Alsidig personlig udvikling

Transkript

1 Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig personlig udvikling understreger, at det er barnets mange potentialer, der skal udvikles og ses som en helhed. Barnet udvikler sin personlighed i samspil med omgivelserne. Det spejler sig i voksne og andre børn, og trives og udvikler sig bedst, når det bliver mødt med anerkendelse og forståelse fra sin omverden. Et barn skal opleve sig selv som unik, betydningsfuld og med masser muligheder. Trygge og udfordrende hverdagsrammer, der er tilpasset barnets behov og udviklingsniveau understøtter barnets personlige udvikling. Når barnet får mulighed for at udforske sig selv, sin omverden og sine medmennesker i trygge rammer, udvikler det sig. Hvis omverdenen responderer med interesse, anerkendelse og tilpasse udfordringer, får barnet en oplevelse af at høre til og have betydning for andre. Det sociale fællesskab er af afgørende betydning for barnets alsidige personlige udvikling. Barnet har brug for at lære at tackle de forskellige situationer, udfordringer og følelser der opstår i fællesskabet. Gennem positiv kontakt med omverdenen opnår barnet et positivt selvbillede. Mål: Det er vores mål at hjælpe barnet til at udvikle robusthed, således at det bliver i stand til at indgå i meningsfulde relationer med andre mennesker og udnytte sine potentialer optimalt. Nøgleordene i forhold til at forstå, hvad robusthed handler om er; meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Det betyder at vi gennem en forudsigelig hverdag i institutionen, arbejder på at klæde børnene på til at forstå meningen med den kontekst de indgår i og evnen til at håndtere den. Begribeligheden opnår barnet gennem forudsigelighed. Derfor tilbyder vi barnet en struktureret hverdag i institutionen. Håndterbarheden opnår barnet ved at blive mødt med tilpasse udfordringer, som det magter at leve op til. Meningsfuldheden opnår barnet gennem deltagelse og ved at blive delagtiggjort i, hvorfor kravene og rammen er, som de er. Tegn og tiltag for vuggestuebarnet: I dette afsnit har vi oplistet de milepæle (med tilhørende tegn), som vi vil have særligt fokus på i arbejdet med at udvikle vuggestuebarnets alsidige personlige kompetencer, samt de tiltag vi vil gøre i denne forbindelse. 1

2 Milepæle for det lille vuggestuebarn (0-1½ år): At barnet udviser tegn på indlevelse i andre. At barnet spejler sine omgivelser. Gentager lyde og bevægelser efter andre. At barnet smiler til, rækker ud efter og reagerer på sit eget (og andres) spejlbillede. At barnet bevæger sig hen imod og rækker ud efter andre. At barnet reagerer på andres stemning/humør. At barnet tager initiativ. At barnet tager øjenkontakt og (i kortere tid) fastholder denne. At barnet reagerer på kontakt fra andre. At barnet rækker ud efter andre og opsøger andre. At barnet rækker ud efter genstande og interesseret undersøger dem. At barnet udviser tegn på psykisk robusthed At barnet besidder en indre drivkraft. At barnet er nysgerrigt, og undersøger sine omgivelser. At barnet kigger/ rækker ud/ skubber væk ved nye stimuli. At barnet forsøger sig frem gentagne gange. At barnet begiver sig ud på opdagelse ved at kravle, gå eller rumpe sig frem. Milepæle for det store vuggestuebarn (1½-3 år): At barnet udviser tegn på indlevelse i andre. At barnet i stigende grad spejler sine omgivelser, og med hjælp fra voksne kan afstemme sin adfærd efter omgivelserne. At barnet opnår en bevidsthed om sig selv og andre som adskilte personer. At barnet genkender følelser hos andre, og begynder at forstå, hvad de betyder. At barnet begynder at forstå, hvad der er hensigtsmæssig adfærd (rigtigt og forkert) i samspillet med andre. At barnet kan handle selvstændigt. At barnet begynder (med hjælp) at udtrykke, hvad det vil og kan. At barnet begynder (på opfordring) at kunne hjælpe og støtte andre. At barnet uopfordret begynder at spørge til andre. Ex. Andre børn, når de er fraværende. 2

3 At barnet er psykisk robust. At barnet på eget initiativ begynder at bevæge sig fra noget kendt til noget ukendt. At barnet med krop (og sprog) viser, hvad det vil. At barnet kan trøstes og falde til ro. At barnet i stigende grad udforsker sin omverden uafhængigt af den voksne. At barnet udviser sunde reaktioner på sine omgivelser. Tiltag i vuggestuen: Vi giver barnet plads til at udforske sine omgivelser, samtidig med at vi er opmærksomme på, hvad der sker i barnet, så vi kan støtte det undervejs. Vi spejler og hjælper barnet til at afstemme sig i forhold til omgivelserne. Vi støtter barnet i at kommunikere med sin omverden. Hjælper det til at udtrykke ønsker og behov. Vi har fokus på at støtte barnet i at udvikle en bevidsthed om sig selv og andre som adskilte personer. Sådan støtter forældrene op om vuggestuebarnets alsidige personlige udvikling: Ved at være nærværende i samspillet med barnet, følge barnets interesse og reagere på barnets forsøg på kontakt. Ved at hjælpe barnet til at læse omgivelserne, altså i talesætte hvad der foregår omkring barnet. Trøste barnet når det har brug for trøst, og hjælpe barnet til at være roligt, trygt og nysgerrigt. Støtte barnet i at udforske sin omverden, opmuntre det til at afprøve nyt. Ex. nye legeredskaber, nye relationer. Ved at spejle og anerkende barnets følelser og initiativ. Ex. vise og sige til barnet at det er OK at det bliver ked af det i en kravsituation, samtidig med at den voksne fastholder kravet. Ved at vise barnet når noget nyt er godt. Ex. når barnet starter i institutionen, at man som forældre viser barnet, at man har tillid til de voksne ex. kan sige højt det er rart at være her i vuggestuen. Ved at være guide for barnet, dvs. at sende tydelige signaler til barnet om, hvad man forventer af barnet. Ex. du kan godt gå selv, Jeg vil have, at vi går hjem nu, Nu skal du i seng, for du skal sove. 3

4 Tegn og tiltag for børnehavebarnet: I dette afsnit har vi oplistet de milepæle (med tilhørende tegn), som vi vil have særligt fokus på i arbejdet med at udvikle børnehavebarnets alsidige personlige kompetencer, samt de tiltag vi vil gøre i denne forbindelse. Milepæle for det lille børnehavebarn (3-4½ år): At barnet viser indlevelse i andre. Barnet spejler sine omgivelser. Det smiler, når andre smiler. Barnet udviser begyndende tegn på empati ved fx at trøste et andet barn. Barnet begynder i stigende grad at kunne tage hensyn til andre. Barnet begynder at kunne udsætte egne behov. Barnet inviterer andre børn ind i legen. Kalder på andre, for at de skal se, eller være med. Barnet kan afstemme sin adfærd efter andres og efter situationen. At barnet udvikler en begyndende identitet. Barnet handler selvstændigt. Barnet udviser tegn på en passende retfærdighedssans. Barnet begynder at kunne tage vare på egne behov og grænser og give udtryk for dem. Barnet udtrykker uopfordret, hvad det vil og kan, og oplever at blive hørt. At barnet udviser psykisk robusthed Barnet begynder at udvikle strategier. Barnet udviser en begyndende selvkontrol. Barnet kan håndtere passende modstand. Barnet har en indre drivkraft. Barnet udviser nysgerrighed og initiativ. Barnet tør prøve noget nyt. Barnet øver sig i at være i centrum for andres opmærksomhed. Milepæle for det store børnehavebarn (4½-6 år): Barnet viser indlevelse i andre. Barnet kan udtale og udvise forståelse for andres adfærd og meninger. Barnet kan udsætte egne behov til fordel for andres. Barnet begynder på eget initiativ at tilbyde andre sin hjælp. 4

5 Barnet er i stigende grad orienteret mod fællesskabet med andre børn, og kan tilpasse sin adfærd efter gruppen for at deltage i fællesskabet. Barnet opfordrer og inviterer andre til at deltage i fællesskabet. Barnet tager vare på sin egen personlige integritet. Barnet opnår en bevidsthed om og kan fortælle, hvad det vil være med til og ikke være med til. Barnet begynder at kræve sin ret til at beskæftige sig med aktiviteter, det selv har valgt. Barnet argumenterer for at blive lyttet til og forstået. Barnet efterligner og afprøver den struktur, det oplever i hverdagen. (Denne bliver i høj grad model for barnets opfattelse af sig selv og de sammenhænge, det indgår i). Barnet efterligner forældrenes (og andre nære omsorgspersoners) adfærd og lærer herigennem nye færdigheder. Barnet skelner endnu ikke mellem hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd. Barnet er psykisk robust. Barnet har en indre drivkraft. Barnet kan delvist overskue sin omverden, det udviser nysgerrighed og tager initiativer. Barnet afprøver sine tillærte kompetencer i forskellige sammenhænge. Barnet øver sig i og mestrer i stigende grad at være i centrum for andres opmærksomhed. Barnet tør tage og stå ved sine valg, eksempelvis ved at vedgå egne fejl eller fastholde sin ret til at have en anden mening/interesse end gruppen. Barnet begynder at have et realistisk selvbillede, det ved eksempelvis godt, at det ikke er Superman. Barnet udviser selvtillid i trygge rammer, og tør udfordre sig selv i ukendte situationer. Barnet begynder at forstå mere og stiller mange spørgsmål. Tiltag i børnehaven: Vi lytter til barnets ytringer og respekterer at barnet har en selvstændig mening. Vi bestræber os på at forstå og imødekomme barnets behov. Vi bakker op om barnets initiativer til handling og guider dem efter behov i at udføre dem. Personlig integritet handler om i hvilken udstrækning man taler og bliver hørt, handler og bliver respekteret, deltager og bliver set. Derfor er vi opmærksomme på at skabe rammer, der giver barnet mulighed for at blive set, hørt og taget alvorligt. Vi er opmærksomme på, at vi ligesom forældrene er vigtige rollemodeller for barnet, og at barnet spejler vores adfærd og måde at gribe opgaver an på. Derfor bestræber vi os på at være tydelige, omsorgsfulde og retfærdige i vores tilgang til børnene. Vi har fokus på at styrke barnets kompetencer til at indgå i fællesskabet. Vi støtter barnet i at afstemme sig efter omgivelserne. Vi støtter barnet i at aflæse andre og at være opmærksom på andres behov. Vi støtter barnet i at håndtere udfordringer og andre børns afvisninger. 5

6 Særligt for storbørnsgruppen: Vi opfordrer i stigende grad barnet til at afstemme sin adfærd efter omgivelserne/situationen, og støtter det i det, hvis det ikke kan. Vi tilrettelægger aktiviteter, som fremmer barnets opmærksomhed på sig selv, som en del af gruppen. Vi støtter barnet i at udfordre sig selv, og turde indgå i ukendte relationer og aktiviteter. Vi støtter barnet i at blive opmærksomt på egne potentialer. Vi skaber plads til at barnet kan undre sig, bruge fantasien og få lyst til at lære nyt. Vi formidler voksenverden ved at give børnene en forståelse for ansvarsfordeling, skal-opgaver, og medbestemmelse. Sådan støtter forældrene op om børnehavebarnets alsidige personlige udvikling: Ved at sætte ord på, hvordan man ser barnet har det i en given situation, hjælper man barnet til at mærke sine egne følelser og blive fortrolig med dem: Du er træt nu, derfor bliver du ked af det, når jeg stiller krav til dig, eller: Du griner højt, det kildrer vist i maven, når du gynger så højt. Ved at tilbyde sit barn en hverdag med faste rutiner, tydelige rammer og forventninger støtter man barnet i at udvikle psykisk robusthed. Ved at hjælpe barnet med at blive opmærksom på andres følelser og behov, udvikler man barnets empati og evne til at indgå i fællesskaber. Ex: Hvor blev Peter glad, da du gav ham lov til at køre med på din cykel. Så du det? Han smilede rigtigt meget! eller: Ida blev så forskrækket, da du råbte højt af hende, at hun kom til at græde. Fortæl hende at du gerne vil være lidt alene nu og ikke har lyst til at lege i stedet for at råbe ad hende. Affektregulering. Ved at støtte sit barn i at udtrykke, styre og tilpasse sine følelsesmæssige udtryk efter omgivelserne og lære barnet at regulere sine følelser til en given situation. Ex. Shh vi skal være stille nu, når vi går ind på stuen, så vi ikke forstyrrer de andre, for de er lige ved at holde samling eller: Her i bussen skal du sidde stille på sin plads og ikke råbe til de andre passagerer. Ved at hjælpe sit barn til at håndtere afvisninger på en hensigtsmæssig måde. Ex: Jeg kan se, du blev ked af, at han ikke havde lyst til at lege med dig lige nu. Jeg vil gerne hjælp dig med at finde på noget andet at lege. Evaluering I forbindelse med SUS-vurderingen samt barnets overgang fra en gruppe til en anden vil vi evaluere på barnets alsidige personlige udvikling ud fra bekymringstrekanten og justere tiltagene i fht. barnet/gruppen, hvis evalueringen giver anledning til det. 6