Glarmesteri Light Tower. Emporia. Teknologi Energiruder og kondens

Transkript

1 Glarmesteri Light Tower ARKITEKTUR Emporia Teknologi Energiruder og kondens

2 2 Arkitektur glas

3 Ministeren, embedsværket, håndværket og rådgiverne Vi skal spare på energien. Der bruges derfor megen energi på at opnå de satte sparemål. Senest har klima-, energi og bygningsministeren modtaget en rapport fra seks af ham selv nedsatte arbejdsgrupper med forslag til, hvordan Danmark kan spare så meget på energien, at vi kan nå de af os selv, med EUs hjælp, satte mål for energibesparelser i år Omstillingen til en kulstoffattig økonomi vil ifølge EU-Kommissionen kræve, at der, oven i de aktuelle samlede investeringer, årligt investeres yderligere 270 milliarder EUR svarende til 1,5 % af EU s BNP over de næste 40 år. Størstedelen af disse ekstra investeringer vil ifølge Kommissionen blive opvejet af en billigere regning for import af olie og gas. Besparelsen er anslået til milliarder EUR om året. Ud over at reducere Europas afhængighed af importeret energi og dermed sårbarheden over for potentielle pludselige stigninger i oliepriserne, kan investeringer ifølge EU-Kommissionen skabe ny grobund for vækst, bevare allerede eksisterende arbejdspladser og skabe nye jobs. Luftforureningen og de dermed forbundne sundhedsudgifter vil også falde. Denne strategiske melding fra EU om international afhængighed, omstilling, vækst, arbejdspladser, nye jobs og luftforurening viser, at det er vigtige ting, ministeren tumler med. Der er tale om komplekse udfordringer, så det er vigtigt at vi holder hovedet koldt og ikke gør tingene ekstra komplekse med de initiativer, vi sætter i gang for at nå målet. Et blik på den til ministeren, og dermed folketinget, afleverede rapport fra de 6 arbejdsgrupper viser, at den danske»energimafia«bestående af embedsmænd, repræsentanter for håndværket samt for rådgiverne var klar til at bidrage og samtidigt mele egen kage. Vi har mange komplekse og klodsede ordninger, som ødelægger humøret. Tænk på de fortænkte regler for CE-mærkning af byggevarer, den pinlige aftale mellem regering og energiselskaberne om disses energispareindsats, og i denne forbindelse standardværdikatalogets politisering og degenerering. Eller hvad med boligjob-ordningens afgrænsninger af, hvad der giver fradrag og hvad ikke. Der er f. eks. fradrag for nyt tag og lugning i haven, men man kan ikke få fradrag for at renovere en træaltan. Rapporten lægger bl.a. op til mere registrering, et såkaldt bygningsatlas, uddannelse af bankfolk, borgere, håndværkere og bygningsejere i energirenovering, flere penge til institutterne og de offentligt finansierede rådgivere, mere arbejde til private rådgivere via komplekse tilbud til de, åbenbart, inkompetente bygningsejere. Og så er det vurderingen, at der, selvsagt, er behov for massiv holdningspåvirkning af os alle. Håbet må være, at folketinget gennemskuer»energimafiaen«og lader markedet tage sig af sagen. Det skal nok gå. Der er bestemt ikke plads til flere ordninger og regler. Hans-Georg Nielsen, ansvarshavende redaktør. glas Arkitektur leder 3

4 Arkitektur indhold glas

5 Indhold 6 Stivnet arkitektur i beton og stenuld til halsen kritik 10 Når ude er inde arkitektur 14 Energiruder og kondens teknik 16 Light Tower glarmesteri 18 Stabile folier teknologi 20 Emporia arkitektur 23 Almindelige fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas standarder 27 Ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø! arbejdsmiljø 28 Evangelier og kviksand ps Udgiver GLAS Glasteknisk Forening Gothersgade 160, 2.th København K Telefon Fax [email protected] Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe. Grafisk tilrettelæggelse Pernille Sys Hansen, Damp Design Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund Telefon telefax [email protected] ISSN Trykt hos Oberthur A/S Næste udgave udkommer i uge 47/2013. Redaktion slutter den 25. oktober 2013 GLAS magasin fra glasbranchen udgives fire gang om året af GLAS Glasteknisk Forening, som er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas. Abonnement Kr. 200, ex. moms. Oplag Tilsluttet Danske Specialmedier FMK glas Arkitektur indhold 5

6 Verdens befolkning vil i 2050 være på vej mod 10 mia! Samtidig vil samfærdsel og infrastruktur ændre sig radikalt; meget er sket, mere er i vente. Det stiller krav om at økonomisere med pladsen, når vi bygger, og til valg af materialer med energifornuft. I andre af historiens skarpe kurver har dansk arkitektur demonstreret den fornødne innovationskraft som eksponent for det moderne. Hvordan ser det ud nu? Kritik: Stivnet arkitektur i beton og stenuld til halsen Danske byggematerialers kronjuveler er medvirkende til at bremse udviklingen, lyder advarende stemmer, der ønsker sig globalisering og innovation i det byggede miljø Af Poul Sabroe Mens politiske overskrifter selvsikkert forkynder, at Danmark skal leve af at være et af verdens førende vidensamfund, er en af vore ædleste discipliner i den kategori angrebet af råd: Den danske arkitekturproduktion er truet af en giftig cocktail af tradition, fordomme, magelighed og bedreviden. Mens danske arkitekter engang var i stand til at gøre det unikke til det generelle, er vores unikaprojekter i dag uanset hvor spektakulære de måtte være ude af stand til at sætte nye standarder, lyder analysen fra en af arkitekturfagets anførere, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Jan Søndergaard. Skrækscenariet er, at arkitekturens fald fra tinderne ikke bare har givet ridser i lakken, men at den ellers kernedanske videndisciplin er grundskudt og ude af stand til at rejse sig ved egen hjælp. Skal vores nordiske arkitektur overleve, er det afgørende, at vi tilfører byggeriet innovative kvaliteter afstemt efter udviklingskravene, forklarer Jan Søndergaard, der som partner i KHR Arkitekter A/S er vel bekendt med scenografien på den danske byggescene: Vi står på traditionens grund, ja, men vi løfter den ikke til det næste udviklingstrin, påpeger arkitekten og tildeler bl.a. betonelementer, mineraluld og murværk et bekymrende ansvar for status quo: Den sandwich er fortidens innovation; i dag er den tyngende traditionalisme! Giver det mening at fragte beton i tusindton rundt på vejene på dieselforslugne lastbiler? Eller at fastholde opulente klimaskærme med hulmur og isolering, der i et parcelhus æder pladsen til et ellers velkomment ekstra værelse, lyder de retoriske spørgsmål i Jan Søndergaards kritik. Vi trænger til at give vores innovative evner et hovedeftersyn og stille spørgsmål i stedet for bare at gøre, som vi plejer, formaner arkitekturprofessoren, men understreger også, at det ikke handler om banebrydende materialer og teknologiske revolutioner. Tværtimod. Ler, stål og beton er fremragende materialer med plastiske egenskaber; lad os udnytte dem, foreslår arkitekturprofessoren, der også er klar til at gå langt med klimaskærme af glas: De er er holdbare, nemme at samle og skille ad og kan tilpasses de varierende facadekrav. Fordomme At lade visionær innovation blive til virkelighed på byggepladsen burde være et fælles anliggende for lovgivere, materialeproducenter, rådgivere og udførende, lyder ræsonnementet; men sådan er det bare ikke, mener Jan Søndergaard. Tværtimod er vi herhjemme regeret af fordomme overfor byggeriets nye strømninger, der kommer til os udefra, og vi tyr til xenofobisk skepsis og grundløs mistænksomhed overfor de strømninger, som vi ikke selv er ophav til, hævder arkitekturprofessoren: Vores selvopfattelse er ude af trit med verden omkring os; traditionen er blevet til en hæmsko. Vi er mange, som løfter et ansvar for den aktuelle tilstand, tilføjer Jan Søndergaard og peger først på sig selv og den danske arkitekturbranche: Arkitekterne har ikke været tilstrækkeligt fokuserede, grænsesøgende og kravspecifikke. Derefter retter fingeren sig mod materialeproducenterne, der hellere vil fastholde end forny: Her arbejder så stærke kræfter, at det er blevet producenterne, der leverer afsættet for den nationale byggelovgivning; ikke omvendt, vurderer Jan Søndergaard, mens han ikke alene efterlyser 6 Arkitektur kritik glas

7 arkitekter med visioner, men også bygherrer med mægtigere ambitioner. Forældede regler Reaktionerne på den slags brandtale er blandede, men langt fra uforstående: Det et velkendt fra innovationsteorierne, at et system, der driver udviklingen i en periode, kan bidrage til at holde udviklingen tilbage i den efterfølgende, medgiver Bygherreforeningens direktør, civilingeniør Henrik L. Bang. Alle foretrækker at arbejde med det veletablerede; det forhold bliver konserverende for at udvikle det nye, uddyber han. Henrik L. Bang undrer sig over byggeriets beskedne samhandel på tværs af grænserne: Over en bred front er der i andre brancher en udstrakt udveksling mellem landene. Byggeriet har her behov for en markant øget internationalisering for at hente inspiration til filtrering gennem en national bygningskultur, vurderer Bygherreforeningens direktør og medgiver, at om end innovationen ikke er helt fraværende så hoster motoren i det private såvel som det offentlige byggeri. De private bygherrer er pressede af mangel på risikovillig kapital, mens de offentlige er underlagt krav om at holde Future Cities Laboratory er et forskningssamarbejde mellem ETH Zürich og Singapore National Research Foundation med det formål at finde bæredygtige løsninger til den ekspansion af storbyerne, som lige nu finder sted over hele kloden. Et af forskningsprojekterne handler om design af højhuse i lette, højt isolerende materialer, der samles af robotter i henhold til et automatikprogram. Foto: Gramazio & Kohler, Architecture and Digital Fabrication, ETH Zurich Eksempel på innovationsløs tryghedsarkitektur: Boliger på Amager Strandvej fra 2012/13. glas Arkitektur kritik 7

8 Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Jan Søndergaard. omkostningerne nede og minimere risici, begrunder Henrik L. Bang. Han tilføjer, at et stort ansvar hviler tungt på snærende udbudsregler og de utidssvarende systemer for indgåelse af aftaler, AB92, ABT93 og ABR89. Det er regelsæt fra et svundet århundrede med alvidende rådgivere og entreprenører, hvis eneste opgave var at levere arme og ben. Ny strategi Den form for samarbejde giver ingen deling af viden og ringe udnyttelse af kompetencer og af erfaringer med nye materialer og løsninger, som den moderne entreprenør ofte vil være i besiddelse af, forklarer Henrik L. Bang: Fraværet af tidssvarende byggeregulativer betyder svære og risikofyldte vilkår for innovative tiltag. I den kommende byggepolitiske strategi peger Bygherreforeningen derfor på behovet for en kritisk gennemgang af reglerne for udbud og aftaler med fokus på at øge værdiskabelsen og produktiviteten i byggeriets processer, bebuder Henrik L. Bang. Lovgrundlag og bygningsregler kan blive en handelshindring, hvis systemerne ikke er opdaterede. Det mærker danske arkitekter Fraværet af CE-mærkninger samt danske og europæiske standarder sinker os i vores arbejde, siger således arkitekt MAA Morten Norman Lund fra arkitektvirksomheden 3XN, en af de mest innovative herhjemme. Når lovstoffet mangler for nye materialer og alternative anvendelser af de kendte, bliver vores og ingeniørernes arbejde med at eftervise og dokumentere sendrægtigt, konstaterer Morten Norman Lund. Substans? Jan Søndergaard tager den beklagelse et skridt videre: Når vi er underlagt de europæisk vedtagne regelsæt, burde de også gælde for godkendelsesprocedurerne. Men vi oplever, at byggelovgivningen afviser tyske eller engelske godkendelser og kræver nye og danske afprøvninger, observerer Jan Søndergaard. Han efterlyser en ambition om at gå objektivt ind i erfaringer fra internationale projekter for at konstatere, om kendelserne fra den udenlandske certificering hviler på substans. Artkitekten kalder den eksisterende myndighedsbehandling for tilfældig og fordomsfyldt! I de tilfælde, hvor nye materialer og metoder alligevel opnår tilladelse af den lokale brandinspektør, tys der ikke sjældent til undtagelsesgodkendelser med den konsekvens, at det almene og generelle regelsæt forbliver statisk og stivnet. BR: Løsninger Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har en anden udlægning: Sagsbehandlingen kan opleves som træg; men det skyldes i reglen, at de projekterende skal hele vejen rundt om et projekt og alle dens konsekvenser, ikke mindst de sikkerhedsmæssige forhold, minder direktør på SBi, Thorkild Ærø om. At man kan føle sig slået hjem, når det banebrydende får prædikatet forsøgsbyggeri, kan jeg til dels forstå; men netop forsøget er dog en åbning for, at løsningen realiseres om så kun den ene gang, vurderer Thorkild Ærø. Han ryster på hovedet af dele af kritikken: Bygningsreglementet er på mange områder funktionsbaseret og kerer sig mindre om de materialer, der bruges til løsningerne; i stedet sættes mål for, hvad der skal præsteres. Derfra er det så op til leverandører og projekterende at dokumentere de valgte løsninger med respekt for gældende standarder, anvisninger og erfaringer fra praksis. Bygningsreglementet rummer vide rammer for udvikling og innovation, argumenterer Thorkild Ærø. At Bygningsreglementet skulle ville favorisere udvalgte producenter af dansk æt, afviser Thorkild Ærø ufortøvet Netop det funktionsbaserede princip åbner op for nye løsninger også af udenlandsk oprindelse når blot deres ydeevne dokumenteres! Vælger det kendte Uenighed om skyld og ansvar får dog ikke SBi-direktøren til at benægte, at der savnes innovation på den danske byggeplads: Vi så gerne mere forskning og produktudvikling fra såvel bygherrer som arkitekter. Man investerer for lidt i at udvikle nye komponenter, men vælger ofte det kendte, medgiver Thorkild Ærø. Det er bare ikke lovgivningen, der spærrer for udsigten! Jan Søndergaard mener, at en fejlplaceret tyrkertro, fulgt af magelighed og dovenskab har en stor aktiepost i miseren. I den kontekst er det så interessant, at arkitekternes egne organisationer i mindre grad deler bekymringen. Akademisk Arkitektforenings direktør, Jane Sandberg, er grundliggende uenig: Danske arkitekter har en lang tradition for at understøtte velfærdssamfundet med fysiske rammer; det fortsætter vi med, mener Arkitektforeningens direktør, som dokumenterer påskønnelsen med tal fra dansk arkitektureksport. De har aldrig været bedre og steg fra med 42 pct. fra 409 til 580 mio. kr. Jan Søndergaard: Uanset årsagerne, så er det på høje tid at ruske op i den fødekæde, som skal sikre kvaliteten i arkitekturen herhjemme. Det er nemlig den, der ikke bare former vore byer, vort landskab og vor livskvalitet; den er på mange måder også nøglen til vores selvforståelse. 8 kritik Arkitektur glas

9 glas Arkitektur 9

10 Når ude er inde Arkitekter taler ofte om at skabe god kontakt mellem inde og ude. I Glashuset ved Barkholt Planteskole har Lene Christensen og Morten van Hauen taget skridtet videre. Her er ude gjort til inde ved at bygge et parcelhus inde midt i et 600 m2 stort drivhus. Tekst og foto af Linette Bekhøi Glashuset, der måler meter med 8 meter til kip, ligger i et almindeligt parcelhuskvarter bygget ind i en meget kuperet grund. Denne atypiske bolig opleves ved ankomst nærmest beskeden og i fin harmoni med det omkringliggende kvarter. Indenfor bliver det klart, at her er tale om en radikal anderledes bolig, der åbner sig ud i et fantastisk rum badet i lys, hvor bolig og have er smeltet sammen. Ideen og inspirationen til glashuset kom efter et besøg hos den fynske arkitekt Thorkild Kristensen, som havde bygget sit eget hus inde midt i et ganske almindeligt produktionsdrivhus. I 2004 stod de med en byggetilladelse til deres eget glashus helt uden dispensationer. Thorkild Kristensen har skitseret de ydre rammer, hvorefter Morten og Lene selv har designet og bygget inderhuset. Selve byggeprocessen afviger også fra konventionelt husbyggeri. Drivhusfirmaet Drivadan leverede og opførte glashuset hen over sommeren Herefter kunne den indre del af byggeriet forsætte beskyttet i tørvejr, og i 2007 stod huset færdigt. Det 265 m2 store inderhus, udformet som et E, danner to indergårde, hvorfra der via glasdøre er direkte adgang til alle husets primære rum. Arealet under glastaget, har givet så mange boligkvadratmeter, med både bad, udekøkken, spise og soveplads, at selve inderhuset godt kunne være mindre nu, hvor parrets 3 børn er flyttet hjemmefra. For at balancere indeklimaet i glashuset er der installeret et computerstyret produktionsklimaanlæg, som lukker og åbner de store kipvinduer afhængig af temperatur, luftfugtighed, vind og regn. Der er isat riste udvalgte steder nederst i glasfacaden for at skabe mere naturlig ventilation. I konstruktionen kan der etableres indvendig solafskærmning, men dette har ikke at været nødvendigt. Rumhøjden sammen med klimastyring optager de høje temperaturer. Der opsamles regnvand på den ca. 800 m2 store tagflade, hvor vandet ledes til det nærliggende regnvandsbassin og bruges til vanding. Morten og Lenes glashus er et resultat af en dyb interesse for haveliv. Deres glashusprojekt trækker tråde til deres virksomhed og daglige arbejde, men med deres erfaringer fra 6 år i glashuset, ser de begge et stort potentiale for denne bygningstype i andre sammenhænge og for alle slags mennesker. Lene mener, at det først og fremmest handler om trivsel. For plejehjem, børneinstitutioner, skoler, og beboerforeninger kan forlængelsen af Husets nord- og øst facade skærmer for indkig fra villavejen. Mod syd og vest åbner huset sig op mod den ydre have og himlen. Glashuset fungerer som klimaskærm omkring den indre beboelse. Lene og Morten bruger ca liter olie og kwh strøm årligt. De to gårdrum i inderhaven inviterer til ophold og aktivitet næsten hele året. Vinranker filtrerer sollyset over spisebordet. Herfra kan man nyde udsigten gennem flere lag af grønne rum. 10 arkitektur Arkitektur glas

11 glas konkurrence Arkitektur 11

12 udesæsonen have en positiv effekt både socialt og sundhedsmæssigt. Direktør Steen Rasmussen fra Drivadan supplerer:»vi ser, at konceptet rykker hos flere private parcelhusejere. Vi har i øjeblikket 4 sager med glashuse til private boligejere, men ideelt set skulle det afprøves i mange andre sammenhænge. Dagslys, energioptimering og alle de rekreative muligheder ligger lige for. For klimaskærmen, som jeg mener, er en mere præcis beskrivelse af glashusprincippet, er det vigtigt, at vi på sigt kan udføre retvisende energirammeberegninger. Når inderhuset beskyttes af glas, skal det ikke modstå de samme klimalaster som konventionelt byggeri. Det faktum åbner op for helt nye dimensionerings- og beregningsrammer. Desuden kan andre energiteknologier gå i samspil med klimaskærmen, f.eks. solceller og varmepumper for bare at nævne nogle få. Konceptet har simpelthen en høj bæredygtighedsfaktor på mange planer«, forsætter han.»lige nu er der meget, at vi ikke har konkrete tal på, så det er vigtigt, at der i forhold til gældende lovgivning er plads til at udvikle og realisere nye koncepter, for at få den nødvendige erfaring«. Årene med glashuset har givet parret ny viden om plantetrivsel og planteudbytte. Der udsættes humlebier og andre nyttedyr til bestøvning og biologisk bekæmpelse.»inderhaven er sit eget lille økosystem, hvor planter og insekter trives eller mistrives alt afhængig af, hvor gode vi er til at aflæse haven«fortæller Lene Christensen. Det er nemt at konkludere for denne type bolig, at en dagligdag så tæt på naturen, både den indre og den ydre, giver oplevelser og trivsel ud over det sædvanlige. Lørdag den 12. oktober 2013 har man chancen for at opleve denne anderledes boform, da der afholdes åbent Glashus i inderhaven fra Læs mere på Barkholt Planteskoles hjemmeside, Inderhuset. Glashuset er i princippet et almindeligt produktionsdrivhus. For at få så ubrudt og homogent et rum som muligt, udgøres konstruktionen af de noget kraftigere rammespær i stedet for gitterspær. De galvaniserede stålben er spændt op med tentorstål i fundamentet. Ruderne i glashuset er 4 mm hærdet floatglas og måler mm. Vinduessprosserne er sortlakerede. Glasset er lagt af på tværgående Z-åse, som er placeret i konstruktionen, således at de dækker for algeansamlinger ved rudernes overlap. Siden glashuset stod færdigt, har der kun været 2 springninger af glasruderne. hver år højtryksspules huset indvendigt. Alle lodrette glasvægge pudses en gang om året»det tager 2 dage, og så er det gjort«fortæller Morten van Hauen. Regn, is og sne renser glassets yderside. 12 Arkitektur arkitektur glas

13 glas konkurrence Arkitektur 13

14 Energiruder og kondens Ideelt for mennesket er at kunne holde varmen i et godt oplyst rum. I en bygning, hvor energiforbruget skal være lavt og brugerne skal have optimale forhold, skal glasset derfor have en god isoleringsevne og lukke solens gratis energi ind samt sørge for, at mest muligt ufiltreret dagslys oplyser rummene, uden at disse bliver overophedede Tekst af Robert Lau Først var energiruden I 2002 undersøgte Danmarks Tekniske Universitet muligheden for en energimæssig optimering af vinduer. Fokus var vinduesarealets indvirkning på energiforbrug og indeklima og på eventuelle barrierer for udviklingen af energimæssigt bedre vinduer. Resultaterne viste bl.a., at der med energiruder hurtigt kunne spares meget energi, men også at udviklingen af vinduers rammer og karme var stagneret. Dog ville udviklingen af vinduer med smalle rammer/karme betyde, at glasarealet og dermed solens energitilskud ville kunne øges og alene derfor forbedre vinduers energibalance. DTU undersøgte også 2-lags kontra 3-lags energiruder, hvor 2-lags energiruder dengang havde en nedre center U- værdi-begrænsning tæt på 1,0 W/m2K og 3-lags tæt på 0,5 W/m2K. Omvendt reducerer 3 lag glas solens energitilskud, g-værdien, og forringer dagslystransmittansen. Det ansås derfor for vanskeligt at vurdere U-værdiens (isoleringsevnens) betydning i forhold til udnyttelsen af g-værdien (solenergitilskuddet), hvorfor verdenshjørner og omgivelser bør tages i betragtning ved valg af glastyper til bygninger. Samtidigt viser studier, at dagslyskvaliteten er altafgørende for menneskers velbefindende, hvorfor også dagslystransmittansen og det såkaldte Ra-indeks (farvegengivelse) er væsentlig i valget af glas. Også årstiderne spiller ind. For meget Timer om året med kondens på ruder med forskellige U-værdier. Ingen udhæng. Tallene angiver det maksimale energiforbrug, der kræves for at fjerne kondensen ved opvarmning af det yderste lag glas. Fordeling af kondenstimer gennem døgnet for en rude med en U-værdi på 1,1 W/m2K og en udvendig emittans på 0,85. Fordeling af kondenstimer på månedsbasis for en rude med en U-værdi på 1,1 W/m2K og en udvendig emittans på 0, teknik Arkitektur glas

15 Indvendig kondens er tegn på ringe isolering, lav udetemperatur og høj luftfugtighed. Pilkington Udvendig kondens er tegn på god isolering. Pilkington solenergi i sommerhalvåret medfører overophedning og dermed stort energiforbrug til køling. Kondens 750 timer om året DTU undersøgte også udvendig kondens, der vurderes som en væsentlig gene ved energiruder. Både årstid og beliggenhed, fx ved vådområder, har betydning for, hvornår, hvor ofte og hvor længe kondens kan forventes på energiruders udvendige side. Kondens på ruden hindrer udsynet, og kan under særlige forhold blive siddende i dagevis mod især vest og nord, hvor solstrålingen er lille efterår og vinter. Er temperaturen under 0 C, bliver kondensen til rim, og udsynet forringes yderligere. Også solens energitilskud til bygningen hindres, hvis ruden er dækket af kondens eller rim. Fænomenet skyldes energiruders gode isoleringsevne og optræder typisk ved U-værdier på mindre end 1,3 W/m2K, og jo bedre isoleringsevnen er, des hyppigere vil der kunne dannes kondens. DTU udviklede i undersøgelsen en beregningsmetode, der kan beregne kondenshyppigheden. Metoden viste, at en sydvendt rude med en center U-værdi på 1,0 W/m2K ville have kondens i ca. 750 timer årligt typisk i sene natte- og tidlige morgentimer i måneder med høj luftfugtighed. Kondensfrit glas Undersøgelsens rapport opstiller forskellige forslag til, hvordan kondensdannelsen undgås. En løsning kunne være at opvarme rudens yderste glas eksempelvis med strøm til lige over dugpunktet, så kondens ikke kan dannes. DTU angiver i en tabel, hvor meget energi der skal til for at hindre kondens, og er rudens center U-værdi 1,0 W/m2K, skal der 7,3 kwh/m2/år til for at holde ruden kondensfri. Måske kunne fremtidens ruder indeholde en løsning på problemet. Eksempelvis hvis man udviklede ruder med solceller og vinduer med litiumbatterier og følere, og hvor rudens yderste glas kunne opvarmes. Det ville så være solenergi lagret om dagen, der blev brugt mod kondens, når det var påkrævet. Ruder med opvarmelige glasflader findes allerede de skal bare videreudvikles. Også en bygnings udhæng eller en markise over ruden reducerer kondensdannelsen og kondensens varighed betragteligt. Udhæng på en meter kan helt hindre kondensen, afhængigt af rudens center U-værdi. Man kan også skråtstille glasset, så ruden hælder udad, eller man kan overfladebehandle glasset med en poleret hård lavemissionsbelægning, der praktisk taget eliminerer problemet, men som Med og uden udvendig kondens. Pilkington til gengæld også reducerer solindfaldet gennem ruden. Desuden kan problemet imødegås ved at placere vinduerne længere inde i murhullet. Glasset kan også overfladebehandles med hydrofile belægninger. Dette er den mest fremherskende løsning. En hydrofil belægning gør glasset selvrensende, så snavs nemmere løber af glasset. Belægningen fjerner ikke kondensen, men den hindrer vands overfladespænding i at danne dråber på glasset, hvorved kondensen spredes ud som en tynd»vandfilm«på hele glasset, og dermed er udsynet gennem ruden stærkt forbedret. Seneste skud på stammen er en pyrolytisk belægning på glassets yderside. Produktet kaldes Planibel AF Top N+ fra AGC Glass Europe, og det er det første af sin art. Men også Pilkington og andre producenter har lignende produkter. I produktbeskrivelsen fremhæves det, at belægningen holder glassets yderside varmere, hvorved udvendig kondens undgås eller i det mindste indsnævres kondenstidspunkterne og -perioderne, hvorved kondensen vil optræde i mindre omfang end de tider, der er angivet i DTU-rapporten. Man kan dermed forvente færre dage med udvendig kondens. glas Arkitektur teknik 15

16 Light Tower Skagen er kendt for sit særlige lys, som gennem historien har inspireret mange kunstnere. kunstnergruppen AVPD har med kunstværket Light Tower til den nyopførte skipperskole på Skagens sydlige havneanlæg videreført traditionen med en 13 meter høj arkitekton, der som et instrument afspiller og formidler lysets farve, styrke og bevægelse hen over dagen. Tekst: Linette Bekhøi Foto: Helge Jensen Tårnet, som måler 2 2 meter, er bygget op omkring en 13 meter høj formstøbt krydskonstruktion i beton, opdelt i 5 rum. Hvert af de 5 rum er opdelt i 4 hovedrum og herefter underopdelt af yderligere 23 hvide Foamalux plader. Hele konstruktionen indeholder således 42 forskellige lyskamre. Hvert kammers specifikke form i samspil med den lysmængde, som falder ind i kammeret, genererer en tone i glasset. Lyskamrene skifter mellem lysere og mørkere toner, og tårnets masse og enkle formudtryk opløses således af lysets intensitet. Tårnet åbner eller lukker sig, langsomt eller hurtigt efter vejrets og årstidernes skiften. Tårnet er beklædt med i alt 20 glas monteret med glasadapter i top og bund, og hver rude vejer 105 kg.»kunstnerne har været meget omhyggelige omkring materialevalg og konstruktionsdetaljer«, fortæller Lars Bo Sørensen fra glarmesterfirmaet Glaseksperten i Frederikshavn, som både har forædlet og monteret glasset.»glasset har først fået boret huller til beslag, er blevet poleret og som en ekstra detalje slebet i smig, hvor glassene mødes i tårnets sider«. Glasset er så efterfølgende hærdet og til sidst lamineret med 4 lag hvid translucent folie. Glasset er jernfattigt for at sikre en ren klar tone. Da tårnet står tæt på havet, er glassene fuget med en speciel Danalim, som er modstandsdygtig overfor særlige belastninger så som salt fra havet. Tårnet er placeret mod syd foran den nye hovedbygning og relaterer sig til skolens arkitektoniske udtryk både i ma- 16 Arkitektur glarmesteri glas

17 terialevalg og horisontale linjer i tårnets dækinddelte konstruktion. AVPD udgøres af Aslak Vibæk og Peter Døssing, begge uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Gennem fysiske konstruktioner ønsker gruppen at indfange, afspille og fortælle om fænomenerne tid og rum og deres indbyrdes samspil. I dette arbejde spiller brugen af glas og spejle en helt central rolle. Glas er et konkret og fysisk materiale, som samtidig har evnen til at forsvinde og lade noget helt tredje træde frem. Light Tower er én af tre værker lavet af AVPD til Skagens Skipperskole. Værkerne er blevet realiseret af Statens Kunstfonds Udvalg for kunst i det offentlige rum og Skagen Skipperskole i fællesskab. Foto: Helge Jensen De 5 planer viser både princippet i betonkonstruktionen og de indre skillevægge, som danner alle de forskellige lyskamre. Tårnets udtryk er i konstant forandring, nogle lyskamre er stærkt lysende, andre henligger i skygge og mørke. Glasset er jernfattigt med en translucent hvid folie, der tilsammen giver en renere hvid tone. Tårnet er afstemt i materialevalg og design med den nye bygnings arkitektoniske udtryk. Skagen Skipperskole er designet af den danske tegnestue AART Architects. Den rå betonkonstruktion med drænhul inden montering af glasset. Den dobbelte glasadapter i rustfrit, syrefast stål, er monteret midt i betondækket. Det anes, at glasset er slebet i smig, hvor glasruderne mødes i siderne. glas glarmesteri Arkitektur 17

18 Stabile folier I 1903 var der en klog mand ved navn Eduard Benedictus, som opfandt lamineret glas. Nu 100 år senere har udviklingen givet os sikkerhedsglas i to kategorier. Det ene er glas med PVB-folie, og det andet er glas med stabile eller rigide folier. Hvad er forskellen? Tekst: Linette Bekhøi Foto: Kvam Nedenstående tekst er frit bearbejdet efter artikel af Harald Aase i det norske glasmagasin Glass&Facade nr Lamineret glas har været brugt i glasbranchen i mange år. Glasset består af to glasplader, som lamineres sammen omkring en folie. Processen udføres i en autoclave, hvor glassene varmes op under tryk, eller i en vakuumpresse med varme. Folien smelter sammen med glassene og bidrager til, at glasskår hænger fast i folien, hvis glasset knuses. Dette resulterer i øget sikkerhed og gør lamineret glas meget anvendeligt i byggeriet og til autoruder. Erfaringerne er, at lamineret glas kan udfylde mange funktioner, og anvendelsesområderne er øget kraftigt. Folien af polyvinylbuteral (PVB) kan lægges i flere lag for øget styrke og kan have farver og dekoration. Det største område for lamineret glas er sikkerhed og sikring. Hærdet glas lamineres sammen, og fremstår derved som glas, der kan tåle høj belastning og stor påvirkning uden at briste. Det bruges i rækværk og i vægge, og til sikring imod indbrud og hærværk. Lamineret glas har dog nogle svag- 18 Arkitektur teknologi glas

19 Her ved Rånåsfoss kraftstation er der brugt 10 mm hærdet active SN med 16 mm luft 21,52 mm hærdet lamineret med Sentry glass pluss folie, som er en stabil folietype. Glasfinnerne er bygget op af 25,52 mm hærdet lamineret med Sentry pluss folie. Systemet er Pilkington Planar. I tage: Hærdet lamineret glas, her brugt i taget på et busskur. heder. PVB folie er sårbar over for fugt, hvilket kan resultere i delaminering, hvor folien bobler op mellem glassene og bliver gråhvid. I ruder kommer svagheden til udtryk i foliens mangel på egen stabilitet, og den rives let i stykker, hvis ruden får et brud. Derudover vil foliens egenskaber også ændre sig ved forskellige temperaturer. Er det koldt vil folien blive stiv og sprød og vil derved ikke give en øget beskyttelse imod indtrængning eller skud. Ved knusning af begge glaslag vil PVB-folien ikke holde glassene oppe, og konstruktionen vil falde sammen. Dette kan være til stor fare i mange sammenhænge, specielt i indvendige glasvægge, som er fæstnet oppe og nede samt i en del rækværks konstruktioner. Tagkonstruktioner kan også være udsatte. I de senere år er der kommet andre folietyper på markedet, kaldet stabile eller rigide folier. Dette er folier af for eksempel ionomer plast, polycarbonat, akryl og PET-plast. Disse produkter er klare alternativer til PVB lamineret glas og har mange fordele. Det er produkter, der har eksisteret i mange år, men de seneste års intensive brug af glas har resulteret i, at markedet nu efterspørger mere solide og stabile glaskonstruktioner. Vi taler således om stabile folier, som bliver stående i konstruktionen, selvom begge glaslag er knust. Folien er tykkere og væsentlig stivere en den traditionelle PVB-folie. Dette resulterer i, at der kan vælges tyndere glas med den fordel, at glassene bliver lettere. Dette er positivt for både håndtering og transport og har betydning for eksempelvis beregning af konstruktioner til glastage. Den største fordel er, at glasset ikke vil kollapse og falde ned ved brud. Sikkerheds- og sikringsruder med glas, som er lamineret med stabile folier, fremstår som væsentligt mere modstandsdygtige imod hærværk og indbrud end glas med PVB-folie. Glaskonstruktionen kan ændres fra flere lag af tynde glasplader og tynde lag af folier til færre glaslag med tykkere folier. En anden fordel ved disse folier er, at de er stabile i forhold til fugtpåvirkning og ikke vil delaminere eller ændre farve. Desuden kan folien kombineres med både støj og farvede folier og kan poleres sammen med glasset. Glaslaminatets oprindelse Franskmanden, kunstneren, bogbinderen og kemikeren Édouard Benedictus er ophavsmand til mere, end han havde forestillet sig. En skæbnesvanger dag i 1903 arbejdede Benedictus i sit laboratorium. Ved et uheld slog han en glaskolbe i stykker. Til Benedictus store overraskelse endte glasset ikke i små bitte skår over hele gulvet, men kolben beholdte sin form. Benedictus blev nysgerrig. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at kolben indeholdt plastcellulosenitrat. Dette var tørret ind og havde skabt en tynd klæbefilm eller belægning på indersiden af kolben. Hvorvidt Benedictus umiddelbart så potentialet i sin opdagelse, eller om han måtte erfare flere uheld for at arbejde videre med dette, vides ikke. I hvert fald blev Benedictus inspireret af denne erfaring og skabte med dette det første»uknuselige«glas. glas Arkitektur teknologi 19

20 Emporia Det nye indkøbscenter i Malmöforstaden, Hyllie, inddrager glas overalt fra facader ude og inde til trapper og inventar. Glasset og arkitekternes leg med kalejdoskopiske effekter, en præcis farvelægning og et strengt materialevalg koblet med ekspressiv formgivning bryder indkøbscentrets velkendte tematik og frembringer en stærk identitet, der pirrer fantasien. På den tekniske side udfordres glasset og afsøger materialets grænser, hvorved EMPORIA er blevet et slags glaskatalog. Tekst og foto af Robert Lau Malmö vs København Med en vis retfærdighed kan de kaldes søsterbyer på trods naturligvis men alligevel. Begge byer udvikler sig, og baseret på vidt forskellige planlægningsprincipper toner forstæderne Ørestad og Hyllie frem som nye bydele, men med hver sin struktur. Eksempelvis byder Hyllie på en central plads, der styrker stedsansen og rodfæster bydelen det gør Ørestad ikke. Forstæderne har nu egne indkøbscentre, og også her er forskellene iøjnefaldende samme ejer, men forskellige arkitekter.»vi analyserede Fields grundigt. Fields og EMPORIA s indre logistik og grundstruktur er den samme, men i EMPORIA har vi forsøgt at styrke atmosfære og identitet ude med stærke signaler, inde ved at skabe steder og anvende farvet glas«, siger arkitekt Joakim Lyth, fra Wingårdh arkitektkontor m2 forbrugsmekka EMPORIA opleves udefra som både en og to bygninger afhængig af, om man ankommer med tog eller i bil. Komplekset indeholder flere funktioner fordelt på m² shopping, m² kontorhus og m² parkeringshus og en offentlig park på taget på m². De traditionelt monterede glasfacader brydes af to spektakulære glasbeklædte indadgående dobbeltkrumme hovedindgange, der som et vakuum suger alle forbipasserende ind i dette nye forbrugsmekka. Kombinationen af»guld-glas«og ekspressive former sender utvetydige signaler om forbrugerisme som hjørnestenen i al økonomi her ligger»guldskrinet«med alverdens lyksaligheder. Gert Wingårdhs udtalelse om det romerske tempel Pantheon som inspirationskilde for EMPORIA understreger blot befriende Foto: Tord-Rikard Söderström 20 Arkitektur glas

21 Foto: Tord-Rikard Söderström Foto: Tord-Rikard Söderström ærligt materialismens nærmest religiøse betydning hvorfor foregive? De udfordrende indgangsfacader er udført af firmaet Folcrá fra Barcelona. Der er anvendt i alt 804 stk, 2 8 mm laminerede glas det største på 2,5 4 m. Alle glas er forskellige monteret på en stålrørskonstruktion forbundet til etagedækkenes beton. Gul hovedindgang. Blå indgang fra p-plads. P-hus og indkøbsvognenes læ. Interiør Indkøbscentrets indre er enkelt, lyst, venligt og overskueligt. Gulve i hvid terrazzo og hvide lofter binder komplekset sammen, og fire vertikale torve med ovenlys og skulpturelle trapper, elevatorer og ophold udført i gult, rødt, grønt og blåt glas giver de enkelte steder identitet og letter orienteringen. Alle butiksfacader hænger fra loftet, og deres buede hovedform udført med plant glas giver en naturlig bevægelse rundt i centret. Vigtige steder som toiletter er markeret med bøjet glas i samme kulør som nærmeste torv. Selv garderobeskabslåger er udført i glas. Funktion: Indkøbscenter, kontor, P-hus og park Adresse: Hyllie, Malmö Bygherre: Steen & Ström Arkitekt: Wingårdh Arkitektkontor Indgangsfacader: Folcrá, Barcelona Facader: Uno Borgstrand AB P-hus: Fasad Glas, Stockholm Interiørglas, butikker: Uno Borgstrand AB Interiørglas, trapper, elevatorer mv.: Fasad Glas, Stockholm glas Arkitektur 21

22 Dobbeltkrum facade set indefra. Konsol der bærer dobbeltkrum facade. Kontorhusets trappehal. I kontorhuset er alt fra værn til elevatorer udført i glas lamineret med»kamæleon-laminat«fra Arbucomp. Her har arkitekternes leg med materiale og lys skabt et kalejdoskopisk festfyrværkeri, hvor farverne konstant ændres afhængig af belysning og vinkel. P-huset er kompleksets blikfang mod den kørende trafik. Med sin farverige lagdelte glasfacade vises også her lysten til kolorisme en lyst der fuldendes af indkøbsvognenes læ udført i hver deres farve glas, som minder besøgende om, hvor det nu var, bilen blev parkeret. 22 Arkitektur arkitektur aktuelt glas

23 Almindelige fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Af Carl Axel Lorentzen, diplomingeniør 1. Brug af forældede specifikationer Specifikation af forældede produkter, der enten ikke er tilgængelige, er forældede eller ikke opfylder de nuværende standarders mindstekrav. 2. Manglende hensyn til offentliggjorte begrænsninger for brandbeskyttende glas Størrelse og installationskrav fra producenterne, som skal overholdes under projekteringen, men som ikke er oplyst, eller som man ikke har taget hensyn til. 3. Forkert angivelse af krav til brandbeskyttende glas og krav til montering er modstridende Manglende forståelse af forskellen mellem de enkelte byggevarer og systemkrav for indbygning og samlet konstruktion. Rammer, lister, fugematerialer, glas, montagebeslag og andre elementer skal alle arbejde sammen om at opfylde standarderne for prøvning, hvor alle specificerede komponenter tilsammen skal opfylde kravene. Dette er vigtigt at være opmærksom på, så ingen enkeltkomponent kan byttes ud af konstruktionen uden at risikere, at brandsikringen ikke er opfyldt. 4. Forkert navngiven leverandør En almindelig fejl er forskel i specifikationen fra entreprenør, distributør versus producent. CE-deklarationen på glasset skal altid kunne rekvireres fra producenten. 5. Brandbeskyttende glas kan ikke være godkendt som glas alene Der er ingen brandbeskyttende glas, der alene opfylder standarden til brandbeskyttende konstruktioner. De enkelte glas kan være prøvet og klassificeret alene for glassene mht. personsikkerhed. 6. Angivelse af et produkt, der ikke opfylder bygningsreglementets funktionskrav i den konkrete konstruktion Der er mange eksempler på specifikationer af glas, som ikke opfylder kravet om klassifikation for brandmodstandsevne. 7. Angivelse af døre og dørpartier med brandbeskyttende glas, som ikke har bestået alle de krævede prøvninger Svigt af branddøre eller -porte er alt for ofte årsag til, at brande får et unødvendigt stort omfang. Branddørene er ofte det svage led i brandsektioneringen af en bygning. Derfor skal dørene beskrives og mærkes iht. gældende standarder. glas standarder Arkitektur 23

24 Glas under tryk til 7 mio Morten Smedskjær på Aalborg Universitet har fået 7 millioner kroner til at forske i glas i forskellige sammensætninger udsat for tryk. Morten Smedskjær fortæller, at ved at behandle glas under højt tryk kan man ændre den mikroskopiske struktur, hvilket også fører til ændringer i de makroskopiske egenskaber. En vigtig del af Morten Smedskjær motivation for at forske i glas er bevidstheden om, at det til tider skrøbelige materiale har spillet en mere afgørende rolle, end mange er klar over. Halvdelen af det 20. århundredes 20 største ingeniørbedrifter gjorde brug af glas og en fjerdel af disse med glas som en kritisk komponent. Intet andet materiale har bidraget så meget til moderne teknologi. 24 Arkitektur aktuelt glas

25 Building Green For 3. gang afvikles Building Green i Forum, København den 9. og 10. oktober Her udstilles løsninger og produkter til bæredygtige og energieffektive bygninger. Udstillingen kombineres med seminarer om den nyeste udvikling. Nærmere oplysninger og program kan fås på Ny hjemmeside om dagslys Den maj 2013 afholdt Velux deres 5. Daylight Symposium på Arkitektskolen i København under temaet»nye øjne på eksisterende bygninger«. Med indlæg som dagslysets sundhedsfremmende virkninger på mennesker, cirkulære økonomiske processer og alternativ byplanlægning var det overordnede tema, hvorledes vi med dagslys som driver kan transformere den eksisterende bygningsmasse og bystruktu- rer og dermed sikre trivsel og arkitektonisk kvalitet. Velux har, med afsæt i den viden og de diskussioner der opstår i forbindelse med symposierne, oprettet hjemmesiden thedaylightsite.com, hvor man blandt andet kan se alle oplæg fra symposiet på film. Velux opfordrer alle med interesse i dagslys til at indsende indlæg, betragtninger og viden om dagslys og arkitektur, som herefter lægges op på sitets blog. glas Arkitektur aktuelt 25

26 Data i glas Gennemsigtig antenne Den svenske elektronikvirksomhed, Ericsson, har udviklet en gennemsigtig antenne som kan monteres på glasset i en rude. Ericsson forventer, at det kan give mange muligheder for bedre bredbåndsdækning indvendig i bygninger samt i tog og busser. Hvis der kan placeres mange små antenner i ruderne, vil det kun give hurti- gere og mere stabil forbindelse samt spare strøm på de mobile enheder, når der ikke er brug for så kraftig signal for at nå til antennen. Strategichef Jan Hederén fra Ericssons udviklingsafdeling viser den gennemsigtig antenne. Modstandsdygtig over for vand, varme og kemiske processer gør glas til et af de mest holdbare materialer, og derfor har Hitachi valgt glas til at gøre det muligt at lagre data digitalt i 100 millioner år eller mange gange længere end de hidtidige langtidsholdbare metoder til datalagering. Dataene indgraveres i kvartsglas med en laserteknik som kan opbygge fire lag med data i glasset. I forhold til en Cd-rom kan glasset indeholde 15 % mere data på et tilsvarende areal. Det er muligt at læse dataene med mikroskop. Man kan bare håbe, at dem som læser dataene ikke bliver skuffet over indholdet i år Glas på Universitarium Aalborg Universitet har i tre måneder hen over sommeren haft en udstilling, Universitarium, Byg & Hyg, hvor børn og voksne kunne blive klogere på naturvidenskab og teknik. I år var der fokus på boligens verden og de materialer, der er med til at skabe en sikker og velfungerende bygning. Scanglas havde leveret en række glasprøver til udstillingen, der med lærerige aktiviteter, demonstrationer og shows gav børn, unge og voksne mulighed for at tage pulsen på den nyeste glasteknologi samt få et indblik i glassets mange egenskaber. I afsnittet om bygningskonstruktioner kunne der eksempelvis prøves kræfter med hærdet glas, som de besøgende kunne banke på med en hammer for at se, hvor modstandsdygtigt det var. Samtidig gav et gigantisk pendul bestående af en bowlingkugle, der kolliderede med en panserglasrude, et indblik i materialets ekstreme holdbarhed. Derudover bød afsnittet om isolation på en kummefryser, hvori man kunne teste forskellige glasmaterialers varmetransmissionsegenskaber og studere forskellen på eksempelvis en energirude og en rude med enkeltlagsglas. Mere dagslys bedre nattesøvn Et forskningsforsøg gennemført af britiske Loughborough Universitet og det schweizske École Polytechnique Fédérale de Lausanne med deltagelse af Velux har vist, at store mængder dagslys om morgen kombineret med at sove i mørke giver en bedre nattesøvn. Ved at indbygge otte ovenlysvinduer i et almindeligt hus kunne man ikke alene mindske behovet for kunstig belysning med %, men beboerne fik også en bedre nattesøvn. Forsøget er en del af et større forskningsprogram som skal etablere en standard for evaluering af ikke-synlige effekter af dagslys. 26 Arkitektur aktuelt glas

27 Ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø! Fra den 1. juli 2013 skal ArbejdsTilsynet ligestille afgørelser på fysiske arbejdsmiljøproblemer og psykiske arbejdsmiljøproblemer. Tidligere har ArbejdsTilsynet ikke givet påbud på det psykiske område, men udelukkende»truffet afgørelse«på området, typisk i forhold til at virksomheder skulle udarbejde politikker eller undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Den endelige overgang til påbud skal være sket inden den 1. oktober. I første omgang fokuseres der primært på mobning/chikane, hvor der allerede nu kan gives påbud. Men øvrige emner som kommunikation, stress og trivsel vil formentlig komme hen ad vejen. Det psykiske felt er svært at gå til, både for medarbejdere og virksomheder, og derfor træder ArbejdsTilsynet også varsomt. Ikke desto mindre bør alle virksomheder nu prioritere det psykiske arbejdsmiljø. I modsætning til mange fysiske faktorer kræver det øvelse at spotte de psykiske forhold, der kunne trænge til en forbedring. Så jo før man går i gang jo bedre, og her er et oplæg. Jeg har lige været til et møde, hvor en lille mand lad os sige, han hedder Bo rejste sig op for at tale til gruppen. Straks efter lød det fra en kollega,»rejs dig lige op Bo«. Det var faktisk ikke sjovt. Bo og et par stykker til grinte lidt, mest af høflighed overfor kollegaen, for de har sikkert hørt det mange gange. Er det god værkstedshumor? Hvis du har en BO på din virksomhed, så starter det psykiske arbejdsmiljøarbejde med, at du uanset din stilling i firmaet, finder ud af, hvad der er godt, og hvad der er knap så godt i jeres indbyrdes kommunikation. Det behøver ikke være højden, det kan lige så vel være læsning, sprog, hukommelsesbesvær eller noget helt andet. Det dårlige psykiske arbejdsmiljø opstår, når vi ikke kan tale rent ud af posen, men skal være supermænd alle sammen, og specielt når det primært bemærkes, når vi ikke er det. Erkend, hvad jeres indbyrdes svagheder og styrker er, og fokuser så på styrkerne i stedet for at slå Bo i hovedet med hans højde. Jeg er sikker på, at hvis nogle havde spurgt Bo, om han var ked af bemærkningen, så ville han benægte og formentlig selv komme med en humoristisk bemærkning om sin højde, uanset om det virkede oprigtigt. Derfor er det meget vanskelligt at løse, hvis det er den udsatte medarbejder der skal tage initiativet. Mærk selv efter; hvordan ville du have det? og hvad vil så være det rigtige at gøre? Gør det! Hvis I har yderligere spørgsmål til arbejdsmiljø generelt, er I som altid velkomne til at kontakte Damavi via vores hotline på telefon eller skriv til [email protected] glas arbejdsmiljø Arkitektur 27

28 Evangelier og kviksand Af Poul Sabroe Når processer bliver til rutiner, går alt i stå. Det er et citat til denne redaktion fra arkitekten Torben Thyregod, der i en årrække har været ansat i VELUX Gruppen med den specifikke jobbeskrivelse at skulle tænke nye tanker og sætte spørgsmålstegn ved plejer. Sæt ovenstående sammen med Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bangs synspunkt, gengivet andetsteds i denne udgave af GLAS, at når det, der var innovativt engang, fastholdes længe nok, PS ender det som bagstræb! Så nærmer vi os formlen for evig ungdom; i det mindst en recept, som lover momentum, fremdrift, dynamik: Vi skal udfordre hinanden i en aldrig ophørende dialog, er ordlyden i Torben Thyregods udviklingslære, som føjer til: Det værste, der kan ske, er, at vi bliver os selv nok! Lad os dvæle her et øjeblik, mens vi lytter til arkitekten Thomas Dahl, Nova5 arkitekter a/s. Han har ladet sig interviewe til glasindustrien.org om et budskab til den forestående landsomfattende energirenovering af boliger: Giv os innovative glasløsninger, så vi ikke efterlades alene på traditionens sikre, men stillestående grund! Dagens lektie synes nu neonbøjet: Sådan har vi altid gjort er den farligste sætning i det danske sprog. Overfor den står det løfterige udsagn, at innovation er motoren i udviklingens maskinrum, og om bare vi kan tænke ud af boksen, så skal det hele nok gå. I dialogens tjeneste skal der dog på denne plads også lyde manende ord, så erfaringens børn ikke smides ud med badevandet på vejen mod morgendagens innovationssamfund. Det er ikke så længe siden, dansk byggeri beklagede sig: Alt gik for hurtigt; projekterne skød i vejret på rødglødende akkorder; ingen tid var der til at tale sammen og lære af erfaringer fra de parallelle projekter! Historien skrev sig selv, men ingen havde tid til at læse, hvad der stod! Udvikling til topkarakter teknisk såvel som kunstnerisk er derfor en balancegang mellem besindig læring og erfaringsoverførsel i den ene hjernehalvdel og tvivlens nådegave i den anden: Man siger, det er godt. Endda, at det er godt nok; men er det nu også det? Læs lige Torben Thyregod igen og bid mærke i komponenterne i ligningen: Dialog og udfordring! Altså, ja, lad os tale sammen og ja, lad os lære af hinanden, men lad os også huske at lægge lærdommen op på vægten. Holder deklarationen? For også viden har en sidste salgsdato: Evangeliet fra i går kan være kviksand i dag. Der er stadig fine præstationer fra danske tegnestuer både her og hisset. Ind imellem i hvert fald. Og eksporten har aldrig haft det bedre, minder Akademisk Arkitektforening os om. Men, spørger vi sagtmodigt, har vi set den fornyelse, der troværdigt vil anføre os og resten af verden ind i fremtidens fleksible, bæredygtige og inkluderende arkitektur? Forslag modtages. 28 Arkitektur glas

29 ALUMINIUMSDØRE/FACADER A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej Herfølge Tlf Fax [email protected] Bent Pedersen Lunde A/S 5450 Otterup Tlf [email protected] BL Glas og Alufacader A/S Marievangsvej Slagelse Tlf Fax [email protected] Eiler Thomsen Alufacader A/S Tlf [email protected] Facadekompagniet A/S Vibeholms Allé Brøndby Tlf Fax [email protected] F. Weien Svendsen A/S Vibeholmsvej Brøndby Tlf Fax [email protected] GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade Rugvænget 22A 2630 Taastrup Tlf Fax [email protected] HS Hansen A/S Lem, Aarhus, København, Esbjerg og Skive Tlf [email protected] Husmer Glas og Facader Smedetoften Frederikssund Tlf Fax [email protected] Lysmatic Facader A/S 3200 Helsinge Tlf [email protected] REDTZ Glas & Facade A/S Niels Bohrs Allé Odense SØ Tlf Fax [email protected] Zederkop A/S Høffdingsvej Valby Tlf Fax [email protected] BLYRUDER Nordisk Glasmosaik A/S Skovlunde Byvej Skovlunde Tlf Fax [email protected] REDTZ Glas & Facade A/S Niels Bohrs Allé Odense SØ Tlf Fax [email protected] BOGFØRING/REGNSKAB ABC Regnskab v. Hanna M. Lund Søgade 16, 2. sal 4100 Ringsted Tlf [email protected] BRANDBESKYTTENDE GLAS Glaseksperten Sprogøvej Hjørring Tlf Fax [email protected] Pilkington Danmark A/S Oddervej Skive Tlf [email protected] Vetrotech Saint-Gobain North A/S Robert Jacobsensvej 62A 2300 København S Tlf Brandglas Pilkington Danmark A/S Oddervej Skive Tlf [email protected] BØJET GLAS Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé Haderslev Tlf Fax Samlex v/mogens Lilleris Baunehøj 102, Vester Nebel 6040 Egtved Tlf Fax BØJET HÆRDET GLAS Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé Haderslev Tlf Fax DØRAutomatik Hansen Lellinge A/S Broenge Ishøj Tlf Fax [email protected] Tormax Danmark A/S Sjællandsafd. tlf Jyllandsafd. tlf EDB Finn Levinsen ApS Fredensvej Espergærde Tlf Fax [email protected] Facetslebet glas Rene Sindt A/S Tigervej Køge Tlf [email protected] Folde- & skydedørsbeslag Dansk Glas og Facadecenter ApS Høffdingsvej Valby Tlf Forhandler af HAWA beslagsystemer Forsatsvinduer Aludesign A/S Tlf [email protected] Glarmester A. Guhle & Søn A/S Strandvejen Klampenborg Tlf Fax [email protected] Optoglas ApS Tlf [email protected] GLASBESLAG Dansk Glas & Facadecenter ApS Høffdingsvej Valby Tlf Fax [email protected] Glasbeslag ApS Flade Engvej Frederikshavn Tlf Fax [email protected] Hansen Lellinge A/S Broenge Ishøj Tlf Fax [email protected] C.R. Laurence of Scandinavia Stamholmen 70 Unit B 2650 Hvidovre Tlf Fax [email protected] Q-railing Scandinavia Tlf [email protected] Glasgrossist Glascom A/S Nordvej Slagelse Stamholmen Hvidovre Ulvehøjvej Låsby Tlf Pilkington Danmark A/S Oddervej Skive Tlf [email protected] glas brancheregister Arkitektur 29

30 GLASLEVERANDØRER A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej Herfølge Tlf Fax [email protected] GLASMONTAGE Smart Lift N.A. Christensensvej Nykøbing Mors Tlf Fax [email protected] Glasproducenter Saint-Gobain Glass Robert Jacobsensvej 62 A 2300 København S Tlf Fax Schott Skandinavia A/S Tlf [email protected] GLASSLIBNING, TILBEHØR A/S J.N. Bech Hjaltesvej Randers SØ Tlf Fax Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS Rødovrevej Rødovre Tlf Fax [email protected] Rene Sindt A/S Tigervej Køge Tlf [email protected] A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej Herfølge Tlf Fax [email protected] Glastrapper HB Trapper A/S Tlf [email protected] Glasvægge DEKO loft + væg P/S Sjællandsafd. tlf Jyllandsafd. tlf Glarmesterfirmaet Worm A/S Tlf [email protected] Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej København NV Tlf Fax [email protected] Glasværn-/gulv Pilkington Danmark A/S Oddervej Skive Tlf [email protected] Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej København NV Tlf Fax [email protected] HÆRDET GLAS bo glas A/S Industrivej Brønderslev Tlf Fax [email protected] Glaseksperten Sprogøvej Hjørring Tlf Fax [email protected] Glashærderiet A/S Priorparken Brøndby Tlf Fax [email protected] Klidsbjerg Glas 6100 Haderslev Tlf Fax Interiørglas A/S J.N. Bech Hjaltesvej Randers SØ Tlf Fax Glaspartner ApS Storstrømsvej Esbjerg N Tlf P. Rømer Glas A/S Tlf [email protected] Lamineret glas Pilkington Danmark A/S Oddervej Skive Tlf [email protected] MOTIVSANDBLÆSNING Ballusign Decor-Glas Yderholmen Ballerup Tlf Fax [email protected] Glarmester Per Drejer Johnstrups Allé Frederiksberg C Tlf Fax [email protected] A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej Herfølge Tlf Fax [email protected] MØBELGLAS Glaseksperten Sprogøvej Hjørring Tlf Fax [email protected] Ovenlys GGF 2010 ApS Glarmestres Glas og Facade Rugvænget 22A 2630 Taastrup Tlf Fax [email protected] Danish Toplight Tlf [email protected] Vitral A/S Tlf [email protected] Plastvinduer/Døre Svendborg Vinduer ApS Englandsvej Svendborg Tlf VM Plastvinduer & Døre 8600 Silkeborg Tlf Profiler Rolltech A/S W. Brüels Vej Hjørring Tlf Spec.: Varm kant profiler PROFILSYSTEMER Sapa Building System Langhøjvej Tilst Tlf Fax [email protected] RÅDGIVNING BMT Bygge- & Miljøteknik A/S Rådgivende Ingeniører Lautrupvang Ballerup [email protected] GLASFAKTA Tlf [email protected] Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS Jens Juuls Vej Viby J Tlf Fax [email protected] 30 brancheregister Arkitektur glas

31 Rambøll Danmark A/S Rasmus Ingomar Petersen Hannemanns Allé København S Tlf Sandblæste folier DAKI Gruppen A/S Islevdalvej Rødovre Tlf Fax daki@daki-dk Glaseksperten A/S Sprogøvej Hjørring Tlf Fax [email protected] SIKKERHEDSGLAS Glaseksperten A/S Sprogøvej Hjørring Tlf Fax [email protected] Pilkington Danmark A/S Oddervej Skive Tlf [email protected] SKYDEDØRE Hansen Lellinge A/S Broenge Ishøj Tlf Fax [email protected] Solafskærmning ScreenLine Nordic/ScreenLine Systems Frederik Gybels Vej Sæby Tlf SOL- OG SIKKERHEDSFILM A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej Herfølge Tlf Fax [email protected] DAKI Gruppen A/S Islevdalvej Rødovre Tlf Fax daki@daki-dk NormaNordic A/S Dalgårdsvej Struer Tlf TERMORUDER Glaseksperten A/S Sprogøvej Hjørring Tlf Fax [email protected] Niels Juel Pedersen A/S Transportbuen Næstved Tlf Fax [email protected] Pilkington Danmark A/S Oddervej Skive Tlf [email protected] Rene Sindt A/S Tigervej Køge Tlf [email protected] Schollglas Danmark 7400 Herning Tlf [email protected] Semcoglas GmbH Tlf [email protected] Transport/Service A. Sømod A/S Kran & Transport Fabriksparken Glostrup Tlf [email protected] tryk på GLAS bo glas A/S Industrivej Brønderslev Tlf Fax [email protected] Vinduesproducenter Linolie Døre & Vinduer ApS 7650 Bøvlingbjerg tlf Fax [email protected] Hvidbjerg Vinduet A/S Vinduer i træ/alu og plast Tlf VÆRKTØJ OG MASKINER C.R. Laurence of Scandinavia Stamholmen 70 Unit B 2650 Hvidovre Tlf Fax [email protected] DMT ApS Merkurvej 2B 7430 Ikast Tlf [email protected] Hansen Lellinge A/S Broenge Ishøj Tlf Fax [email protected] Thermo-Kemi ApS Jernholmen Hvidovre Tlf Fax [email protected] glas brancheregister Arkitektur 31

32 PP POST DANMARK Sorteret magasinpost SMP ID-nr.: GLAS Glasteknisk Forening er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget. GLAS Glasteknisk Forening sender GLAS magasin fra glasbranchen til over arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas. GLAS magasin fra glasbranchen giver nyttig og ny viden om danske og udenlandske projekter med glas og inspiration til glassets mange muligheder samt nyheder om produkter og teknikker. Mere nyttig viden kan findes på og 32 Arkitektur glas