion, kemi, folkesundhedsvidenskab og erhvervsøkonomi indeholder alle elementer fra ovenstående områder. Visse professionsbacheloruddannelser, som f.eks. bygningskonstruktør, maskinmester og teknisk manager offshore, udvikler ligeledes kompetencer inden for områderne på nær fagområdet vedrørende sandsynlighedsteori [B]achelorer i folkesundhedsvidenskab har særlige kompetencer inden for arbejdsmiljø og sikkerhed, mens bachelorer i erhvervsøkonomi har særlige kompetencer inden for økonomisk prioritering og management (Ansøgning, s. 19). Universitetet tilføjer desuden, at: Bachelorer i folkesundhedsvidenskab har gennemgået to moduler med biostatistik, mens bachelorer i erhvervsøkonomi har gennemgået to moduler med kvantitative analyseredskaber, hvorved de studerende opnår de fornødne beregningstekniske kompetencer til at gennemføre kurset i Applied statistics and probability theory på 1. semester af kandidatuddannelsen i sikkerhed og risikostyring. (Høringssvar, s. 12) To af kurserne på første semester bidrager til, at de forskelligartede uddannelsesbaggrunde kan nå uddannelsens samlede niveau og kompetenceprofil. Eksempler på dette er de følgende fagelementer, der indeholder henholdsvis pålidelighedstekniske og andre tekniske beregningsmetoder og discipliner. Eksempler på disse læringsmål er: Applied Statistics and Probability Theory (1. semester, 5 ECTS-point) have a basic understanding of probability, uncertainty, stochastic processes and independent and conditional probabilities have knowledge of discrete and continuous probability distributions and their application have knowledge about statistical inferens and hypothesis testing know the principles of Markov chains and Monte Carlo methods to simulate probability distributions 20

27 Systems Engineering (1. semester, 5 ECTS-point) understand the interaction of different engineering disciplines comprising systems engineering can apply tools to manage the complexity of a project in a systems engineering framework Akkrediteringspanelet vurderer, at kurserne giver de optagne studerende grundlæggende kundskaber til at kunne videreføre progressionen og dermed nå uddannelsens niveau. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet redegør for den faglige progression inden for den sandsynlighedsteoretiske analyse af risici.ved følgende eksempler (Ansøgning, s. 19): De studerendes færdigheder inden for sandsynlighedsteori udvikles i modulet Applied Statistics and Probability og videreudvikles i modulerne Risk Analysis og Decision Making Tools. Risk Analysis forudsætter også modulet Systems Engineering, der bygger videre på de studerendes kompetencer inden for samspillet mellem komplekse systemer (opnået gennem de adgangsgivende uddannelser) Angående risikostyring beskriver universitetet progressionen gennem dette eksempel: I modulet Risk management på 1. semester udvikler studerende bl.a. færdigheden are able to identify, analyse and prioritize risks Denne færdighed underbygger can develop and apply an appropriate decision making process in a specific case i modulet Decision making på 2. semester Ovenstående underbygger are able to decide between different strategies in a given scenario i modulet Emergency managemet på 3. semester. (Høringssvar, s. 12) Universitetet tydeliggør samme sted progressionen i en grafisk opstilling. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående og på baggrund af den reviderede studieordning, at progressionen er velbeskrevet, således at den studerende gradvist opnår øgede kompetencer inden for risikoanalyse og risikostyring. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet redegør i en tabel for, hvordan læringsmålene understøtter en række af kompetenceprofilens centrale punkter, der angår risikostyring. En lignende opstilling kan laves for kompetenceprofilens øvrige punkter. Nedenfor vises et uddrag af tabellen: 21

28 (Revideret studieordning; Høringssvar, s. 9) Denne opstilling er baseret på den reviderede studieordning, der er indsendt i forbindelse med høringssvaret. Studieordningen blev revideret som følge af, at akkrediteringspanelet tidligere vurderede, at uddannelsens reelle indhold ikke svarede til uddannelsens kompetenceprofil og titel. Panelet vurderede, at fagelementernes læringsmål afspejlede, at uddannelsens fokus var analyse af risiko, og ikke styring af risiko. Analysen af risiko udgør grundlaget for risikostyring, men at kunne styre risici indebærer også aktivt og strategisk at kunne modificere, omprioritere og justere projekter på baggrund af den fremanalyserede viden om risiko. Det manglende fokus på risikostyring i læringsmålene i den tidligere studieordning kom til udtryk ved, at læringsmålene for de enkelte fagelementer var formuleret, så fagelementerne havde fokus på anvendelse af analysemetoder og -redskaber. Visse af fagelementerne indeholdt læringsmål, der angik styring af risiko, men den samlede andel af risikostyring i disse fagelementer og i uddannelsen generelt var begrænset. Panelet vurderede derfor tidligere, at læringsmålene kun i begrænset grad understøttede uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet medgav i høringssvaret, at risikostyringselementerne ikke var tydelige i læringsmålene i den tidligere indsendte studieordning. Derfor indsendte universitetet en revideret studieordning, hvor læringsmålene var præciseret, så det fremgik tydeligere, at uddannelsens indhold har vægt inden for risikostyring (Revideret studieordning; Høringssvar, s. 8). Eksempler på, hvordan universitetet har præciseret læringsmålene, ses nedenfor: For kursusmodulet Decision making er læringsmålene know basic concepts behind the decision making process can develop and apply an appropriate decision making process in a specific case in a risk management context blevet tilføjet, mens læringsmålene: are able to evaluate the applicability of the various tools in a specific case can select and apply an appropriate decision making tool in a specific case 22

29 er blevet ændret til: are able to evaluate the applicability of a decision making model for a specific case can select and apply an appropriate decision making model in a specific case (Høringssvar, s. 8; ACE Denmarks understregning) I forbindelse med læringsmålene for kandidatspecialet er det blevet præciseret, at risikostyringselementer skal indgå. Dette er blandt andet gjort ved læringsmålene: be able to work independently with a project on a specific problem within risk and safety management at the highest international level be able to, if necessary, develop new methods for solving a specific problem in the field of risk and safety management independently explain choice of scientific theoretical and/or experimental methods to solve a risk and safety management problem. (Høringssvar, s. 8) Læringsmålene er blevet præciseret for yderligere seks af uddannelsens fagelementer. (Revideret studieordning) Samlet set vurderer panelet på baggrund af den reviderede studieordning og universitetets redegørelse, at uddannelsens indhold af risikostyring fremstår tydeligere. Panelet vurderer som følge af dette, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Følgende prøveformer anvendes på uddannelsen (Ansøgning, s. 22): Skriftlige prøveformer Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt Multiple choice Løbende evaluering af skriftlige opgaver Mundtlige prøver fastsættes af studienævnet mellem følgende prøveformer: Mundtlig prøve med eller uden forberedelse Mundtlig prøve baseret på projektrapport Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar Portfoliobaseret mundtlig prøve Universitetet skriver om valget mellem prøveformerne, at de traditionelle skriftlige og mundtlige eksamener typisk udprøver vidensfeltet og forståelsesniveauet, mens mundtlige fremlæggelsesseminarer og aktiv deltagelse med tilhørende skriftlige rapporter, journaler, etc., også udprøver de studerendes formidlingskompetence både mundtlig og skriftligt. (Ansøgning, s. 22) Panelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Panelet bemærker dog kritisk, at det af studieordningen fremgår, at det for visse af kurserne først fastlægges ved starten af kurset, om prøven er mundtlig eller skriftlig. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet henviser til AAU Learning Lab (Ansøgning, s. 24), der står for følgende et grundkursus for undervisere, der er rettet mod nye undervisere 23

30 adjunktpædagogikum servicering af institutter og uddannelser med workshops og individuelle vejledningsforløb videreudvikling af PBL-modellen. Universitetet redegør for undervisningsformerne og de tilhørende didaktiske begrundelser. Dr redeøres således for, hvordan de forskellige undervisningsformer anvendes reflekteret og tilpasset situationen og indholdet. (Ansøgning, s. 23) Undervisningsformerne er: Projektundervisning Forelæsning Øvelser/Opgaver Laboratorieundervisning Studiekreds Selvstændig studieindsats Om evalueringen af undervisningen skriver universitetet, at alle moduler evalueres efter følgende model (Ansøgning, s ): 2-4 mdr. forud for semesterstart nedsættes en semesterplanlægningsgruppe med deltagelse af undervisere og studerende. Denne gruppe har tidligere semesterevalueringer som baggrundsmateriale Der nedsættes en styringsgruppe for hvert semester, der holder møde hver måned for at gøre status og diskutere eventuelle problemer. Diskussioner i denne gruppe sendes til studienævnet. 1½-2 måneder før semesterafslutning sendes elektroniske spørgeskemaer til de studerende Formanden for styringsgruppen udfærdiger en semesterevalueringsrapport på baggrund af møderne i styringsgruppen, studenterevalueringerne og eksamensresultaterne. Rapporten fremsendes til studienævnet, der tager stilling til eventuelle ændringer eller justeringer af studieordning eller undervisning. Kursusholdere, vejledere og semesterkoordinatorer diskuterer evalueringen og foretager eventuelle justeringer. Vedvarende problemer vedrørende en undervisers pædagogiske kvalifikationer tages op i MUS og nødvendige initiativer bliver iværksat, eventuelt i samarbejde med Learning Lab. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Panelet vurderer desuden, at institutionen vil indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på vurderingerne. Fysiske forhold Universitetet redegør for, hvordan det sikres, at de studerende har de nødvendige auditorier, grupperum, itfaciliteter, biblioteksfaciliteter, og at der udføres studiemiljøvurderinger. Den seneste blev udført i foråret 2011, Opfølgningen sker på universitetsniveau, på fakultetsniveau og på skole/studienævnsniveau. Handlingsplanen for opfølgningen på den seneste studiemiljøvurdering er under implementering. (Ansøgning, s ) Desuden redegør universitetet for, hvordan særlige laboratoriefaciliteter tilhørende kurset Simulation of Emergencies er til stede på Campus Esbjerg. Dette kursus kræver simuleringer af vekselvirkninger mellem omgivelser og en persons reaktioner. Desuden er højtydende edb-udstyr nødvendigt i forbindelse med kurserne Risk Analysis og Decision Making Tools. Dette udstyr forefindes ligeledes på Campus Esbjerg. (Ansøgning, s. 25) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer, og at udstyret er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til det antal studerende, som vil benytte udstyret. 24

31 Studieophold i udlandet Universitetet skriver, at idet studerende med meget forskelige baggrunde kan optages på uddannelsen, giver det visse udfordringer i forhold til at sikre en ensartethed i de studerendes kompetencer i forbindelse med udlandsophold. Universitetets meritprocedurer sikrer dog, at udlandsophold skal godkendes i studienævnet med henblik på at sikre, at undervisningen er sammenlignelig med undervisningen på Aalborg Universitet. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at de studerende sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4a: Modulernes understøttelse af kompetenceprofilen Revideret studieordning Høringssvar 25

32 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring., jf. vurderingerne i Bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet har i ansøgningen redegjort for, at der gennemføres evalueringer af hvert enkelt fagelement efter hvert semester. Studielederne er ansvarlige for gennemførsel af evalueringerne, og følger op på resultaterne i samarbejde med studienævnet og eventuelt institutlederen. Universitetet skriver supplerende om kvalitetssikring af uddannelserne, at de enkelte semestre planlægges, styres og evalueres af en semestergruppe, der består af en semesterkoordinator, de øvrige undervisere på semestret, semestersekretæren og studenterrepræsentanter. Der er faste procedurer for afholdelse af møder i semestergrupperne og på opfølgning i studienævnene. Problemer, der har en mere alvorlig karakter, og som tages op på semestergruppemøderne, sammenfattes i et referat på hvert møde. Det er samtidig semesterkoordinatorens ansvar løbende at viderebringe identificerede problemer til studienævnet efter hvert semestergruppemøde. Referaterne, der offentliggøres for de studerende, indgår i den opsamlende semesterevaluering, som semesterkoordinatoren udarbejder ved semestrets afslutning. Semesterevalueringen, der indeholder konklusioner og forslag til opfølgning, behandles altid i studienævnet. Instituttet har desuden et studieråd, der består af skolelederen, formand og næstformand (studerende) for instituttets tre studienævn. Her tages problemstillinger af tværgående karakter op, og opfølgning sker i dialog med studieledere, studienævn og eventuelt institutlederen. Udover kursusevalueringer og semesterevalueringer foretager instituttet uddannelsesevalueringer, hvor dimittenderne modtager et spørgeskema om den samlede uddannelse. Formålet er en evaluering af de studerendes oplevelse af sammenhæng, progression, indhold med mere i den samlede uddannelse. Studienævnene har ansvar for opfølgning på resultaterne. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

33 Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikringen omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. 27

34 Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent. (Ansøgning, s. 28). 28

35 Kvalitetssikringsorganisation på AAU Kilde: Det bemærkes, at dokumentet Organisering af kvalitetsledelse på uddannelsesområdet på Aalborg Universitetet på universitetets hjemmeside ikke er fuldt opdateret, idet den ikke omfatter skoler, der angives som væsentlige organer i den øvrige beskrivelse af kvalitetssikringsarbejdet. På baggrund af universitetets øvrige redegørelse i ansøgningen vurderer panelet imidlertid, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen (Ansøgning, s. 28). Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Ansøgning, s. 28). I forhold til monitorering af studieordninger, oplyser universitetet, at det sker som minimum hvert 5. år samt ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Ansøgning, s. 28). 29

36 Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt , som jf. hjemmesiden har til formål at: understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2011, tre år efter den seneste undersøgelse i 2008 (UMV 2008). For information vedr. UMV 2008, se følgende link: 30

37 sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt Det bemærkes kritisk, at universitetet gennemfører UMV er på hhv. skole- og universitetsniveau, hvor der ikke er mulighed for at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet panelet lægger vægt på, at universitetet har procedure for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år Uddannelses- og undervisningsevalueringer o Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse o Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og handlingsplan Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Ansøgning, s ). Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Det fremgår ikke af ansøgningerne, om der på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet gennemføres interne selvevalueringer hvert 3. år. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerendes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordningerne (Ansøgning, s. 29). Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, studiemiljø o.a. (Ansøgning, s. 29) Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være 31

38 områder med faldende søgning eller andre problemer. En af universitetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. Endelig nævnes det, at systemet Qlikview er under implementering. Det skal understøtte universitetets politikker og procedurer for kvalitetssikring. Når Qlikview er fuldt implementeret, kan medarbejdere og ledere på uddannelses-, studienævns-, skole- og fakultetsniveau trække nøgletal om uddannelserne, og på den måde løbende monitorere uddannelserne. Udover generering af nøgletal giver Qlikview mulighed for at identificere studerende/grupper af studerende, som kræver særlige indsatser, herunder kan de enkelte eksamener og gennemførselsprocenter monitoreres. Universitetet anfører, at studienævnsformændene har ansvar for den løbende monitorering, indtil systemet er fuldt implementeret. På den måde sikres det, at studienævnet monitorerer og følger op på udviklingen på de enkelte uddannelser (Supplerende oplysninger, 25. juni 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevante informationer med henblik på at styre uddannelserne. Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet På Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet anvendes de kvalitetssikringssystemer, som er beskrevet på universitetsniveau, herunder undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer, som studienævnene følger op på og inddrager studieleder og institutleder i, hvor det viser sig relevant. Monitoreringssystemet Qlikview til brug til indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelserne til brug for ledelsens styring, er under implementering på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Universitetet oplyser dog, at de relevante medarbejdere og ledere på uddannelses-, studienævns-, skole-, fakultetsniveau på nuværende tidspunkt via Qlikview kan tilgå nøgletal om uddannelsen, herunder vedr. frafald og gennemførelsestider (Supplerende oplysninger af 21. februar 2012). Studienævnene har ved studienævnsformænd og -sekretærer ansvar for løbende at monitorere nøgletal via Qlikview i overgangsfasen indtil Qlikview er integreret i universitetets politikker og procedurer for kvalitetssikring. Via Qlikview følger studienævnet således med i udviklingen på dets uddannelser ift. bl.a. optag, bestand, karakterstatistik, retningslister, STÅ-produktion, studieaktivitet, frafald og dimittender. Qlikview kan generere statistik på disse områder på universitets-, fakultets-, skole-, studienævns-, og uddannelsesniveau, ligesom systemet gør det muligt at identificere studerende/grupper af studerende hvor en særlig indsats er påkrævet. Videre oplyser universitetet om implementeringen af Qlikview, at fakultetet i den forbindelse er ved at udvikle en nøgletalsbog, som skal udarbejdes årligt af fakultetets økonomicenter (Supplerende oplysninger af 20. marts 2012). Nøgletalsbogen skal indeholde studenterdata på skoleniveau, som sendes til skole- og institutleder. Fakultetet udarbejder og udsender desuden årligt nøgletal, herunder STÅ, gennemførselstider mv. for uddannelserne. Opgørelserne sendes til skoleledere og studienævnsformænd (Supplerende oplysninger af 20. marts 2012). Der arbejdes desuden på en skabelon til brug for studienævnsrapporter, hvor studielederen skal være ansvarlig for, at der en gang årligt udarbejdes en rapport med nøgletal for hver uddannelse. Rapporten skal drøftes i studienævnet samt med dekanen (Supplerende oplysninger af 20. marts 2012). Det kan konstateres, at der aktuelt ikke er udarbejdet procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens indhentning, analyse og anvendelse af de informationer, som vil være tilgængelige via Qlikview. På nuværende tidspunkt udarbejder fakultetet årlige nøgletal på skole, studienævns og aktivitetsniveau (herunder STÅ, gennemførselstid) vedr. uddannelserne til skoleledere og studienævnsformænd (Supplerende oplysninger af 22. marts 2012). I forhold til nøgletallene på aktivitetsniveau modtager uddannelsesledelsen uddannelsesspecifikke nøgletal, der anvendes af studienævnet og skolen for at styre uddannelserne. 32

39 Akkrediteringspanelet vurderer, at procedurerne for undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer giver uddannelsesledelsen mulighed for at tilegne sig et kvalitativt og uddannelsesnært informationsgrundlag til styring af uddannelserne. Akkrediteringspanelet konstaterer dernæst, at fakultetet aktuelt befinder sig i en overgangsfase, hvor studienævnsformænd og -sekretærer har ansvaret for at monitorere de uddannelsesstatistiske nøgletal, der fremgår af Qlikview, uden at der er fastlagt procedurer for denne proces. Akkrediteringspanelet vurderer, at der aktuelt ikke er tilstrækkeligt klare procedurer og retningslinjer for uddannelsesledens anvendelse af de uddannelsesstatistiske nøgletal. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser. (Ansøgning, s. 30) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet og vurderer i forlængelse heraf, at der aktuelt ikke er klare procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens tilgang, analyse og anvendelse af de tilgængelige informationer. Samlet vurdering universitetets kvalitetssikringssystem Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets, herunder Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssikringssystem ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet, og vurderer i forlængelse heraf, at der aktuelt ikke er klare procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens indsamling, analyse og anvendelse af de tilgængelige informationer. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende oplysninger af 21. februar 2012 ang. tilgang til Qlikview. Supplerende oplysninger af 20. marts 2012 ang. nøgletalsbog og studierapport. Supplerende oplysninger af 22. marts 2012 ang. opgørelsesniveau for nøgletal. Supplerende oplysninger, 25. juni 2012 vedr. Qlikview-system. Hjemmesider: AAU kvalitetssikring: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet: Strategi for AAU : Teoretisk grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet: Kvalitetssikringens organisering: Koordinering og samordning på administrativt niveau: 33

40 Kvalitetskonsulentens og Prodekangruppens opgaver: Uddannelses- og undervisningsevalueringer: Studiemiljøvurdering: Studiemiljøprojekt Det gode studiemiljø : Projektplan for studiemiljøprojekt : september-2010.pdf Studieordninger: Undervisningsevalueringer samt procedurer for opfølgning på evaluering: AAU Learning Lab: Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer: Aftager- og kandidatundersøgelser: Centrale dokumenter vedr. kvalitetssikring: 34

41 Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Universitetet anmoder om godkendelse i henhold til 4 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Hovedområde Universitetets indstilling Det teknisk-videnskabelige hovedområde Universitetets begrundelse Kandidatuddannelsen i sikkerhed og risikostyring skal give grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, primært i den private sektor i virksomheder, hvor risiko er en integreret del af aktiviteterne, og sekundært job i andre sektorer og videre forskningsuddannelse. Kandidaterne opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for analyse og styring af risici i komplicerede projekter og systemer samt beslutningstagen under usikkerhed Hovedparten af uddannelsens faglige indhold hører under det tekniske hovedområde. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Titel/betegnelse Universitetets indstilling Universitetet indstiller uddannelsen til følgende titel/betegnelse: Dansk: Cand.scient.techn. i sikkerhed og risikostyring Engelsk: Master of Science and Technology (Risk and Safety Management) Universitetets begrundelse Jf. Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), BEK nr. 814 af 29. juni 2010 giver en kandidatuddannelse med hovedvægt på det tekniskvidenskabelige område ret til betegnelsen cand.scient.techn. med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Science and Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Kandidatuddannelsen i sikkerhed og risikostyring er en tværvidenskabelig forskningsbaseret fuldtidsuddannelse, som skal give grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, primært i den private sektor i virksomheder, hvor risiko er en integreret del af aktiviteterne, og sekundært job i andre sektorer og videre forskningsuddannelse. Kandidaterne opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for analyse og styring af risici i komplicerede projekter og systemer samt beslutningstagen under usikkerhed. ACE Denmarks vurdering Jf. kriterium 3. 35

42 Uddannelsens normerede studietid Universitetets indstilling 120 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Universitetets indstilling Universitetet indstiller kandidatuddannelsen til heltidstakst 3. Universitetets begrundelse Hovedparten af uddannelsens faglige indhold hører under det tekniske hovedområde, ligesom uddannelsen kræver brug af ressourcekrævende laboratorie- og testfaciliteter. Den nærmest beslægtede uddannelse, master i brandsikkerhed (DTU), er ligeledes indplaceret på takst 3 (for deltidsuddannelser). Uddannelsen hører derfor under det teknisk videnskabelige hovedområde. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Skal kandidatuddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme? Nej. Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Ønsker universitetet at fastsætte adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej. Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Er oprettelsen af uddannelsen betinget af tilgangen af et bestemt antal studerende? Nej. Censorkorps Universitetet anmoder om, at uddannelsen tilknyttes Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps Universitetets begrundelse Ingen. ACE Denmarks vurdering ACE Denmark bemærker, at censorkorpset ikke er udspecificeret på én af censorkorpsets retninger. Sprog Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på engelsk. 36

43 Universitetets begrundelse Uddannelsen vil optage udenlandske studerende og henvender sig til et internationalt arbejdsmarked. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Esbjerg. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Adgangskrav Universitetets indstilling Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: kemi (retskrav) bygge- og anlægskonstruktion maskinkonstruktion folkesundhedsvidenskab erhvervsøkonomi Dimittender fra følgende bacheloruddannelser har retskrav på at få adgang til uddannelsen: kemi Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Universitetets begrundelse Se ovenfor. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Tekst til uddannelsesguiden.dk In present day, humans interact with many highly complex systems which in turn can interact with each other. Due to this increase in complexity, the need for rigorous risk and safety management tools also increases. Risk is often expressed in terms of a combination of the consequences of an event and the associated likelihood of occurrence with respect to a given objective. The objective can relate to different aspects although typically it involves financial, environmental or health and safety aspects. An important aspect of risk and safety management is to make decisions regarding risk and safety issues affecting for instance an entire organization or individual processes. Apart from the simplest cases, decision making is supported by a risk analysis which may involve some degree of risk modelling. During this analysis and the decision process, information about risk is frequently communicated between the different stakeholders. This information which can relate to all aspects of risk (like existence, nature, form, probability and acceptability) requires a uniform language to ensure an unambiguous knowledge transfer between stakeholders. In the Master s program for Risk and Safety Management, you will develop knowledge, skills and competencies in the above fields. The instruction format will be a mix of lectures, workshops, presentation seminars and project work in groups. Each semester has a theme, and you will, in a group, work on a project report according to the AAU approach to Problem Based Learning (PBL). The projects, along with the inte- 37

44 grated modules, will allow you to specialize in specific topics or tools. The language of instruction is English, as both Danish and international students can join the program. With a M.Sc. degree in Risk and Safety Management you can work as e.g., risk analyst, quality and safety executive, occupational health coordinator or as engineer in risk and safety in companies in the oil and gas sector, construction sector, transport sector or similar, or the public sector. Admission to the Master s program in Risk and Safety Management requires a Bachelor s degree in Civil Engineering, Mechanical Engineering, Chemical Engineering, Public health science, Economics and Business Administration. In addition, admission can be granted to students with a Bachelor of Technology Management and Marine Engineering (Maskinmester/professionsbachelor i Teknisk Manager Offshore), Bachelor of Architectural Technology and Construction Management (Bygningskonstruktør) or similar provided that knowledge in mathematics at a level comparable to a Bachelor s degree in Civil Engineering, Mechanical Engineering, Chemical Engineering, Public health science, Economics and Business Administration can be documented. Students with another Bachelor's degree, upon application to the Board of Studies, will be admitted after a specific academic assessment if the applicant is deemed to have comparable educational prerequisites. The University can stipulate requirements concerning conducting additional exams prior to the start of study. Since the programme is offered in English, in addition to the above, the students must have competencies regarding English documented by Danish B level or internationally recognised tests, cf. Bekendtgørelse nr. 213 af 21/02/2012 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan uddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej. Uddannelser til udbud i udlandet Skal bachelor- og kandidatuddannelsen udbydes i udlandet? Nej 38