Landsbyklynge Mariagerfjord Vest

Transkript

1 2017 Landsbyklynge Mariagerfjord Vest et samarbejde der bryder grænser Mariagerfjord Kommune Maj 2017

2 1 Ansøgning om etablering af klyngeprojekt i Vestlige del af Mariagerfjord kommune + Stenild (Rebild Kommune) og Klejtrup (Viborg Kommune) Præsentation af kommunens landdistrikter: Mariagerfjord Kommune er en landkommune i Region Nordjylland. Kommunen har ca indbyggere, hvoraf ca. halvdelen bor i landdistrikterne uden for kommunens 4 hovedbyer. Kommunen er sammensat af 4 tidligere kommuner fra før 2007: Hadsund, Arden, Mariager og Hobro. Siden 2007 har Landdistriktsområdet været organiseret med en Landdistriktsråd med reference til Udvalget for Kultur og Fritid. Rådet har et budget på ca kr årligt, der anvendes til områdetilskud til hver af kommunens 35 lokalområder, samt støtte til projekter, kurser m.v. Desuden er Landdistriktsrådet talerør for landsbyernes interesser og høringspart i relevante landdistriktsspørgsmål. Ligeledes har Landdistriktsrådet været en aktiv part i udformning af kommunens landdistriktspolitik ( ). I område Vest, der omfatter lokalområderne i den tidligere Hobro Kommune, vælges 2 repræsentanter til Landdistriktsrådet. Præsentation af klyngen: er unik idet den forsøger at række ind i 2 nabokommuner (Viborg og Rebild). Dette skal begrundes i nogle historiske bånd, hvor landsbyerne Klejtrup og Stenild på en række områder har været meget orienteret mod Hobro-området. Desuden er der tætte relationer i foreningslivet, og specielt i Klejtrup tætte relationer til specielt Hvornum og Snæbum i Mariagerfjord Kommune. Klyngeprojektet omfatter flg. lokalområder: Lokalområde Antal borgere (ca.) Døstrup 650 Stenild 250 Hørby Kirkeby 350 Brøndum 240 Snæbum 340 Hvilsom 550 Klejtrup 950 Hvornum 500 Nørre Onsild 210 Sønder Onsild 950 1

3 2 I alt omfatter klyngen 10 lokalområder, primært Vest for motorvejslinien (E45), med i alt ca borgere. Geografisk er afstanden mellem klyngens yderpunkter ca. 15 km. Områdets udfordringer På trods af nærheden til motorvejsnettet er en række af klyngens lokalområder udfordret i forhold til befolkningsudvikling. I de eksisterende befolkningsprognoser er den estimerede tilbagegang på ca. 1% årligt, hvilket udfordrer det offentlige serviceudbud i området. Ligeledes er den lokale dagligvarehandel under kraftigt pres. 2

4 3 Nogle af klyngens lokalområder har i forvejen en tradition for samarbejde. Hvilsom og Snæbum har arbejdet sammen om en musikfestival. Nørre og Sønder Onsild har et årelangt samarbejde om fælles aktivitetskalender, samt en række fælles aktiviteter og foreningsfællesskaber. Klejtrup og Hvornum har tætte bånd i forhold til forenings- og handelsliv. En fælles udfordring for mange af klyngens landsbyer er at de tidligere kommunale skoler i Onsild og hvilsom er lukket, men stærke lokale kræfter har sikret en videreførelse som velfungerende friskoler med hhv. ca. 160 og 120 elever. Friskolerne er afhængige af at kunne rekruttere elever fra hele klyngens område, hvilket bl.a. fungerer gennem en velorganiseret transportordning. Landsbyerne i området/klyngen har generelt flg. udfordringer: Negativ befolkningsvækst i de mindre lokalområder. Klejtrup og Sdr.Onsild er dog undtaget. Lokal dagligvarelhandel under stærkt pres Lokalt foreningsliv under pres, bl.a. i forhold til rekruttering af bestyrelsesmedlemmer. Desuden er det i mange lokalområder vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med deltagere til holdidræt. Fibernet og mobildækning mangelfuldt i dele af klyngeområdet. Manglende gensidig synlighed mellem lokalområderne. Begrænset viden om hvad der foregår af aktiviteter på tværs i klyngeområdet. Ikke udnyttet bygningsmasse i såvel landsbyer som åbent land. Manglende lokal infrastruktur, bl.a. forårsaget af nedlagte skolebusser (skolestruktur) Lokalområdet/landsbyen lukker sig om sig selv, og magter ikke at se ud over byskiltet I tillæg hertil kommer de generelle udfordringer, som den stigende urbanisering/centralisering tilfører landdistrikterne. Det forudsætttes at nye initiativer hen i mod lokal udvikling i høj grad afhænger at den sammenhængskraft og inovation, der forefindes blandt de lokale borgere. 3

5 4 Områdets muligheder: Formålet med at etablere et klyngesamarbejde i den vestlige del af Mariagerfjord Kommune er at skabe en fælles identitet, så alle områdets borgere, foreninger, erhvervsliv og institutioner løftes i fællesskab. Forudsætningen for dette er at alle kender hinandens styrker og svagheder, og i fællesskab får sat nye mål for områdets udvikling. Ved at pulje de erfaringer og kompetencer, der findes lokalt, kan der med god bistand fra bl.a. kommunen sigtes mod nye fælles mål. Dette skal ikke ske på bekostning af det enkelte lokalområde, men man skal i fællesskab løfte det der har et bredere perspektiv, og ikke er bæredygtigt i den enkelte enhed. En samlet strategiplan for hele klyngeområdet vil derfor give god mening. Mulighederne for at inddrage nye borgerprofiler i dette arbejde skal afsøges. Landsbyerne drives ofte af få engagerede ildsjæle, men netop klyngeprojektet er en god anledning til at hidkalde nye kræfter ind i opgaverne måske med afsæt i uddannelses- og jobmæssige kompetencer. Klyngens geografisk nærhed tæt på motorvej og jernbane, rummer et bosætningspotentiale, der kan udnyttes, f.eks gennem fælles branding. Desuden er området attraktivt for mindre erhvervsvirksomheder, hvilket allerede ses udnyttet ved motorvejsafkørslen ved Onsild. Gennem kommunens landdistriktspolitik og i et samarbejde med Landdistriktsrådet ønsker Mariagerfjord Kommune at understøtte samarbejdet mellem kommunens lokalområder. 4

6 5 SWOT-punkter fra de enkelte aktører: Lokalområde Styrker (S) Svagheder (W) Muligheder (O) Trusler (T) Døstrup Fraflytning Stenild Hørby Kirkeby Brøndum Snæbum Hvilsom Klejtrup Hvornum Velfungerende forsamlingshus Aktivt foreningsliv Gode vilkår for bosætning (tæt ved motorvejen) Tilflytning af børnefamilier Fibernet Forsamlingshus og rekreativt areal med stier m.v. Tæt på skole, idrætshal mv. Godt forsamlingshus Tæt ved motorvej Naturen omkring søen (badested, fiskeri) Flere attraktioner i nærområdet Godt forsamlingshus Friskole, forsamlingshus og dagligvarebutik God sammenhængskraft Stærkt foreningsliv Friplejehjem. Idrætshal, butikker og skole Udviklingsorienteret Let adgang til naturen (sø/skov) Sportsfacilliteter og forsamlingshus Aktive foreninger Nørre Onsild Forsamlingshus og fællesareal Sønder Onsild Kollektiv trafik Servicefunktioner (slagter, døgnbutik, skole og hal) Byggegrunde til bolig og erhverv Motorvejsnærhed Meget tung trafik gennem byen Ingen fibernet Udfordret foreningsliv Yderområde i kommunen Svag mobildækning Lastbiltrafik gennem byen Støj fra motorvej Mangel på kollektiv trafik Dårligt internet Ingen kommunal udstykninger Dårlig mobil dækning/bredbånd Konservatisme fra enkeltpersoner i forhold til nye initiativer Manglende børn Manglende kollektiv trafik Manglende dagvarebutik Manglende busforbindelser i weekender Ingen byggegrunde Ingen cykelsti Trafikbelastning Nedslidte huse i Stationsby Øget boligudstykning Markedsføring Branding i forhold til børnefamilier Flere udstykninger Generationsskifte i lokalområdet Øget udstykning Erhvervsudvikling Bedre adgang til naturen Cykelsti til Hobro Adgang til naturområder ved Simested å Øge bosætning Fatholdelse af ildsjæle Etablering af bedre adgang til naturområder Natursti rundt om søen Byudviklingsplan Boliger på eksisterende udstykninger Cykelsti til Klejtrup Unge tilflyttere Arbejde for en cykelsti til Hobro Øget erhvervsudvikling Bedre udnyttelse af tilflytterpotentialet Faldende boligpriser kan give risiko for udlejningsejendomme og sociale nomade Mulig motorvejsføring vest for byen. Befolkningsnedgang Foreningslukninger Negativ befolkningsvækst Forfaldne boliger Småvirksomheder lukker/flytter Enkeltpersoner der bremser nye projektideer motorvejsføring Fraflytning Nedlæggelse af kollektiv trafik Negativ befolkningsvækst Negativ befolkningsvækst Mange Lejeboliger giver risiko for nomadefamilier - Manglende foreningsengagement 5

7 6 Landsbyklynge Mariagerfjords mulige potentialer: Landsbyerne i Mariagerfjord (og Viborg/Rebild) er udfordret som alle andre landdistriktsområder i Danmark. Et klyngesamarbejde kan være et godt svar på nogle af disse. Området rummer et mangfoldigt foreningsliv, hvilket stiller krav om mange frivillige. Gennem klyngesamarbejdet kan foreninger/bestyrelser inspirerer hinanden, lave fælles aktiviteter/arrangementer, og i yderste konsekvens evt. fusionere. Flere idrætsforeninger har allerede set nødvendigheden af at etablere hold på tværs af lokalområderne. Borgerne bosætter sig ofte i den enkelte landsby med et tidsbegrænset perspektiv. Når børnene flytter hjemmefra ønsker man måske at sælge sin ejendom for enten at flytte til noget mindre i lokalområdet,eller finde en passende bolig i en større by. Derfor er der behov for at lokalområderne gør sig lækre for at tiltrække nye familier i et yngre alderssegment.. Klyngesamarbejdet giver mulighed for fælles markedsføring udadtil med henblik på ny bosætning. Ofte har den enkelte landsby ikke muskler til denne opgave. Store dele af klyngeområdet har udfordringer med telefoni/internet, som er en grundforudsætning for både bosætning, erhvervsudvikling, samt folks fleksibilitet i forhold til løsning af arbejdsopgaver hjemmefra. Klyngesamarbejdet kan lægge større pres på leverandører af IT-infrastruktur med henblik på hurtigere og fælles løsninger. Mange lokalområder oplever, at den offentlige service, indenfor bl.a. vedligehold af rekreative arealer, er blevet kraftigt forringet de seneste år. Klyngesamarbejdet har mulighed for i dialog med kommunen at lave klare samlede aftaler omkring denne opgaveløsning. Eksempelvis i form af ansættelse af en eller flere landsbypeddeller, serviceteam eller lign. Adgangen til naturen har høj prioritet både blandt borgerne, men også formuleret tydeligt i kommunens landdistriktspolitik. Ofte kræver det samarbejde at etablere netværk af rekreative stier m.v.. Potentialet i klyngesamarbejdet er, at få lavet en helhedsløsning. Eksempelvis ønsker man i Klejtrup/Hvornum-området et samlet stiforløb rundt om Klejtrup sø. Et sådant projekt vil være til stor gavn for de lokale, men også for de mange turister ( pr. år), der gæster attraktionen Verdenskortet i Klejtrup. Et sådant projekt har været udfordret af at de 2 lokalområder ligger i hver sin kommune, ja sågar i hver sin Region. Den nationale Hærvejsrute snor sig igennem flere af klyngens lokalområder. Klyngeprojektet kunne ligeledes være et passende afsæt til i fællesskab at udvikle forskellige hotspots langs dette forløb. I hver landsby/lokalområde er der kun en begrænset kritisk masse indenfor hver målgruppe: børn,unge, børnefamilier, modne par og seniorer. Klyngesamarbejdet giver store muligheder for at realisere det som ikke er muligt i det enkelte lokalområde. Det gælder lidt smallere aktiviteter, såsom sangkor, mountainbike, vinsmagning, bridge, blomsterbinding og meget mere. Flere seniorer ønsker at blive boende i nærområdet. Klyngesamarbejdet kan være med til at udvikle ordninger som nabohjælp, indkøbsordninger m.v., men der kan også arbejdet med nye boformer evt. i større nedlagte bygninger. Det kan f.eks. være ollekolle og lign. 6

8 7 Landsbyklyngens potentiale er stort, og i virkeligheden er det alene fantasi og initiativ, der sætter begrænsningen. Klyngen skal løfte det som den enkelte landsby ikke selv kan magte. Konsekvensen kan være, at nogle fysiske bygninger (klubhuse, forsamlingshuse, missionshuse m.v.) skal nedlægges eller omtænkes til andre formål. Klyngen rummer pt. mange fysiske funktioner, hvoraf flere naturligt betjener flere af lokalområderne. Eksempelvis er Dagtilbud (dagpleje/børnehave), Folkeskole/Friskoler, Idrætshaller og dagligvarebutikker allerede nu et bindeled på tværs af store dele af klyngen. Servicefunktioner: Børnehaver Folkeskole Privat skoler Efterskoler Dagligvarebutikker Idrætshaller Forsamlingshuse Ældreboliger: Kirker Klejtrup, Hvilsom (privat), Sdr.Onsild, Hvornum/Brøndum, Døstrup (Privat børnehave undervejs) Klejtrup Hvilsom, Sdr.Onsild, Hørby (Specialskole) Sdr. Onsild, Klejtrup Klejtrup, Hvilsom, Sdr.Onsild, Nr.Onsild (Gårdbutik) Sdr. Onsild, Klejtrup Døstrup, Stenild, Hørby, Brøndum, Snæbum, Hvilsom, Hvornum, Nr.Onsild Klejtrup (+ 2 friplejehjem), Sdr.Onsild, Døstrup, Hvornum Sognefællesskab: Nr.Onsild, Sdr.Onsild Sognefællesskab: Hvornum, Snæbum, Hvilsom Sognefællesskab: Døstrup, Hørby, Brøndum (Øls) Klejtrup, Stenild Samarbejder i klyngen Samarbejder i dag Det nuværende samarbejde er primært bundet op omkring det eksisterende foreningsliv, men primært koncentreret omkring 2-3 lokalområder/landsbyer. Hvilsom-Snæbum og Nr.Onsild-Sdr.Onsild har erfaring med nogle fælles arrangementer. Sågar er samarbejdet i Onsild-byerne så formaliseret, at man gennem de seneste 25 år har udgivet en fælles husstandsomdelt aktivitetskalender. Lokalområderne i tidligere Hobro Kommune (8 af de 10 i klyngen) har før 2007 dannet et fælles Landsbyråd, og efter 2017 fungeret som et områderåd, som fødekæde til Mariagerfjord Kommunes Landdistriktsråd. Ligeledes har Forsamlingshusene tradition for samarbejde i et forum, der primært bruges til erfaringsudveksling. 7

9 8 De 2 privatskoler (Hvilsom og Onsild), der ligger i klyngen har begge elevgrundlag fra store dele af klyngeområdet, og løser bl.a. transportudfordringen med egne minibusser. Forankring Landsbyklyngens styregruppe vil blive sammensat af en repræsentant fra hver af de 10 involverede lokalområder. Hertil kan det overvejes at tilknytte repræsentanter fra relevante institutioner og virksomheder, ligesom de 3 kommuner bidrager ind i den overordnede organisation. Alle lokalområder har et bagland i form af et lokalråd eller en borgerforening. Desuden er bestræbelsen at involvere nye aktører fra foreningslivet, samt borgere med specifikke kompetencer. Parternes kompetencer Som nævnt ovenfor dedikerer de enkelte lokalområder sig til at bidrage med den forskellighed af kompetencer, som også præger det lokale arbejde. Der lægges stor vægt på uddelegering af opgaver i mindre operative arbejdsgrupper. Mariagerfjord Kommune bidrager med kompetencer fra fagenheden for Kultur og frid, samt ad hoc fra andre afdeliger. Viborg og Rebild kommune bidrager i mindre grad med ressourcer fra relevante afdelinger. Specielt i forhold til Klejtrup, som står foran et stort byudviklingsprojekt, vil Viborg kommune spille en afgørende rolle. Klyngearbejdet vil primært hvile på Mariagerfjord Kommunes Landdistriktspolitik ( ), der har flg. 5 indsatsområder: Styrkelse af det gode hverdagsliv for alle i landsbyerne og det åbne land Styrkelse af gode mødesteder, der skaber rammer om aktiviteter og sammenhold Et forbedret fysisk miljø i landsbyerne En dynamisk erhvervs- og bosætningsindsats afpasset de lokale muligheder. En sammenhængende infrastruktur i hele kommunen 8

10 9 Kontaktpersoner: Mariagerfjord Kommune Viborg Kommune Rebild Kommune Landdistrikskoordinator Jens Lykke, Kultur og fritid Arkitekt Therese Agerkilde. Planafd. Udviklingskonsulent Sara Tornøe, Kultur og fritid Lokalområde Hvornum Susanne Jensen Houvej 13, Lokalområde Hvilsom Malene Stjernholm Hannerupvej 139, Lokalområde Klejtrup Karen Mortensen Viborgvej 18, Lokalområde Nr.Onsild Mogens Klit Bymosen 2, Nr.Onsild, Lokalområde Sdr.Onsild Henning Børgesen Kærvej 34, Lokalområde Hørby Kirkeby Kim Knudsen Hørbygaardvej 17, Lokalområde Døstrup Lars Otkjær Hedemarken 18, Lokalområde Stenild Mogens Olsen Lokalområde Brøndum Finn Bartholomæusen Hornsmarken 27, Lokalområde Snæbum Verner Kristiansen Søvangen 25 B,

11 10 Økonomi Udvalget for Kultur og fritid i Mariagerfjord Kommune har tilkendegivet medfinansiering på kr (Udvalgsmøde den 4.april 2017). De øvrige kommuners har pt. tilkendegivet postiv indstilling til at bidrage med medfinansiering forholdsmæssigt (Rebild : kr / Viborg: kr) Bilag: Landdistriktspoltik og strategi for Mariagerfjord Kommune 10