Naturløbet. Orientering i Skolen. i skolen á fem lektioner for klasse. Et undervisningsforløb om orienteringsaktiviteter

Transkript

1 Forfatter: Merete Spangsberg Nielsen Orientering i Skolen Naturløbet Et undervisningsforløb om orienteringsaktiviteter i skolen á fem lektioner for klasse

2 naturløbet Forord Dette træningsprogram har til formål at give inspiration og vejledning til, hvordan et forløb med orientering kan se ud for klasses elever. Ved, at bruge de forelagte lektionsplaner er det muligt, at forberede eleverne bedst muligt til naturløbet. Hæftet er delt i to dele; Hvad er orientering? og Undervisning i orientering. Hvor den første del tager udgangspunkt i den læring, som ligger bag det at kunne orientere sig ved hjælp af kort og kompas, kommer den anden del Undervisning i orientering med konkrete forslag til, hvordan et forløb med orientering kan se ud hos elever i klasse. Hvad er orientering? Orientering tidligere kendt som orienteringsløb er aktiviteter i naturen, hvor man bruger et kort og somme tider et kompas til at finde frem til bestemte steder. Kortet er det vigtigste hjælpemiddel for brugeren til at få information om, hvordan landskabet ser ud, og hvordan man kommer frem til ukendte steder. Det er både spændende og udfordrende at nå frem til målet. Orientering kan bruges i mange sammenhænge og kan differentieres både fysisk og teknisk. Orientering er ideelt, når man som underviser ønsker at kombinere læring, leg og fysisk aktivitet. Der er masser af plads til den enkelte elev og udfordringer i terrænet for alle. I skoven er der højt til himlen og rige muligheder for at udforske kroppens og hovedets formåen. Mange oplever, at de husker og lærer bedre, hvis de har kroppen med, og det er der rig mulighed for, når orientering er på skoleskemaet. Anders Flaskager, Aktiv Rundt i Danmark s2

3 naturløbet Indhold DEL 1: hvad er orintering? Hvad er et orienteringskort, og hvordan bruger man det? 5 Kortet 5 Kend symbolerne 5-6 Orientering af kortet 7 Hvad skal eleven kunne for at orientere? 8 Rumopfattelse 8 Symbolforståelse 8 Genkendelse af terrænformer 8 Udviklingstræet (trappen) 9 DEL 2: Undervisning i orientering Hvor mange, hvor tit, hvornår og hvordan? 11 Differentiering 11 Kort 11 Terræn 11 Organisering 11 Banelægning 12 Udstyr og hjælpemidler 13 Kort hvilke kort kan bruges, og hvordan får vi fat i dem? 13 Materialer 13 Orienteringsforløb på fem lektioner 2x45 min. for klassetrin 14 Lektion 1. Rumforståelse introduktion til kort og orientering 15 Lektion 2. Symbolforståelse introduktion til kort 16 Lektion 3. Symbolforståelse overgang fra foto til orienteringskort 17 Lektion 4. Orientering af kortet 18 Lektion 5. Beslutningstagen 19 s3

4

5 Del 1 Hvad er orientering? Hvad er et orienteringskort, og hvordan bruger man det? Kortet er et redskab for eleven, og det er derfor vigtigt, at eleven forstår, hvordan det anvendes. Både forståelsen af kortets symboler og opfattelsen af terrænet kan være en stor udfordring for mange. At læse et kort kan sammenlignes med at læse en bog, man skal kunne genkende de forskellige tegn og deres betydning for at kunne forstå det, man læser. Kortet Et kort er en tegning af terrænet set fra oven. Tegningen eller kortet kan formindskes, så det kan være på et stykke papir. Formindskelsen kaldes målestoksforholdet. Målestoksforholdet angiver forholdet mellem en længde i terrænet og på kortet. Fx betyder målestoksforholdet 1:10.000, at 1 cm på kortet svarer til cm = 100 m i terrænet. Kend symbolerne Ser man på et orienteringskort, vil det bestå af flere symboler og farver: Start er markeret som en violet trekant. Posterne er placeret i midten af de violette cirkler. Mål markeres med to dobbelt cirkler. s5

6 Kortets farver Brunt er terrænformer. Slugter, høje, lavninger, huller, render m.m. Gul er åbne områder med ingen eller lav bevoksning Grønt angiver skovens gennemløbelighed Hvid er åben skov, der er let at løbe igennem Blåt er vådt. Søer, åer, grøfter, brønde, moser m.m. Sort er hårdt. Stier, veje, huse, jernbaner, hegn, sten m.m. Der findes flere gode øvelser, hvor man kan træne sig i at genkende signaturerne på kortet og koble dem sammen med de tilsvarende terrængenstande. Se lektionsplanen. Højdekurver De brune linjer på kortet er højdekurver. De viser terrænets form og kupering. Afstanden imellem kurverne hedder ækvidistancen, og den er på et orienteringskort normalt enten 2,5 m eller 5 m alt afhængigt af, hvor kuperet området eller terrænet er. Hvis højdekurverne ligger tæt på hinanden, er der stejlt, og hvis stigningen er mindre stejl, ligger højdekurverne længere fra hinanden. Det kan i første omgang være meget abstrakt at lære at læse kurver, men bruger man sand eller ler som materiale, kan man sammen med eleverne arbejde med form og kort i klasselokalet. Lad fx eleverne forme deres egen bakke med slugter og udløbere og derefter tegne den som et kort. TERRÆN HØJDEKURVER FRA OVEN Det modsatte af en høj er en lavning. De små streger i den inderste cirkel kaldes hældningsstreger. De viser, at det er en lavning. FRA SIDEN ÆKVIDISTANCEN s6

7 Orientering af kortet Der findes flere måder at retvende et orienteringskort på. Kompasset er den sikreste metode, og det fortæller dig, hvor nord og syd er i terrænet. Kompasset kan endnu flere ting, men i orientering bruges det primært til at vise, hvilken vej kortet skal vende. Det er alene kompasnålen, der viser, hvor nord er. Sådan gør du: Læg kompasset på kortet, og hold begge ting vandret. Kig kun på selve kompasnålen, og lad den falde til ro. Det er den røde ende, der altid vil finde nord. Når du ved, hvor nord er i terrænet, kan du prøve at vende kortet rigtigt. Det gør du ved at dreje kortet eller dig selv, indtil nord i terrænet og nord på kortet vender samme vej. Nord er altid opad på kortet. Så er kortet orienteret rigtigt! Ikke særligt svært og meget nyttigt, hvis du ikke ved, hvor du er. s7

8 Hvad skal eleven kunne for at orientere? I megen litteratur bliver det at kunne læse et kort, altså få informationer ud af kortet og bruge dem, beskrevet som en kommunikationsproces mellem korttegneren og kortlæseren. For at dette skal blive succesfuldt, skal begge tale samme sprog. Det er derfor vigtigt, at eleven forstår de tegn og symboler, som kortet indeholder, og kan anvende dem ud fra sin viden om rum, afstande og forståelse af landskabet. Rumopfattelse For at forstå kortets information, må eleven kunne forstå, at kortet gengiver terrænet, og at der må være den samme relative afstand mellem to terrængenstande på kortet, som der er i naturen. Dette kan passende kombineres med aktiviteter i matematik, geografi og natur/teknik. Fx kan man måle afstanden mellem to poster på en bane og derefter udregne, hvad afstanden er i terrænet. Således svarer 31 mm på kortet ved målestok 1: til 310 m i terrænet. Evnen til at se genstandenes placering i forhold til hinanden kan øves ved fx at tegne et kort over kendte område som klasseværelset, gymnastiksalen, skolegården, svømmehallen osv. Se lektion 1. Symbolforståelse På et kort gengives genstande med symboler. Et orienteringskort er meget detaljeret og har derfor mange specielle symboler. Derfor bør eleven også først præsenteres for et orienteringskort som noget af det sidste. Se afsnittet Udviklingstræet. En forudsætning for at kunne tolke symbolerne på et kort er, at eleven har forstået, at det samme symbol kun kan repræsentere én detalje. Alle bordene i klasselokalet skal gengives med samme symbol. Det er også vigtigt, at alle genstandene i en kategori, fx alle stolene, skal være med på kortet. Ved at indføre symboler, der er lette at associere med genstanden, kan læreren gøre det lettere for eleven at forstå sammenhængen. Her kan fotoorientering være en god metode til både at få høj aktivitet og øvet symbolforståelsen. Se lektion 2. Genkendelse af terrænformer At have forståelse for en stor eller lille sti, hus, bakke, å osv. er også vigtigt for at kunne koble et indre billede af terrænet med symbolerne på kortet. Den letteste måde at danne sig billeder af terrængenstandene på er ved at se dem i virkeligheden. En signaturvandring eller en opgave, hvor eleverne på stedet skal vurdere, om fx den sti, de står på, er stor eller lille. s8

9 Udviklingstræet (trappen) Når man skal lære nybegyndere at forstå et kort, er det vigtigt at forstå, hvilket udgangspunkt eleven har i forhold til alder, færdigheder og fysiske forudsætninger. Det er svært at lære et barn, der ikke kan læse, at forstå et almindeligt orienteringskort med alle dets symboler. Det anbefales at bruge en progressiv tilgang, hvor eleven langsomt får bygget mere og mere viden på. På det første trin Trin A på udviklingstræet fokuseres der på terræntilvænning, så børnene skal få en opfattelse af virkeligheden for dernæst at kunne danne sig billeder og begreber om virkeligheden. På det næste trin Trin B kan aktiviteterne tage udgangspunkt i fotografier af specielle genstande i terrænet for derved at give barnet en forståelse af, at billedet repræsenterer denne specielle genstand. Trin E i kortstigen er et kortmiks bestående af både flyfoto / googlemaps og kort. Herved skabes der en forståelse for forskellige repræsentationsformer. Sidste trin Trin F er standardiserede kort. Ved denne metode bliver kortene mere og mere abstrakte i deres fremstilling af terrænet, og børnene får en gradvis tilvænning til symbolforståelse og opfattelse af afstande og størrelser. På hvert enkelt niveau i udviklingstræet kan man sagtens lave de samme øvelser herved justeres sværhedsgraden i forhold til korttypen og ikke i forhold til, hvor posterne placeres eller længden af banen. I det følgende afsnit vil der blive lagt vægt på organiseringen af undervisningen og på, hvordan du som lærer kan tilpasse niveauet til dine elevers færdigheder. Trin C er den tredimensionelle repræsentation, der enten med tegninger eller ved modeller i ler og pap forsøger at gengive virkeligheden tredimensionelt. Herefter kan der fokuseres på todimensionelle kortskitser på Trin D. s9

10

11 del 2 Undervisning i orientering Hvor mange, hvor tit, hvornår og hvordan? Planlægningen og organiseringen af undervisningen kan stille krav til kreativiteten hos den enkelte underviser, alt afhængig af mulighederne i området. Det kan ofte virke besværligt at lave orienteringsaktiviteter på skolen, da adgangen til kort kan være dårlig. Differentiering Det er en forudsætning at kunne differentiere sin undervisning, hvis alle skal have udbytte af den. Der findes flere måder at differentiere på, afhængig af alder, færdigheder og fysiske forudsætninger. Dette kan gøres ved valg af: - Kort - Terræn - Organiseringsform - Banelægning Kort Progressionen i kortforståelse er beskrevet i det foregående afsnit. En naturlig progression går fra fotografier og enkle kortskitser via nærmiljø-kort til konkurrencekort. Kort i lille målestoksforhold, fx 1:1.000, er for de fleste lettere at forstå og læse end kort i stort målestoksforhold, fx 1: Terræn Terrænet, som undervisningen foregår i, sætter rammerne for sværhedsgraden. Jo flere stier og tydelige ledelinjer der er, jo lettere baner kan der laves. Organisering Hvordan en orienteringsaktivitet bliver organiseret er blandt andet afhængig af: - Læringsmålet for timen - Elevernes færdigheder og forudsætninger - Hvor lang tid man har til rådighed - Antal elever - Terrænets beskaffenhed - Kortet, man har til rådighed s11

12 Banelægning Hovedformålet med banelægningen er at lave sjove og udfordrende baner, som eleverne mestrer. Det vigtigste er, at eleverne får en succesoplevelse med turen, så banen må hellere være for let end for svær. Baner kan laves ud fra nogle enkle principper om, hvordan man som underviser vil have, at eleven skal finde hen til posten. De centrale begreber er: Ledelinje = tydelige linjer, som er lette at følge i terrænet (fx sti, grøft, hegn). Indløbspunkt = tydeligt punkt i terrænet, som er let at finde igen på kortet (fx sti-kryds, grøft- og sti-kryds, stor sten, skrænt, brønd, hus osv.) Indløbspunktet bruger man til at vide, hvor man er præcist, inden man løber ind til posten. Kortudsnit fra faste poster i Rold Skov I dansk orientering har man fire niveauer af sværhedsgrader på banerne. Begynder er det letteste. Herefter hedder det let, mellemsvær og svær orientering. Det vil typisk være en begynderbane, der skal laves til skoleorientering. Denne type bane karakteriseres ved: Banen skal planlægges ved sammenhængende ledelinjer, helst sti, vej, hegn eller grøft. Det skal være oplagt at følge ledelinjerne fra post til post. Skift af ledelinjer skal ske ved posten, fx fra en sti til en anden. Det er en god ide at se på de enkelte stræk og vurdere, hvor tit eleven vil skulle orientere sig (et orienteringsmoment), fx skifte retning og løbe ad en ny sti eller løbe fra stien og ind til posten. I begynderorientering bør der ikke være mere end et-to orienteringsmomenter på hvert stræk. Dertil kommer, at banelængden ikke bør overstige tre km. Hellere en meget kort bane, som kan løbes flere gange. Valg af terræn: Tænk på at lægge baner i godt terræn, hvor eleverne ikke skal igennem tæt og ufremkommelig skov. Lav gerne banerne i kendt terræn som skolegården, parker eller nærområdet. s12

13 Udstyr og hjælpemidler Kort hvilke kort kan bruges, og hvordan får vi fat i dem? Det er ikke altid, at skolen har et rigtig orienteringskort over nærområdet eller et opdateret skolekort. Det vigtigste, når elever skal ud og færdes på egen hånd efter et kort, er, at kortet passer og er med farver. Eleverne skal have at vide inden, om der er sket ændringer i terrænet i forhold til kortet. I stedet for at bruge et uddateret kort kan luftfoto med fordel bruges. Der findes flere steder på nettet, hvor disse kan hentes ned og bruges ganske gratis, bl.a. krak.dk og google maps. Derudover er der orienteringsklubber i mange byer i Danmark. Disse vil altid have kort over et eller flere områder i nærheden, ligesom de sikkert gerne vil være behjælpelige med at få tegnet et skolekort. Det vil også være muligt at tage kontakt til Dansk Orienterings-Forbund for at få hjælp til at få tegnet et skolekort: www. do-f.dk. Mange offentlige skove i Danmark har efterhånden fået faste poster, hvor man gratis kan downloade et kort med indtegnede poster på. Du kan læse meget mere om hvor og hvordan på Materialer Skærme og stativer og klippetænger kan købes på Dansk Orienterings-Forbunds hjemmeside eller i disse butikker: Møller Sport, O-Butikken. Løberen. Skærme kan fås i flere forskellige størrelser. Jo større posten er, jo lettere er den at finde. Har skolen ikke råd til poster, så kan farvet papir i plastiklommer også bruges. Disse kan dog være svære at se fra nogle vinkler. s13

14 del 2 lektioner Orienteringsforløb på fem lektioner á 2x45 min. for klassetrin Lektionsbeskrivelserne har en progressiv tilgang til orienteringsaktiviteterne, således at eleverne gradvist introduceres og trænes i læsning og orientering af kort. Selv om lektionerne tager udgangspunkt i praktisk læring med idræt og fysisk aktivitet som det bærende element, vil der også være mulighed for tværfaglige momenter. Derfor er der nedenfor nævnt Trinmål (Fælles mål 2009, Trinmål efter 7. klasse) til flere fag. Det gennemgående mål vil dog være dette: Planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn.

15 Lektion 1 Rumforståelse introduktion til kort og orientering. Formål: Eleverne skal trænes i deres opfattelse af, hvordan kortet gengiver terrænet i forhold til virkeligheden. Fælles mål: Billedkunst: Udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde, anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og digitalt billedarbejde. Idræt: Anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse. Matematik: Arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i forbindelse med tegning. Geografi: Kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på grundlag af egne undersøgelser Anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som landskabsdannelse m.m. Tegn dit eget kort 2x45 min.: Forberedelse: Find et sted, hvor eleverne kan bevæge sig gymnastiksalen, skolegården eller fodboldpladsen. Vælg et område med flere tydelige genstande. I gymnastiksalen kan der fx udstilles redskaber. Placer postskærme med klippetænger ved flere af de store genstande i området. Hav papir og blyanter til alle elever. Aktivitet: Placer eleverne et sted, hvor de har overblik over området. Del dem op i mindre grupper á tre personer. Hver elev skal have en blyant og et stykke papir. De får nu 15 min til at tegne området og indtegne maks. seks af de udhængte poster. Nu skal eleverne i grupperne bytte kort og ved hjælp af de andres kort finde frem til de poster, som de andre i gruppen har indtegnet på deres kort. Når alle i gruppen har prøvet at løbe på de andres kort, er gruppen færdig. Eleven skal derfor ikke løbe på sit eget kort, men gøre det let for sine gruppemedlemmer at læse og forstå hendes kort. Herefter kan eleverne sammen med læreren med fordel diskutere, hvordan man gør det let for de andre at læse kortet? Hvordan kunne man fx tegne et træ osv.? Herefter kan øvelsen gentages. Evt. kan læreren flytte rundt på posterne. Overvejelser: Eleverne kan få mere eller mindre tid til at tegne kortet. Kortet kan forfines med farver og evt. en signaturforklaring til de andre i gruppen. s15

16 Lektion 2 Symbolforståelse introduktion til kort. Formål: Eleverne skal lære at overføre det, de ser i terrænet, til kortets symboler. Fælles mål: Idræt: Færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn. Selvstændig opgaveløsning. Geografi: Kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling. Fotoorientering 2x45 min.: Forberedelse: Tag en række billeder af forskellige steder eller ting omkring skolen. Stederne/tingene skal helst være unikke, så eleverne har en mulighed for at finde dem. Billederne sættes sammen, så der er fem billeder på række. Lav ti strimler med fem billeder på hver. Sørg for at have flere eksemplarer af samme strimmel, så eleverne undgår ventetid. Det er en god ide at laminere strimlerne, så de kan genbruges mange gange. Lav et kort over det område, hvor billederne er taget. På kan man finde et kort over skolens arealer og indtegne en løberute, som i denne sammenhæng fungerer som en markering af området. Googlemaps er også rigtig gode. Aktivitet: Eleverne får to og to et kort som vist til højre. Aktiviteten foregår inden for det afmærkede område. Eleverne får en strimmel med fem billeder, som viser steder omkring skolen. Eleverne tager en strimmel billeder ad gangen og finder de steder, hvor billederne er taget. Eleverne skal tegne stederne ind på deres kort ved at skrive billedernes numre. Når de har fundet alle posterne på en strimmel, løber de tilbage og henter en ny strimmel. Det gælder om at finde så mange poster som muligt. Overvejelser: Lad eleverne løbe to og to, så de ved fælles hjælp kan huske og tale om stederne på billederne. Pas på med billeder af buske og træer. De ændrer sig måske så meget, at eleverne ikke kan genkende dem. Husk kopier af kort og skriveredskaber til grupperne. Sæt tid af til at afrunde aktiviteten fælles. Hvordan gik det? Var det svært? Kunne I genkende stederne? Hvor mange steder fik I tegnet ind? Ros osv. Kortene rettes efterfølgende af læreren og afleveres tilbage til eleven. s16

17 Lektion 3. Symbolforståelse overgang fra foto til orienteringskort. Formål: Eleverne bliver i denne lektion introduceret for orienteringskortets symboler. De skal koble symbolerne, med de billeder, de har fra naturen Fælles mål: Idræt: Færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn. Selvstændig opgaveløsning. Geografi: Kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling. Vendespil og valgfriposter 2x45 min.: Forberedelser: Der skal være taget billeder af specielle signaturer, ca. ti forskellige. Hertil skal der være matchende kortudsnit med en post indtegnet ved den specifikke signatur, således at der for hvert billede er et kortudsnit. Disse to udgør et par. Billederne og kortet skal være fra det område, som aktiviteten skal foregå i. Derudover skal der bruges et orienteringskort uden poster på til hvert hold. Spred brikkerne ud over et fladt område ca meter fra startpunktet. Del eleverne ind i hold á to personer. Aktivitet: Hvert hold sender én person afsted for at hente en brik, om det er et billede eller et kortudsnit er lige meget. Hver person må kun hente én brik ad gangen. Når personen er tilbage, løber den anden afsted. Eleverne skal samle de ti par og må selv bestemme, hvilke brikker de henter hvornår. Henter de en, de allerede har i forvejen, skal denne afleveres tilbage, inden de må hente en ny. Når læreren har godkendt de matchende par, skal eleverne tegne posterne fra kortudsnittene ind på orienteringskortet. Herefter må de løbe ud og finde posterne i valgfri rækkefølge. Overvejelser: Har eleverne svært ved at finde posterne, så lad dem indtegne en post ad gangen. Dette giver også mulighed for at kontrollere tiden og snakke med dem undervejs. s17

18 Lektion 4 Orientering af kortet Formål: Eleverne skal her trænes i at tydeliggøre deres tanker om, hvad de orienterer sig efter på kortet og i terrænet. Fælles mål: Idræt: Tage medansvar ved modtagning. Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter. Færdselslære: Orientere sig og vælge hensigtsmæssig adfærd i kendt og ukendt område. BS og Bubber 2x45 min.: Forberedelse: Læreren skal have lavet puslespil ud af et luftfoto over samme område, som der er orienteringskort over. På luftfotoet er der indtegnes ca. ti poster. Der skal være ligeså mange puslespil som hold. Hvert hold skal også have et orienteringskort uden poster på samt et klippekort. Posterne sættes ud. Find et område ca. 20 meter fra startpunktet. Spred alle puslespilsbrikkerne ud, så de er blandet. Del eleverne i hold á to personer. Aktivitet: Som opvarmning skal eleverne skiftevis hente én brik. Der må kun løbe én person ad gangen. Henter holdet en brik, de allerede har, skal de tilbage og aflevere denne, inden de må hente en ny. Når alle brikker er hentet, og puslespillet er samlet, skal eleverne tegne fem poster fra luftfotoet over på orienteringskortet. Læreren tjekker, at dette er gjort rigtigt, inden de løber afsted. På hvert hold skal der nu vælges en person, der er BS, og en, der er Bubber. BS har kortet og skal fortælle Bubber, som løber foran, hvor de skal løbe hen. Da Bubber ikke har noget kort, løber han kun derhen, hvor han bliver guidet. Dvs., at Bubber fx løber lige ud, indtil han har fået at vide, at han skal dreje. Dette gør, at BS bliver tvunget til hele tiden at informere Bubber om, hvor de skal hen, og hvad Bubber skal holde øje med i terrænet. Når BS og Bubber har været ved de fem poster, kommer de tilbage til start, og rollerne byttes om, så Bubber bliver til BS og BS til Bubber. Herefter tegnes de sidste fem poster ind, og eleverne løber afsted, når læreren har tjekket, om de er rigtigt indtegnet. Eleverne må selv bestemme, i hvilken rækkefølge de vil tage posterne. Overvejelser: Denne øvelse kan bruges til alle niveauer og hjælper eleverne til at tænke deres vejvalg igennem. Bubber kan være mere eller mindre flink. Hvis han løber meget stærkt, skal BS tænke hurtigere, derfor kan man indføre en regel om, at BS kan bestemme tempoet. s18

19 Lektion 5 Beslutningstagen Formål: Eleverne skal selv tegne poster ind og placere posten. De trænes i at orientere efter mindre detaljer og øver deres selvstændighed og det at tage beslutninger. Fælles mål: Idræt: Gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas. Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat. Mobilorientering 2x45 min.: Forberedelser: Ved mobilløb behøver læreren ikke sætte poster op. Kontrolkort afløses af mobilkameraer, der tager billeder af genstanden, som posten skal stå ved. Læreren har indtegnet valgfrie-poster på et orienteringskort over skolen eller nærområdet. Posterne skal placeres ved tydelige genstande, som er lette at genkende for eleverne. Aktiviteten: Elever i tomandsgrupper får et kort og en postskærm udleveret. På kortet kan eleverne se de indtegnede poster. De skal nu tegne to-tre poster ind på deres eget kort. Når eleverne har orienteret sig og fundet ud af, hvordan kortet skal vende, kan de løbe ud og finde den første genstand, som posten er placeret ved. Her holder den ene postskærmen ved den genstand, hvor posten er indtegnet, og den anden tager et billede. Når eleverne har taget de indtegnede poster, løber de tilbage igen og tegner nye på. Herved har læreren kontrol med tiden og kan slutte aktiviteten hurtigt. Derudover undgår han at bruge tid på postudsætning. Dette kræver dog, at man kender de genstande, som posterne er placeret ved. Læreren kan evt. selv have taget billeder af genstandene inden aktiviteten Overvejelser: Har man ikke et skolekort, eller kan eleverne endnu ikke helt forstå symbolerne på orienteringskortet, kan man sagtens bruge luftfotos. Eleverne kan få et luftfoto bag på orienteringskortet, så de har mulighed for at sammenligne. Læs mere om Dansk Orienterings-Forbund på hjemmesiden: s19

20 Sponsorer: arrangører: Udarbejdet af: Dansk Orienterings Forbund v/ Merete Spangsberg Nielsen, 2010 Layout og grafisk arbejde: OddFischlein,

21 Forfatter: Merete Spangsberg Nielsen Orientering i Skolen Naturløbet Et undervisningsforløb om orienteringsaktiviteter i skolen á fem lektioner for klasse