Livet på den arktiske havbund
|
|
- Ejvind Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 9 3 Livet på den arktiske havbund Dyr og planter på bunden af nordøstgrønlandske fjorde lever i mørke gennem syv vintermåneder ved en temperatur, der aldrig når over C. lligevel har fjordene en imponerende artsrigdom med hundredvis af arter. lger, der vokser over en meter om året og muslinger, der bliver mere end hundrede år gamle. f Mikael K. Sejr, Peter Bondo, Søren Rysgaard, Ronnie N. Glud og Martin E. Blicher Cirka /3 af det arktiske område er dækket af hav. Halvdelen af dette er lavvandede områder. Ved de lave vanddybder spiller havbunden en vigtig rolle i det marine økosystem, idet den modtager og omsætter en stor del af mikroalgernes produktion fra vandfasen. Selv om det arktiske område ved første øjekast ser relativt ensartet ud, er der meget store regionale forskelle. Det skyldes primært påvirkningen af havis, og kysten ud for Nordøstgrønland er et af de steder, hvor påvirkningen fra havis er allerstørst. Området er derfor ideelt, hvis man vil undersøge samspillet mellem klima, havis og det marine økosystem. Et ungt økosystem I Young Sund, på den grønlandske østkyst, undersøger en gruppe forskere, hvordan dyr og planter på havbunden har tilpasset sig et liv under isen ved Den store brunalge (Laminaria saccharina) bliver et par meter lang på bunden af Young Sund. -,6 C. Selv om der er mørkt og koldt ved havbunden, står livet her i skærende kontrast til det golde landskab. Havbunden bugner med liv. Og med en artsrigdom, der langt overstiger, hvad man finder på land. Det er ikke usædvanligt at finde mere end forskellige arter af bunddyr inden for én kvadratmeter. Edderfugle, hvalrosser, ringsæler og remmesæler har alle fundet ud af, at havbunden er et godt sted at søge føde. De lever alle helt eller delvist af muslinger, snegle og krebsdyr, som de finder på havbunden i det arktiske område. På land må dyr og planter slås med vintertemperaturer på 3-4 graders frost. Det er en meget stor stressfaktor. På havbunden derimod svinger temperaturen kun få grader i løbet af året. Da de fleste bunddyr og alger har samme saltkoncentra-
2 4 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 9 Havbunden på 4 meters dybde i Young Sund. Ånderør fra muslinger samt søpindsvin og slangestjerner. Søanemoner på sten dækket af røde kalkalger i Young Sund. Nærbillede af blødkoraller. Søpindsvin tion i kroppen som havvandet, er der ingen fare for at fryse til is og de lave temperaturer udgør derfor ikke, som man ellers skulle tro, en alvorlig stressfaktor for havbundens liv. Den arktiske havbund er et Ånderør Slangestjerne ungt økosystem, der først blev koloniseret for nylig. Under den sidste istid for 5.-. år siden var vandstanden i rktis ca. m lavere end i dag. Nutidens kystnære havområder lå dengang enten over havniveau, eller også var de dækket af gletsjere. Da isen trak sig tilbage, og vandstanden steg for 6. til 4. år siden, blev den nye havbund primært koloniseret med arter fra tlanterhavet. Derfor er den grønlandske havbund primært dækket af arter, som også findes i tempererede egne, og derfor kan langt de fleste arter af bunddyr og alger i Young Sund også findes i danske eller skandinaviske farvande selv om forholdene her er meget anderledes. Selv om den arktiske havbund er et ungt økosystem og forholdene er ekstreme, findes der mange forskellige arter af bunddyr. Et forsigtigt bud går på, at omkring halvdelen af alle Grønlands dyrearter er bunddyr, men vi ved meget lidt om den totale artsrigdom i havet. I Young Sund er der på vanddybder mellem og 9 m indtil nu fundet 5 arter af bunddyr. De er vel at mærke fundet på et areal, der samlet er mindre end 8 m. Brunalgerne vokser i mørke I Young Sund findes de store alger fra 5 til meters dybde På lavere vand bliver de revet i stykker af isen, og på dybere vand er der for lidt sollys. Cirka 8 % af havbundens areal har denne dybde i Young Sund, men alligevel står de for % af den årlige algeproduktion i fjorden. Det skyldes blandt andet, at nogle af de store arter af brunalger vokser op til halvanden meter om året. Det er ekstremt meget i forhold til plantevæksten på land, men svarer dog kun til hvad brunalger ved den amerikanske vestkyst kan vokse på en uge. Brunalgernes årlige vækst i Young Sund begrænses ikke af det kolde vand, men af lystilgængeligheden. En del af sollyset kan faktisk godt trænge igennem havisen. Men er der blot - cm sne oven på isen, blokerer det for lyset. Omkring 75 % af den årlige mængde sollys i Nordøstgrønland blokeres på denne måde for algerne. Makroalgerne har tilpasset sig de specielle livsbetingelser på flere måder. Faktisk vokser de mest om foråret, hvor isen stadig blokerer for lyset. Selvom algerne står i mørke sker væksten ved hjælp af oplagret energi fra sommeren før. Ved at vokse inden lyset kommer, når algen at danne et stort blad, som derved er klar til at fange mest muligt lys i løbet af den korte sommer. Mens algen vokser, optager den også næringssalte fra vandet. På dette tidspunkt af året er koncentrationen af næringsstoffer i vandet højest. Senere på sommeren, når planktonalgerne i vandet begynder at vokse, bliver der hård konkurrence om næringsstofferne (kvælstof og fosfor), der ofte bliver helt opbrugt i de øverste vandlag. Muslinger og slangestjerner dominerer bunden Slangestjerner er et af de mest karakteristiske bunddyr i rktis. De findes i stort antal overalt i det rktiske Ocean og også i Young Sund op til 6 individer per kvadratmeter. Slangestjerner kan også være dominerende på bunden andre steder f.eks. i Skagerrak. Deres dominans i rktis hænger muligvis samme med, at de har et meget lille energiforbrug, hvilket giver dem en fordel, når de skal gennem den arktiske vinter, hvor mængden af tilgængelig føde på havbunden er minimal. Muslinger er en anden vigtig gruppe af bunddyr. Muslingerne i Young Sund findes primært inden for et snævert dybdeinterval fra til 4 meters dybde. Det er den dybde, hvor koncentrationen af planktonalger i vandet, som muslingerne lever af, er størst. fstumpet sandmusling (Mya truncata) og hulemusling (Hiatella arctica) dominerer. Begge arter bliver omkring 5-6 cm store, og man finder op til muslinger per kvadratmeter. Muslinger og slangestjerner findes, hvor der er sand eller mudderbund. Enkelte steder i fjorden består bunden af klipper, hvor der sidder søanemoner, blødkoraller, søfjer og søpunge. Vandets lave temperatur er som nævnt ikke et stort problem for bunddyrene. Det primære problem er at finde noget
3 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 9 5 Hvalrosser hviler på stranden i Young Sund. at spise. Om vinteren sker der ingen algeproduktion, og bunddyrenes eneste fødekilde er detritus gammelt organisk stof med en ringe næringsværdi. De fleste arter skal derfor opbygge energidepoter om sommeren, som de kan tære på om vinteren. Den ringe tilgængelighed af føde og de lave temperaturer bevirker, at bunddyrene vokser langsomt og bliver meget gamle. Større arter som afstumpet sandmusling, grønlandsk hjertemusling (Clinocardium ciliatum) og søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis) bliver alle op til 45 år gamle, mens hulemuslingen kan blive over år gammel. Men også i danske farvande kan man finde gamle bunddyr eksempelvis molboøsters (rctica islandica), som i ekstreme tilfælde kan bliver over år gammel. Dyrene på havbunden er en vigtig fødekilde for flere dyr i området. Hver sommer ankommer omkring.5 par edderfugle fra Island for at yngle. De lever primært af muslinger og snegle, som de dykker ned til 5 meters dybde for at finde. Hvalrossen er en anden art, der dukker op om sommeren for at udnytte de mange muslinger i fjorden. I modsætning til sæler og edderfugle, som sluger hele muslingen inklusiv skal, har hvalrossen udviklet en speciel teknik. Lige præcis hulemuslingen og den afstumpede sandmusling, som dominerer i Young Sund, kan ikke lukke deres skaller helt tæt. Den lille åbning i skallen udnytter hvalrossen til at suge bløddelene ud, hvorefter den efterlader skallerne på havbunden. Metoden er ganske effektiv, og i løbet af de ca. seks minutter, et dyk varer, når hvalrossen typisk at indtage omkring 5 muslinger. lder bestemmes ved vækstringe Flere arter af bunddyr danner kalkstrukturer med årlige vækstringe (se fotos) der kan bruges til at estimere dyrenes alder og vækst. Ved at sammenligne væksten af muslinger og søpindsvin i Young Sund med væksten andre steder i Grønland, er det tydeligt, at der er store forskelle på væksthastighederne langs en klimagradient (se figur, næste side). I fremtiden vil klimaet i Young Sund nærme sig det, vi i dag finder i Disko Bugten. Og klimaet og isforholdene i Disko Bugten vil i fremtiden nærme sig det, vi i dag finder omkring Nuuk. Fotos: Martin Blicher Foto: Mikael Sejr. Længden af algernes vækstsæson påvirker væksten hos både muslinger og søpindsvin, så jo mindre havis, der er, des hurtigere vokser dyrene. Søpindsvin i Disko Bugten vokser derfor dobbelt så hurtigt som i Young Sund, da friskt algemateriale med højt energiindhold kun findes i Young Sund under den korte isfrie periode om sommeren. Flere grupper af bunddyr danner kalkstrukturer med vækstringe. Her er vist et tværsnit af en plade fra skallen af et søpindsvin (øverst) og af en muslingeskal (nederst).
4 6 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 9 nalyser af vækstringe i bunddyr Vækstlinjer i eksempelvis muslinger og søpindsvin indeholder vigtig biologisk information. Man bestemmer en muslings alder ved at tælle vækstringene (fi gur ). Måler man samtidig størrelsen af muslingen, får man et mål for, hvor hurtigt de enkelte individer vokser. De samhørende værdier for alder og størrelse for 3 individer (B) er beskrevet matematisk med en vækstfunktion. Man kan også bruge vækstringene til at konstruere et vækstindeks, der beskriver hvilke år, de enkelte individer i en population generelt har vokset mere (positiv indeks) eller mindre (negativ indeks) end de plejer. Princippet går på, at man ud over at bestemme muslingens alder, også måler bredden af de enkelte vækstringe (angivet med røde streger i ). Den gennemsnitlige bredde af de enkelte vækstzoner for hele populationen forløber typisk som den blå linje i C. Bredden af vækstzonerne hos den enkelte musling (blå punkter i C) afviger typisk fra populationens gennemsnit. Indekset er baseret på afvigelserne (røde streger i C). I fi gur C har muslingen vokset Bredde af vækstring C Vækstrings nummer mere end populationens gennemsnit (vækstindeks lig med nul i D) i dens.,., 4. og 5. år, mens den i sit 3. år voksede mindre end gennemsnittet. Indekset for denne musling vil, når man standardiserer indekset og relaterer Skallængde Vækstindeks 8 7 B lder D muslingens alder til kalenderår, give et indeks der er positivt i,, 4 og 5. Ved at måle på mange muslinger, kan man beregne årlige gennemsnitsværdier for hele populationen, og dermed undersøge om hele År populationen havde en negativ vækst i 3. Hvis det er tilfældet, er næste skridt at fi nde årsagen til, at 3 gav forringede vækstforhold for muslinger. I Young Sund vil det sandsynligvis skyldes, at der var meget is. Mængden af havis spiller altså en væsentlig rolle for geografiske forskelle i havets produktivitet i rktis. Ikke kun for algerne, som er afhængig af sollyset, men også for det næste led i fødekæden, som lever af algerne. I Young Sund varierer mængden af is fra år til år. Ved at analysere vækstringene i muslinger kan man rekonstruere muslingernes vækst de sidste 3 år (se boks). Sammenholder man data for muslingernes vækst med Årlig vækst (mm),4,3,, lder (år) Figur. To typer af vækstkurver baseret på analyser af vækstringe. ) Gennemsnitlig årlig tilvækst som funktion af muslingens alder (grønlandsk hjertemusling, Clinocardium ciliatum) fra tre forskellige steder i Grønland. Young Sund (74 N) Nuuk (64 N) Disko Bugt (69 N) Skalstørrelse (mm) B data for mængden af is i fjorden viser det sig, at muslingerne generelt vokser lidt mere i år, hvor der er lidt is i fjorden. Selv om der er andre faktorer end isen, der påvirker væksten, er det et meget godt fingerpeg om, hvad vi kan forvente i fremtiden, hvis isen fortsætter med at forsvinde. Bunddyrene omsætter kun 5 % af det kulstof, der når bunden. lligevel er bunddyrene vigtige. De udgør nemlig størstedelen af biomassen i fjorden. Mens biomassen af dyr og alger i vandet opgøres i milligram per kvadratmeter, måler vi biomassen af bunddyr i gram eller sågar kilo per kvadratmeter. Selvom dyrene lever under ekstreme forhold og har en meget langsom vækst giver deres høje alder kombineret med en høj grad af stabilitet en meget høj biomasse af bunddyr i Young Sund. Stabilitet betyder også, at dyrene overlever i Young Sund (74 N) Nuuk (64 N) Disko Bugt (69 N) lder (år) B) Matematiske vækstfunktioner for søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis), der viser dyrets størrelse som funktion af alder forskellige steder i Grønland. For begge arter ses en markant langsommere vækst i Young Sund. lang tid. Når der er op til kg muslinger per kvadratmeter, skyldes det 3-5 års uforstyrret vækst. Men der er områder af Young Sund, hvor stabiliteten er for ringe til, at muslingerne kan etablere sig. På yderkysten går der jævnligt store isbjerge på grund. De laver store kratere på havbunden og knuser muslingerne. Bliver en havbund, der domineres af 3 til 5 år gamle individer, ødelagt, tager det lang tid at vende tilbage til den oprindelige tilstand. Den arktiske havbund er derfor sårbar overfor ændringer, der nedsætter stabiliteten. Trawling med fiskeredskaber, olieudvinding og indvandring af nye arter, som eksempelvis muslingespisende krabber, er nogle af truslerne. Scenarier for fremtiden lle data tyder på, at den isfrie periode i Young Sund vil øges fra de nuværende cirka,5 måneder til 4,5 måneder i slut-
5 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 9 7 ningen af dette århundrede. Det betyder, at mængden af tilgængeligt sollys for algerne fordobles, og deres årlige produktion øges. Når mere frisk organisk stof daler ned på havbunden, øges væksten af bunddyrene højst sandsynligt også. Det lyder umiddelbart som en fordel, men det varmere klima medfører også mere negative effekter, da dyr og planter rykker deres udbredelsesgrænser længere nordpå. Nye arter, som endnu ikke findes i Young Sund, vil muligvis finde vej fra Sydgrønland. Eksempelvis er blåmuslingen for nylig blev fundet på Svalbard efter at have været fraværende i mindst. år. Ændringer i sammensætningen af arter på havbunden kan få stor betydning for dyr som edderfugle og hvalrosser, der hovedsagligt lever af at spise nogle ganske få muslingearter. I den canadiske del af rktis er der indikationer på, at fødetilgængeligheden for den specielle brilleedderfugl er blevet reduceret. Dels er fuglens foretrukne bytte muslingen Macoma calcarea (som også er talrig i Young Sund) erstattet af en anden og mindre muslingeart med tykkere skal. Dels har flere fisk i området ført til øget konkurrence om føden. Men det er svært at overføre resultater fra én arktisk region til en anden. Baseret på undersøgelserne i Young Sund tyder meget på, at hvalrosserne ikke påvirkes negativt, hvis isen forsvinder. Tværtimod vil de få adgang til de kystnære områder, hvor muslingerne findes i en længere periode om sommeren. Den modsatte konklusion er udenlandske forskere nået frem til for hvalrosserne nord for laska. Her forventer man, at populationen går tilbage, hvis isen fortsætter med at trække sig nordpå. Det skyldes, at store områder af Beringshavet mellem laska og Rusland har dybder på under 5 m. Hvalrosserne dykker derfor efter muslinger meget langt fra land, og er afhængige af at kunne hvile på isflagerne i stedet for på land, som hvalrosserne i Østgrønland gør. Fortsætter isen med at forsvinde, vil hvalrosserne blive tvunget til at søge tættere på land for at hvile, og området hvor de kan søge føde bliver derfor reduceret. I Young Sund vil det marine overvågningsprogram MarinBasis også fremover indsamle data fra alle led i den marine fødekæde. Kombineret med nye forskningsprojekter fortsætter arbejdet i Young Sund med at bidrage til vores forståelse af det komplicerede samspil mellem klima, is og livet på den arktiske havbund. Om forfatterne Mikael K. Sejr er seniorforsker mse@dmu.dk Peter Bondo er seniorforsker pbc@dmu.dk Begge Danmarks Miljøundersøgelser, arhus Universitet Søren Rysgaard er professor ved Grønlands Naturinstitut. Ronnie N. Glud er professor ved Scottish ssociation of Marine Science (& Københavns Univ.) Martin Blicher er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet (& Grønlands Naturinstitut) Litteratur Born, EW. 5: Grønlands hvalrosser. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 79 sider. Rysgaard, S. & R.N. Glud (red.), 7: Carbon cycling in rctic marine ecosystems: Case study Young Sound. Meddelelser om Grønland, Bioscience sider. Hjemmeside for overvågningsprogrammet Marin Basis:
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereEMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Liv i vand H311 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER svær (7.-10. klasse) Danmarkshallens afsnit Kyst og hav Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum Ida Marie Jensen,
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereEffekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater
Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015
Læs mereFisk lægger rigtig mange æg
Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereMatematik B. Studentereksamen
Matematik B Studentereksamen stx103-mat/b-10122010 Fredag den 10. december 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereF A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund
18 Det er planteplankton, der udgør det biologiske grundlag for havets fødekæder. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af. Det er
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mere