1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

Transkript

1 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget

2 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen på dette tidlige stadie i budgetlægningen. Derudover er fokus på status for Kommunalbestyrelsens strategiske mål, samt hvilke initiativer og forudsætninger der er nødvendige, for at fastholde målene fra Kommunalbestyrelsens økonomiske genopretningsplan. Sammenfatning og perspektiver Kommunens samlede økonomiske situation har gennem de seneste par år bevæget sig i en mere robust retning. Overskuddet på den løbende drift er øget fra ca. 100 mio. kr. i regnskab 2011 til 196 mio. kr. i regnskab Men økonomien presses i kommende år fra flere sider: 1. Overskuddet på den ordinære drift er faldende. I 2014 og 2015 falder overskuddet til et niveau omkring 125 mio. kr. Dette er 50 mio.kr. lavere end målet i Kommunalbestyrelsens økonomiske politik. 2. Kassebeholdningen er faldende og ligger ultimo 2015 i underkanten af Kommunalbestyrelsens målsætning i den økonomiske politik. I 2013 forventes kassebeholdningen at blive 116 mio. kr. mens den falder til ca. 100 mio. kr. i 2014 og Kommunens serviceudgifter ligger over rammen i både 2013 og På nuværende tidspunkt er serviceudgifterne 33 mio. kr. over rammen for budget 2013 og den forventes at ligge mio. kr. over servicerammen for 2014, når denne udmeldes i juli. Overholdelse af servicerammen kræver derfor fortsat opmærksomhed, hvis risikoen for sanktioner skal mindskes. 4. Kommunen har et stort anlægsbudget i 2013 og 2014 på hhv. 286 mio. kr. og 165 mio. kr. Kommunen optager dermed en relativ stor del af kommunernes samlede anlægsramme. Der kan således ikke forventes rum til yderligere anlægsprojekter før i Anlægsinvesteringer i 2015 kan dog begrænses af en relativ begrænset kassebeholdning. Tabel 1: Udvalgte økonomiske nøgletal for Egedal Kommune 2011 til 2015 (mio. kr.) R2011 R2012 Korr. BO2014 BO2015 B2013 Resultat af ordinær drift Kassebeholdningen ultimo Serviceramme råderum* Kilde: Egedal Kommunes regnskab 2011 og 2012 og hovedoversigt pr. 13. maj 2013 *Note: Serviceramme råderum angiver hvor meget kommunens serviceudgifter ligger over (plus) eller under (minus) den udmeldte serviceramme. Regeringens økonomiske rammer og Kommunalbestyrelsens målsætninger giver således ikke meget økonomisk råderum i budgetlægningsfasen for budget , hverken på drifts- eller anlægssiden. Det økonomiske råderum, der var ved budgetlægningen for 2013, blev anvendt til serviceforbedringer. Skal der skabes et tilsvarende råderum på driftssiden i 2014, skal dette tilvejebringes via ef- 2

3 fektiviseringer og/eller besparelser, der reducerer serviceudgifterne og dermed giver mulighed for opprioriteringer af andre områder. Såfremt der skal gennemføres anlægsinvesteringer for at opnå færre driftsudgifter skal disse være af mindre omfang, idet der ikke kan forventes større udvidelse af kommunens anlægsramme i Under forudsætning af, at budgettet for den ordinære drift og serviceudgifterne kan holdes i 2013 og 2014, vil der fremadrettet være mulighed for, at der kan foretages investeringer. Disse investeringer skal fortsat have en strukturel karakter, der kan medvirke til at give en mere tidssvarende service til borgerne, frigøre ressourcer og reducere serviceudgifterne. Investeringerne skal foretages under hensyn til kassebeholdningen, som er i underkanten af Kommunalbestyrelsens økonomiske målsætning. På lidt længere sigt, er det helt centralt, at de investeringer, der skal foretages, medfører effektiviseringer, der reducerer serviceudgifterne, således at der skabes økonomisk rum til at møde de demografiske udfordringer. Frem til 2024 forventes andelen af over 65 årige at stige fra 17 til 20 procentpoint og dette kompenseres kun delvist af, at andelen af 0-16 årige falder fra 25 til 22 procentpoint. Samtidig er gruppen i den erhvervsaktive alder fra år stabil. Et robust overskud på den ordinære drift vil, ud over muligheden for investeringer, også kunne anvendes til at reducere kommunens gæld og dermed den fremtidige rente og afdragsbyrde. En lavere rentebyrde vil desuden betyde, at kommunens strukturelle balance bliver tilsvarende forbedret. Status på arbejdet med de strategiske mål Efter i 2012 at have gennemført en light udgave af den nye proces for det strategiske arbejde i forhold til budget , så er vi nu godt i gang med en fuld proces i forhold til formuleringen af de 4-årige strategiske mål for I fagudvalgene lagde man i februar ud med temadrøftelser omkring, hvilke udviklingstendenser og udfordringer det er vi står overfor, både indenfor de enkelte udvalgsområder, og for Kommunen under ét. To temaer blev prioriteret og sendt videre til Kommunalbestyrelsens strategis seminar i april måned. Det drejer sig om Sund i Egedal og Ung i Egedal. På seminaret var der, med afsæt i inspirerende oplæg fra interne og eksterne oplægsholdere, gode politiske drøftelser om, hvad der for eksempel menes, når vi siger Sund i Egedal. Der blev formuleret politiske retninger for de to temaer, der kom et første bud på en formulering af de 4- årige strategiske mål, og endelig fremkom rigtigt mange konkrete forslag til, hvordan målene kunne udfoldes til handlinger. Administrationen har siden arbejdet videre på en finpudsning af formuleringen af de to 4-årige strategiske mål og forslaget til endelige formuleringer er: Ung i Egedal De unge skal trives og føle sig trygge i Egedal Kommune. De unge skal inddrages og mødes i fleksible rammer af tydelige voksne. 3

4 Sund i Egedal I Egedal gør vi det lettere at leve sundt! Den videre proces: Der arbejdes i øjeblikket på højtryk med at få formuleret 1-årige tværgående mål og 1-årige centermål, der skal understøtte de 4-årige strategiske mål. Disse vil indgå i det materiale der blive rundsendt forud for mål- og budgetseminaret i august. De 4-årige strategiske mål vil endeligt blive besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Mål og budget til oktober. I forhold til de to strategiske mål der blev vedtaget med budgettet for , Promovering af Egedals byudviklingsområder og Involvering af civilsamfundet, så går det rigtig godt. Målene har blandt andet været med til at skabe gode historier lokalpressen og i landsdækkende medier styrket betjeningen af erhvervslivet og de frivillige internt i administrationen har haft fokus på at styrke det tværgående samarbejde til gavn for både vores kunder og os selv. Det eneste af de 1-årige tværgående mål vi ikke forventer at komme i havn med, er målet om at skulle kontakte relevante uddannelsesinstitutioner med henblik på etablering af en ny enhed i Egedal. Efter nærmere sondering har det vist sig, at der på nuværende tidspunkt ikke er realistisk at få en uddannelsesinstitution til Egedal. Hvis der på et senere tidspunkt viser sig en åbning, vil bestræbelserne på at tiltrække en uddannelsesinstitution blive taget op igen. Budget bygger på budgetfremskrivning Det administrative budget for lægges på baggrund af det budgetoverslag for der blev vedtaget i oktober 2013, jf. figur nedenfor. Budgettet beregnes på grundlag af korrektioner for: Beslutninger i Kommunalbestyrelsen, herunder Tillægsbevillinger Overførsler vedr. drift Overførsler vedr. anlæg KL s reviderede pris og løn skøn Den reviderede befolkningsprognose Konsekvenser af regnskab 2012 Indstillinger til Kommunalbestyrelsen d. 29. maj, herunder tillægsbevillingssager og konsekvenser af budgetopfølgningen pr. 30. marts 2012 Disse korrektioner indregnes i det administrative budget, jf. hovedoversigten i tabel 2. 4

5 Tabel 2: Hovedoversigt budget pr. 14. maj 2013 Mio. kr. Netto Regnskab 2012 Korr. Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Resultat af ordinær drift -196,5-145,6-123,3-127,0 Anlæg eksl. forsyningsområdet 53,0 285,9 164,9 62,9 Resultat skattefinansierede omr. -143,4 140,3 41,6-64,1 Resultat brugerfinansierede omr. 0,0 32,3 41,2 0,8 Resultat af skatte- og brugerfinans. omr. -143,5 172,6 82,8-63,3 Optagne lån -34,0-61,5-57,4-17,1 Adrag på lån 22,2 23,7 79,1 45,1 Øvrige balanceforskydninger 29,6-83,6-89,2 40,8 Forbrug/henlæggelse kassebeholdning. Fortegn: forbrug (+) henlæggelse (-) Kassebeholdning ultimo (incl. forsyning) Fortegn:positiv kassebeh. (-) negativ kassebeh. (+) -125,7 51,2 15,2 5,4-167,0-115,8-100,6-95,2 Det administrative budget skal korrigeres frem til 1. behandlingen af budgettet for konsekvenserne af bl.a. følgende forhold: aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag konsekvenser af budgetopfølgning pr. 30. juni Der er således fortsat stor usikkerhed omkring det administrative budget. 5

6 I budgetprocessen styres der efter de mål, der er opstillet i Kommunalbestyrelsens økonomiske politik. Dvs. der er fokus på bl.a. resultatet af den løbende drift, kassebeholdningen, servicerammen, anlægsrammen og udviklingen i kommunens gæld, jf. forrige afsnit. Budgetaftalerne skabte grundlaget for solid økonomi Budgetlægningen i Egedal Kommune har fra kommunens start i 2007 været vanskelig. Der har gennem flere år været ubalance mellem kommunes indtægter og udgifter og derfor behov for at reducere udgifterne og øge indtægterne. Kommunalbestyrelsens genopretningsaftaler fra de seneste år har sigtet mod at nå målene i den økonomiske politik, se tabel 4. Aftalerne har sikret, at der er kommet overskud på den ordinære drift og at der er sket en opbygning af kassebeholdningen, således at kommunen har en solid økonomi ved udgangen af valgperioden. Med vedtagelsen af budget var forudsætningerne til stede for at gennemføre driftsudvidelser for ca. 20 mio. kr. og samtidig fastholde de økonomiske målsætninger. Kommunalbestyrelsens væsentligste udfordringer nu og i årene fremover er, at: fastholde genopretningsaftalen og de økonomiske målsætninger sikre overholdelse af regeringens samlede serviceramme sikre et overskud på den ordinære drift, der giver mulighed for investeringer i anlæg og opbygger kassebeholdningen så den kan absorbere udefrakommende påvirkninger fastholde rammerne for og udvikle en kompetent, effektiv og attraktiv arbejdsplads skabe rammer for innovation i og udvikling af ydelserne til gavn for borgerne. Disse målsætninger understøttes af den økonomiske politik, hvor de centrale målsætninger er: overskud på ordinær drift på 175 mio. kr. kassebeholdning ultimo året på mio. kr. gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 180 mio. kr. bidrage til at sikre overholdelse af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, bl.a. i forhold til servicerammen og anlægsrammen. I det efterfølgende gives en status for målsætningerne i forhold til det foreliggende budget for Faldende overskud på den ordinære drift i budgetperioden Kommunens resultat af den ordinære drift var i regnskab 2012 et overskud på 196 mio. kr. Dette overskud forventes at blive gradvist reduceret i de kommende år og gå fra 146 mio. kr. i 2013 til 127 mio. kr. i Dermed ligger det budgetterede resultat mio. kr. under målsætningen i Kommunalbestyrelsen økonomiske politik, jf. tabel 3. 6

7 Tabel 3: Resultat af ordinær drift (mio. kr.) Målsætning R2012 Korr. B2014 BO2015 B2013 Resultat af ordinær drift Kilde: Kommunalbestyrelsens økonomiske politik, Egedal Kommunes regnskab 2012 og hovedoversigten pr. 14. maj 2013 Resultatet af den ordinære drift viser forskelle mellem kommunens indtægter fra skatter og tilskud og kommunens samlede driftsudgifter. Overskuddet skal anvendes til at dække udgifter til f.eks., afdrag på lån, indskud i SOLTprojektet og anlægsinvesteringer. De eventuelt resterende midler skal styrke kassebeholdningen så den kan imødegå svingninger i f.eks. konjunkturer og betalinger. I de kommende år er der øgede udgifter til SOLT-projektet ligesom renteudgifterne kan forventes at øges gradvist. Det betyder, at råderummet til investeringer i ikke-lånefinansierede anlæg og bygningsrenoveringer i budgetoverslagsårene vil være begrænset såfremt overskuddet på den ordinære drift ikke øges fremadrettet. Serviceudgifter ligger over statens ramme Hvert år indgår Kommunernes Landsforening og staten en aftale om kommunernes økonomi for det følgende år. Der aftales bl.a. en ramme for hvor meget serviceudgifterne må udgøre for alle kommuner under et. Overholder kommunerne ikke rammen, både i budget- og regnskabs situationen, kan staten pålægge den enkelte kommune økonomiske sanktioner. Kommunens serviceudgifter defineres fra 2013 som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket: Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifterne til overførsler Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige Indtægterne fra den centrale sociale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager Nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering Nettodriftsudgifterne til ældreboliger. Tabel 4: Udmeldt serviceramme og kommunens serviceudgifter (mio. kr.) R2011 R2012 Korr. B Udmeldt serviceramme Foreligger medio juli Serviceudgifter Forskel Skøn: Kilde: Egedal Kommunes regnskab 2011, 2012 og hovedoversigten pr. 14. maj 2013 Note: Definitionerne på serviceudgifterne er ændret over årene, og kan derfor ikke sammenlignes på tværs af årene Kommunens serviceudgifter lå i 2011 og 2012 under rammen, jf. tabel 4. 7

8 Såfremt de indstillede tillægsbevillinger godkendes af Kommunalbestyrelsen d. 29. maj kan serviceudgifter opgøres til mio. kr., dvs. 33 mio. kr. over den udmeldte serviceramme på mio. kr. Overskridelsen skyldes tre forhold: 1. at der ved budgetvedtagelsen i oktober 2012 blev budgetteret 25 mio. kr. over rammen, 2. at der blev overført uforbrugte serviceudgifter fra 2012 og 3. at der er givet tillægsbevillinger. Kommunernes samlede serviceudgifter under ét i de vedtagne budgetter for 2013 lå under det aftalte niveau. Kommunerne undgik dermed sanktioner for så vidt angår budgettets overholdelse af servicerammen. Kommunerne kan dog fortsat risikere sanktioner på grundlag af regnskabsresultatet. Kommunernes samlede serviceramme kendes først ultimo juni måned. Det er dog allerede i forbindelse med regeringens vækstplan aftalt med KL, at den samlede serviceramme reduceres med 2 mia. kr. i For Egedal svarer det til ca. 15. mio. kr. Det er derfor skønnet, at kommunens serviceudgifter ligger mio. kr. over den vejledende ramme, jf. tabel 4. Kassebeholdning ultimo året er faldende Kassebeholdningen ultimo året indgår som en del af Kommunalbestyrelsens økonomiske politik som en indikator for udviklingen i kommunens økonomi. Målet er en kassebeholdning på mellem mio. kr. Tabel 5: Egedal Kommunes kassebeholdning ultimo året (mio. kr.) Målsætning B Kassebeholdning ultimo året (skøn maj) Kassebeholdning ultimo året skøn pr. 3. oktober 2012 Kilde: Egedal Kommunes regnskab 2012 og hovedoversigt pr. 14. maj 2013 Kassebeholdningen var ultimo 2012 på 167 mio. kr. Den forventes i 2015 at falde til 95 mio. kr. hvilket er lige under Kommunalbestyrelsens målsætning om en kassebeholdning på mio. kr. Kassebeholdningen ultimo året er udtryk for et øjebliksbillede, idet beløbet er udtryk for hvor mange penge der er registreret på kommunens bankkonti den 31. december. Beløbet kan derfor svinge meget fra år til år, da det dels afhænger af udgiftsniveauet og dels af bl.a. fremsendelse og betaling af regninger omkring årsskiftet, både i forbindelse med den løbende drift og regninger for store anlægsarbejder. Hertil kommer at kassebeholdningen også indeholder midler som allerede er disponeret. Kassebeholdningen ultimo 2012 udgjorde 167 mio. kr. Heraf er i alt 94,9 mio. disponeret således: overførsler af driftsmidler fra 2012 til 2013: 11,0 mio. kr. overførsler af anlægsmidler fra 2012 til 2013: 32,1 mio. kr. overførsler af finansielle poster: -2,5 mio. kr. frigivelse af indefrosne midler: 11,3 mio. kr. Kildedal Park: 10,0 mio. kr. gæld til forsyningsvirksomheder (affaldshåndtering) 32,6 mio. kr. 8

9 Det skal bemærkes, at kassebeholdningen hurtigt kan ændre sig. På de 7 måneder der er gået siden budgetvedtagelsen i oktober 2012 har skønnet for kassebeholdningen ultimo 2013 ændret sig med ca. 20 mio. kr., jf. tabel 5 Figur 1: Kassebeholdningen dag til dag for (mio. kr.) Figur 1 viser udviklingen i den daglige kassebeholdning. Som det ses er der løbende store udsving og store dyk sidst på måneden. hvor der er udbetalinger af lønninger, pensioner m.m. Kassebeholdningen stiger derefter primo måneden hvor der kommer indtægter fra skatter mv. 9

10 Figur 2: Gennemsnitlig kassebeholdning (mio. kr.) (kassekreditreglen) Ovenstående figur viser udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning er beregnet som gennemsnittet at de daglige saldi over de seneste 365 dage. Figuren viser, at efter det kraftige fald frem til midten af 2009 stabiliserede den gennemsnitlige kassebeholdning sig omkring 100 mio. kr. frem til midten af 2011, hvorefter den de efterfølgende 2 år er steget og nu at udgør mere end 250 mio. kr. Stigende låntagning til investeringer Den samlede gæld (ekskl. SOLT) er steget gennem de seneste år fra 442 mio. kr. i 2009 til 653 mio. kr. i budget Tabel 6: Egedal Kommunes gæld (mio. kr.) R2012 B2013 BO2014 Ældreboliger Øvrig gæld Sum SOLT Gæld i alt Kilde: Egedal Kommunes regnskab samt budget

11 Stigningen skyldes bl.a., at kommunen har fået mulighed for lån fra staten til investering inden for kvalitetsfondsområderne (skoler, daginstitutioner, ældreområdet m.v.), hvor pengene er anvendt til renovering af kommunens bygningsmasse. Hertil kommer, at kommunen årligt låner ca. 6 mio. kr. til investeringer i energibesparende foranstaltninger og ca. 11 mio. kr. til indefrosne ejendomsskatter. Endelig er der optaget lån til solcelleprojekt på 20 mio. kr. Den store stigning fra 2011 skyldes, at der er budgetteret med lån til fjernvarmeprojekt på ca. 80 mio. kr. I Kommunalbestyrelsens økonomiske politik er målsætningen at kommunens gæld ikke skal øges, men pga. de særlige lånemuligheder og investeringer i energibesparende tiltag har Kommunen udnyttet denne låneadgang fuldt ud de seneste år. Kommunerne kan som udgangspunkt ikke optage lån til drift eller anlægsaktiviteter. Dog er der mulighed for at optage lån til energibesparende foranstaltninger og indefrosne ejendomsskatter. Som en del af de årlige økonomiaftaler med regeringen aftales der desuden særlige lånemuligheder. Tidligere var det 50 procent lånefinansiering til folkeskoleområdet, mens der de senere år har været mulighed for at søge lånepuljer til kvalitetsfondsområderne (skoler, daginstitutioner, ældreområdet og idrætsfaciliteter). Disse muligheder er nu bortfaldet. Tabel 9: Egedal Kommunes gæld pr. indbygger sammenlignet med andre kommuner B2013 B2014 Egedal incl. SOLT Egedal excl. SOLT Landsgennemsnit Hovedstaden Ballerup Kommune Furesø Kommune incl. SOLT Frederikssund Kommune Kilde: IM s kommunale nøgletal, Egedal Kommunes regnskaber og budget samt Egedal Kommunes befolkningsprognose marts 2013 Note: IM s kommunale nøgletal for 2013 opdateres medio året. Egedal Kommunes gæld pr. indbygger (excl. SOLT) har tidligere ligget under gennemsnittet af kommunerne både i hovedstadsområdet og på landsplan. I 2012 er kommunens gæld øget med ca kr. pr. indbygger og ligger nu lidt over gennemsnittet i hovedstaden og landet. 11

12 Demografiske udfordringer peger mod omprioriteringer Prognosen for befolkningsudviklingen i kommunen frem mod 2025 peger på, at der sker en forskydning fra færre børn og unge og imod flere ældre. Andelen af børn fra 0-16 år falder fra 24 procent til 22 procent. Andelen af borgere over 65 år stiger fra 17 procent til 20 procent. Særligt aldersgruppen af borgere over 75 år stiger fra 5 til 11 procent. Aldersgruppen fra 25 til 64 år forbliver uændret i andel. Disse demografiske forskydninger peger på, at der i de kommende år skal ske økonomiske omprioriteringer fra børn over mod ældre. Figur 4 viser, hvor stor en andel af den samlede befolkning som de enkelte aldersklasser udgør i 2013 og forventes at udgøre i Figur 4: Befolkningen i Egedal Kommunes relative fordeling i aldersgrupper 5 % Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts Befolkningsprognosen for Egedal Kommune viser et fald i antallet af små børn i vuggestue- og børnehavealderen. For børn i den skolesøgende alder sker der et fald i såvel antal som andel efter

13 Aldersklasserne med de erhvervsaktive kommer under pres. Antallet af yngre erhvervsaktive fra år falder med -4 % til i 201. Generelt ventes fortsat færre børnefamilier med små og større børn, idet de yngre erhvervsaktive medio 30 år er små årgange. Som andel af den samlede befolkning vil gruppen af de årige falde fra at udgøre 24 % i 2013 til 22 %i 2017 og 21 % i 202. Aldersgruppen med de modne erhvervsaktive fra år forventes at stige i hele perioden fra 2013 ti Antallet stiger frem til 2024 med 11 % fra til personer. Samlet set er andelen af de to aldersklasser år og år uændret på 51 % fra 2013 til Antallet af årige ventes at stige med 4 % til personer i Derefter vil deres antal falde til i I forhold til 2013 svarer det til et fald i hele perioden på 18 %. Andelen vil falde fra 12 % i 2013 til 9 % i Den procentvist største vækst ses blandt de ældre. De årige stiger således i budgetperioden - dvs. frem til med 43 % mens de 85+ årige stiger med 38 %. På det lange sigt frem til 2024 vil der være en markant stigning i antal og 85+ årige på henholdsvis 123 % og 231 %. Væksten er således særlig høj for de ældste. Gruppen af årige vil frem til 2025 vokse til at udgøre 9 % mod nu 4 % af den samlede befolkning. Gruppen med de ældste på 85+ år vil vokse til at udgøre 3 % mod nu 1 % - i antal personer svarer dette til en vækst fra 348 til ældre over 85 år i Figur 5: Antal 85+ årige i Egedal Kommune Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts Stigningen udgør 802 personer eller 231 %. 13

14 Denne stignings-procent har været kendt i mange år. Det nye er imidlertid, at denne befolkningsprognose rækker 3 år længere ud i fremtiden end tidligere - og viser en fortsat stigning. 14