SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2016

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2016

2 Forord Hovedparten af skoleleverne har det godt. Det viser årets sundhedsprofil. Det er jeg rigtig glad for. Men der er særligt to ting, der falder mig i øjnene nemlig, at skoleglæden blandt de ældste elever er faldende, ligesom vi kan se et fald i antallet af elever i klasse, der oplever sig som en del af klassefællesskabet. Det kan der være flere årsager til og dem skal vi blive klogere på og gøre noget ved. En af de oplagte årsager til faldet i skoleglæden kan være den længere skoledag, der måske ikke altid bliver varieret nok. I hvert fald er det ikke ukendt, at der er elever, der synes, skoledagen er blevet lang. Men der er også elever, der er glade for den afvekslende skoledag, og at lektierne bliver klaret i skolen. Derfor er variation i skoledagen også et tema, alle skoler har fokus på sammen og hver for sig. Men skoleglæde kan også meget vel hænge sammen med fællesskabet i klassen eller på skolen. Derfor bekymrer det mig også, at undersøgelsen viser et lille fald i forhold til antallet af børn og unge, der oplever sig som en del af klassefællesskabet. Ensomhed og psykisk mistrivsel er et stigende problem blandt børn og unge, og derfor er det også områder, vi skal have fokus på. Vi skal tage hånd om de børn, der ikke trives, eller som har mistet troen på sig selv. For selvværd og glæde er forudsætningen for at lære og klare sig godt både i skolen og i livet. Sundhedsprofilen er udarbejdet med fokus på Børn- og Ungeudvalgets politiske effektmål og giver os mulighed for at planlægge og følge udviklingen af børn og unges sundhed og trivsel ud fra et kvalificeret grundlag. Det skal hjælpe os med at sammensætte konkrete tiltag, der tager afsæt i den udvikling, vi ser, og samtidig være med til at sikre, at vi kan sætte ind så tidligt så muligt. Forebyggelse og den tidlige indsats er vigtige elementer i den samlede velfærdsdagsorden i Odense Kommune, der skal sikre, at flere børn skal vokse op med mod og evner til at forfølge deres drømme. En stor tak skal lyde til alle børn, unge og forældre, som har bidraget til årets sundhedsprofil. Også tak til ledere, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, som til dagligt arbejder med sundhedsprofilundersøgelsen. Det er mit håb, at vi med afsæt i faktuel viden kan lykkes med, at flere børn og unge er mentalt robuste, sunde og dygtige med mod på det liv, der venter dem. Susanne Crawley Larsen Rådmand for børn og unge i Odense 1

3 1 Indledning Sundhedsprofilens temaer Datagrundlag Deltagelse Brug af sundhedsprofildata i kvalitetsudviklingen på skoleområdet Drøftelser af elevernes sundhed og trivsel under kvalitetssamtalerne Fokus på bevægelse i forbindelse med realisering af folkeskolereformen Fokus på trivsel og alkohol Trivsel Alkohol Effektmål og indikatorer Læsevejledning Analyse og statistik Flere borgere er sunde og trives Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Flere borgere er sunde og trives Motionsvaner Frugt og grøntsager Skoleglæde Rygning Cigaretter, e-cigaretter, vandpibe og hash Alkohol Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Deltagelse i fritidsaktiviteter Venner at tale med Deltage i klassefællesskaber Bilag I Kvalitetsmodellen Sammen om Kvalitet Kvalitetsteam Datapakkerne Kvalitetssamtale

4 10.3 erfaringer fra kvalitetssamtaler og kvalitetsopfølgning Referenceliste

5 1 INDLEDNING I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 årligt svaret på en række spørgsmål om deres sundhed og trivsel. Svarene giver et øjebliksbillede, der præsenteres samlet i Sundhedsprofil for børn og unge i Odense Kommune. Med Sundhedsprofil for børn og unge er der både mulighed for at dokumentere, hvordan det aktuelt står til med børn og unges sundhed i Odense Kommune samt at følge udviklingstendenser på området over år. Sundhedsprofilen for børn og unge har til formål at generere viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i Odense Kommune og dermed at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for skolebørn i kommunen. Sundhedsprofilen er udarbejdet som et redskab, der kan benyttes på alle niveauer i Børn- og Ungeforvaltningen herunder af politikere, ledelse og medarbejdere eksempelvis sundhedsplejersker, skolelærere og pædagoger. Odense Kommune har udarbejdet spørgeskemaerne i samarbejde med Institut for Folkesundhed på Århus Universitet, børn- og ungelæger fra en række kommuner, forskellige fageksperter på sundhedsområdet og en sprogpsykolog. It-portalen understøtter Sundhedsprofil for børn og unge. Her er der mulighed for, at skoleledelse, medarbejdere på skolerne, sundhedstjenesten, PPR og rusmiddelkonsulenter mv. kan se resultater både samlet for den enkelte skole samt i forhold til de enkelte klasser umiddelbart efter, at eleverne har udfyldt det elektroniske spørgeskema. Sundhedstjenesten har desuden adgang til elevernes individuelle besvarelser, som anvendes i forbindelse med de lovpligtige sundhedssamtaler i 0. og 8. klasse. Itportalen Skolesundhed.dk er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Folkesundhed, kommunale børnog ungelæger og IT-virksomheden OPUS Consult ApS. Odense Kommune indgår i styregruppen omkring skolesundhed.dk. Udviklingen af skolesundhed.dk bliver støttet finansielt af Trygfonden. 2 SUNDHEDSPROFILENS TEMAER Sundhedsprofilen for børn og unge indeholder spørgsmål, der overordnet belyser børn og unges sundhedsadfærd, risikoadfærd, livsstil og trivsel. Derudover omhandler den skolens undervisningsmiljø og selve undervisningen, som kan bruges af skolerne til udarbejdelse af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Dette giver en vigtig viden i forbindelse med strategi, planlægning og prioritering på sundhedsområdet og er således med til at målrette sundhedsindsatser, ligesom der er mulighed for at vurdere resultater og effekter af konkrete indsatser og organiseringer. 4

6 Sundhedsprofilen indeholder følgende temaer: Elevernes oplevede helbred og sundhed samt hygiejne Fritidsaktiviteter og motionsvaner Kostvaner Generel trivsel, mobning og sociale relationer Alkohol, rygning og stoffer (kun årgang) Seksuel adfærd og pubertet (kun årgang) Symptomer og sygdomme (kun årgang) Undervisningen Skolens psykiske rammer/ trivsel i klassen og på skolen Skolens fysiske rammer Skolens æstetiske rammer Sikkerhed på skolen Foto: Colourbox 5

7 3 DATAGRUNDLAG I det følgende beskrives gennemførelsen af sundhedsprofilen, og metodiske opmærksomhedspunkter i tolkningen af resultaterne fremhæves. Sundhedsprofil for børn og unge blev i 2016 gennemført i Odense Kommune i ugerne 2-5. Alle elever i 2., 5. og klasse på folkeskoler i Odense Kommune deltog. Derudover besvarede forældrene til eleverne i 0. klasse spørgeskemaerne i løbet af skoleåret 2015/2016. Sundhedsprofil for børn og unge er kun obligatorisk for udvalgte klassetrin, men de enkelte skoler kan vælge at bruge spørgeskemaerne på alle klassetrin. I denne sundhedsprofil fremstilles data for de obligatoriske klassetrin fra 33 folkeskoler og syv 1 privat- og friskoler. I rapporten indgår der også data fra Ungeprofilundersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført i november 2015 på Odense Kommunes tre ungdomsskoler. Spørgeskemaet har flere ligheder med udskolingsspørgeskemaet, og ved spørgsmål, hvor der har været sammenfald mellem de to spørgeskemaer, er data fra Ungeprofilundersøgelsen lagt sammen med 10. klasses besvarelser. Sundhedsprofilen og Ungeprofilundersøgelsen blev gennemført som spørgeskemaundersøgelser, hvor eleverne udfyldte spørgeskemaer elektronisk på Skoler, elever og forældre modtog løbende information om gennemførelsen af undersøgelserne, og skolerne fik tilsendt vejledninger til den praktiske udførsel. I informationsmaterialet til elever og forældre blev det understreget, at eleverne kunne undlade at deltage i undersøgelsen eller undlade at besvare enkelte spørgsmål, hvis de syntes, de var for personlige. Skolerne havde selv ansvaret for organiseringen af elevernes besvarelser, så det passede ind i klassernes undervisning. Inden eleverne besvarede spørgeskemaerne, introducerede lærerne eleverne for spørgeskemaets indhold, muligheden for anonymitet samt formålet med undersøgelserne. Eleverne, der ikke var i skole på den pågældende dag, hvor klassen besvarede spørgeskemaerne, fik efterfølgende ikke muligheden for at svare på spørgeskemaet af praktiske grunde. Ud over data fra Sundhedsprofilundersøgelsen i 2016 præsenteres der i denne sundhedsprofil også data fra tilsvarende undersøgelser, gennemført i 2011, 2012, 2013 og Undersøgelsen har de tidligere år ligget i september måned, men er i 2016 gennemført i januar. Det betyder, at der ikke er data fra Data fra skoleåret 2014/2015 er indsamlet i september 2014, mens data fra skoleåret 2015/2016 er indsamlet i januar Klassetrinene 5. og klasse har besvaret spørgeskemaerne i alle årene, mens 10. klasse deltog for første gang i Ungdomsskolerne har tidligere besvaret udskolingsundersøgelsen, og deres data indgår derfor i tidligere Sundhedsprofilundersøgelser under 10. klasse. Undersøgelsen blev første gang gennemført for 2. klasse i Spørgeskemaet til 2. klasse skiller sig ud ved at være bygget op på en anden måde end spørgeskemaet for de øvrige klassetrin, hvorfor indikatorerne for 2. klasse ikke kan sammenlignes med de øvrige klasser. Endvidere skiller 0. klasse sig ud ved, at forældrene har et helt skoleår til besvarelse af spørgeskemaet. Spørgerammerne er tilpasset de enkelte klassetrin ud fra vurderinger af relevans i forhold til elevernes situation og alder. Eleverne i 0., 2. og 5. klasse bliver fx ikke spurgt om risikoadfærd som rygning og alkohol. Spørgeskemaerne for klasse er identiske, og mange af spørgsmålene herfra er de samme i spørgeskemaet for 5. klasse. 1 Al-Salahiyad, Henriette Hørlücks skole, Højby Friskole, Kratholmskolen, Marie Jørgensen Skole, Stige Friskole og Ådalskolen 6

8 4 DELTAGELSE Den samlede svarprocent i Sundhedsprofil for børn og unge 2016 samt svarprocenterne for de enkelte klassetrin kan ses i tabel 1 herunder. Den samlede svarprocent er 80 %, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år, hvor svarprocenten var på 79 %. Generelt ligger svarprocenten højt for alle klassetrin. 10. klasse og ungdomsskolerne skiller sig dog ud ved at have betydelig lavere svarprocenter. Overordnet set er Sundhedsprofilen repræsentativ for den samlede population af skolebørn i Odense Kommune på de deltagende klassetrin. Tabel 1: Svarprocenter for Sundhedsprofil for børn og unge Klassetrin Population Antal svar Svarprocent 0. klasse ,7% 2. klasse ,0% 5. klasse ,9% 7. klasse ,8% 8. klasse ,2% 9. klasse ,7% 10. klasse ,4% 10. klasse (ungdomsskoler) ,5% Total ,9% Foto: Colourbox 7

9 5 BRUG AF SUNDHEDSPROFILDATA I KVALITETSUDVIKLINGEN PÅ SKOLEOMRÅDET I Odense Kommune arbejder de enkelte skoler sundhedsfremmende og forebyggende på mange forskellige måder. Både som en del af folkeskolereformen med et styrket fokus på trivsel og mere bevægelse i løbet af en skoledag men også med andre indsatser som eksempelvis implementering af kostpolitikker og madordninger. Børn- og Ungeforvaltningen har i mange år arbejdet systematisk med at udvikle kvaliteten i tilbuddene til børn og unge i Odense, herunder også i forhold til den sundhedsfremmende indsats på skoleområdet. Med kvalitetsmodellen Sammen om kvalitet bygges der oven på de gode erfaringer gennem en kultur og en adfærd, der er drevet af kvalitet, resultater og effekt, hvilket forventeligt også får betydning for elevernes sundhed og trivsel. I kvalitetsmodellen er indbygget kvalitetssamtaler mellem skolernes ledelsesteam og chefer og konsulenter fra forvaltningen, og samtalen tager udgangspunkt i en datapakke med forskellig data om den enkelte skole. For nærmere beskrivelse af kvalitetsmodellen Sammen om kvalitet henvises til bilag I i denne rapport. I forhold til den sundhedsfremmende indsats i folkeskolen inddrages data fra sundhedsprofilen om elevernes trivsel, fysiske aktivitetsniveau, forbrug af tobak, alkohol og andre rusmidler samt deres frokostvaner i datapakkerne i kvalitetsmodellen. Efter samtalen bliver der fulgt op med kvalitetsopfølgning og iværksat konkrete kvalitetsplaner, der har til formål at udvikle praksis og dermed fremme elevernes sundhed og trivsel. At sundhedsprofilen anvendes i kvalitetsarbejdet har bidraget til at sætte elevernes sundhed på dagsordenen på den enkelte skole og i forvaltningen, hvor man har skullet forholde sig til datapakkernes resultater for elevernes sundhed og trivsel. Kvalitetssamtalerne og kvalitetsopfølgningerne har medført gode drøftelser af, hvordan elevernes sundhed og trivsel påvirker deres læring, og hvordan relevante aktører, eksempelvis forældre, medarbejdere og ledere, kan samarbejde om det sundhedsfremmende arbejde på skolen. Foto: Colourbox 8

10 6 DRØFTELSER AF ELEVERNES SUNDHED OG TRIVSEL UNDER KVALI- TETSSAMTALERNE FOKUS PÅ BEVÆGELSE I FORBINDELSE MED REALISERING AF FOLKESKOLEREFORMEN Drøftelserne om realisering af folkeskolereformen til kvalitetssamtalerne omhandlede i skoleåret 2015/2016 især bevægelse, og langt de fleste af skolerne er kommet godt i gang med at integrere bevægelse i skoledagen. Især i børnemiljøet (0.-6. klasse) er man kommet langt med at få bevægelse ind som et naturligt element til at skabe variation i skoledagen. Flere af skolerne har integreret bevægelse i fagene, så det ikke fremgår af skemaet, hvornår eleverne har bevægelse. Andre skoler har lagt et bevægelsesbånd ind i skemaet for at sikre, at eleverne får 45 minutters bevægelse om dagen. På flere skoler er bevægelse i ungemiljøet fortsat en udfordring. På en skole har de arbejdet med kickstartere, der er medarbejdere, der tilrettelægger bevægelsesaktiviteter i pauserne for eleverne i ungemiljøet, og andre skoler har indlagt bevægelsesbånd i løbet af dagen. Mange skoler har kompetenceudviklet medarbejderne i ungemiljøet og investeret i materialer, men det er stadig svært for mange medarbejdere at integrere bevægelse i fagene. Det er derfor fortsat et fokus at understøtte skolerne i deres arbejde med at implementere bevægelse, især i ungemiljøerne. Langt de fleste børn er glade for undervisning, der indeholder bevægelse og foregår i det fri. Mange af skolerne er i den forbindelse begyndt at bruge cyklen som et redskab til at inddrage bevægelse i undervisningen. Samtidig giver cyklen en frihed til at komme ud i lokalområdet og inddrage nye læringsrum som f.eks. natur, kultur, virksomheder, foreninger m.m. 6.2 FOKUS PÅ TRIVSEL OG ALKOHOL Til dette års kvalitetssamtaler blev især to tematikker fra sundhedsprofilen drøftet alkoholforbrug på de ældste klassetrin og elevernes trivsel. Ud fra disse drøftelser har enkelte skoler valgt at arbejde videre med konkrete indsatser, der bidrager til at nedbringe elevernes alkoholforbrug og fremme deres trivsel. Både som en del af kvalitetsplanerne men også sideløbende med dette som et særskilt indsatsområde. Drøftelser fra kvalitetssamtalerne og de konkrete indsatser, der efterfølgende er igangsat, beskrives i det følgende med fem eksempler på, hvordan data fra sundhedsprofilen kan bidrage til kvalitetsudvikling på skoleområdet. Indledningsvis skitseres kort, hvorfor trivsel og alkoholforbrug er relevante fokusområder i forbindelse med kvalitetssamtalerne Trivsel Elevernes glæde ved at gå i skole og deres oplevelse af at være en del af klassefællesskabet er i datapakken valgt som indikatorer for elevernes trivsel. Trivsel er en forudsætning for læringsparathed, og elevers glæde ved at gå i skole kan være af betydning for deres udbytte af undervisningen. Derudover kan glæden ved skolegang være af betydning for elevernes mentale sundhed, og der er klar sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og dårligt selvvurderet helbred, fysisk inaktivitet og svage sociale relationer. Dårlig trivsel i klassen kan på samme måde påvirke elevernes mentale sundhed, deres robusthed og evnen til at koncentrere sig og lære i en negativ retning (3-6). 9

11 Eksempel 1: Systematisk anvendelse af data og sociale læringsforløb til fremme af elevernes trivsel Drøftelser til kvalitetssamtale Skolens brug af sociale læringsforløb, der giver eleverne værktøjer til at løse konflikter og indgå i positive sociale relationer. Ledelsen har gode erfaringer med at afholde samtaler med klasseteams om sundhedsprofilen. Dette giver et mere nuanceret billede af elevernes resultater og bedre mulighed for at handle på dette. Fokus frem til næste kvalitetssamtale Elevernes trivsel Konkrete indsatser Målet er, at elevernes trivsel øges, og at man tidligere identificerer de klasser, der er socialt udfordret. 1) Ledelsen observerer klasserne med fokus på elevernes trivsel. 2) Ledelsen afholder samtaler med alle klasseteams med udgangspunkt i observationer og data. Efterfølgende udformes en konkret handleplan. 3) Sociale læringsforløb afholdes på 4. årgang. Skolen har uddannet tre pædagoger til sociale trænere, der skal varetage opgaven i et 8-ugers forløb. Gennem dilemmaer, rollespil og andre metoder får eleverne værktøjer til at løse konflikter og indgå i positive sociale relationer med hinanden. 4) SSP handleplan udvikles for hver årgang med fokus på robusthed, resilliens og forebyggelse. Eksempel 2: Systematisk brug af data og observationer til fremme af elevernes trivsel Drøftelser til kvalitetssamtale Trivslen i udskolingen er faldende, og der er en hård omgangstone på de forskellige årgange. Fokus frem til næste kvalitetssamtale Hvordan kan drøftelse af data og systematiske observationer være med til at styrke trivslen og den faglige udvikling på skolen? Konkrete indsatser 1) Årgangskonferencer med fokus på trivsel på alle årgange afholdes i løbet af foråret ) Ledelsen laver læringsmiljøobservationer, der drøftes på årgangskonferencen. 3) Data fra sundhedsprofilen og den nationale trivselsmåling inddrages i drøftelserne. 10

12 Eksempel 3: Øget forældresamarbejde om at fremme elevernes trivsel Drøftelser til kvalitetssamtale Skolens ledelse har fokus på de unges alkoholvaner og har i dette skoleår deltaget i et projekt ved SDU. Samtidigt har der været indkaldt til flere forældremøder om alkohol, og hver gang har der været meget få fremmødte. Forældrenes indstilling er, at elevernes alkoholforbrug ikke er skolens ansvar. Fokus frem til næste kvalitetssamtale Kan et styrket forældresamarbejde være løsningen på de trivselsudfordringer, der er på de enkelte årgange? Skolens antagelse er, at et godt forældrefællesskab kan bidrage til øget trivsel, f.eks. gennem aftaler om alkohol, fødselsdage, fester og sengetider. Konkrete indsatser Målet er at øge elevernes trivsel gennem et øget forældresamarbejde. 1) Med udgangspunkt i data udarbejdes en plan for hvilke trivsels- og sundhedstemaer, der tages op på de enkelte årganges forældremøder. 2) Ledelsen understøtter og følger op på trivselsarbejdet på årgangskonferencer og teammøder. 3) Forældre, medarbejdere, SSP og ressourcepersoner inddrages efter behov Alkohol Alkohol påvirker børn og unges indlæringsevne og hukommelse negativt, og børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Sen alkoholdebut nedsætter risikoen for at udvikle et stort alkoholforbrug på sigt. Unge, der ikke drikker alkohol, har desuden mindre risiko for at begynde at ryge, tage stoffer og opleve negative hændelser i festmiljøet (7,8). Eksempel 1: Samarbejde med SSP og inklusionsvejleder om at nedbringe elevers alkoholforbrug Drøftelser til kvalitetssamtale 50% af 9. klasserne i 14/15 har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den sidste måned. Fokus frem til næste kvalitetssamtale Temaet om alkoholforbrug er ikke valgt som fokusområde i kvalitetssamtalen, men som særskilt indsatsområde. Konkrete indsatser SSP og inklusionsvejleder er inddraget i et projekt og dialog med 9. klasserne om deres høje alkoholforbrug. 11

13 Eksempel 2: Samarbejde med SSP og forældre om at nedbringe elevers alkoholforbrug Drøftelser til kvalitetssamtale Involvering af forældre i at nedbringe alkoholforbruget drøftes. Det drøftes, hvorvidt forældrenes holdning til akohol kan have betydning for de unges alkoholvaner. Fokus frem til næste kvalitetssamtale Temaet er ikke valgt som fokusområde i kvalitetssamtalen men som særskilt indsatsområde. Konkrete indsatser Der arrangeres et forældrearrangement i samarbejde med SSP. 12

14 7 EFFEKTMÅL OG INDIKATORER I de følgende kapitler afrapporteres resultaterne af Børn- og Ungeudvalgets effektmål og tilhørende indikatorer. Børn- og Ungeudvalgets effektmål er med til at understøtte opnåelsen af byrådsmålene; Flere borgere er sunde og trives og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. 7.1 LÆSEVEJLEDNING Resultaterne for de enkelte indikatorer præsenteres i hver sit kapitel. Først præsenteres resultatet af indikatorerne fordelt på de enkelte klassetrin. Herefter dykkes der længere ned i data, og resultaterne for de enkelte svarmuligheder på hvert klassetrin præsenteres. På hvert klassetrin er det testet, om der er forskel i besvarelserne mellem drenge og piger. Er der fundet en forskel, er data efterfølgende præsenteret fordelt på køn. Besvarelserne for 5. og klasse er først angivet i en tabel og efterfølgende visualiseret i en figur. Data er altså de samme. Ved de indikatorer, hvor der har været data til rådighed fra ungdomsskolerne, er data lagt sammen med de øvrige 10. klasser. Det vil fremgå af tabellerne, hvis ungdomsskolernes data er inkluderet. Afslutningsvis er det undersøgt, om der er sket en udvikling i besvarelser i forhold til tidligere år. Er dette tilfældet præsenteres denne udvikling. For at øge læsevenligheden er der valgt at rapportere andele i frekvenstabeller. Som hovedregel rundes op til hele tal. For indikatorer omhandlende rygning og alkohol er der medtaget en decimal, da nuancer i besvarelserne ellers ville forsvinde. Hvis der ingen besvarelser har været i en given svarkategori, er det angivet ved en streg (-), mens meget få besvarelser grundet oprunding vil være angivet med 0 %, således det er muligt at skelne mellem ingen og få besvarelser. 7.2 ANALYSE OG STATISTIK I Sundhedsprofil for børn og unge er der arbejdet med et statistisk signifikansniveau. Signifikansniveauet er sat til en p-værdi 0,05, hvilket betyder, at der accepteres 5% usikkerhed på resultaterne. Dette svarer til, at der er 95% sandsynlighed for, at de observerede sammenhænge er sande ud fra et statistisk synspunkt. I denne rapport er der testet for statistisk signifikante forskelle i besvarelser mellem køn samt besvarelserne over år. Til dette er der benyttet Spearman s Rank Correlation Coefficient, der undersøger om fordelingerne inden for én svarkategori adskiller sig signifikant fra fordelingen inden for en anden svarkategori. Er der ikke fundet statistisk signifikant forskel mellem kønnene på de enkelte klassetrin, er der kun angivet et samlet resultat herfor i sundhedsprofilen. Hvis der ikke er fundet statistisk signifikant forskel i besvarelserne i forhold til tidligere år, er data ikke medtaget. Der er gennemført analyser af, om de manglende besvarelser af spørgeskemaerne kan have medført skævhed i datamaterialet. Eksempelvis kan det give et forvrænget billede, hvis elever fra bestemte geografiske områder ikke har besvaret spørgeskemaet. Svarprocenterne for de enkelte skoler viser ikke, at datamaterialet og dermed de efterfølgende analyser skulle have skævheder. Det analytiske og statistiske arbejde samt udarbejdning af rapporten er foretaget af analysekonsulenter i Odense Kommunes fælles Sundhedssekretariat, som varetager ledelse og styring af den tværgående sundhed i Odense Kommune. 7.3 FLERE BORGERE ER SUNDE OG TRIVES Med Byrådets effektmål er der et mål om, at alle borgerne i Odense har en god fysisk og psykisk sundhedstilstand først og fremmest for deres egen trivsels skyld, men også fordi vi ønsker aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Børn- og Ungeudvalget har fire effektmål, der understøtter byrådets effektmål, 13

15 og udvalgte målinger fra sundhedsprofilen er indikatorer for børn og unges sundhed og trivsel. I tabel 2 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger af indikatorerne fra 2016 og tidligere år. Effektmålet omhandlende motion har for alle klassetrin ligget rimelig stabilt over de sidste år. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen således, at de bliver forpustede, hvilket 94 % svarer, at de gør nogle dage. Andelen af elever i 5. og klasse, der mindst et par gange om ugen dyrker motion i fritiden, der gør dem svedige eller forpustede, er 86 %. Der ses et generelt fald i andelen af elever, der spiser frugt og grøntsager. Især blandt eleverne i 5. og klasse er der i forhold til 2012 målt et konstant fald. I 2016 er andelen af elever i 5. og klasse, der spiser frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen, faldet til 55 %. Til forskel herfra spørges 0. og 2. klasse kun, hvorvidt de spiser frugt hver dag, hvilket 88 % i 0. klasse og 54 % i 2. klasse gør. Effektmålet skoleglæde er for 0. klasses elever uændret i forhold til foregående år. 95 % af forældrene angiver, at deres børn er glade for at gå i skole. Blandt 2. klasses eleverne er der 57 % af eleverne, der er glade for at gå i skole. Igen skal det påpeges, at data fra 2. klasse grundet udformningen af spørgsmålene ikke er sammenlignelig med andre klassetrin. Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at være glade for at gå skole, er 74 %, hvilket er et yderligere fald i forhold til tidligere år. Andelen af elever, der ryger cigaretter i klasse, er uændret i forhold til sidste år, mens andelen af elever i klasse, der ryger cigaretter, er faldende. Samlet set angiver 1 % i 7. og 8. klasse at ryge, mens 9 % i 9. og 10. klasse angiver at ryge. Andelen af elever, der angiver at have drukket mindst 5 genstande på én dag i løbet af den sidste måned, er i modsætning til tidligere år steget for både klasse og klasse. Der er således 8 % af eleverne i klasse, der angiver at have drukket mindst 5 genstande på én dag i løbet af den sidste måned, mens der er 42 % blandt eleverne i klasse. Det skal bemærkes, at undersøgelsen har ligget i januar måned til forskel fra tidligere, hvor den har ligget i september. Det vil sige, at jul og nytår skal medregnes, når eleverne tænker en måned tilbage. Dette kan muligvis forklare en del af stigningen. Tabel 2: Flere borgere er sunde og trives Effektmål Indikatorer Klassetrin Andelen af elever, der angiver, at dyrke motion, der gør Børn og unge bevæger sig mere 5., % % 96% 94% den svedig eller forpustet * 83% 81% 83% 86% Børn og unge spiser sundere Børn og unge er mere glade for at gå i skole Unge ryger og drikker mindre Andelen af elever, der spiser frugt og grønt i dagligdagen Andelen af elever, der angiver, at de er glade for at gå i skole , , Andelen af unge, der ryger Andelen af unge, der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned * I 2011 er der ikke data for 10. klasse # Eksklusiv data fra 10. klasses elever på ungdomsskolerne 88% - 59% * 97% - 77% * 5% 11% * 9% 36% * 88% - 60% 95% - 78% 2% 15% 7% 36% 89% 55% 59% 95% 60% 80% 2% 14% 5% 35% 87% 55% 57% 95% 56% 78% 1% 12% 5% 28% 88% 54% 55% # 95% 57% 74% # 1% 9% 8% 42% 14

16 7.4 FLERE BORGERE ER BETYDNINGSFULDE DELTAGERE I FÆLLESSKABER Baggrunden for effektmålet er, at alle odenseanere både børn og voksne - skal opleve, at de er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, og at Odense skal være kendetegnet ved stærke og aktive lokalsamfund, hvor borgerne tager ansvar for hinanden og passer på hinanden. Det er også baggrunden for Børn- og Ungeudvalgets to effektmål om deltagelse i fælleskaber, som der ligeledes måles på i sundhedsprofilen. I tabel 3 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger af indikatorerne fra 2016 og tidligere år. Effektmålet deltagelse i fritidsaktiviteter er for elever i 5., klasse ændret og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. Blandt forældrene til elever i 0. klasse angiver 74 %, at deres børn deltager i fritidsaktiviteter. For 2. klasse ses en mindre stigning, hvormed 81 % angiver at gå til noget i deres fritid. Blandt eleverne i 5. og klasse er der samlet set 79 %, der angiver at deltage i fritidsaktiviteter mindst én gang om ugen. Blandt forældre til elever i 0. klasse oplever 97 %, at deres børn har en eller flere venner i eller uden for skolen. Andelen af eleverne i 2. klasse, der angiver, at de har gode venner på skolen, er 87 %. Udvikling i andelen af elever, der angiver at have mindste en ven at tale med, hvis der er noget der virkelig plager dem, blandt elever i 5. og klasse, har været stort set uændret de sidste år og er i år 95 %. Deltagelse i klassefællesskaber har for 0. klasse ligget stabilt over de sidste år. I år angiver forældrene således, at 97 % af eleverne har det godt med deres klassekammerater. I 2. klasse angiver 68 % af eleverne at have det godt med deres klassekammerater. Der skal gøres opmærksom på, at 2. klasse ikke direkte besvarer spørgsmålet om deltagelse i klassefællesskabet men i stedet svarer på, om de har det godt med deres klassekammerater. Blandt eleverne 5. og klasse ses et markant fald i andelen af elever, der oplever at deltage i klassefællesskabet. Således angiver 87 % af eleverne i år at være en del af klassefællesskabet. Tabel 3: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Effektmål Indikatorer Klassetrin Børn og unge deltager med i fritidsaktiviteter Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter , % - 70% - 70% 78% 71% 80% 74% 81% 79% # Børn og unge deltager mere i fællesskaber, som udvikler dem Andelen af elever, der angiver, at de har venner at tale med Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber * Tallene inkluderer kun 5. og kasse # Eksklusiv data fra 10. klasses elever på ungdomsskolerne , , % - 95% * 97% - 91% * 97% - 95% 96% - 91% 94% 88% 95% 96% 66% 90% 97% 88% 96% 96% 68% 93% 97% 87% 95% 97% 68% 87% 15

17 8 FLERE BORGERE ER SUNDE OG TRIVES 8.1 MOTIONSVANER Det er kendt, at jævnlig motion er medvirkende til sundhed og trivsel i hverdagen. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og dermed en reduceret risiko for livsstilssygdomme som diabetes eller overvægt (9). Med udgangspunkt heri er det et mål, at flere børn og unge i Odense Kommune skal være fysisk aktive (10). For børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen samt fysisk aktivitet med høj intensitet 2-3 gange om ugen (11). I nedenstående effektmål er der taget udgangspunkt i anbefalingen om at dyrke højintensitets motion 2-3 gange om ugen. Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i 2., 5., og klasse, der mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustede. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustede, mens eleverne på de resterende klassetrin spørges, om de dyrker motion i fritiden, der gør dem svedige eller forpustede, hvorfor resultaterne ikke er sammenlignelige. Jævnfør tabel 4 angiver 94 % af eleverne i 2. klasse, at de hver dag eller nogle dage bevæger sig, så de bliver forpustede. Dette er et fald i forhold til sidste år, hvor 96 % angav at bevæge sig, så de blev forpustede. Blandt eleverne i klasse angiver mellem 85 % og 90 %, at de mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustede. Kun 75 % af eleverne i 10. klasse angiver, at de dyrker motion et par gange om ugen. I forhold til sidste undersøgelse ses en stigning for klasse på mellem et og fire procentpoint. Tabel 4: Effektmålet for motionsvaner fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver mindste et par gange om ugen at dyrke motion, der gør dem svedig eller forpustet Skoleår 2012/ / / / klasse - 95% 96% 94% 5. klasse 88% 83% 86% 90% 7. klasse 85% 85% 87% 88% 8. klasse 82% 82% 84% 85% 9. klasse 78% 82% 85% 85% 10. klasse (inklusiv ungdomsskoler) 73% 74% 73% 75% Af tabel 5 fremgår det, at der er stor forskel i besvarelserne blandt drenge og piger i 2. klasse. Således angiver flere drenge, at de hver dag bevæger sig, så de bliver forpustede, mens den største andel af pigerne angiver, at de bevæger sig nogle dage. Blandt drengene er der 5 %, der angiver slet ikke at bevæge sig, mens det er 6 % blandt piger. Tabel 5: Andelen af 2. klasses elever, der bevæger sig i skolen så de bliver forpustede Bevæger du dig, så du bliver forpustet? Ja, hver dag Nogle dage Nej 2. klasse drenge (n = 765) 2. klasse piger (n = 690) 48% 47% 5% 34% 60% 6% 16

18 For alle klassetrin er der fundet signifikante forskelle på besvarelserne fra drenge og piger. Tabel 6 og figur 1 viser, at der for alle klassetrin er flere drenge end piger, der angiver, at de hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, som gør dem svedige eller forpustede. Modsat er der flere piger end drenge, der angiver, at de et par gange om ugen eller en gang om ugen dyrker motion. Det vil sige, at drengene oftere dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustede end pigerne. For alle klassetrin med undtagelse af 5. klasse ses endvidere, at der er en overvægt af piger, der svarer, at de mindre end en gang om ugen eller sjældent/aldrig dyrker motion. Her skiller pigerne i 10. klasse sig især ud ved, at hele 21 % angiver, at de mindre end en gang om ugen eller sjældent/aldrig dyrker motion. Tabel 6: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustet Motionsvaner Hver dag / flere gange om ugen 5. klasse drenge (n = 646) 5. klasse piger (n = 644) 7. klasse drenge (n = 689) 7. klasse piger (n = 645) 8. klasse drenge (n = 665) 8. klasse piger (n = 688) 9. klasse drenge (n = 623) 9. klasse piger (n = 612) 10. klasse drenge (inklusiv ungdomsskoler) (n = 166) 10. klasse piger (inklusiv ungdomsskoler) (n = 205) Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen Mindre end en gang om ugen Meget sjældent/ aldrig 27% 34% 30% 4% 2% 3% 17% 34% 37% 8% 3% 1% 27% 35% 29% 6% 2% 1% 13% 29% 43% 9% 4% 2% 20% 35% 34% 6% 3% 2% 14% 28% 39% 12% 4% 3% 22% 35% 34% 6% 2% 1% 11% 25% 43% 14% 5% 3% 24% 28% 31% 10% 4% 3% 10% 20% 39% 10% 15% 6% Figur 1: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustede 17

19 Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet en ændring i 2. og 5. klasse samt for piger i 8. klasse. Tabel 7 viser, at der blandt elever i 2. klasse er færre, der hver dag bevæger sig, så de bliver forpustet. Modsat er der blandt elever i 5. klasse og piger i 8. klasse flere, der dyrker motion hver dag. Desuden ses det, at andelen af elever, der dyrker motion mindre end en gang om ugen, er faldet. Tabel 7: Udvikling i indikatoren motionsvaner Klassetrin 2. klasse samlet (n = 5.139) 5. klasse samlet (n = 7.566) 8. klasse piger (n = 3.476) Motionsvaner 2011/ / / / / 2016 Ja, hver dag % 47% 41% Nogle dage % 49% 53% Nej - - 5% 4% 6% Hver dag/flere gange om ugen 15% 16% 14% 17% 22% Næsten hver dag 32% 35% 30% 31% 34% Et par gange om ugen 39% 37% 39% 38% 34% En gang om ugen 8% 6% 10% 8% 6% Mindre end en gang om ugen 2% 3% 3% 3% 2% Aldrig/meget sjældent 4% 3% 4% 3% 2% Hver dag/flere gange om ugen 10% 10% 11% 12% 14% Næsten hver dag 25% 28% 28% 27% 28% Et par gange om ugen 41% 38% 38% 40% 39% En gang om ugen 14% 13% 13% 12% 12% Mindre end en gang om ugen 6% 8% 6% 5% 4% Aldrig/meget sjældent 4% 3% 4% 5% 3% 18

20 Foto: Colourbox 8.2 FRUGT OG GRØNTSAGER Børn og unges kostvaner ændres med alderen således, at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Sund og varieret kost er essentiel for et sundt liv, for generel trivsel og for indlæring. Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at børn og unge bør spise både frugt og grøntsager hver dag, er udgangspunkt for nedenstående effektmål (12). Formålet er at afdække, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der spiser frugt og grøntsager mindst 5-6 gange ugentligt. Effektmålet tager udgangspunkt i to spørgsmål; et omhandlende frugt og et omhandlende grøntsager. Det vil sige, at elever, der eksempelvis angiver at spise frugt hver dag, men aldrig spiser grøntsager, bliver registreret i gruppen, der aldrig spiser frugt og grøntsager; og omvendt registreres elever, der kun spiser grøntsager også i gruppen, der aldrig spiser frugt og grøntsager. Forældrene til elever i 0. klasse samt elever i 2. klasse skiller sig ud ved kun at besvare spørgsmålet omhandlende frugt. For disse klassetrin har det derfor ikke været muligt at verificere, om de lever op til Fødevarestyrelsens anbefaling. Da spørgsmålet angående grøntsager ikke er medregnet, kan andelen, der spiser både frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen, være mindre end den angivne. 19

21 Jævnfør tabel 8 angiver 88 % af forældrene til elever i 0. klasse, at deres børn spiser frugt mindst 5-6 gange om ugen. Blandt eleverne i 2. klasse er andelen, der spiser frugt hver dag faldet med et procentpoint fra 55 % til 54 %. Eleverne i 5. klasse skiller sig ud ved, at flere end sidste år angiver at spise frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen. For de resterende klassetrin ses et fald på mellem 5 og 12 procentpoint. Tabel 8: Effektmålet for frugt og grøntsager fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at spise frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen Skoleår 2012/ / / / klasse (forældre) 88% 89% 87% 88% 2. klasse - 55% 55% 54% 5. klasse 63% 64% 60% 66% 7. klasse 64% 63% 60% 55% 8. klasse 58% 61% 60% 50% 9. klasse 58% 59% 61% 49% 10. klasse 47% 49% 43% 38% Af tabel 9 fremgår det, at pigerne i 0. klasse i højere grad end drengene spiser frugt dagligt. Andelen af elever, der kun spiser frugt 2-4 gange om ugen eller derunder, er størst blandt drengene. De fleste af eleverne spiser altså frugt ugentligt, drengene spiser bare ikke så ofte som pigerne, og der er en lidt større andel af drengene, der sjældent eller aldrig spiser frugt. Tabel 9: Andelen af 0. klasses elever, der spiser frugt Frugt Hver dag 5-6 gange om ugen 0. klasse drenge (n = 655) 0. klasse piger (n = 590) 2-4 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 66% 20% 10% 2% 2% 75% 15% 7% 2% 1% Af tabel 10 fremgår det, at der ikke er forskel på andelen af drenge og piger i 2. klasse, der spiser frugt. Bemærk, at hele 7 % af eleverne angiver, at de ikke spiser frugt. Tabel 10: Andelen af 2. klasses elever, der spiser frugt Spiser du frugt Ja, hver dag Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 1.460) 54% 39% 7% Af tabel 11 og figur 2 ses stort set identiske mønstre i svarene fra henholdsvis drenge og piger uanset klassetrin. Pigerne angiver således hyppigere end drengene, at de spiser frugt og grøntsager. For 10. klasse er der dog ikke fundet signifikant forskel mellem drenge og piger. Drengene i 10. klasse skiller sig ud ved, at en stor andel svarer kun at spise frugt og grøntsager 1 dag om ugen eller sjældent/aldrig. 20

22 Tabel 11: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager Frugt og grøntsager Hver dag 5-6 gange om ugen 5. klasse drenge (n = 626) 5. klasse piger (n = 638) 7. klasse drenge (n = 685) 7. klasse piger (n = 664) 8. klasse drenge (n = 666) 8. klasse piger (n = 683) 9. klasse drenge (n = 624) 9. klasse piger (n = 607) 10. klasse drenge og piger (n = 87) 2-4 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 30% 30% 26% 7% 7% 38% 33% 20% 4% 5% 27% 26% 32% 9% 6% 28% 31% 30% 6% 5% 23% 22% 39% 8% 8% 28% 28% 30% 8% 6% 21% 24% 35% 13% 7% 27% 27% 32% 8% 6% 16% 22% 34% 15% 13% Figur 2: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager 21

23 Ved sammenligning med besvarelser fra tidligere år er der fundet ændringer for 7., 8. og 9. klasses piger. Jævnfør tabel 12 er andelen af elever, der spiser frugt og grøntsager hver dag, lavere i 2015/2016 end i de foregående år. Tabel 12: Udvikling i indikatoren frugt og grønt Klassetrin 7. klasse piger (n = 3.367) 8. klasse piger (n = 3.451) 9. klasse piger (n = 2.878) Frugt og grøntsager 2011/ / / / / 2016 Hver dag 38% 47% 40% 41% 28% 5-6 dage om ugen 30% 24% 28% 27% 31% 2-4 dage om ugen 22% 21% 24% 24% 30% 1 dag om ugen 5% 5% 4% 4% 6% Sjældent eller aldrig 5% 4% 4% 4% 5% Hver dag 35% 38% 43% 36% 28% 5-6 dage om ugen 27% 25% 25% 30% 28% 2-4 dage om ugen 27% 27% 25% 24% 30% 1 dag om ugen 6% 5% 3% 6% 8% Sjældent eller aldrig 4% 4% 4% 4% 6% Hver dag 40% 40% 39% 42% 27% 5-6 dage om ugen 24% 23% 25% 25% 27% 2-4 dage om ugen 25% 23% 26% 25% 32% 1 dag om ugen 7% 7% 5% 4% 8% Sjældent eller aldrig 3% 7% 4% 3% 6% 8.3 SKOLEGLÆDE I Odense Kommune arbejdes der bredt med sundhed på tværs af forvaltninger og faggrupper for at reducere ulighed i sundhed (10). Effektmålet vedrørende glæde ved skolegang relaterer sig overordnet til elevernes egen trivsel, der udgør et væsentligt element i forhold til indlæring og dermed også ulighed i sundhed. Trivsel er en grundlæggende forudsætning for læringsparathed, og det er derfor vigtigt med konstant fokus på børn og unges trivsel. Formålet med effektmålet er at afdække, hvor stor andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der altid eller for det meste, er glade for at gå i skole. Jævnfør tabel 13 er hele 95 % af eleverne i 0. klasse glade for at gå i skole. For elever i 2. klasse ses, at 57 % er glade for at gå i skole, mens det for de resterende klasser ligger mellem 71 % (9. klasse) og 80 % (10. klasse). Der er sket en lille stigning på et procentpoint for 2. klasse i forhold til sidste år. For 0. og 5. klasse er besvarelserne uændrede, mens der for de resterende klassetrin ses et fald. Især 9. klasse skiller sig ud ved et fald i skoleglæden på hele 10 procentpoint. Foto: Colourbox 22

24 Tabel 13: Effektmålet for skoleglæde fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver altid eller for det meste at være glad for at gå i skole Skoleår 2012/ / / / klasse (forældre) 95% 95% 95% 95% 2. klasse - 60% 56% 57% 5. klasse 78% 77% 75% 75% 7. klasse 79% 81% 77% 74% 8. klasse 79% 81% 76% 75% 9. klasse 76% 79% 81% 71% 10. klasse 80% 85% 81% 80% Jævnfør tabel 14 er stort set alle elever i 0. klasse altid eller for det meste glade for at gå i skole. Kun en lille andel af forældrene angiver, at deres børn nogle gange eller sjældent er glade for at gå i skole. Tabellen viser, at andelen af drenge, der altid er glade for at gå i skole, er mindre end andelen af piger, der altid er glade for at gå i skole. Ingen har svaret, at de aldrig er glade for at gå i skole, og meget få har svaret, at de kun sjældent er glade for at gå i skole. Tabel 14: Andelen af 0. klasses elever, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 0. klasse drenge (n = 656) 0. klasse piger (n = 591) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 38% 55% 6% 1% - 46% 52% 2% - - Tabel 15 over elever i 2. klasse viser, at der ikke er forskel på drenge og pigers skoleglæde. Lidt over halvdelen af eleverne angiver, at de altid er glade for at gå i skole. Bemærk at 3 % aldrig er glade for at gå i skole. Tabel 15: Andelen af 2. klasses elever, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Nogle gange Nej, aldrig 2. klasse (n = 1.483) 57% 40% 3% Af tabel 16 og figur 3 ses, hvordan svarprocenterne fordeler sig mellem de fem svarkategorier i 5. og klasse. Generelt ses et fald i andelen af elever, der altid er glade for at gå i skole med stigende klassetrin. 10. klasse skiller sig dog ud ved, at forholdsvis mange altid er glade for at gå i skole. Andelen af elever, der sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole, ligger mellem 3 % i 10. klasse og 8 % i 9. klasse. I forhold til tidligere år er der i år ikke fundet signifikant forskel på drenge og pigers besvarelser. Generelt plejer der at tegne sig et billede af, at pigerne lidt oftere er glade for at gå i skole end drengene. 23

25 Foto: Colourbox Tabel 16: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse (n = 1.263) 7. klasse (n = 1.346) 8. klasse (n = 1.340) 9. klasse (n = 1.218) 10. klasse (n = 81) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 23% 52% 20% 4% 1% 18% 56% 19% 5% 1% 16% 59% 19% 5% 1% 15% 56% 21% 6% 2% 20% 61% 16% 2% 1% Figur 3: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole 24

26 Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der jævnfør tabel 17 fundet en ændring for piger i 2. og klasse. For piger i 2. klasse ses et fald i andelen, der altid er glade for at gå i skole. Ligeledes ses et fald i andelen af piger i klasse, der altid er glade for at gå i skole. For piger i klasse ses endvidere en stigning i andelen, der kun nogle gange er glade for at gå i skole. Tabel 17: Udvikling i indikatoren skoleglæde Klassetrin 2. klasse piger (n = 2.625) 7. klasse piger (n = 3.358) 8. klasse piger (n = 3.467) 9. klasse piger (n = 2.870) 10. klasse piger (n = 621) Skoleglæde 2011/ / / / / 2016 Ja, altid % 61% 57% Nogle gange % 37% 41% Nej, aldrig - - 2% 2% 2% Ja, altid 22% 27% 28% 24% 17% Ja, for det meste 59% 54% 55% 56% 57% Ja, nogle gange 15% 15% 13% 16% 20% Nej, kun sjældent 3% 3% 3% 3% 5% Nej, aldrig 1% 1% 1% 1% 1% Ja, altid 22% 20% 22% 21% 17% Ja, for det meste 55% 61% 60% 58% 57% Ja, nogle gange 18% 15% 13% 16% 20% Nej, kun sjældent 4% 3% 5% 4% 5% Nej, aldrig 1% 1% 1% 1% 1% Ja, altid 26% 21% 17% 22% 13% Ja, for det meste 60% 57% 63% 59% 58% Ja, nogle gange 11% 17% 16% 15% 23% Nej, kun sjældent 2% 4% 4% 2% 5% Nej, aldrig 0% 2% 0% 1% 2% Ja, altid - 37% 27% 25% 24% Ja, for det meste - 44% 58% 55% 57% Ja, nogle gange - 15% 13% 16% 13% Nej, kun sjældent - 2% 1% 3% 4% Nej, aldrig - 1% 1% 1% 2% 25

27 8.4 RYGNING Rygning har store sundhedsmæssige konsekvenser, og unge befinder sig i en særlig risikogruppe, når det gælder rygning og alkohol (13). Unges rygevaner bestemmes blandt andet af rygevaner hos forældre samt venner, normer i omgivelserne, sociale tilhørsforhold samt psykologiske faktorer. Rygning er stærkt vanedannende og kan påvirke indlæringsparathed, fysisk helbred og sociale kompetencer (14). Nogle undersøgelser viser desuden, at tidlig rygestart gør det vanskeligere at stoppe med at ryge på et senere tidpunkt i livet. Formålet med effektmålet er at få afdækket, hvor stor en andel af eleverne i klasse, der ryger. Spørgsmålet differentier mellem, om de har prøvet at ryge, har røget, ryger lejlighedsvist eller hver dag. Uanset hvor hyppigt eleven angiver at ryge, medregnes denne som ryger. Af tabel 18 fremgår det, at andelen af elever, der ryger, er stærk stigende med alderen. Således ryger 0,5 % af eleverne i 7. klasse, mens 20,4 % af eleverne i 10. klasse ryger. I forhold til sidste år ses en stigning i andelen af rygere i 9. klasse fra 4,0 % til 5,9 %. Tabel 18: Effektmålet for rygning fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at ryge Skoleår 2012/ / / / klasse 2,0% 1,0% 0,4% 0,5% 8. klasse 2,9% 2,8% 1,7% 1,5% 9. klasse 9,8% 6,6% 4,0% 5,9% 10. klasse (inklusiv ungdomsskoler) 28,2% 21,6% 20,3% 20,4% Tabel 19 og figur 4 sammenfatter, hvor stor en andel af eleverne, der har prøvet at ryge, har røget eller ryger. Der er fundet forskel på drenge og piger i 9. klasse. Andelen af elever, der aldrig har røget, falder med stigende klassetrin. Samtidig stiger andelen, der har prøvet at ryge. Elever i 10. klasse skiller sig ud ved, at hele 13,4 % ryger hver dag. Tabel 19: Andelen af elever i klasse, der angiver at ryge Rygning 7. klasse (n = 1.354) 8. klasse (n = 1.349) 9. klasse drenge (n = 622) 9. klasse piger (n = 604) 10. klasse (inklusiv ungdomsskoler) (n = 373) Nej Nej, men jeg har prøvet Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt Ja, men sjældnere end hver uge Ja, ikke hver dag, men hver uge Ja, hver dag 95,9% 3,3% 0,3% 0,2% - 0,5% 93,9% 4,1% 0,6% 0,4% 0,6% 0,4% 77,7% 13,2% 2,6% 2,2% 1,3% 3,0% 82,6% 10,6% 2,0% 1,3% 0,7% 2,8% 63,3% 14,2% 2,1% 3,2% 3,8% 13,4% 26

28 Figur 4: Andelen af elever i klasse, der angiver at ryge For at muliggøre en sammenligning over år er svarmulighederne for 2015/2016 omkodet, så de svarer til de forgående år. Af tabel 20 ses udviklingen i rygevaner for klasse over de sidste fem år. Heraf fremgår det, at andelen af elever, der ikke ryger, har været stigende over de sidste år, dog er andelen af elever i 9. klasse, der ikke ryger, faldet i forhold til sidste skoleår. Tabel 20: Udvikling i indikatoren rygning Klassetrin 7. klasse samlet (n = 6.835) 8. klasse samlet (n = 6.980) 9. klasse samlet (n = 5.916) 10. klasse samlet (n = 1.502) Rygning 2011/ / / / / 2016 Ryger ikke 97,6% 98,1% 99,1% 99,6% 99,5% Mindst en gang om måneden 1,0% 0,5% 0,2% 0,2% 0,2% Mindst en gang om ugen 0,4% 0,2% 0,5% - - Hver dag 1,0% 1,3% 0,3% 0,2% 0,3% Ryger ikke 92,8% 97,1% 97,2% 98,2% 98,5% Mindst en gang om måneden 3,0% 0,9% 0,7% 0,7% 0,4% Mindst en gang om ugen 1,0% 1,1% 0,7% 0,5% 0,6% Hver dag 3,2% 0,9% 1,4% 0,5% 0,4% Ryger ikke 89,0% 90,2% 93,4% 96,0% 94,1% Mindst en gang om måneden 3,5% 2,8% 2,2% 1,2% 1,8% Mindst en gang om ugen 1,9% 2,0% 1,6% 1,1% 1,0% Hver dag 5,7% 5,0% 2,8% 1,7% 3,0% Ryger ikke - 71,8% 78,4% 79,7% 79,6% Mindst en gang om måneden - 17,6% 12,7% 13,3% 13,4% Mindst en gang om ugen - 4,1% 2,1% 3,4% 3,8% Hver dag - 6,5% 6,9% 3,6% 3,2% 27

29 8.4.1 Cigaretter, e-cigaretter, vandpibe og hash Når man taler om rygning, tænker de fleste på cigaretter; men der er en stigende andel af befolkningen, der ryger andet og mere end cigaretter. Formålet med nedenstående er derfor at afdække, hvor mange elever, der har prøvet at ryge henholdsvis cigaretter, e-cigaretter, vandpibe eller hash. Af tabel 21 fremgår det, hvor stor en andel af henholdsvis piger og drenge på de enkelte klassetrin, der har prøvet at ryge, samt hvad de har prøvet at ryge. Data viser således andelen, der har prøvet at ryge og siger ikke noget om, hvorvidt eleverne fortsat ryger. Af tabellen ses for alle typer rygning en stigning i andelen, der har prøvet at ryge med stigende klassetrin. Endvidere ses, at der generelt er flere, der har prøvet e-cigaretter og vandpibe end alm. cigaretter. Der ses desuden en tendens til, at der er flere drenge end piger, der har prøvet at ryge. Antallet af elever fortæller, hvor mange elever, der samlet set har prøvet at ryge. Kategorierne er ikke eksklusive, og de samme elever kan derfor gå igen flere gange. Tabel 21: Andelen af elever, der har prøvet at ryge Klassetrin Køn Alm. cigaretter E-cigaretter Vandpibe Hash* 7. klasse (n = 1.363) 8. klasse (n = 1.360) 9. klasse (n = 1.241) 10. klasse (n = 373) Antal elever, der har prøvet at ryge Piger 3% 5% 6% 0,3% Drenge 5% 7% 5% 1,0% Total 4% 6% 6% 0,7% Piger 6% 8% 10% 1,5% Drenge 6% 12% 9% 1,2% Total 6% 10% 10% 1,3% Piger 17% 16% 16% 5% Drenge 22% 28% 28% 8% Total 20% 22% 22% 7% Piger 37% 25% 37% 18% Drenge 36% 39% 41% 22% Total 37% 32% 39% 20% Med udgangspunkt i det ovenstående undersøges herunder, om det er de samme elever, der har prøvet flere forskellige typer rygning. Bemærk, at kategorierne er eksklusive Det vil sige hver elev kun fremgår én gang. Jævnfør tabel 22 fremgår det, at 78,1 % af eleverne aldrig har prøvet at ryge. Desuden er andelen af elever, der kun har prøvet henholdsvis vandpibe (3,9 %) og e-cigaretter (2,8 %) større end andelen, der kun har prøvet alm. cigaretter (1,9 %). Generelt er der få i de grupper, hvor hash er med, dog med undtagelse af kategorien med alle rygetyper. Således har 64 % af dem, der har prøvet at ryge hash, også prøvet alm. cigaretter, e-cigaretter og vandpibe. Ved sammenligning med sidste år ses et lille fald i andelen af elever, der har prøvet at ryge. Faldet fordeler sig jævnt over stort set alle kombinationer af rygning. Da data stammer fra en tværsnitsundersøgelse, vides det ikke, hvad eleverne først har prøvet at ryge. 28

30 Tabel 22: Antallet af elever, der har prøvet forskellige typer rygning enkeltvis eller i kombination Ryge status % 2014/2015 % 2015/2016 Antal 2015/2016 Har ikke prøvet at ryge 76,2% 78,1% 3327 Vandpibe 4,3% 3,9% 168 Alm. cigaretter + E-cigaretter + vandpibe 4,2% 3,9% 167 E-cigaretter 3,7% 2,8% 119 Alm. cigaretter + E-cigaretter + vandpibe + hash 2,6% 2,7% 114 E-cigaretter + vandpibe 2,8% 2,4% 103 Alm. cigaretter 2,2% 1,9% 82 Alm. cigaretter + E-cigaretter 2,0% 1,7% 72 Alm. cigaretter + vandpibe 1,1% 1,0% 42 Alm. cigaretter + vandpibe + hash 0,2% 0,4% 17 Alm. cigaretter + E-cigaretter + hash 0,3% 0,4% 15 Hash 0,1% 0,3% 12 Alm. cigaretter + hash 0,1% 0,2% 9 E-cigaretter + vandpibe + hash 0,1% 0,1% 5 Vandpibe + hash 0,1% 0,1% 5 E-cigaretter + hash 0,1% >0,1% 2 I alt 100% 100% ALKOHOL Alkohol er en af de enkeltstående faktorer, der har størst indflydelse på sundheden i Danmark. Danskernes alkoholadfærd og de dertilhørende sundhedsskadelige konsekvenser gør udsættelse af unges alkoholdebut til en vigtig forebyggende indsats, der vil have sundhedsfremmende betydning. Endvidere vil det have en langsigtet forebyggende betydning, da undersøgelser viser, at et højt alkoholforbrug og binge-drinking 2 i ungdomsårene øger sandsynligheden for højt alkoholindtag senere i livet (14). Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af elever i klasse, der har indtaget en større mængde alkohol på én enkelt dag. Eleverne spørges først, hvor tit de drikker noget, der indeholder alkohol. Hvis ja, spørges de efterfølgende, hvor mange gange de inden for den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag. Af tabel 23 fremgår det, at andelen af elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for den sidste måned, er stærk stigende med alderen. Således har 4 % af eleverne i 7. klasse inden for den sidste måned drukket 5 genstande eller flere på én dag, mens det i 10. klasse er 39 % af eleverne. Ved sammenligning med sidste år er der sket en stigning på alle klassetrin. Især andelen af elever i 9. klasse, der angiver at have drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for den sidste måned, ligger meget højere end sidste år. Tidspunktet for besvarelse i skoleåret 2015/2016 kan have betydning for resultatet. Besvarelserne fandt sted i januar, lige efter jul og nytår. 2 Engelsk udtryk for indtagelse af store mængder alkohol på en gang, defineret som indtagelse af 5 eller flere genstand ved samme anledning. 29

31 Tabel 23: Effektmålet for alkohol fordelt på klassetrin Andelen af unge, der angiver mindst én dag i løbet af den sidste måned at have drukket 5 genstande eller flere Skoleår 2012/ / / / klasse 4% 2% 2% 4% 8. klasse 11% 8% 7% 12% 9. klasse 32% 21% 18% 42% 10. klasse (inklusiv ungdomsskoler) 46% 50% 38% 39% Tabel 24 og figur 5 viser, hvor hyppigt eleverne har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den sidste måned. Der er fundet forskel på drenge og piger i 9. klasse, hvor drengene hyppigere end pigerne drikker 5 eller flere genstande. Blandt de elever, der inden for den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag, er det i størstedelen af tilfældene sket 1 gang. Elever fra 10. klasse og drenge fra 9. klasse skiller sig ud ved, at forholdsvis mange angiver at have drukket 5 eller flere genstande 10 eller flere gange i løbet af den sidste måned. Tabel 24: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke 5 eller flere genstande alkohol på én dag Alkohol 7. klasse (n = 1.276) 8. klasse (n = 1.279) 9. klasse drenge (n = 612) 9. klasse pige (n = 598) 10. klasse (inklusiv ungdomsskoler) (n = 371) Ingen 1 gang 2 gange 3-5 gange 6-9 gange 10 gange eller flere 96,0% 2,2% 0,9% 0,8% 0,1% 0,1% 88,0% 7,0% 2,4% 1,3% 0,6% 0,7% 55,7% 18,3% 12,4% 8,2% 2,9% 2,5% 59,5% 21,2% 10,7% 6,5% 1,2% 0,8% 60,7% 12,9% 8,9% 11,6% 3,5% 2,4% Figur 5: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke 5 eller flere genstande alkohol på én dag 30

32 For at muliggøre en sammenligning over år er svarmulighederne for 2015/2016 omkodet, så de svarer til de forgående år. Af tabel 25 ses udviklingen i alkoholforbrug for 8. og 9. klasse over de sidste fem år. Fra skoleåret 2011/2012 og frem til 2014/2015 ses en konstant stigning i andelen af elever, der ikke har drukket fem eller flere genstande på én dag. I 2015/2016 falder andelen, der ikke har drukket betydeligt. Tabel 25: Udvikling i indikatoren alkohol Klassetrin 8. klasse samlet (n = 6.874) 9. klasse samlet (n = 5.870) Alkohol 2011/ / / / / 2016 Ingen 86% 89% 92% 93% 88% 1-2 gange 10% 8% 6% 5% 9% 3-5 gange 2% 2% 1% 1% 1% 6 gange eller flere 1% 1% 1% 1% 1% Ingen 64% 68% 79% 82% 58% 1-2 gange 26% 22% 14% 14% 31% 3-5 gange 8% 6% 5% 3% 7% 6 gange eller flere 3% 4% 2% 1% 4% Foto: Colourline 31

33 9 FLERE BORGERE ER BETYDNINGSFULDE DELTAGERE I FÆLLESSKABER 9.1 DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER Den mentale sundhed hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer (10). Når børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, har de mulighed for at skabe nye relationer samt blive udfordret i aktiviteter, der ligger uden for undervisningen i skolen (10). Spøgsmålet omhandlende fritidsaktiviteter for 5. og klasse er omformuleret i forhold til tidligere år, og resultaterne i år kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter mindst én gang om ugen. Forældre til elever i 0. klasse og elever i 2. klasse skiller sig ud ved at svare på, om de går til noget i deres fritid og ikke hvor ofte. Spørgsmålet til 0. klasse er inddelt i forhold til, om eleven går til sport eller andre aktiviteter. Af tabel 26 fremgår det, at 74 % af eleverne i 0. klasse går til fritidsaktiviteter, mens 81 % af eleverne i 2. klasse går til fritidsaktiviteter. I 5. klasse ses den højeste andel af elever, der deltager i fritidsaktiviteter, idet 85 % angiver at deltage i fritidsaktiviteter mindst én gang om ugen. Blandt elever i klasse går mellem 76 % og 79 % til fritidsaktiviteter. Elever i 0. klasse er således den gruppe, hvoraf færrest går til fritidsaktiviteter. Tabel 26: Effektmålet for deltagelse i fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen af elever, der går til fritidsaktiviteter mindste én gang om ugen Skoleår 2014/ / klasse (forældre) 71% 74% 2. klasse 80% 81% 5. klasse - 85% 7. klasse - 79% 8. klasse - 76% 9. klasse - 78% 10. klasse - 76% 32

34 Foto: Colourbox Jævnfør tabel 27 går 60 % af eleverne i 0. klasse til sport, mens 6 % går både til sport og noget andet end sport. Sport er således den hyppigste fritidsaktivitet blandt elever i 0. klasse. Hele 26 % går ikke til nogle fritidsaktiviteter. Tabel 27: Andelen af 0. klasses elever, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 0. klasse (n = 1.246) Nej, ikke noget 60% 8% 6% 26% Tabel 28 viser, at 81 % af eleverne i 2. klasse går til noget i deres fritid. Tabel 28: Andelen af 2. klasses elever, der går til noget i deres fritid Går du til noget i din fritid Ja Nej 2. klasse (n = 1.450) 81% 19% Tabel 29 og figur 6 viser, hvor hyppigt elever i 5. og klasse deltager i fritidsaktiviteter. Der er fundet forskel på drenge og piger på alle klassetrin med undtagelse af 10. klasse. Størsteparten (40-49 %) af elever uanset køn og klassetrin angiver at deltage i fritidsaktiviteter 2-5 gange om ugen. På de klassetrin, hvor der er fundet en forskel mellem drenge og piger, er der flere drenge, der angiver at deltage i fritidsaktiviteter næsten hver dag/hver dag, mens pigerne i højere grad angiver at deltage en gang om ugen. 33

35 Tabel 29: Andelen af elever i 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Fritidsaktiviteter 5. klasse drenge (n = 623) 5. klasse piger (n = 628) 7. klasse drenge (n = 685) 7. klasse piger (n = 661) 8. klasse drenge (n = 664) 8. klasse piger (n = 680) 9. klasse drenge (n = 618) 9. klasse piger (n = 606) 10. klasse drenge og piger (n = 87) Næsten hver dag/hver dag 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden Sjældent eller aldrig 26% 47% 13% 2% 12% 12% 49% 22% 5% 11% 25% 45% 11% 3% 16% 14% 43% 20% 6% 16% 22% 47% 8% 4% 19% 16% 41% 19% 5% 19% 26% 48% 9% 4% 13% 12% 44% 17% 8% 19% 21% 40% 15% 8% 16% Figur 6: Andelen af elever i 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Fritidsaktiviteter 5. klasse drenge 5. klasse piger 7. klasse drenge 7. klasse piger 8. klasse drenge 8. klasse piger 9. klasse drenge 9. klasse piger 10. klasse drenge og piger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Næsten hver dag/hver dag 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden Sjældent eller aldrig 34

36 9.2 VENNER AT TALE MED En nær relation til venner eller veninder er vigtig for børn og unges trivsel i skolen især når der opstår forhold, der går én på. Ligeledes er det væsentligt for børn og unges trivsel at være en del af betydningsfulde relationer både i og uden for skolen. Formålet med effektmålet er at få belyst, hvor mange elever i 0., 2., 5. og klasse, der har mindst en ven eller veninde. Forældre til elever i 0. klasse svarer på, om deres barn har mindst en god ven i skolen. Eleverne i 2. klasse svarer på, om de har gode venner i skolen, men de resterende klassetrin svarer på, om de har nogle venner eller veninder at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det. Ifølge tabel 30 har 97 % af eleverne i 0. klasse mindst en god ven. For 5. klasse ses ligeledes en stigning i forhold til sidste år, mens der for de øvrige klassetrin ses et fald på mellem 1 og 3 procentpoint. Tabel 30: Effektmålet for andelen af elever, der har venner at tale med, fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at have venner eller veninder at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det Skoleår 2012/ / / / klasse (forældre) 97% 94% 97% 97% 2. klasse - 88% 88% 87% 5. klasse 95% 94% 94% 96% 7. klasse 94% 95% 97% 95% 8. klasse 96% 95% 97% 96% 9. klasse 96% 96% 97% 95% 10. klasse (inklusiv ungdomsskoler) 93% 94% 96% 93% Jævnfør tabel 31 ses, at forældre til elever i 0. klasse i højere grad angiver, at piger end drenge har flere gode venner på skolen. Til gengæld har drengene i højere grad én god ven. Samlet set har 2 % af drengene og 1 % af pigerne ingen venner. Tabel 31: Andelen af 0. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen 0. klasse (n = 1.247) Ja, har flere gode venner Ja, har én god ven Nej, men mindste én uden for skolen Nej Ved ikke 87% 9% 1% 1% 2% Tabel 32 præsenterer andelen af elever i 2. klasse, der har gode venner på skolen. Svarkategorierne blandt 2. klasse er anderledes, og de har ikke mulighed for at differentiere mellem én eller flere venner. Der ses tendens til, at en større andel af drengene i forhold til pigerne har gode venner i skolen. Men en større andel af pigerne i forhold til drengene angiver nogle gange at have gode venner i skolen. Kun 1 % af pigerne og 2 % af drengene svarer, at de ikke har gode venner på skolen. 35

37 Tabel 32: Andelen af 2. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 777) 2. klasse piger (n = 705) 90% 8% 2% 83% 16% 1% I tabel 33 og figur 7 ses, at der ikke er signifikante forskelle i fordelingen af besvarelserne mellem de enkelte klassetrin. Således har størsteparten af eleverne uanset klassetrin flere venner at tale med, hvis der er noget, der går dem på eller gør dem kede af det. Kun 4-7 % af eleverne svarer, at de ingen venner har at tale med. Tabel 33: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 5. klasse (n = 1.284) 7. klasse (n = 1.387) 8. klasse (n = 1.353) 9. klasse (n = 1.279) 10. klasse (inklusiv ungdomsskoler) (n = 374) 80% 16% 4% 81% 14% 5% 80% 16% 4% 77% 18% 5% 72% 21% 7% Figur 7: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med 36

38 Ved sammenligning med de foregående år er der fundet ændringer i besvarelserne for piger i 2., 9. og 10. klasse. Af tabel 34 ses, at andelen af piger i 2. klasse, der har gode venner på skolen, er faldet. For både pigerne i 9. og 10. klasse ses et fald over årene i andel, der har flere venner at tale med. Tabel 34: Udvikling i indikatoren venner at tale med Klassetrin 2. klasse piger (n = 2.619) 9. klasse piger (n = 2.894) 10. klasse piger (n = 780) Venner at tale med 2011/ / / / / 2016 Ja % 86% 83% Nogle gange % 12% 16% Nej - - 1% 2% 1% Ja, flere 86% 83% 78% 77% 76% Ja, en enkelt 12% 15% 18% 21% 21% Nej, ingen 2% 2% 4% 2% 3% Ja, flere - 83% 82% 77% 70% Ja, en enkelt - 15% 16% 19% 25% Nej, ingen - 2% 2% 4% 5% 9.3 DELTAGE I KLASSEFÆLLESSKABER Børn og unge trives bedst, når de udfolder deres evner og potentialer ved at indgå i stærke og ordentlige fællesskaber. Derved opnår de en robusthed, der gør dem i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer. Ved at deltage i fællesskaber får børn og unge det bedste fundament for trivsel, udvikling og læring (10). Ifølge Odense Kommunes inklusionsstrategi skal alle børn og unge være en aktiv del af et udviklende fællesskab. Børn og unge skal føle sig som ligeværdige og betydningsfulde medlemmer af fællesskaber. De professionelle skal understøtte strukturen omkring fællesskaberne, så de opleves meningsfulde og bidrager til, at nye medlemmer bliver inviteret ind. Samtidig er det vigtigt at fastholde et børneperspektiv i forhold til fællesskabsdannelse. Inkluderende fællesskaber kan have forskellige former, og børn og unge har forskellige behov og ressourcer. Fælles for inkluderende fællesskaber er, at børnene og de unge i højere grad føler ejerskab, når de aktivt deltager i fællesskaber, hvor de anerkendes og bliver set. Formålet med effektmålet er at afdække, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der altid eller for det meste deltager i klassefællesskabet. Forældrene til elever i 0. klasse svarer på, om deres børn har det godt med deres kammerater i skolen, og elever i 2. klasse svarer på, om de har det godt med deres klassekammerater. På de resterende klassetrin spørges til, om eleven deltager i klassefællesskabet, dog med den nuance at ungdomsskolerne svarer på, om de deltager i det sociale fællesskab på skole/uddannelse. Svarprocenterne for 0. og 2. klasse kan ikke sammenlignes med resten. 37

39 I tabel 35 præsenteres andelen af elever, der for det meste eller altid oplever at deltage i klassefællesskaber. Blandt eleverne i 0. og 2. klasse har henholdsvis 97 % og 68 % af eleverne det godt med deres klassekammerater, hvilket svarer overens med sidste års besvarelser. I 5. og klasse svarer mellem 83 % og 88 %, at de altid eller for det meste oplever at deltage i klassefællesskabet, hvilket for alle klassetrin er et fald i forhold til sidste år. Tabel 35: Effektmålet for deltagelse i klassefællesskaber fordelt på klassetrin Andelen af elever, der altid eller for det meste oplever at deltage i klassefællesskaber Skoleår 2012/ / / / klasse (forældre) 96% 96% 96% 97% 2. klasse - 66% 68% 68% 5. klasse 93% 91% 92% 87% 7. klasse 90% 91% 93% 88% 8. klasse 90% 90% 93% 88% 9. klasse 90% 92% 91% 88% 10. klasse (inklusiv ungdomsskoler) 91% 89% 95% 83% Ifølge tabel 36 er der forskel på drenge og pigers oplevelse af, om de har det godt med deres klassekammerater. Blandt drengende oplever 33 %, at de altid har det godt med deres klassekammerater, mens det er 38 % af pigerne. Ingen forældre har angivet, at deres børn aldrig har det godt med deres klassekammerater, og kun en meget lille del har svaret, at børnene sjældent har det godt med deres klassekammerater. Tabel 36: Andelen af 0. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater 0. klasse (n = 1.248) Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 38% 59% 3% - - Tabel 37 viser svarprocenterne for 2. klasse. Heraf ses, at 74 % af drengene og 62 % af pigerne har det godt med deres klassekammerater. Uafhængig af køn svarer 2 % af eleverne, at de ikke har det godt med deres klassekammerater. Tabel 37: Andelen af 2. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 777) 2. klasse piger (n = 705) 74% 24% 2% 62% 36% 2% Tabel 38 og figur 8 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne i 5. og klasse oplever at deltage i klassefællesskabet. Heraf fremgår det, at der for alle klassetrin er forskel på drenge og pigers oplevelse. Drengene svarere således oftere, at de altid er med i klassefællesskabet, mens en større andel af pigerne svarer, at de for det meste er med. Generelt er de fleste elever med i klassefællesskabet, og kun 1-2 % angiver aldrig at være med. 38

40 Tabel 38: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen Deltager i klassefællesskaber Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse drenge (n = 629) 5. klasse piger (n = 624) 7. klasse drenge (n =680) 7. klasse piger (n =650) 8. klasse drenge (n = 658) 8. klasse piger (n = 683) 9. klasse drenge (n = 611) 9. klasse piger (n = 597) 10. klasse drenge (inklusiv ungdomsskoler) (n = 162) 10. klasse piger (inklusiv ungdomsskoler) (n = 207) En gang imellem Sjældent eller aldrig 46% 42% 10% 2% 36% 50% 12% 2% 44% 45% 9% 2% 38% 48% 11% 3% 46% 45% 8% 1% 42% 44% 12% 2% 45% 44% 9% 2% 36% 50% 12% 2% 48% 39% 12% 1% 35% 45% 17% 2% Figur 8: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen 39

41 Ved sammenligning med foregående år ses en ændring for drenge i 2. klasse, elever i 5. klasse og piger i 9. og 10. klasse. Jævnfør tabel 39 er andelen af drenge i 2. klasse, der har det godt med deres klassekammerater, faldet. Der ses ligeledes et fald i andelen af elever i 5. klasse, der oplever altid at være en del af klassefællesskabet. Desuden ses en stigning i andelen, der nogle gang eller sjældent er en del af klassefællesskabet. Samme mønster ses for piger i 9. og 10. klasse. Det vil sige, der er færre, der altid er en del af fællesskabet, mens andelen, der nogle gange eller sjældent er en del af klassefællesskabet, er steget. Tabel 39: Udvikling i indikatoren klassefællesskaber Klassetrin 2. klasse drenge (n = 2.617) 5. klasse samlet (n = 7.460) 9. klasse piger (n = 2.864) 10. klasse piger (n = 782) Klassefællesskaber 2011/ / / / / 2016 Ja % 71% 74% Nogle gange % 24% 24% Nej - - 3% 5% 2% Ja, altid 55% 52% 52% 55% 41% Ja, for det meste 37% 40% 38% 37% 46% Ja, nogen gange 7% 7% 8% 7% 11% Nej, kun sjældent 1% 1% 1% 1% 2% Ja, altid 53% 45% 36% 47% 36% Ja, for det meste 39% 43% 54% 43% 50% Ja, nogen gange 7% 9% 9% 9% 12% Nej, kun sjældent 1% 2% 1% 2% 2% Ja, altid - 46% 47% 43% 35% Ja, for det meste - 46% 41% 50% 46% Ja, nogen gange - 8% 9% 6% 17% Nej, kun sjældent - 1% 3% 1% 2% Foto: Colourbox 40

42 10 BILAG I 10.1 KVALITETSMODELLEN SAMMEN OM KVALITET Kvalitetsmodellen Sammen om kvalitet er en systematisk model til at udvikle kvaliteten i tilbuddene til børn og unge i Odense herunder også i forhold til den sundhedsfremmende indsats på skoleområdet. Med kvalitetsmodellen bygges der oven på gode erfaringer gennem en kultur og en adfærd, der er drevet af kvalitet og med fokus på at styrke sammenhængskraften imellem politiske effektmål, strategier og praksis i tilbuddene til børn, unge og familier. Dermed opnås mest mulig sundhed, læring og deltagelse. Kvalitetsmodellen er anvendelig på tværs af forvaltningens store almene tilbud og skaber derfor også en solid, koordineret og systematisk tilgang til at arbejde med kvalitet, resultater og effekt i forhold til sundhed på skoleområdet. Helt centralt for kvalitetsmodellen er, at den har en stærk anvendelsesorientering som styrings- og dialogværktøj blandt ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Kvalitetssamtaler mellem skolernes ledelsesteam og chefer og konsulenter fra forvaltningen er centralt i kvalitetsmodellen. Samtalen tager udgangspunkt i en datapakke med forskellig data om den enkelte skole herunder også data fra sundhedsprofilen om elevernes trivsel, fysiske aktivitetsniveau, forbrug af tobak, alkohol og andre rusmidler samt deres frokostvaner. Efter samtalen bliver der fulgt op med kvalitetsopfølgning og iværksat konkrete kvalitetsplaner, der har til formål at udvikle praksis og dermed fremme elevernes sundhed og trivsel. Figuren herunder illustrerer processen for kvalitetssamtaler og opfølgning samt udvikling og implementering af kvalitetsplan. Processen uddybes i de følgende afsnit. 41

43 Kvalitetsteam Til at understøtte chefer og ledere i arbejdet med at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet er der nedsat et kvalitetsteam bestående af konsulenter fra Børn- og Ungeforvaltningen. Kvalitetsteamet deltager i kvalitetssamtaler og kvalitetsopfølgning på de enkelte skoler Datapakkerne Forud for kvalitetssamtalerne modtager skoleledelsen og kvalitetsteamet en datapakke for den pågældende skole. Datapakken består blandt andet af følgende data fra sundhedsprofilen om elevernes sundhed og trivsel: Andelen af elever, der for det meste er glad for at gå i skole Andelen af elever, der for det meste oplever at være med i klassefællesskabet Andelen af elever, der mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustet Andelen af elever, der ryger lejlighedsvist eller dagligt Andelen af elever, der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den sidste måned Andelen af elever, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Hvor eleverne spiser deres frokost Udover data fra sundhedsprofilen indeholder datapakken resultater i dansk og matematik fra de nationale tests, elevernes karaktergennemsnit i hhv. dansk og matematik fra afgangsprøverne, status for 95% målsætningen (95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter at have afsluttet 9. klasse), kompetencedækning (hvorvidt eleverne undervises af lærere med undervisningskompetence, i forhold til det fag de underviser i) samt elevernes fravær på den enkelte skole. Inden kvalitetssamtalen har begge parter analyseret datapakken og fundet frem til 1-2 fokusområder, som de ønsker at drøfte til kvalitetssamtalen. Fokusområderne kan være relateret til alle resultaterne i datapakken, herunder også udfordringer i forhold til elevernes sundhed og trivsel KVALITETSSAMTALE I kvalitetssamtalen deltager en chef, konsulenter fra kvalitetsteamet samt skolens ledelsesteam. Kvalitetssamtalen varer to timer, hvor deltagerne drøfter følgende: Realiseringen af folkeskolereformen, herunder implementering af mere bevægelse i løbet af en skoledag Skoleledelsens fokusområder og forvaltningens fokusområder, eksempelvis i forhold til at fremme elevernes sundhed og trivsel Valg af fælles fokusområde(r) frem til næste kvalitetssamtale Efter kvalitetssamtalen udarbejder skoleledelsen et udkast til en kortfattet kvalitetsplan på baggrund af de valgte fokusområder. Kvalitetsplanen beskriver målsætning, handlinger, tegn på forandring, involvering, tidsplan og evaluering og har til formål at holde skole og forvaltning fast på de fokusområder, der skal arbejdes med frem mod næste kvalitetssamtale ERFARINGER FRA KVALITETSSAMTALER OG KVALITETSOPFØLGNING Som opfølgning på kvalitetssamtalen afholdes to kvalitetsopfølgninger i løbet af 2016 i maj og november. Her drøftes kvalitetssamtalen, og igangværende handlinger og kvalitetsplanen kvalificeres og justeres. Der 42

44 er et kontinuerligt fokus på, hvordan konsulenterne fra kvalitetsteamet kan understøtte skoleledelsen i arbejdet med kvalitetsplanen. Intentionen med kvalitetsopfølgningen er at holde et fælles fokus og bevare fremdrift indenfor de aftalte områder frem mod næste kvalitetssamtale. Den systematiske kvalitetsudvikling og dataanvendelse er blevet godt modtaget på de fleste skoler, og flere skoler er begyndt at bruge samme systematik med datapakker, fokusområder og samtaler mellem medarbejdere og ledere på andre områder. Erfaringerne er blandt andet, at det er positivt, at forvaltning og skole kommer tættere på hinanden, at konsulenterne i kvalitetsteamet fremover med fordel kan matches med den enkelte skole ud fra de valgte fokuspunkter, og at det er positivt, når medarbejdere og skolebestyrelse også deltager i samtalerne. Anvendelsen af data fra sundhedsprofilen i kvalitetsarbejdet har bidraget til at sætte elevernes sundhed på dagsordenen på den enkelte skole og i forvaltningen, fordi man har skullet forholde sig til datapakkernes resultater for elevernes sundhed og trivsel. Det har medført gode drøftelser af, hvordan elevernes sundhed og trivsel påvirker deres læring, og hvordan eksempelvis forældre, medarbejdere og ledere, kan samarbejde om det sundhedsfremmende arbejde på skolen. 43

45 13 REFERENCELISTE 1) Nordin L. L., Madsen K. D. og Simovska, V. (2015). Sundhedsfremme - fra politiske intentioner til didaktisk praksis i folkeskolen (s ). I: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. 2) Holstein, Bjørn (2015). Sundhedsproblemer blandt skolebørn (s ). I: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. 3) Sundhedsstyrelsen (2012). Forebyggelsespakken om mental sundhed 4) Forskningsbaseret viden om undervisningsmiljø og trivsel (2014) 5) Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. (2015). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed 6) Vidensråd for forebyggelse (2014). Børn og unges mentale helbred. 7) Sundhedsstyrelsen (2012). Forebyggelsespakken om alkohol. 8) Sundhedsstyrelsen (2011). Sundhedsstyrelsens guide til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer. 9) Pedersen BK, Andersen LB. (2011). Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen 10) Odense Kommune (2012). Sammen på spring. Politik for børn og unge. 11) Sundhedsstyrelsen (2016). Anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (5-17 år) 12) Fødevarestyrelsen (2016). De officielle kostråd. Spis frugt og mange grønsager. 13) Prescott E. (2004). Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden. København: Sundhedsstyrelsen 14) Broholm K, Falk J, Sindballe AM. (2011). Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer. Sundhedsstyrelsen, København 15) Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. (2006). Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens institut for Folkesundhed, København 44

46 Udarbejdet af Sundhedssekretariatet for Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune 45