STRATEGIPLAN FOR VESTERHAVSKLYNGEN
|
|
- Arne Jeppesen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGIPLAN FOR VESTERHAVSKLYNGEN
2 Strategiplanen for Vesterhavsklyngen er udarbejdet af styregruppen for landsbyklyngen. Vesterhavsklyngen er del af Kampagnen Landsbyklynger en kampagne, som i søsætter 24 landsbyklynger fordelt over hele Danmark. Kampagnen er finansieret af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og DGI. Udgivelse: 1. udgave august 2019 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Butik og Print (job nr ) Fotos: Bragt med tilladelse fra Vesterhavsklyngen 2
3 INDHOLD INDLEDNING KOMMUNAL BAGGRUND FOR VESTERHAVSKLYNGEN MÅLET MED NÆRVÆRENDE STRATEGIPLANEN 2. VISION OG FORMÅL 3. TENDENSER OG BORGERUNDERSØGELSE 4. ORGANISERING 5. ØKONOMI 6. KONTAKT 3
4 1. INDLEDNING Siden 2016 har processen med at etablere et samarbejde mellem Staby, Sdr. Nissum, Thorsminde, Husby og Madum været i gang. I starten var det indledende drøftelser om at arbejde nærmere sammen, og den 1. februar 2017 mødtes borgerforeninger fra hele Holstebro Kommune til et møde, hvor temaet var Landsbyklynger. Efter sendt ansøgning til Sekretariat for Landsbyklynger i maj 2017 blev Vesterhavsklyngen i november samme år optaget i Kampagnen Landsbyklynger. Ønsket om at samarbejde blev formuleret i ansøgningen til kampagnen ved en beskrivelse af, at landsbyerne og området som helhed er demografisk udfordret. Det generelle billede er faldende befolkningstal, færre børn og unge, færre arbejdsdygtige og flere ældre. Det medfører udfordringer i forhold til grundlaget for skoler, daginstitutioner, butikker, foreninger mv. Udfordringerne var drivkraften til dannelse af et samarbejde i form af en landsbyklynge i området. Da der i en årrække i forvejen havde været en tradition for samarbejde mellem de fem lokalsamfund, var det oplagt at formalisere samarbejdet yderligere. Området byder på en række stedbundne kvaliteter i kraft af en fantastisk natur bestående af hav, fjord, skov og enge, der også har stor tiltrækning på turister, som derfor i stigende grad præger området. 4
5 5
6 KOMMUNAL BAGGRUND FOR VESTERHAVSKLYNGEN Holstebro Kommunes deltagelse i klyngearbejdet er sket på baggrund af Byrådets landdistriktspolitik, der er formuleret i Kommuneplan 2017, hvor der bl.a. står: Byrådet vil bygge videre på den stærke tradition for samarbejde om vigtige opgaver med borgerforeningerne i landsbyerne samt med de skoler, sportshaller, institutioner, foreninger osv., der findes i lokalområderne. Politikker og handlinger på landdistriktsområdet skal bygge på klyngesamarbejde og netværk, således at en række funktioner som skoler, fritidsfaciliteter m.v. kan bevares, men inden for et større lokalområde. Der arbejdes med at afdække muligheder og barrierer for at bruge landsbyklynger som et strategisk udviklingsredskab i landdistriktsplanlægningen evt. i form af et pilotprojekt. Udviklingen af klyngesamarbejder skal bygge på parametre som befolkningsudvikling, eksisterende offentlige servicefaciliteter, eksisterende samarbejdsrelationer samt den lokale historie og kultur. I udviklingsarbejdet er borgerinvolvering meget vigtig, så der kan opnås lokal accept og ejerskab. Perspektivet er, at der inden for klyngen kan opnås et højere serviceniveau ved at samle ressourcerne og lave en naturlig arbejdsdeling byerne imellem. Der skal arbejdes frem mod en fælles fysisk, social og kulturel identitet. Med hensyn til det kommunalpolitiske, så hører landdistriktsområdet under Holstebro Byråds Erhvervs- og Turismeudvalg. 6
7 MÅLET MED NÆRVÆRENDE STRATEGIPLAN Målet med denne strategiplan er at danne rammen om det fremtidige arbejde i klyngen. Både i kraft af tankerne i forhold til fokus, men også i forhold til en kort opsamling af det forløb, der har været omkring etableringen af Vesterhavsklyngen. Strategiplanen er et arbejdsredskab for klyngens bestyrelse og arbejdsgrupper, og den skal løbende opdateres og udvikles i årene, der kommer. Den del er indskrevet i klyngens vedtægter, som en del af den årlige generalforsamling, ved at strategiplanen skal fremlægges her. På den måde vil strategien, herunder indsatser og handlinger, blive justeret løbende i forhold til de ønsker og udviklingsmuligheder, der er for klyngesamarbejdet. 7
8 2. VISION OG FORMÅL Vision for Vesterhavsklyngen Udviklingen af området skal ske ved at samle lokalsamfundenes kræfter ved at involvere de lokale indbyggere, foreninger, erhvervsliv og Holstebro Kommune. Disse kræfter skal være synlige for såvel de lokale indbyggere og andre interesserede. Områdets kvaliteter skal beskrives og fremhæves, så klyngen fremstår attraktivt indadtil såvel som udadtil. Formål med Vesterhavsklyngen Formålet fremgår af foreningens vedtægter, hvor der bl.a. står, at: Landsbyklyngens formål er at arbejde for fremme af samarbejdet, skabe en samlet og fælles identitet, øget fællesskab samt udvikling af området i forhold til bosætning, erhvervsudvikling, fritidsaktiviteter, turisme, mobilitet og andre områder af vigtighed for klyngeområdets udvikling. Udvikling af området skal ske ved at samle, samarbejde og skabe synlighed. Områdets kvaliteter, historie og naturområder skal fremhæves, så området er og fremstår attraktivt i egen og andres bevidsthed og udgør en samlende enhed, som står stærkere end de enkelte områder hver for sig. Formålet skal opnås ved: Opbygning af fællesskaber og netværk på tværs af landsbysamfund til gavn for udviklingen af det samlede område. At etablere og fordele aktiviteter og faciliteter, så området arbejder og fremstår som et stort fællesskab. At skabe sammenhold og identitet for området, samt sikre at information udadtil gennemføres, så det får størst mulig effekt for det samlede område. At samarbejdet og indsatsen bygger på en vision og en strategi, som tages op til revision mindst hvert andet år. At påvirke bl.a. kommunale myndigheder ved at deltage proaktivt og engageret i planlægning og udvikling af området. 8
9 9
10 3. TENDENSER OG BORGERUNDERSØGELSE Tendenser i området I arbejdet med strategiplanen er det vigtigt at se på hvilke tendenser, der er i Vesterhavsklyngen. Lokale undersøgelser og erfaringer giver anledning til at uddrage nogle gennemgående træk i udviklingen af området. Her nævnes nogle få, men vigtige tendenser i vilkårlig rækkefølge: Her er mange sommerhuse. Nogle af sommerhusejerne vælger med tiden at benytte sommerhuset som helårsbolig. Ofte i forbindelse med pensionering. Mange unge mennesker flytter i forbindelse med videregående uddannelser bort fra området. Gennemsnitsalderen på lokalbefolkningen er stigende. Rigtig mange engagerer sig i sognenes sociale liv. Naturens herligheder betyder meget. Borgerundersøgelse En stor borgerunderundersøgelse blev i april 2018 gennemført blandt klyngens beboere over 16 år. I alt besvarede 574 borgerundersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 23,7 %. Undersøgelsen bidrager med yderligere viden om området, og nedenstående er udtræk fra undersøgelsens resultater: Stort set alle er klare over, hvor vigtigt det er at engagere sig. Dels i forhold til de sociale relationer og dels i forhold til klyngens fremtid. For rigtig mange er det vigtigt, at områdets fysiske rammer indbyder til et varieret og kvalificeret friluftsliv. Klyngens beliggenhed betyder, at transport er en stor del af dagligdagen. Det er vigtigt, man kan deltage i det, man vil, hvor man vil, og på den måde være en fuldgyldig del af området. Der er en stor forståelse for, hvor vigtig en rolle offentlige institutioner spiller for udviklingen af området. Det samme forhold gør sig gældende, når der tales om erhvervsliv og turisme. Et særligt område, som interesserer borgerne, er mulighederne for bosætning. Her nævnes specielt de økonomiske betingelser omkring erhvervelse af ejendom. Du kan finde hele borgerundersøgelsen og kortlægningsrapporten for Vesterhavsklyngen på 10
11 11
12 4. ORGANISERING Organisering i foreningen Vesterhavsklyngen Foreningen Vesterhavsklyngen blev formelt stiftet den 4. april 2018, hvilket var lidt under et halvt år efter, at forløbet i Kampagnen Landsbyklynger var skudt i gang. Drøftelserne omkring et samarbejde mellem landsbyerne havde dog stået på i en længere periode, og da der opstod et behov for at have en foreningsstruktur, var tiden rigtig og moden til at samarbejdet blev formaliseret i en forening. Bestyrelsen består af syv personer. Bestyrelsen sammensættes med et medlem fra hvert af de fem lokalsamfund Staby, Sdr. Nissum, Thorsminde, Husby og Madum samt to medlemmer valgt direkte på generalforsamlingen. Lokalsamfundene udpeger selv deres repræsentant til bestyrelsen og er således allerede valgt på den årlige generalforsamling. Datoen for afholdelse af generalforsamlingen er fastsat til den sidste onsdag i april måned hvert år. Vedtægterne han ses på klyngens hjemmeside, Arbejdsgrupper Der blev i november 2017 gennemført et kick-off arrangement i Vesterhavsklyngen med knap 90 lokale borgere. Her blev forskellige idéer og problemstillinger bragt i spil, og der blev på den baggrund nedsat en række arbejdsgrupper. Siden da har nogle grupper udviklet sig og taget fart, mens andre er lagt til hvile (for en periode). Nedsættelse af arbejdsgrupper med deltagelse af interesserede indbyggere i Vesterhavsklyngen og bestyrelsesmedlemmer er bestyrelsens vigtigste redskab til at opfylde klyngens vision og formål. Når det er relevant, kan også Holstebro Kommune og andre eksterne parter deltage i en arbejdsgruppe. Arbejdsgrupperne arbejder selvstændigt, men altid under ansvar over for klyngens bestyrelse, der er den legitime beslutningstager i Vesterhavsklyngen. I det kommende beskrives først de aktive arbejdsgrupper og herefter de stilleliggende arbejdsgrupper samt nye mulige arbejdsgrupper. Nuværende aktive arbejdsgrupper Ungegruppen Ungegruppens formål er at engagere områdets unge på forskellig vis. Gruppen havde allerede fra start et stort ønske om få deres eget sted, hvor de selv kan være og bestemme. Der blev hurtigt fundet et egnet sted til de unge (det tidligere klubhus i Staby), og arbejdet med ungehuset har siden været gennem et spændende forløb. Bl.a. via et samarbejde mellem de unge og arkitektfirmaet Kondens, som har hjulpet de unge til at blive 12
13 klogere på, hvad huset skal kunne, og hvordan det skal se ud. Huset skal fremadrettet danne rammen omkring de unges sammenhold i området samt i områderne uden for klyngesamarbejdet. Kommunikationsgruppen Gruppens formål er at samle områdets aktiviteter og gøre dem synlige for lokalbefolkningen. Gruppen arbejder med at udvikle de digitale platforme i klyngen herunder koordinering af kalendere. Gruppen har sammen med styregruppen også arbejdet med at få udarbejdet klyngens logo. Kend din klynge Gruppens mål er at medvirke til at øge kendskabet imellem de fem forskellige lokalsamfund. Både i forhold til de mange seværdige steder, der er i området, og særligt i forhold til borgernes kendskab til hinanden på tværs af sognegrænserne. De første møder, som enten allerede er afholdt eller planlagt, omfatter besøg på Tvind og en rundvisning i Husby Klitplantage. Arrangementer, som spænder vidt og viser borgerne de mange spændende og fantastiske steder, der er lige uden for døren. Mobilitetsgruppen Gruppens formål er at give sig i kast med de udfordringer, der ligger i et tyndt befolket område med hensyn til befolkningens mobilitet særligt persontransporten, hvor især unge og ældre uden bil har udfordringer. Strategien er at afdække problemer, samarbejde med relevante myndigheder samt at skitsere mulige løsningsmodeller. For at blive klogere på mulige mobilitetsløsninger arrangerede mobilitetsgruppen den 13. maj 2019 en mobilitetskonference, hvor der blev sat fokus på andre landsbyers konkrete erfaringer med samkørsel, delebiler og delebusser samt de onlineplatforme, der formidler delebiler og samkørsel. Formålet med konferencen var på baggrund af oplæggene at blive inspireret til selv at igangsætte alternative transporttiltag i Vesterhavsklyngen og resten af Holstebro Kommune. 13
14 OVERSIGT OVER INDSATSOMRÅDER I DE EKSISTERENDE ARBEJDSGRUPPER UNGEGRUPPEN Etablering af ungehus Sikre at budskabet om ungehuset kommer ud til alle unge i målgruppen år Lave aktiviteter for børn og unge både målgruppen og de yngre Etablere samarbejder med aktører, som har med børn og unge at gøre i området KOMMUNIKATION Samle områdets aktiviteter (skabe overblik over alt det der sker bl.a. koordinering af kalendere) Fortælle de gode historier KEND DIN KLYNGE Øge kendskabet mellem borgerne i de fem lokalsamfund Skabe gode oplevelser for borgerne ved at vise de mange seværdigheder, som er i området MOBILITETSGRUPPEN Fokus på de udfordringer, der ligger i et tyndt befolket område med hensyn til befolkningens mobilitet Afdække problemer Samarbejde med relevante myndigheder Skitsere mulige løsninger 14
15 Stilleliggende arbejdsgrupper Nogle grupper er af den ene eller anden årsag ikke aktive i øjeblikket og hviler for en periode. Det er dog alle områder, som er vurderet vigtige af borgerne og som evt. kan tages op igen på et senere tidspunkt. Det drejer sig om grupperne: Aktiviteter for ældre, Turismegruppen (Vesterhavsklyngen har dog meldt sig ind i Ulfborg-Vemb Turistforening og arbejder på at få en repræsentant i bestyrelsen) samt Erhvervsgruppen. Nye mulige grupper i fremtiden Nedenstående og andre grupper kan etableres, når klyngebestyrelsen vurderer, der er frivillige kræfter og ressourcer til det: Bosætningsgruppe Både bestyrelsen og borgerne i området lægger vægt på, at der skal bruges kræfter på at øge bosætningen i Vesterhavsklyngens geografi. Der skal også arbejdes med alternative boligformer. Foreningsgruppe En foreningsgruppe skal bidrage til at kortlægge foreningslivet i Vesterhavsklyngen med henblik på både at skabe en fælles kalender og understøtte evt. samarbejde mellem foreninger. DGI Vestjylland vil være behjælpelige i den forbindelse. Aftenskolegruppe Aftenskolen vest for Ulfborg har eksisteret siden Det skal vurderes, om klyngen kan og skal løfte det fremtidige aftenskolearbejde. 15
16 OVERSIGT OVER ARBEJDSGRUPPERNE KOMMUNIKATION KEND DIN KLYNGE BESTYRELSE UNGE MOBILITET BOBLERE: Bosætning Foreninger Aftenskole LIGGER STILLE: Ældre Turisme Erhverv Kommunal opbakning En repræsentant for Holstebro Kommune kan deltage som observatør på bestyrelsesmøderne. Det vil fortsætte så længe, det giver mening for begge parter. Kommunen kan bidrage med ressourcer, viden og vejledning i forhold til arbejdsgrupperne, og hvad Vesterhavsklyngen ellers arbejder med. Via observatøren kan bestyrelsen endvidere få adgang til andre relevante kommunale medarbejdere. 16
17 17
18 5. ØKONOMI Området er præget af en meget stærk foreningskultur, og der løftes meget store opgaver af frivillige. Det omfatter både enkeltstående og årligt tilbagevendende aktiviteter og arrangementer såvel som de daglige foreningstilbud, hvilket er til stor glæde og gavn for både borgere og turister. Den store kompetence indenfor et foreningsliv og frivillighed omfatter også viden og opbakning til at skabe et økonomisk fundament for arbejdet. Moderforeningerne er med en enkelt undtagelse økonomisk velfunderet og besluttede hurtigt, at de fælles annoncepenge, som kommer ind fra lokale annoncører på områdets infoskærme, skulle gå til klyngesamarbejdet. Det giver et godt grundlag til at drifte klyngesamarbejdet fremadrettet samt til at gennemføre de tiltag, som bestyrelsen måtte ønske. Herudover har der det første år været søgt midler forskellige steder i forhold til det konkrete arbejde omkring etablering af et ungehus. Der er her bevilliget samlet knap kr. fra VELUX FONDEN, Nordea, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og ikke mindst fra en lokal forening til processen omkring opstarten af Ungehuset. 18
19 6. KONTAKT Det er bestyrelsen i Vesterhavsklyngen, der står bag nærværende strategiplan. Bestyrelsen består i af: Formand: Morten Buhl Paakjær (Husby) Næstformand: Hanne Arberg Nielsen (Staby) Kasserer: Peer Viborg Madsen (Sdr. Nissum) Sekretær: Kirsten Werner Kyndi (Thorsminde) Øvrige medlemmer: Helge Bjerg Mikkelsen (Madum), Frederik Madsen (Sdr. Nissum) og Ivan Nielsen (Husby) Suppleant: Jacob Hansen (Sdr. Nissum) Du kan altid finde den aktuelle bestyrelse på 19
20
Vedtægter for foreningen Vesterhavsklyngen CVR
1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Vesterhavsklyngen. Landsbyklyngen omfatter de 5 lokalsamfund Staby, Sdr. Nissum, Thorsminde, Husby og Madum beliggende i Holstebro Kommune. 2 Formål Landsbyklyngens
Læs mereLANDSBYKLYNGEN STRATEGIPLAN FOR FRISKVIND
LANDSBYKLYNGEN STRATEGIPLAN FOR FRISKVIND Strategiplanen for Landsbyklyngen Friskvind er udarbejdet af Klyngerådet. Friskvind er del af Kampagnen Landsbyklynger en kampagne, som i 2017-2019 søsætter 24
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereLandsbyklynger Lokaludvikling
Landsbyklynger Lokaludvikling Søren Møller Indhold Hvorfor interesserer DGI sig for lokaludvikling. Hvad er en Landsbyklynge. Resultater fra Landsbyklyngeprojektet. Den kommende kampagne og samarbejdet
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING
STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING MOLS I UDVIKLING Mols i Udvikling er en landsbyklynge bestående af 24 landsbyer, der er skønt placeret på Mols og Helgenæs på Jyllands næse. I området bor der godt 3.800
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereLANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER
LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER 2017 Denne folder er udarbejdet af Sekretariatet for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Folderen formidler hovedresultaterne af rapporten
Læs mereFormål. Udviklingsforløb på 1½ år
Dagsorden Hvem tager referat? Faser i projektet Opgaver i hhv. styregruppe, kommunikationsgruppe og borgerinvolveringsgruppe Etablering af styregruppe, kommunikationsgruppe og borgerinvolveringsgruppe
Læs mereDen største omstilling i nyere tid
Den største omstilling i nyere tid Forskydninger fra land til by Fald i befolkningstallet Ændret sammensætning: flere ældre, færre yngre, flere udenfor arbejdsmarkedet Fald i antal af arbejdspladser indenfor
Læs mere1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.
Ingen har det hele Tilsammen har vi alt! Hvad er Mols i Udvikling? Mols i Udvikling er en paraplyorganisation på Mols, som har det hovedformål at udvikle Mols og Helgenæs på lokalbefolkningens præmisser.
Læs mereLandsbyerhvervsklynger
Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser
Læs mereSTRATEGIPLAN LANDSBYKLYNGE MARIAGER FJORD VEST
STRATEGIPLAN LANDSBYKLYNGE MARIAGER FJORD VEST Strategiplanen for Landsbyklynge Mariager Fjord Vest er udarbejdet af klyngens styregruppe. Planen er en del af kampagnen Landsbyklynger, som er finansieret
Læs mereInformation vedr. klyngesamarbejde Ringsted Nord
Information vedr. klyngesamarbejde Ringsted Nord Informationerne i højre side skulle giver et hurtigt overblik Igennem det meste af 2017 har lokalrådene i Fjællebro- Kværkeby, Vigersted, Jystrup-Valsølille
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereLandsbyklynger i praksis. Lise Grønbæk, DGI Simon Harboe, Realdania Fængslet i Horsens, 25. april 2019
Landsbyklynger i praksis Lise Grønbæk, DGI Simon Harboe, Realdania Fængslet i Horsens, 25. april 2019 Ønske om samarbejde 83% 30% er helt enig eller enig i, at hvis de skal overleve som lokalsamfund,
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereGrunddokument for presseinformation, folder og kommunikation vedr. klyngesamarbejde Ringsted Nord
Grunddokument for presseinformation, folder og kommunikation vedr. klyngesamarbejde Ringsted Nord Nedenstående er mere omfattende end de presseinformationer, der fremsendes eller afleveres til pressen,
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereLandsbyudvalget Udkast til kommissorium
Landsbyudvalget Udkast til kommissorium 1. Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af styrelsesvedtægten i januar 2018, at der skal nedsættes et ad hoc udvalg Landsbyudvalget.
Læs mereDGI Lokaludvikling. Udvikling af lokalsamfund og stærke fællesskaber. DGI styrker det aktive og gode liv på landet. dgi.
DGI Lokaludvikling Udvikling af lokalsamfund og stærke fællesskaber DGI styrker det aktive og gode liv på landet dgi.dk/lokaludvikling 2 Udvikling af lokalsamfund og stærke fællesskaber Udgiver: DGI Lokaludvikling
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereFormandens beretning Generalforsamling 2017
Formandens beretning Generalforsamling 2017 Cykeltur til Skavemosen Kr. Himmelfartsdag Generalforsamling 2017 Generalforsamling 2015 Generalforsamling 2015 Cykelture ud i det blå + off road Generalforsamling
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereGuide til kommunerne. april Landsbyer står stærkere sammen
Guide til kommunerne april 2019 Landsbyer står stærkere sammen Landsbyer står stærkere sammen At støtte uden at styre din rolle som kommunal aktør Landsbyklynger fungerer som en innovativ model til borgerdreven
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FYNS SØLAND
STRATEGIPLAN FOR FYNS SØLAND Strategiplanen for FYNS SØLAND er udarbejdet af styregruppen for landsbyklyngen. Strategiplanen er lavet som et arbejdsredskab for styregruppen. FYNS SØLAND er del af Kampagnen
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereForslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen
Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er
Læs mereHURRA - store julegaver til nyt mødested i Knebel.
Mols, 19. december 2018 Pressemeddelelse HURRA - store julegaver til nyt mødested i Knebel. Julen nærmer sig med hastige skridt, men allerede nu har Mols i Udvikling fået to gaver i million-klassen, der
Læs mereSekretariatsledelsen. Onsdag 10. december Regionshuset Niels Bohrs Vej Aalborg Ø
Sekretariatsledelsen Onsdag 10. december 2014 16.00 18.00 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Opsamling på bestyrelsesmøde og direktionsmøde 3. Aktuelle
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereBusiness Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014
Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereEVALUERING AF PILOTPROJEKT LANDSBYKLYNGER
EVALUERING AF PILOTPROJEKT LANDSBYKLYNGER 2017 INDHOLD 4 6 6 8 9 10 11 13 16 17 19 22 24 26 28 30 30 30 31 32 32 1. INDLEDNING 1.1. FORMÅL MED RAPPORTEN 1.2. DE FEM PILOTPROJEKTER 1.3. PROCESSEN 1.4. RAPPORTENS
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereHVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a
HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a Seminar: Landsbyklynger fremtidens model? Horsens 19. januar 2017, Lektor, Ph.d. Lea Holst Laursen, Institut for Arkitektur,
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs merePolitik for Borgerinddragelse
Politik for Borgerinddragelse Skanderborg Kommune Indledning: Med overgang til og opbygning af NySkanderborg Kommune ønsker Byrådet, at såvel den enkelte borger som borgergrupper vil opleve, at den reelle
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereAfdelingschef i Vesthimmerlands Kommune
Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og
Læs mereLejre Kommune. ØU - Landsbyudvalg: Vedtagelse af kommissorium. Kommunalbestyrelsen. Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence:
28-05-2019 18:00 Side 1 ØU - Landsbyudvalg: Vedtagelse af kommissorium Sagsnr.: 18/12216 Resumé: besluttede i forbindelse med vedtagelsen af styrelsesvedtægten i januar 2018, at der skal nedsættes et ad
Læs mereInformationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012
Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs mereReferat fra møde med lokaludvalget d Noter fra Zacharias og Kristine
Referat fra møde med lokaludvalget d. 9.8.2018 Noter fra Zacharias og Kristine 1. Jens Peter byder velkommen 2. Bordet rundt a. Anita - aktiv foreningslivet b. Christian - aktivt i foreningslivet c. Mogens
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereForeningen IQ s a rsoverblik beskriver foreningens opstart og aktiviteter i 2016.
Årsoverblik 2016 Foreningen IQ s a rsoverblik beskriver foreningens opstart og aktiviteter i 2016. Årsoverblik 2016 har bestyrelsens mål for 2016, samt foreningens formål som udgangspunkt. Foreningens
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereErhvervs- & Turismeudvalget
Erhvervs- & Turismeudvalget Styrelsesvedtægt Stk. 2 Udvalget varetager forvaltningen af generelle erhvervs-, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige forhold, som ikke ved denne vedtægt er henlagt til
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereVISIONS OG POTENTIALEPLAN GUDMEKONGENS LAND
VISIONS OG POTENTIALEPLAN GUDMEKONGENS LAND Visions- og Potentialeplanen for Landsbyklyngen Gudmekongens Land er udarbejdet af klyngens styregruppe. Planen er en del af kampagnen Landsbyklynger, som er
Læs mereNedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling
Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling KOMMISORIUM Formål: Udvalget for Landdistriksudvikling har til formål at fokusere på og samordne kommunens landdistriktsudvikling,
Læs mereLanddistriktspolitik og handlingsplan Indledning
Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe
Læs mereLokaludvalget 17. stk. 4
Lokaludvalget 17. stk. 4 Byrådet besluttede 27. marts 2018 nedsættelse af et 17,4 udvalg for indeværende valgperiode 2018-2021. Udvalget skal styrke udviklingen i lokalområderne og skabe dialog og brobygning
Læs mereUddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne
Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereLanddistriktspolitik for Lemvig Kommune
Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter
Læs mereFriluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN BREDSTEN, GADBJERG OG SKIBET
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN BREDSTEN, GADBJERG OG SKIBET 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereTuristpolitik for Haderslev Kommune
Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,
Læs mereDirektionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø
Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen
Læs mereProjekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.
Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE VESTERHAVSKLYNGEN
KORTLÆGNING OG ANALYSE VESTERHAVSKLYNGEN 2018 INDHOLD Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten, med input fra Vesterhavsklyngen
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereDanboat. 27. november 2015
Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)
Læs mereProjektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet
Projektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet Baggrund og udgangspunkt Aalborg, Viborg og Ribe Stifter er alle stifter, der er karakteriseret ved at være stifter,
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mere