Landbrugsdata anvendelse og faldgruber
|
|
- Kurt Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef, Rambøll Indenfor OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) er amterne nu i færd med udpegningen af indsatsområder og udarbejdelse af konkrete indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandsdannelsen. Flere amter er allerede videre og står overfor den begyndende etablering og implementering af planen. Forud for indsatsplanen er der indsamlet forskelligartede data, der tilsammen skaber en forståelse for, hvor og under hvilke rammer grundvandet dannes. Et væsentligt input i denne mosaik af data er oplysninger om landbrugsdriften, der giver mulighed for at estimere, hvor store mængder gødning eller pesticider der tilføres. Det er vigtigt, at disse data indsamles og behandles korrekt, da de anvendes i vurderingen af den hidtidige og den fremtidige risiko for udvaskning af eksempelvis kvælstof og pesticider. Landbrugsdata er underlagt forskellige institutioner, varierende ejerskab og tilgængelighed, og ofte kan det være vanskeligt at vurdere baggrunden, kvaliteten og betydningen af de data, der ønskes benyttet. Med denne artikel ønsker vi at give et overblik over disse forhold eksemplificeret med nogle af de risici, der kan gemme sig i anvendelsen af landbrugsdata. Dyrkningspraksis Der er gennem de seneste 50 år sket store ændringer i dyrkningspraksis. Blot inden for de sidste år er der sket ændringer, bl.a. nedfældning af gylle og ændrede gødningsnormer. Nogle af disse ændringer som afgrødevalg afspejler sig i de oplysninger der registreres, mens andre som f.eks. ændret management og bedre foderudnyttelse ikke kan ses i registrene. Det er derfor nødvendigt at kombinere oplysninger fra registrene med viden om dyrkningspraksis på det pågældende tidspunkt. Registrene er alle etableret indenfor de sidste 10 år. I de fleste tilfælde vil det ikke være muligt at gå længere tilbage end 5 til 7 år. Det grundvand der anvendes i dag er, afhængigt af geologien, i overvejende grad dannet før registrenes oprettelse. Oplysninger om landbrugsdriften kan således ikke kobles til den eksisterende grundvandskvalitet, men anvendes til at vurdere den nuværende og fremtidige påvirkning af grundvandet. Kvælstofoverskud varierer på grund af forskelle i afgrødevalg, sædskifte og management generelt. Endvidere kan klimavariationer medføre forskelle/årsvariationer, som driftslederen ikke er herre over. Der er i dag stor fokus på udvaskning og fordampning fra husdyrgødningen, og ofte vil driftslederen søge at forbedre næringsstofbalancen ved ændringer/forbedringer i management (plantevalg, sæd skifte, fodrings- og gødskningsstrategier mv.). Hvis handelsgødningen bliver anvendt som flydende gødning og udbringes ved hjælp af marksprøjte, præciseres udbringningen, og overskuddet af kvælstof minimeres. Ændrede gødningsnormer har betydet en optimeret udnyttelse af gødningen, således at der i dag anvendes mindre gødning end tidligere. Plantebrug som udelukkende anvender handelsgødning, har ofte et lille overskud af kvælstof. På husdyrbrug vil det normalt ikke være muligt at opnå så lavt et overskud af kvælstof, som tilfældet er på plantebrug. Disse har ofte et overskud af kvælstof på kg N pr. ha, mens husdyrbedrifter med 2 DE pr ha har et overskud på kg N pr. ha. På bedrifter uden husdyrhold kan anvendelse af handelsgødning suppleres med indkøbt husdyrgødning. Data i Fødevareministeriet Fødevareministeriet (FVM) administrerer en række registre, som indeholder oplysninger, der kan anvendes i forbindelse med kortlægningen af dyrkningsforholdene. De vigtigste landsdækkende registre er Det generelle 2
2 Figur 1. En oversigt over de vigtigste registre i Fødevareministeriet (FVM) Landbrugsregister/Centrale husdyrregister (GLR/CHR), Hektarstøtteregistret (HEMA) og gødningsregnskabet. Registrene er ikke oprettet med henblik på analyse og planlægningsformål. En stor del af registrene er etableret på baggrund af EUforordninger vedr. forskellige støtteordninger, bl.a. markedsordninger og støtte til landdistriktsudvikling. De enkelte registres anvendelse mm. er vist i figur 1. Landbrugsordninger og -data er komplekse. Det betyder, at der kræves faglig indsigt for at kunne anvende oplysningerne og forstå såvel baggrunden for registrene som indholdet i disse. Registrene ændres konstant Oplysningerne i registrene afspejler de til enhver tid krævede informationer for administration eller kontrol. Registrene ændres derfor i varierende grad fra år til år, og specielt de miljøorienterede registre som f.eks. gødningsregnskabet ændres meget hvert år. Ændringerne berører, hvilke bedrifter der registreres, og hvad der registreres om den enkelte bedrift. Betydningen af indholdet i de enkelte felter og koder ændres ligeledes. Årsagen hertil er ændrede indberetningskrav, ændrede definitioner f.eks. af dyreenheder eller ændrede regler f.eks. nye krav til gødningens udnyttelsesprocent, kvælstofindhold m.v. I figur 2 ses med græs som eksempel, hvordan opdelingen af afgrøder og afgrødenumre er ændret siden I nogle registre gælder oplysningerne for en bestemt tidsperiode. F.eks. dækker gødningsregnskabet perioden fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år. I andre registreres ændringer løbende, f.eks. registreringen af kvæg i CHR. I samme register omhandler den årlige tælling i CHR alene "antallet af dyr under normale forhold" der er her tale om en enkelt registrering pr. besætning pr. år. Bedriften er nøglen Det er på bedriften beslutningerne træffes og på dette niveau alle indberetninger foretages. I figur 3 er vist sammenhængen mellem forskellige registre, registreringsenheder samt muligheder for stedfæstelse af oplysningerne. I GLR/CHR er tilstræbt mulighed for at sammenstille oplysninger, men det kan alligevel være problematisk. Tællingen af dyr i CHR kan således ikke altid kobles til en hektarstøtteansøgning. Det kan skyldes, at der er tale om et lille hobbydyrehold hvor jorden er bortforpagtet, eller fjerkræ- og pelsdyrfarme uden jordtilliggende. Det kan også være forskellige personer f.eks. far og søn, der har ansvaret for henholdsvis markdrift og dyrehold. Alternativt kan oplysningerne sammenstilles ud fra adressen. Dette fjerner nogle problemer, 3
3 men kan resultere i forkerte sammenstillinger, hvor der er tale om to reelt forskellige bedrifter på samme adresse. Arealangivelsen i gødningsregnskabet svarer desuden ikke altid til arealet i hektarstøtteansøgningen. Gødningsregnskabet kan i visse tilfælde omfatte arealer, hvor hektarstøtten søges af en anden bedrift eller slet ikke søges. Stedfæstelse en nødvendighed Kortlægning af dyrkningsforholdene kræver at oplysningerne kan stedfæstes. Der er tre muligheder herfor: Koordinater for adressen, enten koordinater fra Krydsreferenceregistret (KRR) via den offentlige informationsserver OIS, eller FLAT koordinater fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) Matrikelkort (KMS) Markblokkort (FVM) Hvilken stedfæstelse der kan anvendes i de enkelte tilfælde afhænger af, hvilken enhed oplysningerne er registreret for. En enhed kan f.eks. være en mark, en ejendom, en bedrift, en virksomhed eller en person. Selv om to registre benytter samme enhed, kan disse være defineret forskelligt. Markblokken er den mindste afgrænsning på kort Der eksisterer ikke et kort over den enkelte bedrift eller dennes marker. De enkelte markers placering kan kun stedfæstes via markblokkortet. Der vil i de fleste tilfælde være flere marker indenfor en markblok. Oplysninger om driften af marker inden for den enkelte markblok må således aggregeres og kobles til markblokkortet, f.eks. det samlede areal med korn eller græs i blokken. Oplysninger om gødning og efterafgrøder findes kun på bedriftsniveau. Man kan således ikke få oplysning om, hvordan den enkelte mark er gødet, eller om der er dyrket en efterafgrøde på marken. Der indgår ikke oplysninger om, hvilken ejendom en mark tilhører. I hektarstøtteansøgningen angives ganske vist, hvilke ejendomme der indgår i bedriften, men der er ingen kobling mellem mark og ejendom. De enkelte registre Næsten alle landmænd indberetter oplysninger i forbindelse med hektarstøtteansøgningen, den årlige tælling af dyr og ved udarbejdelsen af gødningsregnskabet. Økologerne indberetter derudover detaljerede oplysninger om husdyr og afgrøder i forbindelse med hektarstøtteansøgningen. Desuden indgår nogle bedrifter aftaler om miljøvenlig jordbrugsdrift. Hektarstøtteansøgning Registret indeholder oplysninger om bedrifter, der søger hektarstøtte eller er økologisk drevet. For den enkelte mark er angivet afgrøde og støttekategori, samt hvilken markblok mar- Figur 2. Eksempel på ændring i opdeling og koder for græsafgrøder i forbindelse med hektarstøtte. 4
4 Figur 3. Sammenhæng mellem de vigtigste landbrugsregistre. Af diagrammet fremgår data, registreringsenheder og muligheder for stedfæstelse af oplysninger. ken er placeret i. For den enkelte ejendom er angivet, hvor stort et areal bedriften ejer eller forpagter. Hidtil har de væsentligste ændringer omhandlet opdelingen af afgrøder på afgrødetyper. I 2001 blev ansøgning om økologisk arealtilskud og ansøgning om hektarstøtte samlet i én ansøgning. Anmeldelsen af visse afgrøder er speciel for økologiske bedrifter, der skal afgive mere detaljerede oplysninger bl.a. om omlægning af græsarealer. Figur 2 viser, med græs som eksempel, hvordan opdelingen af afgrøder er ændret siden Med afkoblingen af landbrugsstøtten fra 2005 må der forventes større ændringer. På grund af de krav, der fra EU s side stilles til støtteudbetalinger, er oplysningerne generelt gode. Dette gælder især for den del, der direkte vedrører støtteberettigede arealer, mens kvaliteten af mere sekundære oplysninger kan variere. Det gælder f.eks. oplysninger om øvrige marker eller afkrydsning af, at marken er omfattet af tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift. Miljøvenlig jordbrugsdrift For den enkelte mark er angivet, hvilke foranstaltning der er indgået aftale om, tidspunktet for indgåelsen, aftalens løbetid samt hvilken markblok marken var placeret i på tidspunktet for aftalens indgåelse. Registret er præget af mange ændringer af de former for aftaler, der kan indgås. Registret kan være en kilde til oplysning om marker med reduceret gødningsforbrug på markniveau, men man skal være opmærksom på, at bloknumre angives for ansøgningsåret. Disse kan blive ændret i løbet af den periode aftalen gælder. Stedfæstelse kan derfor kun foretages ud fra markblokkortet for ansøgningsåret. Alternativt kan oplysningerne fås via amterne, der ofte har de enkelte aftaler registreret i GIS. 5
5 CHR - tælling af dyr Den vigtigste kilde til oplysning om dyrehold er CHR - den årlige tælling. Registret indeholder oplysning om besætninger med kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, hjortedyr og pelsdyr. Der er dog forskel på, hvordan de enkelte dyrearter indberettes: For kvæg angives køer (årsdyr) og kreaturer i alt (årsdyr). Der skelnes ikke mellem jersey og andre kvægracer. For svin angives søer, gylte og orner i alt - slagtesvin over 25 kg - svin mellem 7,5-25 kg samt antal slagtesvin i besætningen beregnet ud fra sidste kvartals slagteriafregning. For fjerkræ angives kun det samlede antal dyr. De øvrige dyrearter indberettes som voksne hundyr og dyr i alt For kvægets vedkommende stammer oplysningerne fra kvægregistret og opdateres en gang månedligt. Øvrige dyrearter opdateres en gang årligt i forbindelse med landmandens indsendelse af "Årlig Erklæring". Oplysningerne om kvæg er generelt gode, mens oplysningerne for de øvrige dyrearter i bedste fald lever op til kravet om angivelse af antal dyr under normale forhold. Dækningen forbedres løbende. Hvor problemet i starten var manglende registreringer, er det nu i lige så høj grad manglende angivelse af, at en besætning er ophørt. Økologisk dyrehold Økologiske bedrifter indberetter derudover antallet af dyr opdelt på økologisk dyreart. Indberetningsmetoden er anderledes end i CHR. Der indberettes det forventede gennemsnitlige antal dyr på stald i kalenderåret. For slagtekvæg, slagtesvin og slagtekyllinger angives dog det antal dyr, som forventes produceret i kalenderåret. Samtlige dyr indberettes uanset dyreholdets størrelse. Gødningsregnskab m.v. Gødningsregnskabet indeholder udelukkende oplysninger på bedriftsniveau og skal indsendes, hvis virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, eller husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller virksomheden modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. For den samlede bedrift angives oplysninger om udbragt organisk gødning, husdyrgødning og handelsgødning, samt overførsel af husdyrgødning. Der kan kun overføres husdyrgødning til bedrifter, der har indsendt gødningsregnskab. Hvis den bedrift gødningen overføres til ikke indsender gødningsregnskab, medtages arealerne som gødningen udspredes på i stedet under den bedrift, der indsender gødningsregnskabet. Hvilket betyder, at arealangivelsen i disse tilfælde vil være større end det der søges hektarstøtte til. Registret indeholder derudover oplysninger om køb og salg af handelsgødning indberettet af gødningsleverandørerne. Til kontrol af harmonireglerne indberettes antallet af dyreenheder på bedriften opdelt på kvæg, svin og andre, samt areal til rådighed for gødningsudbringning. I forbindelse med kontrol af plantedække indberettes oplysning om det samlede areal med efterafgrøder og grønne marker. Registret er præget af, at kravene til landmanden ændres hvert år. Eksempelvis sker der årligt ændringer i den andel af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet. Øvrige landbrugsdata Landmanden har flere oplysninger om sædskifte og gødningsplaner end der findes i registrene, da det ikke er alle oplysninger, der skal indberettes. Hvis han er behjælpelig, kan data hurtigt gennemgås og danne et overblik over den tidligere arealanvendelse. De fleste landmænd anvender systemet "Bedriftsløsning". Landbrugskonsulenten kan hjælpe med at fremskaffe data fra systemet. Fødevareministeriets registre er ikke de eneste kilder til landbrugsdata. I Miljøministeriet er Skov- og Naturstyrelsen ansvarlig for skovrejsningsregistret. Amterne administrerer markvandings tilladelser og indberetter dele heraf til Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS). I 1999 oprettede Danmarks JordbrugsForskning det Forskningsrelaterede Jordbrugsregister (FRJOR). Der er tale om et selvstændigt register til forsknings- og analyseformål. I registret indgår et årligt udtræk af udvalgte oplysninger fra bl.a. GLR/CHR og gødningsregnskab. Afslutning Registerdata giver ikke et præcist billede af dyrkningen af den enkelte mark. Gødskningen af den enkelte mark må beregnes ud fra en fordeling af bedriftens samlede gødningsforbrug. Dette er ikke altid muligt, da arealerne indberettes forskelligt i hektarstøtteansøgning og gødningsregnskab. Samtidig er det ikke alle bedrifter, der søger hektarstøtte. Det gælder 6
6 Figur 4. Faktaboks: Links og henvisninger til de udvalgte oplysninger. f.eks. hvis produktionen udelukkende består af ikke støtteberettigede afgrøder som f.eks. kartofler eller sukkerroer. Da dyrkningspraksis som nævnt spiller en stor rolle for kvælstofudvaskningen, er det ikke muligt at give et præcist billede af udvaskningen fra den enkelte mark. Brug af modeller og antagelser om praksis kan give et gennemsnitsbillede, men den enkelte mark kan afvige herfra. Det er vigtigt at holde sig det for øje når det, som i indsatsplaner, kan være aktuelt at bedømme mindre specifikke områder af betydning for grundvandsdannelsen. 7
Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune
17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning (GHI)
Dato: CVR-nr./CPR-nr.: Gødnings- og Husdyrindberetning (GHI) Oplysningerne til Fælles Husdyrindberetning og Gødningsregnskabet skal du fremover indberette samlet. Der skal indberettes af hensyn til miljøreglerne,
Læs mereØkologi nøgletal 2018 (GHI)
Økologi og Næsgaard Mark Næsgaard Mark dækker fint alle økologers behov for logbog. Derfor er det også oplagt at anvende Næsgaard Mark eller Næsgaard Mobile som økolog, så man altid har sin logbog ved
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereBNBO: Arealkortlægning
BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mere2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion
2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion Omlægning* til økologisk jordbrugsproduktion skal omfatte hele din bedrift. Dette kapitel handler om tidsfristerne for omlægning*, hvordan du
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016
Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Jordbrugsanalysen har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser, når der
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereTilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Juli 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Revideret juli 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereSådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn
Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Februar 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Miljø-
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven
Læs mereLovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.
Læs mere15. Regler for gødning og jordforbedring
15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereDen nye fosfor-regulering og mulige løsninger
Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs mereRapporten samt kortmaterialet findes endvidere på http://www.djf-geodata under menupunktet Strukturudvikling.
Forord Denne rapport er resultatet af et projekt under Videncenter for Planlægning i det Åbne Land, der er et videncenter uden mure etableret som et samarbejde mellem forskellige offentlige administrationer
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereLovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april
Læs mereVejledning til Dyrkningsaftale
Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning
Læs mereI dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.
Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereFAQ til Miljøteknologi 2018 æg og fjerkræ, gartnerier og planteavl
FAQ til Miljøteknologi 2018 æg og fjerkræ, gartnerier og planteavl Hvor mange teknologier kan jeg søge tilskud til? Du kan maksimalt søge om 10 forskellige typer teknologier til det samme indsatsområde.
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereVejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter
Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007 Brug Kvik-guiden når du indberetter 2 Gødnings- og Husdyrindberetning Indhold Hvad er Gødnings- og Husdyrindberetning Sådan skal du gøre? 3 Reglerne,
Læs mereVedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr
Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
Læs mere21. Generelt om økologisk husdyrhold
21. Generelt om økologisk husdyrhold 21.1 Generelle principper i økologisk husdyrhold Når du har en økologisk bedrift, skal dit husdyrhold være økologisk. Hele din bedrift, også dyrene, skal være begyndt
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereHans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion
Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35 TEKNIK OG MILJØ Dato: 02.04.2007 J.nr. 2007020022/SSC Ref. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion Der bliver foretaget nabohøring i sagen om Deres ansøgning om
Læs mereVersion 8.5- august 2014
1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TIL SLAGTEKALVEPRODUKTION PÅ BRARUPVEJ 16, 4840 NR. ALSLEV GULDBORGSUND KOMMUNE JULI 2013 SAGSNR.:13/28470 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resume, vurdering
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereAnsøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion
NaturErhvervstyrelsen Administrativ Jordbrugskontrol Team Økologiadministration Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 33 95 80 00 E-mail: jordbrugskontrol@naturerhverv.dk CVR-nr.: DK-20814616 Ansøgning
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune
Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereAnalyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation
l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereMed regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om
Læs mereNye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen,
Læs mereDen geografiske variation i dansk landbrug
Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest
Læs mereLandbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Christen Duus Børgesen
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereTjekskema Miljøgodkendelser efter 16 Skal desuden anvendes ved høringer fra nabokommuner tist Sagsnr.. Sagsbehandler: Start dato:
Tjekskema Miljøgodkendelser efter 16 Skal desuden anvendes ved høringer fra nabokommuner 08-02-2011 tist Sagsnr.. Sagsbehandler: Start dato: Ansøger navn: Bopælsadresse: Email: Tlf. & mb: Ejendommens adresse:
Læs mereHøring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Læs mere! " #! #$ $ $! $ %& ' # $ ( # )*$#+,-$! ## $ ),. / #!0 $!!$ #"/12 "32 4! # $ %&$ ( #!0!$ #$ # # $ ),5$." 7%4
! 3, 45 3, 6-3 / 5 / + 5 /! 7 / 8 9 5 9 :!., / / ;! +
Læs mereGrønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning
Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætningens størrelse ved regnskabsperiodens start og slutning svarer i princippet til en hvilken som helst anden beholdning og bør registreres. Regnskabsår:
Læs mereGilbjergvej 31 Dyreart Antal DE Småkalve, Jersey (2-6 mdr.) 70 11,7 Opdræt, Jersey (6-25 mdr.) ,4 I alt 102,1
Bilag 5: Vilkår i miljøgodkendelse af 17. december 2008 Vilkår Ejendomme, anlæg, drift og arealer, som hører under virksomheden, omfattes med nærværende afgørelse af vilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse
Læs mereDenne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereAnsøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus
Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig
Læs mereKortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde
Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde Udgiver: Miljøministeriet NST Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Faglig rapport Titel: Kortlægning af arealanvendelse
Læs mereArealer og oplysninger om arealerne omfattet af dette tillæg fremgår af bilag 1 og bilag 2.
GÅRDEJER BJARNE NIELSEN Blenstrupvej 15 8983 Gjerlev J Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151507 www.randers.dk 22-2-2016 / 09.17.22-P19-4-15
Læs mereStandardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale)
Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale) Såfremt andet ikke skriftligt er aftalt gælder følgende: 1. Regler om udbringning af husdyrgødning ændres I tilfælde, hvor reglerne
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereDispensation: Nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug
ADMINISTRATIV JORDBRUGSKONTROL, TEAM ØKOLOGIADMINISTRATION Dispensation: Nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug Kopi sendes til Landbrugsstyrelsen, Team Økologiadministration på email jordbrugskontrol@lbst.dk
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 58259 Version 5 Dato 10-02-2015 00:00:00 Navn Johannes Søgård Adresse Klodhøjvej 50 Telefon 75335253 Mobil 20995833 E-Mail Kort
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereVURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør
Læs mereFødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard
FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på
Læs mere