Side 1. Værd at vide om...

Transkript

1 Side 1 Værd at vide om...

2 ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej sal 2100 København Ø Telefon

3 Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet Trekantsamarbejdet i hjemmeplejen er en kompleks størrelse, fordi samspillet mellem borger, pårørende og personale kan danne forskellige koalitioner. Som udgangspunkt forventes det, at medarbejderne er i stand til at skabe og fastholde en god kontakt til både borger og pårørende, fordi det er altafgørende for, hvordan borgeren klarer sig i det videre forløb. Der er imidlertid grobund for uoverensstemmelser i samarbejdet, og det er påvist, at social- og sundhedshjælperne mistrives, når der opstår konflikter med borgerne og deres pårørende. Med støtte fra Forebyggelsesfonden er der nu udviklet et praksisnært refleksionsforløb, der kan styrke social- og sundhedshjælpernes kompetencer til at håndtere samarbejdet mellem borger, pårørende og personale hos hjemmeboende borgere med behov for hjemmepleje. Medarbejdernes refleksion sker i samspil med HVAD NU HVIS - et IT-værktøj, der indeholder en række cases fra praksis, som omhandler situationer, der er typiske for trekantssamarbejdet. Casene er blevet til i samarbejde med borgere, pårørende og medarbejdere i hjemmeplejen i Valby, Københavns Kommune. Denne pjece indeholder et eksempel på et refleksionsforløb, der kan styrke socialog sundhedshjælpernes kompetencer til at forstå og forebygge konflikter i situationen. Side 3

4 Forstå og forebyg konflikter i trekantssamarbejdet En af de hyppigste forklaringer på dårligt trekantssamarbejde er kvaliteten af kommunikationen. Der er heller ingen tvivl om, at kommunikation spiller en afgørende rolle for det gode samarbejde mellem borger, pårørende og personale. Der er imidlertid en risiko for, at denne gængse årsagsforklaring gør medarbejderne blinde for andre forhold i situationen, som kan forebygge uoverensstemmelser og konflikter i samarbejdet. Ni potentielle konfliktsituationer Der er en vifte af situationer i trekantssamarbejdet, der rummer et potentielt konfliktmateriale. Det vil sige situationer, som kan men ikke nødvendigvis behøver at udløse uoverensstemmelser i samarbejdet mellem borger, pårørende og personale: 1. Behovsændringer 2. Værdigt ældreliv 3. Familiens hjælp 4. Rammer 5. Familienetværk 6. Kvalitet i hjælpen 7. Ansvar 8. Forskellige behov 9. Overgange Side 4

5 RRR modellen Det første skridt på vejen til at forebygge en konflikt er derfor, at medarbejderne bliver i stand til at identificere/forstå den indbyggede konflikt i situationen. Figur 1: RRR modellen RRR-modellen* er anvendelig som søgemodel, når man analyserer tilspidsede situationer i samarbejdet mellem borger og personale. RRR modellen illustrerer, at der kan være mange faktorer i spil i en konfliktsituation. Relationen er det, der sker mellem mennesker som kommunikation, stemninger og kemier. I relationen ligger også emnet/opgaven, som de to personer er samlet om, som f.eks. personlig pleje. Rygsækken indeholder det, som parterne hver især bringer med sig ind i situationen. Deres aktuelle fysiske og psykiske tilstand, livserfaring, kultur, opdragelse og personlighed. Side 5 Rammen er konteksten, som f.eks. indeholder lokalemæssige forhold, indeklima og indretning. Rammerne er også pårørende, organisatoriske forhold, kolleger, ledelse, arbejdspladsens værdigrundlag/kultur, love og regler

6 Trekantssamarbejdet sat i RRR modellen > Rygsæk, Relation og Ramme I boksen nedenfor ser du et eksempel på en case fra refleksionsværkstøjet Hvad Nu Hvis. Den handler om Johanne og hendes datter. Den indbyggede konflikt i casen er den, at Johannes datter ønsker at være en del af plejen til sin mor mens hjælperne oplever datterens handlinger som utidig indblanding i deres arbejde. Hvad gør hjælperne? Det kræver kompetencer at se bagom situationen, når man skal vælge den bedste handling i denne case. Det vil sige en handling som først og fremmest tager højde for Johanne, men også for Johannes datter og for hjælpernes arbejdsmiljø. Her kan RRR modellen og refleksionsværktøjet Hvad Nu Hvis bidrage til at træne hjælpernes kompetencer til at håndtere samarbejdet med borgerne og de pårørende. Du og en anden kollega kommer fast hos Johanne, som er meget plejekrævende. Johannes datter bor hos sin mor, og datteren er meget omsorgsfuld og vil helst deltage i sin mors pleje, når I er i hjemmet. Her kommer hun med trøstende bemærkninger til sin mor, når I f.eks. skal vende hende i sengen, og giver jer gode råd hele tiden. I synes bare, at Johannes datter er for meget! En dag spørger datteren, om I synes, at hun er irriterende? Side 6

7 Rygsækkene > Johannes rygsæk Johanne har en stærk nedsat fysisk funktionsevne. Hun kan ikke selv varetage sin personlige pleje, men skal have hjælp til alt også til at vende sig i sengen. Johanne har sandsynligvis svært ved at mestre sin egen livssituation pga. hendes stærkt nedsatte funktionsevne. Hun har derfor behov for al den fysiske og psykiske pleje og omsorg, som hun kan få. Det får hun i høj grad af sin datter, som bor sammen med sin mor. Datteren hjælper derfor sin mor meget. Derudover får Johanne hjælp fra hjemmeplejen til personlig pleje hver dag 2 personer hver gang. Det er ikke usandsynligt, at Johanne føler, at hendes identitet og selvværd er lille, fordi hun ikke længere har kontrol over sin krop. Når et menneske begynder at opleve tab af bevægekontrol, kan det føle, at det er ved at tabe kontrol over sit liv. Det kan også være, at Johanne synes, at det går for stærkt, når hjælperne vender hende, og bliver forskrækket. Det skal foregå i et roligt tempo. I de fleste tilfælde langsommere end hjælperne finder det naturligt. Side 7

8 > Datterens rygsæk Datteren bor hos sin mor, der har brug for hjælp til alt. Datteren har derfor fået en ny rolle, som hjælper for hendes mor. Det kan være en svær rolle for et gråhåret barn når det pludselig skal være hjælper for en mor eller far. Men mange voksne børn og det gælder især for døtre påtager sig rollen som hjælper for deres gamle forældre, fordi de finder det naturligt. Det er dog ikke alle børn, der f.eks. kan bade deres forældre, fordi de synes, det bliver for intimt. Johannes datter er meget omsorgsfuld, og hun har efterhånden fået en del erfaring med, hvad hendes mor kan og ikke kan, og det vil hun gerne dele med medarbejderne fra hjemmeplejen. Johannes datter synes måske, som andre børn der hjælper deres forældre, at det også er i hjemmeplejens interesse at lytte til, hvad hun ved. Hun har sikkert også brug for, at hjemmeplejen anerkender hendes arbejde i hjemmet engang imellem. Endelig har Johannes datter og hendes mor sandsynligvis et tæt forhold til hinanden og datteren har måske ikke så mange andre nære relationer i sit netværk. Derfor går hun 100 % ind i hjælpen til sin mor. Side 8

9 > Hjælpernes rygsæk I hjælpernes rygsæk ligger viden om faglig kunnen, egne arbejdsstillinger og kommunikation. Hjælperne har faglige og personlige kompetencer til at varetage personlig pleje til ældre mennesker generelt og til Johanne, fordi de har erfaringer fra deres arbejde som faste hjælpere i hjemmet. Måske er hjælperne vejledere for elever og nyansatte kolleger i hjemmeplejen og underviser dem i, hvordan man yder personlig pleje til Johanne. Hjælperne ved altså godt, hvornår en personlig pleje er af god kvalitet. Måske hjælperne oplever, at Johannes datter indirekte sætter spørgsmålstegn ved, om de er professionelle altså kompetente til at hjælpe hendes mor, fordi datteren er til stede hele tiden, mens de hjælper hendes mor. Selvom man er professionel, har man også behov for at blive anerkendt for sit arbejde af borgeren og de pårørende. Det kan også være, at hjælperne lige den dag er mere følsomme end ellers, fordi de har meget travlt pga. sygdom blandt kollegerne. Endelig forstår de måske heller ikke, at en voksen datter vil bo hjemme hos sin mor. Side 9

10 Relationen I relationen ligger blandt andet kommunikationen, stemningen og selve opgaven - den personlige pleje. For at den personlige pleje til Johanne er mulig, er det nødvendigt at hjælperne kommunikerer med Johanne og datteren. Hjælperne er nødt til at skabe en kontakt til både mor og datter, inden de går i gang med arbejdet. Kontakten til Johanne sker mest gennem envejskommunikation, fordi Johanne har svært ved at kommunikere. Hjælperne bruger derfor korte sætninger og kropssprog, når de taler med hende. Datteren, derimod, har rigtig mange ting, som hun gerne vil dele med hjælperne. Det gør hun ved at give gode råd til hjælperne, mens de er i gang med at give hendes mor et bad. Hjælperne på deres side opfatter datterens handlinger som indblandende og irriterende, hvad de viser med deres kropssprog. Datteren kan måske godt se, hvad der sker, men hun har behov for at få bekræftet, at hendes mor har brug for hendes omsorg. Datteren oplever sikkert også, at hun er en ressource, som hjælperne kan trække på hvis de vel at mærke vil det. Problemet er bare, at hjælperne ikke opfatter Johannes datter som en ressource, når de er i hjemmet men derimod som et forstyrrende element for deres arbejde, og for deres muligheder for at få en god kontakt til Johanne. Samarbejdet er på nuværende tidspunkt præget af forskellige opfattelser af datterens rolle i samarbejdet med hjælperne. Når datteren spørger, om hun irriterer hjælperne, kan det yderligere være med til at optrappe den spændte stemning i situationen. Side 10

11 Rammen Rammen for samarbejdet handler bl.a. om de fysiske rammer, som hjælpen til Johanne foregår i. Er der ro i rummet, så Johanne og hjælperne kan koncentrere sig om den personlige pleje? Er lokalet, hvor Johanne bliver plejet, trygt for hende? Rammen i trekantssamarbejdet mellem hjælperne, Johanne og hendes datter er præget af uro, fordi datteren giver gode råd til hjælperne, mens de er i gang med at pleje Johanne. Datterens trøstende bemærkninger til hendes mor virker forstyrrende, og det gør måske Johanne utryg i situationen. Rammen handler også om, at hjælperne har tid og rum til at udveksle erfaringer og handlinger med hinanden og med datteren om plejen til Johanne. Måske har de ikke lavet en døgn- og ugeplan sammen med konkrete aftaler om, hvem der gør hvad. Side 11

12 En forebyggende handling Analysen af casen ved hjælp af RRR modellen har sat spot på flere af de ting, som Johanne, hendes datter og hjælperne bringer med ind i trekantssamarbejdet. Den viden skal I bruge til at foreslå en forebyggende handling til casen. I boksen nedenfor ser I forslag til fire handlinger, som hjælperne kan vælge at foretage, når datteren spørger dem, om de synes, at hun er irriterende. Hvilken af de følgende fire handlinger vælger I? A. I siger til datteren, at det synes I faktisk, at hun er. I vil gerne have ro til at pleje hendes mor, når I er der. På den måde bliver plejen mere flydende og behagelig for Johanne. B. I undgår at svare på spørgsmålet men spørger i stedet for datteren, hvorfor hun ikke benytter sig af lejligheden til at holde fri, mens I er der. I skal nok passe godt på hendes mor; det er I jo uddannet til. C. I siger til datteren, at I sætter pris på hendes ønske om at hjælpe sin mor og I synes, at hun gør det rigtig godt. Men I foreslår samtidig, at I aftaler en arbejdsfordeling med datteren, så I bruger alles ressourcer bedst muligt. Datteren kan f.eks. lave en morgenbakke, mens I vasker Johanne. D. I foreslår datteren, at hun måske kan overtage dele af moderens personlige pleje? *) RRR modellen, frit efter Michael Munch-Hansen og Marian Popp