Materialet retter sig mod 4. til 8. klasse. Dansk bearbejdelse: Anne Værnholt Olesen, Skoleservice, Tycho Brahe Planetarium

Transkript

1 Dette skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner er en bearbejdelse af et amerikansk skolemateriale til filmen. Det oprindelige materiale kan findes som pfd-fil på adressen: Materialet retter sig mod 4. til 8. klasse. Dansk bearbejdelse: Anne Værnholt Olesen, Skoleservice, Tycho Brahe Planetarium Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 1

2 Dybhavs-Dykkeri Baggrund: Ligesom de fleste andre marine pattedyr, er delfiner specielt tilpassede til livet i vandet. De har egenskaber som gør, at de kan dykke langt ned under vandet, og blive under vandet i lang tid. Øresvinet, eller flipper -delfinen, kan være under vandet i op til 8 minutter, og de kan dykke ned til 500 meter under havets overflade. Når vi ser på delfiner, kan vi tydeligt se ydre kendetegn på, at dette er et pattedyr der lever under vand. Finner og en meget strømlinet kropsfacon ja, og manglen på ben selvfølgeligt får os straks til at sige, at her har vi med et dyr, der lever under vand, at gøre. Der er også andre forskelle på et menneskes krop og en delfins krop der gør, at delfiner er meget bedre egnede til livet under vand. Forskelle som man ikke lige kan se ved kun at studere en delfins ydre. For at overleve under vandet, må en delfins krop være i stand til at spare på ilten, så der bliver nok til de lange dyk. En ting som sætter delfiner i stand til at spare ganske meget på ilten under dykning, er en proces som man kalder bradycaria. Bradycaria gør hjerterytmen langsommere. Når hjertet banker langsommere bruger kroppen mindre ilt. Når bradycaria er i gang, bliver blodet også ledt derhen hvor der er mest brug for det, nemlig til hjerte, lunger og hjerne. Når en delfin dykker i lang tid, bliver blodet altså ledt til hjerte, lunger og hjerne og væk fra musklerne. Nu kunne man undre sig over, om det også er smart. For musklerne skal jo også bruge ilt, hvis delfinen skal svømme. Her får delfinen hjælp fra endnu en tilpasning til det miljø den lever i. Delfinens krop anvender et stof der hedder myoglobin. Ligesom hæmoglobin er myoglobin et stof, som gør, at kroppen kan have et lager af ilt i musklerne. Men myoglobin kan lagre op til fire gange så meget ilt som hæmoglobin. Myoglobin kaldes også nogen gange for muskel-hæmoglobin. Delfiners muskler er udviklet til at have meget høje koncentrationer af myoglobin i stedet for hæmoglobin, hvilket gør dem i stand til at udnytte ilten fra hvert åndedrag til fulde og dermed til at dykke længe og dybt. Hvis delfinerne ikke havde de store mængder af myoglobin i blodet, ville de dels være nødt til at trække vejret oftere, og dels være nødt til at hvile sig mellem hvert dyk. Sammenlignet med delfiner har mennesker ret lavt indhold af myoglobin i musklerne. Det betyder, at vi bliver trætte af at dykke under vandet i bare et enkelt minut. Vi skal også bruge lidt tid på at genoplade vores muskler med ilt. Når vi holder vejret under vandet sker der også det, at vores puls i modsætning til delfiners bliver hurtigere. Hvordan man tager puls: Et menneskes puls er det antal slag hjertet slår på et minut. Når man skal måle et andet menneskes puls kan det gøres på to måder: 1: man tager med et par fingre fat på indersi- Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 2

3 den af håndleddet, og presser fast. Så kan man føle pulsårens dunken under huden. (se illustrationen) 2: Man tager igen et par fingre og forsøger at finde hjerte-arterien på halsen. Den ligger på siden af halsen, lige under kæben. I begge tilfælde tæller man antal hjerteslag i et minut. Hvis man ikke har så meget tid, eller hvis man vil måle en høj puls inden den falder, kan man tælle i kortere tid, og så gange med et tal for at få antallet af hjerteslag på et minut. F.eks. kan man tælle antal hjerteslag i 15 sekunder og så gange med 4 for at få pulsen. Bemærk at man aldrig må bruge sin egen tommelfinger til at tage en anden persons puls. Man risikerer, at føle sin egen og ikke den andens puls. Aktiviter: Formålet med aktiviteterne er at udføre nogle eksperimenter, som illustrerer nogle indre forskelle mellem mennesker og delfiner. Klassen deles op i grupper med ca. 5 personer i hver gruppe. Hver gruppe skal have et resultatark og mindst et stopur. Skriv navnet på alle gruppens medlemmer i resultatarket Tag pulsen på alle gruppens medlemmer (tæl hjerteslag i et helt minut), og skriv dem ind i resultatarket. Pulsen skal tages efter et stykke tid hvor I har siddet stille. Man kalder den hvilepulsen. Nu skal gruppemedlemmerne efter tur holde vejret i 15 sekunder. Lige efter man har holdt vejret, skal pulsen tages. Her skal man kun tælle pulsslag i 15 sekunder, og så gange med fire, for at få pulsen lige efter at man har holdt vejret. Nu skal alle gruppens medlemmer udføre en lille øvelse. Det tager lidt tid, så man skal gå sammen to og to og derefter skrive resultaterne ind i resultatskemaet for alle gruppens medlemmer. Man skal skiftevis knytte den ene hånd sammen og strække fingrene. Det skal helst gå lidt hurtige så man skal blive ved så længe som man kan! Til sidst får man noget ondt i underarmen. Hold hastigheden oppe, man må ikke sætte farten ned. Prøv at blive ved så længe I kan holde ud. (det er nok omkring et minut) Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 3

4 Lige når det ikke længere er muligt at knytte og strække hånden skal pulsen tages. Igen skal I kun tælle pulsslag i 15 sekunder og så gange med 4 for at få pulsen. Diskussion: Hvordan går det med pulsen når man har holdt vejret? Hvordan går det med pulsen efter man har udført øvelsen med hånden? Er der nogen sammenhæng mellem ens hvilepuls og hvor lang tid man kan udføre øvelsen med hånden? På hvilken måde er delfiners krop bedre indrettet til denne slags øvelser? RESULTATARK RK NAVN HVILEPULS PULS EFTER AT HAVE HOLDT VEJRET PULS EFTER ØVELSEN MED HÅNDEN Prøv røv det... Prøv at kradse på din finger på de to måder, man kan se på de to tegninger. Er der forskel på hvordan det lyder? Hvorfor? Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 4

5 Hvad er det der larmer? Baggrund: Når man står på land, er man fristet til at opfatte verdenen under vand som helt lydløs. Det er også den opfattelse man har, når man på en blæsende sommerdag eller i en overfyldt svømmehal dykker ned under vandet. Faktisk er det sådan, at lyd rejser meget længere under vand. Delfiners kliklyde kan høres over meget længere afstande end selv det kraftigste råb et menneske kan udsende. I denne øvelse skal man undersøge, hvordan lyden udbreder sig i forskellige materialer. Materialer: Hver gruppe på ca. fire personer skal have følgende materialer: Faktaboks: Vand er et godt materiale til at transportere lyd. Vand bevæger sig 4,5 gange hurtigere gennem vand end gennem luft. 1) Et vandtæt ur som tikker(!). Evt. kan man anvende et tikkende ur som ikke er vandtæt, eller et æggeur og lægge det i en tæt lukket plastpost, hvor så meget luft som muligt er fjernet, så det ikke flyder. 2) En træpind på ca. 80 cm s længde. Enten en liste eller en rundstok. 3) En metalstang på ca. samme længde som træstangen (findes i mange fysiksamlinger) 4) Et stort syltetøjsglas med vand Der skal være relativt stille i det lokale man laver forsøget i! Lydhastighed i luft Lydhastighed i vand (4,5 gange højere end i luft) Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 5

6 Baggrund: Lyd er bevægelse af luftens molekyler. Enhver lydkilde udgøres af bevægelse eller vibration. Når en ting vibrerer eller flytter sig hurtigt, flytter den luften, og det opfattes som lyd af det menneskelige øre. Når en ting bevæger sig hurtigt, eller vibrerer, udsender den derfor lyd. For eksempel udsender en elastik en lav brummende lyd hvis man har strakt det, og anslår elastikken. Lyd bevæger sig som en bølge. Bølgelængden bestemmer den tone man hører. Korte bølgelængder giver en høj lyd, og længere bølgelængder giver en lavere lyd. Lyd og lydbølger kan bevæge sig gennem luft, faste stoffer og væsker, men stoffer der indeholder luftbobler dæmper ofte lyden. Æggebakker på væggen i et lydstudie, tæpper og tunge gardiner er eksempler på ting, der dæmper lyd. For at et menneske kan høre lyd, skal vibrationerne nå øret. Det menneskelige øre har receptorer, der er specialiserede til at registrere luftvibrationer, altså lyd. Når lydreceptorerne registrerer en trykbølge i luften, sender de et signal til hjernen, som registrerer en lyd. Øvelsen Klassen opdeles i små grupper. Alle elever i hver gruppe skal udføre alle forsøg. Hold det tikkende ur på en arms afstand. Find ud af hvor tæt uret skal på øret, før man kan høre det tikke. I hvilken afstand kan man høre urets tikken? Lad en person holde træpinden mod bagsiden af uret. De andre i gruppen skal nu holde træpinden op til øret (den må ikke stikkes ind i øret) og sammenligne lyden med den lyd man hørte uden træpinden. Man kan lade træpinden røre huden lige udenfor øret. Find ud af, om man kan høre, at lyden bevæger sig bedre eller dårligere gennem træpinden i forhold til gennem luften. Husk at alle skal have lov til at lytte efter. Er der bedre eller dårligere lydtransport gennem træstang i forhold til gennem luft? Gentag dette, men nu med en metalstang i stedet for en træstang. Er lydtransporten bedre eller dårligere gennem metalstangen? Hvis man bruger et vandtæt ur, skal det nu puttes i et syltetøjsglas fyldt med vand. Ellers skal uret lige kommes i en vandtæt plastpose, før det puttes ned i vandet. Kan man høre urets tikken når det ligger nede i Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 6

7 glasset med vand? metalpinden. Gik det som I forventede? Prøv derefter at lade øret røre ved syltetøjsglasset. Kan man høre lyden af uret nu? Hvis ja, hvorfor mon? Prøv nu at holde syltetøjsglasset på god afstand, men hold træpinden tæt op ad syltetøjsglasset, og se om man nu kan høre urets tikken. Sammenlign med de lyde man har kunnet høre i det forrige eksperimenter. Gæt på hvad resultatet vil blive, hvis I gentager forsøget, bare med metalstangen i stedet for træpinden. Gentag forsøget med Tror I man kan lave det samme med f.eks. en snor eller en plastikpind? Prøv evt. med en snor og en plastikpind, eller andre materialer. Hvad fortæller det om de forskellige materialers evne til at bære lydbølger? Til il lærer eren en Lyd bæres bedst af metalstangen, men også godt af træpinden. Snoren vi ikke hjælpe det mindste, da den indeholder meget luft og derfor bærer lyden dårligt. Metalstangen bærer lyden bedst, da metal er det tætteste materiale (størst massefylde). Vand er også en god bærer af lydbølger, og derfor kan man høre urets tikken når man holder øret hen til syltetøjsglasset. Lydstyrken afhænger noget af hvor god kontakt der er mellem pinden og glasset. Man kan evt. lade eleverne eksperimentere med at stikke hhv. træpind og metalstang ned i glasset. Her kan de undersøge, om lyden bliver højere når man holder pinden tæt på uret, i forhold til hvis man bare holder den i vandoverfladen. Måske kan de konkludere, at vand også bære lyden godt. Delfiner kan høre lyd både under og over vandet, men de hører bedst under vand. På grund af, at vand bærer lydbølger meget godt, kan lyde høres langt omkring under vand. Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 7

8 Lyt og lær I denne øvelse skal eleverne lytte til lyde fra forskellige delfiner og forskellige hvaler. Vi kommer med en liste over forskellige netsteder, hvor man kan lytte til lyde fra delfiner, hvaler, sæler og mange andre dyr. Det er en god ide at prøve de forskellige internetsteder efter. Lydfilerne har forskelligt format, nogle er.wav,.aiff og andre er mp3- filer. Måske er der ikke installeret programmer på skolens computere, som kan afspille disse formater. Hvis det kun er en enkelt type lydfil, der ikke kan læses af skolens computere, kan man nok bare tage de andre websites - ellers er det en mulighed at overtale skolens datavejleder til at installere software til afspilning af de pågældende lydfiler. For de fleste vil det nok være helt problemfrit bare at klikke på lydene - og så høre dem. Desuden har netadresser det med ikke at være konstante, så det er altid en god ide at se efter om linkene stadig eksisterer. Der skal generelt være skruet ret højt op for højtalere eller lydstyrken til hovedtelefoner. De fleste af lydende er meget svage. Delfinlyde (men også nogle hvaler og masser af andre dyr) kan findes på disse websites soundslibrary1.htm Bottlenose dolphin betyder øresvin, eller flipper-delfin. Dolphin clicks er kliklydene fra delfiner. Man skal trykke på knappen med listen for at høre lydene. Harbor seal er en sæl, og harbor seal pup er en sælunge. Man kan prøve mange af de andre. Man kan komme til at høre lydende fra alle de dyr der er nævnt, men man kan kun se billeder og læse (på engelsk) om de dyr, hvis navn er skrevet med blåt (som der er link fra). Fem forskellige delfinlyde neptune.atlantis-intl.com/dolphins Klik på mikrofonen udfor Sounds. På den side man kommer videre til, skal man ned i bunden, hvor man kan vælge ca. 9 forskellige lyde. Der er forskellige delfiner (dolphin) og forskellige hvaler (whale). Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 8

9 Hvallyde kan findes på disse websites: asa.aip.org/sound.html (husk at det skal være et stort W ) klik på sounds - skru ned for lydstyrken, da disse lyde er noget højere end de forrige - og prøv de ca. fire links der er. For at høre andre dyrelyde - og besøge en dansk hjemmeside: prøv Klik på zoo sjov. v. Her kan man bl.a. gætte en lyd - og gætte flere e andre e ting! Når eleverne er blevet fortrolige med hvordan man kommer til at lytte til de forskellige lyde, skal de lytte lidt mere systematisk. For hver lyd de lytter til, skal de svare på forsellige spørgsmål. Man kan bruge svararket: SVARA RARK RK Lyden er fra dette dyr Hvor mange forskellige slags lyde kan I høre i optagelsen? Hvordan er stemningen i lydene? Minder lydende om andre lyde? Hvis ja, hvilke lyde minder de om? Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 9

10 Det kommer an på øjnene Iris Pupil Øjenlåg Iris Pupil Denne øvelse består af to ret adskilte dele. Først kommer et teoretisk afsnit, som gennemgår hvordan dels det menneskelige øje og dels delfiners øjne fungerer. Herefter følger en praktisk øvelse, der skal give eleverne en fornemmelse for, hvordan deres egne øjne fungerer. Et øje er ikke bare et øje Delfiner lever helt omgivet af vand men trækker vejret i luft. Vi lever helt omgivet af luft. Alligevel er der mange ligheder mellem den måde, vore øjne fungerer på. Øjnene laver signaler, som sendes til hjernen, der omdanner dem til et synsindtryk. Der er også mange andre ligheder mellem opbygningen af delfinøjne og menneskeøjne. Se på de to figurer på næste side, og se efter forskelle og ligheder mellem delfinøjne og menneskeøjne. Menneskeøjne er opbygget, så vi ser bedst, når vi er i luft. Hvis du har prøvet at åbne øjnene under vandet, vil du have fundet ud af, at alting ser meget uklart ud også selvom vandet er helt klart. Delfinøjne er opbygget, så de kan se klart både under vandet og over vandet. Menneskeøjne Øjet er omgivet af en hinde, som kaldes sclera. Den er for det meste hvid, den er ret sej og beskytter det indre af øjet. Den del af sclera der ligger lige ud for midten af øjet er klar og buler lidt udad. Den del kalder man for hornhinden. Under hornhinden ligger iris Faktaboks Nogle arter af floddelfiner er helt blinde. De mangler ganske enkelt dele af øjnene som gør, at de slet ikke kan se. Grunden er, at de lever i vande, der er så mudrede, at synet slet ikke ville hjælpe dem. De orienterer sig i stedet for ved hjælp af ekkoer fra kliklyde. Man kalder det ekkolokation. og pupillen. Iris er den farvede krans der hvor man kan se hvilken farve øjne man har. Pupillen er det sted, hvor lys slipper ind i øjet, så vi faktisk kan se noget. Iris kan trække sig sammen eller udvide sig. På den måde regulerer øjet den mængde lys, der kommer ind i øjet. Lige bagved iris og pupillen ligger linsen. Hvis lyset bare gik direkte ind i øjet, ville vi ikke se et klart billede, men et meget udtværet billede. Heldigvis får lysstrålerne ændret retning, så der bliver dannet et billede inde i øjet. Lysstrålerne får ændret retning, fordi øjet næsten kun er lavet af vand. Lys ændrer retning, når det bevæger sig fra luft til vand. Det er ikke altid nok til, at der bliver lavet et helt skarpt billede inde i øjet specielt ikke hvis vi skal se ting, der er meget tæt på øjnene. Her kommer linsen til hjælp. Ved hjælp af muskler i øjet kan vi ændre formen af linsen, og på den måde sørge for, at vi ser helt skarpt både på lang af- Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 10

11 Iris Nethinde Pupil Linse Nethinde stand og tæt på. Hvis man skal se noget tæt på, skal linsen lige ændre form det tager et lille stykke tid. Hele den midterste del af øjet er udfyldt af glaslegemet. Glaslegemet er egentligt en stor, fast geleklump. Den tjener bare til at holde øjet udspilet, og den skal helst være så gennemsigtig som muligt. Nogen gang er der alligevel uklarheder i glaslegemet. Man kan se dem hvis man kigger på en helt ensfarvet, lys flade, f.eks. en hvis væg. De ligner små gråligt pletter som langsomt flyder rundt på væggen. Man kalder dem flydere eller myg. På bagvæggen af øjet ligger nethinden. Det er her de lysfølsomme celler sidder. Vi har to Delfinøje Hornhinde Pupil Iris Øjenlåg Optisk nerve slags lysfølsomme celler. Den ene slags kalder man tappe. Tappene bruger man til at skelne mellem forskellige farver. Vi har tre typer tappe. Rød-følsomme tappe, grønfølsomme tappe og blå-følsomme tappe. Hvis man er farveblind, er det fordi den ene slags tappe ikke virker helt som de skal. Den anden slags lysfølsomme celler kaldes stave. De kan ikke se forskel på farver, men er meget gode til at registrere forskel i lysstyrke. Det er dem, vi mest bruger til at se med om natten og når vi er i mørke rum. Fordi de ikke kan bruges til at skelne farver, ser alting lidt gråt ud i svagt lys. Det er derfor man siger i mørket er alle katte grå. Alle de lysfølsomme celler er for- Linse Glaslegeme Menneskeøje Nethinde Optisk nerve og den blinde plet Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 11

12 bundet til hjernen med små nervefibre. Alle nervefibrene samlet i et bundt, og ledes til hjernen gennem den optiske nerve. Det sted på nethinden hvor den optiske nerve forlader øjet, er der ingen lysfølsomme celler. Derfor kan man ikke se med den plet. Man kalder det den blinde plet. Da vi har to øjne mærker vi det slet ikke. Delfinøjne Delfinøjne ligner på mange måder menneskeøjne, men der er nogle vigtige forskelle. Linsen i delfinøjne er meget større og kraftigere end i menneskeøjne. Det er for at delfinerne også kan se klart under vand. Når de ser under vand, får lyset ikke ændret retning på vej ind i øjet. Derfor skal linsen gøre meget mere, for at danne et klart billede. Delfinøjne har ikke én nethinde, men to nethinder. Derfor kan de lave afstandsbedømmelse over vandet også selvom deres øjne sidder på hver sin side af hovedet og ikke i samme retning som vores gør. Man ved ikke om det gør, at delfinder også kan bedømme afstande under vand. Men det gør de under alle omstændigheder på en helt anden måde, nemlig ved at lytte sig frem til afstande (se næste øvelse). Vand opsuger (absorberer) en hel del lys, så der er faktisk ret mørkt under vandet. Det betyder, at delfiner har brug for øjne, der er meget gode til at se i mørke. De har samme lille trick som mange kattedyr har. De har simpelthen indbygget et lille spejl bagest i øjet. Det spejler lyset tilbage, så nethinden har to chancer for at se lyset. Katte har også et spejl bagest i øjet for at kunne se godt i mørke. Det er derfor man kan se katteøjne lyse op i mørket, hvis de bliver ramt af en lysstråle. Praktisk øvelse: Fokusering Hold en finger op ca. 10 cm. fra ansigtet. Fokuser på fingerer, så du kan se alle de små hudfolder. Fokuser derefter på en væg eller noget andet der er nogle meter eller længere væk. Skift frem og tilbage et par gange. Ca. hvor lang tid tager det, inden øjnene har skiftet fra at se fingeren tydeligt, til de ser væggen tydeligt? Luk nu det ene øje og gentag øvelsen. Hvor lang tid tager det nu for det ene øje at skifte mellem at se fingeren tydeligt og at se væggen tydeligt? Hvad kan grunden være til, at der er forskel i den tid det tager? Afstandsbedømmelse Fokuser øjnene på en lille ting, der er mindst to meter væk. Luk det ene øje. Stræk armen ud, og hold tommelfingeren, så den dækker for den lille ting. Hold tommelfingeren stille, og blink mellem at have højre og venstre øje åbent. Dækker tommelfingeren hele tiden over den lille ting? Hvis ikke, hvorfor mon ikke? Fænomenet kaldes parallakse, og man bruger det også til at måle afstanden til de stjerner, der ikke ligger så langt fra jorden. De ser ud til at rokke lidt frem og tilbage på himlen, alt efter om man ser på dem om vin- Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 12

13 teren eller om sommeren. Når Jorden drejer om Solen, skifter det sted vi ser på stjernerne fra. Det svarer til, at vi lukker enten det ene øje eller det andet øje. Prøv røv uden afstandsbedømmelse Lav en klap til at sætte fast på det ene øje. Det kan man f.eks. gøre med noget sort pap og noget plaster, eller man kan lave en rigtig sørøver-klap med noget elastik og noget sort pap. Når det ene øje er dækket, prøv da at kaste med en bold eller noget andet. Er det nemmere eller sværere at gribe bolden når man har øjeklappen på? Hvorfor mon? øje på nogle af de muskler, der styrer øjets bevægelse. Man kan også se de blodåret, der holder øjet forsynet med ilt og energi. Nu skal du undersøge pupillen. Se grundigt på pupillen (det sorte midt i øjet) se specielt efter størrelsen. Gør nu lokalet så mørkt som muligt. Vent et par minutter, og se nu på størrelsen af pupillen. Tænd så lyset, træk gardinerne fra dvs. gør lokalet så lyst som muligt. Hvad sker der med pupillens størrelse? Luk øjnene i to minutter. Åben dem, og se med det samme i spejlet for at undersøge, hvad der sker med pupillens størrelse. Undersøg øjnene Prøv ganske forsigtigt, specielt hvis du bruger kontaktlinser at undersøg dit øje ved at røre ved det. Luk øjet, og føl efter hvordan kraniet er rundt om øjet. Hold øjet lukket, og sæt fingeren uden på øjenlåget. Hvis du føler forsigtigt efter, kan du mærke formen af glaslegemet. Hvis du holder fingeren stille, og bevæger øjet, kan du mærke formen af hornhinden inde bagved øjenlåget. Tag et spejl og studér dit øje. Hold evt. øjet åbent ved at holde en finger på øjenlåget og en under øjet. Måske kan du ude i kanten få Hvilken forskel er der på pupillens størrelse når der er helt lyst, og når det er mørkt? Hvorfor er det mon sådan? Find den blinde plet Man kan finde sin blinde plet ved et lille eksperiment. Luk det højre øje. Se på tegningen af øjet. Før papiret langsomt frem og tilbage. På et tidspunkt vil den sorte plet pludseligt forsvinde. Det er, fordi du har forsøgt at se på den med den blinde plet. n N Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 13

14 Ekkolokalisering Denne øvelse består af to adskilte dele. Først kommer et teoretisk afsnit om ekkolokalisering, og derefter et oplæg til en leg, som kan give en fornemmelse af, hvordan delfiner egentligt bruger ekkolokalisering til at finde vej med, og til at fange byttedyr med. Ekkolokalisering Delfiner udsender lyde med en meget høj frekvens; man kalder dem ultralyde, fordi lydene er for høje til at det menneskelige øre kan høre dem. Ultralyde giver delfiner et lydbillede af deres omgivelser. Dette kaldes ekkolokalisering, og det er en højt udviklet specialevne, som man finder hos delfiner og hos flagermus. Delfiner bruger ekkolokalisering til at bestemme størrelse, form, hastighed, retning og indre struktur af objek- ter i vandet. Når de bruger ekkolokalisering, laver delfiner ultralydsklik fra deres næsekanaler, som udsendes fra den afrundede del af hovedet. Dette område af hovedet indeholder melonen, som er et væskeholdigt organ, der fokuserer lyden til lydstråler. Væsken i melonen har samme tæthed som havvand. Lyden bevæger sig gennem væsker med samme tæthed, uden af blive dæmpet. Derfor giver melonen et klarere lydsignal til delfinen. Et ultralydsklik bevæger sig gennem vand, rammer en ting, bliver spejlet tilbage, og kommer som et ekko tilbage til delfinen. Når ekkoet kommer tilbage til delfinen, bruger den sin underkæbe som modtager for lyden. Underkæben har et hulrum, der er fyldt med væske, hvor ekkoerne bliver opsamlet, og sendt videre til øret og derefter til hjernen, Næsekanal Blæsehul Lyd udsendes herfra Luftblærer Kranium Udsendt lyd Melonen Indre øre Ekkoer der kommer tilbage til delfinen Lyd-vindue, hvor lyden bliver sendt videre til øret. Tunge Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 14

15 som registrerer lyden. Delfiner kan skelne meget fine detaljer på meget lang afstand. F.eks. er det muligt at skelne en ting på størrelse med en ært på op til 200 meters afstand. Det kan vi mennesker ikke engang klare med vores øjne! Det er også muligt for dem at finde ud af, om en hundelfin er gravid, bare ved at bruge ekkolokalisering. Lydleg Ideen er, at eleverne skal få en fornemmelse for hvor svært det er for os mennesker at få et overblik over omgivelserne ved hjælp af lyd. Man skal skiftes til at være den og egentligt er det en slags avanceret fangeleg. Den der er den, får bind for øjnene, mens alle andre ikke har bind for øjnene. Ingen må løbe!! Den der er den skal anvende ekkolokalisering til at fange de andre med. Når den der er den laver en kliklyd, skal alle de andre også lave en kliklyd. På den måde skabes et overblik over, hvor de andre i klassen er, og man har en chance for at fange en eller anden. Legen kan fortsætte så længe den er sjov - eller indtil de fleste har prøvet at være den. Bagefter kan man evt. diskutere disse spørgsmål: Var det nemt eller svært at finde de andre? Hvorfor eller hvorfor ikke? Var det et problem, hvis der var andre lyde end kliklydene? Når man var den, hjalp kliklydene da overhovedet med at fange de andre? Hvordan passer denne landbaserede leg med delfiners forhold under vandet? Hvor mange lyde er der under vandet? Hvad larmer? Hvad leder en delfin efter? Skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner - Side 15