TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 24. november 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: fbud: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, nders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Louis Hjelmsø, Vibeke Rasmussen nders Krantz

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende nkestyrelsens afgørelser - LUKKET SG Orientering om boligplacering af flygtninge og kommunekvote for LUKKET SG Tilkendelse af førtidspension 3 kvartal - LUKKET SG Meddelelser Godkendelse af Beskæftigelsesplan Forslag til kompetencedelegationsregler Budgetopfølgning og statistik på rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - oktober Styrket indsats over for jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere Etablering af dialogforum med arbejdsmarkedets parter fvikling af 9-kommune samarbejdet Orientering fra STR om understøttende IT-løsninger ifm. implementering af refusionsreformen Eventuelt...20 Bilagsoversigt

3 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/25611 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: fbud: nders Krantz BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Godkendt. 2

4 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende nkestyrelsens afgørelser - LUKKET SG Lukket sag Sagsnr.: 15/25611 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: fbud: nders Krantz 3

5 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om boligplacering af flygtninge og kommunekvote for LUKKET SG Lukket sag Sagsnr.: 14/38995 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: fbud: nders Krantz 4

6 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Tilkendelse af førtidspension 3 kvartal - LUKKET SG Lukket sag Sagsnr.: 15/11823 Sagsansvarlig: HU.SF Fraværende: fbud: nders Krantz 5

7 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/25611 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: fbud: nders Krantz RESUMÉ Orientering, information m.m. til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER. lmindelig orientering B. Referat af embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 21. oktober 2015 C. Referat af møde den 21. oktober i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse D. Orienteringsbrev fra Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering - Orientering ny rådighedsvejledning E. Information om indfødsretsaftale ad 5. oktober 2015 F. nkestyrelsens statistikker - 1. halvår 2015 Tårnby Kommune G. Talmateriale fra Falck INDSTILLING rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat af embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og /15 beskæftigelse den 21. oktober 2015.pdf 2 Åben Referat af møde den 21. oktober i embedsmandsudvalget for /15 vækst, uddannelse og beskæftigelse 3 Åben orienteringsbrev fra Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering /15 Orientering ny rådighedsvejledning 4 Åben Information om indfødsretsaftale ad 5. oktober /15 5 Åben nkestyrelsens statistikker - 1. halvår 2015 Tårnby Kommune /15 6 Åben Talmateriale fra Falck.pdf /15 BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Taget til efterretning. 6

8 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2016 Åben sag Sagsnr.: 15/18920 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: fbud: nders Krantz RESUMÉ Som grundlag for kommunens beskæftigelsesindsats skal der hvert år udarbejdes en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen indeholder fire beskæftigelsespolitiske mål, som er udmeldt af Beskæftigelsesministeriet, samt kommunens lokale mål. Beskæftigelsesplanen for 2016 forelægges til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Beskæftigelsesplanen beskriver Jobcenter Tårnbys strategi og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Planen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og politiske målsætninger samt tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplan 2016 er vedlagt som bilag sammen med de beskæftigelsespolitiske mål for De fire udmeldte beskæftigelsespolitiske mål for 2016: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. De fire mål bygger videre på målene fra 2015, da der fortsat skal være fokus på de områder, hvor der er et særligt behov for en styrket indsats. Målene skal samtidig være med til at understøtte implementeringen af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Udover ministermålene indeholder beskæftigelsesplanen to lokalpolitiske mål, som blev tiltrådt af rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med vedtagelse af budget Udvalget godkendte yderligere tre lokalpolitiske mål, men da der er sammenfald med de beskæftigelsespolitiske mål er disse sammenskrevet i beskæftigelsesplanen. De to lokalpolitiske mål for 2016 er: 1. Borgere skal have mere indflydelse i eget sagsforløb. 2. Sygemeldte borgere skal støttes og opmuntres til at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. 7

9 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Den godkendte beskæftigelsesplan offentliggøres på Kommunens hjemmeside primo januar LOVGRUNDLG 19 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. INDSTILLING rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at den forelagte beskæftigelsesplan for 2016 anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. /kam BILGSFORTEGNELSE: 1 Åben Beskæftigelsesplan /15 2 Åben De beskæftigelsespolitiske mål for /15 BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Indstilling tiltrådt. Sagen sendes til Kommunalbestyrelsen. 8

10 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Forslag til kompetencedelegationsregler Åben sag Sagsnr.: 15/10814 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: fbud: nders Krantz RESUMÉ rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til kompetencedelegationsregler for perioden til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kompetencedelegationsplanen er opdelt i et generelt og et konkret afsnit. Planen dækker hele forvaltningens område og dermed både rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder. Udvalget træffer beslutning for den del af delegationsplanen der henhører rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. Det konkrete afsnit vedrører afgørelser i personsager. Der er i dette afsnit bl.a. foretaget nogle ændringer på baggrund af lovændringer samt justeringer af takster og lignende. Det generelle afsnit indeholder blandt andet regler for frister, behandling af klagesager, aktindsigt mv. Teksten der er skrevet med rød farve er ændringer i forhold til kompetencedelegationsreglerne gældende indtil , mens den grønne tekst er ændringer der foreslås slettes. LOVGRUNDLG rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget dækker følgende lovgivninger: rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv beskæftigelsespolitik Lov om sygedagpenge Lov om orlov Integrationslov Sociale partnerskaber Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats Begge fagudvalg: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 9

11 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d INDSTILLING rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at kompetencedelegationsreglerne godkendes på udvalgets områder. /kam BILGSFORTEGNELSE: 1 Åben Udkast til kompetencedelegationsplan /15 BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Godkendes. 10

12 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Budgetopfølgning og statistik på rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - oktober 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/38241 Sagsansvarlig: mha.as Fraværende: fbud: nders Krantz RESUMÉ Der fremlægges sag til beslutning vedrørende den økonomiske udvikling på rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets servicedriftsområder på baggrund af 10 måneders forbrug i Samlet set resulterer opfølgningen i et forventet merforbrug på 7,9 mio. kr. på udvalgsområdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den vedlagte statistik på serviceområderne giver et hurtigt overblik over udviklingen i udgifterne og indtægterne i forhold til det budgetterede. Derudover vedlægges en række relevante nøgletal for området. ØKONOMI Efter 10 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo oktober 2014: 82,5 % Nettoforbrugsprocent ultimo oktober 2015: 86,9 % På baggrund af 10 måneders faktisk forbrug forventes der et samlet merforbrug på 7,9 mio. kr. i Den primære årsag til merforbruget skyldes stagnering i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som forventes at blive på ca. 120 flere helårsmodtagere end budgetteret, svarende til 11,6 mio. kr. Desuden forventes merforbrug til flygtninge på 4,9 mio. kr., samt et samlet merforbrug på 3,5 fordelt på flere områder, bl.a. fleksjob, dagpenge og tilbagebetaling til staten vedr. tidligere år. Merforbruget imødegås af merindtægter på 12,1 mio. kr. fra arbejdet med at hjemtage refusion fra 2014, således at der netto forventes et merforbrug på 7,9 mio. kr. INDSTILLING rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, 1. at der bevilges en tillægsbevilling på netto 12,7 mio. kr. til serviceområdet rbejdsmarked 11

13 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d /kam 2. at mindreforbruget på netto 1,4 mio. kr. på serviceområdet Sygedagpenge tilføres kassen 3. at mindreforbruget på netto 3,4 mio. kr. på serviceområdet Førtidspension tilføres kassen 4. at godkende korrektioner internt på serviceområderne, jf. bilag 3. BILGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik ultimo oktober 2015.pdf /15 2 Åben Økonomiopfølgning oktober 2015.pdf /15 3 Åben Omplaceringer på &B - Bilag.pdf /15 BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Indstilling tiltrådt. Sagen sendes til Økonomiudvalget. 12

14 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Styrket indsats over for jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere Åben sag Sagsnr.: 15/18920 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: fbud: nders Krantz RESUMÉ Jobcenteret ønsker at styrke indsatsen over for de jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere med et særligt fokus på job- og beskæftigelsesmuligheder. Medarbejderne, som arbejder med de jobparate borgere, skal primært have fokus på samarbejdet med virksomheder og beskæftigelsesmuligheder og hvilke forudsætninger, der kræves. rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger sag vedrørende omlægning af indsatsen over for jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere til godkendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kontanthjælpsreformen fra 2014 og Beskæftigelsesreformen fra 2015 har sat fokus på, at en tidligere indsats i form af hyppige samtaler med jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere bringer borgerne hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Den styrkede indsats over for kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Jobcentret skal koncentreres om følgende fokusområder: 1. ntal samtaler og indholdet i samtalerne med borgerne. 2. Borgerne som aktive medspillere. 3. Virksomhedsrettede aktiviteter. 4. Effekten af indsatsen, som vi sætter i gang, herunder opkvalificering og uddannelse af ufaglærte. Vedhæftede notat Beskæftigelsesindsatsen for jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere beskriver strategien for den nye beskæftigelsesindsats for de jobparate ledige. Vedhæftet er også STR s oversigt over antal samtaler, der skal afholdes i jobcentrene i 2015 og LOVGRUNDLG Reform af kontanthjælpssystemet (1. januar 2014) Reform af beskæftigelsesindsatsen (1. januar 2015) 2, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ØKONOMI Med en målrettet og tidlig indsats med udgangspunkt i hyppige samtaler og en virksomhedsrettet indsats vurderes det, at den gennemsnitlige varighed på 13

15 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d overførselsindkomster kan forkortes med hhv. 4,8 uger for kontanthjælp og 7 uger for dagpenge. Dette er svarende til en samlet besparelse på 7,3 mill. kr., hvoraf der i forbindelse med Budget 2016 er investeret 1,3 mill. kr. i 3 stillinger, således at nettobesparelsen bliver på 6,0 mill. kr. i alt. INDSTILLING rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at strategien for den styrkede indsats for jobparate ledige godkendes. /kam BILGSFORTEGNELSE: 1 Åben Beskæftigelsesindsatsen for jobparate kontanthjælps- og /15 dagpengemodtagere 2 Åben ntal samtaler i jobcentrene /15 BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Godkendes. 14

16 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Etablering af dialogforum med arbejdsmarkedets parter Åben sag Sagsnr.: 15/24327 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: fbud: nders Krantz RESUMÉ rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har i august 2015 drøftet, hvordan dialogen med arbejdsmarkedets parter kan styrkes efter beskæftigelsesreformens ikrafttræden pr. 1. januar rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har efterfølgende inviteret D, LO og FTF til at deltage i et årligt dialogmøde på beskæftigelsesområdet i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Hensigten er, at dialogmøderne skal erstatte de tidligere drøftelser i LBR og supplerer de nye opgaver kommunen har i dialogen med arbejdsmarkeds partere, hvor Kommunen og lokale repræsentanter for arbejdsmarkedets parter drøftede samarbejdsrelationer. Visionen med at etablere et dialogforum er at styrke indsatserne på beskæftigelsesområdet gennem fælles drøftelser og sparring. Målet er at flere ledige opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at kommunen i dialog med arbejdsgiver og medarbejderorganisationer har mulighed for at drøfte aktuelle temaer samt udviklingstendenser inden for de forskellige områder. Parterne er medio september 2015 blevet inviteret til et indledende møde med afholdelse medio oktober Det indledende møde er ikke blevet afholdt, idet kun LO havde mulighed for at deltage. D har afvist at deltage i dialogmøderne, mens LO og FTF har vist interesse for initiativet. INDSTILLING rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at drøfte, om der skal arbejdes videre med etablering af et dialogforum med afholdelse af et årligt dialogmøde med arbejdsmarkedets parter. /kam BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Dansk rbejderforeningen kontaktes på ny. Sagen genoptages senere. 15

17 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d fvikling af 9-kommune samarbejdet Åben sag Sagsnr.: 13/24424 Sagsansvarlig: ani.as Fraværende: fbud: nders Krantz RESUMÉ Det formaliserede samarbejde Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) blev etableret d. 1. juni 2015 mellem 16 jobcentre i hovedstadsområdet for at koordinere arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som igangsættes i de kommende år. I forlængelse af etableringen af HRS ønsker Københavns Kommune at nedlægge 9- kommune-samarbejdet. rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger orienteringssag vedrørende tilslutning til nedlæggelse af 9-kommune-samarbejdet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Tårnby Kommune har d. 8. september 2015 modtaget et brev fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune vedrørende nedlæggelses af 9- kommune-samarbejdet. Det regionale, tværkommunale samarbejde Hovedstadens Rekrutteringsservice blev etableret d. 1. juni 2015, hvilket overlapper på flere områder 9-kommune-samarbejdet. Med ovennævnte begrundelse samt at det fælles telefonnummer for virksomhederne i de 9 kommuner og det virksomhedsrettede arbejde overgår til HRS, ønsker Københavns Kommune at nedlægge 9-kommune-samarbejdet. rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen tilslutter sig Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommunes beslutning og indstiller derfor rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget til at tage orienteringen til efterretning. INDSTILLING rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, /MIF 1. at tage orienteringen til efterretning BILGSFORTEGNELSE: 1 Åben fvikling af 9-by-samarbejdet - dm. direktør-brev.pdf /15 16

18 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Taget til efterretning. 17

19 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering fra STR om understøttende IT-løsninger ifm. implementering af refusionsreformen Åben sag Sagsnr.: 15/25867 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: fbud: nders Krantz RESUMÉ rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har primo september 2015 modtaget orienteringsbrev fra STR om understøttende IT-løsninger i forbindelse med implementeringen af refusionsreformen, som træder i kraft pr. 1. januar rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger sag til udvalgets orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Med vedtagelsen af reformen er det besluttet, at der skal udvikles en fælleskommunal itløsning Ydelsesrefusion, som skal understøtte kommunernes administrative opgave med at opgøre refusionskrav. STR oplyser, at Ydelsesrefusion først vil være klar til brug ultimo Med reformen indføres en trappemodel for kommunernes refusion fra staten og kommunernes medfinansiering. Refusionen og medfinansieringen vil afhænge af, hvor lang tid den enkelte borger sammenlagt har modtaget offentlige forsørgelsesydelser. Samtidigt vil refusionen også afhænge af, hvor mange uger borgeren har været i selvforsørgelse inden for en referenceperiode på 3 år. For at understøtte kommunernes arbejde med at budgetlægge beskæftigelsesindsatsen fremadrettet udvikles et nyt midlertidigt webbaseret ledelsesinformationssystem, LIS. Systemet giver et overblik over udbetalte ydelser, refusion, medfinansiering fordelt på ydelser og lediges anciennitet. Det vil være muligt at få oplysninger på den enkelte ydelsesmodtager i kommunen. Systemet forventes klar til brug i januar Indtil LIS er færdigudviklet og klar til ibrugtagning, vil STR på månedlig basis stille data til rådighed for kommunerne. STR udarbejder hver måned en overbliksrapport bestående af en oversigt over hvor mange borgere, der er på de enkelte ydelser fordelt efter deres placering på refusionstrappen. Refusionen aftrappes fra 80 procent i de første 4 uger til 20 procent efter et år. INDSTILLING rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at /MIF 1. orienteringen tages til efterretning. 18

20 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BILGSFORTEGNELSE: 1 Åben Brev til forvaltningsdirektører vedr. refusionsreform /15 BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Taget til efterretning. 19

21 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/25611 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: fbud: nders Krantz BESLUTNING I RBEJDSMRKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVLGET DEN Ingen bemærkninger. 20

22 rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 5. Meddelelser 1. Referat af embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 21. oktober 2015.pdf (228453/15) 2. Referat af møde den 21. oktober i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse (225116/15) 3. orienteringsbrev fra Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering - Orientering ny rådighedsvejledning (193550/15) 4. Information om indfødsretsaftale ad 5. oktober 2015 (214775/15) 5. nkestyrelsens statistikker - 1. halvår 2015 Tårnby Kommune (205366/15) 6. Talmateriale fra Falck.pdf (261435/15) 6. Godkendelse af Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2016 (255667/15) 2. De beskæftigelsespolitiske mål for 2016 (248554/15) 7. Forslag til kompetencedelegationsregler Udkast til kompetencedelegationsplan 2016 (71544/15) 8. Budgetopfølgning og statistik på rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - oktober Statistik ultimo oktober 2015.pdf (256153/15) 2. Økonomiopfølgning oktober 2015.pdf (256747/15) 3. Omplaceringer på &B - Bilag.pdf (261638/15) 9. Styrket indsats over for jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere 1. Beskæftigelsesindsatsen for jobparate kontanthjælps- og -dagpengemodtagere (201579/15) 2. ntal samtaler i jobcentrene (204422/15) 11. fvikling af 9-kommune samarbejdet 1. fvikling af 9-by-samarbejdet - dm. direktør-brev.pdf (196635/15) 12. Orientering fra STR om understøttende IT-løsninger ifm. implementering af refusionsreformen 1. Brev til forvaltningsdirektører vedr. refusionsreform (195308/15) 21

23 Bilag: 5.1. Referat af embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 21. oktober 2015.pdf Udvalg: rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:30 dgang: Åben Bilagsnr: /15

24 N OTT KKR HOVEDSTDEN Referat af møde den 21. oktober i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse Mødetidspunkt: 21. oktober 2015 Mødested: Gladsaxe Rådhus, lokale Deltagere: Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand) Lene Magnussen, Direktør i Glostrup Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i lbertslund Ulrich Schmidt-Hansen, Social- og Sundhedsdirektør i Herlev Lars Ethelberg Nielsen, Kontorchef i Københavns Kommune deltog i stedet for Birgitte Hansen Den 8. oktober 2015 Sags ID: SG Dok.ID: HGB@kl.dk Direkte Mobil lbertslund Kommune Nordmarks lle 2620 lbertslund Side 1/18 Fra sekretariatet: Uddannelseskoordinator Henrik Vittrup, KKR Hovedstaden Projektmedarbejder Christian Lærke, Gladsaxe Kommune Chefkonsulent Hanne gerbak, KKR Hovedstaden Specialkonsulent, KKR Hovedstaden Lasse Bilstrup Øvrige deltagere: Konsulentchef Katrine Nygaard fra Væksthus Hovedstadsregionen deltog under pkt 3. fbud: Claus Bjørn Billehøj, direktør Region Hovedstaden Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk nders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø

25 1. Bordet rundt Der orienteres kort fra forskellige fora og emner af interesse for udvalgets arbejde, herunder beskæftigelsesområdet, Vækstforum og Væksthus Hovedstadsregionen Greater COPENHGEN. Beslutning: Bo Rasmussen orienterede om, at der i mandags den 19. oktober var møde i forretningsudvalget for Øresundskomiteen, hvor man blev enige om at anbefale Øresundskomiteen en omdannelse til Greater Copenhagen & Skåne Committee. 26 ud af de 33 Skånske kommuner samt Region Skåne bakker nu op Malmø og Lund overvejer pt. Beslutningen skal formelt træffes på møder i Øresundskomiteen den 4/11 og den 2/12../. Materiale til mødet i den administrative styregruppe vedr. Greater Copenhagen vedlægges til orientering til udvalgets medlemmer sammen med referatet. 2. Uddannelsesområdet arbejdsgivervinklen Med fokus på arbejdsgivervinklen drøftes en række punkter vedr. opfølgning på uddannelsesstrategien, samarbejde med professionshøjskolerne samt dimensionering af SOSU-arbejdskraft mv. Opfølgning på uddannelsesstrategi Seminaret den 11. september var første tiltag i forhold til at forankre uddannelsesstrategien, der blev endeligt godkendt på seneste KKR møde. Det interessante spørgsmål er, hvad der kan gøres for at holde liv i uddannelsesstrategien, så de fælleskommunale målsætninger til tilpasning af grunduddannelserne omsættes i de ønskede forandringer. De enkelte kommuner er også vigtige i den forbindelse, og nogle kommuner har rapporteret, at de nu arbejder strategisk med uddannelsesstrategiens pejlemærker. I den forbindelse kan det drøftes, hvordan kommunernes aktive stillingtagen til strategien kan fremmes. Strategien kan bidrage til at kommunerne bliver skarpe på udviklingsbehov i de løbende dialoger med uddannelsesinstitutionerne. Det foreslås, at arbejdsgruppen med ansvar for uddannelsesstrategien tager ansvar for at udarbejde en plan til forankring og udbredelse af strategien. Beslutning: Der var enighed om, at det var et godt seminar, og at det er vigtigt, at strategien nu forankres, herunder er det også vigtigt, at kommunerne internt får strategien ud til de relevante medarbejdere. 2

26 Endvidere er samarbejdet med professionshøjskolerne vigtigt, herunder at sikre tæt kobling til praksis i uddannelserne. Samtidig det vigtigt, at kommunerne står koordineret i denne proces. Det blev besluttet, at arbejdsgruppen med ansvar for uddannelsesstrategien udarbejder en plan for forankring og udbredelse af strategien. Oplæg til hensigtserklæring om samarbejde mellem KKR Hovedstaden og professionshøjskolerne Metropol og UCC Resultatet af den foreløbige dialog mellem KKR Hovedstaden og professionshøjskolerne er udmøntet i udkast til hensigtserklæring, som kan rammesætte et tættere samarbejde mellem kommuner og professionshøjskoler. Med hensigtserklæringen lægges op til at formalisere samarbejdet med halvårlige møder m. repræsentanter fra kommunerne og skolerne på øverste ledelsesniveau med fast dagsorden for at drøfte kommunernes videns- og kompetencebehov. Som opfølgning på seneste møde har sekretariatet arbejdet videre med hensigtserklæringen, som er vedlagt til udvalgets bemærkninger og drøftelse. Det fælles mål med et tættere samarbejde er, at professionalisere praksis i kommunernes opgavevaretagelse. Det skal ske ved at fremme et tættere samspil mellem forskning, efter- og videreuddannelse, praksis og grunduddannelser. Dette kan bl.a. bidrage til at kommunerne i højere grad kan rekruttere kvalificeret og erhvervsparat arbejdskraft, få adgang til viden og metoder og sikre effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen, komme på forkant af udviklingsbehov mv. Inden for rammerne af hensigtserklæringen er det formålet, at kommunerne selvstændigt eller sammen kan indgå partnerskabsaftaler om særlige indsatsområder. Det sidste niveau i samarbejdet vil være indgåelse af bindende kontraktlige samarbejder. Der er ingen økonomi involveret med hensigtserklæringen eller på partnerskabsniveau. Som det også fremgår af hensigtserklæringen, er det op til kommunerne at afgøre, hvorvidt der indledes et tættere samarbejde med professionshøjskolerne. Der er andre aktører private som offentlige som tilbyder forskellige uddannelse- og konsulentydelser. Hensigtserklæringen ændrer ikke ved kommunernes frie valg til at vælge samarbejdsparter efter behov. Der er fortsat forventning om, at et tættere samarbejde med professionshøjskolerne og den politiske drøftelse af efter- og videreuddannelse i PPF kan 3

27 bidrage til at fastlægge strategiske mål for kommunernes interessevaretagelse, som er blevet efterspurgt af KKR. Hvornår det kan udmøntes afventer også en afklaring af, hvordan kommunernes strategiske interesser i forhold til efter- og videreuddannelse af de erhvervsuddannede fx SOSU og PU skal fastsættes og udmøntes. Indkredsning af kommunale udviklings- og forandringsbehov Som det er præciseret i hensigtserklæringen lægges der op til, at udvalget forbereder en oversigt over velfærdstemaer, som professionshøjskolerne tager udgangspunkt i som forberedelse af næste møde 25. november Vedlagte skema kan benyttes til at udpege og præcisere hvilke velfærdstemaer, som det vil være aktuelt at bede professionshøjskolerne om at arbejde videre med. Opgaven for professionshøjskolerne vil være på baggrund af inputtet at skabe et overblik over dels, hvilke metoder som allerede er udviklet, og som kan hjælpe udviklingen på vej på de givne områder. Dels hvilke igangværende og afsluttede forskningsprojekter, som kan levere aktuel viden om, hvordan praksis kan udvikles og professionaliseres. Opdraget omfatter også muligheden for at komme med ideer og forslag til nye forskningsprojekter. Der lægges op til at embedsmandsudvalgets medlemmer udfylder det medsendte skema gerne inden mødet, og fremsender det til uddannelseskoordinatoren. I forlængelse af mødet sammenskrives de indkomne input, og sendes til professionshøjskolerne inden mødet den 25. november. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Orienteres om seminaret og drøfter hvordan der kan arbejdes videre med at omsætte strategien, Drøfter og beslutter hensigtserklæringen samt det videre samarbejde med professionshøjskolerne, Indstiller hensigtserklæringen til godkendelse i K29, og Ud fra skemaet drøfter og beslutter hvilke velfærdstemaer professionshøjskolerne bedes om at forberede til mødet den 25. november Beslutning: Der var enighed om at indstille hensigtserklæringen til godkendelse i K29. Endvidere blev det besluttet at udvalgets medlemmer udfylder skemaet og returnerer det til hvitt@gribskov.dk senest den 28. oktober. En sammenskrivning af de indkomne bemærkninger sendes forbi udvalget. Det er vigtigt, at vækstvinklen og teknologiperspektivet fremgår tydeligt. 4

28 ./. Bilag 1 vedr. opsamling på uddannelsesstrategien og hensigtserklæring Kortlægning af behovet for pædagogisk arbejdskraft Politisk PPF som rådgiver KKR om forhold knyttet til pædagoguddannelsen, har bedt administrativt PPF om at forberede og gennemføre en kortlægning af kommunernes forventede behov for pædagogisk arbejdskraft. Der er vedlagt udkast til henvendelse til alle kommunerne med opfordring om at bidrage med oplysninger som kan gøre det muligt at få pejlinger af, om der skal ske ændringer i den nuværende dimensionering. Kortlægningen har til formål at bidrage til at kvalificere grundlaget for KKR Hovedstadens indstilling til Ministeriet for uddannelse og forskning om hovedstadskommunernes behov for dimensionering på pædagoguddannelsen. Ministeriet har givet et første bud på en prognose, som kan anvendes til at kvalificere dimensioneringsbehovet. Denne har desværre alene fokus på udbuddet af arbejdskraft, og ikke den fremskrevne og forventede efterspørgsel på pædagogisk arbejdskraft. Kortlægningen er derfor tænkt som et supplement hertil. Der lægges der op til at stile skrivelsen til direktørniveau cc de uddannelsesansvarlige for pædagoguddannelsen, da det forventes at øge svarprocenten. Der blev gennemført en tilsvarende kortlægning for et par år siden, og her var det kun ca. halvdelen af kommunerne som meldte tilbage. Ved den seneste kortlægning blev henvendelsen sendt til de uddannelsesansvarlige, og her manglede indsigt om planerne for udvikling af den kommunale velfærd vedr. mulige ændringer i rekrutteringsbehovet på det pædagogiske område. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Drøfter og godkender udkastet Indstiller til K29 at alle kommuner opfordres til at bidrage til at kvalificere beslutningsgrundlaget vedr. indstilling om dimensioneringsbehovet. Beslutning: Henrik Vittrup orienterede om, at skemaet også har været drøftet i administrativt praktikpladsforum, hvor der var fokus på behovet for skole- fritidsdelen, idet der sker store ændringer i kommunerne pt. Det foreslås derfor, at dette indarbejdes i skemaet. Det blev endvidere besluttet, at det i skemaet præciseres, at der spørges til det forventede arbejdskraftsbehov de kommende 2-3 år../. Bilag 2 vedr. kortlægning af pædagogisk arbejdskraft 5

29 Dimensionering SOSU og PU Omfang og styring af dimensioneringen af SOSU-uddannelsen efter udløb af den nugældende 3-partsaftale er endnu ikke afgjort. I vedlagte brev til alle landets borgmestre kommer KL med anbefalinger til, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem kommunernes budgetproces og allokering af midler til finansiering af den uddannelseskapacitet som skal stilles til rådighed for PU- og SOSU-uddannelserne. Som det fremgår af brevet har det endnu ikke været muligt at forhandle en ny styringsmodel på plads med Undervisningsministeriet. Forhandlingerne blev bl.a. udskudt pga. udskrivelse af Folketingsvalget i forsommeren. Med EUD-reformen og seneste økonomiaftale mellem Regeringen og KL er der indgået aftale om at finde frem til en alternativ styring af dimensioneringen. Mange kommuner er optaget af at få klarhed om hvilken dimensionering, som kan forventes fra 2016 for at tage budgetmæssigt højde for dimensioneringsforpligtelsen. Med baggrund i de prognoser som har været anvendt i de hidtidige forhandlinger mellem Undervisningsministeriet og KL, lader der til at være enighed om at reducere dimensioneringen på SOSU-hjælperuddannelsen, og hæve dimensioneringen på SOSU-assistentuddannelsen. Tallene indebærer en reduktion af antallet af SOSU-hjælperelever på i alt 800 fra 2015 til 2016 og en stigning på 400 SOSU-assistentelever, heraf knap halvdelen i kommunerne. Dette er i tråd med den forventede efterspørgsel på SOSU-personale i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Udviklingen afspejler et skærpet kompetencekrav. I forhold til fordelingen mellem regionerne har KL taget udgangspunkt i en model, hvor den tidligere dimensionering vægter 50 pct. og andelen af ældrebefolkningen vægter 50 pct. I forhold til KKR Hovedstaden betyder det et fald i dimensioneringen på både SOSU-hjælper- og assistentuddannelserne. En reduktion på 327 hjælpere og 19 assistenter. Som noget nyt overlades det til de enkelte KKR at foretage den regionsvise fordeling. Følges samme model som KL har anvendt til fordelingen mellem regionerne giver det nedenstående fordeling mellem kommunerne: KKR Hovedstaden Sammenligning af ny og gammel nøgle (Ældre nøgle og gammel nøgle vægtet 50%) (Beregning for social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter) 6

30 Gammel fordeling Ny fordeling Forskel (Ny - Gammel fordeling Ny fordeling Forskel (Ny - hjælpere hjælpere gammel) assistenteter assisten- gammel) 101 København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev lbertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø llerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Bornholm Halsnæs Gribskov KL vil gennemføre en behovsafdækning af kommunernes behov for SOSUpersonale. Tendensen de senere år har været klar en øget efterspørgsel på SOSU-assistenter, og det modsatte på SOSU-hjælpere. En ny forventet SOSU-assistentuddannelse fra 2017 vil reducere behovet for SOSU-hjælpere yderligere, da behovet for at rekruttere til SOSU-assistentuddannelsen forsvinder. Derudover kan det konstateres, at der gennem mange år er blevet uddannet SOSU-hjælpere til arbejdsløshed. 7

31 Det indstilles, at embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Bo Rasmussen orienterede om, at Hillerød Kommune har indsendt skriftlige bemærkninger, hvori det foreslås, at der allerede i 2016 reduceres yderligere i dimensioneringen af SOSU-hjælpere, og at dimensioneringen tager udgangspunkt i en vurdering af arbejdskraftbehovet. KL har den 25. september udsendt et brev til alle borgmestre, hvori det anbefales, at kommunerne og de fem KKR i 2016 planlægger efter nedenstående dimensionering for SOSU-uddannelserne. Tallene stammer fra de prognoser, der har ligget til grund for drøftelserne om en ny styringsmodel. Fordelingen mellem de fem KKR er baseret på en nøgle, som har været drøftet med KKR-formandskaberne og betyder for KKR Hovedstaden en reduktion på ca. 325 hjælpere og 19 assistenter. Udvalget var enige i forslaget om at indstille til KKR, at der benyttes samme nøgle fordelingen kommunerne imellem, som er anvendt til fordelingen mellem de fem KKR. Dette indebærer, at den tidligere dimensionering vægter 50 pct. og andelen af ældrebefolkningen vægter 50 pct../. Bilag 3: Borgmesterbrev vedrørende dimensionering af SOSU og PU Ny fordeling på sygeplejerskeuddannelsen Vedlagte udkast til samarbejdsaftale har netop været i endelig høring i arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af en ny og mere gennemsigtig model til fordeling af kliniske undervisningspladser til sygeplejestuderende. Udover deltagelse af professionshøjskolerne og kommunerne har Region Hovedstaden også taget del i arbejdet. Efter kritik fra bl.a. kommunerne om uigennemsigtighed i fordelingen, for få og skæv geografisk fordeling af kliniske undervisningspladser indvilligede professionshøjskolerne i at igangsætte et arbejde mhbp. at rette op på forholdene. Det skete efter beslutning i det strategiske samarbejdsforum for den kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen, hvor kommunerne pt. varetager formandsskabet. Egentlig er det et selvstændigt anliggende for professionshøjskolerne at bestemme, hvordan fordelingen af studerende foretages inden for rammerne af de aftaler, som er indgået bl.a. af rbejdsgiverudvalget om at kommunerne skal stille kliniske undervisningssteder til rådighed for 20% af de studerende på modul 11 og 12. Det er vurderingen, at samarbejdsaftalen kan løse de omtalte fordelingsproblemer. Det nye i modellen er, at der i fordelingen styres efter den uddannelseskapacitet kommunerne stiller til rådighed, og ikke som tidligere i alt 8

32 for høj grad hensynet til de studerendes ønsker. Det er et fokuspunkt at tale kommunerne op som uddannelsessted, da der blandt de studerende kan herske en forestilling om, at det er bedre at modtage klinisk undervisning på hospitalerne end i kommunerne. Det må medgives, at det kan være en udfordring for en række kommuner pga. størrelse at skabe et attraktivt fagligt studiemiljø. På den anden side arbejder flere kommuner indgående på at skabe studiemiljøer ved at tilrettelægge fælles praktikforløb for flere af de sundhedsuddannelser, hvor kommunerne stiller praktikpladser til rådighed helt i tråd med KL s oplæg om Next practice fra 2014 anbefalinger om hvordan sundhedsuddannelserne kan udvikles til at matche sundhedsvæsenets kompetencebehov. Samarbejdsaftalen hviler på den forudsætning, at kommunerne faktisk opnår godkendelse af det antal kliniske undervisningspladser, som reguleres efter den politisk tiltrådte fordelingsnøgle, og som opdateres årligt. Hvert tredje år gennemfører den Kliniske Koordinationsenhed (KKE) som er placeret på Metropol en proces til godkendelse af kliniske undervisningssteder. Den proces er netop afsluttet, og viser at flere kommuner har arbejdet for at opnå godkendelse. Tidligere har flere kommuner ikke været godkendt, hvilket har gjort at andre kommuner har taget flere studerende end forudsat for at opfylde den samlede uddannelsesforpligtelse. Et afgørende kriterium for godkendelse af kliniske undervisningssteder er, at ansætte kliniske vejledere som opfylder de uddannelsesmæssige krav. For de kommuner som skal tage flere studerende end forudsat, vil det give en merudgift, og en besparelse for de kommuner som ikke opnår godkendelse. Omvendt er det samtidig nødvendigt, at kommunerne tildeles det antal studerende som er forudsat aftalemæssigt. Ellers vil ressourcer anvendt til at opnå godkendelse gå tabt. Med den nye fordelingsmodel vil det blive tydeligt, om kommunerne faktisk modtager det aftalte antal studerende. Den nye model muliggør også, at der sker en jævn regional fordeling af kliniske undervisningspladser på kommunerne. Det står i modsætning til tidligere, hvor hensynet til de studerende medførte at København og omegnskommunerne modtog flere studerende end de skulle, da det transportmæssige har vejet tungt for de studerende. I efteråret 2014 foretog KKR-sekretariatet en kortlægning af, hvorvidt kommunerne modtager den af rbejdsgiverudvalget aftalte andel på 20% af studerende på modul 11 og 12. Samlet set viser kortlægningen, at kommunerne 9

33 på daværende tidspunkt kun modtog ca. halvdelen af den aftalte andel af studerende. I august i år har Ministeriet for Uddannelse og Forskning imødekommet en ansøgning fra henholdsvis Metropol og UCC med Region Hovedstaden som medansøger om at udvide dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen. Dimensioneringen er blevet øget med 70 studerende med virkning fra efter-årsoptaget Dermed kan professionshøjskolerne under ét optage studerende årligt på uddannelsen. Strategisk samarbejdsforum har drøftet håndteringen heraf, og i den forbindelse har kommunerne tilkendegivet, at der kan arbejdes videre med en udvidet dimensionering, da kommunerne i henhold til egen kortlægning har en uudnyttet uddannelseskapacitet. Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunerne overfor Metropol og UCC har understreget, at det er kritisabelt der indsendes ansøgninger om udvidet dimensionering uden kommunernes medvirken, når det har økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det ændrer dog ikke ved, at kommunerne kan bakke op om en udvidet dimensionering, da efterspørgslen på sygeplejefaglige kompetencer stiger støt, bl.a. som konsekvens af udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: drøfter og godkender udkast til samarbejdsaftale, og indstiller til K29 at godkende aftaleudkastet. Beslutning: Udvalget godkendte udkastet til samarbejdsaftale. Der var i den forbindelse enighed om, at det er centralt som led i kommunernes rekruttering af sygeplejersker. Det er vigtigt, at kommunerne ses som et attraktiv uddannelses- og arbejdssted../. Bilag 4 vedr. ny fordeling af sygeplejerskestuderende 3. Regional væksthusaftale Konsulentchef Katrine Nygaard orienterer om de konkrete forslag til mål for Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland i De konkrete forslag er udarbejdet med afsæt i notatet om Væksthusenes i Greater Copenhagen, som blev fremlagt på seneste udvalgsmøde, og med afsæt i den resultatkontrakt KL og Erhvervs- og Vækstministeriet har indgået om Væksthusene for Som udgangspunkt understøtter den samlede økonomi Væksthusenes resultatkontrakt Greater Copenhagen, da det er en forudsætning at have et stærkt lokalt erhvervsliv, som er i vækst, hvis der skal tiltrækkes talenter og investeringer. 10

34 Den videre proces er, at udkastet til aftale skal drøftes i K29 den 5. november og dernæst i KKR den 24. november. Parallelt hermed foregår en tilsvarende proces i KKR Sjælland. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Tager orienteringen til efterretning. Drøfter udkastet til regional aftale, herunder hvorledes Væksthuset kan kobles tættere til øvrige initiativer på udvalgets område - herunder især Greater Copenhagen". Beslutning: Konsulentchef fra Væksthus Hovedstadsregionen Katrine Nygaard orienterede om udkastet til regional aftale med fokus på de seks mål. De foreslåede mål er: Kompetenceudvikling Fokus på vækstlaget Fælles og ensartet tilbud til iværksættere Internationalisering Modtagelse af match af udenlandske investeringer nalysesamarbejde Der var enighed om, at der er behov for tydeligere fokus på knudepunktsfunktionen, ligesom det blev foreslået at tydeliggøre behovet for gennemsigtighed i erhvervsfremmesystemet og arbejdsdelingen mellem de forskellige aktører. I relation til fokus på vækstlaget var der endvidere forslag om at tydeliggøre vækstområderne i Greater Copenhagen. Der var bred opbakning til det tættere samarbejde mellem de to væksthuse og synergieffekterne heraf må gerne fremstå endnu tydeligere fx i form af muligheden for at kunne tilbyde en mere specialiseret og kompetent rådgivning til virksomhederne ved at væksthusene kan trække på hinandens kompetencer og styrkepositioner. En tilrettet version af aftaleudkastet drøftes på mødet i K29 den 5. november, hvor direktør Marlene Haugaard deltager../. Bilag 5: Udkast til regional væksthusaftale for Kompetent arbejdskraft rbejdsgruppen har siden sidste møde i embedsmandsudvalget fortsat drøftelserne mellem København, Gladsaxe og Kalundborg i forhold til bl.a. de konkrete cases fra hhv. Novo Nordisk i Kalundborg og letbanen i Ring 3. En nedsat arbejdsgruppe på tværs af de tre kommuner har udarbejdet en projektbeskrivelse (se bilag 6). Desuden er der udarbejdet en kronik af Frank Jensen, nna Mee llerslev, Karin Søjberg Holst og Martin Damm, 11

35 der blev bragt i Berlingske den (se bilag 7 eller Projektet ønsker at arbejde case-baseret og skræddersy indsatser til de pågældende cases. Projektet tænkes således som et samlet indsatsprogram, der i to case-spor skal levere konkrete effektmål og skabe erfaringer med nye samarbejdsformer også i den nye geografi, Greater Copenhagen. Projektets to indsatser er igangsat af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse, men indsatsen kunne på sigt lægges over i Greater Copenhagen-samarbejdet. Her vil arbejdsgruppen referere til den administrative styregruppe for Greater Copenhagen. Eksempelvis i forhold til Novo Nordisk i Kalundborg annoncerede Kalundborg Kommune en nytænkende rekrutteringsalliance mellem industrien, erhvervsrådet, kommunen og fire arbejdsløshedskasser ved en officiel ceremoni den 28. september 2015 på Novo Nordisk i Kalundborg, hvor bl.a. beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen deltog. kademikernes - kasse har taget initiativ til rekrutteringsalliancen med repræsentanter fra Kalundborgegnens Erhvervsråd, Novo Nordisk og Jobcenter Kalundborg. Formålet er at matche virksomhedernes ledige job med de ledige medlemmers kompetencer. Initiativet kan ses som en mulig indsats i forhold til at løfte udfordringen vedrørende kvalificeret arbejdskraft. Et kommende møde i arbejdsgruppen vil fastlægge den videre proces med arbejdet. I forhold til etableringen af letbanen, har der været drøftelser med Hovedstadens rekrutteringsservice, der kunne agere som operatør på det videre arbejde. Desuden planlægges et møde med adm. direktør i Hovedstadens Letbane Henrik Plougmann Olsen, kommunaldirektør Bo Rasmussen og relevante parter vedr. rekrutterings- og opkvalificeringsaktiviteter og muligheden for indførsel af virksomhedsklausuler mellem Hovedstadens Letbane og de kommende underentreprenører i forbindelse med det kommende udbud. Endvidere koordineres tæt med initiativet om efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne i ReVUS-regi, hvor Halsnæs Kommune er tovholder. Det indstilles, at udvalget drøfter indsatserne i forhold til kompetent arbejdskraft, herunder hvordan der sikres en tæt kobling imellem de igangsatte initiativer. 12

36 Beslutning: Christian Lærke gav status på indsatsen. Der er leveret en kronik i Berlingske, og der foreligger et projektoplæg. Sekretariatet har afholdt møde med Hovedstadens Rekrutteringsservice, der afdækkede en del udfordringer på området der er bl.a. manglende koordinering mellem en række sammenfaldende initiativer. Ud over de konkrete case-indsatser vil arbejdsgruppen derfor levere et katalog over udfordringer på området, som udvalget senere kan etablere nye indsatser på baggrund af. Udvalget understregede, at man skal passe på ikke at sætte for meget i gang. Formålet er ikke et nyt koordineringsinitiativ, vi skal i stedet udnytte de anbefalinger, der er vedtaget i kommunerne. Der var enighed om, at der er store udfordringer med at levere den kompetente arbejdskraft, der efterspørges. Det blev besluttet, at det med udgangspunkt i de enkelte cases, skal afdækkes, hvordan der arbejdes på området med henblik på, at barrierer og udfordringer kan adresseres politisk. Endvidere er det vigtigt at fokusere på de gode fortællinger om samarbejde, der ligger i de enkelte cases. Endelig var der enighed om, at de erfaringer der gøres og det overblik, der skabes, er centralt i forhold til anbefalingerne om tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet og kan anvendes i forbindelse med en evt. konkretisering af anbefalingerne som opfølgning på den status, der skal udarbejdes herpå primo /. Bilag 6: Projektbeskrivelse./. Bilag 7: Kronik 5. Samordning af erhvervsfremmeaktører på det grønne område rbejdsgruppen for samordning af erhvervsfremmeaktører på det grønne område i Greater Copenhagen blev på styregruppemødet i Greater Copenhagen d. 14. august 2015 bedt om at levere nye og skærpede anbefalinger til samordningsinitiativer. Styregruppen vurderede, at anbefalingerne var effektfulde nok, og der blev især efterspurgt mere konkrete og operationaliserbare forslag. rbejdsgruppen har på den baggrund udarbejdet et revideret sæt anbefalinger (bilag 8), der i skrivende stund ligger til kommentering i Greater Copenhagen, og derfor stadig er at regne for et udkast. Der vil dog ske konkretiseringer i de anbefalinger, der går på kriterier for tildeling af midler. Ud over anbefalingerne leverer arbejdsgruppen også en overordnet handlingsplan for indsatserne. 13

37 Ved styregruppens og bestyrelsens godkendelse af anbefalingerne, foreligger et større implementeringsforløb med inddragelse af de relevante grønne aktører. Skematisk oversigt over anbefalingerne fremgår nedenfor. Tabel 1: Oversigt over anbefalinger. NBEFLING Sammenlægning 1. Sammenlægning af Gate 21 og EnergiklyngeCenter Sjælland 2. Sammenlægning af mindre projektorganisationer FORMÅL/OUTPUT Dialogproces mellem Gate 21 og EnergiklyngeCenter Sjælland om fælles oplæg på sammenlægning. nbefales initieret inden udgangen af Dialog med mindre projektorganisationer om organisatorisk sammenlægning, subsidiært styrket samarbejde. nbefales initieret inden udgangen af Fælles principper for udmøntning af midler 3. Kriterier for tildeling af udviklingsmidlelingsmidler til grønne projekter i Fælles kriterier for tildeling af udvik- Greater Copenhagen. 4. Tematiserede ansøgningsrunder Vejledning ved større udmøntninger og calls i Greater Copenhagen. 5. Større finansiel koordinering Formaliseret dialog og koordinering om uddeling af regionale og nationale midler på det grønne område Styrket koordinering 6. Overbliksinitiativ No Wrong Door 7. Samordning af Gate 21 og CLEN Digital platform med information om erhvervsfremmeoperatører i Greater Copenhagen og på nationalt niveau samt løbende informationsindsats. Dialogproces mellem CLEN og Gate 21 om fælles oplæg om mere koordination og stærkere arbejdsdeling, subsidiært sammenlægning på 1-2 års sigt. 8. Samspilsmodeller Forpligtende samarbejdsaftaler mellem specifikke aktører. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: 14

38 Tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Lasse Bilstrup gav status på indsatsen. nbefalingerne er blevet gennemskrevet efter udsendelsen til embedsmandsudvalget, hvorfor de foreligger i en opdateret udgave. Den opdaterede udgave bliver forelagt styregruppen for Greater Copenhagen på et møde d. 22. oktober. Niels-Carsten Bluhme orienterede om, at han er blevet sat i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal facilitere sammenlægningen af Gate 21 og Energiklyngecenter Sjælland../. Bilag: Bilag 8: Samordning af grønne erhvervsaktører i Greater Copenhagen anbefalinger og videre proces 6. Lokal erhvervsservice rbejdsgruppen har siden sidste møde i embedsmandsudvalget haft drøftelser med væksthusene (her særligt Væksthus Hovedstadsregionen og Iværksætterhuset) og Copenhagen Capacity. Desuden har der været drøftelser med eksempelvis Eksportrådet vedr. deres fremtidige rolle ift. den lokale erhvervsservice. Dette er gjort ud fra udvalgets tidligere anbefalinger om, at arbejdsgruppens anbefalinger suppleres med anbefalinger, der fokuserer på hvordan den lokale erhvervsservice i højere grad bliver i stand til at løfte ind til den specialiseret erhvervsservice (væksthusene) og andre regionale/nationale erhvervsfremmeaktører. Desuden er arbejdsgruppen udvidet med deltagelse af Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommunes nye erhvervsudviklingschef dette for at udvide den kommunale forankring af udvalgets arbejde. Det er afgørende med respekt for kommunernes selvstændighed at være ambitiøse og samle den energi op, der ligger i at kommunerne i stigende grad gerne vil arbejde på tværs, dele værktøjer og løfte servicen. Udkastet til de nye væksthusaftaler giver desuden nye muligheder i forhold til kommunerne (eksempelvis kompetenceudvikling, fælles arrangementer, koordinering og samtænkning af erhvervsanalytiske undersøgelser, fælles og ensartet tilbud til iværksættere og knudepunktsfunktion (også bandt aktørerne (webplatform, CRM, effektmålinger, kompetenceløft)), som arbejdsgruppen vil understøtte. Dette vil være med til at løfte og fokusere den lokale erhvervsservice i Greater Copenhagen. 15

39 rbejdsgruppen fokuserer desuden på en model for, hvorledes kommunerne kan tilbyde fælles tilbud til eksisterende virksomheder uden umiddelbart vækstpotentiale i form af fx arrangementer, der tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete udfordringer, fx digitalisering, internationalisering, generationsskifte og rekruttering af medarbejdere. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den lokale erhvervsservice har en særlig forpligtelse i at rekruttere og henvise virksomheder til den specialiseret erhvervsservice, men også at understøtte lokale virksomheder uden umiddelbart vækstpotentiale. Kommunemøde Greater Day Med henblik på at sikre ejerskab og effektive løsninger i fremtiden vægtes lokal involvering og dialog højt, hvorfor der planlægges en Greater Day med kommunerne i begge regioner. Greater Day afholdes i samarbejde med Væksthusene og Copenhagen Capacity, hvor der derved bliver mulighed for at inddrage kommunerne i et samlet drøftelse af perspektiverne for den lokale erhvervsservice i det samlede erhvervsfremmesystem. Kommunerne vil her kunne bidrage til en kvalificering af, hvorledes den lokale erhvervsservice vil kunne fokuseres, men også, hvorledes kommunerne i større grad vil kunne anvende værktøjerne fra Copenhagen Capacity (Greater Copenhagen-brand, Investorportal og One-point Entry) og drøfte forventningerne til væksthusenes rolle i Greater Copenhagen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at afholdelsen af Greater Day vil give en unik mulighed for, at kommunerne kan bidrage konstruktivt til arbejdsgruppens anbefalinger, væksthusenes nye rolle i Greater Copenhagen og effektiviseringen af værktøjerne fra Copenhagen Capacity. Greater Day afholdes december 2015 og KKR Hovedstaden arbejder netop nu på at planlægge og invitere de kommunale repræsentanter for den lokale erhvervsservice. Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Christian Lærke gav status på indsatsen. Kommissoriet bliver revideret for at imødekomme væksthusenes nye roller og for i højere grad at tænke den lokale erhvervsservice i et helhedsperspektiv med det resterende erhvervsfremmesystem. 16

40 rbejdsgruppen planlægger et dagsarrangement Greater Day i Køge, der skal trække kommunerne tættere på indsatsen. Her vil de kommunale aktører bl.a. få mulighed for at give input til og kvalificere arbejdsgruppens anbefalinger. Dagen bliver afholdt i samarbejde med væksthusene og CopCap. Bo Rasmussen mindede afslutningsvis arbejdsgruppen om, at det er vigtigt at orientere regionerne om det arbejde, der pågår. 7. Seminar På udvalgsmødet d. 17. august 2015 blev det besluttet at planlægge et årligt eller halvårligt seminar for udvalget, hvor der fokuseres på temadrøftelser, relevante for udvalgets arbejde. Der var ligeledes enighed om, at der er behov for at sikre rum til mere strategiske drøftelser og drøftelser på tværs af udvalgets ansvarsområder. Sekretariatet har i forlængelse heraf formuleret et forslag til program for et halvdagsseminar. Seminaret planlægges afholdt som et udvidet udvalgsmøde på kursusstedet Højgaard i Bagsværd, Gladsaxe, mandag d. 18. januar, Programmet fremgår nedenfor. 08:00 Velkomst præsentation af dagens program v. formand for embedsmandsudvalget Bo Rasmussen 08:10 Gennemgang af udvalgets arbejde indtil nu: Hvad har vi nået? v. Bo Rasmussen og udvalgets medlemmer 08:40 Udvalgets fremadrettede formål og strategiske fokus v. udvalgets medlemmer 09:15 Pause 09:30 Temadrøftelse 1: Virksomhedernes rammevilkår i Greater Copenhagen nu og i fremtiden Eksternt oplæg v. Dansk Industri el. Dansk Byggeri 11:15 Frokost 11:45 Temadrøftelse 2: Hvordan skabes sammenhæng mellem opgaver og kompetencer? (uddannelsesstrategi, som eksempel) 17

41 12:45 Opsamling Eksternt oplæg v. Mads Espersen, senioranalytiker, Mandag Morgen 13:00 Tak for i dag Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Drøfter og leverer input til programoplægget herunder form og indhold. Beslutning: Lasse Bilstrup introducerede programmet. Udvalget gav udtryk for, at det er vigtigt, at man får tid til at fordybe sig, men at man gerne ser større fokus på embedsmandsudvalgets arbejde og fokus bagudrettet som evaluering og fremadrettet som strategiske overvejelser frem for på emner og eksterne oplæg. Især skal der lægges vægt på, hvordan man binder udvalgets tre søjler vækst, uddannelse og beskæftigelse bedre sammen. Der var enighed om, at der er sat gode initiativer i gang, og det er vigtigt at have fokus på hvordan udvalget følger op og bruger dem aktivt. Dagen kan evt. munde ud i en strategiplan evt. med hjælp fra en udefrakommende proceskonsulent. Det blev aftalt, at sekretariatet leverer et nyt seminarprogram. 18

42 Bilag: 5.2. Referat af møde den 21. oktober i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse Udvalg: rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:30 dgang: Åben Bilagsnr: /15

43 N OTT KKR HOVEDSTDEN Referat af møde den 21. oktober i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse Mødetidspunkt: 21. oktober 2015 Mødested: Gladsaxe Rådhus, lokale Deltagere: Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe (formand) Lene Magnussen, Direktør i Glostrup Niels-Carsten Bluhme, Direktør for by, miljø og beskæftigelse i lbertslund Ulrich Schmidt-Hansen, Social- og Sundhedsdirektør i Herlev Lars Ethelberg Nielsen, Kontorchef i Københavns Kommune deltog i stedet for Birgitte Hansen Den 8. oktober 2015 Sags ID: SG Dok.ID: HGB@kl.dk Direkte Mobil lbertslund Kommune Nordmarks lle 2620 lbertslund Side 1/18 Fra sekretariatet: Uddannelseskoordinator Henrik Vittrup, KKR Hovedstaden Projektmedarbejder Christian Lærke, Gladsaxe Kommune Chefkonsulent Hanne gerbak, KKR Hovedstaden Specialkonsulent, KKR Hovedstaden Lasse Bilstrup Øvrige deltagere: Konsulentchef Katrine Nygaard fra Væksthus Hovedstadsregionen deltog under pkt 3. fbud: Claus Bjørn Billehøj, direktør Region Hovedstaden Lisbet Lentz, Børne- og Kulturdirektør i Ishøj Lars Hansen, Kommunaldirektør i Vallensbæk nders Mørk Hansen, Kommunaldirektør i Halsnæs Niels Milo Poulsen, Velfærdsdirektør i Furesø

44 1. Bordet rundt Der orienteres kort fra forskellige fora og emner af interesse for udvalgets arbejde, herunder beskæftigelsesområdet, Vækstforum og Væksthus Hovedstadsregionen Greater COPENHGEN. Beslutning: Bo Rasmussen orienterede om, at der i mandags den 19. oktober var møde i forretningsudvalget for Øresundskomiteen, hvor man blev enige om at anbefale Øresundskomiteen en omdannelse til Greater Copenhagen & Skåne Committee. 26 ud af de 33 Skånske kommuner samt Region Skåne bakker nu op Malmø og Lund overvejer pt. Beslutningen skal formelt træffes på møder i Øresundskomiteen den 4/11 og den 2/12../. Materiale til mødet i den administrative styregruppe vedr. Greater Copenhagen vedlægges til orientering til udvalgets medlemmer sammen med referatet. 2. Uddannelsesområdet arbejdsgivervinklen Med fokus på arbejdsgivervinklen drøftes en række punkter vedr. opfølgning på uddannelsesstrategien, samarbejde med professionshøjskolerne samt dimensionering af SOSU-arbejdskraft mv. Opfølgning på uddannelsesstrategi Seminaret den 11. september var første tiltag i forhold til at forankre uddannelsesstrategien, der blev endeligt godkendt på seneste KKR møde. Det interessante spørgsmål er, hvad der kan gøres for at holde liv i uddannelsesstrategien, så de fælleskommunale målsætninger til tilpasning af grunduddannelserne omsættes i de ønskede forandringer. De enkelte kommuner er også vigtige i den forbindelse, og nogle kommuner har rapporteret, at de nu arbejder strategisk med uddannelsesstrategiens pejlemærker. I den forbindelse kan det drøftes, hvordan kommunernes aktive stillingtagen til strategien kan fremmes. Strategien kan bidrage til at kommunerne bliver skarpe på udviklingsbehov i de løbende dialoger med uddannelsesinstitutionerne. Det foreslås, at arbejdsgruppen med ansvar for uddannelsesstrategien tager ansvar for at udarbejde en plan til forankring og udbredelse af strategien. Beslutning: Der var enighed om, at det var et godt seminar, og at det er vigtigt, at strategien nu forankres, herunder er det også vigtigt, at kommunerne internt får strategien ud til de relevante medarbejdere. 2

45 Endvidere er samarbejdet med professionshøjskolerne vigtigt, herunder at sikre tæt kobling til praksis i uddannelserne. Samtidig det vigtigt, at kommunerne står koordineret i denne proces. Det blev besluttet, at arbejdsgruppen med ansvar for uddannelsesstrategien udarbejder en plan for forankring og udbredelse af strategien. Oplæg til hensigtserklæring om samarbejde mellem KKR Hovedstaden og professionshøjskolerne Metropol og UCC Resultatet af den foreløbige dialog mellem KKR Hovedstaden og professionshøjskolerne er udmøntet i udkast til hensigtserklæring, som kan rammesætte et tættere samarbejde mellem kommuner og professionshøjskoler. Med hensigtserklæringen lægges op til at formalisere samarbejdet med halvårlige møder m. repræsentanter fra kommunerne og skolerne på øverste ledelsesniveau med fast dagsorden for at drøfte kommunernes videns- og kompetencebehov. Som opfølgning på seneste møde har sekretariatet arbejdet videre med hensigtserklæringen, som er vedlagt til udvalgets bemærkninger og drøftelse. Det fælles mål med et tættere samarbejde er, at professionalisere praksis i kommunernes opgavevaretagelse. Det skal ske ved at fremme et tættere samspil mellem forskning, efter- og videreuddannelse, praksis og grunduddannelser. Dette kan bl.a. bidrage til at kommunerne i højere grad kan rekruttere kvalificeret og erhvervsparat arbejdskraft, få adgang til viden og metoder og sikre effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen, komme på forkant af udviklingsbehov mv. Inden for rammerne af hensigtserklæringen er det formålet, at kommunerne selvstændigt eller sammen kan indgå partnerskabsaftaler om særlige indsatsområder. Det sidste niveau i samarbejdet vil være indgåelse af bindende kontraktlige samarbejder. Der er ingen økonomi involveret med hensigtserklæringen eller på partnerskabsniveau. Som det også fremgår af hensigtserklæringen, er det op til kommunerne at afgøre, hvorvidt der indledes et tættere samarbejde med professionshøjskolerne. Der er andre aktører private som offentlige som tilbyder forskellige uddannelse- og konsulentydelser. Hensigtserklæringen ændrer ikke ved kommunernes frie valg til at vælge samarbejdsparter efter behov. Der er fortsat forventning om, at et tættere samarbejde med professionshøjskolerne og den politiske drøftelse af efter- og videreuddannelse i PPF kan 3

46 bidrage til at fastlægge strategiske mål for kommunernes interessevaretagelse, som er blevet efterspurgt af KKR. Hvornår det kan udmøntes afventer også en afklaring af, hvordan kommunernes strategiske interesser i forhold til efter- og videreuddannelse af de erhvervsuddannede fx SOSU og PU skal fastsættes og udmøntes. Indkredsning af kommunale udviklings- og forandringsbehov Som det er præciseret i hensigtserklæringen lægges der op til, at udvalget forbereder en oversigt over velfærdstemaer, som professionshøjskolerne tager udgangspunkt i som forberedelse af næste møde 25. november Vedlagte skema kan benyttes til at udpege og præcisere hvilke velfærdstemaer, som det vil være aktuelt at bede professionshøjskolerne om at arbejde videre med. Opgaven for professionshøjskolerne vil være på baggrund af inputtet at skabe et overblik over dels, hvilke metoder som allerede er udviklet, og som kan hjælpe udviklingen på vej på de givne områder. Dels hvilke igangværende og afsluttede forskningsprojekter, som kan levere aktuel viden om, hvordan praksis kan udvikles og professionaliseres. Opdraget omfatter også muligheden for at komme med ideer og forslag til nye forskningsprojekter. Der lægges op til at embedsmandsudvalgets medlemmer udfylder det medsendte skema gerne inden mødet, og fremsender det til uddannelseskoordinatoren. I forlængelse af mødet sammenskrives de indkomne input, og sendes til professionshøjskolerne inden mødet den 25. november. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Orienteres om seminaret og drøfter hvordan der kan arbejdes videre med at omsætte strategien, Drøfter og beslutter hensigtserklæringen samt det videre samarbejde med professionshøjskolerne, Indstiller hensigtserklæringen til godkendelse i K29, og Ud fra skemaet drøfter og beslutter hvilke velfærdstemaer professionshøjskolerne bedes om at forberede til mødet den 25. november Beslutning: Der var enighed om at indstille hensigtserklæringen til godkendelse i K29. Endvidere blev det besluttet at udvalgets medlemmer udfylder skemaet og returnerer det til hvitt@gribskov.dk senest den 28. oktober. En sammenskrivning af de indkomne bemærkninger sendes forbi udvalget. Det er vigtigt, at vækstvinklen og teknologiperspektivet fremgår tydeligt. 4

47 ./. Bilag 1 vedr. opsamling på uddannelsesstrategien og hensigtserklæring Kortlægning af behovet for pædagogisk arbejdskraft Politisk PPF som rådgiver KKR om forhold knyttet til pædagoguddannelsen, har bedt administrativt PPF om at forberede og gennemføre en kortlægning af kommunernes forventede behov for pædagogisk arbejdskraft. Der er vedlagt udkast til henvendelse til alle kommunerne med opfordring om at bidrage med oplysninger som kan gøre det muligt at få pejlinger af, om der skal ske ændringer i den nuværende dimensionering. Kortlægningen har til formål at bidrage til at kvalificere grundlaget for KKR Hovedstadens indstilling til Ministeriet for uddannelse og forskning om hovedstadskommunernes behov for dimensionering på pædagoguddannelsen. Ministeriet har givet et første bud på en prognose, som kan anvendes til at kvalificere dimensioneringsbehovet. Denne har desværre alene fokus på udbuddet af arbejdskraft, og ikke den fremskrevne og forventede efterspørgsel på pædagogisk arbejdskraft. Kortlægningen er derfor tænkt som et supplement hertil. Der lægges der op til at stile skrivelsen til direktørniveau cc de uddannelsesansvarlige for pædagoguddannelsen, da det forventes at øge svarprocenten. Der blev gennemført en tilsvarende kortlægning for et par år siden, og her var det kun ca. halvdelen af kommunerne som meldte tilbage. Ved den seneste kortlægning blev henvendelsen sendt til de uddannelsesansvarlige, og her manglede indsigt om planerne for udvikling af den kommunale velfærd vedr. mulige ændringer i rekrutteringsbehovet på det pædagogiske område. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Drøfter og godkender udkastet Indstiller til K29 at alle kommuner opfordres til at bidrage til at kvalificere beslutningsgrundlaget vedr. indstilling om dimensioneringsbehovet. Beslutning: Henrik Vittrup orienterede om, at skemaet også har været drøftet i administrativt praktikpladsforum, hvor der var fokus på behovet for skole- fritidsdelen, idet der sker store ændringer i kommunerne pt. Det foreslås derfor, at dette indarbejdes i skemaet. Det blev endvidere besluttet, at det i skemaet præciseres, at der spørges til det forventede arbejdskraftsbehov de kommende 2-3 år../. Bilag 2 vedr. kortlægning af pædagogisk arbejdskraft 5

48 Dimensionering SOSU og PU Omfang og styring af dimensioneringen af SOSU-uddannelsen efter udløb af den nugældende 3-partsaftale er endnu ikke afgjort. I vedlagte brev til alle landets borgmestre kommer KL med anbefalinger til, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem kommunernes budgetproces og allokering af midler til finansiering af den uddannelseskapacitet som skal stilles til rådighed for PU- og SOSU-uddannelserne. Som det fremgår af brevet har det endnu ikke været muligt at forhandle en ny styringsmodel på plads med Undervisningsministeriet. Forhandlingerne blev bl.a. udskudt pga. udskrivelse af Folketingsvalget i forsommeren. Med EUD-reformen og seneste økonomiaftale mellem Regeringen og KL er der indgået aftale om at finde frem til en alternativ styring af dimensioneringen. Mange kommuner er optaget af at få klarhed om hvilken dimensionering, som kan forventes fra 2016 for at tage budgetmæssigt højde for dimensioneringsforpligtelsen. Med baggrund i de prognoser som har været anvendt i de hidtidige forhandlinger mellem Undervisningsministeriet og KL, lader der til at være enighed om at reducere dimensioneringen på SOSU-hjælperuddannelsen, og hæve dimensioneringen på SOSU-assistentuddannelsen. Tallene indebærer en reduktion af antallet af SOSU-hjælperelever på i alt 800 fra 2015 til 2016 og en stigning på 400 SOSU-assistentelever, heraf knap halvdelen i kommunerne. Dette er i tråd med den forventede efterspørgsel på SOSU-personale i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Udviklingen afspejler et skærpet kompetencekrav. I forhold til fordelingen mellem regionerne har KL taget udgangspunkt i en model, hvor den tidligere dimensionering vægter 50 pct. og andelen af ældrebefolkningen vægter 50 pct. I forhold til KKR Hovedstaden betyder det et fald i dimensioneringen på både SOSU-hjælper- og assistentuddannelserne. En reduktion på 327 hjælpere og 19 assistenter. Som noget nyt overlades det til de enkelte KKR at foretage den regionsvise fordeling. Følges samme model som KL har anvendt til fordelingen mellem regionerne giver det nedenstående fordeling mellem kommunerne: KKR Hovedstaden Sammenligning af ny og gammel nøgle (Ældre nøgle og gammel nøgle vægtet 50%) (Beregning for social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter) 6

49 Gammel fordeling Ny fordeling Forskel (Ny - Gammel fordeling Ny fordeling Forskel (Ny - hjælpere hjælpere gammel) assistenteter assisten- gammel) 101 København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev lbertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø llerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Bornholm Halsnæs Gribskov KL vil gennemføre en behovsafdækning af kommunernes behov for SOSUpersonale. Tendensen de senere år har været klar en øget efterspørgsel på SOSU-assistenter, og det modsatte på SOSU-hjælpere. En ny forventet SOSU-assistentuddannelse fra 2017 vil reducere behovet for SOSU-hjælpere yderligere, da behovet for at rekruttere til SOSU-assistentuddannelsen forsvinder. Derudover kan det konstateres, at der gennem mange år er blevet uddannet SOSU-hjælpere til arbejdsløshed. 7

50 Det indstilles, at embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Bo Rasmussen orienterede om, at Hillerød Kommune har indsendt skriftlige bemærkninger, hvori det foreslås, at der allerede i 2016 reduceres yderligere i dimensioneringen af SOSU-hjælpere, og at dimensioneringen tager udgangspunkt i en vurdering af arbejdskraftbehovet. KL har den 25. september udsendt et brev til alle borgmestre, hvori det anbefales, at kommunerne og de fem KKR i 2016 planlægger efter nedenstående dimensionering for SOSU-uddannelserne. Tallene stammer fra de prognoser, der har ligget til grund for drøftelserne om en ny styringsmodel. Fordelingen mellem de fem KKR er baseret på en nøgle, som har været drøftet med KKR-formandskaberne og betyder for KKR Hovedstaden en reduktion på ca. 325 hjælpere og 19 assistenter. Udvalget var enige i forslaget om at indstille til KKR, at der benyttes samme nøgle fordelingen kommunerne imellem, som er anvendt til fordelingen mellem de fem KKR. Dette indebærer, at den tidligere dimensionering vægter 50 pct. og andelen af ældrebefolkningen vægter 50 pct../. Bilag 3: Borgmesterbrev vedrørende dimensionering af SOSU og PU Ny fordeling på sygeplejerskeuddannelsen Vedlagte udkast til samarbejdsaftale har netop været i endelig høring i arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af en ny og mere gennemsigtig model til fordeling af kliniske undervisningspladser til sygeplejestuderende. Udover deltagelse af professionshøjskolerne og kommunerne har Region Hovedstaden også taget del i arbejdet. Efter kritik fra bl.a. kommunerne om uigennemsigtighed i fordelingen, for få og skæv geografisk fordeling af kliniske undervisningspladser indvilligede professionshøjskolerne i at igangsætte et arbejde mhbp. at rette op på forholdene. Det skete efter beslutning i det strategiske samarbejdsforum for den kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen, hvor kommunerne pt. varetager formandsskabet. Egentlig er det et selvstændigt anliggende for professionshøjskolerne at bestemme, hvordan fordelingen af studerende foretages inden for rammerne af de aftaler, som er indgået bl.a. af rbejdsgiverudvalget om at kommunerne skal stille kliniske undervisningssteder til rådighed for 20% af de studerende på modul 11 og 12. Det er vurderingen, at samarbejdsaftalen kan løse de omtalte fordelingsproblemer. Det nye i modellen er, at der i fordelingen styres efter den uddannelseskapacitet kommunerne stiller til rådighed, og ikke som tidligere i alt 8

51 for høj grad hensynet til de studerendes ønsker. Det er et fokuspunkt at tale kommunerne op som uddannelsessted, da der blandt de studerende kan herske en forestilling om, at det er bedre at modtage klinisk undervisning på hospitalerne end i kommunerne. Det må medgives, at det kan være en udfordring for en række kommuner pga. størrelse at skabe et attraktivt fagligt studiemiljø. På den anden side arbejder flere kommuner indgående på at skabe studiemiljøer ved at tilrettelægge fælles praktikforløb for flere af de sundhedsuddannelser, hvor kommunerne stiller praktikpladser til rådighed helt i tråd med KL s oplæg om Next practice fra 2014 anbefalinger om hvordan sundhedsuddannelserne kan udvikles til at matche sundhedsvæsenets kompetencebehov. Samarbejdsaftalen hviler på den forudsætning, at kommunerne faktisk opnår godkendelse af det antal kliniske undervisningspladser, som reguleres efter den politisk tiltrådte fordelingsnøgle, og som opdateres årligt. Hvert tredje år gennemfører den Kliniske Koordinationsenhed (KKE) som er placeret på Metropol en proces til godkendelse af kliniske undervisningssteder. Den proces er netop afsluttet, og viser at flere kommuner har arbejdet for at opnå godkendelse. Tidligere har flere kommuner ikke været godkendt, hvilket har gjort at andre kommuner har taget flere studerende end forudsat for at opfylde den samlede uddannelsesforpligtelse. Et afgørende kriterium for godkendelse af kliniske undervisningssteder er, at ansætte kliniske vejledere som opfylder de uddannelsesmæssige krav. For de kommuner som skal tage flere studerende end forudsat, vil det give en merudgift, og en besparelse for de kommuner som ikke opnår godkendelse. Omvendt er det samtidig nødvendigt, at kommunerne tildeles det antal studerende som er forudsat aftalemæssigt. Ellers vil ressourcer anvendt til at opnå godkendelse gå tabt. Med den nye fordelingsmodel vil det blive tydeligt, om kommunerne faktisk modtager det aftalte antal studerende. Den nye model muliggør også, at der sker en jævn regional fordeling af kliniske undervisningspladser på kommunerne. Det står i modsætning til tidligere, hvor hensynet til de studerende medførte at København og omegnskommunerne modtog flere studerende end de skulle, da det transportmæssige har vejet tungt for de studerende. I efteråret 2014 foretog KKR-sekretariatet en kortlægning af, hvorvidt kommunerne modtager den af rbejdsgiverudvalget aftalte andel på 20% af studerende på modul 11 og 12. Samlet set viser kortlægningen, at kommunerne 9

52 på daværende tidspunkt kun modtog ca. halvdelen af den aftalte andel af studerende. I august i år har Ministeriet for Uddannelse og Forskning imødekommet en ansøgning fra henholdsvis Metropol og UCC med Region Hovedstaden som medansøger om at udvide dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen. Dimensioneringen er blevet øget med 70 studerende med virkning fra efter-årsoptaget Dermed kan professionshøjskolerne under ét optage studerende årligt på uddannelsen. Strategisk samarbejdsforum har drøftet håndteringen heraf, og i den forbindelse har kommunerne tilkendegivet, at der kan arbejdes videre med en udvidet dimensionering, da kommunerne i henhold til egen kortlægning har en uudnyttet uddannelseskapacitet. Det skal i øvrigt bemærkes, at kommunerne overfor Metropol og UCC har understreget, at det er kritisabelt der indsendes ansøgninger om udvidet dimensionering uden kommunernes medvirken, når det har økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det ændrer dog ikke ved, at kommunerne kan bakke op om en udvidet dimensionering, da efterspørgslen på sygeplejefaglige kompetencer stiger støt, bl.a. som konsekvens af udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: drøfter og godkender udkast til samarbejdsaftale, og indstiller til K29 at godkende aftaleudkastet. Beslutning: Udvalget godkendte udkastet til samarbejdsaftale. Der var i den forbindelse enighed om, at det er centralt som led i kommunernes rekruttering af sygeplejersker. Det er vigtigt, at kommunerne ses som et attraktiv uddannelses- og arbejdssted../. Bilag 4 vedr. ny fordeling af sygeplejerskestuderende 3. Regional væksthusaftale Konsulentchef Katrine Nygaard orienterer om de konkrete forslag til mål for Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland i De konkrete forslag er udarbejdet med afsæt i notatet om Væksthusenes i Greater Copenhagen, som blev fremlagt på seneste udvalgsmøde, og med afsæt i den resultatkontrakt KL og Erhvervs- og Vækstministeriet har indgået om Væksthusene for Som udgangspunkt understøtter den samlede økonomi Væksthusenes resultatkontrakt Greater Copenhagen, da det er en forudsætning at have et stærkt lokalt erhvervsliv, som er i vækst, hvis der skal tiltrækkes talenter og investeringer. 10

53 Den videre proces er, at udkastet til aftale skal drøftes i K29 den 5. november og dernæst i KKR den 24. november. Parallelt hermed foregår en tilsvarende proces i KKR Sjælland. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Tager orienteringen til efterretning. Drøfter udkastet til regional aftale, herunder hvorledes Væksthuset kan kobles tættere til øvrige initiativer på udvalgets område - herunder især Greater Copenhagen". Beslutning: Konsulentchef fra Væksthus Hovedstadsregionen Katrine Nygaard orienterede om udkastet til regional aftale med fokus på de seks mål. De foreslåede mål er: Kompetenceudvikling Fokus på vækstlaget Fælles og ensartet tilbud til iværksættere Internationalisering Modtagelse af match af udenlandske investeringer nalysesamarbejde Der var enighed om, at der er behov for tydeligere fokus på knudepunktsfunktionen, ligesom det blev foreslået at tydeliggøre behovet for gennemsigtighed i erhvervsfremmesystemet og arbejdsdelingen mellem de forskellige aktører. I relation til fokus på vækstlaget var der endvidere forslag om at tydeliggøre vækstområderne i Greater Copenhagen. Der var bred opbakning til det tættere samarbejde mellem de to væksthuse og synergieffekterne heraf må gerne fremstå endnu tydeligere fx i form af muligheden for at kunne tilbyde en mere specialiseret og kompetent rådgivning til virksomhederne ved at væksthusene kan trække på hinandens kompetencer og styrkepositioner. En tilrettet version af aftaleudkastet drøftes på mødet i K29 den 5. november, hvor direktør Marlene Haugaard deltager../. Bilag 5: Udkast til regional væksthusaftale for Kompetent arbejdskraft rbejdsgruppen har siden sidste møde i embedsmandsudvalget fortsat drøftelserne mellem København, Gladsaxe og Kalundborg i forhold til bl.a. de konkrete cases fra hhv. Novo Nordisk i Kalundborg og letbanen i Ring 3. En nedsat arbejdsgruppe på tværs af de tre kommuner har udarbejdet en projektbeskrivelse (se bilag 6). Desuden er der udarbejdet en kronik af Frank Jensen, nna Mee llerslev, Karin Søjberg Holst og Martin Damm, 11

54 der blev bragt i Berlingske den (se bilag 7 eller Projektet ønsker at arbejde case-baseret og skræddersy indsatser til de pågældende cases. Projektet tænkes således som et samlet indsatsprogram, der i to case-spor skal levere konkrete effektmål og skabe erfaringer med nye samarbejdsformer også i den nye geografi, Greater Copenhagen. Projektets to indsatser er igangsat af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse, men indsatsen kunne på sigt lægges over i Greater Copenhagen-samarbejdet. Her vil arbejdsgruppen referere til den administrative styregruppe for Greater Copenhagen. Eksempelvis i forhold til Novo Nordisk i Kalundborg annoncerede Kalundborg Kommune en nytænkende rekrutteringsalliance mellem industrien, erhvervsrådet, kommunen og fire arbejdsløshedskasser ved en officiel ceremoni den 28. september 2015 på Novo Nordisk i Kalundborg, hvor bl.a. beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen deltog. kademikernes - kasse har taget initiativ til rekrutteringsalliancen med repræsentanter fra Kalundborgegnens Erhvervsråd, Novo Nordisk og Jobcenter Kalundborg. Formålet er at matche virksomhedernes ledige job med de ledige medlemmers kompetencer. Initiativet kan ses som en mulig indsats i forhold til at løfte udfordringen vedrørende kvalificeret arbejdskraft. Et kommende møde i arbejdsgruppen vil fastlægge den videre proces med arbejdet. I forhold til etableringen af letbanen, har der været drøftelser med Hovedstadens rekrutteringsservice, der kunne agere som operatør på det videre arbejde. Desuden planlægges et møde med adm. direktør i Hovedstadens Letbane Henrik Plougmann Olsen, kommunaldirektør Bo Rasmussen og relevante parter vedr. rekrutterings- og opkvalificeringsaktiviteter og muligheden for indførsel af virksomhedsklausuler mellem Hovedstadens Letbane og de kommende underentreprenører i forbindelse med det kommende udbud. Endvidere koordineres tæt med initiativet om efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne i ReVUS-regi, hvor Halsnæs Kommune er tovholder. Det indstilles, at udvalget drøfter indsatserne i forhold til kompetent arbejdskraft, herunder hvordan der sikres en tæt kobling imellem de igangsatte initiativer. 12

55 Beslutning: Christian Lærke gav status på indsatsen. Der er leveret en kronik i Berlingske, og der foreligger et projektoplæg. Sekretariatet har afholdt møde med Hovedstadens Rekrutteringsservice, der afdækkede en del udfordringer på området der er bl.a. manglende koordinering mellem en række sammenfaldende initiativer. Ud over de konkrete case-indsatser vil arbejdsgruppen derfor levere et katalog over udfordringer på området, som udvalget senere kan etablere nye indsatser på baggrund af. Udvalget understregede, at man skal passe på ikke at sætte for meget i gang. Formålet er ikke et nyt koordineringsinitiativ, vi skal i stedet udnytte de anbefalinger, der er vedtaget i kommunerne. Der var enighed om, at der er store udfordringer med at levere den kompetente arbejdskraft, der efterspørges. Det blev besluttet, at det med udgangspunkt i de enkelte cases, skal afdækkes, hvordan der arbejdes på området med henblik på, at barrierer og udfordringer kan adresseres politisk. Endvidere er det vigtigt at fokusere på de gode fortællinger om samarbejde, der ligger i de enkelte cases. Endelig var der enighed om, at de erfaringer der gøres og det overblik, der skabes, er centralt i forhold til anbefalingerne om tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet og kan anvendes i forbindelse med en evt. konkretisering af anbefalingerne som opfølgning på den status, der skal udarbejdes herpå primo /. Bilag 6: Projektbeskrivelse./. Bilag 7: Kronik 5. Samordning af erhvervsfremmeaktører på det grønne område rbejdsgruppen for samordning af erhvervsfremmeaktører på det grønne område i Greater Copenhagen blev på styregruppemødet i Greater Copenhagen d. 14. august 2015 bedt om at levere nye og skærpede anbefalinger til samordningsinitiativer. Styregruppen vurderede, at anbefalingerne var effektfulde nok, og der blev især efterspurgt mere konkrete og operationaliserbare forslag. rbejdsgruppen har på den baggrund udarbejdet et revideret sæt anbefalinger (bilag 8), der i skrivende stund ligger til kommentering i Greater Copenhagen, og derfor stadig er at regne for et udkast. Der vil dog ske konkretiseringer i de anbefalinger, der går på kriterier for tildeling af midler. Ud over anbefalingerne leverer arbejdsgruppen også en overordnet handlingsplan for indsatserne. 13

56 Ved styregruppens og bestyrelsens godkendelse af anbefalingerne, foreligger et større implementeringsforløb med inddragelse af de relevante grønne aktører. Skematisk oversigt over anbefalingerne fremgår nedenfor. Tabel 1: Oversigt over anbefalinger. NBEFLING Sammenlægning 1. Sammenlægning af Gate 21 og EnergiklyngeCenter Sjælland 2. Sammenlægning af mindre projektorganisationer FORMÅL/OUTPUT Dialogproces mellem Gate 21 og EnergiklyngeCenter Sjælland om fælles oplæg på sammenlægning. nbefales initieret inden udgangen af Dialog med mindre projektorganisationer om organisatorisk sammenlægning, subsidiært styrket samarbejde. nbefales initieret inden udgangen af Fælles principper for udmøntning af midler 3. Kriterier for tildeling af udviklingsmidlelingsmidler til grønne projekter i Fælles kriterier for tildeling af udvik- Greater Copenhagen. 4. Tematiserede ansøgningsrunder Vejledning ved større udmøntninger og calls i Greater Copenhagen. 5. Større finansiel koordinering Formaliseret dialog og koordinering om uddeling af regionale og nationale midler på det grønne område Styrket koordinering 6. Overbliksinitiativ No Wrong Door 7. Samordning af Gate 21 og CLEN Digital platform med information om erhvervsfremmeoperatører i Greater Copenhagen og på nationalt niveau samt løbende informationsindsats. Dialogproces mellem CLEN og Gate 21 om fælles oplæg om mere koordination og stærkere arbejdsdeling, subsidiært sammenlægning på 1-2 års sigt. 8. Samspilsmodeller Forpligtende samarbejdsaftaler mellem specifikke aktører. Det indstilles, at embedsmandsudvalget: 14

57 Tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Lasse Bilstrup gav status på indsatsen. nbefalingerne er blevet gennemskrevet efter udsendelsen til embedsmandsudvalget, hvorfor de foreligger i en opdateret udgave. Den opdaterede udgave bliver forelagt styregruppen for Greater Copenhagen på et møde d. 22. oktober. Niels-Carsten Bluhme orienterede om, at han er blevet sat i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal facilitere sammenlægningen af Gate 21 og Energiklyngecenter Sjælland../. Bilag: Bilag 8: Samordning af grønne erhvervsaktører i Greater Copenhagen anbefalinger og videre proces 6. Lokal erhvervsservice rbejdsgruppen har siden sidste møde i embedsmandsudvalget haft drøftelser med væksthusene (her særligt Væksthus Hovedstadsregionen og Iværksætterhuset) og Copenhagen Capacity. Desuden har der været drøftelser med eksempelvis Eksportrådet vedr. deres fremtidige rolle ift. den lokale erhvervsservice. Dette er gjort ud fra udvalgets tidligere anbefalinger om, at arbejdsgruppens anbefalinger suppleres med anbefalinger, der fokuserer på hvordan den lokale erhvervsservice i højere grad bliver i stand til at løfte ind til den specialiseret erhvervsservice (væksthusene) og andre regionale/nationale erhvervsfremmeaktører. Desuden er arbejdsgruppen udvidet med deltagelse af Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommunes nye erhvervsudviklingschef dette for at udvide den kommunale forankring af udvalgets arbejde. Det er afgørende med respekt for kommunernes selvstændighed at være ambitiøse og samle den energi op, der ligger i at kommunerne i stigende grad gerne vil arbejde på tværs, dele værktøjer og løfte servicen. Udkastet til de nye væksthusaftaler giver desuden nye muligheder i forhold til kommunerne (eksempelvis kompetenceudvikling, fælles arrangementer, koordinering og samtænkning af erhvervsanalytiske undersøgelser, fælles og ensartet tilbud til iværksættere og knudepunktsfunktion (også bandt aktørerne (webplatform, CRM, effektmålinger, kompetenceløft)), som arbejdsgruppen vil understøtte. Dette vil være med til at løfte og fokusere den lokale erhvervsservice i Greater Copenhagen. 15

58 rbejdsgruppen fokuserer desuden på en model for, hvorledes kommunerne kan tilbyde fælles tilbud til eksisterende virksomheder uden umiddelbart vækstpotentiale i form af fx arrangementer, der tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete udfordringer, fx digitalisering, internationalisering, generationsskifte og rekruttering af medarbejdere. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den lokale erhvervsservice har en særlig forpligtelse i at rekruttere og henvise virksomheder til den specialiseret erhvervsservice, men også at understøtte lokale virksomheder uden umiddelbart vækstpotentiale. Kommunemøde Greater Day Med henblik på at sikre ejerskab og effektive løsninger i fremtiden vægtes lokal involvering og dialog højt, hvorfor der planlægges en Greater Day med kommunerne i begge regioner. Greater Day afholdes i samarbejde med Væksthusene og Copenhagen Capacity, hvor der derved bliver mulighed for at inddrage kommunerne i et samlet drøftelse af perspektiverne for den lokale erhvervsservice i det samlede erhvervsfremmesystem. Kommunerne vil her kunne bidrage til en kvalificering af, hvorledes den lokale erhvervsservice vil kunne fokuseres, men også, hvorledes kommunerne i større grad vil kunne anvende værktøjerne fra Copenhagen Capacity (Greater Copenhagen-brand, Investorportal og One-point Entry) og drøfte forventningerne til væksthusenes rolle i Greater Copenhagen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at afholdelsen af Greater Day vil give en unik mulighed for, at kommunerne kan bidrage konstruktivt til arbejdsgruppens anbefalinger, væksthusenes nye rolle i Greater Copenhagen og effektiviseringen af værktøjerne fra Copenhagen Capacity. Greater Day afholdes december 2015 og KKR Hovedstaden arbejder netop nu på at planlægge og invitere de kommunale repræsentanter for den lokale erhvervsservice. Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Christian Lærke gav status på indsatsen. Kommissoriet bliver revideret for at imødekomme væksthusenes nye roller og for i højere grad at tænke den lokale erhvervsservice i et helhedsperspektiv med det resterende erhvervsfremmesystem. 16

59 rbejdsgruppen planlægger et dagsarrangement Greater Day i Køge, der skal trække kommunerne tættere på indsatsen. Her vil de kommunale aktører bl.a. få mulighed for at give input til og kvalificere arbejdsgruppens anbefalinger. Dagen bliver afholdt i samarbejde med væksthusene og CopCap. Bo Rasmussen mindede afslutningsvis arbejdsgruppen om, at det er vigtigt at orientere regionerne om det arbejde, der pågår. 7. Seminar På udvalgsmødet d. 17. august 2015 blev det besluttet at planlægge et årligt eller halvårligt seminar for udvalget, hvor der fokuseres på temadrøftelser, relevante for udvalgets arbejde. Der var ligeledes enighed om, at der er behov for at sikre rum til mere strategiske drøftelser og drøftelser på tværs af udvalgets ansvarsområder. Sekretariatet har i forlængelse heraf formuleret et forslag til program for et halvdagsseminar. Seminaret planlægges afholdt som et udvidet udvalgsmøde på kursusstedet Højgaard i Bagsværd, Gladsaxe, mandag d. 18. januar, Programmet fremgår nedenfor. 08:00 Velkomst præsentation af dagens program v. formand for embedsmandsudvalget Bo Rasmussen 08:10 Gennemgang af udvalgets arbejde indtil nu: Hvad har vi nået? v. Bo Rasmussen og udvalgets medlemmer 08:40 Udvalgets fremadrettede formål og strategiske fokus v. udvalgets medlemmer 09:15 Pause 09:30 Temadrøftelse 1: Virksomhedernes rammevilkår i Greater Copenhagen nu og i fremtiden Eksternt oplæg v. Dansk Industri el. Dansk Byggeri 11:15 Frokost 11:45 Temadrøftelse 2: Hvordan skabes sammenhæng mellem opgaver og kompetencer? (uddannelsesstrategi, som eksempel) 17

60 12:45 Opsamling Eksternt oplæg v. Mads Espersen, senioranalytiker, Mandag Morgen 13:00 Tak for i dag Det indstilles, at embedsmandsudvalget: Drøfter og leverer input til programoplægget herunder form og indhold. Beslutning: Lasse Bilstrup introducerede programmet. Udvalget gav udtryk for, at det er vigtigt, at man får tid til at fordybe sig, men at man gerne ser større fokus på embedsmandsudvalgets arbejde og fokus bagudrettet som evaluering og fremadrettet som strategiske overvejelser frem for på emner og eksterne oplæg. Især skal der lægges vægt på, hvordan man binder udvalgets tre søjler vækst, uddannelse og beskæftigelse bedre sammen. Der var enighed om, at der er sat gode initiativer i gang, og det er vigtigt at have fokus på hvordan udvalget følger op og bruger dem aktivt. Dagen kan evt. munde ud i en strategiplan evt. med hjælp fra en udefrakommende proceskonsulent. Det blev aftalt, at sekretariatet leverer et nyt seminarprogram. 18

61 Bilag: 5.3. orienteringsbrev fra Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering - Orientering ny rådighedsvejledning Udvalg: rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:30 dgang: Åben Bilagsnr: /15

62 Til jobcentre, kommuner m.v. Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 DK-2300 København S T E star@star.dk Orientering om ny vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp Dato: 17. september 2015 Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering har revideret vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Den nye vejledning nr af 11. september 2015 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp vedlægges og kan endvidere findes på retsinformation.dk (dybt link). Den nye vejledning erstatter vejledning nr. 52 af 27. juni Med den nye vejledning er der foretaget konsekvensændringer som følge af lov nr. 894 af 4. juli 2013 (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) og lov nr. 895 af 4. juli 2013 (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.). Den nye vejledning afspejler dermed de ændringer af reglerne på rådigheds- og sanktionsområdet, som blev foretaget med kontanthjælpsreformen, herunder de nye sanktioner for jobparate og uddannelsesparate ved henholdsvis utilstrækkelig jobsøgning og gentagne tilfælde af ikke at stå til rådighed og kravet om, at kommunen skal have udtømt alle muligheder for personlig kontakt med en aktivitetsparat uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager inden sanktionering. Endvidere er vejledningens afsnit om forvaltningsretlige regler m.v. blevet væsentligt uddybet. I den forbindelse er nkestyrelsens anbefalinger til kommunerne fra praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner (september 2015) ligeledes blevet indarbejdet. Det bemærkes, at vejledningen på nuværende tidspunkt ikke afspejler indførelsen af integrationsydelse, jf. lov nr af 30. august 2015 (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.). Det kan oplyses, at modtagere af integrationsydelse skal stå til rådighed efter de samme principper, som gælder i kontanthjælpssystemet i øvrigt. Kommunen skal således vurdere, om personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, opfylder betingelserne for integrationsydelsen ved at udnytte arbejdsmulighederne og deltage aktivt i aktiviteter efter integrationsloven. For personer, der er omfattet af den ordinære indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

63 skal kommunen ligeledes vurdere, om de udnytter deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Det betyder for så vidt angår jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af integrationsydelse, at disse har pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Endvidere er det en betingelse, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager integrationsydelse som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse. Herudover skal en person, som modtager integrationsydelse som jobparat, hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere har på tilsvarende vis som jobparate modtagere af kontanthjælp og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere pligt til løbende at tjekke jobforslag. Med hensyn til sanktionering gælder de samme regler som i kontanthjælpssystemet i øvrigt. Det indebærer bl.a., at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undlader at tilmelde sig som arbejdssøgende eller lægge cv ind i Jobnet, skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Endvidere nedsættes integrationsydelsen, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde m.v. Herudover ophører integrationsydelsen, hvis en person eller dennes ægtefælle/samlever uden rimelig grund afviser eller har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af integrationsprogrammet i et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af integrationsprogrammet. Tilsvarende gælder sanktionering af integrationsydelsesmodtagere ved udeblivelse m.v. fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal forud for sanktionering af aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering vil ved først givne lejlighed opdatere vejledningen, så den kommer til at afspejle indførelsen af integrationsydelse Evt. spørgsmål til vejledningen kan rettes til nders Elbo aeo@star.dk. Med venlig hilsen nders Elbo Chefkonsulent 2

64 Bilag: 5.4. Information om indfødsretsaftale ad 5. oktober 2015 Udvalg: rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:30 dgang: Åben Bilagsnr: /15

65 Informationsskrivelse Information om indfødsretsaftale af 5. oktober 2015 Til kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Med den nye politiske aftale om indfødsret, der blev indgået den 5. oktober 2015, ændres kravene til blandt andet dokumentation for dansksproglige kompetencer for de udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab. ftalen træder i kraft den 15. oktober 2015, hvilket kan have betydning for de udlændinge, der inden for tilmeldingsfristen den 7. september 2015 har tilmeldt sig Prøve i Dansk 2 ved prøveterminen november-december Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har på den baggrund besluttet, at de udlændinge, der inden for tilmeldingsfristen har tilmeldt sig Prøve i Dansk 2 ved den kommende prøvetermin, og som på grund af de ændrede krav til indfødsret i stedet ønsker at aflægge prøve i Dansk 3 ved vinterprøveterminen 2015, skal have mulighed for dette. Endvidere skal udlændinge, der har bestået Prøve i Dansk 2, og som har ansøgt om indfødsret, have mulighed for at tilmelde sig Prøve i Dansk 3. Tilmeldingsfristen er i begge tilfælde 30. oktober oktober 2015 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Integrationskontoret Slotsholmsgade 10 Post 1216 København K Tel Mail uibm@uibm.dk Web CVR-nr Det henstilles samtidig, at de prøvedeltagere, der har tilmeldt sig Prøve i Dansk 2 som selvstuderende og eventuelt har betalt gebyr, men som alligevel ikke ønsker at aflægge prøve ved prøveterminen novemberdecember 2015, får gebyret tilbagebetalt. Denne informationsskrivelse indeholder dels en generel beskrivelse af den nye aftale om indfødsret, dels retningslinjer for, hvorledes ønsker om tilmelding til Prøve i Dansk 3 ved den kommende prøvetermin skal håndteres. Generelt om indfødsretsaftalen af 5. oktober 2015 Regeringen indgik den 5. oktober 2015 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal lliance om indfødsret. ftalen, der træder i kraft den 15. oktober 2015, fastlægger de fremtidige generelle retningslinjer for udlændinge-, integrations- og boligministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse. Side 1/4

66 nsøgere, der fremover optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal således opfylde de krav, der er beskrevet i de nye retningslinjer. Nogle af de nye krav er: 1. Dokumentation for danskkundskaber nsøgere skal fremover bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3.a. til aftalen. nsøgere, der har været selvforsørgende i 8 ½ år inden for de seneste 9 år, skal dog alene bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3.b. til aftalen. 2. Ny indfødsretsprøve nsøgere skal fremover bestå en ny indfødsretsprøve (Indfødsretsprøven af 2015), der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Kravet om en bestået indfødsretsprøve træder først i kraft primo Det betyder, at den gældende statsborgerskabsprøve afholdes som planlagt den 2. december Lærematerialet Folkestyre og hverdagsliv i Danmark kan derfor fortsat anvendes ved denne prøvetermin. Den første indfødsretsprøve af 2015 forventes at blive afholdt i juni Materiale til brug for forberedelse til prøven forventes at være tilgængelig 3 måneder før prøveafholdelsen i juni Retningslinjer for håndtering af ny tilmelding til Prøve i Dansk 3 ved prøveterminen november-december 2015 De nye krav, der stilles til optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, træder i kraft den 15. oktober Da tilmeldingsfristen til de afsluttende danskprøver var den 7. september 2015, finder Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at der foreligger særlige omstændigheder, hvorfor der ved prøveterminen november-december 2015 i særlige tilfælde dispenseres fra tilmeldingsfristen (jf. bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge, 46, stk. 2.). Konkret skal der dispenseres fra tilmeldingsfristen, når: En prøvedeltager har tilmeldt sig Prøve i Dansk 2 inden tilmeldingsfristens udløb den 7. september 2015 og i stedet ønsker Side 2/4

67 at tilmelde sig Prøve i Dansk 3 ved prøveterminen novemberdecember 2015 Udlændinge, der har bestået Prøve i Dansk 2, og som har ansøgt om indfødsret. Disse prøvedeltagere vil skulle aflægge prøven som selvstuderende. Den generelle dispensation gælder således kun enten de prøvedeltagere, der har tilmeldt sig Prøve i Dansk 2 inden den 7. september 2015, og som ønsker at aflægge Prøve i Dansk 3 ved den kommende prøvetermin, eller udlændinge, der har bestået Prøve i Dansk 2 og ansøgt om indfødsret, og som ønsker at aflægge Prøve i Dansk 3 ved den kommende prøvetermin. nsøgninger fra øvrige prøvedeltagere, der ikke har tilmeldt sig en afsluttende danskprøve inden tilmeldingsfristens udløb, behandles efter de gældende bestemmelser i prøvebekendtgørelsen. For selvstuderende gælder endvidere følgende: Selvstuderende, der har betalt et gebyr for tilmelding til Prøve i Dansk 2, skal ikke opkræves et nyt gebyr ved tilmelding til Prøve i Dansk 3 ved prøveterminen november-december Selvstuderende, der har bestået Prøve i Dansk 2, og som har ansøgt om indfødsret, men som ønsker at aflægge Prøve i Dansk 3 ved prøveterminen november-december 2015, skal ikke opkræves et gebyr. Ved tilmelding til prøven skal disse selvstuderende medbringe dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2 og indgivet ansøgning om indfødsret (for eksempel i form af et brev fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, hvor ministeriet bekræfter ansøgningens modtagelse). Det henstilles, at de prøvedeltagere, der har tilmeldt sig Prøve i Dansk 2 som selvstuderende og eventuelt har betalt gebyr, men som alligevel ikke ønsker at aflægge prøve ved prøveterminen november-december 2015, får gebyret tilbagebetalt. Information til tilmeldte prøvedeltagere i Prøve i Dansk 2: De prøveafholdende udbydere af danskuddannelse skal snarest og i videst muligt omfang informere de prøvedeltagere, der har tilmeldt sig Prøve i Dansk 2 ved prøveterminen novemberdecember 2015, om muligheden for at kunne aflægge Prøve i Dansk 3 ved den kommende prøvetermin i stedet for. Side 3/4

68 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet offentliggør parallelt hermed en meddelelse på ministeriets hjemmeside om muligheden for at gå op til Prøve i Dansk 3 i stedet for Prøve i Dansk 2 ved prøveterminen novemberdecember Tilmeldingsfristen for ovennævnte prøvedeltagere er den 30. oktober Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at rette henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration på: Ingeborg Thaanum Carlsen, itc@star.dk, tlf.: (Statsborgerskabsprøven og indfødsretsprøven) Charlotte Primrose Stegmann, cps@star.dk, tlf.: Gitte Østergaard Nielsen, ginie3@stukuvm.dk, tlf.: Side 4/4

69 Bilag: 5.5. nkestyrelsens statistikker - 1. halvår 2015 Tårnby Kommune Udvalg: rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:30 dgang: Åben Bilagsnr: /15

70 nkestyrelsens statistikker nkestatistik halvår Tårnby Kommune 25. september 2015

71 Klager til nkestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet nkestyrelsen har i halvår modtaget 109 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har nkestyrelsen afgjort 113 sager. Nedenstående tabel viser hvordan nkestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Tårnby Kommune og landet som helhed. Tabel 1: fgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype halvår LB LS PL RSL SDP SL ØVR I alt Tårnby Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning fvisning I alt Omgørelsesprocent Landstotal Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning fvisning I alt Omgørelsesprocent Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i halvår samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: ntallet af tilgående og verserende sager halvår LB LS PL RSL SDP SL ØVR I alt Tårnby Tilgang Verserende Landstotal Tilgang Verserende

72 Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats LS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering nkestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: fvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse, jf. følgende: fvisning/ bortfald: Hjemvist: Ændring: nkestyrelsen behandler ikke sagen. nkestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller nkestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, nkestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at nkestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. nkestyrelsen har ændret kommunens afgørelse. Stadfæstet: nkestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via nkestyrelsens hjemmeside tal fra nkestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Data og kontakt Data er baseret på nkestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til jrm@ast.dk, telefon: eller cqv@ast.dk, telefon:

73 Bilag: 5.6. Talmateriale fra Falck.pdf Udvalg: rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:30 dgang: Åben Bilagsnr: /15

74 Resultatoversigt Uge 44/

75 2 Tårnby Falck Jobservice /S

76 Det samlede antal sager ligger 13 sager over sidste års niveau. Hertil kommer jobafklaringssagerne. 3 Falck Jobservice /S

77 4 Den gennemsnitlige varighed er under sidste års niveau Falck Jobservice /S

78 Den gennemsnitlige varighed af forlængelsessagerne er fortsat over niveauet fra sidste år 5 Falck Jobservice /S

79 ntallet af sager med en varighed på 5-13 uger ligger over niveauet for Falck Jobservice /S

80 ntallet af sager mellem uger er aftaget lidt men ligger stadig på et højere niveau sammenlignet med de sidste 5 år 7 Falck Jobservice /S

81 ntallet af sager mellem uger er aftaget og tæt på sidste års niveau. Hertil kommer jobafklaringsforløbene. 8 Falck Jobservice /S

82 ntallet af sager på vej mod et år (40-52 uger) er steget men er fortsat under sidste års niveau. Hertil kommer jobafklaringssagerne. 9 Falck Jobservice /S

83 10 Der var 78 langvarige sager i uge Falck Jobservice /S

84 ntallet af forlængelser ift. manglende afklaring er stadig højere end tidligere sager har forlængelseskode 11 Falck Jobservice /S

85 12 ndelen af delvise raskmeldinger er aftaget gennem 2015 Falck Jobservice /S

86 13 ndelen af delvise raskmeldinger fordelt på varighed Falck Jobservice /S

87 Udviklingen i antal fuldtidsøkonomipersoner på langvarig forsørgelse Tårnby 64 sager i oktober 14 Falck Jobservice /S

88 15 Dragør Falck Jobservice /S

89 Det samlede antal sager ligger fortsat noget over niveauet i 2013 og Falck Jobservice /S

90 17 ntal sager mellem 5-13 uger er under sidste års niveau Falck Jobservice /S

91 18 Den gennemsnitlige varighed er aftaget lidt igen Falck Jobservice /S

92 ntallet af sager mellem uger er steget lidt og er fortsat på et højt niveau 19 Falck Jobservice /S

93 ntallet af sager mellem uger er fortsat over sidste års niveau 20 Falck Jobservice /S

94 21 Stadigt få sager på vej mod forlængelse (40-52 uger) Falck Jobservice /S

95 ntallet af langvarige sager er aftaget lidt igen der var 16 sager med over 52 ugers varighed i uge Falck Jobservice /S

96 23 ndelen af delvise raskmeldinger er aftaget gennem 2015 Falck Jobservice /S

97 24 ndelen af delvise raskmeldinger fordelt på varighed Falck Jobservice /S

98 Udviklingen i antal fuldtidsøkonomipersoner på langvarig forsørgelse Dragør 15 sager i oktober 25 Falck Jobservice /S

99 Udviklingen i antal sager med mere end 52 ugers varighed, jan til juli2015, Tårnby og Dragør nye klynger 26 Kilde: Jobindsats.dk

100 27 Generelt De langvarige sager er steget i begge kommuner I Tårnby er den gennemsnitlige varighed svagt stigende I Dragør er den gennemsnitlige varighed faldet lidt men er fortsat på et højt niveau I Tårnby er der nu flere uafklarede forlængelser end sidste år I uge er der 78 borgere i Tårnby, som har været syge i mere end et år I uge er der 16 borgere i Dragør, som har været syge i mere end et år Både målt i forhold til udviklingen på landsplan og i sammenlignelige kommuner, synes der at have været sket en meget positiv udvikling i antallet af borgere, som bliver langtidssyge i Tårnby og Dragør. Siden maj 2014 har udviklingen i Tårnby/Dragør været mere markant end i klyngen eller resten af landet. Generelt synes afgangen at være faldet. Det giver sig udslag i mange vandringer og betydelige stigninger i den gennemsnitlige varighed. Der er generelt behov for, at der rettes fokus på de sager, som er forlænget eller på vej hertil for at sikre, at der ikke sker yderligere en stigning i antallet af lange sager. Falck Jobservice /S

101 28 Projektøkonomi Socialfaglig bistand Bente Sprogøe+ Ressource Egne ansatte i Tårnby Sonja Refflect Socialfaglig bistand i alt Kompetenceudvikling Lægefaglig udredning og screeening Køb af aktive tilbud Bistand til ledelse, udvikling og styring ndet Investering ialt Besparelse ift kontrakttal Falck Jobservice /S

102 Bilag: 6.1. Beskæftigelsesplan 2016 Udvalg: rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 24. november Kl. 15:30 dgang: Åben Bilagsnr: /15

103 TÅRNBY KOMMUNE BESKÆFTIGELSESPLN 2016 JOBCENTER TÅRNBY

104 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Rammevilkår for Jobcenter Tårnby Jobcentrets organisatoriske struktur Jobcentrets tilgang til borgerne og virksomheder Effekt og progression rbejdsmarkedssituationen Ledighed Jobparate Kontant- og uddannelseshjælp ktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Sygedagpenge Politiske mål Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Status Strategi Ny visitationsprocedure Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem styrket tværfaglig indsats Strategi Sygedagpenge ktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Resultatkrav Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Tidlig indsats Resultatkrav Ministermål 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Hvordan gik det med målsætningerne i Strategi for Virksomhedsservice i Etablering af Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) Målsætning i 2016 ift. jobparate Lokalmål 1: Borgere skal have mere indflydelse i eget sagsforløb Lokalmål 2: Sygemeldte borgere skal støttes og opmuntres til at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen...27 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

105 1 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring de landspolitiske mål, som er udmeldt af Beskæftigelsesministeren, og de lokalpolitiske mål, som er formuleret i forbindelse med vedtagelse af budgettet for det kommende år. Beskæftigelsesplanen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske tendenser og udfordringer med Jobcentrets mål og strategier for, at flere borgere kommer i job og uddannelse. Tårnby Kommune har et forpligtende samarbejde med Dragør Kommune på beskæftigelsesområdet. Dette betyder, at Jobcenter Tårnby varetager beskæftigelsesindsatsen for ledige og sygemeldte borgere i Dragør Kommune. Mål og strategier i Beskæftigelsesplanen omfatter derfor ledige i begge kommuner, da beskæftigelsesindsatsen for borgere i de to kommuner varetages ens. Det statiske materiale i Beskæftigelsesplanen er angivet for Jobcenter Tårnby samlet og særskilt for Tårnby og Dragør Kommuner, hvor dette er relevant. I Beskæftigelsesplanen indgår beregninger fra rbejdsmarkedskontor Øst, Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering, samt Dreamdata fra Falck Jobservice /S og data fra Jobindsats. Beskæftigelsesplanen 2016 er udarbejdet af ledelsen i Jobcenter Tårnby i samarbejde med koordinatorer og fagspecialister på de forskellige områder. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

106 1.1 Rammevilkår for Jobcenter Tårnby Målet med beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Tårnby er at understøtte borgere i Tårnby og Dragør Kommuner i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet samt at sikre, at virksomheder i begge kommuner får den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for Jobcentrets organisatoriske struktur Tårnby Jobcenter har i 2015 implementeret en teamstruktur, som understøtter de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Jobcentret er organisatorisk opdelt i fire borger- og virksomhedsrettede teams med udgangspunkt i fælles overordnede mål for de borgere, der hører til i de enkelte teams. Jobteam: Det overordnede mål for dette team er at understøtte jobparate ledige over 30 år, som modtager - dagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse. Medarbejderne har primært fokus på arbejdsmarkedet, beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder samt at hjælpe borgerne, så de søger kvalificerede jobåbninger. Jobcenterets Integrationsteam er en del af Jobteamet. Integrationsteamet yder en differentieret indsats overfor borgere, som er omfattet af Integrationsloven, hvis primære mål er at understøtte borgerne i at blive integreret i det danske samfund via beskæftigelse eller uddannelse. Indsatsteam: Det overordnede mål for indsatsteamet er at bringe sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet samt at understøtte afklaringen af aktivitetsparate borgere over 30 år i forhold til arbejdsmarkedet. Medarbejderne har fokus på den tværgående indsats og iværksætte aktiviteter, som skal gøre borgeren i stand til at vende tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære eller støttede vilkår. Ungeteam: Ungeteamet understøtter ledige borgere under 30 år, uden en kompetencegivende uddannelse, i deres valg af uddannelse samt i fastholdelsen af de unge på uddannelsen. Medarbejderne i Ungeteamet har øget fokus på uddannelsesmuligheder og afklaring i forhold til valg af uddannelse gennem et tæt samarbejde med Virksomhedsservice. Virksomhedsservice: Virksomhedsservice varetager beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomheder og medvirker til formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning samt hjælp til arbejdsfastholdelse af virksomhedernes medarbejdere Jobcentrets tilgang til borgerne og virksomheder For at sikre en optimal indsats over for borgerne samt understøtte en sammenhæng i indsatserne er der fokus på samarbejdet på tværs af de fire teams. Medarbejderne har forskellige kompetencer, og disse bringes i spil på tværs af teams og i samarbejde med borgeren. For at sikre et kontinuerligt og effektivt sagsforløb er der etableret samarbejder på tværs af teams for de borgere, som skifter målgruppe og derfor overgår til nyt team. I forhold til de jobparate borgere er der etableret samarbejde mellem Virksomhedsservice og Jobteamet, hvor der afholdes fælles informationsmøder med borgerne. På den måde sikres det, at TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

107 myndighedsopgaven håndteres i kombination med præsentation af konkrete jobåbninger, vejledning om cv, joblog samt opfordring og inspiration til brug af netværk i forhold til jobsøgning. For de unge er der etableret et tæt samarbejde mellem Virksomhedsservice, Ungeteamet og anden aktør for at håndtere afklaringen af de unge. Dette sker eksempelvis via virksomhedspraktikker, som understøtter de unges ønsker til uddannelse. I 2015 har Jobcenter Tårnby indgået samarbejdsaftale med 16 jobcentre i Hovedstadsområdet for at fortsætte det gode tværkommunale samarbejde, som har været under opbygning de senere år. Fokus er på rekruttering af arbejdskraft på de kommende infrastrukturprojekter. Jobcentret arbejder i 2016 videre med at styrke de tværgående samarbejder internt såvel som eksternt Projekt Fælles Mål Der er i 2015 arbejdet målrettet med sagsbehandlernes metodiske tilgang til og arbejde med borgerne. Jobcenteret tror på, at udvikling og motivation skabes ved, at borgerne oplever ejerskab for eget forløb. For at sagsbehandlerne kan støtte borgerne i denne proces, er det nødvendigt, at de opkvalificeres til selv at kunne se værdien i at tage ejerskab og fagligt ansvar for et samlet og sammenhængende forløb for borgeren. På baggrund af bevilling fra Styrelsen for rbejdsmarked og Rekruttering har Jobcentret arbejdet med at opkvalificere sagsbehandlerne til at identificere tværfaglige problemstillinger samt vurdere relevante indsatser tidligere i borgernes forløb. Dette for at sikre, at de tværfaglige indsatser iværksættes med klare mål og delmål og for, at sagsbehandlerne kontinuerligt følger op på disse indsatser og fastholder et udviklingsorienteret perspektiv med bedre progression i forløbene. Fokus i projektet har været på at lære metoder, herunder CT: cceptance and Commitment Therapy, til at håndtere og hjælpe de udsatte aktivitetsparate borgere, som fx er blevet visiteret til ressourceforløb samt borgere med psykiske lidelser. Foruden Jobcentrets medarbejdere har medarbejdere fra Handicap og psykiatricentret deltaget i undervisningen og supervisionsdelen med det formål at skabe et fælles sprog og en fælles tilgang til de borgere, som er tilknyttet flere centre i forvaltningen. Undervisningsforløbet med PPclinic slutter med udgangen af 2015, men arbejdet med at implementere metoder og redskaber fra undervisningen fortsætter i Effekt og progression Med Kontanthjælpsreformen i 2014 og Beskæftigelsesreformen i 2015 har samtalerne i Jobcentret fået en større rolle for jobparate over 30 år. De hyppige samtaler i starten af ledighedsperioden betyder, at medarbejderne har øget fokus på at sætte konkrete mål og følge op på disse i samarbejde med borgeren. Implementeringen af Refusionsreformen pr. 1. januar 2016 medfører skærpet fokus på effekterne af den indsats, der sættes i gang. På sygedagpengeområdet har OPP samarbejdet med Falck Jobservice resulteret i, at der arbejdes systematisk med milepæle og sagsopfølgning hos den TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

108 enkelte sagsbehandler med henblik på opfølgning og sparring. Samarbejdet og udviklingen af metoder i sagsarbejdet har blandt andet betydet, at Jobcentret har reduceret antallet af sygedagpengemodtagere. Der er i 2015 nedsat en arbejdsgruppe i rbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, som kontinuerligt vil følge effekten af de indsatser, som sættes i gang for alle målgrupper samt have fokus på evaluering og læring af opnåede resultater. rbejdsgruppen fortsætter sit arbejde i 2016, hvor sygedagpengeområdet inddrages, da det treårige OPP samarbejde med Falck Jobservice ophører i marts TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

109 2 rbejdsmarkedssituationen I forbindelse med planlægningen af beskæftigelsesindsatsen for Jobcenter Tårnby er det vigtigt at kigge nærmere på tendens og udvikling på arbejdsmarkedet, idet dette er faktorer, som kan have indflydelse på borgernes afgang og vilkår i forhold til at blive selvforsørgende. Tendenser på arbejdsmarkedet bruges også af Jobcentret i forbindelse med råd og vejledning til borgerne. På baggrund af blandt andet prognoser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet har rbejdsmarkedskontor Øst udarbejdet en fremskrivning af udviklingen i ledighed, beskæftigelse samt arbejdsstyrke samt befolkning i og udenfor arbejdsstyrken. På det grundlag har Jobcentret mulighed for at påpege eventuelle udfordringer inden for forskellige målgrupper i det kommende år. Ifølge ovennævnte fremskrivning falder bruttoledigheden i hovedstadsregionen med 11 % i perioden ultimo 2014 til ultimo I Tårnby Kommune har rbejdsmarkedskontor Øst fremskrevet et fald i bruttoledigheden på 9 %, og i Dragør er der et forventet fald i bruttoledigheden på 5 % i samme periode 1. Nøgletal for arbejdsmarkedet udgivet af RR Hovedstaden viser, at der har været en svag stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden de senere år. I perioden maj 2014 til maj 2015 har der således været en samlet stigning på 1,3 % i lønmodtagerbeskæftigelsen. Det er især indenfor brancherne bygge- og anlæg og erhvervsservice 2. Til sammenligning er den samlede stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen for Tårnby og Dragør på 2,3 %. 2.1 Ledighed Indførelsen af Refusionsreformen pr. 1. januar 2016 understøtter Jobcentrets strategi om en tidlig indsats for de unge under 30 år, som enten skal have hjælp til uddannelsesafklaring eller vendes i døren. Ligeledes understøttes Jobcentrets fokus på nyledige jobparate, som skal støttes i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Figur 1 viser varigheden på forsørgelse for alle målgrupper i Jobcenter Tårnby. Figur 1 Kilde: Styrelsen for rbejdsmarked og rekruttering uge 38, Som det fremgår af figur 1 har en stor del af borgerne i Jobcenter Tårnby ledighed over 52 uger. De største ledighedsgrupper er kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge målt på antallet af borgere (til- og afgang) samt antallet af fuldtidspersoner. Disse ledighedsgrupper vil få et særligt fokus i 2016, da hovedparten af budget 2016 er bundet op på udbetalingen af ydelser til disse målgrupper og derved har størst budgetmæssig konsekvens. I tabel 1 ses fordelingen af ydelserne i henholdsvis 2013 og 2014 fordelt på antal personer og fuldtidspersoner. 1 Jf. Bilag 1 (Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen) 2 Jf. bilag 2 (Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere) TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

110 Tabel 1: Oversigt over alle ydelser under ét Tårnby/Dragør Kilde: Jobindsats.dk ntal personer ntal fuldtidspersoner dagpenge Særlig uddannelsesydelse rbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb.... Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Jobparate For de jobparate ledige har der fra 2013 til 2014 samlet set været et fald i antallet af fuldtidspersoner, som modtager -dagpenge. Den gennemsnitlige varighed på ydelsen var 18,1 uge i Den gennemsnitlige varighed for de jobparate skal nedbringes i 2016, hvorfor der i strategierne vil være stor fokus på indsatsen for netop denne målgruppe. I 2016 skal den gennemsnitlige varighed være 12,1. Med fokus på nedbringelse af varigheden er der en forventning om, at Jobcentret i 2016 tilsvarende reducerer antallet af fuldtidspersoner. Tabel 2: Den gennemsnitlige varighed i hhv. Tårnby og Dragør i 2014: Tårnby Dragør Jobcentret i alt dagpenge 18,1 uger 18,0 uger 18,1 uger 2.2 kontanthjælp 31,8 uger 33,1 uger 32,1 uger Tabel 3:Oversigt over jobparate Tårnby/Dragør Tårnby Dragør dagpenge Jobparate kontanthjælp (509)* 355 (440)* 206 (69)* 49 Samlet antal * For jobparate kontanthjælpsmodtagere har Jobcentret ingen data for 2013, da ungegruppen var indeholdt i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, og derfor er differencen mellem 2013 og 2014 ikke retvisende. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

111 2.1.2 Kontant- og uddannelseshjælp Som det fremgår af tabel 3 har der i 2014 samlet set været en stigning i antallet af ledige kontantog uddannelseshjælpsmodtagere i perioden 2013 til 2014 svarende til 4,9 %. I Tårnby har der været en tilgang i antallet af ledige svarende til 6,1 %, og i Dragør svarer tilgangen til 3,9 %. Tendenserne viser dog et fald i antallet af ledige i Til sammenligning har der i Dragørs klynge været en stigning fra 4133 i 2013 til 4323 i 2014 svarende til 4,5 %. I Tårnbys klynge har der været også været en stigning på 0,55 % i samme periode svarende til bruttoledige fuldtidspersoner i 2013 og bruttoledige fuldtidspersoner i Tabel 4: Oversigt over kontant- og uddannelseshjælp Tårnby/Dragør Tårnby Dragør Uddannelsesparate Åbenlyst udd.parate ktivitetsparate u. 30 år Jobparate ktivitetsparate o. 30 år I alt bruttoledige Kilde: Jobindsats.dk den = Uddannelseshjælp trådte først i kraft pr. 1. januar Derfor indgår data for denne målgruppe under Jobparat og aktivitetsparat over 30 år i ktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Hovedparten (74 %) af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har en ledighedsanciennitet på over 52 uger. Som det fremgår af figur 2, har der i perioden januar 2013 til december 2014 været en stigning i antallet af langvarige sager. Faldet omkring december 2013 til januar 2014 skyldes implementering af uddannelsesydelse for unge under 30 år, hvilket har betydet, at disse ikke længere er en del af statistikken. Figur 2: Kilde: Jobindsats.dk den Tabellen viser yderligere en tendens til, at antallet af de langvarige sager i 2015 stagnerer. I 2016 skal der derfor arbejdes med indsatsen overfor de langvarigt ledige samtidig med, at indsatsen overfor de aktivitetsparate med kort varighed fastholdes. Indsatsen overfor de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med indsatsen overfor ressourceforløbsmodtagere, indstilling til førtidspension, fleksjobberettigelse og systematisk brug af mentor. 3 Jf. bilag 3 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

112 2.1.4 Sygedagpenge OPP samarbejdet med Falck Jobservice med opstart i oktober 2012, har betydet, at den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge har været faldende over de seneste år. Faldet i den gennemsnitlige varighed siden 2012 fremgår af figur 3. Den 1. juli 2014 trådte den sidste del af Sygedagpengereformen i kraft. Med denne del blev jobafklaringsforløb indført, hvilket har betydning for antallet af længerevarende sygedagpengesager. Figur 3 Kilde: Falck Jobservice pr. oktober 2015, DREM I 2016 vil der fortsat være fokus på både indsatsen for sygedagpengemodtagere for at fastholde niveauet fra 2014 og 2015 og indsatsen for borgere i jobafklaringsforløb. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

113 3 Politiske mål De beskæftigelsespolitiske mål 2016 blev udmeldt i maj 2015 af den tidligere Beskæftigelsesminister. Ministermålene for 2016 er en videreførelse af målene for Det er fra Beskæftigelsesministeriets side vurderet, at det fortsat er nødvendigt med fokus på at styrke indsatsen på de fire områder. Målene støtter implementeringen af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Ud over ministermålene indeholder Beskæftigelsesplanen to lokalpolitiske mål, som blev tiltrådt af rbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med vedtagelsen af budget Nedenfor er de beskæftigelsespolitiske mål opstillet sammen med Jobcenter Tårnbys to lokalpolitiske mål, som til sammen udgør beskæftigelsesplanen 2016, og som vil blive uddybet i de efterfølgende afsnit. Ministermål: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem styrket tværfaglig indsats 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Lokalpolitiske mål: 1. Borgere skal have mere indflydelse i eget sagsforløb 2. Sygemeldte borgere skal støttes og opmuntres til at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

114 4 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkommende unge indvandrere og flygtninge under 30 år skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsespålæg. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. I 2016 er der fortsat fokus på, at flere unge skal starte og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Baggrunden for ministermålet er, at der stadig er mange unge, der ikke gennemfører en uddannelse, og som derfor er på offentlig forsørgelse. Årsagerne hertil er mange og kan skyldes dårlige uddannelsesforudsætninger fra grundskolen, manglende motivation til videreuddannelse eller sociale og psykiske problemstillinger etc. Det er altafgørende, at flere unge starter uddannelse. Uddannelseshjælp er en midlertidig foranstaltning og må aldrig blive et livsvilkår. Det er igennem årene blevet sværere for ufaglærte/uuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og de ufaglærte eller uuddannede er samtidig stadigt sværere at fastholde på arbejdsmarkedet. f den grund er det væsentligt, at unge får en uddannelse, og at alle under 30 år får et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer i forhold til at få unge i gang med en uddannelse, men det skaber ikke nødvendigvis motivation hos den unge til at gennemføre uddannelsen. De unge skal motiveres til at tage en uddannelse, som kan give dem de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der kan være med til at øge jobmulighederne på arbejdsmarkedet. For at kvalificere den unges uddannelsesvalg har Jobcenter Tårnby samarbejdet med anden aktør og Virksomhedsservice i 2014 og Fokus har været på at vejlede de unge omkring realistiske uddannelsesvalg, sikre at den unge tilmeldes en uddannelse og understøtte, at den unge påbegynder uddannelsen. Statistisk set falder mange unge fra i uddannelsens første år, og Jobcenter Tårnby har haft et større frafald end sammenlignelige kommuner. Derfor har der været afsat ressourcer blandt ungekonsulenterne til at varetage opfølgning inden for det første år af uddannelsesperioden. Dette sker primært ved telefonisk kontakt. Opfølgningen har haft til formål at støtte op om og fastholde de unge i de valgte uddannelsesforløb. 4.1 Status I 2014 har Jobcenter Tårnby i alt 317 unge fuldtidspersoner på uddannelseshjælp, dvs. unge uden en kompetencegivende uddannelse. Grundet Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1.januar 2014, er der sket en ændring af målgrupperne, hvorfor det ikke er muligt at foretage en sammenligning af udviklingen i forhold til I figur 4 ses antallet af fuldtidspersoner i 2014 samt tendensen i Målet for 2016 er, at antallet af fuldtidspersoner nedbringes til 256 4, hvilket strategien skal understøtte. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

115 Figur 4: Kilde: Jobindsats 4.2 Strategi Nye tiltag med ny organisering og ændret metodetilgang har vist et fald i antallet af unge under 30 år på uddannelseshjælp. I Beskæftigelsesplanen for 2015 forventede Jobcentret, at der ultimo 2015 ville være registreret maksimalt 275 helårspersoner på uddannelseshjælp. Dette mål blev indfriet allerede i juli 2015, og antallet har derefter været faldende jf. ovenstående tabel. Årsagen til dette fald skal blandt andet findes blandt indkøb af tilbud og brugen af konsulenter fra Virksomhedsservice. Der har i forhold til de unge været arbejdet med en metode, hvor anden aktør og Jobcentret har haft et mere direkte samarbejde om de unge end der har været forsøgt tidligere. Samtidig har der været øget fokus på personaleressourcer, hvilket nu viser sin tydelige effekt. Flere unge kommer i uddannelse og fastholdes på uddannelsen. Jobcenter Tårnbys udvikling ligger fint i tråd med den gode udvikling på landsplan. Det overordnede fokus vil i 2016 fortsat være at få unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i uddannelse. Formålet med Jobcenter Tårnbys indsats overfor målgruppen er at sikre, at de unge, som påbegynder en uddannelse også gennemfører den. For at sikre, at de unge gennemfører en uddannelse, skal der fortsat arbejdes med en langsigtet plan for de unge inden de starter på uddannelse. Forløbet inden opstart på en uddannelse har vist sig at være særligt vigtigt for at kunne hjælpe med afklaring og for at kunne understøtte den unge i deres valg af uddannelse. Den langsigtede plan skal være gennemgående i de unges kontaktforløb og indsats i jobcentret Ny visitationsprocedure Fra den 1. oktober 2015 har Jobcenter Tårnby iværksat en ny visitationsprocedure for alle uddannelseshjælpsansøgere. lle nye ansøgere om uddannelseshjælp deltager på et ugentligt informationsmøde, hvor de får lagt en personlig plan, så der sikres en hurtigst mulig vej til selvforsørgelse. Unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, bliver ved informationsmødet henvist til en FVU-screening. Disse screeninger danner grundlag for, at alle unge opnår læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Såfremt FVU-screeningen viser behov for opkvalificerende undervisning, henvises den unge til et koncentreret FVU-forløb. Som udgangspunkt visiteres alle unge som uddannelsesparate ved informationsmødet, med mindre der foreligger lægelige oplysninger, der tydeligt indikerer, at personen skal visiteres som aktivitetsparat. Lovgivningen lægger op til, at Jobcentret inden for de første tre måneder af den unges ledighedsperiode har mulighed for at vurdere, hvorvidt den unge vil kunne opstarte en uddannelse inden for et år. Jobcenter Tårnby arbejder ud fra, at den tværfaglige og helhedsorienterede indsats for de unge uddannelsesparate vil kunne nedbryde de barrierer, der står i vejen for en 4 Jf. bilag 4 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

116 kompetencegivende uddannelse. f den grund vil der blive kategoriseret væsentligt færre aktivitetsparate. Det forventes derfor, at antallet af aktivitetsparate i 2016 vil være stærkt faldende. Åbenlyst uddannelsesparate: Ved informationsmødet bliver der iværksat en straksaktivering for de åbenlyst uddannelsesparate, og de får præciseret vigtigheden af at have oprettet et CV på Jobnet, og at de skal være aktivt jobsøgende frem til uddannelsesstart. De unge uddannelseshjælpsmodtagere, som allerede har en grunduddannelse, skal have hjælp til at finde en elevplads. Virksomhedsservice har i deres opsøgende arbejde fokus på at skabe elevpladser på virksomheder, så de unge opnår fodfæste på arbejdsmarkedet gennem en erhvervsuddannelse. Uddannelsesparate: De unge, som vurderes at kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår inden for et år efter første henvendelse i Jobcentret, får hjælp til at overkomme de barrierer, som måtte være en hindring for at tage en uddannelse på ordinære vilkår. Disse unge henvises ved informationsmødet til anden aktør, der i samarbejde med den unge arbejder med uddannelsesafklaringsforløb, virksomhedspraktik og løntilskud. ktivitetsparate: De unge aktivitetsparate, som ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at kunne starte på en uddannelse, får tildelt en koordinerende sagsbehandler. Der samarbejdes i høj grad med Handicap og Psykiatricentret i Kommunen i forhold til denne målgruppe. Det tværfaglige samarbejde sker i form af misbrugsbehandling og særlige tilbud for de psykisk skrøbelige. Der anvendes i høj grad mentorer til de aktivitetsparate unge. Mentorerne hjælper de unge med at overkomme deres udfordringer, så der på sigt kan arbejdes hen imod uddannelse. Resultatkrav for 2016: 1. Resultatkrav: Jobcenter Tårnby skal nedbringe antallet af uddannelseshjælpsmodtagere til 256 fuldtidspersoner jf. budget Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

117 Fokus i indsatsen er afklaring og nedbrydelse af barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og understøtte borgerne med kompenserende ordninger. I 2016 skal Jobcenter Tårnby prioritere en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som skal hjælpe de borgere, som har brug for en tværfaglig indsats blandt andet pga. psykiske lidelser, som afholder dem fra uddannelse eller beskæftigelse. Målet er, at flere kan deltage i virksomhedsforløb, praktikker etc., som på sigt kan være med til at styrke muligheden for ordinær beskæftigelse. Det tværfaglige samarbejde med Handicap og Psykiatricentret, blandt andet gennem rehabiliteringsteamet og Projekt Fælles Mål, skal opretholdes og videreudvikles. rbejdsgangene i forhold til rehabiliteringsteamet og diverse repræsentanter på rehabiliteringsmøderne er i 2015 blevet evalueret. Det har betydet, at Sundhedscenteret fra og med foråret 2015 har en repræsentant, som deltager på møderne. Der har været fokus på at effektivisere både i forbindelse med det administrative arbejde og med udnyttelse af lægefaglig sparring. 5.1 Strategi Der skal arbejdes målrettet mod at flere i denne målgruppe vil kunne deltage i virksomhedsrettede aktiviteter, da mulighederne for at disse borgere får et ordinært arbejde er størst ved denne form for aktivitet. Samtidigt skal der for både sygedagpengemodtagere og for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret. I figur 5 ses Jobcenter Tårnbys resultater i 2013 og 2014 på dette område. Figur 5: ndel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. Kilde: Jobindsats d Der ses en stigning i den virksomhedsrettede aktivitet, hvilket skal fastholdes i Strategien for at fastholde disse resultater i 2016 er beskrevet under ministermål Sygedagpenge Jobcentrets sygedagpengestrategi bygger på erfaringerne fra OPP-samarbejdet. Dette betyder en tidlig indsats, tæt opfølgning i form af hyppige samtaler og faglige milepæle i alle sager. Sagsbehandlerne arbejder med konkrete mål for tilbagevenden til arbejdsmarkedet i hver enkelt sag. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

118 Indsatsen handler om at stoppe for tilgangen af nysygemeldte fra beskæftigelse, da mulighederne for fastholdelse på arbejdspladsen skal afklares tidligt i forløbet. Fast Track-ordningen videreføres og styrkes i form af øget information til virksomhederne. Den tidlige indsats iværksættes af fastholdelseskonsulenten, som sammen med den sygemeldte aftaler kontakt til arbejdsgiver med det formål at udarbejde en fælles plan for hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdspladsen. Sagsbehandler i sygedagpengeteamet viderefører den aftalte beskæftigelsesrettede plan sammen med den sygemeldte ktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere For alle voksne aktivitetsparate udarbejdes en kvalificeret Min plan for tilbagevenden til selvforsørgelse eller beskæftigelse på særlige vilkår. Jobcentret vil fra januar 2016 sikre en mere fokuseret indsats overfor de aktivitetsparate over 30 år. Den samlede målgruppe Lab 2.3 deles op i henholdsvis de borgere, som forventes at have en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet og i de borgere, som på tiden vurderes til at skulle have en mere tværgående indsats. Samtidig vil de eksisterende tilbud til målgruppen blive revurderet, og der vil blive oprettet en tilbudsvifte, som er særskilt målrettet de to områder. Metodisk arbejdes der løbende på via gruppemøder, kurser og det løbende ledelsestilsyn at sikre, at fokus konstant holdes på progression i den enkelte sag. Dette på det lange sigte, som er en arbejdsmarkedstilknytning, men i lige så høj grad på delmål fra samtale til samtale. Det er målsætningen, at alle i den førstnævnte målgruppe, enten straks eller efter en målrettet indsats med fokus på de barrierer, som borgeren måtte have, skal sikres og forpligtes til en relevant virksomhedsrettet aktivering. 5.2 Resultatkrav Resultatkrav for 2016: 1. Resultatkrav: ntallet af delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere skal udgøre mere end 15 % af de sygemeldte jf. bilag Resultatkrav: For alle voksne aktivitetsparate udarbejdes en kvalificeret Min plan for tilbagevenden til selvforsørgelse eller beskæftigelse på særlige vilkår. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

119 6 Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcenter Tårnby fortsætter den hidtidige strategi for nedbringelse af langtidsledigheden. Beskæftigelsesreformens primære formål er at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan hjælpe den enkelte til varig ordinær beskæftigelse. Dette forudsætter en styrket indsats for målrettet opkvalificering og uddannelse af de ledige, så de får de nødvendige kompetencer. 6.1 Tidlig indsats Der prioriteres følgende indsatser for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere: 1. Effektive motiverende samtaler med jobrettet fokus, hvor den ledige får opgaver, hvor der følges op via Min Plan på Jobnet.dk. 2. Virksomhedsrettede indsatser der virker. 3. Uddannelsesplaner der iværksættes hurtigst muligt. 4. Hurtige indstillinger til rådighedsvurderinger/sanktioner. I 2016 sammenlægges medarbejderne i Jobteam, så der arbejdes med begge ydelser Lab 2.1 og Lab 2.2. Målet er at levere en styrket indsats. Beskæftigelsesreformen medfører krav om øget samtalefrekvens for alle -dagpengemodtagere de første 6 måneder. Der er krav om samtale hver måned, krav om progression i samtalerne, konkrete mål for den ledige og opgaver efter hver samtale, som den ledige er ansvarlig for at følge op på. Planen er at implementere Håndbog i jobrettede samtaler for at sikre jobrettet fokus i alle samtaler, og samtidig sikre at konsulenterne mestrer den motiverende samtaleteknik. Ligeledes er der krav om, at de skal have bred viden om arbejdsmarkedet, herunder hvilke områder der er jobmuligheder inden for. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere er der fortsat krav om visitationssamtale inden for 1 uge fra første henvendelse, derefter yderligere 2 samtaler inden for de første 3 måneder. Derefter er der krav om 4 samtaler inden for de følgende 12 måneder. I forhold til aktivering af de jobparate, er der for dagpengemodtagere ikke længere krav om gentaget aktivering jf. Beskæftigelsesreformen. Der er krav om aktivering for de under 30 og over 50-årige inden for 3 måneder, og de årige inden for 6 måneder. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

120 For kontanthjælpsmodtagere er der krav om aktivering inden for 3 måneder, herunder mulighed for nytteindsats. Der er ingen tvivl om, at de nye reformer medfører vægt på samtalerne som den primære indsats i de lediges kontaktforløb. Derfor er det af stor vigtighed, at der prioriteres opkvalificering af jobkonsulenterne, så de bliver i stand til at levere det ønskede. Der er med Beskæftigelsesreformen indført flere uddannelsespuljer til opkvalificering af de ledige, og derfor har Jobcentret valgt at gøre en af jobkonsulenterne til uddannelsesansvarlig. lle konsulenterne kan vejlede, men der er en konsulent som er specialist. Der er stor fokus på uddannelse til de ledige, primært de ufaglærte, som er stærkt repræsenteret i Tårnby Kommune. Der samarbejdes især med 3F, Krifa, FO og HK om disse grupper. Samarbejde med a-kasserne Med Beskæftigelsesreformen er kravet om fællessamtaler med a-kasserne trådt i kraft. Dette medfører øgede krav til logistisk planlægning, da Jobcentret har mange a-kasser, der skal holdes samtaler med. De største a-kasser er 3F, HK, FO, Krifa. Der er ca. 25 a-kasser, som Jobcentret skal samarbejde med, og der er indgået individuelle kontrakter og aftaler med dem alle. Der er krav om fællessamtale efter 5-6 måneders ledighed og igen efter 16 måneders ledighed, hvor den intensive indsats træder i kraft. Pr. 1. juli 2016 træder kravet om fællessamtaler med a- kasse og jobcenter inden for 5-6 uger af ledighedsforløbet i kraft. Fællessamtalerne stiller nye krav til jobkonsulenterne, da de skal være fagligt stærke, være klar til at samarbejde med mange forskellige mennesker om den ledige, hvor de før har været den primære myndighedsperson. Her er der nu flere myndighedspersoner i et forløb, og der skal være fælles fokus, hvis samtalerne skal bringe den ledige i varig ordinær beskæftigelse hurtigst muligt. -kasserne styrer fortsat rådighedsvurderingen for dagpengemodtagerne, men med reformen har jobcentrene fået mulighed for at iværksætte rådighedsafklarende tilbud, hvis der vurderes at være behov for dette. Jobcentret varetager rådighedsvurderingen af kontanthjælpsmodtagerne som hidtil. Opgaven er samlet hos en medarbejder, som systematisk sørger for partshøringer, indstilling til sanktioner og kontakt til ydelse for at sikre, at alle nødvendige sanktioner iværksættes. Personlig jobformidling Jobcenter Tårnby har i 2015 indgået aftale med anden aktør omkring personlig jobformidling til - dagpengemodtagere. -dagpengemodtagere har jf. Beskæftigelsesreformen ret til en personlig jobformidler ved 16 måneders ledighed. fholdelse af ugentlige informationsmøder Hidtil har der været afholdt cv-kursus, hvor den ledige blev undervist i cv og jobsøgning inden formidling af virksomhedsaktivitet. Ved årsskiftet 2015 blev cv-kurset ændret til ugentlige informationsmøder med fokus på etablering af virksomhedsrettede tilbud. Her visiteres alle i målgruppen, som står over for at skulle i aktivering. De aktiveres inden for 1-2 uger. Der er tæt opfølgning og klare beskæftigelsesmål for de ledige. Den ledige kan hele tiden følge sit beskæftigelsesmål i Min plan på Jobnet.dk. Der er ingen tvivl om, at det tætte samarbejde om den ledige, jobkonsulent og virksomhedskonsulent imellem er essentielt for, at Jobcentret kan nå målet om nedbringelse af den samlede varighed. Der er behov for flere tilgange til forløbene og en fælles målsætning for den ledige. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

121 6.2 Resultatkrav Resultatkrav for 2016: 1. Resultatkrav: -dagpenge Lab 2.1: Den gennemsnitlige varighed skal nedbringes med 7 uger svarende til en gennemsnitlig varighed på 12,1 uger. 2. Resultatkrav: Kontanthjælp Lab 2.2: Den gennemsnitlige varighed skal nedbringes med 4,8 uger svarende til en gennemsnitlig varighed på 27,1 uger. 3. Resultatkrav: ntallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger skal begrænses til 400 personer i 2016 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

122 7 Ministermål 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at finde arbejde målrette med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Med Beskæftigelsesreformen bliver der lagt vægt på reel virksomhedsservice og fokus på samarbejde med virksomhederne. En af jobcentrenes kerneydelser er nu formidling af arbejdskraft til virksomhederne var året, hvor etablering og udvikling af kontakt- og samarbejdsrelationer mellem Jobcentret og virksomhederne for alvor kom i fokus. Beskæftigelsesreformen betød igangsætning af et paradigmeskift i måden Jobcentret kommunikerede og servicerede på samt måden, der skulle ydes virksomhedsservice på. Der var tale om en overgang fra formidling til rekruttering, og dette skift var dagsordensættende for arbejdet i Virksomhedsservice i Hvordan gik det med målsætningerne i 2015 En af målsætningerne i 2015 var at tilbyde mentorkurser til virksomhederne, og over halvdelen af vores virksomhedscentre deltog i 2015 i en ekstra opkvalificering på mentorområdet. Resultatet har været, at mentorerne har været godt klædt på til opgaven og har oplevet en større fortrolighed med opgaven. Konsulenterne har deltaget i undervisningen sammen med virksomhederne, og det har medført et bedre og styrket samarbejde. Fællesforståelsen er blevet styrket til gavn for alle parter, og Virksomhedsservice har modtaget positiv respons fra virksomhedskontakterne. En anden målsætning var at uddanne jobkonsulenter i salg, markedsføring og kundeservice. Virksomhedsservice har i 2015 arbejdet med opkvalificering af alle medarbejderne således, at Jobcentret kan være klar til at håndtere den nye serviceopgave. Virksomhedsservice indgik et samarbejde med 18 andre kommuner ift. køb af uddannelse for at løfte det faglige niveau for virksomhedskonsulenterne. lle konsulenter har i 2015 fået nye jobprofiler med nye virksomhedsrettede krav, og deres titler er ændret fra Jobkonsulenter til Virksomhedskonsulenter. Udover opkvalificeringen har der været ledelsesmæssig understøtning og fokus på at skabe rum for formidling og tid til overvågning af arbejdsmarkedet. Der er derved skabt et rum, så Virksomhedsservice kan servicere og matche de ledige ift. de aktuelle arbejdskraftbehov. Et tredje mål var at skabe nye og bedre rammer for virksomhedsbesøg. Ændring af rammerne for virksomhedsbesøg i 2015 viste sig dog at være mere vanskeligt end først antaget. Det har været vanskeligt at få plads i hverdagen til at komme ud på servicebesøg i og med, at produktionen i afdelingen har været stødt stigende over året. Der er brugt mere tid på formidlingen end tidligere, TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

123 og der har været fokus på at finde og etablere gode og kvalificerede tilbud til tiden. De ledige bliver hjulpet bedst muligt tilbage på arbejdsmarkedet - men ikke nødvendigvis hurtigst muligt. Fokus er på placering og hjælp til at skabe gode langsigtede løsninger, så der skabes fodfæste for den enkelte ledige. Virksomhedsservice vil forsat i 2016 arbejde med dette mål. Et fjerde mål var, at Virksomhedsservice ville sikre høj kvalitet i forhold til matchning mellem job og ledig. Det har betydet, at ambitionerne er blevet skærpet og metoderne ændret. Virksomhedsservice tror på, at det gode match skabes ved et øget kendskab til de ledige, så der formidles efter faktisk kendskab til kompetencer og ikke kun på ren CV matchning. Konsekvensen af dette er, at alle jobparate ledige fra sommeren 2015 indkaldes til fælles informationsmøder i Jobbutikken, hvor både jobkonsulenter fra Jobcentret og virksomhedskonsulenter fra Virksomhedsservice deltager. Metoden blev oprindeligt udviklet til - dagpengemodtagerne, men bruges nu også til kontanthjælpsmodtagerne, så Jobcentret ikke længere skelner mellem målgrupper, men har fokus på, om de ledige er jobparate eller ej. 7.2 Strategi for Virksomhedsservice i 2016 Indsatsen for bedre matchning mellem ledige og virksomheder skal styrkes. Målet er præciseret med henblik på at sikre fokus på selve det gode match mellem virksomheder og ledige. Det fremgår desuden af målet, at der skal arbejdes på at sikre et godt samarbejde mellem Jobcentret og virksomhederne, da dette er afgørende for fastholdelse af personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Jobcenter Tårnbys strategi på virksomhedsserviceområdet vil derfor have fokus på at styrke samarbejdet med virksomhederne. Jobcenter Tårnby vil levere en proaktiv og systematisk virksomhedsservice for at understøtte virksomhedernes rekrutteringsbehov. Kompetencebehovet hos virksomhederne vil blive understøttet med rådgivning og hjælp i forhold til opkvalificering og uddannelse. Strategien skal sikre en behovsafdækning i forhold til arbejdskraftbehovet, så Jobcentret kan formidle den type arbejdskraft, der aktuelt er behov for. Der vil blive arbejdet målrettet på at afhjælpe flaskehalsproblemer både lokalt og regionalt. Virksomhedsservice vil i 2016 understøtte en omlægning af virksomhedscentrene, så flere udsatte arbejdsløse kan tilbydes en virksomhedsrettet indsats. Der vil ske en strategisk kobling mellem virksomhedskontakt på arbejdspladser med sygemeldte og vores opsøgende kontakt generelt. Der er fokus på fastholdelse og opsøgende kontakt for at imødekomme ministermålet. Virksomhedsservice tror på, at den gode virksomhedsservice tager afsæt i en forståelsesramme, hvor virksomhederne betragtes som kunder, der skal aftage services og produkter fra Virksomhedsservice. Servicestrategien og serviceniveauet skal være så tydelig og veldefineret, at alle virksomheder tilbydes den samme kerne af services. Jobcentret skal være i stand til at levere og afstemme den aftalte service. Virksomhedsservice vil i 2016 arbejde med at udvikle 2 forskellige serviceprodukter. En grundservice og en udvidet service, og dette skal i 2016 synliggøres for vores samarbejdspartnere. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

124 En af de store udfordringer på arbejdsmarkedet er paradoks og flaskehalsproblemer. Virksomhedsservice vil i 2016 arbejde særligt med fokus på de områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er på disse områder behov for opsøgende virksomhedsservice, der understøtter rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af ledige og ansatte. 7.3 Etablering af Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) Jobcenter Tårnby har i samarbejde med 15 andre jobcentre i Hovedstadsområdet etableret Hovedstadens Rekrutteringsservice. Formålet er at opsøge virksomhederne på de store bygge- og anlægsprojekter og bistå dem i deres rekruttering af ledig arbejdskraft til projekterne. Målet er, at den ledige arbejdskraft rekrutteres på tværs af de 16 deltagende jobcentre. Det er strategisk vigtigt, at virksomhederne kan få den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for, og at de ledige i Tårnby og Dragør Kommuner får del i de mange jobmuligheder ifm. projekterne. Hovedstadens Rekrutteringsservice forventes at være med til at styrke de lediges jobmuligheder gennem den synergieffekt det store samarbejde medfører. I 2016 vil det tværkommunale samarbejde være i fokus. Opfyldelse af de fælles HRS mål er en kerneopgave for Virksomhedsservice i Visionen for HRS er at sikre, at virksomheder med opgaver på de store bygge- og anlægsarbejder i Hovedstaden kan få den fornødne arbejdskraft, og at ledig dansk arbejdskraft får del i jobåbninger. Desuden skal HRS medvirke til, at ledige bliver opkvalificeret til job på de store projekter. Virksomhedsservice er en aktiv part i dette samarbejde. HRS har et overordnet mål om at fremskaffe 500 jobordrer inden for bygge- og anlægsbranchen inden udgangen af 2018, og der vil blive arbejdet aktivt med at finde ledige, der kan matche dette behov. Succesen for HRS måles ud fra udviklingen i følgende parametre: Hjemtagelse af 500 jobordrer i HRS i perioden 01. august 2015 til 31.december 2018 fordelt på delmålene: 2015: 26 jobordrer 2016: 158 jobordrer 2017: 158 jobordrer 2018: 158 jobordrer Virksomhedsservice vil i 2016 forsætte det tætte samarbejde med jobkonsulenterne, der arbejder med de ledige, som ikke har udfordringer ud over ledighed. Virksomhedsservice vil forsætte med at afholde fælles informationsmøder for at møde og hjælpe de ledige, så deres kompetencer kan komme bedst muligt i spil for de virksomheder, der efterspørger ny arbejdskraft. Fællesmøderne vil være i fokus i 2016 og tidligere problemer med at beskrive tilbud og bestilling er løst ved det tættere samarbejde mellem job- og virksomhedskonsulenter. Virksomhedsservice vil være virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner. Der vil fortsat være fokus på, at Virksomhedsservice i dialogen med virksomhederne leverer en professionel service. Virksomhedsservice vil fortsat være fokuseret på at agere professionelt som samarbejdspartner for erhvervslivet samt være en serviceorganisation, der lytter og handler ud fra de behov og udfordringer virksomhederne tilkendegiver. For at skabe incitament for virksomhedskonsulenterne til at øge antallet af virksomhedskontakter, vil der fra ledelsens side være særligt fokus på opnåelse af fælles mål samt målstyring i forhold til brancherelevante besøg. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

125 7.4 Målsætning i 2016 i forhold til jobparate Målsætningen er, at 40 % af de ledige er i beskæftigelse (selvforsørgelse) senest en måned efter afslutning af forløbet i Virksomhedsservice. Siden 2011 har en vigtig del af strategien for Virksomhedsservice været bygget op omkring Virksomhedscentre. ntallet af virksomhedscentre har været stadigt stigende igennem årene, og på nuværende tidspunkt har Virksomhedsservice samarbejdsaftaler med 19 virksomheder, som samlet stiller omkring 129 aktiveringspladser til rådighed. Virksomhedscentrene dækker en bred vifte af brancher inden for f.eks. omsorgs-, butiks- og håndværksfag. Et virksomhedscenter er en samarbejdsaftale mellem Jobcenter Tårnby og en privat eller offentlig virksomhed. Målet med aftalen er at få udsatte ledige med manglende arbejdsmarkedserfaring, sprogproblematikker eller psykiske barrierer tættere på arbejdsmarkedet. Tankegangen bag virksomhedscentrene er, at de ledige har lettere ved at få arbejde, hvis de får erfaring fra en arbejdsplads og samtidig får indsigt i det kollegiale fællesskab på arbejdspladsen. Såfremt de ledige har brug for andre tiltag, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, f.eks. sprogundervisning, kan de deltage i disse aktiviteter sideløbende med praktikken på virksomhedscentret. Som en del af samarbejdsaftalen stiller virksomheden et bestemt antal pladser til rådighed for Jobcenter Tårnby. Samtidig udpeger virksomheden én eller flere mentorer, der hjælper og støtter de ledige i praktikken. For at ruste mentorerne bedst muligt, bliver de tilbudt et mentorkursus. Jobcenter Tårnby formidler kontakten mellem de ledige, der har udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet og virksomhedscentrene via en hurtig og målrettet formidling. Virksomhedscentrene er et unikt eksempel på, hvordan stabile personrelationer er med til at udvikle og kvalificere det professionelle arbejde mellem virksomheder og Jobcentret. Det er centralt for virksomhederne, at samarbejdet kører smidigt. Der er derfor tilknyttet faste kontaktpersoner til virksomhedscentrene. I 2016 vil der være større fokus på at afholde afsluttende møder på virksomheden, når praktikforløbet ophører. Det skal sikre, at der kommer et større fokus på, hvilke områder der fortsat skal arbejdes på i forhold til, at den ledige kan få en solid forankring på arbejdsmarkedet. Desuden skal der i højere grad sættes fokus på inden for hvilke områder, den ledige vil have størst mulighed for fremtidig ansættelse. Mødet afholdes mellem repræsentanter fra virksomheden (f.eks. mentor), den ledige og virksomhedskonsulenten (kontaktperson). Der vil i 2016 blive igangsat en proces, hvor jobkonsulenterne i højere grad bliver en del af samarbejdet med virksomhedscentrene. Derved sikres, at såvel sagsbehandler som virksomhedskonsulent er enige om progressionsmålet for den ledige og arbejder ud fra én fælles målsætning. Samtidig vil der blive arbejdet hen imod en model for en fælles vurderingsnøgle, der i fællesskab skal udarbejdes efter et endt forløb på et virksomhedscenter. Det forventes ikke, at metoden vil være fuldt implementeret i 2016, men at processen vil være skudt godt i gang. Det sidste mål for Virksomhedsservice i 2016 er at lave en kobling mellem det almindelige opsøgende arbejde og TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

126 opfølgning og fastholdelse på sygedagpengeområdet. De indledende servicebesøg vil derfor koordineres efter, hvor der er anmodet om sygedagpenge. Mål for 2016: 1. Mål: 40 % af de ledige er en måned efter afslutning i Virksomhedsservice i selvforsørgelse. 2. Mål: Der skal i 2016 udvikles to forskellige serviceprodukter en grundservice og en udvidet service. TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

127 8 Lokalmål 1: Borgere skal have mere indflydelse i eget sagsforløb Medejerskab og indflydelse på eget sagsforløb er fortsat et centralt tema i beskæftigelsesindsatsen. Medejerskab indebærer, at borgeren er engageret i indsatsen og tager ansvar for sin egen situation, hvilket kræver, at sagsbehandleren går fra at arbejde for borgeren til at arbejde med borgeren. I forbindelse med Beskæftigelsesreformen bliver det pr. 4. april 2016 lovpligtigt for - dagpengemodtagere selv at booke deres kontaktforløb via systemet Planner. Jobcentret vil i 2016 åbne op for selvbook for andre målgrupper: Lab 2.2, Lab 2.5 og Lab 2.12, således at borgerne kan få hjælp, når de har brug for det. Selvbook fritager ikke borgeren fra deltagelse i samtaler i Jobcentret, men giver borgeren mulighed for selv at bestemme frekvens og tidspunkt for jobsamtalerne. For den sygemeldte borger giver det mulighed for at booke en samtaletid i det tidsrum på dagen, hvor vedkommende er mest frisk. De jobparate (Lab 2.1 og 2.2) og borgere, som modtager uddannelseshjælp har mulighed for selv at tilrettelægge samtalefrekvensen eventuelt i samarbejde med jobkonsulenterne i Jobteamet. For de borgere, hvor selvbook er en mulighed og ikke et lovkrav, vil Jobcentret sikre, at der indkaldes til samtale, således at ret og pligt overholdes. Der er en forventning om, at en stor del af borgerne vil benytte muligheden for selv at booke en tid til samtale i Jobcentret. Derfor er der opstillet følgende mål for de forskellige målgrupper. Resultatkrav 2016: Målgruppe ndel af samtaler, som bookes af borger Lab 2.1: -dagpengemodtagere 100 % Lab 2.2: Jobparate kontanthjælpsmodtagere 50 % Lab 2.5: Sygedagpengemodtagere 50 % Lab 2.12: Uddannelseshjælpsmodtagere (uddannelsesparate) 50 % TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

128 9 Lokalmål 2: Sygemeldte borgere skal støttes og opmuntres til at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen Jobcenter Tårnby vil støtte borgerne i at få eller bevare deres fodfæste på arbejdsmarkedet. De sygemeldte borgere, som vurderes at have behov herfor, skal tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med deres behandling eller genoptræning og så længe, de er uarbejdsdygtige. Tidlig indsats For at bevare det relativt lave og stabile niveau i antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, vil der i 2016 blive iværksat en særlig indsats. Bedre screening af sagerne, råd og vejledning fra første sygedag registreret i Jobcentret samt tilbud om ergoterapeutisk vurdering, skal sikre, at tilgangen til de længerevarende sager fastholdes på et relativt lavt niveau. Desuden vil sygedagpengeområdet øge samarbejdet med Virksomhedsservice således, at virksomhedskonsulenternes opsøgende besøg hos virksomhederne vil være delvist styret af, hvor de nysygemeldte har deres arbejdsplads. På den måde kan indsatsen omkring fastholdelse på arbejdspladsen starte allerede fra uge mod hidtidige uge. Resultatet heraf vil være dobbelt. Jobcenter Tårnby udviser interesse overfor støtte til virksomheden omkring fastholdelse af en langtidssygemeldt medarbejder samtidig med, at besøget vil have en kontaktskabende effekt for fremtidigt samarbejde virksomhed og Jobcenter imellem. Fast Track I løbet af primo 2016 udarbejdes materiale til virksomheder samt til Tårnby Kommunes hjemmeside omkring virksomhedsrettede indsatser samt Fast Track 5. Resultatmål for 2016: 1. Mål: Bevare et stabilt niveau i antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger i forhold til 2015 niveau. 2. Mål: Udbrede kendskabet til og brugen af Fast Track 5 Bilag 6 TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

129 Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Udviklingen i fuldtidsbeskæftigelsen Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Klyngesammenligning Bilag 4 Beregning af uddannelseshjælpsmodtagere i 2016 Bilag 5 Bilag 6 Sygedagpenge, delvist raskmeldinger Fast Track TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan

130 Bilag 1: Udviklingen i fuldtidsbeskæftigelsen Bilag 2: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere TÅRNBY KOMMUNE - Forslag til Risikostyringsplan