Referat fra møde mellem Grønt Råd og Miljø- og Teknikudvalget d kl på Hillerød Rådhus

Transkript

1 By og Miljø Mødereferat - Sagsnr.: Referat fra møde mellem Grønt Råd og Miljø- og Teknikudvalget d kl på Hillerød Rådhus Fra Grønt Råd var mødt: Stig Englund (SE), Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland (DOF) Kaj Larsen (KL), Danmarks Sportsfiskerforbund Christian Færch Jensen (CFJ), Jægerne i Hillerød Søren Lohse (SL), Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger Esben Aarslev (EA), Museum Nordsjælland Birgit Lehmann (BL), Friluftsrådet Ida-Lykke Bang (ILB), Naturhistorisk Forening Jørgen Nielsen (JN), Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Hillerød (DN) Jens Bjerregaard Christensen (JBC), Naturstyrelsen Nordsjælland Rie Lind (RL), formand, Hillerød Kommune Maja la Cour Bohr (MLCB), Hillerød Kommune Fra Miljø- og Teknikudvalget var mødt: Tue Tortzen T. (formand) Jamil Cheheibar A. Lars Ole Skovgaard Larsen V. 1. Velkommen og præsentation Tue Tortzen bød velkommen og der var en bordet-rundt præsentation. 2. Punkter som medlemmer fra Grønt råd ønskede drøftet (punkt a-e): a. Pkt. fra Søren Lohse, Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger: a. 1. Er der nyt omkring støjproblematikken ved kunstgræsbanerne i Selskov (Hillerød Stadion)? Det er en skam, at fine, dyre kunstgræsbaner står ubrugte hen pga. klage fra nabo. Tue Tortzen fortalte, at der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen vedr. klage i forbindelse med Hillerød Kommunes afgørelse om støjreducerende tiltag. Natur- og Miljøklagenævnet oplyste i marts 2017, at de forventer at have færdigbehandlet sagen ved udgangen af 3. kvartal i Der bør derfor snarest foreligge en afgørelse. MTU mener, at banerne naturligvis skal kunne bruges. Der er sket fraflytning i området, hvilket evt. vil lette sagen. JN fra DN nævnte at mikroplast også er en problematik ifm. kunstgræsbanerne. Tue Tortzen fortalte, at kommunen vil undersøge, hvordan problematikken løses og om der findes bedre alternativer. Kunstgræsbaner vil fortsat være i Hillerød, men muligvis kan de anlægges anderledes på en måde der frigiver mindre mikroplast i etableringsfasen. a. 2. Udsigten til at få egentlige idrætsfaciliteter ind i kommuneplanen (Ullerød og Favrholm bydele) Tue Tortzen fortalte, at Hillerød Kommune har modtaget høringssvar til Kommuneplanen vedr. idrætsfaciliteter og er ved at behandle dette. Høringssvar planlægges fremlagt for Byrådet til december, og der kan forventes et svar herefter. SL fra Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger nævnte, at ønsket har været oppe før, hvor idrætsfaciliteter ikke blev medtaget i kommuneplanen. By udvidelser giver nye tilflyttere og derfor mere pres på eksisterende faciliteter.

2 RL, Hillerød Kommune fortalte, at der i de nye bydele er udlagt areal til rekreative formål, med mulighed for mere uorganiseret idræt, legepladser og hvad der ellers er behov for blandt beboerne. I Favrholm er der udlagt grønne arealer, hvor der ikke er projekteret det specifikke formål endnu. Bydelen er dog placeret tæt på Frederiksborgcentret, og det er derfor vurderet at der ikke er behov for store idrætsfaciliteter i selve Favrholm. Tue Tortzen bemærkede, at faciliteter og rekreative arealer må udvides i takt med, at beboere flytter ind. b. Pkt. fra Ida-Lykke Bang, Naturhistorisk Forening: - Hvordan går det med rensningsanlægget? Hvornår åbner det? - Bliver der i det nye anlæg renset for alle hormonforstyrrende stoffer? Tue Tortzen fortalte, at det går godt trods mindre udfordringer. Så vidt forvaltningen er orienteret starter Hillerød Forsyning rensningen på HCRSyd i december Renseanlægget renser for de parametre, der er fastsat i lovgivningen. Det vil sige, at der pt. ikke renses for medicinrester og hormonforstyrrende stoffer. Verserende klagesag fra DN handler om, at der med det nye rensningsanlæg ledes mere renset spildevand til Havelse Å og Roskilde Fjord, der har mindre omskiftning af vandet end i Arresø. Klagen er under behandling. MTU er ikke tilfredse med, at der ikke renses for medicinrester og hormonforstyrrende stoffer. Med det nye hospital kan der indføres en for-rensning på hospitalet eller rensning på rensningsanlægget. Sagen er drøftet tidligere og byrådet ønsker det bedst mulige. Tue Tortzen håber, at stemningen fortsætter i det nye byråd. c. Pkt. fra Ida-Lykke Bang, Naturhistorisk Forening: ( Ros til kommunen, fordi der ikke sprøjtes på egne arealer. Også ros til statsskoven, fordi der ikke sprøjtes. Men hvad med alle de private i Hillerød Kommune? Haveejere skal ikke leve af udbyttet i deres haver. Derfor. Jeg vil opfordre kommunen til at udsende om ikke et forbud, så en opfordring til alle husstande og ejendomme om at undlade al sprøjtning på jord og flisearealer. Nu har kommunen gjort så og så meget godt. Nu er det bare de private, der skal med. DN har lavet en gruppe, som man kan melde sig ind i: Giftfri haver. Måske skulle kommunen gøre noget lignende. Vi må skabe en stemning, så folk skammer sig, hvis de sprøjter. Jem og fix havde i foråret en reklame for round up: Festen fortsætter. Kommunen kunne lave en reklame: Festen er slut. Nu tænker vi på de kommende generationer. ) ILB fra Naturhistorisk Forening berettede om, hvordan Aalborg kommune vil forbyde pesticider i op mod 1000 haver for at sikre vandværker, med kontrol hvert 2. år. Mikroplast i drikkevandet er også en vigtig diskussion. Tue Tortzen fortalte, at i spildevandssystemet bliver 90% af mikroplast sorteret fra fordi det sætter sig på slammet, der frasorteres og herefter brandes. Mikroplast i drikkevandet må derfor komme fra plastrør. Han fortalte desuden, at det tidligere er blevet besluttet i MTU at opfordre til ikke at sprøjte i private haver. Politikerne kan dog kun bestemme over kommunale arealer. Ved vandindvindingsinteresser er det nemmere at handle, men det bedste er at overbevise borgerne om frivilligt at undgå at sprøjte. Det blev besluttet, at MTU vil vende den en gang mere og vil overveje en kampagne til foråret på fx hjemmesiden og kommunens facebookside, der tilskynder til ikke at bruge sprøjtegift i de private haver. Der kan ses på, om der foreligger materiale fra tidligere kampagner der kan genbruges. Tue Tortzen fremhævede, at der er bred politisk enighed om at opfordre til ikke at bruge gift i haverne. Det er mange år siden strategien sidst blev vedtaget, og ingen har været uenige.

3 JN fra DN og ILB fra Naturhistorisk Forening fortalte om DN s kampagne Giftfri Haver, hvor borgere kan tilmelde deres egen have. På landsplan er omkring haver allerede tilmeldt. ILB fremhævede, at vi skal bruge vores fantasi til at finde andre muligheder. SL fra Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger bemærkede, at folk skal have oplysninger om alternativer til gift og andre redskaber til at komme af med ukrudt i stedet for forbud alene. SE fra DOF bemærkede, at der tidligere har været en opfordring til borgerne om ikke at sprøjte. JN fra DN opfordrer til en kampagne i ugeavisen. Jamil Cheheibar fortalte, at der er ønske om at oprette 100 nye kolonihaver. Kommunen ejer en del kolonihaver i dag og dette kan også tage med i betragtning når MTU drøfter sagen igen. Grundejerforeningen kan opfordres til, at der i forbindelse med stiftelsen kan vedtages, at der ikke må sprøjtes, således at nye kolonihaver driftes uden gift. Dette tiltag ville dog i så fald stadigvæk være på kommunal ejendom og ikke i de private haver. d. Pkt. fra Ida-Lykke Bang, Naturhistorisk Forening: Biodiversitetsområder: ( Ros til kommunen for støtte til projekt Faunastriber på landbrugsjorde. Forslag om at kommunen henvender sig til alle de store industrier i Hillerød som har flotte græsarealer. I de store græsarealer burde der også udlægges områder med planter, der kunne gavne insekterne og fuglene og dermed sikre biodiversiteten. Vi kan få vejledning fra Æbeltoft Kommune, som har gennemført et sådan projekt med Jens Reddersen som inspirator og med den fornødne faglige viden. Han er nu direktør i Nationalpark Mols bjerge. Vi skal jo også være en del af Nationalparken nu, så det er måske en måde at kommunen og industrierne kunne bakke op. Og komme i medierne for rettidig omhu. Jeg foreslår derfor biodiversitetsområder på alle de store græsarealer omkring fabrikkerne. ) Tue Tortzen fortalte, at der desværre ikke er ressourcer på nuværende tidspunkt til opgaven. Der opfordres til, at interesseorganisationer henvender sig direkte til virksomheder med forslaget. Det er god PR værdi for virksomhederne, kontakt fx NOVOS PR chef. JN fra DN spurgte til, om man kunne begrænse Vej og Park afdelingens slåning, fx fjerne den første slåning, eller gøre noget for grøftekanterne. RL fra Hillerød Kommune svarede, at det allerede er besluttet i budgettet at overveje, hvor man kan få blomstrende buske langs vejkanten. Der skal tages hensyn til, at det ikke må vokse for meget ud på belægningen. Inspiration til områder ønskes, så kan vi tage snakken om muligheder med Vej & Park. Der skal også tages hensyn til, at der findes forskellig opfattelse af, hvad der er pænt. Grøftekanter slås i dag 1-2 gange afhængigt af placering om det er bynære områder. Tue Tortzen bemærkede, at hvis det kan undgås at ødelægge naturværdi ved at droppe en slåning er det naturligvis en god ide, hvor det kan lade sig gøre. CFJ fra Jægerne i Hillerød tilføjede, at de fleste ønsker at gøre noget for naturen, og at vi bør opfordre virksomhederne til at deltage. ILB fra Naturhistorisk Forening nævnte, at Jens Reddersen har lavet planerne for området omkring Ebeltoft. Hun opfordrede til, at han blev inviteret til at komme og inspirere, fx med NOVO. Lars Ole Skovgaard Larsen bemærkede, at det skal medtænkes at frøspredning evt. vil blive bekæmpet: hvis frøene spreder sig til nærliggende haver vil nogen muligvis ty til gift. Det blev diskuteret hvorvidt biodiversitetsstriber ville sprede frø til private haver og landbrugsjord. Tue Tortzen afrundede med, at mange store virksomheder i området med god miljøprofil kunne deltage. Der er lutter velvilje fra kommunen men ingen praktisk handlen. Der kan være uenigheder og mange aspekter af emnet, så det er vigtigt at fagfolk medtages før der gøres noget. e. Pkt. fra Ida-Lykke Bang, Naturhistorisk Forening: - Planlægger man veje med cykelstier, så alle voksne kan cykle til S-togs stationen eller hospitalet, hvis de har lyst?

4 - Planlægger man cykelstier, så alle børn kan cykle sikkert til skole, ikke noget med at skulle gennem tunneler eller lignende. Forældre tør ikke lade deres børn cykle under jorden? - Planlægger man en busrute/letbane i en cirkeldrift, så alle de, der ikke kan cykle, kan køre i bus til sygehuset/s-togstationen? Der bliver jo nok ikke parkeringspladser. - Planlægger man åbne arealer, hvor de, der bor i etageejendomme, kan få små stykker jord til nyttehaver, og dermed kontaktområder/kontaktmuligheder. Tue Tortzen fortalte, at der er planlagt cykelstier i Favrholm både ift. ny station og hospital og ifm. udbygningen af Favrholm. Stierne sørger for både at forbinde Favrholm internt og kobler samtidig op på det nuværende stinet, så Favrholm forbindes med den nuværende Hillerød By og de omkringliggende områder herunder skoler og indkøbsmuligheder. Alle cykelstier skal selvfølgelig være sikre for alle cyklister. Stierne planlægges således etableret med belysning og i asfaltbelægning. Der er planlagt to stiovergange over Overdrevsvejen, der etableres som broer over Overdrevsvejen. Der er planlagt masser af parkeringspladser ifm. hospitalet og Favrholm. Projektorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland under Region Hovedstaden, står for anlæggelsen af hospitalet herunder parkeringspladser til hospitalet. Hospitalet/Regionen planlægger pt. ca parkeringspladser ved hospitalet, og så skal der etableres omkring 450 parkeringspladser ved Favrholm Station. Det blev fortalt, at Hillerød Kommune i øjeblikket arbejder med en ny visionsplan for den kollektive trafik i kommunen i samarbejde med Movia og Region Hovedstaden. I dette arbejde indgår, hvordan en god kollektiv trafikbetjening af Favrholm sikres. (Dog ingen letbane). En vigtig del af denne proces er borgerinddragelse, og der forventes afholdt arrangement senere på året. ILB fra Naturhistorisk Forening bemærkede, at der også kommer personer med lavere indkomst i den nye bydel, så det er vigtigt med effektiv offentlig transport. Tue Tortzen nævnte, at der er udfordring med at eksisterende vejnet er bygget op som fingre. Kræver en forbindelsesvej bagom. Erfaringer fra Sophienborg viste, hvordan man ikke skal gøre. Nye projekter kræver, at det gøres ordentlig fra start. JN fra DN spurgte til parkeringspladser i forhold til boliger ved den nye campus. Der ønskes et skift fra bil til S-toget, men manglende parkering ved en station kan betyde, at folk i stedet kører hele vejen til København. RL fra Hillerød Kommune svarede, at undersøgelser af parkeringspladsen ved Teglgård Sø viser, at der er stor kapacitet og mange ledige pladser. Tue Tortzen fortalte, at hvis vi vil have folk ud af bilerne skal de bo så tæt ved stationerne, at det er nemt. Der bygges også parkeringspladser ved Campus. Hvis det gøres nemt at komme fra bolig til tog vil flere ændre livsstil og skifte bilen ud. Byfortætning skaber flere boliger i midtbyen, tæt ved stationen. Det er prisen for, at folk kan bo tæt ved stationen. Der skal naturligvis være parkeringspladser til dem, der skifter til tog på vejen. ILB fra Naturhistorisk Forening så gerne, at hver gang der bygges etagehus skal der udlægges jord omkring til græsplæne, små nyttehaver eller hvad man ellers ønsker. Det giver mulighed for en uforpligtende snak med naboerne og samtale på tværs af forskellige samfundsgrupper. Der skal være adgang direkte fra husene så man ikke skal transportere sig for at få adgang. Tue Tortzen svarede, at kommunen udstikker rammerne: byggeprocenten afgør, hvor meget plads til grønt der er. Hvis der bygges i højden bliver der mere plads til andre ting på arealerne. Kommunen arbejder ud fra det muliges kunst, men man kan ikke pålægge bygherrerne at lave kolonihavehuse. Der er planlagt at undersøge muligheden for 100 nye kolonihaver, muligvis i nærheden af Østbyen. Kolonihavehuse er vigtige og appellerer til alle aldersgrupper. JN fra DN bemærkede, at det lige nu ligner, at bygherrerne udstikker rammerne. Lars Ole Skovgaard Larsen svarede, at hvis rammerne er for snævre bliver grundende ikke solgt. Projektet skal også være økonomisk rentabelt for bygherrerne.

5 Tue Tortzen fortalte, at nedskæringer kan undgås ved at gøre plads til flere mennesker og dermed flere skatteindtægter. Vi vil gerne have folk til at bo tæt ved stationen, have liv i bymidten og øge skatteindtægterne, og rigtig mange mennesker ønsker at bo her. JN fra DN spurgte til, om man kunne forestille sig, at man på et tidspunkt nåede et maks. nu er Hillerød stor nok, nu skal der ikke bo flere? Tue Tortzen svarede, at der lige nu er flere områder med potentiale: inde i byen, Ullerød Nord, Favrholm mm. Når de store områder, der er lagt ud i kommuneplanen nu, er tilbygget, kan det overvejes om det nu er nok. Vi bor bedre i dag, hvilket kræver flere kvadratmeter. Lars Ole Skovgaard Larsen supplerede, at udviklingen i samfundet går mod markant flere mennesker det kræver, at flere huse bygges. 3. Eventuelt SL fra Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger spurgte til, om der bliver lavet nye parkeringspladser ifm. nybyggeri ved markedspladsen. Tue Tortzen fortalte, at der i budgettet er sat penge af svarende til 1 times gratis parkering, som kan bruges på mange forskellige måder. Gratis parkering er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Projekt Byforum skal se på blandt andet parkering. Mere enig optræden i bymidten er vejen frem, og det er vigtigt, at grundejerne kan blive enige, så det bliver fælles projekter. Tue Tortzen fremførte, at en parkeringsplads tilsvarende den ved Teglgård Sø er den bedste løsning: gratis parkering lidt ude af bymidten. Dem der ikke ønsker/har mulighed for at gå lidt vej kan så betale for at parkere inde i byen. Der kunne fx være et parkeringshus mellem Slangerupgade og P. Mogensensvej og så en større parkeringsplads lidt længere ude. Byforum vil give et bud på en løsning. Mange pladser i byen er privat ejede, hvilket sætter begrænsninger. P-hustorvet (ved Politiskolen) blev diskuteret. Tue Tortzen fortalte, at det er i dårlig stand og pt. sat til salg. Man kunne forestille sig at bygge noget oven på matriklen over parkeringshuset. Dette kunne samtidig tætne parkeringshuset.