SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2017

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2017

2 FORORD Langt de fleste børn og unge i Odense er glade for at gå i skole, hvilket glæder mig, fordi det er lettere at lære noget og udvikle sig som menneske, når man er tryg og glad. For eksempel svarer knap otte ud af ti elever i mellem- og udskolingen i dette års sundhedsprofil, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole, hvilket er en stigning i forhold til de to foregående år. Med den længere skoledag og de mange andre forandringer på folkeskoleområdet i baghovedet er det vigtigt, at trivslen ifølge eleverne selv er så høj. Fremover skal vi sørge for, at de mange glade elever bliver ved med at være glade for at gå i skole, samtidig med at vi arbejder på at øge trivslen hos de børn og unge, som ikke altid er glade ved at skulle i skole. Derfor sættes der også ekstra fokus børnenes og de unges mentale sundhed. Som et eksempel på, hvordan vi vil øge børnene og de unges trivsel og sundhed, fokuserer Odense Kommune de kommende mange år på, at færre vil begynde at ryge, og at flere vil stoppe med cigaretterne, hvis først de er gået i gang. I foråret 2017 besluttede et byråd nemlig, at Odense skal være helt fri for røg i 2030, og at ingen børn eller unge ryger i Jeg er glad for, at der er færre elever i 9. og 10. klasse, der ryger, men desværre begynder ni unge odenseanere under 18 år hver uge at ryge. Samtidig er jeg bekymret over de unges brug af e-cigaretter, vandpibe og snus. Det er en udvikling, jeg gerne vil være med til at bremse, og derfor skal vi i gang med forebyggende indsatser blandt børn og unge. Til sidst vil jeg gerne takke alle de børn, unge og deres forældre, der har deltaget i dette års sundhedsprofilundersøgelse. I er med til at sikre, at vi år efter år står på et solidt vidensgrundlag, når det handler om børn og unges sundhed og trivsel. Samtidig vil jeg gerne takke de ledere, medarbejdere og sundhedsplejersker, som arbejder med sundhedsprofilen, og som i deres daglige arbejde med børnene og de unge bringer denne viden i spil. Det er mit håb og ønske, at vi med viden fra Sundhedsprofilen kan lykkes endnu bedre i vores arbejde med at skabe sunde og robuste børn og unge, som er glade for livet. Rådkvinde Susanne Crawley

3 1 Indledning Om Sundhedsprofil for børn og unge Anvendelse af data Metode Datagrundlag Analyse og statistik Læsevejledning Deltagelse Sammenfatning Flere borgere er sunde og trives Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Flere borgere er sunde og trives Motionsvaner Frugt og grøntsager Skoleglæde Rygning Cigaretter, e-cigaretter, vandpibe og hash Alkohol Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber deltagelse i fritidsaktiviteter Oplevelse af medbestemmelse Venner at tale med Deltage i klassefællesskaber Udvalgte temaer Hvordan har du det for tiden? Hjemme I skolen Med vennerne/i fritiden Sammenfatning af trivsel Kost Morgenmad Frokost Energidrik

4 9.3 Søvn Antal timer Søvn kvalitet Sociale medier Hygiejne Tandbørstning Håndvask Referenceliste Bilag 1: Udvikling over tid Motionsvaner Frugt og grøntsager Skoleglæde Rygning Alkohol Deltagelse i fritidsaktiviteter Venner at tale med Deltagelse i klassefællesskabet

5 1 INDLEDNING I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 årligt svaret på en række spørgsmål om deres sundhed og trivsel. Svarene giver et øjebliksbillede, der præsenteres i indeværende rapport - Sundhedsprofil for børn og unge i Odense Kommune. Med Sundhedsprofilen er der både mulighed for at dokumentere, hvordan det aktuelt står til med børn og unges sundhed i Odense Kommune samt at følge udviklingstendenser på sundheds- og trivselsområdet. Sundhedsprofilen har til formål at generere viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge samt at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for børn og unge i Odense Kommune. Sundhedsprofilen er derfor udarbejdet som et redskab, der kan benyttes på alle niveauer i Børn- og Ungeforvaltningen herunder af politikere, ledelse og medarbejdere i kommunen. Sundhedsprofil for børn og unge er udarbejdet på baggrund af data fra it-redskabet Skolesundhed.dk. Her er der mulighed for, at skoleledelse, medarbejdere på skolerne og sundhedsplejen mv. kan se resultater både for den enkelte skole samt i forhold til de enkelte klasser, umiddelbart efter at eleverne har udfyldt det elektroniske spørgeskema. Sundhedsplejen har desuden adgang til elevernes individuelle besvarelser, som anvendes i forbindelse med de lovpligtige samtaler i 0. og 8. klasse. It-redskabet Skolesundhed.dk samt spørgeskemaerne er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Folkesundhed, kommunale børn- og ungelæger, Odense Kommune og IT-virksomheden OPUS Consult ApS. Odense Kommune har en aktiv rolle i det nationale samarbejde mellem kommuner omkring Skolesundhed.dk. Udviklingen af Skolesundhed.dk er støttet finansielt af Trygfonden. 2 OM SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I børne- og ungdomsårene grundlægges sunde vaner, men det er også her, risikovaner etableres. Sunde børn og unge har bedre livsbetingelser, og med Sundhedsprofil for børn og unge gives et billede af sundheden og trivslen blandt børn og unge i Odense Kommune. Er børn og unge i Odense Kommune glade for at gå i skole? Spiser de frugt og grønt? Og oplever de at deltage i klassefællesskabet? Sundhedsprofilen indeholder således spørgsmål, der overordnet belyser børn og unges sundhedsadfærd, risikoadfærd, livsstil og trivsel. Dette giver en vigtig viden i forbindelse med strategi, planlægning og prioritering på sundhedsområdet og er således med til at målrette sundhedsindsatser, ligesom der er mulighed for at vurdere resultater og effekter af konkrete indsatser og organiseringer. Sundhedsprofil for børn og unge tager afsæt i børn- og ungepolitikken Sammen på Spring, som beskriver Børn- og Ungeforvaltningens tre kerneområder: Udvikling og læring, Sundhed og trivsel samt Fællesskaber. Kerneområderne er også udgangspunkt for Børn- og Ungeudvalgets effektmål, og her giver resultaterne af den årlige sundhedsprofilundersøgelse et væsentlig grundlag for status og opfølgning på flere af effektmålene. 3

6 3 ANVENDELSE AF DATA I Odense Kommune arbejder de enkelte skoler sundhedsfremmende og forebyggende på mange forskellige måder. Både som en del af folkeskolereformen med et styrket fokus på trivsel og mere bevægelse i løbet af skoledagen, men også med andre indsatser som eksempelvis implementering af lokale kostpolitikker og madordninger. It-redskabet Skolesundhed.dk er opbygget således, at viden kan anvendes af de faggrupper, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Fx vil en sundhedsplejerske anvende viden i forbindelse med hendes arbejde og skolens medarbejdere i deres arbejde med børn og unge, ligesom ledere, planlæggere og politikere anvender viden fra Skolesundhed.dk i det strategiske arbejde med børn og unges sundhed og trivsel. Viden fra sundhedsprofilundersøgelsen anvendes derfor hovedesaligt tæt på børnenes hverdag i fx det tværfaglige samarbejde og skolens kvalitetssamtaler, således at skolens ledelse, medarbejdere, sundhedsplejerske, elever og forældre er i dialog omkring de lokale tal. Dermed er det muligt på baggriúnd af viden om børn og unges sundhed og trivsel at sætte handling igang på tværs af Odense kommune, på skolen, på de enkelte klassetrin og i de enkelte klasser og for sundhedsplejen for de enkelte elever. Børn- og Ungeforvaltningen har i mange år arbejdet systematisk med at udvikle kvaliteten i tilbuddene til børn og unge i Odense, herunder også i forhold til den sundhedsfremmende indsats på skoleområdet. I kvalitetsmodellen Sammen om kvalitet er indbygget kvalitetssamtaler mellem skolernes ledelsesteam samt chefer og konsulenter fra forvaltningen. Samtalen tager udgangspunkt i en datapakke med blandt andet data fra sundhedsprofilundersøgelsen. Efter samtalen bliver der fulgt op og iværksat konkrete kvalitetsplaner, der har til formål at udvikle praksis og dermed fremme elevernes sundhed og trivsel lokalt. 4 METODE I dette kapitel beskrives gennemførelsen af sundhedsprofilundersøgelsen, og metodiske opmærksomhedspunkter i tolkningen af resultaterne fremhæves. Først beskrives datagrundlaget, herefter redegøres for metodiske overvejelser i forhold til analyse og statistik. 4.1 DATAGRUNDLAG Sundhedsprofilundersøgelsen blev i 2017 gennemført i Odense Kommune i ugerne 3-5. Alle elever i 2., 5., 7., 8., 9. og 10. klasse på folkeskoler i Odense Kommune samt 10. klasse på ungdomsskoler inviteres til at deltage. Derudover besvarede forældrene til eleverne i 0. klasse spørgeskemaerne i løbet af skoleåret 2015/2016. Sundhedsprofilundersøgelsen er kun obligatorisk for udvalgte klassetrin, hvorved der opnås en viden om elevernes sundhed på forskellige stadier i skoletiden. I alt indgår der data fra 33 folkeskoler, tre ungdomsskoler og syv privat- og friskoler. 1 I rapporten indgår udvalgte data fra den Nationale Trivselsmåling Undersøgelsen blev gennemført i samme uger som sundhedsprofilundersøgelsen på samtlige folkeskoler i Odense Kommune. Den Nationale Trivselsundersøgelse besvares af elever fra 0. klasse til og med 9. klasse. I indeværende rapport medtages 1 Al-Salahiyad, Henriette Hørlücks skole, Højby Friskole, Kratholmskolen, Marie Jørgensen Skole, Stige Friskole og Ådalskolen 4

7 dog kun data fra 2., 5. og klasse. Den nationale trivselsundersøgelse besvares ikke af elever i 10. klasse samt elever på privat- og friskoler. Sundhedsprofilen og den Nationale Trivselsmåling blev gennemført som spørgeskemaundersøgelser. Eleverne udfyldte begge spørgeskemaer elektronisk på Skoler, elever og forældre modtog løbende information om gennemførelsen af undersøgelserne, og skolerne fik tilsendt vejledninger til den praktiske udførsel. I informationsmaterialet til elever og forældre blev det understreget, at eleverne kunne undlade at deltage i sundhedsprofilundersøgelsen eller undlade at besvare enkelte spørgsmål, hvis de syntes, de var for personlige. Skolerne havde selv ansvaret for organiseringen af elevernes besvarelser, så det passede ind i klassernes undervisning. Inden eleverne besvarede spørgeskemaerne, introducerede lærerne indholdet af spørgeskemaet, muligheden for anonymitet samt formålet med undersøgelserne. Ud over data fra Sundhedsprofilundersøgelsen i 2017 følges der op på de tilsvarende undersøgelser, gennemført i Odense Kommunes folkeskoler i 2011, 2012, 2013, 2014 og Undersøgelsen har til og med 2014 ligget i september måned, men er i 2016 og 2017 gennemført i januar. Det betyder, at der ikke er data fra 2015, men alle skoleår er repræsenteret, idet data fra skoleåret 2014/2015 er ind i september 2014, mens data fra skoleåret 2015/2016 er ind i januar , 7., 8. og 9. klassetrin har besvaret spørgeskemaerne i alle årene, mens 10. klasse deltog første gang i undersøgelsen i I 2016 besvarede 10. klasses elever på ungdomsskolernes ungeprofilundersøgelse. Data herfra indgår, hvor det er muligt sammen med de øvrige 10. klasses besvarelser. Undersøgelsen blev første gang gennemført for 2. klassetrin i Spørgeskemaet til 2. klasse skiller sig ud ved at være bygget op på en anden måde end spørgeskemaet for de øvrige klassetrin, hvorfor indikatorerne for 2. klasse ikke kan sammenlignes med de øvrige klasser. Endvidere skiller 0. klasse sig ud ved, at forældrene har et helt skoleår til besvarelse af spørgeskemaet. Spørgerammerne er tilpasset de enkelte klassetrin ud fra vurderinger omkring relevans for elevernes situation og alder. Eleverne i 0., 2. og 5. klasse bliver fx ikke spurgt om risikoadfærd som rygning og alkohol. Spørgeskemaerne for klasse er identiske, og mange af spørgsmålene herfra er de samme i spørgeskemaet for 5. klasse. 4.2 ANALYSE OG STATISTIK Besvarelserne er testet for statistisk signifikante forskelle mellem køn samt over år (se bilag for data over år). Signifikansniveauet er sat til en p-værdi 0,05, hvilket betyder, at der accepteres 5% usikkerhed på resultaterne. Dette svarer til, at der er 95% sandsynlighed for, at de observerede sammenhænge er sande ud fra et statistisk synspunkt. Til dette er der benyttet Spearman s Rank Correlation Coefficient, der undersøger, om fordelingerne inden for én kategori adskiller sig signifikant fra fordelingen inden for en anden kategori. Er der fundet statistisk signifikant forskel mellem køn på de enkelte klassetrin, præsenteres data efterfølgende fordelt på køn. Er der ikke fundet en statistisk signifikant forskel, præsenteres et resultat for drenge og piger. Der er gennemført analyser af, om de manglende besvarelser af spørgeskemaerne kan have medført skævhed i datamaterialet. Eksempelvis kan det give et forvrænget billede, hvis elever fra bestemte geografiske 5

8 områder ikke har besvaret spørgeskemaet. Svarprocenterne for de enkelte skoler viser ikke, at datamaterialet og dermed de efterfølgende analyser skulle lide af skævheder. Det analytiske og statistiske arbejde samt udarbejdning af rapporten er foretaget af analysekonsulenter i Odense Kommunes fælles Sundhedssekretariat. 4.3 LÆSEVEJLEDNING Resultaterne for de enkelte indikatorer præsenteres i hver sit kapitel. I kapitel 6-8 gøres rede for de data, der understøtter de to effektmål, Flere borgere er sunde og trives og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Først præsenteres resultatet af indikatorerne fordelt på de enkelte klassetrin. Herefter dykkes der længere ned i data, og resultaterne for de enkelte svarmuligheder på hvert klassetrin præsenteres. Besvarelserne for 5. og klasse er først angivet i en tabel og efterfølgende visualiseret i en figur. Data er altså de samme. Kapitel 9 er fremstillet med udvalgte temaer fra Sundhedsprofilundersøgelsen. Der er forskellig argumentation for at fremstille data i rapporten, som er angivet under de respektive temaer i kapitlet. I bilagene findes uddybende tabeller og forklarende tekst til de data, der understøtter effektmålene i forhold til, hvorvidt der er sket en positiv eller negativ udvikling i besvarelser i forhold til tidligere år. For at øge læsevenligheden er det valgt at rapportere andele i frekvenstabeller. Som hovedregel rundes op til hele tal. For indikatorer omhandlende rygning og alkohol er der medtaget en decimal, da nuancer i besvarelserne ellers ville forsvinde. Hvis der ingen besvarelser har været i en given svarkategori, er det angivet ved en streg (-), mens meget få besvarelser grundet oprunding vil være angivet med 0%. Således er det muligt at skelne mellem ingen og få besvarelser. Foto: Colourbox 6

9 5 DELTAGELSE Den samlede svarprocent på sundhedsprofilundersøgelsen i 2017 samt svarprocenterne for de enkelte klassetrin fremgår af tabel 1. Den samlede svarprocent for 2017 er på 81,5%, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor svarprocenten var 79,9%. Svarprocenterne for 2. og 8. klasse er meget høje, mens svarprocenterne for 10. klasse er meget lav. Overordnet set anses nærværende rapport for at være repræsentativ for den samlede population af skolebørn i Odense Kommune på de deltagende klassetrin. Tabel 1: Svarprocenter for Sundhedsprofil for børn og unge Klassetrin Population Antal besvarelser Svarprocent 0. klasse (2015/2016) ,7% 2. klasse ,7% 5. klasse ,0% 7. klasse ,8% 8. klasse ,9% 9. klasse ,5% 10. klasse ,2% Total ,5% 6 SAMMENFATNING Sundhedsprofil for børn og unge i Odense Kommune 2017 tager udgangspunkt i Børn- og Ungeudvalgets effektmål og tilhørende indikatorer. Børn- og Ungeudvalgets effektmål er med til at understøtte opnåelsen af byrådsmålene; Flere borgere er sunde og trives og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Derfor tager de følgende afsnit afsæt i netop disse mål. 6.1 FLERE BORGERE ER SUNDE OG TRIVES Med Byrådets effektmål er der et mål om, at alle borgerne i Odense har en god fysisk og psykisk sundhedstilstand først og fremmest for deres egen trivsels skyld, men også fordi vi ønsker aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Børn- og Ungeudvalget har fire effektmål, der understøtter byrådets effektmål, og udvalgte målinger fra sundhedsprofilen er indikatorer for børn og unges sundhed og trivsel. I tabel 2 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger af indikatorerne fra 2017 og tidligere år. Indikatoren omhandlende motion er steget fra 2016 til 2017 for alle klassetrin. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustet, hvilket 96 % svarer, at de gør. Blandt elever i 5. og klasse svarer 87%, at de mindst et par gange om ugen dyrker motion i fritiden, der gør dem svedige eller forpustet. For elever i 5. og klasse ses en stigning over de sidste år i andelen, der dyrker motion et par gange om ugen. Andelen af 0. klasses elever, der spiser frugt hver dag har været stabil over årene, mens andelen af 2. klasse elever, der spiser frugt hver dag, er faldende. Blandt elever i mellem- og udskolingen spørges ind til, hvor ofte 7

10 de spiser frugt og grøntsager. Andelen har været faldende over årene, og således er der i % af eleverne i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager 5-6 gange om ugen. Andelen af elever i 0. klasse, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, er 95 % og har været uændret gennem årene. For 2. klasse falder andelen, der er glade for at gå i skole, og i 2017 er det kun 54%, der angiver altid at være glad for at gå i skole. Blandt elever i mellem- og udskoling er der 78%, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, hvilket er en stigning i forhold til de to foregående år. Bemærk elever i 2. klasse besvarer et andet spørgeskema end de øvrige klassetrin, hvorfor resultaterne ikke kan sammenlignes. I 7. og 8. klasse er andelen af elever, der ryger, uændret i forhold til de to foregående år, mens der igen i år ses et fald i andelen af elever i 9. og 10. klasse, der angiver at ryge. Samlet set er der 1% af eleverne i 7. og 8. klasse, der ryger, og 7% af eleverne i 9. og 10. klasse. Andelen af elever, der har drukket fem eller flere genstande på én gang inden for den sidste måned, er steget i forhold til sidste år. Således er der 11% af eleverne i 7. og 8. klasse, der har drukket fem eller flere genstande på én gang, mens det er 44% af eleverne i 9. og 10. klasse. Det skal bemærkes, at undersøgelsesperioden frem til 2014 har ligget i september måned, mens den de sidste år har været gennemført i januar, det vil sige, lige efter jul og nytår. Tabel 2: Flere borgere er sunde og trives Effektmål Indikatorer Klassetrin Andelen af elever, der angiver, at dyrke motion, der gør Børn og unge bevæger sig mere 5., % 81% 83% 86% 87% % 96% 94% 96% den svedig eller forpustet Børn og unge spiser sundere Børn og unge er mere glade for at gå i skole Unge ryger og drikker mindre Andelen af elever, der spiser frugt og grønt i dagligdagen Andelen af elever, der angiver, at de er glade for at gå i skole , , Andelen af unge, der ryger Andelen af unge, der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned # Eksklusiv data fra 10. klasses elever på ungdomsskolerne 88% - 60% 95% - 78% 2% 15% 7% 36% 89% 55% 59% 95% 60% 80% 2% 14% 5% 35% 87% 55% 57% 95% 56% 78% 1% 12% 5% 28% 88% 54% 55% # 95% 57% 74% # 1% 9% 8% 42% - 51% 53% - 54% 78% 1% 7% 11% 44% 6.2 FLERE BORGERE ER BETYDNINGSFULDE DELTAGERE I FÆLLESSKABER Baggrunden for effektmålet er, at alle odenseanere både børn og voksne - skal opleve, at de er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, og at Odense skal være kendetegnet ved stærke og aktive lokalsamfund, hvor borgerne tager ansvar for hinanden og passer på hinanden. Det er også baggrunden for Børn- og Ungeudvalgets to effektmål om deltagelse i fællesskaber, som der ligeledes måles på i Sundhedsprofilen. I tabel 3 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger af indikatorerne fra 2017 og tidligere år. 8

11 For 0. klasse er andelen af elever, der deltager i fritidsaktiviteter, steget fra 71% i 2014 til 74% i Andelen af 2. klasses elever, der går til fritidsaktiviteter er uændret i forhold til sidste år. Spørgsmålet angående deltagelse i fritidsaktiviteter blev fra 2016 ændret for mellem- og udskolingen, hvorfor der endnu kun er få målinger. I år angiver 80% af eleverne i 5. og klasse mindst en gang om ugen at deltage i fritidsaktiviteter. Spørgsmålet angående medbestemmelse er fra januar 2015 blevet målt gennem den Nationale Trivselsmåling. Desværre er det pt. kun muligt at vise data fra Blandt elever i 2. klasse angiver 53%, at de tit eller nogle gange er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. I 5. og klasse angiver 51%, at de mindst en gang i mellem er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen. Blandt elever i 0. klasse er der 97%, der har en eller flere venner i eller uden for skolen, hvilket er uændret i forhold til tidligere år. Andelen af elever i 2. klasse, der har gode venner på skolen, er 87%, hvilket er på samme niveau som tidligere år. I 5. og klasse angiver 96%, at de har mindst en god ven at tale med, hvis der er noget, der går dem på eller gør dem kede af det. Dette er uændret i forhold til tidligere år. Deltagelse i klassefællesskabet er stort set uændret over år for alle klassetrin. Således er der 97% af eleverne i 0. klasse, der altid eller for det meste har det godt med deres klassekammerater, 66% af elever i 2. klasse og 89% af eleverne i 5. og klasse. Bemærk elever i 2. klasse besvarer et andet spørgeskema end de øvrige klassetrin, hvorfor resultaterne ikke kan sammenlignes. Elever i 2. klasse besvarer skemaet med grøn, gul eller rød smiley og har således kun tre svarmuligheder ved alle spørgsmål. For elever i 5.- og klasse er der angivet flere svarmuligheder til de forskellige spørgsmål. Tabel 3: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Effektmål Indikatorer Klassetrin Børn og unge deltager i fritidsaktiviteter Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter , % - 70% 78% 71% 80% 74% 81% 79% # - 81% 80% Børn og unge er mere medbestemmende Børn og unge deltager mere i fællesskaber, som udvikler dem Børn og unge er mere medbestemmende Andelen af elever, der angiver, at de har venner at tale med Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber # Eksklusiv data fra 10. klasses elever på ungdomsskolerne 2. 5., , , % - 95% 96% - 91% % 88% 95% 96% 66% 90% % 88% 96% 96% 68% 93% % 87% 95% 97% 68% 87% 53% 51% - 87% 96% - 66% 89% 9

12 7 FLERE BORGERE ER SUNDE OG TRIVES 7.1 MOTIONSVANER Det er kendt, at jævnlig motion er medvirkende til sundhed og trivsel i hverdagen. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og dermed en reduceret risiko for livsstilssygdomme som diabetes eller overvægt (1). Med udgangspunkt heri er det et mål, at flere børn og unge i Odense Kommune skal være fysisk aktive (2). For børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen samt fysisk aktivitet med høj intensitet 2-3 gange om ugen (3). I nedenstående effektmål er der taget udgangspunkt i anbefalingen om at dyrke højintensitets motion 2-3 gange om ugen. Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i 2., 5., og klasse, der mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustede. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustede, mens eleverne på de resterende klassetrin spørges, om de dyrker motion i fritiden, der gør dem svedige eller forpustede, hvorfor resultaterne ikke er sammenlignelige. Jævnfør tabel 4 falder andelen, der er fysisk aktive, i en grad så Sundhedsstyrelsens anbefaling opfyldes med alderen. Således er der en større andel af elever i 2. klasse, der mindst nogle gange om ugen bevæger sig, så de bliver forpustede, end i 10. klasse. Sammenlignes med tidligere år, ses en stigning for elever i 8. og 9. klasse. Tabel 4: Motionsvaner fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver mindste et par gange om ugen at dyrke motion, der gør dem svedig eller forpustet Skoleår 2012/ / / / / klasse - 95% 96% 94% 96% 5. klasse 88% 83% 86% 90% 90% 7. klasse 85% 85% 87% 88% 88% 8. klasse 82% 82% 84% 85% 87% 9. klasse 78% 82% 85% 85% 84% 10. klasse 73% 74% 73% 75% 80% Af tabel 5 fremgår det, at der er stor forskel på, hvor ofte drenge og piger i 2. klasse bevæger sig i skolen. Halvdelen af drengene bevæger sig hver dag i skolen, mens det kun er 34% af pigerne. Henholdsvis 5% og 4% af eleverne bevæger sig ikke i skolen, så de bliver forpustet. Tabel 5: Andelen af 2. klasses elever, der bevæger sig i skolen så de bliver forpustede Bevæger du dig, så du bliver forpustet? Ja, hver dag Nogle dage Nej 2. klasse drenge (n = 884) 2. klasse piger (n = 873) 50% 45% 5% 34% 62% 4% 10

13 For alle klassetrin er der fundet signifikante forskelle på besvarelserne mellem drenge og piger. Tabel 6 og figur 1 viser, at der på alle klassetrin er flere drenge end piger, der angiver, at de hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, som gør dem svedige eller forpustet. Modsat er der flere piger end drenge, der angiver, at de et par gange om ugen eller en gang om ugen dyrker motion. Det vil sige, at drengene oftere dyrker motion end pigerne. Pigerne fra 10. klasse skiller sig ud ved, at hele 23% angiver, at de dyrker motion mindre end en gang om ugen. Tabel 6: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustet Motionsvaner 5. klasse drenge (n = 790) 5. klasse piger (n = 809) 7. klasse drenge (n = 808) 7. klasse piger (n = 777) 8. klasse drenge (n = 780) 8. klasse piger (n = 734) 9. klasse drenge (n = 657) 9. klasse piger (n = 652) 10. klasse drenge (n = 195) 10. klasse piger (n = 181) Hver dag / flere gange om ugen Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen Mindre end en gang om ugen Meget sjældent/ aldrig 29% 36% 25% 6% 2% 2% 19% 34% 36% 7% 2% 1% 27% 33% 32% 5% 2% 1% 15% 32% 38% 9% 3% 3% 24% 34% 32% 5% 3% 2% 13% 28% 44% 9% 4% 2% 22% 35% 31% 6% 4% 2% 13% 26% 42% 12% 5% 2% 27% 29% 36% 4% 3% 1% 15% 23% 28% 11% 13% 10% Foto: Colourbox 11

14 Figur 1: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustede 7.2 FRUGT OG GRØNTSAGER Børn og unges kostvaner ændres med alderen således, at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Sund og varieret kost er essentiel for et sundt liv, for generel trivsel og for indlæring. Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at børn og unge bør spise både frugt og grøntsager hver dag, er udgangspunkt for nedenstående effektmål (4). Formålet er at afdække, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der spiser frugt og grøntsager mindst 5-6 gange ugentligt. Effektmålet tager udgangspunkt i to spørgsmål; et omhandlende frugt og et omhandlende grøntsager. Det vil sige, at elever, der eksempelvis angiver at spise frugt hver dag, men aldrig spiser grøntsager, bliver registreret i gruppen, der aldrig spiser frugt og grøntsager og omvendt registreres elever, der kun spiser grøntsager også i gruppen, der aldrig spiser frugt og grøntsager. Forældrene til elever i 0. klasse samt elever i 2. klasse skiller sig ud ved kun at besvare spørgsmålet omhandlende frugt. For disse klassetrin har det derfor ikke været muligt at verificere, om de lever op til Fødevarestyrelsens anbefaling. Da spørgsmålet angående grøntsager ikke er medregnet, kan andelen, der spiser både frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen, være mindre end den angivne. Jævnfør tabel 7 ses, at ca. halvdelen af alle elever spiser frugt og grøntsager 5-6 gange om ugen. Eleverne i 5. klasse skiller sig dog ud ved, at hele 62% spiser frugt og grøntsager 5-6 gange om ugen, mens elever fra 10. klasse skiller sig ud ved, at kun 34% spiser frugt og grøntsager 5-6 gange om ugen. Ved sammenligning med tidligere år ses for flere klassetrin et fald i andelen, der spiser frugt og grøntsager 5-6 gange om ugen. 12

15 Tabel 7: Frugt og grøntsager fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at spise frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen Skoleår 2012/ / / / / klasse (forældre) 88% 89% 87% 88% - 2. klasse - 55% 55% 54% 51% 5. klasse 63% 64% 60% 66% 62% 7. klasse 64% 63% 60% 55% 54% 8. klasse 58% 61% 60% 50% 51% 9. klasse 58% 59% 61% 49% 49% 10. klasse 47% 49% 43% 38% # 34% # Eksklusiv data fra 10. klasses elever på ungdomsskolerne Af tabel 8 fremgår det, at pigerne i 0. klasse i højere grad end drengene spiser frugt dagligt. Andelen af elever, der kun spiser frugt 2-4 gange om ugen eller derunder, er størst blandt drengene. De fleste af eleverne spiser altså frugt ugentligt, drengene spiser bare ikke så ofte som pigerne, og der er en lidt større andel af drengene, der sjældent eller aldrig spiser frugt. Tabel 8: Andelen af 0. klasses elever, der spiser frugt Frugt 0. klasse drenge (n = 655) 0. klasse piger (n = 590) Hver dag 5-6 gange om ugen 2-4 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 66% 20% 10% 2% 2% 75% 15% 7% 2% 1% Af tabel 9 fremgår det, at der er flere piger end drenge i 2. klasse, der spiser frugt hver dag. Endvidere er der en betydelig større andel af drengene end pigerne, der ikke spiser frugt. Tabel 9: Andelen af 2. klasses elever, der spiser frugt Spiser du frugt Ja, hver dag Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 886) 2. klasse piger (n = 874) 48% 42% 10% 54% 41% 5% Foto: Colourbox 13

16 For alle klassetrin undtagen 10. klasse er der fundet signifikante forskelle mellem drenge og piger. Af tabel 10 og figur 2 ses, uanset klassetrin, at pigerne angiver oftere at spise frugt og grøntsager end drengene. Tabel 10: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager Frugt og grøntsager 5. klasse drenge (n = 779) 5. klasse piger (n = 801) 7. klasse drenge (n = 801) 7. klasse piger (n = 774) 8. klasse drenge (n = 771) 8. klasse piger (n = 732) 9. klasse drenge (n = 656) 9. klasse piger (n = 650) 10. klasse (n = 359) Hver dag 5-6 gange om ugen 2-4 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 31% 24% 27% 9% 8% 34% 34% 22% 5% 4% 23% 24% 34% 11% 8% 29% 31% 27% 7% 6% 20% 25% 35% 10% 10% 27% 30% 29% 9% 5% 24% 18% 36% 12% 10% 29% 28% 29% 8% 6% 18% 16% 41% 16% 9% Figur 2: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager 14

17 7.3 SKOLEGLÆDE I Odense Kommune arbejdes der bredt med sundhed på tværs af forvaltninger og faggrupper for at reducere ulighed i sundhed (2). Effektmålet vedrørende glæde ved skolegang relaterer sig overordnet til elevernes egen trivsel, der udgør et væsentligt element i forhold til indlæring og dermed også ulighed i sundhed. Trivsel er en grundlæggende forudsætning for læringsparathed, og det er derfor vigtigt med konstant fokus på børn og unges trivsel. Formålet med effektmålet er at afdække, hvor stor andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der altid eller for det meste, er glade for at gå i skole. Igen bør det understreges, at elever i 2. klasse besvarer et andet spørgeskema end de resterende klasser, og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes. Elever i 2. klasse har mulighed for kun at vælge mellem tre svarkategorier, og kun de elever, der har angivet, at de altid er glade for at gå i skole, er medtaget i tabel 11. Medtages elever, der har angivet, at de nogle gange er glade for at gå i skole, udviskes udviklingen over år. Således er det lettere at følge udviklingen for elever i 2. klasse ved kun at se på en enkelt svarkategori. Af tabel 11 ses, at 54% af eleverne i 2. klasse er glade for at gå i skole, mens mellem 77% og 79% af elever i 5. klasse og udskolingen altid eller for det meste er glade for at gå i skole. For elever i 2. klasse ses et lille fald på 3 procentpoint i forhold til sidste skoleår. For 5. og klasse ses en stigning i andelen, der er glade for at gå i skole, i forhold til sidste skoleår. Tabel 11: Skoleglæde fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver altid eller for det meste at være glad for at gå i skole Skoleår 2012/ / / / / klasse (forældre) 95% 95% 95% 95% - 2. klasse - 60% 56% 57% 54% 5. klasse 78% 77% 75% 75% 77% 7. klasse 79% 81% 77% 74% 77% 8. klasse 79% 81% 76% 75% 78% 9. klasse 76% 79% 81% 71% 79% 10. klasse 80% 85% 81% 80% # 78% # Eksklusiv data fra 10. klasses elever på ungdomsskolerne Jævnfør tabel 12 er stort set alle elever i 0. klasse altid eller for det meste glade for at gå i skole. Kun en lille andel af forældrene angiver, at deres børn nogle gange eller sjældent er glade for at gå i skole. Tabellen viser, at andelen af drenge, der altid er glade for at gå i skole, er mindre end andelen af piger, der altid er glade for at gå i skole. Ingen har svaret, at de aldrig er glade for at gå i skole, og meget få har svaret, at de kun sjældent er glade for at gå i skole. Tabel 12: Andelen af 0. klasses elever der er glade for at gå i skole Skoleglæde 0. klasse drenge (n = 656) 0. klasse piger (n = 591) Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 38% 55% 6% 1% - 46% 52% 2%

18 Tabel 13 viser, at der er flere piger end drenge i 2. klasse, der altid er glade for at gå i skole. Endvidere er andelen af drenge, der aldrig er glade for at gå i skole højere end for pigerne. Tabel 13: Andelen af 2. klasses elever der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Nogle gange Nej, aldrig 2. klasse drenge (n = 890) 2. klasse piger (n = 877) 51% 45% 4% 56% 43% 1% Af tabel 14 og figur 3 ses et fald fra 5. til 9. klasse i andelen af elever, der altid er glade for at gå i skole. 10. klasse skiller sig ud ved, at en forholdsvis stor andel af eleverne altid er glade for at gå i skole. Andelen, der sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole, ligger mellem 5% og 6 % og er stort set ens for alle klassetrin. Tabel 14: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde 5. klasse (n = 1.596) 7. klasse (n = 1.569) 8. klasse (n = 1.487) 9. klasse (n = 1.303) 10. klasse (n = 358) Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 29% 48% 17% 4% 2% 21% 56% 17% 5% 1% 20% 59% 16% 4% 1% 18% 61% 16% 4% 1% 27% 51% 16% 5% 1% Figur 3: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole 16

19 7.4 RYGNING Rygning har store sundhedsmæssige konsekvenser, og unge befinder sig i en særlig risikogruppe, når det gælder rygning og alkohol (5). Unges rygevaner bestemmes blandt andet af rygevaner hos forældre samt venner, normer i omgivelserne, sociale tilhørsforhold samt psykologiske faktorer. Rygning er stærkt vanedannende og kan påvirke indlæringsparathed, fysisk helbred og sociale kompetencer (6). Nogle undersøgelser viser desuden, at tidlig rygestart gør det vanskeligere at stoppe med at ryge på et senere tidspunkt i livet. Formålet med effektmålet er at få afdækket, hvor stor en andel af eleverne i klasse, der ryger. Spørgsmålet differentierer mellem, om de har prøvet at ryge, har røget, ryger lejlighedsvist eller hver dag. Uanset hvor hyppigt eleven angiver at ryge, medregnes denne som ryger. Af tabel 15 fremgår det, at andelen af elever, der ryger, er stærk stigende med alderen. Således ryger 0,9% af eleverne i 7. klasse, mens 15,5% af eleverne i 10. klasse ryger. Ved sammenligning med sidste år ses en stigning i andelen, der ryger i 7. og 8. klasse, mens der ses et fald i andelen, der ryger i 9. og 10. klasse. Tabel 15: Rygning fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at ryge Skoleår 2012/ / / / / klasse 2,0% 1,0% 0,4% 0,5% 0,9% 8. klasse 2,9% 2,8% 1,7% 1,5% 1,9% 9. klasse 9,8% 6,6% 4,0% 5,9% 4,2% 10. klasse 28,2% 21,6% 20,3% 20,4% 15,5% Tabel 16 og figur 4 sammenfatter, hvor stor en andel af elever, der enten har prøvet at ryge, er stoppet med at ryge eller fortsat ryger. Andelen af elever, der aldrig har prøvet at ryge, falder med alderen, mens andelen, der har prøvet at ryge, stiger. 10. klasses elever skiller sig ud ved, at mange angiver at ryge hver uge eller hver dag. Tabel 16: Andelen af elever i klasse der angiver at ryge Rygning 7. klasse (n = 1.576) 8. klasse (n = 1.511) 9. klasse (n = 1.303) 10. klasse (n = 361) Nej Nej, men jeg har prøvet Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt Ja, men sjældnere end hver uge Ja, ikke hver dag, men hver uge Ja, hver dag 94,3% 4,3% 0,5% 0,4% 0,2% 0,3% 91,6% 6,0% 0,5% 0,6% 0,4% 0,9% 83,9% 11,1% 0,8% 1,5% 0,9% 1,8% 64,3% 17,4% 2,8% 1,1% 5,5% 8,9% 17

20 Figur 4: Andelen af elever i klasse der angiver at ryge Foto: Colourbox 18

21 7.4.1 Cigaretter, e-cigaretter, vandpibe og hash Formålet med nedenstående tabel er at afdække hvor mange elever, der har prøvet at ryge henholdsvis cigaretter, e-cigaretter, vandpibe eller hash. Tabellen viser dermed elevernes interesse for forskellige rygeformer. Af tabel 17 fremgår det, hvor stor en andel af henholdsvis piger og drenge på de enkelte klassetrin, der har prøvet at ryge, samt hvad de har prøvet at ryge. Data viser således andelen, der har prøvet at ryge og siger ikke noget om, hvorvidt eleverne fortsat ryger. Antallet af elever fortæller hvor mange, der set har prøvet at ryge. Kategorierne er ikke eksklusive, hvilket betyder, at det kan være de samme elever, der går igen under de forskellige typer tobak. Andelen af elever, der har prøvet at ryge, stiger med alderen uafhængig af, hvad de har prøvet at ryge. Der er generelt flere drenge end piger, der har prøvet at ryge; dog er der flere piger i 9. klasse, der har prøvet vandpibe og flere piger i 10. klasse, der har prøvet alm. cigaretter. Andelen af drenge, der har prøvet hash i 10. klasse, er meget større end andelen af piger, der har prøvet hash. Andelen stiger endvidere forholdsmæssigt meget fra 9. til 10. klasse i forhold til den stigning, der ellers ses mellem klassetrinene. I 7. og 8. klasse er der flest, der har prøvet e-cigaretter, mens der i 10. klasse er flest, der har prøvet vandpibe. Tabel 17: Andelen af elever, der har prøvet at ryge Klassetrin Køn Alm. cigaretter E-cigaretter Vandpibe Hash* 7. klasse (n = 1.582) 8. klasse (n = 1.511) 9. klasse (n = 1.303) 10. klasse (n = 362) Antal elever, der har prøvet at ryge Piger 5% 5% 5% 0,5% Drenge 7% 9% 7% 2,2% Total 6% 7% 6% 1,4% Piger 8% 7% 9% 1,1% Drenge 9% 12% 9% 2,5% Total 8% 10% 9% 1,8% Piger 17% 14% 20% 4,5% Drenge 16% 18% 17% 5,2% Total 16% 16% 18% 4,8% Piger 37% 22% 36% 9,5% Drenge 35% 37% 49% 23,2% Total 36% 30% 43% 16,9% Med udgangspunkt i det ovenstående undersøges herunder, om det er de samme elever, der har prøvet flere forskellige typer tobak. Der skelnes ikke mellem klassetrin, men gives et billede af alle elever i udskolingen. Bemærk, at kategorierne er eksklusive. Det vil sige, at hver elev kun fremgår én gang. Da data stammer fra en tværsnitsundersøgelse, vides det ikke, hvad eleverne prøvede først. Jævnfør tabel 18 fremgår det, at 78,6% af eleverne ikke har prøvet at ryge. Andelen, der kun har prøvet vandpibe (4,2%), er større end andelen, der kun har prøvet alm. cigaretter (2,8%) eller e-cigaretter (2,7%). Hash skiller sig ud ved, at forholdsvis få kun har prøvet at ryge hash (0,4%). 19

22 Ryge status Tabel 18: Antallet af elever, der har prøvet forskellige typer rygning enkeltvis eller i kombination % 2014/2015 % 2015/2016 % 2016/2017 Antal 2016/2017 Har ikke prøvet at ryge 76,2% 78,1% 78,6% 3685 Vandpibe 4,3% 3,9% 4,2% 199 Alm. cigaretter + E-cigaretter + vandpibe 4,2% 3,9% 3,2% 149 Alm. cigaretter 2,2% 1,9% 2,8% 130 E-cigaretter 3,7% 2,8% 2,7% 126 Alm. cigaretter + E-cigaretter + vandpibe + hash 2,6% 2,7% 2,0% 96 E-cigaretter + vandpibe 2,8% 2,4% 2,0% 94 Alm. cigaretter + E-cigaretter 2,0% 1,7% 1,7% 78 Alm. cigaretter + vandpibe 1,1% 1,0% 1,2% 54 Hash 0,1% 0,3% 0,4% 20 Alm. cigaretter + vandpibe + hash 0,2% 0,4% 0,4% 19 Alm. cigaretter + E-cigaretter + hash 0,3% 0,4% 0,3% 13 Alm. cigaretter + hash 0,1% 0,2% 0,1% 7 E-cigaretter + hash 0,1% >0,1% 0,1% 6 E-cigaretter + vandpibe + hash 0,1% 0,1% 0,1% 5 Vandpibe + hash 0,1% 0,1% 0,1% 5 I alt 100% 100% 100% Foto: Colourbox 20

23 7.5 ALKOHOL Danskernes alkoholadfærd og de dertilhørende sundhedsskadelige konsekvenser gør udsættelse af unges alkoholdebut til en vigtig forebyggende indsats, der vil have sundhedsfremmende betydning. Endvidere vil det have en langsigtet forebyggende betydning, da undersøgelser viser, at et højt alkoholforbrug og binge drinking 2 i ungdomsårene øger sandsynligheden for højt alkoholindtag senere i livet (7). Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af elever i klasse, der har indtaget en større mængde alkohol på én enkelt dag. Eleverne spørges først, hvor tit de drikker noget, der indeholder alkohol. Herefter spørges de efterfølgende, hvor mange gange de inden for den sidste måned har drukket fem eller flere genstande på én dag. Af tabel 19 fremgår det, at andelen af elever, der har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for den sidste måned, er stærkt stigende med alderen. Undersøgelsens tidspunkt blev ændret fra 2014/2015 (september) til 2015/2016 (januar), hvilket muligvis er medvirkende årsag til den store stigning, der ses mellem disse to undersøgelsesår. Sammenlignes resultaterne fra i år med sidste år, ses en stigning for alle klassetrin. Tabel 19: Binge drinking fordelt på klassetrin Andelen af unge, der angiver mindst én dag i løbet af den sidste måned at have drukket fem genstande eller flere Skoleår 2012/ / / / / klasse 4% 2% 2% 4% 5% 8. klasse 11% 8% 7% 12% 16% 9. klasse 32% 21% 18% 42% 44% 10. klasse 46% 50% 38% 39% 43% Tabel 20 og figur 5 viser, hvor hyppigt eleverne har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for den sidste måned. Tabel 20: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke fem eller flere genstande alkohol på én dag Alkohol Ingen 1 gang 2 gange 3-5 gange 6-9 gange 7. klasse (n = 1.472) 8. klasse (n = 1.482) 9. klasse (n = 1.283) 10. klasse (n = 360) 10 gange eller flere 95,0% 2,3% 1,2% 1,1% 0,2% 0,2% 83,5% 9,6% 4,4% 1,8% 0,3% 0,4% 55,7% 21,5% 11,8% 8,1% 2,0% 0,9% 56,9% 16,7% 13,0% 8,9% 2,8% 1,7% 2 Engelsk udtryk for indtagelse af store mængder alkohol på en gang, defineret som indtagelse af 5 eller flere genstand ved samme anledning. 21

24 Figur 5: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke fem eller flere genstande alkohol på én dag Foto: Colourbox 22

25 8 FLERE BORGERE ER BETYDNINGSFULDE DELTAGERE I FÆLLESSKABER 8.1 DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER Den mentale sundhed hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer (2). Når børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, har de mulighed for at skabe nye relationer samt blive udfordret i aktiviteter, der ligger uden for undervisningen i skolen (2). Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter mindst én gang om ugen. Forældre til elever i 0. klasse og elever i 2. klasse skiller sig ud ved at svare på, om de går til noget i deres fritid og ikke hvor ofte. Spørgsmålet til 0. klasse er inddelt i forhold efter, om eleven går til sport eller andre aktiviteter. Af tabel 21 fremgår det, at andelen af elever, der deltager i fritidsaktiviteter mindst én gang om ugen, falder fra 5. til 10. klasse. Endvidere ses, at andelen, der går til fritidsaktiviteter, stort set er uændret i forhold til sidste år; dog ses en stigning i 0. klasse fra 2014/2015 til 2015/2016 på fire procentpoint. Data for 5. klasse samt klasse eksisterer først fra skoleåret 2015/2016, hvorfor sammenligningen over tid ikke kan gå længere tilbage. Spøgsmålet omhandlende fritidsaktiviteter for 5. og klasse blev omformuleret i 2015/2016, hvorfor der kun eksisterer data for disse klassetrin to år tilbage. Tabel 21: Deltagelse i fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen af elever, der går til fritidsaktiviteter mindste én gang om ugen Skoleår 2014/ / / klasse (forældre) 71% 74% - 2. klasse 80% 81% 81% 5. klasse - 85% 84% 7. klasse - 79% 81% 8. klasse - 76% 77% 9. klasse - 78% 80% 10. klasse - 76% # 71% # Eksklusiv data fra 10. klasses elever på ungdomsskolerne Jævnfør tabel 22 går 60 % af eleverne i 0. klasse til sport, mens 6 % går både til sport og noget andet end sport. Sport er således den hyppigste fritidsaktivitet blandt elever i 0. klasse. Hele 26 % går ikke til nogle fritidsaktiviteter. Tabel 22: Andelen af 0. klasses elever der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet 0. klasse (n = 1.246) Ja, både sport og andet Nej, ikke noget 60% 8% 6% 26% 23

26 Tabel 23 viser, at 81 % af eleverne i 2. klasse går til noget i deres fritid. Tabel 23: Andelen af 2. klasses elever der går til noget i deres fritid Går du til noget i din fritid Ja Nej 2. klasse (n = 1.754) 81% 19% Tabel 24 og figur 6 viser, hvor hyppigt elever i 5. og klasse går til fritidsaktiviteter. For alle klassetrin er der flere drenge end piger, der deltager i fritidsaktiviteter hver dag/næsten hver dag. Størsteparten af eleverne deltager i fritidsaktiviteter 2-5 gange om ugen. Andelen af elever, der sjældent eller aldrig deltager i fritidsaktiviteter, ligger mellem 12% til 18% med undtagelse af 10. klasses piger, hvor hele 28% sjældent eller aldrig deltager i fritidsaktiviteter. Tabel 24: Andelen af elever i 5. og klasse der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Fritidsaktiviteter 5. klasse drenge (n = 761) 5. klasse piger (n = 789) 7. klasse drenge (n = 795) 7. klasse piger (n = 769) 8. klasse drenge (n = 772) 8. klasse piger (n = 734) 9. klasse drenge (n = 655) 9. klasse piger (n = 645) 10. klasse drenge (n = 195) 10. klasse piger (n = 166) Næsten hver dag/hver dag 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden Sjældent eller aldrig 24% 44% 16% 3% 14% 15% 48% 23% 3% 12% 24% 48% 11% 4% 13% 15% 44% 20% 6% 15% 23% 46% 9% 5% 17% 16% 44% 16% 6% 18% 28% 46% 9% 3% 14% 17% 42% 18% 5% 18% 31% 38% 11% 5% 15% 18% 29% 14% 11% 28% 24

27 Figur 6: Andelen af elever i 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole 8.2 OPLEVELSE AF MEDBESTEMMELSE En af Odense Kommunes visioner er at inddrage børn og unge og give dem mulighed for medbestemmelse. Børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring, hvorfor de skal høres og inddrages i aktiviteter, som inspirerer og motiverer dem igennem hele skoleforløbet (1). Data stammer fra den Nationale Trivselsmåling, der har været afviklet siden 2015, hvorfor der ikke er viden om 10. klasses elever, da de ikke deltager i denne undersøgelse. Det har ikke været muligt at få data fra trivselsmålingen fra 2015 og 2016; men vi har fået data fra 2017 til rådighed, hvorfor det derfor kun er disse, som er medtaget i tabel 25. Formålet er at få afdækket hvor stor en andel af eleverne i 2., 5. og klasse, der mindst en gang i mellem oplever at være med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen. Eleverne i 2. klasse besvarer et spørgsmål med en lidt anden ordlyd og har færre svarkategorier. Derfor er resultaterne herfra ikke sammenlignelige med resultaterne fra de resterende klasser. Tabel 25 viser, at ca. halvdelen af eleverne oplever tit eller en gang i mellem at have indflydelse på undervisningen. 25

28 Tabel 25: Oplevelsen af medbestemmelse på klassetrin Andelen af elever, der tit eller en gang i mellem oplever at være med til at bestemme, hvad der laves i timerne Skoleår 2016/ klasse 53% 5. klasse 52% 7. klasse 46% 8. klasse 52% 9. klasse 55% Af tabel 26 ses, at 6% af eleverne i 2. klasse oplever, at de tit er med til at bestemme, hvad de laver i timerne, mens 47% aldrig oplever at have indflydelse. Tabel 26: Andelen af 2. klasses elever der oplever at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne Oplevelse medbestemmelse Ja, tit Ja, nogle gange Nej 2. klasse (n = 1.631) 6% 47% 47% Tabel 27 og figur 7 sammenfatter, hvor hyppigt elever i 5. og klasse oplever at være med til at bestemme, hvad de laver i klassen. Uafhængig af klassetrin er der kun en lille andel (2-3%) af eleverne, der oplever meget tit at være medbestemmende. Tabel 27: Andelen af elever i 5. og klasses der oplever at være medbestemmende i undervisningen Oplevelse medbestemmelse 5. klasse (n = 1.400) 7. klasse (n = 1.388) 8. klasse (n = 1.190) 9. klasse (n = 1.141) Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig 3% 10% 39% 34% 14% 2% 7% 37% 34% 20% 2% 8% 42% 35% 13% 2% 10% 43% 31% 14% Foto: Colourbox 26

29 Figur 7: Andelen af elever i 5. og klasses elever, der oplever at være medbestemmende i undervisningen 8.3 VENNER AT TALE MED En nær relation til venner eller veninder er vigtig for børn og unges trivsel i skolen især når der opstår forhold, der går én på. Ligeledes er det væsentligt for børn og unges trivsel at være del af betydningsfulde relationer både i og uden for skolen. Formålet med effektmålet er at få belyst, hvor mange elever i 0., 2., 5. og klasse, der har mindst en ven eller veninde. Forældre til elever i 0. klasse svarer på, om deres barn har mindst en god ven i skolen. Eleverne i 2. klasse svarer på, om de har gode venner i skolen, mens de resterende klassetrin svarer på, om de har nogle venner eller veninder at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det. Ifølge tabel 28 har størstedelen af elever i folkeskolen mindst én ven. Generelt ligger andelen, der har mindst en god ven uafhængig af klassetrin, stabilt over årene. For 10. klasse ses dog en stigning i forhold til sidste år. Tabel 28: Venner at tale med fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at have venner eller veninder at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det Skoleår 2012/ / / / / klasse (forældre) 97% 94% 97% 97% - 2. klasse - 88% 88% 87% 87% 5. klasse 95% 94% 94% 96% 95% 7. klasse 94% 95% 97% 95% 96% 8. klasse 96% 95% 97% 96% 96% 9. klasse 96% 96% 97% 95% 96% 10. klasse 93% 94% 96% 93% 97% Jævnfør tabel 29 ses, at forældre til elever i 0. klasse i højere grad angiver, at piger end drenge har flere gode venner på skolen. Til gengæld har drengene i højere grad én god ven. Samlet set har 2 % af drengene og 1 % af pigerne ingen venner. 27

30 Tabel 29: Andelen af 0. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen 0. klasse (n = 1.247) Ja, har flere gode venner Ja, har én god ven Nej, men mindste én uden for skolen Nej Ved ikke 87% 9% 1% 1% 2% Tabel 30 præsenterer andelen af elever i 2. klasse, der har gode venner på skolen. Her ses, at der er flere piger end drenge, der ikke har gode venner på skolen. Tabel 30: Andelen af 2. klasses elever der har gode venner på skolen Gode venner på skolen Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 890) 2. klasse piger (n = 876) 90% 9% 1% 84% 13% 3% I tabel 31 og figur 8 ses, at mindst 80% af eleverne uanset klassetrin har flere venner at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det. For 5. og klasse er der 4-5%, der angiver ikke at have nogen at tale med. For 10. klasse er der fundet forskel på piger og drenge, og her ses, at det især er drenge, der ikke har nogen at tale med. Tabel 31: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 5. klasse (n = 1.596) 7. klasse (n = 1.597) 8. klasse (n = 1.516) 9. klasse (n = 1.308) 10. klasse drenge (n = 198) 10. klasse piger (n = 169) 80% 15% 5% 80% 16% 4% 81% 15% 4% 81% 15% 4% 84% 12% 4% 88% 11% 1% 28

31 Figur 8: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med 8.4 DELTAGE I KLASSEFÆLLESSKABER Børn og unge trives bedst, når de udfolder deres evner og potentialer ved at indgå i stærke og ordentlige fællesskaber. Derved opnår de en robusthed, der gør dem i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer. Ved at deltage i fællesskaber får børn og unge det bedste fundament for trivsel, udvikling og læring (2). Ifølge Odense Kommunes inklusionsstrategi skal alle børn og unge være en aktiv del af et udviklende fællesskab. Børn og unge skal føle sig som ligeværdige og betydningsfulde medlemmer af fællesskaber. De professionelle skal understøtte strukturen omkring fællesskaberne, så de opleves meningsfulde og bidrager til, at nye medlemmer bliver inviteret ind. Samtidig er det vigtigt at fastholde et børneperspektiv i forhold til fællesskabsdannelse. Inkluderende fællesskaber kan have forskellige former, og børn og unge har forskellige behov og ressourcer. Fælles for inkluderende fællesskaber er, at børnene og de unge i højere grad føler ejerskab, når de aktivt deltager i fællesskaber, hvor de anerkendes og bliver set. Formålet med effektmålet er at afdække, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der altid eller for det meste deltager i klassefællesskabet. Forældrene til elever i 0. klasse svarer på, om deres børn har det godt med deres kammerater i skolen, og elever i 2. klasse svarer på, om de har det godt med deres klassekammerater. På de resterende klassetrin spørges til, om eleven deltager i klassefællesskabet dog med den nuance, at ungdomsskolerne svarer på, om de deltager i det sociale fællesskab på skole/uddannelse. Svarene for 0. og 2. klasse kan ikke sammenlignes med de øvrige besvarelser. I tabel 32 ses, at andelen af elever, der oplever sig som en del af klassefællesskabet, falder fra 2014/2015 til 2015/2016. Dette kan muligvis skyldes, at undersøgelsestidspunktet blev flyttet fra september til januar. Fra sidste år til i år ses et lille fald i andelen af 2. klasses elever, der er en del af fællesskabet, mens der ses en stigning for 9. og især 10. klasse. 29

32 Tabel 32: Deltagelse i klassefællesskaber fordelt på klassetrin Andelen af elever, der altid eller for det meste oplever at deltage i klassefællesskaber Skoleår 2012/ / / / / klasse (forældre) 96% 96% 96% 97% - 2. klasse - 66% 68% 68% 66% 5. klasse 93% 91% 92% 87% 88% 7. klasse 90% 91% 93% 88% 88% 8. klasse 90% 90% 93% 88% 89% 9. klasse 90% 92% 91% 88% 91% 10. klasse 91% 89% 95% 83% 88% Ifølge tabel 33 er der ikke forskel på drenge og pigers oplevelse af, om de har det godt med deres klassekammerater. 38% har det altid godt med deres klassekammerater, mens 59% for det meste har det godt med klassekammeraterne. Ingen forældre har angivet, at deres børn sjældent eller aldrig har det godt med deres klassekammerater. Tabel 33: Andelen af 0. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater 0. klasse (n = 1.248) Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 38% 59% 3% - - Foto: Colourbox 30

33 Jævnfør tabel 34 er der flere drenge end piger, der angiver at have det godt med deres klassekammerater. Andelen, der ikke har det godt med deres klassekammerater, er ens for drenge og piger (3%). Tabel 34: Andelen af 2. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 889) 2. klasse piger (n = 875) 69% 28% 3% 63% 34% 3% Tabel 35 og figur 9 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne i 5. og klasse oplever at deltage i klassefællesskabet. Der er generelt flere drenge end piger, der oplever at være en del af klassefællesskabet. Andelen af elever, der aldrig deltager i klassefællesskabet, ligger mellem 1% og 3% uanset klassetrin. Tabel 35: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen Deltager i klassefællesskaber 5. klasse drenge (n = 787) 5. klasse piger (n = 801) 7. klasse drenge (n = 795) 7. klasse piger (n = 768) 8. klasse drenge (n = 759) 8. klasse piger (n = 723) 9. klasse drenge (n = 648) 9. klasse piger (n = 648) 10. klasse drenge (n = 193) 10. klasse piger (n = 165) Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Sjældent eller aldrig 50% 40% 8% 2% 41% 45% 11% 3% 49% 43% 7% 1% 40% 45% 13% 2% 46% 44% 9% 1% 40% 48% 10% 2% 53% 41% 5% 1% 47% 41% 10% 2% 56% 34% 7% 3% 53% 33% 11% 3% 31

34 Figur 9: Andelen af elever i 5. og klasse der oplever at være med i fællesskabet i klassen Foto: Colourbox 32

35 9 UDVALGTE TEMAER I dette kapitel fremstilles kort forskellige data fra Sundhedsprofilundersøgelsen, som ikke nødvendigvis understøtter effektmål og indikatorer direkte, men som vi af forskellige årsager har fundet relevante at fremhæve. Det kan enten være med afsæt i en interessant udvikling i data eller med en særlig faglig argumentation på baggrund af anbefalinger eller lignende. 9.1 HVORDAN HAR DU DET FOR TIDEN? Generel trivsel i hverdagene herunder i hjemmet, i skolen og i fritiden fortæller noget om barnets/den unges mentale sundhed. Det er kendt evidens, at trivsel er essentiel, for at kunne lære og udvikle sig. Fordi trivslen har så stor indflydelse på børn og unges hverdag, har vi valgt at tage resultaterne fra spørgsmålene omkring trivsel med i det følgende. I 0. klasse og 2. klasse spørges kun ind til, hvordan eleverne har det for tiden, mens der for de øvrige klassetrin skelnes mellem i hvilken arena, eleverne har det godt. Af tabel 36 fremgår det, at der er stor forskel på, hvordan forældre til henholdsvis drenge og piger oplever, at deres børn har det for tiden. Således oplever forældrene, at 67% af drengene og 75% af pigerne har det rigtig godt for tiden, mens der for begge køn er 2%, der ikke har det særlig godt. Tabel 36: Andelen af elever i 0. klasse der har det godt for tiden Hvordan har dit barn det for tiden? Rigtig godt Godt nok Ikke særlig godt Slet ikke godt 0. klasse drenge (n = 647) 0. klasse piger (n = 589) 67% 31% 2% - 75% 23% 2% - Jævnfør tabel 37 har 60% af eleverne i 2. klasse det rigtig godt for tiden, mens 4% ikke har det godt. Tabel 37: Andelen af elever i 2. klasse, der har det godt for tiden Hvordan har du det for tiden? Rigtig godt Godt Ikke godt 2. klasse (n = 1.767) 60% 36% 4% Foto: Colourbox 33

36 9.1.1 Hjemme I tabel 38 ses andelen af elever, der for tiden oplever at have det rigtig eller rimelig godt hjemme. I 5. klasse oplever 97% at have det godt. For udskolingen ses en tendens til, at andelen, der har det godt hjemme, falder med stigende klassetrin. I 7. klasse er der 98%, der har det godt hjemme, mens det er 95% i 10. klasse. Tabel 38: Andelen af elever i 5. og klasse, der har det godt hjemme Andelen af elever, der for tiden oplever at have det rigtig eller rimelig godt hjemme Skoleår 2016/ klasse 97% 7. klasse 98% 8. klasse 97% 9. klasse 97% 10. klasse 95% Af tabel 39 og figur 10 fremgår, at der blandt elever i 5. og 10. klasse ikke er forskel på drenge og pigers oplevelse af, hvordan de har det hjemme. Derimod ses en forskel på drenge og piger blandt elever i klasse, hvor drengene i højere grad end pigerne angiver at have det rigtig godt hjemme. Tabel 39: Oplevelse af at have det god hjemme fordelt på klassetrin Hvordan har du det for tiden hjemme? 5. klasse (n = 1.565) 7. klasse drenge (n = 802) 7. klasse piger (n = 777) 8. klasse drenge (n = 774) 8. klasse piger (n = 736) 9. klasse drenge (n = 652) 9. klasse piger (n = 651) 10. klasse (n = 365) Rigtig godt Rimelig godt Ikke så godt Slet ikke godt 80% 18% 2% 0% 80% 19% 1% 0% 71% 25% 3% 1% 72% 26% 2% - 65% 31% 4% 0% 73% 25% 2% 1% 66% 29% 4% 1% 71% 24% 4% 1% 34

37 Figur 10: Elever i 5. og klasses oplevelse af hvordan de har det hjemme I skolen Tabel 40 viser, at andelen af elever, der for tiden oplever at have det rigtig eller rimelig godt i skolen uanset klassetrin, ligger på 93%-94%. Andelen, der ikke har det godt i skolen, er lidt større end andelen, der ikke har det godt hjemme. Tabel 40: Andelen af elever i 5. og klasse, der har det godt i skolen Andelen af elever, der for tiden oplever at have det rigtig eller rimelig godt i skolen Skoleår 2016/ klasse 93% 7. klasse 94% 8. klasse 93% 9. klasse 94% 10. klasse 94% 35

38 Jævnfør tabel 41 og figur 11 er der blandt elever i 5. og 10. klasse ikke forskel på drenge og pigers oplevelse af, hvordan de har det i skolen. Derimod ses en forskel på drenge og piger blandt elever i klasse, hvor drengene i højere grad end pigerne angiver at have det rigtig godt i skolen. Tabel 41: Oplevelse af at have det god i skolen fordelt på klassetrin Hvordan har du det for tiden i skolen? 5. klasse (n = 1.595) 7. klasse drenge (n = 811) 7. klasse piger (n = 783) 8. klasse drenge (n = 781) 8. klasse piger (n = 738) 9. klasse drenge (n = 656) 9. klasse piger (n = 652) 10. klasse (n = 367) Rigtig godt Rimelig godt Ikke så godt Slet ikke godt 50% 43% 6% 1% 47% 49% 3% 1% 40% 52% 7% 1% 44% 51% 4% 1% 38% 52% 9% 1% 49% 47% 3% 1% 41% 51% 6% 1% 48% 46% 4% 2% Figur 11: Elever i 5. og klasses oplevelse af hvordan de har det i skolen 36

39 9.1.3 Med vennerne/i fritiden Tabel 42 viser, at andelen af elever, der for tiden oplever at have det rigtig eller rimelig godt med vennerne/i fritiden, ligger på 96% undtagen for 9. klasse, hvor det er 97%. Andelen, der ikke har det godt med vennerne/i fritiden, svarer stort set overens med andelen, der ikke har nogen venner at tale med. Tabel 42: Andelen af elever i 5. og klasse, der har det godt med vennerne/i fritiden Andelen af elever, der for tiden oplever at have det rigtig eller rimelig godt med venner/i fritiden Skoleår 2016/ klasse 96% 7. klasse 96% 8. klasse 96% 9. klasse 97% 10. klasse 97% Af tabel 43 og figur 12 ses, at der blandt elever i 5. og 10. klasse ikke er forskel på drenge og pigers oplevelse af, hvordan de har det med vennerne/i fritiden. Derimod ses en forskel på drenge og piger blandt elever i klasse, hvor drengene i højere grad end pigerne angiver at have det rigtig godt med vennerne/i fritiden. Tabel 43: Oplevelse af at have det god med vennerne/i fritiden fordelt på klassetrin Hvordan har du det godt for tiden med vennerne/i fritiden? 5. klasse (n = 1.567) 7. klasse drenge (n = 803) 7. klasse piger (n = 776) 8. klasse drenge (n = 770) 8. klasse piger (n = 735) 9. klasse drenge (n = 651) 9. klasse piger (n = 650) 10. klasse (n = 365) Rigtig godt Rimelig godt Ikke så godt Slet ikke godt 72% 23% 4% 1% 72% 25% 2% 1% 64% 30% 5% 1% 69% 29% 2% 0% 64% 31% 4% 1% 71% 26% 2% 1% 64% 32% 3% 1% 70% 26% 3% 1% 37

40 Figur 12: Elever i 5. og klasses oplevelse af hvordan de har det med vennerne/i fritiden Sammenfatning af trivsel Overordnet set har de fleste elever det rigtig eller rimelig godt henholdsvis hjemme (95-98%), i skolen (93-94%) og med vennerne/i fritiden (96-97%). Samles resultaterne, har 90% af eleverne det rigtig eller rimelig godt både hjemme, i skole og med vennerne/i fritiden. 8% af eleverne angiver, at de ikke trives i et af de tre arenaer. Generelt angiver drengene i højere grad end pigerne, at de har det rigtig godt henholdsvis i skolen, hjemme og med vennerne/i fritiden. Foto: Colourbox 38

41 9.2 KOST Kosten spiller en vigtig rolle for, om børn og unge er parate til at modtage undervisning i skolen. Ingen eller forkert kost fra morgenstunden eller i løbet af dagen kan lede til manglende energi og koncentrationsbesvær og dermed påvirke børnenes indlæring Morgenmad Ingen morgenmad eller morgenmad med et energiindhold langt under anbefalingerne kan særligt hos børn have en negativ påvirkning af koncentrationsevnen og hukommelsen. Endvidere er det at springe morgenmaden over ofte sammenfaldende med en mere usund kost resten af dagen. Af tabel 44 ses, at 83% af eleverne i 2. klasse spiser morgenmad hverdag, mens 15% spiser morgenmad nogle dage. 2% af eleverne spiser ikke morgenmad. Tabel 44: Andelen af elever i 2. klasse, der spiser morgenmad Morgenmad Ja, hver dag Nogen dage Nej 2. klasse (n = 1.760) 83% 15% 2% Jævnfør tabel 45 og figur 13 er der uanset klassetrin flere drenge end piger, der spiser morgenmad hver dag på skoledage. Andelen, der spiser morgenmad, er dog faldende med stigende klassetrin blandt både drenge og piger. Andelen, der sjældent eller aldrig spiser morgenmad, stiger med klassetrin og er størst blandt pigerne. Således er der hele 28% af pigerne i 10. klasse, der sjældent eller aldrig spiser morgenmad, og 18% der kun spiser morgenmad 1-2 dage om ugen. Tabel 45: Andelen af elever i 5. og klasse, der spiser morgenmad på skoledage Morgenmad på skoledage 5. klasse drenge (n = 781) 5. klasse piger (n = 800) 7. klasse drenge (n = 807) 7. klasse piger (n = 772) 8. klasse drenge (n = 778) 8. klasse piger (n = 737) 9. klasse drenge (n = 653) 9. klasse piger (n = 652) 10. klasse drenge (n = 194) 10. klasse piger (n = 169) Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældent eller aldrig 86% 7% 2% 4% 81% 8% 5% 6% 75% 9% 6% 10% 67% 11% 8% 14% 71% 10% 8% 11% 60% 13% 9% 18% 67% 11% 7% 15% 57% 13% 11% 19% 53% 10% 14% 23% 42% 12% 18% 28% 39

42 Figur 13: Andelen af elever i 5. og klasse, der spiser morgenmad på skoledage Frokost Selv børn, der har fået et godt morgenmåltid, har brug for mad i løbet af skoledagen, hvis de skal kunne holde opmærksomheden og koncentrere sig om undervisningen over middag. En lang dag uden frokost kan også give anledning til fysiske gener, såsom bl.a. hovedpine hos eleverne. Af tabel 46 og figur 14 ses, hvor hyppigt elever i 5. og klasse spiser frokost på skoledage. Heraf fremgår, at blandt elever i klasse spiser 9-10% af eleverne højst frokost 1-2 dagen om ugen, mens det i 5. klasse er 3% og i 10. klasse 18%, der højst spiser frokost 1-2 dage om ugen. Tabel 46: Andelen af elever i 5. og klasse der spiser frokost på skoledage Frokost på skoledage 5. klasse (n = 1.580) 7. klasse (n = 1.573) 8. klasse (n = 1.512) 9. klasse (n = 1.303) 10. klasse (n = 365) Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældent eller aldrig 91% 6% 2% 1% 76% 15% 5% 4% 76% 15% 5% 4% 76% 14% 6% 4% 59% 24% 9% 8% 40

43 Figur 14: Andelen af elever i 5. og klasse, der spiser frokost på skoledage Foto: Colourbox 41

44 9.2.3 Energidrik Sundhedsstyrelsen fraråder børn at drikke produkter, der indeholder koffein også kaldet energidrik. Energidrikke er ikke helt ufarlige, men har mange bivirkninger herunder hjertebanken, rastløshed, søvnløshed, hovedpine, diarré og i værste fald dødsfald. Ikke desto mindre er der mange børn og unge, der jævnligt indtager energidrikke. Tabel 47 og figur 15 viser, at der er flere drenge end piger, der drikker energidrik. De fleste elever drikker højst energidrik en gang om ugen, men drengene i 10. klasse skiller sig ud ved, at 20% drikker energidrik 2-4 gange om ugen. Tabel 47: Andelen af elever i 5. og klasses forbrug af energidrik Energidrik 5. klasse drenge (n = 793) 5. klasse piger (n = 804) 7. klasse drenge (n = 807) 7. klasse piger (n = 776) 8. klasse drenge (n = 778) 8. klasse piger (n = 738) 9. klasse drenge (n = 655) 9. klasse piger (n = 652) 10. klasse drenge (n = 196) 10. klasse piger (n = 169) Aldrig Én gang om ugen eller mindre 2-4 dage om ugen 5-6 dage om ugen Hver dag Flere gange dagligt 83% 12% 2% 2% 1% 0% 94% 5% 1% - 0% 0% 70% 20% 7% 2% 0% 1% 87% 10% 2% 1% 0% - 62% 30% 5% 1% 1% 1% 85% 12% 2% 1% 0% 0% 58% 33% 6% 2% 0% 1% 84% 12% 2% 1% 1% 0% 34% 39% 20% 4% 2% 1% 64% 20% 10% 2% 1% 3% Foto: Colourbox 42

45 Figur 15: Andelen af elever i 5. og klasses forbrug af energidrik 9.3 SØVN Tilstrækkeligt med søvn er vigtigt for at kunne fungere i hverdagen. Derfor associeres søvn ofte med trivsel. Søvn er en forudsætning for indlæringsevnen, og søvn eller mangel på samme - kan have betydning for ikke kun trivsel men også for muligheden for at lære, være med i skolen og præstere fagligt. Meget kan påvirke barnets/den unges søvn, herunder eksempelvis digitale medier og anden teknologi, der er blevet en stor del af børn og unges hverdag. Brugen af digitale medier og eksempelvis smartphones, tablets etc. før sengetid påvirker søvnmængden og søvnkvaliteten negativt. Foto: Colourbox 43

46 9.3.1 Antal timer Tabel 48 og figur 16 viser, at andelen af elever, der sover mere end 10 timer om natten, er størst i 7. klasse (59%) og mindst i 5. klasse (6%). Elever i 10. klasse skiller sig ud ved, at 8% sover mindre end 8 timer om natten. Tabel 48: Antal timer elever i 5. og klasse sover Søvnmængde Mindre end 8 timer 8-10 timer Mere end 10 timer 5. klasse (n = 1.459) 7. klasse (n = 1.453) 8. klasse (n = 1.450) 9. klasse (n = 1.243) 10. klasse (n = 343) 4% 90% 6% 1% 40% 59% 2% 52% 46% 3% 65% 32% 8% 73% 19% Figur 16: Antal timer elever i 5. og klasse sover Søvnmængde 5. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mindre end 8 timer 8-10 timer Mere end 10 timer Søvn kvalitet Af tabel 49 ses, at 33% af eleverne i 2. klasse oplever at være friske og udhvilede hver dag, når de kommer i skole, mens 9% oplever ikke at være friske og udhvilede. Tabel 49: Andelen af elever i 2. klasse, der er friske og udhvilet når de kommer i skole Frisk og udhvilet Ja, hver dag Nogle dage Nej 2. klasse (n = 1.758) 33% 58% 9% Tabel 50 samt figur 17 viser, hvor hyppigt eleverne sover dårligt eller uroligt om natten. Heraf fremgår, at der er flere drenge end piger, der aldrig oplever at sove dårligt eller uroligt om natten. Andelen, der sover 44

47 dårligt eller uroligt hver dag, er mellem 1% og 3% uanset klassetrin og køn. 19 % af pigerne i 10. klasse angiver at sove dårligt eller uroligt flere gange om ugen. Tabel 50: Andelen af elever i 5. og klasse, der sover dårligt eller uroligt Søvnkvalitet 5. klasse drenge (n = 793) 5. klasse piger (n = 811) 7. klasse drenge (n = 810) 7. klasse piger (n = 781) 8. klasse drenge (n = 783) 8. klasse piger (n = 737) 9. klasse drenge (n = 656) 9. klasse piger (n = 651) 10. klasse drenge (n = 196) 10. klasse piger (n = 169) Aldrig Sjældnere end 1 gang om ugen Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag 34% 36% 18% 9% 3% 23% 41% 22% 12% 2% 31% 41% 19% 8% 1% 22% 44% 21% 12% 1% 33% 40% 18% 8% 1% 20% 41% 26% 11% 2% 34% 39% 17% 9% 1% 20% 42% 22% 14% 2% 28% 37% 20% 14% 1% 21% 35% 24% 19% 1% Foto: Colourbox 45

48 Figur 17: Andelen af elever i 5. og klasse, der sover uroligt eller dårligt 9.4 SOCIALE MEDIER Mobning på de sociale medier er et stigende problem blandt børn og unge i Danmark. Et barn, der bliver mobbet på nettet, har aldrig fri. Mobningen er ikke kun begrænset til skolegården men foregår døgnet rundt. Det er lettere at mobbe, når man ikke står ansigt til ansigt, og afsenderen kan være anonym. Sproget kan virke meget hårdere, når kropssproget mangler, og det er nemt at misforstå hinanden. Beskeder og billeder kan blive delt og set af rigtig mange, og konflikterne eskalerer hurtigere på nettet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad der foregår på de sociale medier, og det er vigtigt at hjælpe børnene tidligt med at lære, hvad der er gode vaner og god adfærd, når de færdes på de sociale medier. Jævnfør tabel 51 og figur 18 har de fleste elever oplevet at modtage grimme beskeder 1-2 gange inden for de sidste to måneder på sms, eller sociale medier. Uafhængigt af klassetrin har 2-3% af eleverne modtaget grimme beskeder 1 til flere gange om ugen. I 8. klasse er der flere piger end drenge, der inden for de sidste to måneder har modtaget grimme beskeder. For de øvrige klassetrin er der ikke fundet forskel på drenge og piger. 46

49 Tabel 51: Andelen af elever i 5. og klasse, der har modtaget grimme beskeder Modtaget grimme beskeder 5. klasse (n = 1.606) 7. klasse (n = 1.597) 8. klasse drenge (n = 783) 8. klasse piger (n = 737) 9. klasse (n = 1.309) 10. klasse (n = 367) Aldrig 1-2 gange 2-3 gange om måneden Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen 78% 17% 3% 1% 1% 75% 20% 3% 1% 1% 83% 13% 2% 1% 2% 75% 21% 3% 1% 1% 81% 15% 2% 1% 1% 77% 18% 3% 1% 1% Figur 18: Andelen af elever i 5. og klasse, der har modtaget grimme beskeder Foto: Colourbox 47