Skolesundhedsprofil for Odense Kommune klasse, klasse og 10. klasse

Transkript

1 Skolesundhedsprofil for Odense Kommune klasse, klasse og

2 Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen får vi viden, der kan hjælpe os i bestræbelserne mod endnu sundere børn og unge. Derfor vil jeg gerne sige stor tak til alle de børn og unge, der har brugt tid på at besvare spørgeskemaet. Også en stor tak til ledelse og medarbejdere på Odense Kommunes folkeskoler og friskoler, der både har organiseret gennemførelsen af skolesundhedsprofilerne på den enkelte skole og hjulpet eleverne med at besvare spørgeskemaerne. Tak til kommunens sundhedsplejersker og børn- og ungelæger, som har hjulpet eleverne med at besvare spørgeskemaer, hvis de af den ene eller anden grund ikke har fået udfyldt spørgeskemaet sammen med klassen. Tak til alle, der har bidraget til at muliggøre indsamling af værdifuld viden om sundhed blandt børn og unge i Odense. Jeg håber, at børn og unge, politikere og medarbejdere på skolerne og i kommunen kan anvende denne viden aktivt, til at give børn og unge i Odense et sundt og godt liv. Brian Dybro Rådmand for børn og unge

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Om Skolesundhedsprofilen Indhold i Skolesundhedsprofilen Samarbejde med Institut for Folkesundhed, Århus Universitet Læsevejledning Sammenfatning Effektmål Børn og unge trives generelt godt Drenge er mere fysisk aktive sammenlignet med piger Kost og motivation for at lære Unges risikoadfærd Færre unge har haft samleje end tidligere Ældre elever mobber mindre og takler konflikter bedre Relativt mange børn og unge er aktive i fritidslivet Elever har ofte ophobning af symptomer Tandsundhed Stor grad af hygiejne blandt børn og unge Metode Deltagelse og datagrundlag Anvendelse af resultater i skolesundhedstjenesten Analyse og statistik Grundlag for sammenligning Udarbejdelse af rapport Sammen på Spring Deltagelse i klassefællesskaber Deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter) Børn i udsatte positioners deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter) Medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver i undervisningen Medbestemmelse af skolens indretning og udsmykning Glæde ved skolegang Børn i udsatte positioners glæde ved skolegang Deltagelse i fællesskaber Børn i udsatte positioners deltagelse i fællesskaber Fysisk aktivitet i fritiden Sund kost Hashforbrug Indtagelse af alkohol Almen trivsel og vurdering af egen sundhed... 36

4 5.1 Almen trivsel Elevernes travlhed Selvvurderet helbred Fysisk aktivitet og nærmiljø Elevernes fysiske aktivitet i fritiden Elevernes stillesiddende aktiviteter foran skærm i hverdagen Fysisk aktivitet og muligheder i nærmiljøet Transport til og fra skole Muligheder for fysisk aktivitet på skolen Mad og måltider Frugt Måltider Risikoadfærd Alkohol Rygning Euforiserende stoffer Sex og prævention Seksuel debut Brug af prævention Sociale relationer Skolen og kammerater Mobning Børn og unges relation til voksne Fritid Sygdomme og symptomer Symptomer Fysiske rammer og symptomer Tandsundhed Børn og unges holdning til tandlægebesøg Hygiejne Referenceliste... 91

5 1. Indledning Skolesundhedsprofilen 2012 giver et billede af børn og unges fysiske og psykiske sundhedstilstand i Odense Kommune. Det er andet år undersøgelsen gennemføres og den første undersøgelse blev gennemført i Skolesundhedsprofilerne er udarbejdet som et redskab for politikere, ledelse og medarbejdere i kommunen. Skolesundhedsprofilen kan også anvendes på flere niveauer på den enkelte skole, den enkelte klasse og i forhold til den enkelte elev. 1.1 Om Skolesundhedsprofilen Skolesundhedsprofilen er designet til og gennemføres alene for udvalgte klassetrin. Dermed opnås en viden om elevernes sundhed og trivsel på forskellige stadier af skoletiden. Konkret er Skolesundhedsprofilen gennemført blandt elever i 5. klasse og klasse. Skolesundhedsprofilerne udarbejdes én gang årligt og giver således løbende og systematisk viden om skoleelevers sundhed. Skolesundhedsprofilerne understøttes af it-portalen hvor eleverne udfylder et elektronisk spørgeskema. I tillæg til en kommunal skolesundhedsprofil er der på skolesundhed.dk mulighed for, at skoleledelse, medarbejdere på skolerne, sundhedstjenesten, PPR og rusmiddelkonsulenter mv. kan se resultater både samlet for den enkelte skole samt i forhold til de enkelte klasser, umiddelbart efter eleverne har udfyldt spørgeskemaet. Sundhedstjenesten anvender elevernes besvarelser i forbindelse med de lovpligtige, individuelle sundhedssamtaler. Skolesundhed.dk muliggør således, at resultaterne fra skolesundhedsprofilerne kan anvendes på flere niveauer på den enkelte skole, den enkelte klasse og specifikt i forhold til den enkelte elev. Skolesundhedsprofilerne giver vigtig viden til politikere og ledere i forbindelse med strategi, planlægning og prioritering på sundhedsområdet. Viden fra skolesundhedsprofilerne gør det muligt i højere grad at målrette sundhedsindsatser. Samtidig kan Odense Kommune anvende skolesundhedsprofilerne til at vurdere resultater og effekter af konkrete indsatser og organiseringer. Sidst men ikke mindst kan skolesundhedsprofilen anvendes som en fælles platform for samarbejdet mellem skolen og sundhedstjenesten og som redskab til at skabe dialog mellem skole og forældre. 1.2 Indhold i Skolesundhedsprofilen Skolesundhedsprofilen indeholder temaer, der overordnet belyser elevernes sundhedsadfærd, sygelighed, deres risikoadfærd, livsstil og trivsel. Det fordeler sig bl.a. inden for temaerne: Motionsvaner, fritidsaktiviteter, selvvurderet sundhed og trivsel, tandsundhed, alkohol og rygning. Spørgerammerne er tilpasset de enkelte klassetrin, ud fra vurderinger omkring relevans for elevens situation og alder. Eleverne i 5. klasse er for eksempel ikke blevet spurgt om risikoadfærd så som rygning, alkohol, rusmidler, sex og prævention. Spørgeskemaerne til klasse er identiske med skemaet til 10. klasse. Spørgsmål, der går igen for flere klassetrin, er formuleret ens, så det er muligt at sammenligne elevernes svar på tværs af klassetrin.

6 1.3 Samarbejde med Institut for Folkesundhed, Århus Universitet I forbindelse med skolesundhedsprofilerne har Odense Kommune samarbejdet med Institut for Folkesundhed på Århus Universitet. Medarbejdere i Odense Kommune har sammen med Institut for Folkesundhed, børn- og ungelæger fra en række kommuner, forskellige faglige eksperter på sundhedsområdet og en sprogpsykolog udarbejdet spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne er en del af it-portalen skolesundhed.dk. It-portalen er ligeledes udviklet i et samarbejde mellem Institut for Folkesundhed, kommunale børn- og ungelæger og It-virksomheden OPUS Consult Aps. Udviklingen af skolesundhed.dk er blevet støttet finansielt af Trygfonden og Odense Kommune. 1.4 Læsevejledning Skolesundhedsprofilen er opdelt i temaer, hvor der under hvert tema knytter sig en række spørgsmål. Afsnittene i denne rapport er opbygget således, at der først præsenteres en sammenfatning af de overordnede resultater inden for det pågældende tema. Resultatet er typisk vist i én tabel med svarfrekvenser. Hvor det ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er vurderet relevant, er der testet for statistiske signifikante forskelle mellem køn på de enkelte klassetrin. Derudover er der testet for forskelle mellem andre variable, hvor det har relevans. Resultater af disse tests illustreres typisk i diagrammer. Vurderingen af relevansen beror på, hvorvidt der findes statistisk signifikant forskel i resultatet, samt om forskellen er vurderet som væsentlig i fortolkningen.

7 2. Sammenfatning Skolesundhedsprofilen 2012 for Odense Kommune er den 2. årlige spørgeskemaundersøgelse om sundhed for elever i kommunens skoler. Skolesundhedsprofilen giver blandt andet viden til politikere og ledere i forbindelse med strategi, planlægning og prioritering på sundhedsområdet, og til lærere og elever omkring sundhed på skolen og i de enkelte klasser. Nedenfor præsenteres først resultater der relaterer sig til Børnog Ungeudvalgets effektmål, og efterfølgende øvrige fremtrædende resultater. 2.1 Effektmål Børn- og Ungeudvalget har for 2012 opstillet en række effektmål og forandringsteorier for kerneområdet Sundhed, og tilsvarende er der for 2013 opstillet effektmål for kerneområdet Deltagelse i Samfundsliv og Fællesskaber. Effektmålene indgår i budgetterne for 2012 og De opstillede effektmål spiller tæt sammen med den nye børneog ungepolitik Sammen på Spring, som tager udgangspunkt i Odense Kommunes overordnede dagsorden for udvikling af velfærd, Ny Virkelighed Ny Velfærd. Skolesundhedsprofilen 2012 anvendes som redskab til at udarbejde baselinemåling for effektmålene inden for Deltagelse i Samfundsliv og Fællesskaber. Herudover anvendes årets skolesundhedsprofiler til at følge op på effektmålene for Sundhed. Fremadrettet anvendes skolesundhedsprofilerne til årlig opfølgning på effektmålene i budgetterne for henholdsvis 2012 og I det følgende sammenfattes skolesundhedsprofilen med de opstillede effektmål. Effektstyring Deltagelse i Samfundsliv og Fællesskaber Elever i 5. og klasse og deres oplevelse af deltagelse i klassefællesskaber. Børn og unges deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter). Undersøges blandt klasser. Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter). Undersøges blandt 5. og 8. klasser. Elever i 5. og klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. Effektmål 2012 Resultat fra Skolesundhedsprofilen 91 % 91 % 77 % 76 % 63 % 61 % 54 % 57 %

8 Elever i 5. og klasses oplevelse af medbestemmelse ift. hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes. Elever i s oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. Elever i s oplevelse af medbestemmelse ift. hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes. Skolesundhedsprofilen 2012 fungerer som baselinemåling Skolesundhedsprofilen 2012 fungerer som baselinemåling 37 % 40 % 57 % 28 % Blandt eleverne i klasse angiver 76 procent, at de går til sport eller anden fritidsaktivitet efter skole. Andelen er stigende med alderen, således går kun 16 procent af elever i 5. klasse ikke til fritidsaktiviteter, mens andelen er 44 procent blandt elever i. Blandt udsatte børn og unge i 5. og 8. klasse er andelen der deltager i fritidsaktiviteter efter skole blot 61 procent. For begge grupper gælder, at andelene der deltager i frivillige fællesskaber ligger marginalt under de fastsatte effektmål. I 5. og klasser vurderer 57 procent, at de for det meste eller altid har mulighed for at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i skolen. Dette dækker dog over store udsving, da andelen i 5. klasse er 70 procent, og i klasse 52 procent. Andelen af elever i 5. og klasser der i nogen eller høj grad vurderer, at de har medbestemmelse på indretning og udsmykning af skolen ligger på 40 procent. Begge disse resultater ligger 3 procentpoint over effektmålene. Skolesundhedsprofilen 2012 benyttes til at fastsætte effektmål for rs oplevelse af medbestemmelse ift. indretning og udsmykning af skolen samt valg af passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. 57 procent mener, at de for det meste eller altid har mulighed for at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen, og 28 procent, at de har medbestemmelse på indretning og udsmykning af skolen. Effektstyring Sundhed Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole Andelen af elever i 5. og klasse der angiver at de har venner at tale med Andelen af elever i 5. og 8. klasse i udsatte positioner, der angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole Andelen af elever i 5. og 8. klasse i udsatte positioner, der angiver, at de har venner at tale med Effektmål 2012 Resultat fra Skolesundhedsprofilen 80 % 78 % 95 % 95 % 65 % 67 % 95 % 95 %

9 Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at de ikke bevæger sig så meget i fritiden Andelen af elever i 5.og klasse, der dagligt eller 5-6 dage om ugen får grøntsager Andelen af unge i klasse, der har prøvet at ryge hash Andelen af unge i klasse, der har drukket mere end 5 genstande på én dag i løbet af den seneste måned 7 % 7 % 75 % 75 % 3 % 4 % 15 % 15 % Ovenstående tabel, der samler effektmålene for kerneområdet sundhed, viser at andelen af elever, der angiver at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole, ligger på 78 %. Der er tale om en stigning på 2 procentpoint, sammenlignet med sidste års undersøgelse, men andelen ligger samtidig 2 procentpoint under Børn- og Ungeudvalgets effektmål. Andelen af unge i klasse der har prøvet at ryge hash ligger på 4 procent. Dermed opfyldes effektmålet om at andelen skal reduceres til 3 procent ikke til fulde. 67 procent af udsatte unge i 5. og 8. klasse svarer, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Andelen er 2 procentpoint større end det fastsatte effektmål på 65 procent. Alle resterende effektmål indenfor kerneområdet sundhed er opfyldt til fulde. 2.2 Børn og unge trives generelt godt Langt størstedelen af alle elever svarer, at de har det rigtig godt (51 procent) eller godt nok (44 procent). Der sker et fald i andelen, der har det rigtig godt, og til gengæld stiger andelen, der har det godt nok, jo ældre eleverne bliver. Meget små andele af elever svarer, at de ikke har det særlig godt (5 procent) eller slet ikke har det godt (1 procent). Hovedparten af alle elever svarer, at de har det rigtig godt eller godt nok hjemme med familien eller dem, de bor sammen med. Trivsel hjemme ser ud til at falde med alderen. 78 procent af eleverne i 5. klasse svarer, at de har det rigtig godt hjemme, mens den tilsvarende andel for elever i og r er henholdsvis 69 og 59 procent. Til gengæld stiger andelen, der har det godt nok, med alderen. Elevernes opfattelse af, om de har for meget at se til, stiger med alderen. I 5. klasse vurderer 18 procent, at de tit eller altid har for meget at se til, mens tilsvarende andele for og r er 34 procent og 35 procent. Sammenlignet med sidste års undersøgelse er der tale om stigninger på 3 procentpoint i 5. klasser og 4 procentpoint i klasser. I 5. klasser har drenge oftere for meget at se til, mens det i 7.-r er piger, der oftere end drenge har for meget at se til. 91 procent af alle elever vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Elever, der vurderer deres helbred som godt, dyrker oftere sport og vurderer ligeledes deres

10 fysiske form bedre end andre. Drenge vurderer overordnet deres fysiske form bedre end piger, men for begge grupper er den faldende med alderen. 60 procent af alle elever vurderer deres krop som passende. Der er dog tale om en faldende tendens med alderen fra 68 procent i 5. klasser til 58 procent i klasser og 48 procent i r. Piger synes oftere, at deres krop er for tyk, hvorimod drenge oftere ser deres krop som værende for tynd. 2.3 Drenge er mere fysisk aktive sammenlignet med piger Siden Skolesundhedsprofilen 2011 er andelen af elever, der svarer, at de hver dag eller næsten hver dag dyrker motion i fritiden, der gør dem svedig eller forpustet, steget med 3 procentpoint, til 48 procent. Drenge dyrkere hyppigere motion, der hæver deres puls, end piger. Antallet af timer brugt foran en skærm i fritiden stiger med alderen. I og bruger henholdsvis 29 procent og 34 procent mere end 3 timer foran skærmen hver dag. For 5. klasserne er denne andel blot 13 procent. Drenge bruger væsentligt mere tid foran en skærm i fritiden sammenlignet med piger. 78 procent af alle elever oplever, at der er en del eller mange muligheder for fysisk aktivitet, der hvor de bor. Der er fundet en sammenhæng mellem mulighederne for at være aktiv i nærområdet, og hvor ofte eleven dyrker sport, der får pulsen op. Andelen af elever, der mindst hver uge benytter sportsfaciliteter, der hvor de bor, falder med alderen. 64 procent af 5. klasser bruger faciliteterne mindst hver uge, mens den andel blandt rne er reduceret til 37 procent. I forhold til sidste års undersøgelse er andelen steget med 4 procentpoint for 7. klasser, og 4 procent for 8. og 9. klasser hver især. 76 procent af eleverne i 5. klasser er aktive i deres transport til skole hver dag, hvilket er 5 procentpoint færre end sidste år. For klasse er den andel 80 procent, mens den for r er nede på 46 procent. Godt halvdelen af alle elever (56 procent) mener, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at være fysisk aktive indendørs på skolen. 90 procent mener, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at være fysisk aktive udendørs på skolen. Begge andele falder med alderen. 2.4 Kost og motivation for at lære For alle klassetrin spiser piger oftere frugt end drenge. Jo ældre eleverne er, jo mindre har de madpakke med i skole. Piger har oftere end drenge madpakke med i skole, mens drenge oftere end piger køber mad på og uden for skolen.

11 94 procent af alle elever i 5. og klasser spiser aftensmad på alle skolehverdage. Andelen af elever, der spiser frokost på alle skoledage, er faldet 3 procentpoint siden sidste år, og 2 procentpoint færre spiser morgenmad på alle skoledage. 15 procent spiser morgenmad mindre end to hverdage pr. uge. De elever, der dagligt spiser morgenmad, mener i højere grad, at de har lyst til at lære noget, end elever, der ikke spiser morgenmad dagligt. Samtidig vurderer elever, der spiser morgenmad på alle hverdage, generelt at de klarer sig bedre i skolen. 2.5 Unges risikoadfærd Blandt 7. klasser er andelen, der har prøvet at drikke en hel genstand, faldet med 3 procentpoint, og for elever i 8. klasse er faldet på hele 11 procentpoint i forhold til sidste års undersøgelse. Debutalderen for, hvornår eleverne første gang har drukket en hel genstand, er steget i forhold til sidste år. Det ses ved, at andelen af unge, der var 15 år eller ældre ved debut, er næsten fordoblet. I 7., 8. og 9. klasserne er andelene, der har prøvet at være fulde, faldet med henholdsvis 3, 3 og 2 procentpoint. Andelen af elever, der svarer, at de var 15 år eller ældre, første gang de var fulde, er steget med 6 procentpoint, til 22 procent. Hvorvidt de unge har prøvet at være fulde hænger i høj grad sammen med forældrenes holdning til alkohol. Elever hvor forældre begrænser eller forbyder, at der indtages alkohol, drikker generelt mindre. Ift. Skolesundhedsprofilen 2011 er andelen af elever i 9. klasser, der har prøvet at ryge, faldet med 3 procentpoint. Blandt 8. klasser er faldet på hele 7 procentpoint. I rne har 56 procent af eleverne prøvet at ryge. Den del af elever, der angiver, at de var 13 år første gang, de prøvede at ryge, er faldet 6 procentpoint til 23 procent, mens andelen, der var 15 år eller ældre, er steget 8 procentpoint siden procent af de elever i, der ryger, vil gerne holde op. Andelen af 9. klasses elever, der har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk, er siden sidste år mere end fordoblet, fra 4 procent til 10 procent. Knap en fjerdedel af elever i har prøvet hash eller lignende stof. 2.6 Færre unge har haft samleje end tidligere 97 procent af eleverne i 7. klasserne har ikke haft samleje, hvilket er gældende for 93 procent i 8. klasserne og 80 procent i 9. klasserne. Andel af elever i 8. klasse, der ikke har haft samleje, er steget 2 procentpoint siden 2011, og i 9. klasse er den steget 1

12 procentpoint. I er andelen af elever, der ikke har haft samleje, reduceret til 54 procent. Gennemsnitsalderen for seksuel debut er i forhold til sidste år steget med 0,3 år, og er nu 14 år, hvilket kan forklares ved et fald i andelen, der har haft seksuel debut som 13 årige. Andelen af elever i 7. klasserne, der brugte prævention ved sidste samleje, er steget 8 procentpoint ift. Skolesundhedsprofilen 2011, og blandt 8. klasserne er den steget 5 procentpoint. Til gengæld er den faldet med 4 procentpoint blandt 9. klasserne. 2.7 Ældre elever mobber mindre og takler konflikter bedre De fleste elever synes, at de for det meste (56 procent) eller altid (33 procent) er gode ved hinanden i klassen, mens 11 procent mener, at dette kun er tilfældet en gang imellem. Det er en uændret fordeling, sammenlignet med undersøgelsen i procent af alle elever oplever, at der tit eller meget tit er konflikter på skolen. Det er et fald på 4 procentpoint fra klasses eleverne oplevere oftere, at der er konflikter på skolen (26 procent) sammenlignet med og s eleverne (18 procent og 9 procent). Andelene af elever i 5. og klasser, der kun en gang imellem eller sjældent mener, at konflikter ender på en god måde, er faldet med 2 procentpoint. Der er langt flere elever i 5. klasse end i både og, som i de seneste to måneder er blevet mobbet i skolen (21 procent mod 13 og 11 procent). Ikke overraskende er der fundet en sammenhæng mellem glæde ved at gå i skole og ikke at opleve at blive mobbet. 14 procent af eleverne har selv har været med til at mobbe en anden/andre elever i løbet af de seneste to måneder, hvilket er et fald på 3 procentpoint fra Skolesundhedsprofilen Langt størstedelen af disse har kun mobbet en enkelt eller to gange. En meget stor del af alle elever (93 procent) har en eller flere voksne at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem. Elever i de højere klasser har i højere grad en enkelt voksen at tale med, mens elever i 5. klasser har flere voksne at tale med. 2.8 Relativt mange børn og unge er aktive i fritidslivet 74 procent af alle elever angiver, at de går til de fritidsaktiviteter, de kunne tænke sig. Der er tale om en marginalt større andel end i Skolesundhedsprofilen procent af elever i 5. klasse går i fritids- eller ungdomsklub, hvilket er et fald på 4 procentpoint i forhold til sidste år. Også blandt klasse er der sket et 4 procentpoints fald, til 24 procent. I går kun 19 procent i fritids- eller ungdomsklub.

13 Andelen af elever med et fritidsjob er stigende med alderen, fra 22 procent i 7. klasse til 46 procent i. Andelen med fritidsjob er i 7. og 8. klasse faldet 2 procentpoint ift. sidste år. 2.9 Elever har ofte ophobning af symptomer I forhold til sidste års undersøgelse er der tale om større andele, der inden for de seneste to uger har oplevet symptomer og gener (hovedpine, mavesmerter, humørsvingninger mv.). Der er sket stigninger på 2-5 procentpoint i antal elever, der har oplevet de enkelte symptomer. Der er betydeligt flere piger end drenge, der oplever de enkelte symptomer. Knap 30 procent af de odenseanske folkeskoleelever i undersøgelsen har haft en ophobning på mere end 3 symptomer inden for de seneste to uger, og der er tale om en stigning på 1,5 procentpoint fra sidste års undersøgelse. Piger har hyppigere en ophobning af symptomer end drenge. Andelen af elever, der inden for de seneste to uger har taget smertestillende medicin, er på tværs af klassetrin faldet med 2-4 procentpoint. Der er en klar sammenhæng mellem alder og medicinforbrug. I 5. klasse har 24 procent taget smertestillende inden for to uger, mens den andel er 50 procent i Tandsundhed 77 procent af eleverne i 5. klasse overholder Sundhedsstyrelsens anbefaling om tandbørstning flere gange dagligt, hvilket er et fald på 2 procentpoint. I alle klassetrin er der forskelle mellem drenge og piger, således overholder drengene mere sjældent Sundhedsstyrelsens anbefalinger Stor grad af hygiejne blandt børn og unge På alle klasseniveauer er der 98 procent af adspurgte elever, der vasker hænder efter toiletbesøg, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er dog kun 78 procent af alle elever, der vasker hænder før madlavning, fordelt på 79 procent i 5. klasse, 78 procent i klasse og 73 procent i 10.klasse. Der er ikke fundet signifikante forskelle mellem køn og håndhygiejne.

14 3. Metode I dette kapitel beskrives gennemførslen af Skolesundhedsprofilen 2012, og metodiske opmærksomhedspunkter i tolkningen af resultaterne fremhæves. Først beskrives elevernes deltagelse, datagrundlag og svarprocent. Derefter fokuseres på Sundhedstjenestens anvendelse af skolesundhedsprofilerne, hvilket har relevans i relation til om eleverne besvarer spørgeskemaer anonymt og ikke-anonymt. Endelig redegøres for metodiske overvejelser i forhold til analyse og statistik, hvorefter der afslutningsvist beskrives overvejelser omkring sammenligning med andre tilsvarende undersøgelser af skolebørns sundhed og trivsel. 3.1 Deltagelse og datagrundlag Skolesundhedsprofilerne er gennemført i Odense Kommune i ugerne 36, 37 og Alle elever i 5. og klasse på folkeskoler i Odense Kommune har deltaget, og som noget nyt i 2012 har også rne deltaget. Derudover har friskoler i Odense Kommune haft mulighed for at deltage i 2012, et tilbud som 9 skoler har benyttet sig af. har elever på 33 folkeskoler og 6 s centre deltaget. Skolesundhedsprofilerne er gennemført som spørgeskemaundersøgelse, og eleverne har udfyldt spørgeskemaer elektronisk på Der har været afsat en undervisningstime til at udfylde spørgeskemaerne. Inden eleverne har besvaret spørgeskemaerne, har læreren introduceret indhold af spørgeskemaet, anonymitet og ikkeanonymitet samt formål med skolesundhedsprofilerne. Skolerne har løbende modtaget information om gennemførelsen af skolesundhedsprofilerne og har fået tilsendt vejledninger til den praktiske udførsel. Skolerne har selv været ansvarlige for organiseringen af deres elevers besvarelse, så det passer ind i klassernes undervisning. Af praktiske grunde har elever, der ikke var i skole den dag, deres klasse besvarede spørgeskemaet, ikke efterfølgende besvaret spørgeskemaet. Svarprocenterne for Skolesundhedsprofilen er stadig høje. Se tabel 3.1. Tabel 3.1 Svarprocenter i Skolesundhedsprofilen 2012 Klassetrin Population Svar Antal Procent 5. klasse ,4 7. klasse ,4 8. klasse ,7 9. klasse , ,4 Alle ,8 Samlet set er populationen på 7491 elever, hvilket er 1091 flere end sidste år, hvilket dels skyldes, at r deltager i Skolesundhedsprofilundersøgelsen 2012, dels at friskoler har fået mulighed for at deltage. Den samlede svarprocent for alle klassetrin

15 er faldet fra 83 procent i 2011 til 75,8 procent i På trods af en lavere svarprocent end sidste år er der dog stadig tale om høj deltagelsesandel, og et stort datamateriale. Den højeste svarprocent på 86,4 procent findes i 5. klasse, mens markant færre i 9. og har udfyldt spørgeskemaerne. På trods af den lavere svarprocent for alle grupper er der stadig tale om høje svarprocenter, hvor 3 ud af 4 elever har besvaret spørgeskemaet, hvorfor det antages, at skolesundhedsprofilerne igen udgør et repræsentativt udsnit af den samlede elevflok i Odense Kommune på de deltagende klassetrin. Der er foretaget en analyse af, om der findes specifikke mønstre i skoler og klasser, der ikke har besvaret spørgeskemaerne, for at identificere om den lavere svarprocent kan have medført skævheder i datamaterialet. Fx vil det være problematisk, hvis elever fra bestemte geografiske områder eller socioøkonomiske forhold er over-eller underrepræsenteret blandt respondenterne. Svarprocenter for de enkelte skoler har ikke vist, at datamaterialet og dermed de efterfølgende analyser skulle lide under skævheder, og det er derfor ikke vurderet nødvendigt at foretage vægtning af data 3.2 Anvendelse af resultater i skolesundhedstjenesten Elevernes besvarelser i 5. og 8. klasse benyttes af sundhedsplejersker og børn- og ungelæger i forbindelse med funktions- og sundhedsundersøgelser. De individuelle sundhedsprofiler danner udgangspunkt for samtalen med sundhedsplejerske eller børn- og ungelægen. Eleverne i 5. klasse og 8. klasse har derfor angivet cpr-nummer i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet, hvorimod elever i 7. samt 9. og har besvaret spørgeskemaet anonymt. Der er over for eleverne lagt vægt på, at de individuelle besvarelser udelukkende kan ses af sundhedsplejersker og børn- og ungelæger, som har tavshedspligt. Det betyder samtidig, at politikere, administrative medarbejdere, skoleledere, medarbejdere på skoler eller forældre ikke har adgang til oplysninger om den enkelte elev. Undervejs i pilottesten i 2009 viste det sig, at enkelte elever fandt nogle få spørgsmål for personlige. Derfor understreges det i informationsmaterialet til elever og forældre, at eleverne kan undlade at deltage i undersøgelsen eller undlade at besvare enkelte spørgsmål, hvis de synes. Sundhedsplejersker og børn- og ungelægers vurdering er, at eleverne svarer ærligt på spørgsmålene, selvom oplysningerne bruges i samtalerne. Dog skal man ved direkte sammenligning af 7., 9. og 10 klasser med 5. og 8. klasse være opmærksom på, at anonymitet kan medføre andre svar end svarene fra de elever, der ikke er anonyme (5. og 8. klasse). Når der sammenlignes med andre kommunale eller landsdækkende undersøgelser, er det væsen at være opmærksom på at disse undersøgelser ofte er anonyme. Derfor er undersøgelserne ofte ikke helt sammenlignelige. Hensynet til Sundhedstjenestens anvendelse af individuelle sundhedsprofiler i deres arbejdet er dog vurderet vigtigere for Odense Kommune, hvorfor der er valgt ikke-anonymitet på specifikke årgange.

16 3.3 Analyse og statistik I Skolesundhedsprofilen arbejdes der med et statistisk signifikansniveau, der udtrykker sandsynligheden for, at en vist sammenhæng er rigtig. Grundet en høj svarprocent arbejdes der med et signifikansniveau på 0,05. Det svarer til, at vi med 95 procent sandsynlighed kan konkludere, at de observerede sammenhænge er sande ud fra et statistisk synspunkt. Eksempelvis kan der testes for, om der er statistisk signifikante forskelle i besvarelser mellem køn. Der benyttes Chi 2 -test, der undersøger om fordelingerne inden for én kategori adskiller signifikant fra fordelingen inden for en anden kategori. En sammenhæng er signifikant, såfremt den har en p-værdi 0,05. Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse, der beskriver den aktuelle situation for elever på de enkelte klassetrin på undersøgelsestidspunktet. I fortolkningen af resultaterne henvises der alligevel til fald eller stigninger i en tilstand eller adfærd fra 5. til og samt udvikling på klassetrin i forhold til sidste år. Fald og stigninger anvendes med den antagelse, at der ikke er så store forskelle mellem årgangene. Det forventes ikke, at de karakteristika og vilkår, som elever, der går i klasse på undersøgelsestidspunktet, havde, da de gik i 5. klasse, adskiller sig væsentligt fra elever der går i 5. klasse på undersøgelsestidspunktet. Forskellene ses derfor som forskelle mellem aldersbestemte grupper frem for forskelle mellem årgange. For at øge læsevenligheden er det valgt at rapportere andele i tabeller uden decimaler. Afrunding til hele andele betyder i enkelte tabeller, at der summeres til 99 eller 101. I tabellerne er summen angivet til 100, idet summen med decimaler er Grundlag for sammenligning Skolesundhedsprofilen 2012 følger op på den tilsvarende undersøgelse, der blev gennemført på Odense Kommunes folkeskoler i sensommeren Det giver mulighed for at sammenligne, om elever på de enkelte klassetrin udvikler sig i en positiv eller negativ retning. For en del af spørgsmålene er det desuden muligt at sammenligne med nationale undersøgelser med tilsvarende målgrupper. Sådanne sammenligninger vil blive foretaget i den grad, det giver mening og er muligt. Skolesundhedsprofilen gennemføres årligt, så der fremadrettet bliver endnu bedre muligheder for at opspore tendenser i udviklingen over tid. I år er r i Odense Kommune for første gang en del af Skolesundhedsprofilundersøgelsen, og der er derfor ikke mulighed for sammenligning med resultater fra tidligere år. En række af spørgsmålene i spørgeskemaerne er inspireret af eller taget fra andre sundhedsprofiler, og en del bygger på standardiserede spørgsmål eller kombinationer af spørgsmål, der er testet og afprøvet via forskningsprojekter, der understøtter, at spørgsmålets ordlyd opfattes af modtagerne, som det var tiltænkt af afsenderen. Det giver samtidig mulighed for sammenligning med andre kommunale eller nationale undersøgelser.

17 3.5 Udarbejdelse af rapport Rapport og analyseindhold er udarbejdet af Odense Kommunes sundhedsanalyse- og dokumentationsenhed (SAND). SAND-enheden er placeret i Odense Kommunes fælles Sundhedssekretariat, under ledelse af Strategisk Sundhedsgruppe, som varetager ledelse og styring af den tværgående sundhed i Odense Kommune. Billede: Colourbox

18 4. Sammen på Spring Børne- og Ungeudvalget har i 2012 vedtaget den nye børne- og ungepolitik Sammen på Spring. Politikken favner Børn- og Ungeforvaltningens kerneområder; i) børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring, ii) sunde børn og unge trives bedst og iii) fællesskaber sammen kan vi mere. Samtidig tager politikken afsæt i tankesættet Ny Virkelighed Ny Velfærd, som er Odense Kommunes overordnede ramme for udviklingen af velfærden. Der findes i budgetprocessen for Budget 2011 og overslagsårene en række nye elementer, der skal sikre de politiske udvalg og byrådet et bedre grundlag for politisk prioritering og strategisk fokus. Dette sker ved indførelse af effektstyring af Odense Kommunes kerneområder. Implementeringen af effektstyring betyder, at budgetprocessen i højere grad kommer til at handle om langsigtede mål for kvalitet på kerneområderne. I Budget 2011 blev der opstillet effektmål for kerneområdet Udvikling og læring, i Budget 2012 var fokus på kerneområdet Sundhed, mens Budget 2013 opstillede effektmål for Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber. I de følgende afsnit fokuseres på de spørgsmål i Skolesundhedsprofilen, der knytter sig til effektmålene for Budget 2012 og budget Sundhed er et vidt begreb, der ikke udelukkende handler om at være sygdomsfri. Sunde børn og unge har bedre betingelser i livet og kan derfor bidrage til at reducere den stigende ulighed i sundhed. Den mentale sundhed er også væsentlig og hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer. Dette leder direkte over i kerneområdet fællesskaber. Alle børn har behov for at høre til og være en del af fællesskaber. Kun herigennem læres samarbejde, tolerance for andre og håndtering af konflikter. Besvarelserne i forbindelse med Skolesundhedsprofilerne 2011 fungerer som baselinemåling og indikatorer i forhold til effektmål for Sundhed og Fællesskaber. Den årlige gennemførsel af undersøgelsen giver et solidt udgangspunkt for årlig opfølgning på fremdriften i effektmålene. Derigennem bidrager profilerne med et indblik i, hvor langt Odense Kommune er kommet i forhold til at realisere de overordnede politiske mål for området og dermed også, hvor der er indsatsområder, kommunen fremadrettet skal prioritere højere.

19 4.1 Deltagelse i klassefællesskaber Effektmål: Deltagelse i klassefællesskaber 91 procent af elever i 5. og klasse angiver, at de altid eller for det meste er en del af fællesskabet i klassen. Tabel 4.1 Er du med i fællesskabet i klassen? (Procent) 5. klasse (N=1476) klasse (N=3666) (N=411) (N=5553) Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Sjældent eller aldrig Langt størstedelen af alle elever (91 procent) føler sig altid eller for det meste som en del af fællesskabet i klassen. Henover klassetrin er der kun meget små udsving at spore, eksempelvis er en lidt mindre andel altid en del af fællesskabet i klasser. Udviklingen fra sidste år til i år viser dog et fald i andelen af elever, der altid er med i fællesskabet blandt både 5. og 7-9. klasser. Faldet er på henholdsvis 3 og 4 procentpoint, og andelene af elever, der for det meste føler sig som en del af fællesskabet, er steget tilsvarende. Effektmålet for deltagelse i fællesskaber siger, at 91 procent af elever i 5. og klasse skal opleve at deltage i fællesskabet i klassen. Udskilles de relevante klasser fra Tabel 10.1 viser det, at netop 91 procent af eleverne føler, at de altid eller for det meste er en del af fællesskabet i klassen. Det er en uændret andel fra sidste år, og betyder samtidig at effektmålet er nået.

20 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: NS Overordnet set er der flere drenge end piger, der altid føler sig som en del af fællesskabet, hvilket gælder for alle klassetrin. For piger i 5. og klasse er der en større andel der en gang imellem eller sjældnere er med i fællesskabet, sammenlignet med drengene. Fordelingen ser i store træk ud som i Skolesundhedsprofilerne 2011 med undtagelse af 5. klasse, hvor der er sket et lille fald i piger, der altid er en del af fællesskabet, mens drenge oftere vurderer, at de altid er en del af fællesskabet. De observerede variationer er kun statistisk signifikante blandt 5. og klasser og kan hos 10. klasser være et udslag af tilfældigheder.

21 4.2 Deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter) Effektmål: Deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter) 77 procent af eleverne i klasse angiver, at de går til fritidsaktiviteter efter skole. Eleverne har besvaret et spørgsmål om, hvorvidt de går til fritidsaktiviteter efter skole. De har haft mulighed for at svare, at de går til sport, går til andet end sport, eller at de ikke går til noget i fritiden. Tabel 4.2 Går du til fritidsaktiviteter efter skole? (Procent) 5. klasse (N=1504) klasse (N=3712) (N=413) (N=5629) Går ikke til noget Går til andet end sport Går til sport Går til sport og "andet" end sport Cirka en fjerdedel af eleverne i klasse går ikke til noget i fritiden. I 5. klasse er der tale om en mindre andel (16 procent). I forhold til sidste år svarer 2 procentpoint flere 5. klasser, at de ikke går til noget. I er andelen, der ikke går til noget, helt oppe på 44 procent, og både andelen, der går til sport samt sport og andet, falder markant. Blandt eleverne i klasse går 76 procent til sport, andet end sport eller sport og andet end sport. Det betyder, at resultatet ligger 1 procentpoint under effektmålet, og andelen er faldet 1 procentpoint siden Skolesundhedsprofilen Billede: Colourbox

22 4.3 Børn i udsatte positioners deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter) Effektmål: Børn i udsatte positioners deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter) 63 procent af eleverne i 5. og 8. klasse i udsatte positioner angiver, at de går til fritidsaktiviteter efter skole Tabel 4.3 Går du til fritidsaktiviteter efter skole? Udsatte børn og unge (Procent) Udsatte børn og unge (N=133) Alle børn og unge (N=5629) Går ikke til noget Går til andet end sport Går til sport Går til sport og "andet" end 5 9 sport Af tabellen fremgår det, at deltagelse i frivillige fællesskaber (fritidsaktiviteter) blandt udsatte børn og unge 1 sker væsentligt sjældnere end gennemsnittet blandt Odense Kommunes skoleelever i 5. og 7.-. Piger deltager i langt højere grad end drenge i aktiviteter i fritiden, der ikke kan betegnes som sport, mens drenge oftere går til sport sammenlignet med piger. Blandt de meget aktive, der både dyrker sport og går til andre fritidsaktiviteter er der ikke forskel mellem kønnene. Piger er væsentligt overrepræsenteret blandt de udsatte bør og unge der ikke går til fritidsaktiviteter. Faktisk er der dobbelt så mange piger der ikke går til noget efter skole, sammenlignet med drenge. 1 Definition af udsatte børn og unge: Børn og unge, der har modtaget foranstaltninger inden for de seneste fem år. Der er tale om følgende foranstaltninger: Aflastning; Aflastning supplerende; Anbringelse frivillig; Anbringelse tvang; ATA - Alternativ til anbringelse; Anden hjælp; Dagbehandling; Efterværn fortsat anbringelse efter 18 år; Efterværn personlig rådgiver; Efterværn kontaktperson; Efterværn udslusningsordning; Efterværn opretholde pers. rådgivning./kontaktperson; Efterskole; Familiedøgnbehandling; Familierådgiver; Familiehus; Familiekoordinator; Familierådslagning; Konsulentbistand; Kontaktperson; Overvåget samvær; Personlig rådgiver; Praktiktilbud og godtgørelse til unge; Socialpædagogisk friplads; Støtteperson; Undgå anbringelse / sikre forældrekontakt.

23 4.4 Medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver i undervisningen Effektmål: Medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen 54 procent af eleverne i 5. og klasse oplever, at de har medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. Tabel 4.4 Har du mulighed for at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen? (Procent) 5. klasse (N=1456) klasse (N=3719) (N=396) (N=5571) Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Nej, sjældent Nej, aldrig Effektmålet, som børn- og ungeudvalget har opstillet for medbestemmelse i valg af opgaver og arbejdsmåder, lyder på at 54 procent af eleverne i 5. og klasse skal føle, at de har medbestemmelsen. I 5. klasse mener knap en fjerdedel, at de altid har mulighed for at vælge passende opgaver og måder at arbejde på, hvilket kun gør sig gældende for 13 procent af elever i klasse. Også andelen der mener, at de for det meste har mulighed for medbestemmelse i indlæring er lavere i klasse (39 procent) end det er tilfældet for 5. klasse (46 procent). Det vægtede gennemsnit for de to klasseniveauer viser dog, at 57 procent af eleverne for det meste eller altid har indflydelse på valg af opgaver og måder at arbejde på. Der er tale om en andel, der er 3 procentpoint højere end effektmålet. Der er en lille tendens til, at de ældre klasser i mindre omfang har medbestemmelse end tilfældet er i 5. klasse. Samtidig bruges spørgsmålet som baselinemåling for effektmålet Unges oplevelse af medbestemmelse i ungdomsskolerne. Det viser, at 57 procent af unge i for det meste eller altid har mulighed for at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. Der er testet for forskelle mellem drenge og piger, i forhold til om de mener, de har indflydelse på valg af opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. Det har vist, at der mindre udsving i svarene, men samtidig er der ikke signifikante forskelle på, om drenge eller piger føler, at de for det meste eller altid har medbestemmelse, ligesom der heller ikke er forskel på, om de mener, at de kun sjældent eller aldrig har indflydelse.

24 4.5 Medbestemmelse af skolens indretning og udsmykning Effektmål: Elevers oplevelse at medbestemmelse ift. hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes 37 procent af eleverne i 5. og klasse oplever at have medbestemmelse ift. hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes. Tabel 4.5 Er eleverne på din skole med til at bestemme, hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes? (Procent) 5. klasse (N=1463) klasse (N=3745) (N=402) (N=5610) Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, lidt Nej, slet ikke Ved ikke Børn- og ungeudvalgets effektmål om elevers opfattelse af medbestemmelse i forhold til indretning og udsmykning er defineret for 5. og klasser. Hvis man udelukkende fokuserer på disse klassetrin, vurderer 10 procent, at de i høj grad har mulighed for at præge indretning og udsmykning af skolen, og 30 procent vurderer, at de i nogen grad har medbestemmelse. Dermed ligger den samlede andel af elever i 5. og klasse, der vurdere at de i nogen eller høj grad har indflydelse på indretningen, på 40 procent, hvilket er et pænt stykke over effektmålet på 37 procent. Effektmålet Unges oplevelse af medbestemmelse i ungdomsskolerne baselines ud fra rnes besvarelse i skolesundhedsprofilen Det viser, at 28 procent af de unge i i nogen eller høj grad har medbestemmelse ift. hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes. Test for statistisk signifikans mellem kønnene har ikke vist, at der skulle være forskel på, i hvor høj grad piger og drenge oplever medbestemmelse, ift. hvordan skolen skal indrettes og udsmykkes.

25 4.6 Glæde ved skolegang Effektmål: Glæde ved skolegang 80 procent af eleverne i 5. og klasse angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Børn- og Ungeforvaltningen arbejder bredt med sundhed på tværs af afdelinger og faggrupper for at sikre, at alle børn og unge får en sund opvækst samt for at reducere den stigende ulighed i sundhed. Effektmålet vedr. glæde ved skolegang relaterer sig overordnet til elevernes egen trivsel, der udgør et væsentligt element i forhold til dette mål. Trivsel er en grundlæggende forudsætning for at kunne lære, og det er derfor vigtigt med konstant fokus på børn og unges trivsel. Tabel 4.6. Er du glad for at gå i skole? (Procent) 5. klasse (N=1488) klasse (N=3691) (N=411) Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig (N=5590) Af tabel 4.6 fremgår det, at den samlede andel af skoleelever i 2012, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, er uændret i forhold til sidste år for både 5.klasse (77 procent) og 7.-9.klasse (78 procent). En endnu højere andel af r er altid eller for det meste glad for at gå i skole (80 procent). Det er positivt, at så stor en andel af eleverne er glade for at gå i skole, men de 5 procent, der kun sjældent eller aldrig er glad for at gå i skole, giver potentiale for forbedringer. Skolesundhedsprofilen fra 2009 udgør baseline for effektmålet for glæde ved skolegang baseret på klasse, og målet for 2012 er, at 80 procent af eleverne i 5. og klasse altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Isoleres denne andel fra ovenstående tabel, viser det, at 78 procent for det meste eller altid er glade for at gå i skole. Selvom effektmålet således ikke er realiseret fuldt ud, er der dog tale om en stigning på 2 procentpoint i forhold til sidste år, og der er altså en positiv tendens. Undersøgelsen åbner mulighed for at se nærmere på en række af de sammenhænge, der indgår som antagelser i de forandringsteorier, der er udarbejdet i relation til effektmålene. I forandringsteorien for effektmålet Glæde ved skolegang antages det, at elevernes glæde ved skolegang er et udslag af trygge og nære relationer og spændende og motiverende læringsmiljøer. Dermed antages det, at de elever, der fx oplever trygge og nære relationer i hverdagen, også formodes at være glade for at gå i skole. Disse sammenhænge bekræftes ved statistisk analyse af Skolesundhedsprofilen 2012.

26 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: NS Elevernes besvarelser fordelt på køn viser statistisk signifikante forskelle på 5. og klasses niveau. Piger giver udtryk for lidt større glæde ved skolegang end drenge, og en markant større del af drenge giver udtryk for, at de kun sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole. Sammenlignes med fordelingerne fra sidste års undersøgelse er de dele, der for det meste eller altid har det godt, nogenlunde uændrede, men der er sket et skifte, idet flere drenge såvel som piger altid er glade for at gå i skole. Ændringen er særligt udtalt blandt 5. klasses piger og klasses drenge. Billede: Colourbox

27 4.7 Børn i udsatte positioners glæde ved skolegang Effektmål: Børn og unge i udsatte positioners glæde ved skolegang 65 procent af eleverne i 5. og 8. klasse i udsatte positioner angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Tabel 4.7 Er du glad for at gå i skole? Udsatte børn og unge (Procent) Udsatte børn og unge (N=130) Alle børn og unge (N=5590) Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent 8 4 Nej, aldrig Af tabel 4.7 fremgår, at glæden ved at gå i skole for udsatte børn og unge er knap så stor sammenlignet med alle elever i 5. og klasse. De udsatte unge berøres i mange tilfælde også af problematikken omkring påvirkningen fra negativ social arv. Der kan således være behov for at tilrettelægge en særlig indsats i forhold til denne afgrænsede målgruppe. Det er centralt at bemærke, at datagrundlaget for analysen er relativt lille, hvilket betyder, at resultatet kan variere betydeligt, hvis blot få elever havde svaret anderledes. I forhold til sidste års undersøgelse er der en klar positiv tendens for børn og unge i udsatte positioner. For denne gruppe er 7 procentpoint flere end sidste år for det meste eller altid glade for at gå i skole, hvilket opvejes af et fald på 7 procentpoint i udsatte børn og unge, der nogle gange er glade for at gå i skole. Børn- og Ungeudvalget har en målsætning om, at andelen af elever i udsatte positioner, der angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole, skal være stigende. Ved Skolesundhedsprofilen 2011 var denne andel på 60 procent. I år er hele 67 procent af udsatte børn og unge glade for at gå i skole, og effektmålet er hermed mere end opfyldt. Det skal bemærkes, at undersøgelsen sidste år bestod af 5. og 9. klasser, hvilket i år er ændret til 5. og 8. klasser, på grund af ændret praksis i forbindelse med børn- og ungelægernes skolebørnsundersøgelse. Det forventes dog ikke at have en betydningsfuld effekt på resultaterne.

28 4.8 Deltagelse i fællesskaber Effektmål: Deltagelse i fællesskaber 95 procent af eleverne i 5. og klasse angiver, at de har én eller flere venner at tale med. En nær relation til venner eller veninder er vigtig for trivslen i folkeskolen især når der opstår forhold, der går én på. Eleverne er derfor blevet spurgt: Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? Spørgsmålet ses som en indikator for elevernes deltagelse i fællesskaber. Tabel 4.8 Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? (Procent) 5. klasse (N=1488) klasse (N=3676) (N=413) (N=5577) Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Tabel 4.8 illustrerer, at 95 procent af alle elever har én eller flere nære venner at tale med, når der opstår problemer, medens andelen der ikke har nogen at tale med, er på 5 procent. Tallene er stort set identiske med undersøgelsen i Den eneste lille ændring, der kan konstateres, er et fald på 2 procentpoint af klasser, der har flere venner eller veninder at tale med, og tilsvarende en stigning på 2 procentpoint i andelen af elever der kun har en enkelt ven at tale med. Der kan ikke konstateres tendenser i relation til elevens alder. Resultaterne fra undersøgelsen stemmer overens med en tilsvarende undersøgelse i Københavns Kommune, hvor 94,5 procent af 15-årige elever svarer, at de har én eller flere fortrolige venner. 2 I forhold til effektmålet der er defineret for 5. og klasses elever viser en analyse, at der for disse grupper isoleret set er 95 procent af elever der har én eller flere venner at snakke med, hvis der er noget, som virkelig plager dem. Der er tale om sammen andel som i Skolesundhedsprofilen 2011, og samtidig er effektmålet for 2012 opfyldt. I forhold til det stigende forventningspres, som mange unge oplever, udgør mangel på sociale relationer og netværk en tydelig mistrivselsindikator. Når unge skal håndtere de mange forskellige forventninger og krav til dem, deres liv og opførsel, så bliver vennerne, forældrene og andre voksne centrale punkter, ud fra hvilke den unge kan forme sit ungdomsliv og tolke de skiftende signaler og strømninger, som de skal navigere i. Nogle trives med de mange valg og presset fra omgivelserne, mens andelen af unge, der 2 Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune Sundhed og trivsel årige. Københavns Kommune, København 2011

29

30 4.9 Børn i udsatte positioners deltagelse i fællesskaber Effektmål: Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fællesskaber 95 procent af eleverne i 5. og 8. klasse i udsatte positioner angiver, at de har én eller flere venner at tale med. Tabel 4.9 Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? Udsatte børn og unge (Procent) Udsatte børn og unge (N=128) Alle børn og unge (N=5577) Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Det fremgår af tabel 4.9, at de parametre, der kan give en indikation om mistrivsel, giver større udslag i forhold til børn og unge i udsatte positioner. Hvor der for alle elever er 79 procent, som har flere venner eller veninder at tale med, så er tallet for børn og unge i udsatte positioner kun 66 procent. I forhold til sidste år, er der tale om både positiv og negativ udvikling. Andelen af udsatte børn og unge, der ikke har nogen venner eller veninder at tale med, er halveret til 5 procentpoint. Ligeledes er der sket et fald på 9 procentpoint af udsatte børn og unge, der har flere venner eller veninder at snakke med. Overordnet er der dog i 2012 en tilsvarende andel af udsatte børn og unge som gennemsnittet (95 procent), der har mindst én ven eller veninde at snakke med. Dermed er effektmålet børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fællesskaber opnået gennem en 5 procentpoint stigning fra Som tilfældet er med udsatte børn og unges glæde ved skolegang, skal det noteres, at der i forhold til sidste år er ændret på de klassetrin, undersøgelsen udføres på. I 2011 var det blandt 5. og 9. klasser, og i 2012 er det grundet ændring i praksis vedrørende skolebørnsundersøgelsen 5. og 8. klasser, der indgår. Det antages ikke, at dette har haft indflydelse på resultaterne, men at de observerede udviklinger er reelle.

31 4.10 Fysisk aktivitet i fritiden Effektmål: Fysisk aktivitet 7 procent af eleverne i 5. og klasse angiver, at de ikke bevæger sig så meget. Fysisk aktivitet er i stor grad medvirkende til den daglige trivsel og samtidigt til at skabe nære kontakter, når aktiviteten foregår i selskab med andre. Desuden har fysisk aktivitet også en positiv indflydelse på elevernes generelle sundhed. Som effektmål er elevernes fysiske aktivitet målt ved spørgsmålet: Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? Tabel 4.10 Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? (Procent) 5. klasse (N=1491) klasse (N=3689) (N=413) (N=5593) Jeg dyrker meget sport. Træner fx fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen. Jeg dyrker en del sport. Dyrker fx sport ca. 1 gang om ugen og får motion i hverdagen ved fx at cykle, gå eller bevæge mig i leg mv. Jeg bevæger mig en del. Jeg går ikke til sport men får motion i hverdagen fx ved at cykle, gå eller bevæge mig i leg mv. Jeg bevæger mig ikke så meget. Jeg foretrækker at se TV, spille computer, læse, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter Som det fremgår af tabel 4.10, er den samlede andel, der enten dyrker en del eller meget sport, på 71 procent. Der er tale om et lille fald siden 2011, hvor andelen var 73 procent. Forklaringen kan til dels findes i et fald i elever i 5. klasse, der dyrker en del sport på 4 procentpoint og en mindre stigning i 5. klasses elever, der dyrker meget sport på 2 procentpoint. Elever, der dyrker meget sport, er også faldet i klasse men dog kun 1 procentpoint. Andelen, der svarer, at de ikke bevæger sig så meget, viser en klar og stigende tendens med alderen. I 5. klasse er der kun tale om 4 procent, der ikke bevæger sig så meget, mens andelen er dobbelt så høj i klasse, og helt oppe på 12 procent blandt elever i. Effektmålet for området er, at der maksimalt skal være 7 procent af elever i 5. og klasse, der svarer, at de ikke bevæger sig så meget. Isoleres disse klassetrins besvarelser i undersøgelsen, viser det, at 7 procent kun bevæger sig sjældent. Selvom effekt-

32 målet dermed er opnået, bør der rettes fokus på r, hvor hele 12 procent angiver, at de ikke bevæger sig så meget. 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: p 0,05 Der er signifikante kønsforskelle på alle klasseniveauer i forhold til hvor meget sport, de dyrker. Det generelle billede er, at en højere andel af drenge end piger dyrker meget sport. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge skal være fysisk aktive mindst en time om dagen, og samtidig, at de dyrker mindst fire timers hård motion om ugen. Der er gennem statistisk analyse fundet en klar sammenhæng mellem, hvor aktive eleverne er i deres fritid, og hvor gode muligheder de vurderer, der er for at dyrke sport på faciliteter, der hvor de bor.

33 4.11 Sund kost Effektmål: Daglig sund kost 75 procent af eleverne i 5. og klasse angiver, at de dagligt eller 5-6 dage om ugen spiser grøntsager. Det vides, at børn og unges kostvaner ændres med alderen, således at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Kosten er essentiel for et sundt liv og i overført betydning også trivsel. Derfor er eleverne blevet spurgt: Hvor tit spiser du grøntsager fx salat, rå grøntsager eller grøntsager i varm mad? Sundhedsstyrelsen anbefaler 6 om dagen, svarende til 600 gram frugt og grønt om dagen. Tabel 4.11 Hvor tit spiser du grøntsager fx salat, rå grøntsager eller grøntsager i varm mad? (Procent) 5. klasse (N=1479) klasse (N=5595) (N=3705) (N=411) Hver dag dage om ugen dage om ugen dag om ugen Sjældent eller aldrig Af tabel 4.11 fremgår det, at der i forhold til 2011 kun er meget sket en meget lille forskydning i besvarelserne. Det er dog positivt, at andelen af elever, der spiser grønt hver dag, er steget med 2 procentpoint i både 5. og klasse. I 5. klasse medfører det samtidig et fald på 2 procentpoint i elever, der spiser grøntsager 5-6 dage om ugen, mens udviklingen i er endnu mere positiv. Her er der tale om et fald på 2 procentpoint i elever, der kun spiser grøntsager 2-4 dage om ugen. Besvarelserne fra varierer væsentlig fra gennemsnittet, således at andelen, der spiser grøntsager hver dag, blot er 38 procent. Andelen, der spiser grøntsager 2-4 gange om ugen, er 23 procent mod et gennemsnit på 19 procent, og endeligt er det kun 15 procent, der spiser grønt 1 dag om ugen eller sjældnere, hvor gennemsnittet ellers er på 8 procent. Effektmålet for 2012 for daglig sund kost er, at 75 procent af eleverne i 5. og klasse spiser grøntsager mindst 5-6 gange om ugen, hvilket også er fundet ved at adskille disse to grupper fra tabel 4.6. Det kan dog samtidig konstateres, at der er under 75 procent af eleverne i 5. klasse, der spiser grøntsager mindst 5-6 gange om ugen.

34 I Skolebørnsundersøgelsen 2010 fra SIF 4 har man undersøgt samme spørgsmål på landsplan. Her viser tallene, at 71 procent af pigerne på 15 år spiser grøntsager dagligt, mens det kun er 52 procent af drengene. 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: p 0,05 På alle klassetrin er der forskelle, der er statistisk signifikante, mellem drenge og piger. Det er tydeligvis tale om, at piger generelt spiser grøntsager oftere, end tilfældet er for drenge. 4 Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011

35 4.12 Hashforbrug Effektmål: Hashmisbrug 3 procent af eleverne i klasse oplyser, at de har prøvet at ryge hash. For at klarlægge omfanget af elevernes brug af euforiserende stoffer er samt 10 klasserne blevet spurgt: Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Der er sammenhæng mellem hashmisbrug og kriminalitet. Samtidig er der en større andel af unge, der er ledige, som har røget hash eller taget andre stoffer inden for den seneste måned, sammenlignet med andre unge. Hashmisbrug siger også noget om elevernes generelle sundhedstilstand. Baseline for effektmålet er Odense Kommunes Skolebørnsundersøgelse fra Tabel 4.12 Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot og skunk? (Procent) 7. klasse (N=1285) 8. klasse (N=1276) 9. klasse (N=1131) (N=414) (N=4106) Ja Nej Undersøgelsen viser, at kun 1 procent af elever i 7. klasse har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk, hvilket er samme andel som i I 8. klasse er der sket en halvering af elever, der har prøvet stoffer, til 2 procent. Modsat er der for 9. klasser sket en fordobling fra 5 procent til 10 procent 5, og for er det knap en fjerdedel, der har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk. I forhold til effektmålet om at kun 3 procent af eleverne i 7., 8. og 9. klasse har prøvet at ryge hash, viser en analyse af disse tre klasser, at andelen i Skolesundhedsprofilen 2012 er på 4 procent. Der bør især fokuseres på 9. klasser, hvor andelen er helt oppe på 10 procent. 9. klasserne er dermed med til at trække gennemsnittet for alle klasserne op. Derudover bør der fokuseres på elever i, hvor en betragtelig andel har prøvet hash. 5 Det bemærkes, at elever i 8. klasse i år ikke har svaret anonymt hvilket de gjorde sidste år. Samtidig var 9.klasser ikke anonyme sidste år, hvilket de var i år. Manglende anonymitet kan naturligvis spille ind på resultatet, og nogle elever vælger muligvis at besvare spørgsmålet.

36 7. kl.: NS 8. kl.: p 0,05 9. kl.: p 0, kl.: p 0,05 Opgjort på køn er der signifikant forskel mellem hvor mange drenge og piger, der har prøvet hash. Forskellene er statistisk signifikante for 8.-, om end datamaterialet er meget spinkelt og derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

37 4.13 Indtagelse af alkohol Effektmål: Forbrug af alkohol 15 procent af eleverne i klasse angiver, at de har drukket mere end fem genstande på én dag i løbet af den seneste måned. I forhold til undersøgelse af indtaget af alkohol hos samt i Odense Kommune er eleverne blevet spurgt: Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket 5 eller flere genstande på én dag?. Tabel 4.13 Har drukket 5 genstande eller flere på én dag inden for de seneste 30 dage? (Procent) 7. klasse (N=1309) 8. klasse (N=1287) 9. klasse (N=1142) (N=422) (N=4160) Ja Nej Som forventet illustrerer tallene i tabel 4.13, at omfanget af de unges alkoholindtagelse stiger med alderen. Sammenlignet med sidste års undersøgelse er den samlede andel, der har drukket 5 eller flere genstande på en gang, steget med et procentpoint til 18 procent. Heri er dog indeholdt r, som ikke var en del af undersøgelsen sidste år, og hvor hele 48 procent har drukket 5 genstande eller mere inden for den sidste måned. Blandt elever i 8. og 9. klasse er andelene, der har drukket meget inden for den sidste måned, faldet med henholdsvis 3 og 5 procentpoint. Der er ikke signifikant forskel på drenge og piger i forhold til, om de inden for den sidste måned har drukket 5 genstande eller flere. Isoleres den del af elever, der har drukket 5 genstande eller flere den sidste måned for klasse, falder andelen til 14,5 procent. Dermed er der tale om et direkte fald på over to procentpoint, og effektmålet for forbrug af alkohol, der for 2012 er på 15 procent, er dermed også opfyldt. Hvis man kun ser på besvarelser blandt de elever, der tidligere i spørgeskemaet har svaret, at de har prøvet at drikke en hel genstand alkohol, stiger andelene, der inden for den sidste måned har drukket 5 genstande eller flere, markant. Tabel Har drukket 5 genstande eller flere på én dag inden for de seneste 30 dage? Elever der har drukket en hel genstand alkohol(procent) 7. klasse (N=294) 8. klasse (N=551) 9. klasse (N=807) (N=302) (N=1954) Ja Nej

38 5. Almen trivsel og vurdering af egen sundhed Fokus i dette kapitel er den almene trivsel blandt børn og unge samt deres vurdering af egen sundhed. Spørgsmålene, der har indgået i undersøgelsen, er: Hvordan har du det for tiden? Hvordan er dit helbred? Synes du, at du har for meget at se til? Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med? Hvordan er din fysiske form? og Hvordan synes du din krop er? Sammenfatning Hovedparten af eleverne svarer, at de har det rigtig godt (51 procent) eller godt nok (44 procent) 70 procent af eleverne har det rigtig godt derhjemme, og yderligere 27 procent har det godt nok Mere end en tredjedel af eleverne i (34 procent) og (35 procent) oplever, at de altid eller tit har for meget at se til. For 5. klasser gælder det kun 18 procent af eleverne Størstedelen af alle elever vurderer, at de har et godt eller virkelig godt helbred (91 procent), hvilket er uændret i forhold til 2011 Drenge vurderer i højere grad, at de er i god eller rigtig god fysisk form sammenlignet med piger Omkring en fjerdedel (27 procent) af eleverne synes, de er lidt for tykke eller alt for tykke. Piger synes i højere grad, at deres krop er tyk eller lidt tyk end drengene 5.1 Almen trivsel Elevernes almene trivsel undersøges med spørgsmålet: Hvordan har du det for tiden?. Desuden klarlægges forholdet til familien og dem, eleven bor sammen med. Eleverne er også blevet spurgt til, om de er glade for at gå i skole, hvilket er beskrevet i afsnittet omkring effektmål. Tabel 5.1 Hvordan har du det for tiden? (Procent) 5. klasse (N=1502) klasse (N=3720) (N=414) (N=5636) Jeg har det rigtig godt Jeg har det godt nok Jeg har det ikke særlig godt Jeg har det slet ikke godt

39 Der sker et fald i trivsel fra 5. klasse til 7.-9 klasse og yderligere til. Således er der i 5. klasse 95 procent, der svarer, at de har det godt eller rigtig godt, mens det blandt klasse er 94 procent og 91 procent i. Tendensen viser dog, at færre har det rigtig godt, mens flere har det godt nok med alderen. Sammenlignes besvarelserne fra 2012 med sidste år har lidt flere det rigtig godt, og lidt færre vurderer deres trivsel som god nok. Faldet i almen trivsel med alderen ses også i en Børnesundhedsprofilen for Københavns Kommune 6 og SFI-undersøgelsen Børn og Unge i Danmark. Velfærd og trivsel Meget små andele af elever svarer, at de ikke har det særlig godt eller slet ikke har det godt for tiden 8. Blandt eleverne i klasse er der konstateret mindre forskelle mellem køn, der viser, at lidt flere drenge end piger har det rigtig godt. Derimod er andelen af piger, der har det godt nok, tilsvarende større sammenlignet med drenge. Blandt både 5. og r er der ingen forskelle mellem kønnene. Tabel 5.2 Hvordan har du det hjemme med familien/dem du bor sammen med? (Procent) 5. klasse (N=1505) klasse (N=3709) (N=416) (N=5630) Jeg har det rigtig godt Jeg har det godt nok Jeg har det ikke særlig godt Jeg har det slet ikke godt Ligesom i 2011 angiver langt størstedelen af alle elever, at de har det rigtig godt eller godt nok hjemme med familien eller dem, de bor sammen med. Andelene, der har det godt i hjemmet, er desuden uændret for eleverne i 5. og klasse. Der ses i Tabel 5.2 en tendens til, at trivslen med alderen bevæger sig fra at have det rigtig godt til at have det godt nok. Yderligere er andelen af unge, der ikke har det godt eller slet ikke godt, væsentligt højere for r (5 procent) end klasser (3 procent) og 5. klasse (2 procent). Ligesom det var tilfældet i tabel 5.1, er der en lidt højere andel af drenge i klasse, der har det rigtig godt, mens pigerne har en tilsvarende højere andel, der har det godt nok. Der er ingen forskel på de samlede andele, der har det godt nok eller rigtig godt. Der findes heller ingen forskelle mellem drenge og piger for eleverne i 5. og. 6 Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune Sundhed og trivsel årige. Københavns Kommune, København Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010, Mai Heide Ottesen et al., SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Det er ikke muligt at sammenligne med Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune Sundhed og trivsel årige. Københavns Kommune, København 2011og Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010, Mai Heide Ottesen et al., SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København 2010, idet svarkategorierne på spørgsmålene er forskellige og ikke giver sammenlignelige svar.

40 Der er foretaget statistiske tests mellem elevernes trivsel og deres symptomer inden for de seneste to uger. Der er en klar sammenhæng mellem dårlig trivsel og oftere at opleve symptomer som søvnbesvær, mavesmerter, rygsmerter og hovedpine. Derudover har elever, der ikke trives godt, oftere taget smertestillende medicin. 5.2 Elevernes travlhed Eleverne er blevet spurgt, om de synes, de har for meget at se til? Spørgsmålet må ikke tolkes som et direkte mål for stress, men i stedet som et udtryk for elevernes oplevede aktivitetsniveau. Tabel 5.3 Synes du, at du har for meget at se til? (Procent) 5. klasse klasse (N=1498) (N=3705) (N=415) (N=5618) Ja, altid Ja, tit Sommetider Sjældent eller aldrig Af tabel 5.3 fremgår det, at eleverne i klasse i højere grad end elever i 5. klasse oplever at have for meget at se til, hvilket ligner billedet fra procent i 5. klasse har tit eller altid for meget at se til, hvilket hele 34 procent i klasse og 35 procent i føler. Kun 8 procent af eleverne i og oplever, at de sjældent eller aldrig har for meget at se til. Det tal er helt oppe på 21 procent i 5. klasse, hvilket dog er et fald på 2 procentpoint fra sidste års undersøgelse. 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: NS

41 I 5. og klasse er der signifikant forskel mellem drenge og piger, der synes, de har for meget at se til. Blandt eleverne i 5. klasse oplever drenge hyppigere end piger at have for meget at se til. For klasse er dette mønster dog vendt til at være pigerne, der i højere grad føler, de tit eller altid har for meget at se til. Dette resultat stemmer fint overens med undersøgelser omkring stress blandt unge, hvor piger generelt er mere stressede end drenge. 9 Den samme tendens kan konstateres blandt s elever, om end forskellene ikke er statistisk signifikante. Ligesom ved elevens trivsel findes der en klar sammenhæng mellem elevernes oplevede aktivitetsniveau og forskellige symptomer. Der er en overvægt af elever med hovedpine, mavesmerter og især søvnbesvær blandt dem, der vurderer, at de tit eller altid har meget at se til. 5.3 Selvvurderet helbred Eleverne er blevet bedt om at vurdere deres helbred og fysiske form samt spurgt til syn på deres krop. Tabel 5.4 Hvordan er dit helbred? (Procent) 5. klasse (N=1494) klasse (N=3700) (N=412) (N=5606) Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Besvarelserne i Tabel 5.4 fra 2012 ligner i høj grad besvarelserne fra Interessant er det, at andelen af elever der oplever deres helbred som godt eller virkelig godt falder med alderen, fra 93 procent i 5. klasse og 91 procent i klasse til 84 procent i. Det er dog ikke ensbetydende med, at en langt større andel af s elever vurderer deres helbred som værende dårligt. I stedet synes 14 procent af eleverne i, at deres helbred er nogenlunde, hvilket er væsentligt højere end 6 procent i 5. klasse og 8 procent i klasse. Sammenholdes resultaterne med den landsdækkende undersøgelse Skolebørnsundersøgelsen , har elever i Odense et bedre selvvurderet helbred. 32 procent af eleverne i den nationale undersøgelse svarer, at de har det virkelig godt, hvor andelen i Odense er 42 procent Stress blandt unge. Sundhedsstyrelsen, København Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København Spørgsmålsformuleringen er ikke helt identisk. I Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune Sundhed og trivsel årige. Københavns Kommune, København 2011og Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen

42 Drengene i klasse har et marginalt bedre selvvurderet helbred end pigerne. 93 procent af drengene vurderer deres helbred som godt eller meget godt. For piger udgør samme gruppe 90 procent. Inden for disse tal findes en variation, hvor ca. 10 procentpoint flere drenge end piger vurderer, at deres helbred er rigtig godt, mens ca. 10 procentpoint flere piger end drenge vurderer helbredet som godt. For drenge og piger i 5. og er der ikke nogen forskel i det selvvurderede helbred. Knap halvdelen (47 procent) af drengene vurderer, at de har et virkelig godt helbred, mens andelen hos pigerne kun er 34 procent. Der er ikke signifikant forskel i selvvurderet helbred for piger og drenge i 5. klasse (se figur 5.3). Ikke overraskende viser statistisk analyse, at de elever, der vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt, generelt oftere dyrker sport, mens inaktive elever modsat vurderer deres helbred dårligere. Ligeledes vurderer elever, hvis helbred er godt, oftere, at de er i god fysisk form. En analyse af sammenhængen mellem selvvurderet helbred og hvor ofte eleven har drukket 5 genstande eller flere på én dag inden for den sidste måned viser, at de elever, der ofte har drukket meget, også har et dårligere selvvurderet helbred. Tabel 5.5 Hvordan er din fysiske form? (Procent) 5. klasse (N=1484) klasse (N=3707) (N=415) (N=5606) Rigtig god God Nogenlunde Dårlig Rigtig dårlig Tabel 5.5 viser at relativt få elever vurderer sig selv til at være i dårlig eller rigtig dårlig form. Hvor der kun er tale om 2 procent blandt eleverne i 5. klasse, opfatter mere end ti procent i deres fysiske form som dårlig. Blandt eleverne i 5. klasse er der sket en ændring, så 5 procentpoint flere vurderer sig som værende i rigtig god fysisk form, og 5 procentpoint færre vurderer sin fysiske form som god 12. og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011er der anvendt følgende spørgsmål: Synes du selv dit helbred er virkelig godt/godt/nogenlunde dårligt. Vi har anvendt samme svarkategorier, men har efter anbefaling fra sprogpsykolog ændret spørgsmålet til Hvordan er dit helbred? 12 Man skal dog være varsom med at tolke dette resultat, da forskydningen kan være et udslag af, at forskellige personer har forskellige opfattelser af hvordan god og rigtig god defineres.

43 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: p 0,05 For alle klassetrin gælder, at der er signifikante forskelle mellem drenge og pigers vurdering af deres fysiske form. Langt flere drenge mener, at deres fysiske form er god eller rigtig god, om end andelen er faldende med alderen. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen konkluderer ligeledes, at drenge i højere grad føler sig i god form sammenlignet med piger. 13 Den overordnede forrykning i 5. klasser, hvor 5 procentpoint flere oplever sig i rigtig god form og 5 procentpoint færre i god form, fordeler sig ligeligt mellem drenge og piger, således at begge grupper oplever forbedret fysisk form. Tabel 5.6 Hvordan synes du, at din krop er? (Procent) 5. klasse klasse (N=1501) (N=3711) (N=414) (N=5626) Alt for tynd Lidt for tynd Passende Lidt for tyk Alt for tyk Langt hovedparten af alle eleverne synes, at deres krop er passende, selvom det ser ud til, at tilfredsheden er faldende med alderen. For 5. klasser er andelen på 68 procent en stigning på 3 procentpoint på et år. Modsat opleves der i klasse et fald på 3 procentpoint i elever der finder deres krop passende. Under halvdelen af elever i 10. klasse finder deres krop passende, og 36 procent mener, at de er for tykke. Henholdsvis 20 procent af eleverne i 5. klasse og 28 procent for klasse synes, at de er lidt 13 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen, København 2010

44 eller meget for tykke. I sidste års undersøgelse vurderede 24 procent af 5. klasser og 26 procent af klasser, at de var lidt eller meget overvægtige. 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: p 0,05 Der er forskel mellem drenge og pigers syn på deres krop. Drengene synes uanset klassetrin oftere, at de har en passende krop sammenlignet med pigernes svar. Generelt vurderer piger deres krop til at være for tyk i langt højere grad end drenge, hvorimod drenge er langt mere tilbøjelige til at synes, de er lidt for tynde. For drenge stiger andelen, der synes de er for tynde, med alderen, hvorimod den for piger er uændret med tendens til et meget lille fald. Uanset køn stiger andelen, der mener, deres krop er for tyk dog i højere grad for piger.

45 6. Fysisk aktivitet og nærmiljø Det er kendt, at motion er en vigtig del af daglig sundhed og for så vidt også daglig trivsel. Fordelene ved meget og høj fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og deraf en reduceret risiko for livsstilssygdomme som diabetes eller overvægt, som øges ved længerevarende stillesiddende inaktivitet. For børn og unge opererer Sundhedsstyrelsen 14 med en anbefaling om henholdsvis moderat fysisk aktivitet, og fysisk aktivitet med høj intensitet. Moderat intensitet anbefales mindst 60 minutter om dagen, og høj intensitet 2 gange om ugen af minutter varighed. Sammenfatning 48 procent af eleverne i 5. og klasser dyrker motion hver dag eller næsten hver dag Drenge dyrker generelt oftere motion end piger, og omvendt er piger mere stillesiddende end drenge. Det gælder for elever både 5. klasse og klasser Mere end halvdelen af elever i 5. klasse bruger under 2 timer dagligt foran en skærm i fritiden. For og r falder denne andel til henholdsvis 27 procent og 24 procent. Drenge bruger mere tid foran en skærm i fritiden end piger 78 procent af elever mener, at der er gode mulighed for fysisk aktivitet, der hvor de bor Drenge bruger langt hyppigere end piger faciliteter som fx fodboldbane, hal og basketbane, der hvor de bor. Brugen af faciliteter falder med elevernes alder 76 procent af eleverne kommer dagligt i skole på en fysisk aktive måde Godt halvdelen af alle elever (56 procent) mener, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at være fysisk aktiv indendørs på skolen. 90 procent mener, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at være fysisk aktive udendørs på skolen Andelene, der mener, at de har mulighed for at være fysisk aktiv på skolen (både indendørs og udendørs), falder med alderen 6.1 Elevernes fysiske aktivitet i fritiden Elevernes er blevet spurgt: Hvor ofte dyrker du i fritiden motion, som gør dig svedig og forpustet?, for at undersøge deres aktivitetsniveau procent20og procent20forebyggelse/fysisk procent20aktivitet/anbefalinger procent20til procent20boern procent20og procent20unge.aspx ( )

46 Tabel 6.1 Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet? (Procent) 5. klasse (N=1500) klasse (N=3713) (N=416) (N=5629) Hver dag/flere gange om dagen Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen Mindre end en gang om ugen Aldrig/meget sjældent Tabellen viser, at 88 procent af 5. klasserne dyrker motion i fritiden, der gør dem svedige eller forpustet mindst et par gange om ugen, hvilket er en stigning på 2 procentpoint på et år. 81 procent af klasserne angiver, at de, mindst et par gange er aktive med intensitet, så de enten er forpustet eller svedige. Der er tale om en uændret andel i forhold til De elever, der blot dyrker intensiv motion en gang om ugen eller mindre, fylder mere i (27 procent) end i 5. klasse (12 procent) og klasse (18 procent). Det er derfor vigtigt at motivere de ældre elever til at dyrke mere fritid med høj intensitet. Sammenlignes med sidste års undersøgelse er der tale om meget små fald på 2 procentpoint for 5. klasse og 1 procentpoint for klasse. 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: p 0,05

47 Figuren viser, at for både 5., og s eleverne er der betydelig forskel på, hvor ofte drenge og pigers motionsvaner. Den entydige forskel er, at drengene oftere dyrker motion end pigerne. Der er for alle grupper tale om en klar sammenhæng mellem alder og mindre fysisk aktivitet. For alle klasseniveauer er der tale om stærke signifikante sammenhænge, og sammenhænge, som er identiske med sidste års undersøgelse. 6.2 Elevernes stillesiddende aktiviteter foran skærm i hverdagen Omfanget af stillesiddende aktivitet kan have betydning for elevens sundhed. Elevernes stillesiddende aktivitet i hverdagen kortlægges via spørgsmålet: Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen (TV, PC, X-box, Nintendo DS eller lignende)? Tabel 6.2 Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm uden for skoletid i hverdagen (TV, PC, Playstation, X-box, Nintendo DS eller lignende)? (procent) 5. klasse (N=1498) klasse (N=3710) (N=416) (N=5624) Slet ikke Ca. 30 minutter Ca. 1 time Ca. 2-3 timer Ca. 4-5 timer Ca. 6-7 timer Mere end 7 timer Tabel 6.2 viser, at mere end halvdelen (53 procent) af eleverne i 5. klasse sidder foran en skærm i mindre end 2 timer om dagen, når de har fri fra skole, mens det tal falder til 27 procent i klasse og 24 procent i. For mellemskolen er der tale om status quo i forhold til sidste års undersøgelse, mens der er 3 procentpoint flere i klasse, der bruger mindre end 2 timer foran en skærm, uden for skoletid. Andelen af elever, der bruger mere end 3 timer om dagen foran en skærm, er stigende med alderen. For 5. klasse drejer det sig om 13 procent, hvilket er betragteligt mindre end og r, hvor der er tale om henholdsvis 29 og 34 procent. Der kan ikke konstateres signifikante forskelle fra sidste års undersøgelse, hvad angår elever med meget højt forbrug af skærmtid.

48 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: NS Blandt både 5. og klasser er der betydelige forskelle mellem drenge og piger på, hvor længe eleverne sidder foran en skærm uden for skoletiden. Pigerne bruger mindre tid sammenlignet med drengene. Blandt klasses drenge er andelene, der bruger henholdsvis 6-7 timer og ca. 1 time dagligt foran skærmen, steget, og der er et fald i andelen, der bruger 2-3 timer. Selvom der for r se ud til at være flere drenge end piger, der bruger meget tid foran skærmen hver dag, er denne forskel ikke statistisk signifikant. Billede: Colourbox

49 6.3 Fysisk aktivitet og muligheder i nærmiljøet Hvor gode muligheder, der er for fysisk aktivitet i nærmiljøet, afhænger af elevens bopæl. I forhold til elevernes fysiske aktivitet og muligheder i nærmiljøet er de blevet spurgt: Er der gode steder, hvor man kan dyrke sport, motionere eller bevæge sig, der hvor du bor? Tabel 6.3 Er der gode steder, hvor man kan dyrke sport, motionere eller bevæge sig, der hvor du bor? (procent) 7. klasse (N=1300) 8. klasse (N=1275) 9. klasse (N=1131) (N=415) (N=4121) Ja, mange Ja, en del Ikke ret mange Nej, næsten ingen Helt overordnet oplever mere end 3 ud af 4 elever, at der er gode muligheder for fysisk aktivitet, der hvor de bor, idet 78 procent har svaret, at der er en del eller mange steder. Der kan heri ikke konkluderes entydige forskelle på tværs af klassetrin. De elever, der svarer, at der ikke er gode muligheder for at dyrke sport, motion eller bevæge sig, er stærkere repræsenteret i (9 procent) end tilfældet er på lavere klassetrin. Andelen af elever der mener, at der ikke er ret mange eller næsten ingen faciliteter, der hvor de bor, er for 7., 8. og 9. klasse faldet marginalt fra sidste år undersøgelse, hvilket kan indikere, at der overordnet set er blevet bedre mulighed for at være aktiv. Mulighederne for at dyrke sport, motionere og bevæge sig i nærområdet har betydning for elevernes fysiske aktivitet. Der er i undersøgelsen fundet en tydelig sammenhæng, der viser, at elever, der har en del eller mange faciliteter, der hvor de bor, oftere dyrker sport, som gør dem forpustet eller svedig. Samtidig er elevernes selvvurderede fysiske form bedre blandt elever, der faciliteter til et aktivt liv i nærmiljøet. Yderligere er der signifikante forskelle mellem drenge og piger, i 7., 8. og 9. klasse, idet en større andel af drenge svarer, at der er mange steder at være aktive, mens en større del af piger end drenge svarer, at der er en del steder. Tilsammen er der dog ikke forskel mellem kønnene i forhold til, om der er en del eller mange steder at være aktiv.

50 6.4 Brug af faciliteter i nærheden For at undersøge hvordan unge i Odense Kommune benytter faciliteter rettet mod en aktiv tilværelse, er eleverne blevet spurgt: Hvor ofte bruger du faciliteter som fx fodboldbane, hal og basketbane, der hvor du bor?. Spørgsmålet er også med til at tydeliggøre elevernes fritidsliv og deres sociale engagement 15. Tabel 6.4 Hvor ofte bruger du faciliteter som fx fodboldbane, hal og baskebane, der hvor du bor? (Procent) 7. klasse (N=1291) 8. klasse (N=1272) 9. klasse (N=1130) (N=414) (N=4107) Hver dag Hver uge, men ikke hver dag Hver måned, men ikke hver uge Sjældnere eller aldrig Der er ingen faciliteter Overordnet set er det 16 procent af eleverne, der dagligt bruger faciliteter som fx fodboldbane, hal og basketbane, der hvor de bor. Set i forhold til sidste års Skolesundhedsprofiler er der tale om en stor stigning på 5 procentpoint. For hvert enkelt klassetrin er stigningerne på 6 procentpoint for 7. og 8. klasse og 3 procentpoint for 9. klasse. Det generelle billede er samtidig, at andelen af elever, der dagligt benytter faciliteterne, falder med alderen. Faldet kunne skyldes, at ældre bruger tid på fritidsjob. Der er dog ikke fundet nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem fritidsjob og brugen af faciliteter i nærområdet. Den del af elever, der oplever, at der ikke er nogen faciliteter, der hvor de bor, er faldet i forhold til sidste år. Det understøtter resultatet ovenfor (6.3 Fysisk aktivitet og muligheder i nærmiljøet), der indikere en positiv udvikling i antallet af faciliteter. Blandt 5. klasser svarer 5 procent, at der ingen faciliteter er, hvilket er et fald på 3 procentpoint fra I 8. og 9. klasse er de tilsvarende fald på henholdsvis 1 og 2 procentpoint. 15 Sport og social capital. Red. Matthew Nicholson & Russel Hoye. Burlington. 2008

51 7. kl.: p 0,05 8. kl.: p 0,05 9. kl.: p 0, kl.: p 0,05 Der er en betydelig forskel i piger og drenges brug af faciliteter i nærmiljøet på alle klassetrin mellem 7. og. Drengene bruger oftere faciliteterne end pigerne Det er ud fra spørgsmålet ikke muligt at identificere hvilke faciliteter, der er tale om, eller i hvilken forbindelse de benyttes. Eleverne kan således bruge faciliteterne som sociale aktiviteter gennem fritidsklubber eller sport via foreningslivet. 6.5 Transport til og fra skole For at klarlægge skoleelevernes fysiske aktivitet til og fra skole, er de blevet spurgt: Hvor mange dage i sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter? Tabel 6.5 Hvor mange dage i sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter? (Procent) 5. klasse (N=1471) klasse (N=3674) (N=406) (N=5551) 5 dage dage dage Ingen dage Det ses i Tabel 6.5, at godt trefjerdedele af alle elever er fysisk aktive hver dag, når de skal til og fra skole. Blandt elever i er dette tal dog helt nede på 46 procent, og en væsentlig større del end det ses i andre klasser er aldrig aktive i deres transport til skole. Der kan i forhold til sidste års undersøgelse konstateres en uheldig udvikling

52 blandt eleverne i 5. klasse. Andelen, der altid er aktiv i deres transport til skole, er faldet 5 procentpoint samtidig med, at der nu er en tiendedel, der aldrig kommer til skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter (stigning på 4 procentpoint). Statistisk analyse viser, at der ikke er forskel på, om elever, der ofte cykler i skole, også generelt vurderer deres fysiske form højere. 5. kl.: p 0, kl.: NS 10. kl.: p 0,05 Blandt elever i 5. og er der signifikante forskelle på, hvor ofte drenge og piger er aktive i deres transport til skole. I 5. klasse er det oftere, at piger vælger en aktiv form for transport til skole, mens billedet er omvendt for r. Her er der således en overvægt af drenge, der er aktive i deres transport til skole. 6.6 Muligheder for fysisk aktivitet på skolen Eleverne er blevet spurgt: Har du mulighed for at være fysisk aktiv og bevæge dig i skolen? Der skelnes i to spørgsmål mellem, om aktiviteten foregår indendørs eller udendørs. Indendørsaktiviteter Tabel 6.6 Har du mulighed for at være fysisk aktiv og bevæge dig i skolen? Indendørs? (Procent) 5. klasse (N=1352) klasse (N=3561) (N=397) (N=5310) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

53 Af Tabel 6.6 ses det, at 67 procent af 5. klasserne mener, at der i nogen eller høj grad er mulighed for at være fysisk aktiv og bevæge sig indendørs på skolen, mens det for eleverne i klasse er 51 procent. Der er tale om en stigning på 3 procentpoint for 5. klasse, mens der i klasse opleves et fald på 3 procentpoint. Eleverne i mener generelt, at der er gode muligheder for at være aktiv og bevæge sig på skolen, hvilket 56 procent svarer. Det til trods er der en markant større del af eleverne, der svarer, at der slet ikke er muligheder (19 procent) i forhold til de lavere klassetrin (4 procent i 5. klasse og 12 procent i klasse). Udendørsaktiviteter Tabel 6.7 Har du mulighed for at være fysisk aktiv og bevæge dig i skolen? Udendørs (Procent) 5. klasse (N=1464) klasse (N=3667) (N=408) (N=5539) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Resultaterne i Tabel 6.7 viser, at der for elever i 5. og ikke er sket ændringer i forhold til sidste års undersøgelse. Mulighederne for at være fysisk aktiv udenfor er fortsat stor. 95 procent af elever i 5. klasse vurderer, at de i høj grad eller nogen grad har muligheden for at være fysisk aktiv udendørs i skolen, og tilsvarende er tallet for klasser 88 procent. Kun en meget lille andel svarer, at de slet ikke har mulighed for at bevæge sig udendørs. Blandt r er der dog tale om 36 procent, som svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at være aktiv udendørs.

54 7. Mad og måltider Kostvaner har stor betydning for udvikling af en række livsstilssygdomme på lang sigt, men også på kort sigt har det betydning for trivsel og fx udvikling af fedme. Regelmæssig sund kost er væsentlig for at opfylde kroppens behov for energi og næringsstoffer, især blandt børn og unge i vækst. Indtagelse af specielt morgenmad og frokost er vigtig for elevernes trivsel, men i høj grad også indlæringsmuligheder i skolen. Ligeledes er der en række sociale relationer og socialisering af sundhedsrelateret adfærd forbundet med et måltid. Både på skolen, i forhold til kammeraterne og i hjemmet i forhold til familien, hvor andres holdning og adfærd påvirker børn/unges adfærd. Fælles familiemåltider kan ifølge litteraturen være med til at fremme sundere kost, hvormed sandsynligheden for udvikling af spiseforstyrrelser reduceres, og den psykiske trivsel øges. Derudover reduceres risikoen for livstilssygdomme. 16 Der findes mange mulige faktorer med relevans inden for kostområdet, og derfor har det været nødvendigt at prioritere. Spørgsmål om indtag af slik, fastfood og sodavand indgår ikke i spørgeskemaet. Fokus er i stedet på indtag af frugt og grøntsager samt på måltider og madpakker. Det er med til at afdække de væsentligste aspekter af elevernes kostvaner og måltidsmønstre. Spørgsmål om elevers indtagelse af grøntsager indgår i kapitel 4 vedr. effektmål. Sammenfatning Piger spiser generelt oftere frugt end drenge 15 procent af eleverne i 5. og klasser spiser morgenmad mindre end 2 skoledage pr. uge 94 procent af 5. og klasses elever spiser aftensmad på alle skolehverdage Jo ældre eleverne er, jo mindre har de madpakke med i skole Pigerne har oftere madpakke med, og drengene køber oftere mad på skolen 7.1 Frugt For at få bedre kendskab til unges kostvaner spørges eleverne: Hvor tit spiser du frugt? Frugt kan fx være et æble, en banan, et stykke melon eller nogle druer. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt indtag på 600 gram frugt og grønt. Det kan dog være svært for eleverne at forholde sig til vægten/mængden af de grøntsager, de spiser. Derfor er der spurgt til, hvor ofte de spiser frugt og grøntsager frem for hvor store mængder. 16 Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011

55 Tabel 7.1 Hvor tit spiser du frugt? Frugt kan fx være et æble, en banan, et stykke melon eller nogle druer. (procent) 5. klasse (N=1478) klasse (N=3698) (N=413) (N=5589) Hver dag dage om ugen dage om ugen dag om ugen Sjældent eller aldrig Tabel 7.1 viser, at 4 procent af eleverne i 5. klasse, 5. procent i klasse og 8 procent i spiser frugt sjældnere end en gang om ugen. For både 5. og klasse er der tale om stigninger på 2 procentpoint i forhold til sidste år. De dele af elever, der dagligt spiser frugt, er for 5. og klasser identiske med sidste år, samtidig med at der tydeligt kan konstateres et fald, jo ældre eleven bliver. 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: p 0,05 For alle klasseniveauer spiser piger generelt mere frugt end drengene. Disse forskelle er statistisk signifikante og bekræftes af resultater fra andre undersøgelser Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Odense Kommune. Odense Kommune. Odense 2006 En undersøgelse af klasse elevers livsstil og sundhedsvaner i Odense Kommune. Folkeskoleundersøgelse Odense Kommune Anders Grøntved et al., Center for forskning i børns sundhed, Syddansk Universitet. Odense 2009 samt Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen, København 2010

56 7.2 Måltider I forhold til mængden af måltider er eleverne blevet stillet følgende spørgsmål: Hvilke måltider spiser du normalt på hverdage? Tabel samt klasse (N=5071) Måltid Morgen Frokost Aftensmad Mellemmåltid Alle skoledage skoledage pr uge skoledage pr uge Sjældnere / aldrig Langt størstedelen af elever i 5. samt klasse spiser typisk morgenmad, frokost og aftensmad i hverdagene. Udviklingen i forhold til Skolesundhedsprofilerne 2011 viser dog mindre fald for alle måltider. I forhold til sidste år spiser 2 procentpoint færre morgenmad alle skoledage, mens faldet for dem, der altid spiser aftensmad, er på 1 procentpoint. Det største fald ses i forhold til antallet, der altid spiser frokost, hvor andelen er faldet fra 80 procent i 2011 til 77 procent i Elever i 5. klasse spiser i højere grad end klasses eleverne morgenmad og frokost på alle skoledage. Andelene, der spiser aftensmad hver dag, er ikke forskellig på tværs af klassetrin, mens en anelse flere elever i 9. klasse spiser et mellemmåltid dagligt. Der er over tid en tendens til, at flere elever i klasse spiser morgenmad end tidligere. En sammenligning med en tidligere folkeskoleundersøgelse blandt odenseanske elever i klasse 18 viser et fald i antallet af elever, der sjældent eller aldrig spiser morgenmad, fra 11 procent i 2009 til 9 procent i 2011 og et yderligere marginalt fald til Der kan konstateres en andel af elever på 15 procent, der meget ofte springer morgenmaden over. Det har sociale såvel som indlæringsmæssige og sundhedsmæssige konsekvenser for eleven. Der er generelt en sammenhæng mellem de elever, der dagligt spiser morgenmad, og de elever der har mere lyst til at lære noget i undervisningen. Samtidig vurderer de elever, der spiser morgenmad på alle skoledage, at de klarer sig bedre fagligt i skolen. Derudover er elever, der spiser morgenmad, generelt gladere for at gå i skole. 18 En undersøgelse af klasse elevers livsstil og sundhedsvaner i Odense Kommune. Folkeskoleundersøgelse Odense Kommune Anders Grøntved et al., Center for forskning i børns sundhed, Syddansk Universitet. Odense 2009

57 Eleverne i samt er blevet spurgt om, hvor de i hverdagen normalt får deres frokost fra. Spørgsmålet er kun stillet til de pågældende klasser, da 5. klasser normalt ikke har tilladelse til at forlade skolen i skoletiden, og forældrene sørger som regel for madpakkerne. Tabel 7.3 Hvor plejer du at få din frokost fra i hverdagen? (Procent) 7. klasse (N=1285) 8. klasse (N=1270) 9. klasse (N=1127) (N=412) (N=4094) Jeg har madpakke med Jeg køber mad på skolen Jeg køber mad uden for skolen Jeg går hjem til mig selv eller en kammerat og får frokost Jeg spiser ikke frokost Langt størstedelen af elever har madpakke med i skole, omend der er en tendens til, at de ældre elever i mindre grad har madpakke med. Set i forhold til sidste år er andelene af elever i 7., 8. og 9. klasse, der har madpakker med, steget med henholdsvis 3, 4 og 5 procentpoint. I de pågældende klasser har det dog ikke resulteret i færre elever, der ikke spiser frokost i hverdagen. Derimod kan stigningen af elever med madpakke forklares af tilsvarende fald i andelen af elever, der køber mad på skolen. Ikke overraskende er der blandt s elever en væsentlig mindre del af eleverne, der har madpakke med (56 procent), samt en markant større andel der køber mad uden for skolen (18 procent). Endelig er det næsten en tiendedel, der ikke spiser frokost. 7. kl.: p 0,05 8. kl.: p 0,05 9. kl.: p 0, kl.: p 0,05

58 Der er en lille tendens til, at pigerne oftere har madpakke med end drengene, hvilket dog bliver tydeligere med alderen. Samtidig køber flere drenge end piger mad på skolen. Endelig er der i en langt større del af drengene, der ikke spiser frokost i hverdagen, når der sammenlignes med pigerne. Billede: Colourbox

59 8. Risikoadfærd Der er klar sammenhæng mellem børn og unges trivsel og sandsynligheden for, at barnet har risikoadfærd i form af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Forebyggelsestiltag og øget fokus på børn og unges forhold til alkohol, tobak og euforiserende stoffer kan være medvirkende til at reducere eller risikofaktorer. Undersøgelsen omhandler børn og unges alkohol- og tobaksvaner samt erfaringer med euforiserende stoffer. Det er kun elever i 7.-, der har svaret på spørgsmål om risikoadfærd. Sammenfatning Andelen af elever, der har drukket en hel genstand alkohol, stiger med alderen, fra 23 procent i 7. klasse til 73 procent i. I 8. klasse er andelen, der har drukket en hel genstand alkohol, faldet med 11 procentpoint til 44 procent Debutalderen for alkohol er steget ift. sidste år, og andelen, der var 15 år eller ældre, er fordoblet I 7. klasse har flere piger end drenge prøvet at være fulde, mens der i 8. klasse er flere drenge, der har været fulde. Generelt stiger andelen af elever, der har været fulde med alderen Færre elever har prøvet at være fulde som 13 årige, mens en større andel har været 15 år eller ældre da de fik deres debut Blot 4 procent af alle elever, der har drukket en hel genstand alkohol, ønsker at drikke mindre Andelen af elever, der har prøvet at ryge, er i forhold til sidste år faldet 3 procentpoint i 9. klasse of 7 procentpoint i 8 klasse. Over halvdelen af elever i 10. klasse har prøvet at ryge Andelen af elever, der var 15 år eller ældre, første gang de prøvede at ryge, er fordoblet siden 2011 til 16 procent. Andelen, der blot var 13 år ved rygedebut, er faldet 6 procentpoint Andelen af 8. klasser, der har prøvet at ryge, men som ikke ryger nu, er steget med 13 procentpoint 52 procent af de elever i, der ryger, vil gerne holde op I 9. klasse er andelen, der har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk, mere end fordoblet til 10 procent, og i har knap en fjerdedel prøvet hash eller lignende 8.1 Alkohol Alkoholforbrug er en sundhedsrisiko og har konsekvenser på kort såvel som lang sigt. Eleverne er blevet spurgt: Har du nogensinde drukket en hel genstand alkohol, fx en

60 hel øl, et helt glas vin, et helt shot, en hel drink eller en hel alkoholsodavand? Spørgsmålet er med til at identificere, hvor stor en andel af eleverne, der er startet med at drikke og hvor tidligt. Denne viden kan bruges til at identificere, hvor en forebyggende indsats i forhold til fx udskydelse af debutalder kan være relevant. Tabel 8.1 Har du nogensinde drukket en hel genstand alkohol? (Procent) 7. klasse (N=1290) 8. klasse (N=1268) 9. klasse (N= 1129) (N=411) (N=4098) Ja Nej procent af alle elever i 7.- har prøvet at drikke en hel genstand alkohol. I forhold til sidste års undersøgelse kan der ses fald i andelen, der har prøvet at drikke en hel genstand i 7. klasse på 4 procentpoint. Endnu mere udtalt er faldet blandt 8. klasserne, hvor der findes et fald på hele 11 procentpoint, således at under halvdelen (44 procent) nu har drukket en hel genstand alkohol. I både 9. og rne har meget store andele på knap trefjerdedele drukket alkohol. En undersøgelse fra Københavnsk 19 viser en tilsvarende fordeling for 9. klasses elever. 7. kl.: p 0,05 8. kl.: p 0,05 9. kl.: NS 10. kl.: NS I 7. og 8. klasse er der statistisk signifikante forskelle mellem drenge og piger, på om de har drukket en hel genstand alkohol. Der er tale om, at en større andel af drenge har drukket en genstand, forskellene bliver dog udlignet med alderen, således at der ikke 19 Købehavns Kommune, 2011, Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune 2009, Sundhed og Trivsel 11- og 15-årige, København 2011

61 er signifikante forskelle mellem køn i 9. og. Tilsvarende tendens i en anden national undersøgelse af børn og unges livsstil og sundhedsvaner 20, samt i en tidligere undersøgelse af odenseanske skolebørn 21. Debutalder for indtagelse af alkohol De elever, som har svaret, at de har prøvet at drikke en hel genstand alkohol, er blevet spurgt: Hvor gammel var du første gang, du drak en hel genstand? N=2051 Andelen af elever, der var 15 år eller ældre, første gang de drak en hel genstand alkohol, er fra 2011 til 2012 steget fra 6,5 procent til 10 procent. Derudover er der en lille stigning i elever, der var 14 år, da de drak en hel genstand. Det er meget positivt, at andelen, der blot var 13 år, første gang de drak alkohol, er faldet med ca. 5 procentpoint. For elever, der var yngre end 13 år ved første alkoholindtag, er fordelingen identisk med sidste års undersøgelse. Debutalder for fuldskab De elever, der har svaret, at de har prøvet at drikke en genstand alkohol, er blevet spurgt: Har du nogensinde prøvet at være fuld? 20 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen. København En undersøgelse af klasse elevers livsstil og sundhedsvaner i Odense Kommune. Folkeskoleundersøgelse Odense Kommune Anders Grøntved et al., Center for forskning i børns sundhed, Syddansk Universitet. Odense 2009

62 Tabel 8.2 Har du nogensinde prøvet at være fuld? (Procent) 7. klasse (N=291) 8. klasse (N=552) 9. klasse (N=808) (N=300) (N=1940) Ja Nej procent af eleverne i 7. klasse, der har drukket en hel genstand alkohol, har prøvet at være fulde. Der er tale om et fald på 3 procentpoint fra Skolesundhedsprofilen 2011, ligesom 8. klasser også har oplevet et fald på 3 procentpoint til 34 procent. I 9. klasse ses også en positiv tendens med et fald i elever, der har prøvet at være fulde, på 2 procentpoint. I nedenstående diagram ses, at der er en lille forskel mellem drenge og piger på, om de har prøvet at være fulde. I 7. klasse har lidt flere piger prøvet at være fulde, mens lidt flere drenge end piger i 8. klasse har prøvet at være fulde. Disse forskelle mellem kønnene er fuldstændig forsvundet for både 9. og r. 7. kl.: p 0,05 8. kl.: p 0,05 9. kl.: NS 10. kl.: NS

63 Elevernes debutår for fuldskab De elever, der har svaret, at de har prøvet at været fulde, er blevet spurgt: Hvor gammel var du første gang, du var fuld? N=1083 Ud af de 1083 elever, der har prøvet at være fulde, har størstedelen af eleverne i samt været fulde som 14-årige. 22 procent har været fuld som 13-årig, hvilket er et fald på 5 procentpoint i forhold til sidste år. Samtidig er den del af elever, der var 15 år eller ældre, første gang de var fulde, steget med 5 procentpoint, hvilket må siges at være en positiv udvikling. Blandt de elever, der var yngre end 13 år første gang, de var fulde, er andelene uændret i forhold til undersøgelsen fra Ønske om mindre indtagelse af alkohol Elever der ved tidligere spørgsmål har svaret, at de har prøvet at drikke en genstand alkohol, er blevet spurgt: Vil du gerne drikke mindre, end du gør? Tabel 8.3 Vil du gerne drikke mindre, end du gør? (Procent) 7. klasse (N=296) 8. klasse (N=550) 9. klasse (N=808) (N=297) (N=1951) Ja Nej Ved ikke

64 Ud af de disse elever, som har drukket alkohol, er det en meget lille del, som rent faktisk ønsker at drikke mindre, end de gør (4 procent). En større del af elever er ikke afklaret med, om de ønsker at drikke mindre alkohol (28 procent), mens det overvejende flertal har det godt med det nuværende alkoholforbrug (68 procent). Denne gruppe, der ikke ønsker at drikke mindre, er stigende med alderen (fra 57 procent i 7. klasse til 75 procent i ), hvorimod antallet af tvivlere falder (fra 37 procent i 7. klasse til 22 procent i ). Sammenlignet med sidste år er der overordnet set meget små udsving, som ikke kan karakteriseres som statistisk signifikante. Mest markant er det, at andelen af 9. klasser, der gerne vil drikke mindre, er halveret, til 2 procent. Forældres holdning til alkohol Alle elever er blevet spurgt: Hvad mener dine forældre om alkohol?, uanset om de tidligere har drukket alkohol eller ej. Tabel 8.4 Hvad mener dine forældre om alkohol? (Procent) 7. klasse 8. klasse (N=1284) (N=1276) 9. klasse (N=1128) 10. klasse (N=413) (N=4101) De vil ikke have at jeg drikker De lader mig drikke alkohol, men de bestemmer hvor meget og hvornår. De lader mig drikke alkohol, og vi bestemmer sammen hvor meget og hvornår. De lader mig selv bestemme hvor meget alkohol jeg drikker og hvornår. Jeg ved ikke, hvad mine forældre synes Elevernes svar viser, at forældrenes accept af alkohol stiger i takt med klassetrin. I 7. klasse må knap to tredjedele (61 procent) af eleverne ikke drikke. Der er tale om en stigning på 6 procentpoint i forhold til undersøgelsens resultater i I 8. klasse er det knap halvdelen (44 procent), der ikke må drikke, mens tallet i 9. klasse er 24 procent. Beslutningen om, hvor meget alkohol, eleven må drikke, er dels bestemt af forældrene (19 procent) og dels en fælles beslutning mellem forældre og elev (18 procent). Andelen af elever, hvor forældrene bestemmer, hvor meget der må drikkes, er stabil for udskolingen, men falder drastisk for r. Modsat stiger andelen af tilfælde, hvor forældre og elev beslutter det i fællesskab, med alderen. I 7. klasse er 4 procent af eleverne med til at bestemme, mens det i er 30 procent. Andelen af elever, som selv bestemmer, hvor meget de må drikke, stiger ligeledes med alderen fra ganske få i 7. klasse (1 procent) til knap hver fjerde (24 procent) i. Blandt

65 9. klasser må 19 procent af eleverne selv bestemme, hvor meget de drikker. Der er tale om en markant stigning fra 10 procent sidste år. Der er en entydig og statistisk signifikant sammenhæng mellem, om eleven har prøvet at være fuld og forældrenes holdning til alkohol. De elever, der har forbud fra forældrene, eller hvor forældrene bestemmer, hvor meget der må drikkes, har sjældnere prøvet at være fuld. Omvendt har flere elever været fulde, hvis de selv har indflydelse eller selv kan bestemme frit, på hvor meget de skal drikke. 8.2 Rygning Rygning er stærkt sundhedsskadeligt og vanedannende for den enkelte og kan i sidste ende medføre en markant økonomisk byrde for kommunen i form af medfinansiering af behandling på sygehus med mere fx i forbindelse med forskellige former for kræftbehandling samt afhjælpning/minimering af KOL-symptomer (rygerlunger). Ifølge Sundhedsstyrelsen er især unge sårbare over for skadevirkningerne af alkohol, tobak og stoffer. Både indlæringsparathed, fysisk helbred og sociale kompetencer påvirkes negativt. 22 Tabel 8.5 Har du prøvet at ryge? (Procent) 7. klasse 8. klasse 9. klasse (N=1287) (N=1271) (N=1138) (N=416) (N=4112) Ja Nej Tabellen viser den tydelige tendens, at andelen af elever, der har prøvet at ryge, stiger med alderen. I forhold til sidste år er der dog en entydig tendens på tværs af klasseniveau. Mens andelen af unge i 7. klasse der har prøvet at ryge er reduceret med et procentpoint er udviklingen i 8. og 9. klasse endnu mere positiv. Her er andelen reduceret med henholdsvis 7 og 3 procentpoint. I rne er der dog stadig en meget stor andel af elever, der har prøvet at ryge (56 procent). På landsplan viser tal fra 2010, at 52 procent af pigerne og 46 procent af drengene på 15 år har prøvet at ryge, hvilket Odense Kommune altså ligger betydeligt under. Tabellen viser desuden, at der sker en stigning i antallet af elever, der har prøvet at ryge, fra klassetrin til klassetrin. Samme tendens ses i andre undersøgelser 23 dog er stigningen mellem klassetrinene i Odense Kommune ikke helt så stor, som set i andre undersøgelser. 22 Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer. Sundhedsstyrelsen, København Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011og Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune Sundhed og trivsel årige. Københavns Kommune, København 2011

66 Den positive udvikling fra 2011 til 2012 fortsætter den positive tendens der ses tilbage fra Odense Kommunes Skoleundersøgelse i , hvor der siden er sket en reduktion af elever, der har prøvet at ryge, på alle klassetrin. Der kan ikke konstateres statistiske signifikante forskelle mellem kønnene. Debutalder for rygning Personers rygevaner grundlægges ifølge Sundhedsstyrelsen i teenageårene. 25 Derfor er det vigtigt at sikre, at eleverne helt holdes fra at ryge, eller bliver hjulpet til at holde op, så tidligt som muligt. Eleverne, der har svaret, at de har prøvet at ryge, er blevet spurgt: Hvor gammel var du første gang, du prøvede at ryge? N=963 Hvor det sidste år var 12 procent af eleverne, der var 11 år første gang, de prøvede at ryge, er det i år faldet til 9 procent. Andelen, der var 13 år første gang, de prøvede og ryge, er faldet med 6 procentpoint til 23 procent. Denne positive udvikling forstærkes i, at andelen der var 15 år eller ældre, første gang de prøvede at ryge, er fordoblet og ligger i 2012 på 16 %. 24 En undersøgelse af klasse elevers livsstil og sundhedsvaner i Odense Kommune. Folkeskoleundersøgelse Odense Kommune Anders Grøntved et al., Center for forskning i børns sundhed, Syddansk Universitet. Odense Mad og måltider - en fælles investering i sundhed og trivsel, Sundhedsstyrelsen, København 2000

67 Hyppighed af rygningen Blandt elever, der har svaret, at de har prøvet at ryge, er der blevet spurgt ind til: Hvor ofte ryger du nu? Tabel 8.6 Hvor ofte ryger du nu? (Procent) 7. klasse (N=118) 8. klasse (N=201) 9. klasse (N=342) (N=230) Hver dag Mindst en gang om ugen - men ikke hver dag Mindst en gang om måneden - men ikke hver uge Jeg ryger ikke nu (N=891) Af dem, som har tilkendegivet, at de har prøvet at ryge, er det samlet set 17 procent, som ryger hver dag. Det er en stigning på 3 procentpoint, fra undersøgelsen i 2011, hvilket kan forklares ved de 32 procent af r, der svarer, at de ryger dagligt. Blandt 7. klasser har der været en stigning i unge, der ryger hver dag, fra 8 procent til 14 procent, hvorimod tallet for 8. klasser er faldet med 8 procentpoint. Andelen er uændret for 9. klasserne. Hvis der udelukkende sammenlignes på klassetrin er der generelt en meget positiv tendens at spore. Andelene af unge, der har prøvet at ryge, men ikke ryger nu, er steget med henholdsvis 1 og 2 procentpoint for 7. og 9. klasserne, mens den blandt 8. klasserne er steget med hele 13 procentpoint til 82 procent. Der er ingen forskel mellem drenge og pigers hyppighed af rygning. På landsplan er det hver tiende blandt 15-årige drenge og piger, der ryger dagligt, og ca. hver fjerde, som gør det dagligt eller mindre regelmæssigt. 26 Der er derfor fortsat et stort folkesundhedsmæssigt potentiale i den forebyggende indsats rettet mod unges rygning. Ønske om at stoppe med rygning De elever, der i ovenstående spørgsmål har indikeret, at de ryger, er yderligere blevet spurgt: Vil du gerne holde op med at ryge? 26 Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011

68 Tabel 8.7 Vil du gerne holde op med at ryge? (Procent) klasse (N=174) (N=118) Ja Nej Ved ikke Datagrundlaget for dette spørgsmål er meget småt og dermed behæftet med en vis usikkerhed. Derfor er udskolingen ikke brudt ned på klasseniveau. Tabel 8.7 viser en andel, der ikke vil holde op med at ryge, på 30 procent. Dette er et fald fra 34 procent i 2011, men på grund af den lille datamængde er det ikke muligt at konkludere, om der er tale om et statistisk signifikant resultat eller en tilfældig sammenhæng. Interessant er det dog, at over halvdelen af de s elever, der ryger, indikerer, at de gerne vil holde op. Deri ligger et stort potentiale, ligesom det er tilfældet med de mange, der ikke er afklaret omkring deres egen holdning til at stoppe med at ryge i forhold til at forbedre sundhedstilstanden for eleverne i deres videre livsforløb. På grund af det begrænsede datamateriale, er det ikke muligt at teste for signifikante forskelle mellem drenge og piger. Forældrenes holdning til rygning Eleverne i undersøgelsen er blevet spurgt: Hvad mener dine forældre om rygning?, uagtet om eleven har prøvet at ryge eller ej. Tabel 8.8 Hvad mener dine forældre om rygning? (Procent) 7. klasse (N=1291) 8. klasse (N=1279) 9. klasse (N=1131) (N=413) (N=4112) De har forbudt mig at ryge De vil helst ikke have at jeg ryger. De synes, at det er i orden, hvis jeg ryger. Jeg ved ikke, hvad mine forældre synes Tabel 8.8 viser, at knap halvdelen af alle elevers forældre har forbudt deres børn at ryge. Der kan ses en faldende andel af elever, der får forbud mod rygning, jo ældre eleverne er, ned til 32 procent af s elever. En modsat tendens ses blandt de forældre, der ifølge deres egne børn helst ikke vil have, at børnene ryger, fra 34 procent i 7. klasse til 55 procent i. Forældrenes holdning til børnenes rygning ser i høj grad ud til at ændres med børnenes alder. Meget få forældre (3 procent) mener

69 ifølge eleverne, at det er i orden, at børnene ryger, men med en svag stigende tendens jo ældre eleven er. 8.3 Euforiserende stoffer En lille del af de unge får tidligt erfaring med euforiserende stoffer. Derfor er det vigtigt at afdække udbredelsen af dette problem. Hash er efter alkohol det hyppigst anvendte rusmiddel blandt de unge, og et hyppigt forbrug kan medføre sociale problemer, være sundhedsskadeligt og medføre at den unge udvikler et afhængighedsforhold. Eleverne bliver spurgt: Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk?, og Har du nogensinde prøvet at tage stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy? Tabel 8.9 Har du nogensinde prøvet (Procent) 7. klasse 8. klasse 9. klasse (N=1280) (N=1269) (N=1122) (N=414) (N=4085) At ryge hash, marihuana, pot eller skunk? At tage stoffer, fx heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ecstasy? Tabel 8.9 viser, at andelen, som har erfaringer med euforiserende stoffer, for elever i 7. og 8. klasse, er lille. I 8. klasse er andelen, der har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk halveret i forhold til sidste år. For 9. klasser opleves dog en markant stigning i elever, der har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk fra 4 procent sidste år til 10 procent i år 27. Derudover er der en markant stigning fra udskolingen til r i elever, der har prøvet prøver hash, marihuana, pot eller skunk, men også hårdere stoffer. I Skolesundhedsprofilen 2012 er elever, der har svaret, at de har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk også blevet spurgt om, hvorvidt de har brugt stoffet inden for den seneste måned, hvilket 43 procent svarer, at de har. 27 Det bemærkes, at elever i 8. klasse i år ikke har svaret anonymt hvilket de gjorde sidste år. Samtidig var 9.klasser ikke anonyme sidste år, hvilket de var i år. Manglende anonymitet kan naturligvis spille ind på resultatet, og nogle elever vælger muligvis at besvare spørgsmålet.

70 N=270 Der er tale om et relativt lille datamateriale, da blot 270 elever har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Det er tydeligt, at langt størstedelen er 15 år eller ældre, første gang de stifter bekendtskab med hash. Der er en bekymrende stor andel på 6 procent, der fortæller at de har prøvet hash eller lignende i en alder af 10 år eller yngre.

71 9. Sex og prævention Seksuel sundhed er ifølge WHO 28 et samspil af biologiske, psykologiske samt sociale forhold med betydning for individets sundhedstilstand. Seksualadfærd er således en del af sundheden. I det følgende kapitel beskrives elevernes svar i forhold til seksuel debut og anvendelse af prævention. Sammenfatning 97 procent af eleverne i 7. klasserne har ikke haft samleje. I 8. klasserne er andelen 93 procent, og i 9. klasserne udgør andelen 80 procent. For r er andelen, der ikke har haft samleje, helt nede på 54 procent Der er i 2012 sket et lille fald i andelen af elever i klasse, der har haft samleje, sammenlignet med 2011 Gennemsnitsalderen for seksuel debut er 14 år. Sammenlignes med resultatet fra Skolesundhedsprofilen 2011 er der tale om en stigning på 0,3 år Andelen, der var 13 år ved seksuel debut, er faldet med 10 procentpoint fra undersøgelsen 2011 Der er ikke væsentlig forskel mellem kønnene i klasserne for seksuel debut Andelen af elever i 7. klasse, der brugte prævention ved sidste samleje, er steget 8 procentpoint i forhold til 2011, og i 8. klasse er den steget 5 procentpoint I 9. klasse er andelen, der brugte prævention ved seneste samleje, faldet med 4 procentpoint 9.1 Seksuel debut Debutalderen har betydning, idet tidlig seksuel debut kan have konsekvenser for den unges helbred og velbefindende. Endvidere har tidlig seksuel debut sammenhæng med anden risikoadfærd som fx alkoholforbrug og rygning. Tidlig seksuel debut er også forbundet med en tendens til ubeskyttet eller dårligt beskyttet sex med risiko for uønsket graviditet og kønssygdomme til følge. 29 I forhold til seksuel debut er eleverne blevet stillet følgende spørgsmål: Har du nogensinde haft samleje? 28 Sexual Health. World Health Organization. ( ) 29 Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011

72 Tabel 9.1 Har du nogensinde haft samleje? (Procent) 7. klasse (N=1288) 8. klasse (N=1264) 9. klasse (N=1136) (N=408) (N=4099) Ja Nej Tabel 9.1 viser, at langt størstedelen (97 procent) af eleverne i 7. klasserne ikke har haft samleje. Dette er identiske tal ift. sidste års undersøgelse. I 8. klasserne er andelen reduceret til 93 procent, og i 9. klasserne udgør andelen af elever, der ikke har haft samleje, 0 procent. Der er tale om marginalt højere andele 2 procentpoints stigning for 8. klasser og 1 procent højere i 9. klasser. For r er andelen, der haft samleje helt oppe på 46 procent. Samlet har 73 procent af niende og tiende klasses elever svaret, at de ikke har haft sex, hvilket er godt 10 procentpoint større end resultaterne fra den nationale Skolebørnsundersøgelsen Således er andelen af elever i 9. og rne, der i indeværende undersøgelse har svaret, at de ikke har haft samleje, markant højere end i den nationale Skolebørnsundersøgelse. Der er ikke betydningsfulde kønsforskelle i forhold til om eleven har samleje. N=605 Den seksuelle debutalder viser en positiv udvikling fra sidste år. Hvor 29 procent blot var 13 år ved seksuel debut i 2011, er det faldet med 10 procentpoint til i år, samtidig med at andelen, der var 15 år eller ældre, er steget med mere end 12 procentpoint. Gennemsnitsalderen er samtidig steget fra 13,7 år til 13,95 år. 30 Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011

73 9.2 Brug af prævention I forhold til brug af prævention er der stillet følgende spørgsmål: Hvilken prævention brugte du ved dit seneste samleje? (Angiv gerne flere svar). Der er lavet en analyse, der afdækker, om eleverne har anvendt prævention ved seneste samleje. Tabel 9.2 Hvilken prævention brugte du ved dit seneste samleje? (Procent) 7. klasse (N=45) 8. klasse (N=88) 9. klasse (N=230) (N=187) Brugte ikke prævention ved seneste samleje Brugte prævention ved seneste samleje (N=550) Tabel 9.2 viser, at ud af de elever, der har angivet at have haft samleje, har 88 procent brugt prævention ved sidste samleje. Der er tale om et fald på 2 procentpoint i forhold til sidste år. Faldet kan forklares ved det fald, der er sket blandt 9. klasser, som er gået fra 94 procent, der brugte prævention sidste år, til 90 procent i år. Modsat er andelene, der brugte prævention ved sidste samleje, steget markant blandt både 7. og 8. klasser, med henholdsvis 8 og 5 procentpoint. Ud fra et risikoperspektiv er udviklingen mellem det ottende og det niende og tiende klassetrin vigtig, og de (omend) marginale fald bør undersøges nærmere. Sammenlignes elever fra 9. klasse i Odense Kommune med Den Nationale Skolesundhedsprofil fra Statens Institut for Folkesundhed 31 har flere piger og drenge i Odense, brugt prævention ved seneste samleje. I Odense er andelen af piger i klasse, der brugte prævention ved sidste samleje 89 procent, hvilket er et fald på 6 procentpoint i forhold til sidste års undersøgelse. Blandt drengene er der sket en lille stigning på 2 procentpoint til 90 procent. Til sammenligning var andelene på nationalt niveau i procent blandt piger og 86 procent blandt drenge. 31 Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011: 15-årige, der ikke har anvendt beskyttelse ved seneste samleje, er 6 procent af pigerne og andelen af drenge er 14 procent.

74 10. Sociale relationer Dette kapitel beskriver de sociale relationer mellem elever og voksne på skolen, samt forholdet til kammerater og venner herunder, om der er negative sociale relationer som konflikter og mobning. Sammenfatning Eleverne synes, at de for det meste (56 procent) eller altid (33 procent) er gode ved hinanden i klassen Eleverne i 5. klasse mener i højere grad end eleverne i og, at der altid er en voksen, der gør noget, hvis en elev har det svært i skolen (59 procent mod 39 og 46 procent) 19 procent af alle elever oplever, at der tit eller meget tit er konflikter på skolen. Opfattelsen af, at der tit eller meget tit er konflikter, falder med alderen Mere end tre ud af fire elever vurderer, at det tit eller meget tit ender på en god måde, når eleven selv eller nogen i klassen har været uvenner. Eleverne i 5. klasse oplever, at det meget ofte ender godt, mens og s elever oplever, at det ofte ender godt 15 procent af eleverne er inden for de seneste to måneder blevet mobbet i skolen 14 procent af eleverne har selv været med til at mobbe en anden eller andre elever i skolen i løbet af de seneste to måneder Drenge mobber oftere end piger 93 procent af alle elever har én eller flere voksne at tale med, hvis der er noget der virkelig plager dem 10.1 Skolen og kammerater Elevernes trivsel og evne til indlæring er i høj grad påvirket af sociale relationer og netværk i klassen og på skolen. Derudover er fællesskaber essentielle i forhold til elevernes mulighed for et godt liv. Eleverne udvikler sig med alderen mere og mere mod den verden, de er omgivet af herunder venner og kammerater som vigtige ressourcer til spejling og udvikling. For at afdække fællesskaber og elevernes sociale relationer i forhold til skolen og kammerater stilles der spørgsmål omkring fællesskab i klassen, konflikter og håndtering af konflikter.

75 Tabel 10.1 Synes du, I er gode ved hinanden i klassen? (Procent) 5. klasse (N=1461) klasse (N=3639) (N=406) (N=5506) Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Sjældent eller aldrig procent af eleverne synes, de for det meste eller altid er gode ved hinanden i klassen, hvilket er en lille stigning på ét procentpoint i forhold til sidste år. I rne synes over halvdelen af eleverne, at de altid er gode ved hinanden i klassen, og en noget mindre andel and i de yngre klasser oplever, at det kun er en gang imellem eller sjældnere. I klasse er der observeret statistisk signifikant forskel imellem drenge og piger i forhold til hvordan, de oplever kammeratskabet i klassen. Flere drenge i disse klasser synes, at eleverne altid er gode ved hinanden i klassen, mens flere piger end drenge mener, at det sker for det meste. Overordnet er der dog ikke forskel mellem kønnene i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de for det meste eller altid har det godt i klassen. Der er ikke konstateret signifikante forskelle mellem drenge og pigers holdning til kammeratskaber i klassen blandt 5. og s eleverne. Tabel 10.2 Er der nogen voksne, der gør noget, hvis en elev har det svært i skolen? (Procent) 5. klasse (N=1443) klasse (N=3624) (N=401) (N=5468) Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Sjældent eller aldrig Eleverne på 5. klassetrin indikerer i højere grad end andre, at der altid er en voksen, der griber ind, hvis en elev har det svært i skolen. Samtidig er der væsentligt større andele, der svarer, at dette kun sker en gang imellem eller sjældent eller aldrig i og. Sammenlignet med sidste år har der ikke været signifikant udvikling i andelen af elever, der føler, at der altid eller for det meste er voksne, der griber ind, hvis en elev har det svært i skolen. Der ses ingen forskel mellem drenge og piger i 5. og. I klasse er der marginal forskel mellem drenge og piger, således at færre piger mener, at der altid er en voksen, der griber ind. Modsat er der en tilsvarende større andel af piger end drenge, der kun en gang imellem mener, at voksne griber ind.

76 Tabel 10.3 Hvor tit oplever du, at der er konflikter på skolen (slåskamp, skænderier, uenigheder og lignende)? (Procent) 5. klasse (N=1459) klasse (N=3618) (N=405) (N=5482) Meget tit Tit En gang imellem Sjældent eller aldrig Knap en femtedel (19 procent) oplever, at der tit eller meget tit er konflikter på skolen. Overordnet set er dette et fald på ca. 5 procentpoint i forhold til undersøgelsen sidste år. En stor del af dette kan forklares ud fra, at blot 9 procent af eleverne i r tit eller meget tit oplever konflikter på skolen. I udskolingsklasserne er denne andel faldet fra 21 procent sidste år til 18 procent i år, mens 5. klasserne er status quo. Der er testet for forskelle mellem køn, og hvor ofte konflikter ender godt. Det har ikke vist, at der er statistiske signifikante forskelle mellem kønnene inden for klasseniveauerne. Tabel 10.4 Hvor tit ender det på en god måde, når du eller nogen i din klasse har været uvenner? (Procent) 5. klasse (N=1415) klasse (N=3603) (N=402) (N=5420) Meget tit Tit En gang imellem Sjældent eller aldrig Mere end tre ud af fire elever (78 procent) vurderer, at det tit eller meget tit ender på en god måde, når eleven selv eller nogen i klassen har været uvenner. Eleverne på lavere klassetrin oplever i højere grad, at det meget tit ender godt, mens elever i udskolingen i højere grad vurderer, at dette sker tit. Der er blandt r en høj andel (14 procent), der sjældent eller aldrig oplever, at konflikter ender på en god måde, hvilket er en markant højere andel, end det ses blandt henholdsvis 5. og klasser.

77 5. kl.: NS kl.: p 0, kl.: NS Der er fundet statistisk signifikante forskelle mellem drenge og pigers opfattelse af, hvor ofte konflikter ender godt blandt klasses elever. Det er mere udtalt blandt drenge, at konflikter kun en gang imellem eller sjældnere ender godt, selvom de oftere end piger vurderer, at det sker meget tit. I ser det umiddelbart ud til, at flere drenge end piger mener, det sjældent ender godt, når nogen har været uvenner dog kan variationerne ikke konstateres at være statistisk signifikante. For 5. klasses elever er fordelingerne meget tæt på identiske Mobning Mobning kan have meget alvorlige konsekvenser for børn og unges trivsel, sygdomssymptomer, deres selvfølelse og deres evne til at koncentrere sig i skolen. Til at afdække omfanget af mobning anvendes følgende definition af mobning: Mobning er når man gentagne gange bliver holdt udenfor, drillet, slået eller generet på en ubehagelig måde. Eleverne er derefter blevet bedt besvare følgende to spørgsmål: I de seneste to måneder: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen?, og Hvor tit har du selv været med til at mobbe en anden/andre elever i skolen?

78 Tabel 10.5 I de seneste to måneder: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? (Procent) 5. klasse (N=1485) klasse (N=3704) (N=414) (N=5603) Jeg er ikke blevet mobbet Det er sket en eller to gange gange om måneden Ca. én gang om ugen Flere gange om ugen Undersøgelsen af, hvorvidt elever er blevet mobbet inden for de seneste to måneder, viser en positiv tendens i forhold til resultaterne fra skolesundhedsprofilen sidste år. Andelen af elever, som i de seneste to måneder er blevet mobbet i skolen, er for både 5. og klasser faldet (med henholdsvis 1 og 2 procentpoint). Samtidig har undersøgelsen blandt rne vist, at hele 90 procent af eleverne ikke har oplevet at blive mobbet inden for de seneste to måneder. En undersøgelse af københavnske skolebørn viser samme tendens, at elever oftere oplever mobning på de lavere klassetrin (25 procent i 5. klasse og 13 procent i klasse) 32. Ikke overraskende er der en positiv sammenhæng mellem glæde ved at gå i skole og ikke at opleve at blive mobbet. Det betyder naturligvis også, at elever, der ofte oplever at blive mobbet, ikke er glade for at gå i skole. Elever der ofte bliver mobbet er yderligere kendetegnet ved at have få eller ingen venner og voksne at snakke med, hvis der er noget der går dem på. Der er relativ stor variation i andelen af elever, der oplever at blive mobbet på tværs af skolerne i Odense Kommune. Andelen varierer mellem 5 procent og 32 procent. Resultater fra Statens Institut for Folkesundhed nationale skolesundhedsprofil fra 2010 viser ligeledes, at der er stor forskel fra skole til skole (et spænd fra 5 procent til 40 procent). Der kan ikke konstateres statistisk signifikant forskel mellem drenge og piger i relation til at have oplevet mobning. Tabel 10.6 I de seneste to måneder: Hvor tit har du selv været med til at mobbe en anden/andre elever i skolen? (Procent) 5. klasse (N=1478) klasse (N=3700) (N=414) (N=5592) Jeg har ikke mobbet andre Det er sket en eller to gange gange om måneden Ca. én gang om ugen Flere gange om ugen Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune Sundhed og trivsel årige. Københavns Kommune, København 2011

79 Tabel 10.6 viser, at 14 procent af eleverne har været med til at mobbe en anden eller andre elever i skolen i løbet af de seneste to måneder. Typisk er det sket 1-2 gange i løbet af perioden. Der ses ingen betydelig variation på tværs af klassetrin. Blandt eleverne i klasse er andelen, der ikke er blevet mobbet inden for de seneste to måneder, steget med 5 procentpoint. Forskellige undersøgelser af problematikken omkring mobning viser forskellige resultater. SIF 33 påviser således en højere andele af elever, der mobber 2-3 gange om måneden eller oftere (6 procent), sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse af københavnske skolebørn (4 procent) kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: p 0,05 I alle klasser er der konstateret signifikante forskelle mellem drenge og piger, når det kommer til hyppigheden af mobning inden for de sidste 2 måneder. Der er en helt tydelig sammenhæng i, at det som oftest er drenge, der mobber andre elever på skolen. Omkring hver 5. dreng har mobbet inden for de seneste to måneder, mens der kun er tale om ca procent af pigerne. For pigerne er der tale om et mindre fald i forhold til sidste års undersøgelse. Det er interessant, at andelen af piger, der mobber, falder med alderen, hvilket er i direkte modsætning til i en anden undersøgelse af mobning, der dog også finder, at drenge mobber hyppigere end piger Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune Sundhed og trivsel årige. Københavns Kommune, København Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011

80 10.3 Børn og unges relation til voksne Elevernes sociale netværk har stor betydning for trivsel og oplevelsen af at have et godt liv. Det sociale netværk er afdækket via spørgsmålene: Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig?, og Har du nogen voksne at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig?. Spørgsmålet omkring elevernes relation til venner/veninder er beskrevet tidligere i rapporten under kapitel 4 om effektmål. Tabel 10.7 Har du nogen voksne at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? (Procent) 5. klasse (N=1491) klasse (N=3661) (N=408) (N=5560) Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Som det fremgår af tabel 10.7, har langt de fleste elever (93 procent) mindst en voksen at tale med, hvis der opstår problemer, mens andelen, der ikke har nogen at tale med, er på 7 procent. I forhold til sidste års undersøgelse er disse tal uændrede. For kan der ses et bemærkelsesværdigt fald i elever, der har mere end en voksen at tale med, samt en markant stigning i elever, der ingen voksne har at tale med, hvis der opstår problemer. Tallene stemmer overens med en tilsvarende undersøgelse fra Københavns Kommune, hvor henholdsvis 3 procent af eleverne i 5. klasse og 6 procent af eleverne i klasse ikke har nogen voksen at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem Børnesundhedsprofil for Københavns Kommune Sundhed og trivsel årige. Københavns Kommune, København 2011

81 5. kl.: NS kl.: p 0, kl.: NS Statistisk analyse viser, at der for klasse er signifikant forskel mellem kønnene, hvor det kan ses, at drenge i højere grad har flere voksne at tale med. For 5. samt 10. klasser er der ikke tale om statistisk signifikante forskelle mellem køn. Billede: Colourbox

82 11. Fritid I dette kapitel beskrives børn og unges deltagelse i fritidslivet. Eleverne spørges om, hvorvidt de går til fritidsaktiviteter efter skole, om de deltager i de fritidsaktiviteter, de kunne tænke sig, om de går i fritids- eller ungdomsklub, og om de har et fritidsjob. Spørgsmål omkring fritid og fysisk aktivitet indgår i kapitel 6 om Fysisk aktivitet og nærmiljø. Sammenfatning 74 procent af alle adspurgte elever svarer, at de går til de fritidsaktiviteter de kunne tænke sig 60 procent af elever i 5. klasse går i fritids- eller ungdomsklub, hvilket kun gør sig gældende for 24 procent i klasse og 19 procent i Flere drenge end piger i 5. klasse går i fritids- eller ungdomsklub Andelen af elever, der har et fritidsjob, er 32 procent. Andelen der af elever der har fritidsjob er stigende med alderen, fra 22 procent i 5. klasse til 46 procent i I kapitel 4 er det analyseret, hvorvidt eleverne går til fritidsaktiviteter efter skole. Eleverne er efterfølgende blevet stillet spørgsmålet Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig? Tabel 11.1 Deltager du i de fritidsaktiviteter, du kunne tænke dig? (Procent) 5. klasse (N=1495) klasse (N=3694) (N=414) (N=5603) Ja Nej Ved ikke Langt størstedelen af børn og unge i undersøgelsen deltager i de fritidsaktiviteter, de ønsker (79 procent i 5. klasse og 73 procent i klasse). Set i forhold til sidste år er der tale om moderate stigninger på 1 og 2 procentpoint. Samtidig er det værd at bemærke, at jo ældre eleverne bliver, desto hyppigere angiver de, at de ikke deltager i de fritidsaktiviteter, de kunne tænke sig. I forhold til Skolesundhedsprofilundersøgelsen 2011 er betegnelsen Fritidsklub blevet erstattet af Fritids- og ungdomsklub, men det vurderes dog ikke at ændre sammenligningsmulighederne.

83 Tabel 11.2 Går du i fritids- eller ungdomsklub? (Procent) 5. klasse (N=1491) klasse (N=3700) (N=414) (N=5605) Ja Nej Ved ikke I forhold til 2011 er andelen af elever i 5. klasse, der går i ungdoms- eller fritidsklub, faldet med 4 procentpoint. Samme fald ses for eleverne i udskolingen. Der er dog stadig tale om en stor andel af eleverne i 5. klasse, der er aktive i fritidsklubber i kommunen (60 procent). I 5. klasserne er der variation på tværs af køn, således at 66 procent af drenge går i fritidsklub, mens der kun er tale om 55 procent af pigerne. Der er ikke signifikant forskel mellem drenge og piger i og 10, klasse. Som det sidste i forhold til fritidsaktiviteter har eleverne svaret på et spørgsmål om fritidsjob: Har du et fritidsjob? Kun elever i klasse har svaret på spørgsmålet. Tabel 11.3 Har du et fritidsjob? (Procent) 7. klasse (N=1290) 8. klasse (N=1270) 9. klasse (N=1138) (N=411) (N=4109) Ja Nej Ved ikke Ikke overraskende er andelen af elever, der har et fritidsjob, stigende, jo ældre eleverne bliver. I forhold til sidste års undersøgelse kan der konstateres et fald på 2 procentpoint af elever, der har fritidsjob, for både 7. og 8. klasser. Der er testet for sammenhæng mellem elevernes fritidsjob og køn. Det er ingen signifikante forskelle. Ligesom det blev konstateret i forbindelse med Skolesundhedsprofilerne 2011, er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem, om eleven har et fritidsjob, og om de har konkrete planer efter folkeskolen. 70 procent af de elever, der har fritidsjob, har også konkrete planer efter folkeskolen, mens den andel er 60 procent blandt dem, der ikke har fritidsjob.

84 12. Sygdomme og symptomer I dette kapitel belyses elevernes symptomer og sygdomme. Elevernes symptomer er relevante at afdække, idet elever med hyppige symptomer kan have problemer med indlæring og trivsel. I kapitlet afdækkes også unges forbrug af smertestillende medicin. Sammenfatning Resultaterne viser, at store andele af eleverne har oplevet at have symptomer og gener de seneste to uger Betydeligt flere piger end drenge i 7.-rne oplever symptombelastningen større i relation til hovedpine Knap 30 procent af de adspurgte elever i 7.- har haft en ophobning på mere end 3 symptomer inden for de seneste to uger, og piger har oftere ophobning af symptomer end drenge Andelen af elever der har benyttet sig af medicin inden for de seneste 2 uger er stigende med alderen, op til 50 procent i 12.1 Symptomer Kun eleverne i klasserne er blevet stillet spørgsmålet: Har du inden for de sidste 2 uger haft hovedpine, mavesmerter, smerter i ryggen, andre smerter, søvnproblemer og humørsvingninger? Spørgsmålet er stillet, så det er muligt at lave flere afkrydsninger i spørgeskemaet. Tabel 12.1 Har du inden for de sidste 2 uger haft : (Procent) 7. klasse (N=1210) 8. klasse (N=1243) 9. klasse (N=1102) (N=416) (N=3971) Mavesmerter Humørsvingninger Hovedpine Andre smerter Rygsmerter Søvnproblemer Tabel 12.1 viser en generel tendens, at der kommer flere symptomer med alderen. Inden for 9. klasser har både Mavesmerter, Humørsvingninger og Andre Smerter oplevet en stigning på 7 procentpoint i forhold til sidste år, mens andelene med Hovedpine og Søvnproblemer er steget med 3 procentpoint. Særligt interessant er det at observere, at 8., 9. og r fra dette års undersøgelse har mere udprægede symptomer end sidste års 7., 8. og 9. klasser. Det vil sige, at der er tale om de samme elever, der oplever flere symptomer, jo ældre de bliver. Resultaterne understreger, at en stor andel af eleverne har oplevet at have symptomer og gener de seneste to uger.

85 Der er store statistiske signifikante forskelle mellem drenge og piger, hvad angår hvor ofte, de inden for de sidste 2 uger har oplevet symptomer. Der er således langt større andele af piger end drenge, der har oplevet hovedpine, ryg- og mavesmerter samt humørsvingninger. Sammenlignet med sidste år er der tale om identiske fund. Samme forskel mellem drenge og piger i symptombelastningen blev fundet i den nationale Skolebørnsundersøgelse Der er således meget, der tyder på, at når det drejer sig om symptomer på hovedpine, mavesmerter, øvrige smerter, humørsvingninger og søvnbesvær oplever pigerne i langt større grad at være generet. Den nationale undersøgelse fandt, at symptomer på ondt i ryggen var ligeligt fordelt mellem kønnene, mens denne undersøgelse og en tidligere lokal undersøgelse har fundet betydelig forskel i symptombelastningen også ved dette symptom. Blot 14 procent af eleverne i klasse har i løbet af de seneste 2 uger ikke oplevet ét eller flere af ovennævnte symptomer, hvoraf knap 70 procent er drenge. Halvdelen af de elever, der har oplevet symptomer inden for de seneste 2 uger, har oplevet én eller to af de nævnte symptomer. Der er tale om en uændret andel i forhold til Skolesundhedsprofilen Dog er det positivt, at andelen der kun har oplevet ét symptom er steget med 3 procentpoint, og dermed er andelen, der har oplevet 2 symptomer, faldet med 3 procentpoint. Samtidig er den andel, der har en ophobning af symptomer på mere end tre af ovenstående, steget med ca. 1,5 procentpoint. 37 Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due (red.), Statens Institut for Folkesundhed, København 2011

86 Der er også tale om store kønsforskelle i ophobning af symptomer. Ved ophobning af symptomer på tre eller flere er piger langt hyppigere repræsenteret, hvorimod drenge oftere oplever et enkelt eller to symptomer. Desuden er der signifikante sammenhæng mellem ophobning af risikofaktorer og alder. Eksempelvis har 29 procent i 9. klasse og 33 procent i oplevet mere end 3 symptomer inden for den seneste uge, hvorimod den andel blot er 17 procent i 5. klasse. I forhold til lægemiddelforbrug er følgende spørgsmål blevet stillet: Har du inden for de sidste 2 uger taget nogen former for smertestillende medicin fx hovedpinepiller? Tabel 12.2 Har du inden for de sidste 2 uger taget nogen former for smertestillende medicin fx hovedpinepiller? (Procent) 7. klasse (N=1268) 8. klasse (N=1256) 9. klasse (N=1131) (N=410) (N=4065) Ja Nej Ved ikke Tabel 12.2 viser, at andelene af elever i 7., 8. og 9. klasser, der inden for de seneste 2 uger har taget smertestillende medicin, er faldet fra sidste år. Blandt 7. klasser er faldet fra 28 procent til 24 procent, mens faldene for 8. og 9. klasser er henholdsvis 1 og 2 procentpoint. Tabellen viser yderligere en stigning over klassetrin, således at halvdelen af elever i har taget smertestillende medicin inden for de seneste 2 uger. Håndkøbslægemidler kan give sundhedsskadelige bivirkninger 38 samt medføre misbrug og afhængighed. Undersøgelser viser, at unges forbrug af hovedpinepiller er steget de sidste ti år. En ny undersøgelse af årsager til børns forbrug af hovedpinepiller viser, at der kan være sammenhæng mellem forældres forbrug og deres børns Håndkøbsmedicin. Institut for Rationel Farmokoterapi, IRF. ( ) 39 Statens Institut for Folkesundhed ugens tal uge Forældres symptomer påvirker børns brug af medicin mod hovedpine.

87 7. kl.: p 0,05 8. kl.: p 0,05 9. kl.: p 0, kl.: p 0,05 På alle klassetrin er der en langt større del af piger end drenge, der tager smertestillende præperater. Dette spiller givetvis sammen med, at der er væsentligt flere piger end drenge, der inden for de sidste 2 uger har haft fysiske symptomer Fysiske rammer og symptomer Spørgsmålene i Skolesundhedsprofilen er udformet så skolernes undervisningsmiljøvurderinger understøttes. Derfor findes data omkring elevernes oplevelse af fysiske såvel som æstetiske rammer på skolen. Ved at kombinere disse oplysninger med data vedrørende elevernes symptomer omkring hovedpine og rygsmerter kan der potentielt opnås viden, der kan gøre trivsel og sundhed bedre i undervisningsmiljøerne. Der er testet for og fundet statistiske sammenhænge mellem, om eleven har haft hovedpine inden for de seneste 2 uger, og klimaet i klasselokalet vurderes til ikke at være okay. Derudover har flere elever, der har dårlig mulighed for at se, hvad der sker på tavlen, og som oplever dårlige lys- og lydforhold i klassen, haft hovedpine inden for de sidste 2 uger. Temperatur og træk udgør en væsentlig rolle for indeklimaet i klasselokalet. Hvis det er for varmt, bliver eleverne let døsige, og den intellektuelle præstationsevne bliver mindre. Studier viser, at nogle vil opleve, at de lettere bliver utilpasse eller får hovedpine ved høje temperaturer. Træk føles ubehageligt, og det kan blandt andet føre til stivhed eller spændinger i nakken, der giver hovedpine. 40 Har eleven dårlig mulighed for at se tavlen eller arbejder under dårlig lyd og lys, er der en øget risiko for, at eleven skal bruge mere energi på at følge med i undervisningen, hvilket risikerer at fjerne fokus fra selve undervisningen. En konsekvens kan derudover være, at elever belastes så kraftigt, at det medfører fysiske symptomer i form af hovedpine. 40 Indeklimaportalen. Temperatur og træk. ( )

88 Derudover er der en entydig sammenhæng mellem, om eleverne vurderer deres arbejdsplads som helt okay, og om de er glade for at gå i skole. Også godt klima er med til at øge glæden ved skolegang. Samtidig er elever, der vurderer at deres arbejdsplads ikke er okay, generelt mindre glade for at gå i skole. Det er vigtigt at give eleverne nogle fysiske rammer, som både er med til at stimulere indlæring, men som samtidig sikrer at trivslen øges. Ligeledes er der en klar sammenhæng mellem, om eleven har haft rygsmerter de sidste 2 uger og elevernes syn på deres arbejdsplads i form af bord og stol. Evidens omkring arbejdspladsindretning understreger behovet for, at møbler er både stabile og samtidig giver bevægelsesfrihed for at undgå symptomer fra bevægeapparatet. 41 Således er der sammenfald mellem, om en elev, der har vurderet deres arbejdsplads som ikke okay, også har haft ondt i ryggen. 41 Videncenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsstol. ( )

89 13. Tandsundhed Tandhygiejne og tandsundhed blandt børn er et kommunalt indsatsområde. Regelmæssig tandbørstning er fundamentalt for god tandsundhed. Derfor undersøges, hvor ofte børn og unge børster tænder i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling om tandbørstning mindst to gange dagligt. I barndommen grundlægges tandbørstningsvaner, som for de flestes vedkommende varer ved resten af livet. Sammenfatning 77 procent af eleverne i 5. klasserne overholder Sundhedsstyrelsens anbefaling om tandbørstning flere gange dagligt. I klasse er den andel 80 procent, og i 73 procent På alle klasseniveauer er drenge dårligere til at overholde Sundhedsstyrelsens anbefaling om tandbørstning flere gange dagligt Andelen af elever i 5. klasserne, der forbinder tandlægebesøg med noget dårligt eller meget dårligt, er 10 procent, og ved klasserne er andelen 11 procent. For er det helt oppe på 16 procent I forhold til tandsundhed er eleverne blevet stillet følgende spørgsmål: Hvor ofte børster du tænder? Tabel 13.1 Hvor ofte børster du tænder? (Procent) 5. klasse (N=1498) klasse (N=3704) (N=411) (N=5613) Flere gange om dagen En gang om dagen gange om ugen gange om ugen Sjældnere eller aldrig Tabel 13.1 viser en kedelig tendens blandt eleverne i 5. klasse. I forhold til sidste år lever kun 77 procent op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om tandbørstning flere gange daglige, et fald på 5 procentpoint. Det betyder også, at 23 procent ikke lever op til anbefalingerne, og hele 10 procent børster tænder mindre end én gang dagligt, svarende til en stigning på 3 procentpoint. I klasserne er fordelingen af elever i store træk identisk med sidste års undersøgelse. Blandt r er andelen, der overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, faldet til 73 procent, således at 27 procent kun børster tænder en gang om dagen eller sjældnere.

90 5. kl.: p 0, kl.: p 0, kl.: p 0,05 Hvor der i skolesundhedsprofilen 2011 ikke var signifikant forskel på kønnenes tandbørstning, er der i år betydningsfulde forskelle på alle klassetrin. Det er tydeligt, at drenge i mindre grad end piger overholder Sundhedsstyrelsens anbefaling om tandbørstning mindst to gange dagligt. Specielt for drenge i gælder, at tandbørstning flere gange om ugen er lav, mens der er markant flere, der børster tænder maksimalt tre gange om ugen. For 5. klasser kan faldet i elever, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i høj grad forklares af et fald blandt drengene, der børster tænder flere gange om dagen Børn og unges holdning til tandlægebesøg Eleverne spørges endvidere om: Hvordan har du det med at gå til tandlægen? Spørgsmålet skal belyse udbredelsen af tandlægeangst. Spørgsmålet er værdineutralt, så der over for eleven ikke lægges vægt på at fokusere på angst. Tabel 13.2 Hvordan har du det med at gå til tandlæge? (Procent) 5. klasse (N=1500) klasse (N=3679) (N=410) (N=5589) Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt