Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Transkript

1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1

2 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet for at hjælpe personale, socialpædagoger, hjemmevejledere og andre med at tilbyde den rigtige hjælp til personer, der er både udviklingshæmmede og synshandicappede. Pjecen er skrevet af RNIB's Informationsservice for Multihandicappede. RNIB, Royal National Institute for the Blind, er et landsdækkende institut for blinde i Storbritannien. Viden-center for Synshandicap har fået lov til at oversætte og bearbejde pjecen, som forhåbentlig også vil vise sig nyttig i Danmark. Udviklingshæmmede med svære synshandicap bliver desværre ikke altid opfordret til at udnytte deres andre sanser eller den synsrest, de har. Det betyder, at de ofte virker mere handicappede, end de er nødt til men med den rigtige hjælp kan de fleste gøre betydelige fremskridt. Kun 4% af de mennesker, der er klassificeret som blinde, har slet intet syn. Resten har noget brugbart syn, som de kan drage nytte af i deres dagligdag, hvis de får den rette hjælp til at bruge det. Derfor er det altid umagen værd at få undersøgt, hvor stor eller lille en eventuel synsrest er. I Danmark viste en undersøgelse foretaget af Social- og Sundhedsforvaltningen i Københavns Amt i 1989, at blandt de udviklingshæmmede med synshandicap var 30% totalt blinde, 40% var alvorligt synshandicappede (socialt blinde, visus under 6/60), og 25% var moderat synshandicappede (svagsynede, visus under 6/18). Synshandicappets betydning Når man intet eller kun lidt brugbart syn har, må man lære at kende og forstå sin omverden på en anden måde end seende. Seende får det meste (80%) af deres information om omgivelserne igennem synet. Synshandicappede må lære sig at bruge andre sanser, sædvanligvis hørelsen og følesansen. Det, som seende meget hurtigt opdager, behøver den synshandicappede måske hjælp til at opdage. Et blindt barn ved ikke, at det er besværet værd at kravle for at nå hen til nye og spændende genstande deres hørelse kan ikke altid fortælle dem, at genstanden er der. 1 Gill Levy er Information Officer hos RNIB, Royal National Institute for the Blind, Information Service on Mulitple Disability, London, England. 2

3 Seende bruger deres syn til at bekræfte den information, de får gennem de andre sanser. De kigger efter, når en hund gør ad dem eller vender hovedet for at være sikker på, om lugten af frugt kommer fra en appelsin eller en citron. Med intet eller kun lidt syn er det vanskeligt for synshandicappede at få en fornemmelse af non-verbal kommunikation og kropssprog. De ser ikke et opmuntrende smil og opdager ikke vredesrynker. De kan være helt uvidende om, at den person, de er sammen med, er ked af det og måske græder hvis ikke der er nogen, der fortæller dem det. Mennesker med synshandicap vil ofte, selvom de er ligeså forskellige som alle andre, have nogle fælles specielle problemer i deres dagligdag, der er knyttet til synshandicappet. For eksempel kan de måske ikke: gøre tingene så hurtigt, som seende kan, lære ting ved at iagttage andre mennesker eller ved at se fjernsyn, opfatte alt, hvad der sker rundt om dem, forstå bestemte ord, der beskriver objekter, handlinger og situationer. Når man ikke kan se, er der mange funktioner, der er sværere. At lave te og bruge skarpe knive er vanskeligere, når man ikke kan se, fordi man er nødt til at være mere forsigtig. Handicapkompenserende undervisning og træning Mange aktive og succesrige blindfødte har modtaget specialundervisning og træning fra deres tidlige barndom og op gennem hele deres opvækst for at lære at kompensere for deres manglende syn. Kun få udviklingshæmmede har nogen sinde modtaget massiv hjælp på dette punkt, da der oftest kun er blevet fokuseret på det primære handicap, udviklingshæmningen. Myter om blindhed Det er vigtigt for personale, der arbejder med personer, der er helt eller næsten helt blinde, at være opmærksomme på nogle af de mest udbredte myter om blinde, som stadig er i omløb: Alle blinde har en god og skarp hørelse Forkert! Nogle blinde har lært sig at udnytte deres hørelse meget effektivt, andre har ikke. Blinde kan også være tunghøre eller døve. Alle blinde har god hukommelse Forkert! Nogle blinde har trænet deres hukommelse og gør god brug af denne evne men der findes også glemsomme blinde. Alle blinde elsker musik Forkert! Men de er sikkert blevet opfordret til at høre meget musik. Når der bliver spillet musik, kan det tværtimod være svært for den blinde at bruge sin hørelse til at orientere sig om, hvad der sker i omgivelserne. 3

4 Udviklingshæmmede med synshandicap Udviklingshæmmede har endog meget ofte et synsproblem man mener, at hyppigheden af synshandicap hos udviklingshæmmede voksne er ti gange større end hos den voksne befolkning som helhed. Mange befinder sig endvidere i sammenhænge, hvor deres synshandicap ikke er erkendt. Af og til bliver betydningen af et synshandicap slet ikke taget i betragtning, når det skal besluttes, hvor den udviklingshæmmede skal bo og arbejde. Dette kan betyde, at de udviklingshæmmede med synshandicap fungerer dårligere, end de behøver, og de er måske derfor gået glip af træning og aktiviteter, som de ville kunne have gavn af. Nogle gange har personalet måske ikke troet, at personerne virkelig kunne gøre fremskridt. Kombinationen af synshandicap og udviklingshæmning gør det sværere for en person at få mening i den information om omgivelserne, som han eller hun får. Omverdenen kan synes meget forvirrende for dem, og de er ofte afhængige af, at andre formidler oplysningerne til dem. Hvis der er konstant musik/støj rundt omkring synshandicappede udviklingshæmmede mennesker, kan usikkerheden forstærkes, fordi de ikke kan høre og adskille de enkelte lyde. Mange udviklingshæmmede med synshandicap udvikler sig derfor bedst i strukturerede omgivelser, hvor de føler sig trygge. Udviklingshæmmede behøver oftest mere tid og mere hjælp, når de skal lære nye ting. Hvis de også har et synshandicap, er det nødvendigt, at man tager hensyn og yder den rigtige hjælp. Vanskelige situationer kan få synshandicappede mennesker til at trække sig ind i sig selv og virke ligefrem uomgængelige. Udviklingshæmmede med et synshandicap kan virke passive og uden initia-tiv, men ofte er synshandicappede blevet begrænset i deres muligheder for at gøre noget som helst selv. Deres liv er blevet begrænset af andre men-nesker, der har troet, at de aldrig ville kunne opnå at mestre noget. Indimel-lem har begrundelsen været, at det kunne være farligt for de synshandicap-pede, de kunne komme til skade. De har således lært ikke at tage initiativ. At gøre fremskridt Udviklingshæmmede mennesker med synshandicap kan gøre betragtelige fremskridt. De kan deltage i aktiviteter, og de kan lære at klare mange opgaver selv. Personalet skal kende deres 'klient', og de skal overveje og tage hensyn til synshandicappets betydning for den enkelte og: omhyggeligt udvælge udviklingsområder samt prøve at gøre dem interessante; forklare og demonstrere ting og genstande på en måde, der giver mening for et menneske med intet eller kun lidt syn; sætte høje mål men samtidig være realistiske. Alt dette tager tid. Men prøv at tage den tid det tager. Det er det værd. 4

5 RNIB, januar Udgivet af Videncenter for Synshandicap maj 1995 Originalens titel: Visual disability and learning difficulties a basic introduction for work with adults Oversat til dansk og bearbejdet af Karen Ellermann og Annegrethe Nielsen 5