1,50. Kortkigger. (**r> -7-\ G: /F.) \qryy; I; t' +e.',3..

Transkript

1 77 t renn ER AKTrwrE.rsBoG Kortkigger Korttyper Du kan fa almindelige kort ved at bestille dem i en boghandel. Til brug ved orienteringslob, kan du Iegge kortene i en plastlomme og tegne uden pa lommen, sa kortene ikke bliver odelagt. Kortene, der er tegnet specielt til orienteringslob, kan skaffes gennem enten den lokale orienteringsklub eller via Dansk Orienteringsforbund, Idrattens Hus. Kompasset Mange nye ledere er usikre, nar de skal til at begynde at lere juniorspejderne om kompasset, fordi det ikke er noget, de selv har provet f.ar. Sag rad hos en erfaren leder i trop, klan eller division. Du kan ogsa selv lere mere om et kompas, og hvordan man bruger det, hvis du tager pa et emnekursus i kort og kompas. Det er en aktivitet, hvor det vil vere en fordel for dig, hvis du har provet at bruge kompasset for juniorspejderne starter pa aktiviteten. 1,50 t' +e.',3.. (**r> O-Lobet NAr du skal sende juniorspejderne ud pa orienterigslab, er det vigtigt det foregar under trygge forhold. Du skal helst begynde med at sende juniorspejderne ud med kort i et omrade, hvor de er kendt. sa de selv kan finde hjem, hvis de ikke kan finde ud af at bruge kortet eller kompasset. -7-\ '@2. \qryy; I; G: /F.)

2 NAr I skal ud og ga eller lsbe orienteringslob at vide noget om kort. er det godt

3 KORTKIGGER / 36 MAlestoksforhold Et kort kan selvfslgelig ikke have samme stsrrelse som virkeligheden har. For at I alligevel kan se lengden af den rute, I skal ga, ma I se pa kortets malestoksforhold. Et sted pa kortet star L: eller 1: eller hvilken malestok kortet har. 1: betyder at L cm pa kortet er cm i virkeligheden, det er de kort, vi normalt bruger til at ga efter cm er det samme som 250 m. Det kaldes ofte et 4 cm kort, fordi 4 cm pa kortet er 1 km i virkeligheden. Et bilkort er ofte 1: Prav at finde ud af hvor mangie cm der er pa kortet, hvis I skal kore L km. Orienteringslob kaldes ogsa for O-lob TiI O-Iob kan man ogsa anvende nogle specielle kort Dansk Orienterings Forbund har udarbejdet ud fra kortene fra Geodetisk Institut. Kortene findes over de omrader, der er velegnede til orienteringslob og bliver revideret med fa Ars mellemrum, sa de er altid forholdsvis precise. FLgJSTRU P 1,100s0 ili$visnin0 S akvidistarca?5 net l tcrs{r.r tu*rl$i4 Fdl L& q rld4it E r@j trc! ss,mk rcds il FrEr& d o!fts lillnb k *ft$$*t$@d 6@ri+r*!@

4 37 r roarruccr;n Kortsignaturer PA kortene kan man ikke.r.t+:;ri.i:.-:: tegne garde, kirker og byer ind pa samme made, som I er vant til at tegne. Derfor har man valgt nog- Ie sma symboler (signaturer) for de ting, man ser pa kortet. For at lare signaturerne at kende, kan I lave forskellige spil i patruljen. I kan spille Huskespil med kortsignaturen pa den ene brik og forklaringen pa den anden. Spillets regler kan I selv lave, men I kan ogsa spille efter de almindelige regler for huskespil: Alle kortene legges pa bordet med billedsiden nedad. En spil- Ier vender to kort, og hvis de passer sammen, giver det et stik. Vendes to forskellige kort, Iegges de ned igen, og det er den neste spillers tur. Tegn jeres eget kort Da et kort er et billede af virkeligheden, kan man tegne kort af alting. Prsv at tegne et kort over det omr6de I selv bor i, eller hvor jeres lokale Iigger. Velg et lille omrade og tegn det sa precist I kan med mangre detaljer. I kan for eksempel velge en malestok pa 1: Det vil give et godt detaljeret kort. se f Eo

5 ORIEN'1ERTNG / 38 Verdenshjornerne flytter sig ikke, selv om vi laver sommertid. Det betyder, at solen er en time senere pa den om sommeren. For eksempel er den iastklt. Man kan ogsa se pa naturen for at finde ud af, hvor verdenshjornerne er. Myretuer findes som regel pa sydsiden af traerne, fordi myrerne godt kan Iide varme. I/Ios vokser derimod i skygge og fugt og findes derfor pa nord- eller nordostsiden af treerne. Kirker er som regel bygget med kirketarnene i vestenden, mens de fleste parabolantenner peger med sattelitterne mod syd. Prsv at ga en tur og udpeg de kendetegn, der kan vise jer, hvor verdenshjornerne er. Brug jeres kompas til at kontrol- Iere om det er rigtigt.

6 Stiernetegn 39 r onxvrtawc Om natten kan man finde verdenshjornerne ved hjelp af Nordstjernen. Den kan findes enten ved hjalp af Karlsvognen, der kan ses de fleste klare aftener eller ved hjelp af Cassiopeia. Prov at gd ud en klar aften eller nat og bestem verdenshjornerne. Kontrolier ved hjalp af jeres kompas. Kompasset For I kaster jer ud i lange indviklede orienteringslob, skal I vare fortrolige med kompasset og de forskellige navne, der brugres. KompasnAlen er i kompashuset, der sidder pa line_ alen. Kompasset er inddelt i 360 grader. KompasnAlen kan bevege sig ftit. I bunden ligger nord-sydlinierne, som I skal bruge, nar I arbejder med kort og kompas sammen. To linier er optrukket som en pil: Nordpilen. Midt pa Linealen har I marchpilen. Det er den, I skal 96 efter i naturen. Kompasset kan bruges ti] at ga i en bestemt retning. Indstil kompasset sa det antal grader I har faet opgivet star ud for marchpilen. Hold kompasset foran jer, s6 I har marchpilen i nesens retning. Drej jer selv rundt sa den faste nordpil og den magnetiske nordpil peger r samme retntng. Nu peger marchpilen i den retning I skal ga. I kan ogsa bruge kompas og kort til at finde en post pa et lob. I far opgivet et startpunkt, en kurs og et antal meter til posten. I indstiller kompasset pa den opgivne kurs. Lag kompasset pa kortet med siden til startpunktet, Drej kompasset indtil nord-sydlinierne ligger parallelt med kortets nordsyd linier (meridianer). Afsat den opgivne langde med linialen pa kompasset og indtegn posten. Nord pi kortet er opad, med mindre andet er angivet med en nordretningspil.

7 ORIENTERINGSLAB,40 Orfemffiewnnrury,wloh I orienteringslob (O-Isb) gelder det bade om at finde alle poster og om at gore det Prav at, \egge poster ud til et lob for de andre patrulier' VeIg en rute og hold ier i forste omgang til stier og vele' L@g posterne pa steder, hvor I er helt sikre p5, at I kender kortet. Marker posternes placering noiagtigt pa kortet' Lad halvdelen af patruljen ga den ene vej rundt og lag posterne ud og den anden halvdel den anden vej'

8 4L t oawrysnrncstob NAr I modes pe midten bytter I rute og kontrollerer placeringen af de andres poster. Ved posterne skal der vare en tydelig markering af, at dette er en post. I kan enten bruge O-lobsskerme eller en anden kendt markering. Hvis I bagefter vil kontrollere om alle har veret ved posten, kan I skdve et bogstav ved markeringen og lade deltageme skrive bogstaveme ned efterhanden som de finder posteme, eller hange klippetanger op, sa skal de klippe i et tobskort hver gang de finder en post. Lsbet NAr I skal lube orienteringslsb, skal I prove med meget lette postplaceringer forste gang. Det er lettere at finde en post, der ligger ved et vejkryds end en der ligger ved en demning uden for almindetige veje. Det er meget vigrtigt at posteme lagges precist der, hvor de er markeret r:6 kortet. Cykelrally Man kan lave mange forskellige variationer omkring orientedngslob. Hvis I har en skoq der er velegnet til det, kan I indtegne posteme med lidt stone afstand imellem dem og lave lobet som en cykeltur. Der gelder de samme regler om posternes placering og kontrol som beskrevet under O-lsbs poster. I skovene er d.er mange muligheder, men husk pa at I skal cykle pd vejene, sa I ikke belaster skoven for meget.

9 FARLOB / 42 Fbrlg,h Orienteringslober Vi ta'r pa telttur 1. mode: \uurpa-rcu. 2. made: Korttyper, tegn jeres 3. mode: Signatur spil. 4. msde: Mini O{ob efter egne kort. Tur: O{ab hvor I bagefter evaluerer. Hvor gik det galt og hvorfor?