SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014"

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

2 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig forudsætning for at den opgave kan lykkes, er, at vi er i stand til at skabe rammer og tilbud, der understøtter børn og unges sundhed, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Odense Kommunes sundhedsprofiler giver mulighed for at følge børn og unges egen opfattelse af deres sundhed og trivsel og er et stærkt grundlag for, at vi kan rette vores blik derhen, hvor der er størst behov for et styrket fokus. På den måde kan vi anvende vores ressourcer på en måde, som gavner vores børn og unges sundhed, trivsel og deltagelse i fællesskaber bedst muligt. I dette års sundhedsprofil har vi blandt andet valgt at fokusere særligt på indskolingselevernes trivsel. Det er nødvendigt, at vi forfølger dette tema de kommende år for at blive klogere på, om der er tale om en generel tendens og i så fald, hvad årsagerne kan være. Det er nemlig vores klare ønske, at børn og unges trivsel er så høj som muligt, fordi det er en af grundforudsætningerne for, at børn og unge lærer. En stor tak til alle børn, unge og forældre, som har bidraget til årets sundhedsprofil. Også tak til ledere, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, som har tilrettelagt sundhedsprofilundersøgelsen og som følger op på undersøgelsens resultater. Det er mit håb, at vi med afsæt i faktuel viden kan lykkes med, at flere børn og unge er sunde, dygtige og stærke med mod på fremtiden. Susanne Crawley Larsen Rådmand for børn og unge i Odense 1

3 1 Indledning Om Sundhedsprofil for børn og unge Metode Datagrundlag Analyse og statistik Læsevejledning Deltagelse Effektmål Deltagelse i samliv og fællesskaber Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber Deltage i klassefællesskaber Deltagelse i fritidsaktiviteter Udsatte børn og unge deltagelse i fritidsaktiviteter Oplevelse af medbestemmelse Sundhed og trivsel Skoleglæde Tema: Trivsel i indskolingen Udsatte børn og unge skoleglæde Venner at tale med Udsatte børn og unge venner at tale med Motionsvaner Frugt og grøntsager Rygning Tema: Rygning Alkohol Referenceliste

4 1 INDLEDNING I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 årligt svaret på en række spørgsmål om deres sundhed og trivsel. Svarene giver et øjebliksbillede der præsenteres samlet i Sundhedsprofil for Børn og Unge i Odense Kommune. Med Sundhedsprofil for børn og unge er der både mulighed for at dokumentere, hvordan det aktuelt står til med børn og unges sundhed i Odense Kommune samt at følge udviklingstendenser på området. Sundhedsprofilen for børn og unge har til formål at generere viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i Odense Kommune samt at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for skolebørn i Odense Kommune. Sundhedsprofilen er derfor udarbejdet som et redskab, der kan benyttes på alle niveauer i Børn og Ungeforvaltningen herunder politikere, ledelse og medarbejdere i kommunen. Forud for den første Sundhedsprofil i 2011 har Odense Kommune samarbejdet med Institut for Folkesundhed på Århus Universitet. Medarbejdere i Odense Kommune har sammen med Institut for Folkesundhed, børnog ungelæger fra en række kommuner, forskellige fageksperter på sundhedsområdet og en sprogpsykolog udarbejdet spørgeskemaerne. Itportalen understøtter Sundhedsprofil for Børn og Unge, her er der mulighed for, at skoleledelse, medarbejdere på skolerne, sundhedstjenesten, PPR og rusmiddelkonsulenter mv. kan se resultater både samlet for den enkelte skole samt i forhold til de enkelte klasser, umiddelbart efter eleverne har udfyldt det elektroniske spørgeskema. Sundhedstjenesten har desuden adgang til elevernes individuelle besvarelser som anvendes i forbindelse med de lovpligtige, individuelle samtaler i 0., 5. og 8. klasse. Skolesundhed.dk er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Folkesundhed, kommunale børn og ungelæger og ITvirksomheden OPUS Consult ApS. Odense Kommune indgår i styregruppen omkring skolesundhed.dk. Udviklingen af skolesundhed.dk er blevet støttet finansielt af Trygfonden og Odense Kommune. Foto: Colourbox 3

5 2 OM SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE Sunde børn og unge har bedre livsbetingelser, da det netop er i børne og ungdomsårene at sunde vaner grundlægges ligesom det er her risikovaner etables. Med Sundhedsprofil for børn og unge i Odense Kommune 2014 gives et billede af børn og unges sundhed. Er børn og unge i Odense Kommune glade for at gå i skole? Spiser de frugt og grønt? Og oplever de at deltage i klassefællesskabet? Sundhedsprofilen for børn og unge indeholder således spørgsmål, der overordnet belyser børn og unges sundhedsadfærd, risikoadfærd, livsstil og trivsel. Dette giver en vigtig viden i forbindelse med strategi, planlægning og prioritering på sundhedsområdet, og er således med til at målrette sundhedsindsatser ligesom der er mulighed for at vurdere resultater og effekter af konkrete indsatser og organiseringer. Den årlige opfølgning af sundhedsprofilundersøgelsen giver et solidt udgangspunkt for at følge en del af effektmålene opsat af Børn og Ungeudvalget tilbage i Således tager Sundhedsprofil for børn og unge afsæt i børn og ungepolitikken Sammen på Spring. Politikken favner Børn og Ungeforvaltningens kerneområder; I) børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring, II) sunde børn og unge trives bedst samt III) fællesskaber sammen kan vi mere. Samtidig tager politikken afsæt i tankesættet ny virkelighed ny velfærd, der er Odense Kommunes overordnede ramme for udvikling af velfærd i kommunen. 3 METODE I dette kapitel beskrives gennemførelsen af sundhedsprofilen, samt metodiske opmærksomhedspunkter i tolkningen af resultaterne fremhæves. Først beskrives datagrundlaget, herefter redegøres for metodiske overvejelser i forhold til analyse og statistik. 3.1 DATAGRUNDLAG Sundhedsprofil for børn og unge blev gennemført i Odense Kommune i ugerne 36, 37 og 38 i Alle elever i 2., 5. og klasse på folkeskoler i Odense Kommune deltog, derudover besvarede forældrene til eleverne i 0. klasse spørgeskemaerne i skoleåret 2013/2914. Sundhedsprofil for Børn og Unge blev designet og gennemført alene for udvalgte klassetrin, dermed opnås en viden om elevernes sundhed på forskellige stadier i Skoletiden. I alt deltog elever fra 33 folkeskoler, tre ungdomsskoler og otte privat og friskoler. Sundhedsprofilen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor eleverne udfyldte spørgeskemaer elektronisk på Skoler, elever og forældre modtog løbende information om gennemførelsen af sundhedsprofilundersøgelsen og skolerne fik tilsendt vejledninger til den praktiske udførsel. Der blev understreget i informationsmaterialet til elever og forældre, at eleverne kunne undlade at deltage i undersøgelsen eller undlade at besvare enkelte spørgsmål, hvis de syntes de var for personlige. Skolerne havde selv ansvaret for organiseringen af elevernes besvarelser, så det passede ind i klassernes undervisning. Inden eleverne besvarede spørgeskemaerne, introducerede lærerne indholdet af spørgeskemaet, muligheden for anonymitet samt formålet med sundhedsprofilundersøgelsen. Eleverne der ikke var i skole på den pågældende dag hvor klassen besvarede spørgeskemaerne, fik efterfølgende ikke muligheden af praktiske grunde. 4

6 Ud over data fra sundhedsprofilundersøgelsen i 2014 blev der fulgt op på tilsvarende undersøgelser, gennemført i Odense Kommunes folkeskoler i 2011, 2012 og Klassetrinene 5. og 7.9. klasse besvarede spørgeskemaerne i både 2011, 2012 og 2013, mens 10. klasse deltog første gang i undersøgelsen i klasse gennemført undersøgelsen for første gang i 2013, hvilket i år for første gang gav mulighed for at se en udvikling. Eleverne i 2. klasse skilte sig ud ved at svare på et spørgeskema, der var bygget op på en anden måde end for de øvrige klassetrin. I deres spørgeskema var der færre svarkategorier som var illustreret ved hjælp af smileys. Effektmålene for 2. klasse kunne derfor ikke sammenlignes med de øvrige klasser, da billedet blev mindre nuanceret. Endvidere skilte 0. klasse sig ud ved, at forældrene havde et helt skoleår til besvarelse af spørgeskemaet. De rapporterede besvarelser for 0. klasse i denne sundhedsprofil, foretog forældrene til eleverne i 0.klasse løbende i skoleåret 2013/2014, besvarelserne blev sammenlignet med besvarelserne fra skoleårene 2011/2012 og 2012/2013. Derudover blev spørgerammerne tilpasset de enkelte klassetrin, ud fra vurderinger omkring relevans for elevernes situation og alder. Eleverne i 0., 2. og 5. klasse blev fx ikke spurgt om risikoadfærd som rygning og alkohol. Spørgeskemaerne for klasse var identiske, mens mange af spørgsmålene var de samme i spørgeskemaet for 5. klasse. Effektmålene for udsatte børn og unge tog udgangspunkt i den brede definition af udsathed 1, på trods af den brede definition var gruppen med udsatte børn og unge på de enkelte klassetrin relativ lille, hvorfor det ikke var muligt at sammenligne med de tidligere års besvarelser. 3.2 ANALYSE OG STATISTIK I Sundhedsprofil for børn og unge blev der arbejdet med et statistisk signifikansniveau. Signifikansniveauet blev sat til en pværdi 0,05, betydende at der blev accepteret 5 % usikkerhed på resultatet. Dette svarede til, at der var 95 % sandsynlighed for at de observerede sammenhænge var sande ud fra et statistisk synspunkt. I denne rapport blev der testet for statistisk signifikante forskelle i besvarelser mellem køn samt besvarelserne henover år. Til dette blev der benyttet spearman s rank correlation coefficient, der undersøgte om fordelingerne inden for én kategori adskilte sig signifikant fra fordelingen inden for en anden kategori. Blev der ikke fundet statistisk signifikant forskel mellem kønnene på de enkelte klassetrin, blev der kun angivet et samlet resultat herfor i sundhedsprofilen. Hvis der ikke blev fundet statistisk signifikant forskel i besvarelserne i forhold til tidligere år, blev data ikke medtaget i rapporteringen. I effektmålene for børn og unge i udsatte positioner blev der valgt at angive et samlet resultat for hvert klassetrin, grundet et lille datagrundlag var der ikke mulighed for at teste om der var en eventuel forskel i besvarelserne mellem kønnene, og om en eventuel forskel var statistisk signifikant eller om den var tilfældig. Der blev foretaget analyser af, om der fandtes specifikke mønstre i klasser der ikke deltog i besvarelsen af spørgeskemaerne for at identificere om svarprocenten kunne have medført skævhed i datamaterialet fx 1 Definition af udsatte børn og unge: Børn og unge, der modtager foranstaltning eller har modtaget foranstaltninger inden for det seneste år. Der er tale om følgende foranstaltninger: Aflastning; Aflastning supplerende; Anbringelse frivillig; Anbringelse tvang; ATA Alternativ til anbringelse; Anden hjælp; Dagbehandling; Efterværn fortsat anbringelse efter 18 år; Efterværn personlig rådgiver; Efterværn kontaktperson; Efterværn udslusningsordning; Efterværn opretholde pers. rådgivning./kontaktperson; Efterskole; Familiedøgnbehandling; Familierådgiver; Familiehus; Familiekoordinator; Familierådslagning; Konsulentbistand; Kontaktperson; Overvåget samvær; Personlig rådgiver; Praktiktilbud og godtgørelse til unge; Socialpædagogisk friplads; Støtteperson; Undgå anbringelse / sikre forældrekontakt. 5

7 havde det givet et forvrænget billede hvis elever fra bestemte geografiske områder ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocenterne for de enkelte skoler viste ikke, at datamaterialet og dermed de efterfølgende analyser skulle lide under skævheder. Foto: Colourbox Det analytiske og statistiske arbejde, samt udarbejdning af rapporten er foretaget af analysekonsulenter i Odense Kommunes fælles Sundhedssekretariat under ledelse af Strategisk Sundhedsgruppe, som varetager ledelse og styring af den tværgående sundhed i Odense Kommune. 3.3 LÆSEVEJLEDNING Resultaterne for de enkelte effektmål præsenteres hvert for sig. Under hvert effektmål angives resultaterne først overordet for 2014, hvorefter der dykkes længere ned i data og resultaterne for de enkelte svarkategorier på de enkelte klassetrin præsenteres. Effektmålene for 5. og klasse er først angivet i en tabel og efterfølgende visualiseret i en figur, data er de samme. Der er på de enkelte klassetrin lavet tests i forhold til om der er forskel i besvarelserne mellem drenge og piger, hvorfor resultaterne nogle steder præsenteres samlet for et klassetrin og andre steder er inddelt på køn. Afslutningsvis er der undersøgt om der er sket en udvikling i besvarelser i forhold til tidligere år, er dette tilfældet præsenteres denne udvikling. For at øge læsevenligheden er det valgt at rapportere andele i frekvenstabeller, som hovedregel i hele tal uden decimaler, dog kan de samlede procentsatser være unuanceret grundet decimalafrunding. For effektmålene omhandlende rygning og alkohol er der medtaget en decimal, da nuancer i besvarelserne ellers ville forsvinde. 6

8 4 DELTAGELSE Den samlede svarprocent i Sundhedsprofil for børn og unge 2014 samt svarprocenterne for de enkelte klassetrin kan ses i tabel 1. Den samlede svarprocent er 78,9 %, hvilket er et fald i forhold til sidste år, hvor svarprocenten var på 85,4 %. Den høje svarprocent i 5. og 8. klasse antages at skyldes, at eleverne er til en lovpligtig individuel samtale ved sundhedstjenesten, hvori besvarelserne fra sundhedsprofilundersøgelsen indgår. Derudover skiller 10. klasse sig ud ved at have en lav svarprocent, som dog er højere end sidste år. Overordnet set er Sundhedsprofilen repræsentativ for den samlede population af skolebørn i Odense Kommune på de deltagende klassetrin. Tabel 1: Svarprocenter for Sundhedsprofil for børn og unge Klassetrin Population Antal svar Svarprocent 0. klasse (2013/2014) ,2 % 2. klasse ,6 % 5. klasse ,2 % 7. klasse ,1 % 8. klasse ,5 % 9. klasse ,6 % 10. klasse ,1 % Total ,9 % Colourbox 1 Foto: Colourbox 7

9 5 EFFEKTMÅL Sundhedsprofil for børn og unge i Odense kommune 2014 tager udgangspunkt i Børn og Ungeforvaltningens effektstyringsportefølje omhandlende Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber samt Sundhed og trivsel, hvorfor resultaterne er præsenteret ud fra disse emner. Foto: Colourbox 5.1 DELTAGELSE I SAMLIV OG FÆLLESSKABER Børn og Ungeudvalgets effektmål vedrørende Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber omfatter tre effektmål som afrapporteres gennem Sundhedsprofil for børn og unge. Et af disse mål er desuden udspecificeres for børn og unge i udsatte positioner. I tabel 2 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger fra både 2014 og tidligere år. Effektmålet deltagelse i klassefællesskaber har for 0. klasse ligget stabilt over de sidste år. I år angiver forældrene således, at 96 % af eleverne har det godt med deres klassekammerater. I 2. klasse angiver 68 % af eleverne at have det godt med deres klassekammerater. Der skal gøres opmærksom på, at 2. klasse ikke direkte besvarer spørgsmålet om deltagelse i klassefællesskabet, men i stedet svarer på, om de har det godt med deres klassekammerater. Blandt eleverne 5. og klasse, ses en stigning i andelen af elever, der oplever at deltage i klassefællesskabet. Således angiver 93 % af eleverne i år at være en del af klassefællesskabet. 8

10 Af Forældrene til eleverne 0. klasse angiver 70 % at deres børn deltager i fritidsaktiviteter. For 2. klasse ses en mindre stigning, hvormed 80 % angiver at gå til noget i deres fritid. Blandt eleverne i 5. og klasse er der samlet set 74 %, der deltager i fritidsaktiviteter, hvilket er et yderlig fald fra sidste års besvarelser. Effektmålet for Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter er for 0. klasse 61 % hvilket er en betydelig stigning fra tidligere resultater. Baselinemålingen for 2. klasse er 66 %. Blandt eleverne i 5. og 7.10 klasse, angiver 65 % at deltage i fritidsaktiviteter, hvilket ligeledes er en stigning fra sidste år. Blandt eleverne i 2. klasse oplever 55 % at være med til at bestemme hvad de laver i timerne. Andelen af eleverne i 5. og klasse, der oplever at have medbestemmelse på at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen, er uændret i forhold til sidste år. Således oplever 59 % af eleverne i år, at de altid eller for det meste er medbestemmende. Tabel 2: Effektmålene for samfundsliv og fællesskaber Effektmål Klassetrin Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber 0. klasse 2. klasse 5., klasse 97 % 91 % * 96 % 91 % 96 % 66 % 90 % 68 % 93 % Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter Børn og unges oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen * Tallene inkluderer kun 5., og 7.9. kasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 2. klasse 5., klasse 70 % 79 % * 54 % * 70 % 77 % 45 % 56 % 70 % 78 % 76 % 61 % 56 % 56 % 59 % 80 % 74 % 66 % 65 % 55 % 59 % 5.2 SUNDHED OG TRIVSEL Seks af effektmålene under kerneområdet Sundhed og trivsel måles gennem den årlige sundhedsprofil. Heraf er to mål udspecificeret for børn og unge i udsatte positioner. I tabel 3 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger fra både 2014 og tidligere år. Effektmålet skoleglæde er for 0. klasses elever uændret fra sidste år og 95 % af forældrene angiver at deres børn er glade for at gå i skole. Blandt 2. klasses eleverne er der sket et fald fra 60 % til 56 % i andelen, der er glade for at gå i skole. Igen skal det påpeges, at data fra 2. klasse grundet udformningen af spørgsmålene ikke er sammenlignelig med andre klassetrin. Andelen af elever 5. og klasse, der angiver at være glade for at gå skole er 78 %. Ved sammenligning med elever i udsatte positioner kun 75 % af forældre til 0. klasses elever, at deres børn er glade for at gå i skole. I 2. klasse angiver 56 % af de udsatte børn at være glad for at gå i skole, mens det for 5. og 710. klasse drejer sig om 69 % af eleverne i udsatte positioner. Forældre til elever i 0. klasse oplever, at 94 % af deres børn har en eller flere venner i eller uden for skolen, dette er et fald på tre procentpoint i forhold til sidste år. Andelen af eleverne i 2. klasse, der angiver, at de har gode venner på skolen, er 88 %. Udvikling i andelen af elever, der angiver at have mindste en ven at tale med, hvis der er noget der virkelig plager dem, blandt elever i 5. og klasse, har været stort set uændret 9

11 de sidste år og er i år 96 %. Blandt udsatte børn og unge er der uanset klassetrin en mindre andel af eleverne der har en eller flere venner. Således er andelen, der har mindst en god ven 85 % i 0. klasse, 86 % i 2. klasse og 93 % i 5. og klasse. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen således, at de bliver forpustet, hvilket 96 % svarer, at de gør nogle dage. Andelen af elever i 5. og klasse, der mindst et par gange om ugen dyrker motion i fritiden, der gør dem svedig eller forpustet er 83 %. Blandt eleverne i 5. og klasse er der, i forhold til 2012, målt et lille fald i andelen, der spiser frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen. Til forskel herfra spørges 0. og 2. klasse kun, hvorvidt de spiser frugt hver dag, hvilket 89 % i 0. klasse og 55 % i 2. klasse gør. En faldende andel af eleverne i klasse angiver at ryge. Samlet set angiver 1 % i 7. og 8. klasse at ryge, mens 12 % i 9. og 10. klasse angiver at ryge. Andelen af elever, der angiver at have drukket mindst 5 genstande på én dag i løbet af den sidste måned, er for klasse faldet betragteligt, mens udviklingen for 7.8.klasse det seneste år er stagneret. Der er således 5 % af eleverne i 7.8. klasse, der angiver at have drukket mindst 5 genstande på én dag i løbet af den sidste måned, mens der er 28 % blandt eleverne i klasse. Tabel 3: Effektmålene for sundhed og trivsel Effektmål Klassetrin Andelen af elever, der angiver, at de er glade for at gå i skole 0. klasse 2. klasse 5., klasse 97 % 77 % * 95 % 78 % 95 % 60 % 80 % 56 % 78 % Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver, at de er glade for at gå i skole Andelen af elever, der angiver, at de har venner at tale med Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver, at de har venner at tale med Andelen af elever, der angiver, at dyrke motion, der gør den svedig eller forpustet Andelen af elever, der spiser frugt og grønt i dagligdagen Andelen af unge, der ryger Andelen af unge, der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned * Tallene inkluderer kun 5., og 7.9. kasse # Tallene inkluderer kun 9. klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 7.8. klasse klasse 7.8. klasse klasse 96 % 95 % * 86 % * 88 % 59 % * 5 % 11 % # 9 % 36 % # 83 % 97 % 95 % 88 % 83 % 88 % 60 % 2 % 15 % 7 % 36 % 75 % 69 % 94 % 88 % 95 % 85 % 90 % 95 % 81 % 89 % 55 % 59 % 2 % 14 % 5 % 35 % 56 % 69 % 88 % 96 % 86 % 93 % 96 % 83 % 55 % 57 % 1 % 12 % 5 % 28 % 10

12 6 DELTAGELSE I SAMFUNDSLIV OG FÆLLESSKABER 6.1 DELTAGE I KLASSEFÆLLESSKABER Børn og unge trives bedst, når de udfolder deres evner og potentialer ved at indgå i stærke og ordentlige fællesskaber. Derved opnår de en robusthed, der gør dem i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer. Ved at deltage i fællesskaberne får børn og unge det bedste fundament for trivsel, udvikling og læring (1). Ifølge Odense Kommunes inklusionsstrategi skal alle børn og unge være en aktiv del af et udviklende fællesskab. Børn og unge skal føle sig som ligeværdige og betydningsfulde medlemmer af fællesskabet. De professionelle skal understøtte strukturen omkring fællesskaberne, så de opleves meningsfulde og bidrager til, at nye medlemmer bliver inviteret ind. Samtidig er det vigtigt at fastholde et børneperspektiv i forhold til fællesskabsdannelse. Inkluderende fællesskaber kan have forskellige former, og børn og unge har forskellige behov og ressourcer. Fælles for inkluderende fællesskaber er, at børnene og de unge i højere grad føler ejerskab, når de aktivt deltager i fællesskaber, hvor de anerkendes og bliver set. Colourbox 2 Formålet med effektmålet er at afdække hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og 7.10 klasse, der altid eller for det meste deltager i klassefællesskabet. Forældrene til elever i 0. klasse og elever i 2. klasse har besvaret et spørgeskema, der er forskelligt fra de resterende klasser. De svarer henholdsvis på, om deres børn har det godt med deres kammerater i skolen og på, om de har det godt med deres klassekammerater, mens der på andre klassetrin spørges til, om eleven oplever at deltage i klassefællesskabet. I tabel 4 præsenteres andelen af elever, der for det meste eller altid oplever at deltage i klassefællesskaber. Blandt eleverne i 0. og 2. klasse har henholdsvis 96 % og 68 % af eleverne det godt med deres klassekammerater. I 5. og klasse svarer mellem 91 % og 95 %, at de altid eller for det meste oplever at deltage i klassefællesskabet. Tabel 4: Effektmålet for deltagelse i klassefællesskaber fordelt på klassetrin Andelen af elever, der altid eller for det meste oplever at deltage i klassefællesskaber 0. klasse 96 % 2. klasse 68 % 5. klasse 92 % 7. klasse 93 % 8. klasse 93 % 9. klasse 91 % 10. klasse 95 % 11

13 Forældrene til børn i 0. klasse angiver ifølge tabel 5, at 34 % af deres børn altid har det godt med deres klassekammerater, mens 62 % for det meste har det godt med klassekammeraterne. Kun en lille andel svarende til 4 % har angivet, at deres børn nogle gange har det godt med klassekammeraterne. Tabel 5: Andelen af 0. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater 0. klasse (n = 1.599) Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 34 % 62 % 4 % 0 % 0 % Foto: Colourbox 12

14 Tabel 6 viser, hvordan svarprocenterne fordeler sig på de tre svarkategorier i 2. klasse. Da der er fundet en forskel i besvarelserne mellem drenge og piger, er besvarelserne differentieret på køn. Heraf ses, at 71 % af drengene har det godt med deres klassekammerater, 24 % har det nogle gange godt med klassekammeraterne, mens 5 % svarer, at de ikke har det godt med deres klassekammerater. Blandt pigerne er der 65 %, der har det godt med deres klassekammerater, 33 % har det nogle gange godt med klassekammeraterne, mens 3 % svarer, at de ikke har det godt med deres klassekammerater. Tabel 6: Andelen af 2. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 808) 2. klasse piger (n = 861) 71 % 24 % 5 % 65 % 33 % 3 % Tabel 7 og figur 1 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne i 5. og klasse oplever at deltage i klassefællesskabet. Generelt er de fleste elever med i klassefællesskabet, og kun 12 % angiver aldrig at være med. På klassetrin er der fundet en forskel i besvarelserne mellem drenge og piger. Her ses, at drengene oftere svarer, at de altid er med i klassefællesskabet, mens en større andel af pigerne svarer, at de for det meste er med. Tabel 7: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen Deltager i klassefællesskaber Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse drenge og piger (n = 1.736) 7. klasse drenge (n = 656) 7. klasse piger (n = 664) 8. klasse drenge (n = 746) 8. klasse piger (n = 751) 9. klasse drenge (n = 625) 9. klasse piger (n = 607) 10. klasse drenge (n = 200) 10. klasse piger (n = 214) En gang imellem Sjældent eller aldrig 55 % 37 % 7 % 1 % 59 % 36 % 4 % 1 % 52 % 40 % 7 % 1 % 58 % 36 % 5 % 1 % 44 % 47 % 8 % 1 % 57 % 35 % 7 % 1 % 47 % 43 % 9 % 2 % 61 % 35 % 3 % 1 % 43 % 50 % 6 % 1 % 13

15 Foto: Colourbox Figur 1: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen 14

16 Af tabel 8 ses de klassetrin, hvor der fra 2011 til 2014 er konstateret en udvikling i elevernes oplevelse af at deltage i klassefællesskabet. Andelen af forældre til 0. klasses elever, der angiver, at deres børn altid har det godt med deres kammerater i skolen, er faldet i forhold til tidligere år. Mens andelen, der for det meste har det godt med klassekammeraterne, er steget. Blandt eleverne i 7. klasse oplever en større andel end tidligere altid at være en del af klassefællesskabet, mens der ses et fald i andelen, der for det meste oplever at være en del af klassefællesskabet. For 8. klasse, 9. klasses piger samt 10. klasses drenge ses en tendens til, at der frem til 2013 er sket et fald blandt elever, der altid oplever at være en del af klassefællesskabet. I 2014 er denne andel dog steget igen. For 7. og 8. klasse samt 10. klasses drenge ses et fald i andelen, der en gang imellem oplever at deltage i klassefællesskabet. Tabel 8: Udvikling i effektmålet deltagelse i klassefællesskaber Klassetrin 0. klasse drenge og piger (n = 4.937) 7. klasse drenge og piger (n = 5.421) 8. klasse drenge og piger (n = 5.601) 9. klasse piger (n = 2.281) 10. klasse drenge (n = 537) Deltagelse i klassefællesskaber Ja, altid 43 % 36 % 34 % Ja, for det meste 54 % 60 % 62 % Ja, nogle gange 3 % 3 % 4 % Nej, kun sjældent 0 % 1 % 0 % Nej, aldrig 0 % 0 % 0 % Ja, altid 48 % 47 % 50 % 55 % Ja, for det meste 44 % 43 % 41 % 38 % En gang imellem 8 % 9 % 8 % 6 % Sjældent eller aldrig 1 % 1 % 1 % 1 % Ja, altid 49 % 45 % 44 % 51 % Ja, for det meste 41 % 45 % 45 % 42 % En gang imellem 9 % 9 % 8 % 6 % Sjældent eller aldrig 2 % 1 % 2 % 1 % Ja, altid 52 % 45 % 36 % 47 % Ja, for det meste 39 % 43 % 54 % 43 % En gang imellem 7 % 10 % 9 % 9 % Sjældent eller aldrig 2 % 2 % 1 % 2 % Ja, altid 50 % 44 % 61 % Ja, for det meste 40 % 46 % 36 % En gang imellem 8 % 8 % 3 % Sjældent eller aldrig 2 % 2 % 1 % 15

17 6.2 DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER Den mentale sundhed hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer (1). Når børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, har de mulighed for at skabe nye relationer samt blive udfordret i aktiviteter, der ligger uden for undervisningen i skolen (1). Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i henholdsvis 0., 2., 5. og 7.10 klasse, der deltager i fritidsaktiviteter, herunder både sport og andre aktiviteter. Elever i 2. klasse besvarer et spørgeskema, der er forskelligt fra de resterende klasser. De bliver spurgt, om de går til noget i deres fritid, hvad enten der er tale om sport eller andre aktiviteter. Mens de andre klassetrins svarkategorier er mere nuancerede. Tabel 9 viser, at blandt elever i 0. klasse deltager 70 % i fritidsaktiviteter, mens andelen er oppe på 80 % i 2. klasse. Fra 5. til 10. klasse falder andelen, der deltager i fritidsaktiviteter for hvert klassetrin. Således er der 83 % fra 5. klasse og kun 64 % fra 10. klasse, der deltager i fritidsaktiviteter. Foto: Colourbox Tabel 9: Effektmålet for deltagelse i fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen af elever, der går til sport eller andre fritidsaktiviteter 0. klasse 70 % 2. klasse 80 % 5. klasse 83 % 7. klasse 78 % 8. klasse 75 % 9. klasse 72 % 10. klasse 64 % 16

18 Jævnfør tabel 10 angiver 61 % af forældrene til 0. klasses elever, at deres børn går til sport. Samtidig angives, at 30 % ikke går til nogen fritidsaktiviteter. Tabel 10: Andelen af 0. klasses elever, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 0. klasse (n = 1.598) Nej, ikke noget 61 % 5 % 4 % 30 % Foto: Colourbox I tabel 11 ses, at 80 % af eleverne i 2. klasse angiver at gå til noget i deres fritid, hvad enten der er tale om sport eller andre aktiviteter. 20 % går ikke til noget i deres fritid. Tabel 11: Andelen af 2. klasses elever, der går til noget i deres fritid Går du til noget i din fritid Ja Nej 2. klasse (n = 1.628) 80 % 20 % 17

19 For 5. og 710. klassetrin er der, jævnfør tabel 12 og figur 2, målt en forskel mellem kønnene. Uafhængigt af klassetrin er der en større andel af drenge end piger, der går til sport, mens pigerne i højere grad end drengene angiver at gå til noget andet end sport. Ligeledes ses, at en større andel af pigerne end drengene angiver ikke at gå til noget i fritiden. Overordnet set er der uafhængigt af køn færre, der går til sport i takt med stigende alder. I overensstemmelse hermed kan der med stigende alder ses en stigning i andelen af elever, der ikke går til noget i fritiden. Tabel 12: Andelen af elever i 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 5. klasse drenge (n = 894) 5. klasse piger (n = 858) 7. klasse drenge (n = 655) 7. klasse piger (n = 663) 8. klasse drenge (n = 740) 8. klasse piger (n = 752) 9. klasse drenge (n = 615) 9. klasse piger (n = 605) 10. klasse drenge (n = 192) 10. klasse piger (n = 196) Nej, ikke noget 67 % 9 % 9 % 15 % 53 % 13 % 14 % 19 % 66 % 7 % 6 % 21 % 59 % 11 % 8 % 23 % 65 % 7 % 6 % 22 % 52 % 11 % 9 % 28 % 63 % 7 % 7 % 23 % 47 % 11 % 8 % 33 % 61 % 9 % 3 % 27 % 40 % 13 % 2 % 44 % 18

20 Figur 2: Andelen af elever i 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Foto: Colourbox 19

21 Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet en signifikant ændring i deltagelse i fritidsaktiviteter for 5. klasses piger, 7. klasses piger samt 10. klasse. Af tabel 13 ses for 5. klasse piger, at en faldende andel går til sport, mens en stigende andel ikke går til nogen fritidsaktiviteter. For pigerne i 7. klasse ses modsatte tendens, nemlig at en stigende andel går til sport. Til gengæld er andelen, der går til både sport og andet, faldet. Blandt 10. klasses elever ses ligeledes, at en stigende andel går til sport. Tabel 13: Udvikling i effektmålet, deltagelse i fritidsaktiviteter Klassetrin 5. klasse piger (n = 3.071) 7. klasse piger (n = 2.722) 10. klasse drenge og piger (n = 1.104) Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport 59 % 67 % 55 % 53 % Ja, andet 12 % 8 % 17 % 13 % Ja, både sport og andet 13 % 10 % 12 % 14 % Nej, ikke noget 16 % 15 % 16 % 19 % Ja, sport 55 % 54 % 58 % 59 % Ja, andet 11 % 12 % 10 % 11 % Ja, både sport og andet 10 % 11 % 11 % 8 % Nej, ikke noget 24 % 23 % 22 % 23 % Ja, sport 44 % 49 % 51 % Ja, andet 9 % 12 % 11% Ja, både sport og andet 4 % 4 % 3 % Nej, ikke noget 44 % 36 % 36 % 6.3 UDSATTE BØRN OG UNGE DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER Børn og Ungepolitikken Sammen på spring skal være med til at sikre, at alle børn og unge får mulighed for at udvikle sig, lære, trives og være en del af fællesskabet (1). Derfor er det vigtigt med et professionelt blik for, hvordan børn og unges fællesskaber fungerer, så der kan støttes op om de børn og unge, der falder ud eller isoleres. Det kræver ikke kun opmærksomhed på det enkelte barn, men især en opmærksomhed på børnenes og de unges fællesskaber (1). Formålet med effektmålet er at få afdækket, hvor stor en andel af udsatte børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter. Tallene holdes op imod alle børn og unge, der har deltaget i Sundhedsprofilundersøgelsen Elever i 2. klasse besvarer et spørgeskema, der er forskelligt fra de resterende klasser. De bliver spurgt, om de går til noget i deres fritid, hvad enten der er tale om sport eller andre aktiviteter. Mens de andre klassetrins svarkategorier er mere nuancerede. Foto: Colourbox Af tabel 14 fremgår det, at der er betydelig færre udsatte børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter i forhold til alle børn og unge. Blandt 5. klasserne er det 75 % af udsatte børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter. Til sammenligning er det 83 % af alle børn og unge på tilsvarende 20

22 klassetrin, som deltager i fritidsaktiviteter. Udsatte elever fra 10. klasse skiller sig dog ud ved i højere grad at deltage i fritidsaktiviteter sammenholdt med alle børn og unge. Tabel 14: Effektmålet for udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen af børn og unge i udsatte positioner, der går til sport eller andre fritidsaktiviteter Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 61 % 70 % 2. klasse 66 % 80 % 5. klasse 75 % 83 % 7. klasse 57 % 78 % 8. klasse 63 % 75 % 9. klasse 56 % 72 % 10. klasse 75 % 64 % Af tabel 15 fremgår det, at blandt 0. klasses elever går 43 % til sport, mens hele 39 % ikke går til noget i deres fritid. Tabel 15: Andelen af udsatte børn i 0. klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 0. klasse (n = 33) Nej, ikke noget 43 % 15 % 3 % 39 % Af tabel 16 fremgår det, at blandt elever i 2. klasse angiver 34 %, at de ikke går til noget i deres fritid, mens 66 % deltager i fritidsaktiviteter, hvad enten der er tale om sport eller andre fritidsaktiviteter. Tabel 16: Andelen af udsatte børn i 2. klasse, der går til noget i deres fritid Går du til noget i din fritid Ja Nej 2. klasse (n = 64) 66 % 34 % 21

23 Foto: Colourbox Jævnfør tabel 17 og figur 3 ses for 5. og 710. klassetrin at størstedelen af de udsatte elever, der deltager i fritidsaktiviteter, går til sport. Andelen er dog mindre end andelen blandt alle børn og unge. Der er en mindre andel af udsatte børn og unge, der deltager ved andre fritidsaktiviteter end sport, denne andel er dog større end andelen blandt alle børn og unge. Det ses endvidere, at der er en stor andel af udsatte børn og unge, der ikke går til noget i deres fritid. Tabel 17: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet 5. klasse (n = 71) 7. klasse (n = 44) 8. klasse (n = 43) 9. klasse (n = 34) 10. klasse (n = 20) Nej, ikke noget 49 % 24 % 1 % 25 % 43 % 7 % 7 % 43 % 44 % 14 % 5 % 37 % 29 % 27 % 0 % 44 % 35 % 30 % 10 % 25 % 22

24 Figur 3: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Foto: Colourbox 23

25 6.4 OPLEVELSE AF MEDBESTEMMELSE En af Odense Kommunes visioner er at inddrage børn og unge og give dem mulighed for medbestemmelse. Børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring, hvorfor de skal høres og inddrages i aktiviteter, som inspirerer og motiverer dem igennem hele skoleforløbet (1). Formålet er at få afdækket, hvor stor en andel af eleverne i 2., 5., og klasse, der altid eller for det meste oplever at have medbestemmelse i forhold til at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. Eleverne i 2. klasse besvarer et spørgsmål med en lidt anden ordlyd og har færre svarkategorier. Derfor er resultaterne herfra ikke sammenlignelige med resultaterne fra de resterende klasser. Tabel 18 viser, at mellem 53 % og 67 % af eleverne oplever at være medbestemmende. Der ses en tendens til, at andelen af elever, der oplever at være medbestemmende, falder fra 5. klasse til 9. klasse. Tiende klasse skiller sig ud herfra, idet 62 % af eleverne oplever altid eller for det meste at være medbestemmende. Tabel 18: Effektmålet for oplevelsen af medbestemmelse fordelt på klassetrin Andelen af elever, der oplever altid eller for det meste at have medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen 2. klasse 55 % 5. klasse 67 % 7. klasse 60 % 8. klasse 53 % 9. klasse 53 % 10. klasse 62 % Jævnfør tabel 19 er der blandt drengene kun 11 % af eleverne, der oplever at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne, mens 41 % oplever, at de nogle gange er medbestemmende. Blandt pigerne oplever kun 9 % af eleverne at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne mens 49 % oplever, at de nogle gange er medbestemmende. Tabel 19: Andelen af 2. klasses elever, der oplever at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne Medbestemmelse i timerne Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 801) 2. klasse piger (n = 851) 11 % 41 % 48 % 9 % 49 % 42 % 24

26 Tabel 20 og figur 4 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne i 5. og klasse oplever at være medbestemmende. Heraf ses, at uafhængigt af klassetrin oplever mellem 40 og 43 % af eleverne for det meste at være medbestemmende. Relativt få elever oplever sjældent eller aldrig at være medbestemmende. Tabel 20: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være medbestemmende i undervisningen Oplevelse af medbestemmelse 5. klasse (n = 1.698) 7. klasse (n = 1.309) 8. klasse (n = 1.478) 9. klasse (n = 1.220) 10. klasse (n = 409) Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Nej, sjældent Nej, aldrig 26 % 42 % 23 % 7 % 3 % 17 % 43 % 29 % 9 % 2 % 13 % 40 % 33 % 12 % 3 % 13 % 40 % 33 % 11 % 3 % 20 % 42 % 25 % 9 % 4 % Figur 4: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være medbestemmende i undervisningen 25

27 Foto: Colourbox Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år findes en signifikant ændring for 7.9. klasse samt for drengene i 10. klasse. Det fremgår af tabel 21, at der i 7.9.klasse er en større andel af elever, der altid eller for det meste oplever at være medbestemmende i forhold til at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. For drengene i 10. klasse ses en stigning fra 2012 til 2013 efterfulgt af et fald fra 2013 til 2014 blandt elever, der oplever altid at være medbestemmende. For alle nedenstående klasser ses et fald i andelen, der sjældent oplever at være medbestemmende. Tabel 21: Udvikling i effektmålet, oplevelsen af medbestemmelse Klassetrin 7. klasse drenge og piger (n = 5.513) 8. klasse drenge og piger (n = 5.653) 9. klasse drenge og piger (n = 4.694) 10. klasse drenge (n = 527) Oplevelse af medbestemmelse Ja, altid 15 % 17 % 18 % 17 % Ja, for det meste 39 % 40 % 40 % 43 % En gang imellem 29 % 30 % 29 % 29 % Nej, sjældent 12 % 9 % 10 % 9 % Nej, aldrig 5 % 4 % 3 % 2 % Ja, altid 11 % 11 % 14 % 13 % Ja, for det meste 34 % 41 % 38 % 40 % En gang imellem 34 % 32 % 32 % 33 % Nej, sjældent 15 % 13 % 12 % 12 % Nej, aldrig 6 % 3 % 4 % 3 % Ja, altid 11 % 10 % 11 % 13 % Ja, for det meste 36 % 32 % 39 % 40 % En gang imellem 35 % 36 % 35 % 33 % Nej, sjældent 14 % 16 % 11 % 11 % Nej, aldrig 4 % 6 % 4 % 3 % Ja, altid 18 % 27 % 20 % Ja, for det meste 33 % 39 % 42 % En gang imellem 32 % 21 % 29 % Nej, sjældent 10 % 9 % 7 % Nej, aldrig 6 % 4 % 2 % 26

28 7 SUNDHED OG TRIVSEL 7.1 SKOLEGLÆDE I Odense Kommune arbejdes der bredt med sundhed på tværs af forvaltninger og faggrupper for at sikre, at alle borgere, herunder børn og unge, får en sund hverdag samt for at reducere ulighed i sundhed (1). Effektmålet vedrørende glæde ved skolegang relaterer sig overordnet til elevernes egen trivsel, der udgør et væsentligt element i forhold til dette mål. Trivsel er en grundlæggende forudsætning for læringsparathed, og det er derfor vigtigt med konstant fokus på børn og unges trivsel. Formålet med effektmålet er, at afdække hvor stor andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Jævnfør tabel 22 er hele 95 % af eleverne i 0. klasse glade for at gå i skole, mens det for de resterende klasser ligger mellem 75 % (5. klasse) og 81 % (10. klasse). Tabel 22: Effektmålet for skoleglæde fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver altid eller for det meste at være glad for at gå i skole 0. klasse 95 % 2. klasse 56 % 5. klasse 75 % 7. klasse 77 % 8. klasse 76 % 9. klasse 81 % 10. klasse 81 % Jævnfør tabel 23 er stort set alle elever i 0. klasse altid eller for det meste glade for at gå i skole. Kun en lille andel af forældrene angiver, at deres børn nogle gange eller sjældent er glade for at gå i skole. Tabellen viser at andelen af drenge, der altid er glade for at gå i skole, er mindre end andelen af piger, der altid er glade for at gå i skole. Tabel 23: Andelen af 0. klasses elever, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 0. klasse drenge (n = 872) 0. klasse piger (n = 717) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 43 % 51 % 5 % 1 % 0 % 49 % 47 % 3 % 1 % 0 % 27

29 Tabel 24 over elever i 2. klasse viser, at andelen af drenge, der altid er glade for at gå i skole, er mindre end andelen af piger, der altid er glade for at gå i skole. Samtidig ses, at der er flere drenge end piger, der aldrig er glade for at gå i skole. I alt er mellem 93 % og 98 % dog nogle gange eller altid glade for at gå i skole. Tabel 24: Andelen af 2. klasses elever, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Nogle gange Nej, aldrig 2. klasse (n = 811) 2. klasse (n = 864) 52 % 41 % 7 % 61 % 37 % 2 % Tabel 25 og figur 5 viser, hvordan svarprocenterne fordeler sig mellem de fem svarkategorier i 5. og klasse. For 5., 7. og 8. klasse er der fundet signifikant forskel i besvarelserne mellem drenge og piger, således er det oftere pigerne, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, mens det er en større andel blandt drengene, der svarer, at de nogle gange er glade for at gå i skole. I forhold til 5. klasse ses for 7. og 8. klasse et fald i andelen, der altid er glade for at gå i skole. Samtidig ses en stigning i andelen, der for det meste er glade for at gå i skole. For 9. og 10. klasse er andelen af elever, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, større end for de resterende klassetrin. Endvidere er der kun få elever, der sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole. Tabel 25: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse drenge (n = 895) 5. klasse piger (n = 864) 7. klasse drenge (n = 659) 7. klasse piger (n = 667) 8. klasse drenge (n = 746) 8. klasse piger (n = 752) 9. klasse drenge og piger (n = 1.236) 10. klasse drenge og piger (n = 416) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 22 % 46 % 24 % 6 % 2 % 31 % 51 % 15 % 3 % 0 % 20 % 53 % 21 % 4 % 2 % 24 % 56 % 16 % 3 % 1 % 18 % 56 % 19 % 6 % 2 % 21 % 58 % 16 % 4 % 1 % 23 % 59 % 15 % 3 % 1 % 25 % 56 % 15 % 3 % 1 % 28

30 Figur 5: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Foto: Colourbox 29

31 Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet signifikante ændringer for 0. klasse, 2. klasses drenge, 5. klasses drenge, 9. klasses drenge samt 10. klasses piger. Resultaterne kan ses i tabel 26. I forhold til de sidste år svarer forældrene til elever i 0. klasse i mindre grad, at deres børn altid er glade for at gå i skole. Samtidig svarer forældrene i højere grad, at børnene for det meste er glade for at gå i skole. For drengene i 2. klasse ses et fald i andelen, som altid oplever glæde ved skolegang, mens der ses en stigning i andelen, der nogle gange eller aldrig oplever glæde ved skolegang. For drengene i 5. klasse er den vigtigste ændring en stigning i andelen, der nogle gange eller sjældent er glade for at gå i skole. For drengene i 9. klasse ses en stigning i andelen, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Modsatte tendens ses blandt pigerne i 10. klasse, hvor andelen, der nogle gange eller kun sjældent er glade for at gå i skole, er stigende. Tabel 26: Udvikling af effektmålet, skoleglæde Klassetrin Skoleglæde klasse drenge og piger (n = 4.935) 2. klasse drenge (n = 1.633) 5. klasse drenge (n = 3.207) 9. klasse drenge (n = 2.363) 10. klasse piger (n = 575) Ja, altid 52 % 47 % 46 % Ja, for det meste 45 % 48 % 49 % Ja, nogle gange 3 % 4 % 4 % Nej, kun sjældent 0 % 1 % 1 % Nej, aldrig 0 % 0 % 0 % Ja, altid 58 % 52 % Nogle gange 37 % 41 % Nej, aldrig 5 % 7 % Ja, altid 28 % 32 % 27 % 22 % Ja, for det meste 44 % 48 % 46 % 46 % Ja, nogle gange 22 % 17 % 21 % 24 % Nej, kun sjældent 4 % 2 % 5 % 6 % Nej, aldrig 2 % 1 % 2 % 2 % Ja, altid 19 % 19 % 22 % 23 % Ja, for det meste 58 % 56 % 55 % 58 % Ja, nogle gange 18 % 17 % 17 % 14 % Nej, kun sjældent 4 % 5 % 4 % 3 % Nej, aldrig 2 % 2 % 1 % 1 % Ja, altid 37 % 27 % 25 % Ja, for det meste 44 % 58 % 55 % Ja, nogle gange 15 % 13 % 16 % Nej, kun sjældent 2 % 1 % 3 % Nej, aldrig 1 % 1 % 0 % 30

32 7.2 TEMA: TRIVSEL I INDSKOLINGEN Andelen af elever i 2. klasse, der angiver at være glade for at gå i skole, er fra 2013 til 2014 faldet fire procentpoint, hvilket umiddelbart synes at være en stor ændring set over en toårig periode. Dette er baggrunden for at sætte særligt fokus på den del af sundhedsprofilen, som handler om trivsel i indskolingen. Derudover er der nogle undersøgelsestekniske opmærksomhedspunker i forbindelse med besvarelserne fra 2. klasse, der kan forklare årsagen til, at trivslen i 2. klasse generelt synes at fremstå markant lavere end for de øvrige klassetrin. Undersøgelsestekniske opmærksomhedspunkter Da eleverne i 2. klasse selv besvarer spørgeskemaet, er det sat meget simpelt op i form af smileys, for at eleverne visuelt bedre er i stand til at svare på spørgeskemaet. Det betyder, at der for hvert spørgsmål kun er tre svarkategorier, hvilket kan påvirke nuancer i besvarelserne. I spørgsmålet omhandlende skoleglæde er der for de øvrige klassetrin fem svarkategorier. For disse besvarelser vil nogle årgange hyppigst svarer Ja, altid, mens andre vil svare Ja, for det meste, dette kan svinge lidt fra år til år. Da de to svarkategorier til sammen udgør effektmålet, er sådanne udsving uden betydning (der monitoreres dog på, om det er en generel tendens over flere år eller bare tilfældige udsving). For elever i 2. klasse vil der kunne ses udsving mellem besvarelserne Ja, altid og Nogle gange. Da besvarelsen Ja, altid alene udgør effektmålet, vil dette være mere påvirkeligt overfor tilfældige udsving. Herudover er der til kun data fra 2. årgange for to år, så der er endnu ikke et klart billede af, hvor store udsving, der kan forventes. Ved at se på de øvrige effektmål for 2. klasse ser det dog ud til, at et til to procentpoint kan anses for et tilfældigt udsving. Fire procentpoint må ud fra disse betragtninger antages at være en signifikant ændring. En anden vigtig betragtning er, at besvarelserne omfatter stort set alle børn i 2. klasse i Odense Kommune. Det er derfor rimeligt at antage, at en ændring på fire procentpoint ikke alene er en tilfældighed, men også afspejler en ændring i elevernes oplevelse af at gå i skole. Sundhedsprofilen beskriver blot en tendens og ikke årsagen til tendensen. Derfor er det nødvendigt, at anvende andre kilder for at kunne tegne et mere nuanceret billede af faldende trivsel på 2. klassetrin. Til dette formål anvendes Læringsmiljøvurderingen, som blev gennemført i Odense Kommune i perioden februar til april Læringsmiljøvurderingen Børn og Ungeforvaltningen har i samarbejde med 9 af kommunens skoler i februar, marts og april 2015 gennemført en pilottest af Læringsmiljøvurdering i skolen. Læringsmiljøvurderingen bygger på viden om, at høj faglighed og systematisk refleksion hos medarbejderne højner kvaliteten i læringsmiljøet og i sidste ende bidrager til, at flere børn lærer mere. Chefer, ledere og medarbejdere kan på baggrund af resultaterne sammen reflektere om praksis, sætte nye mål og planlægge handlinger. Læringsmiljøvurderingen involverer ledere, medarbejdere, børn, unge og forældre igennem spørgeskemaundersøgelser og observationer. Den bringer således perspektiver på praksis fra både ansatte og borgere. Den viden, som undersøgelserne giver, træder helt tæt på praksis og handler om de professionelle voksnes arbejde med det miljø, som eleverne er en del af. Læringsmiljøvurderingen inkluderer spørgeskemaer til flere målgrupper, hvoraf kun besvarelser fra børn i klasses medtages i denne rapport. Eleverne besvarer spørgeskemaet sammen med deres forældre og er 31

33 derfor ikke direkte sammenlignelig med Sundhedsprofilundersøgelsen, hvor eleverne selv besvarer spørgeskemaet. De to undersøgelser kan dog til sammen være med til at give et mere nuanceret billede af elevernes trivsel. I dette tema om trivsel præsenteres nogle få udvalgte spørgsmål, der kan være indikatorer for elevernes skoleglæde og dermed give et mere nuanceret billede heraf. Læringsmiljøvurderingen er besvarelser fra hele indskolingen, mens sundhedsprofilundersøgelsen kun er data fra 2. klasse. Forskel i besvarelserne fra læringsmiljøvurderingen mellem de enkelte klassetrin i indskolingen kan give et billede af, om elever i 2. klasse skiller sig ud fra den øvrige indskoling. Ved test er det undersøgt, hvorvidt besvarelserne fra 2. klasse er sammenlignelige med de øvrige besvarelser fra indskolingen. Testen er foretaget på en række indikatorer med særlig stor relevans for trivslen og viser, at der ikke er forskel på besvarelserne fra 1., 2. og 3. klasse, mens besvarelserne fra 0. klasses elever skiller sig ud. Det betyder, at 2. klasse i læringsmiljøvurderingen ikke adskiller sig væsentligt. I det følgende er data fra 1.3. klasse derfor lagt sammen. Af tabel 27 fremgår de indikatorer, hvor der er fundet statistisk signifikant forskel mellem 0. klasse og 1.3. klasse. Indikatorerne kan give et billede af, hvor eleverne oplever en ændring fra 0. klasse og til de øvrige klasser. Tabel 27: Andelen af elever, der ud fra udvalgte parametre er i trivsel Indikator 0. klasse (n = 144) 1.3. klasse (n = 364) Skolen er et rart sted at være 98 % 93 % I klassen taler vi om, hvordan man er en god kammerat 97 % 95 % Vi hjælper hinanden i klassen, så alle har det godt 92 % 86 % De voksne er gode til at lære os noget 97 % 96 % Som det fremgår af tabellen ses et generelt fald mellem 0. klassetrin og 1.3. klassetrin. Faldet ses både i forhold til, hvordan skolen opleves, hvordan klassefællesskabet opleves samt oplevelsen af, hvor gode de professionelle voksne er til at lære eleverne noget. 32

34 7.3 UDSATTE BØRN OG UNGE SKOLEGLÆDE Alle, der har med børn og unge at gøre, har en særlig forpligtelse i forhold til de børn og unge, der er i en udsat position. Udsatte børn og unge har et ekstra behov for, at der samarbejdes på tværs for at sikre sundhed og trivsel (1). Effektmålet om glæde ved skolegang relaterer sig som før nævnt overordnet til elevernes trivsel, hvorfor det er vigtigt at monitorere udsatte børn og unges glæde ved skolegang. Formålet er at belyse andelen af 0., 2., 5. og 710. klasses elever i udsatte positioner, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Ved sammenligning med alle børn og unge i Odense Kommune ses i tabel 28, at en mindre andel af de udsatte børn og unge er glade for at gå i skole. Dette dog med undtagelse af eleverne i 2. klasse, hvor andelen er den samme samt 10. klasse, hvor andelen af elever, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, er størst blandt de udsatte unge. Tabel 28: Effektmålet for udsatte børn og unges skoleglæde fordelt på klassetrin Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver altid eller for det meste at være glad for at gå i skole Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 75 % 95 % 2. klasse 56 % 56 % 5. klasse 63 % 75 % 7. klasse 59 % 77 % 8. klasse 72 % 76 % 9. klasse 65 % 81 % 10. klasse 87 % 81 % Foto: Colourbox 33

35 Jævnfør tabel 29 ses, at henholdsvis 25 % og 50 % af eleverne i 0. klasse altid eller for det meste er glade for at gå i skole, 22 % er nogle gange glade for at gå i skole, mens de sidste 3 % sjældent er glade for at gå i skole. Tabel 29: Andelen af udsatte børn i 0. klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 0. klasse (n = 32) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 25 % 50 % 22 % 3 % 0 % Foto: Colourbox Tabel 30 præsenterer svarprocenterne for alle svarkategorier af eleverne i 2.klasse. Heraf ses, at henholdsvis 56 % altid er glade for at gå i skolen, mens 39 % angiver nogle gange at være glade for at gå i skole. I alt 5 % angiver aldrig at være glade for at gå i skole. Tabel 30: Andelen af udsatte børn i 2. klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Nogle gange Nej, aldrig 2. klasse (n = 64) 56 % 39 % 5 % 34

36 Af tabel 31 og figur 6 ses en tendens til, at den største andel af eleverne svarer, at de for det meste er glade for at gå i skole. Andelen af elever, der aldrig er glade for at gå i skole, er 46 % blandt børn og unge i udsatte situationer, mens det blandt alle elever er 12 %. Tabel 31: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse (n = 73) 7. klasse (n = 44) 8. klasse (n = 43) 9. klasse (n = 35) 10. klasse (n = 23) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 23 % 40 % 23 % 10 % 4 % 11 % 48 % 29 % 7 % 5 % 21 % 51 % 23 % 0 % 5 % 11 % 54 % 17 % 11 % 6 % 35 % 52 % 9 % 0 % 4 % Figur 6: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole 35

37 7.4 VENNER AT TALE MED En nær relation til venner eller veninder er vigtig for børn og unges trivsel i skolen især når der opstår forhold, der går én på. Ligeledes er det væsentligt for børn og unges trivsel at være en del af betydningsfulde relationer både i og uden for skolen. Formålet med effektmålet er at få belyst, hvor mange elever i 0., 2., 5. og klasse, der har mindst en ven eller veninde at tale med, hvis noget plager dem. Samlet set angiver mellem 9497 % af eleverne, jævnfør tabel 32, at have mindst en god ven/veninde at tale med, hvis noget plager dem. Eleverne i 2. klasse har nogle andre svarkategorier, hvor de svarer på, om de har gode venner i skolen. De har således ikke mulighed for at differentiere mellem flere eller én ven, hvilket kan forklare, hvorfor kun 88 % angiver at have venner på skolen. Tabel 32: Effektmålet for andelen af elever, der har venner at tale med, fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at have venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem 0. klasse 94 % 2. klasse 88 % 5. klasse 94 % 7. klasse 97 % 8. klasse 97 % 9. klasse 97 % 10. klasse 96 % Jævnfør tabel 33 ses at forældre til elever i 0. klasse i højere grad oplever, at deres børn har en eller flere venner i skolen, mens 2 % svarer, at deres barn har mindst en ven uden for skolen og tilsvarende 2 % svarer, at deres barn ikke har gode venner på skolen. Tabel 33: Andelen af 0. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen 0. klasse (n = 1.600) Ja, har flere gode venner Ja, har én god ven Nej, men mindste én uden for skolen Nej Ved ikke 83 % 11 % 2 % 2 % 2 % 36

38 Tabel 34 præsenterer andelen af elever i 2. klasse, der har gode venner på skolen. Svarkategorierne blandt 2. klasse er anderledes, og de har ikke mulighed for at differentiere mellem flere eller én ven. Der ses tendens til, at en større andel af drengene i forhold til pigerne har gode venner i skolen. Men en større andel af pigerne i forhold til drengene angiver nogle gange at have gode venner i skolen. Kun 2 % af pigerne og tilsvarende 2 % af drengene svarer, at de ikke har gode venner på skolen. Tabel 34: Andelen af 2. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen Ja Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 810) 2. klasse piger (n = 862) 90 % 8 % 2 % 86 % 12 % 2 % I tabel 35 og figur 7 ses, at der med undtagelse af 9. klasse ikke er signifikante forskelle i fordelingen af besvarelserne mellem de enkelte klassetrin. Således har størsteparten af eleverne uanset klassetrin flere venner at tale med, hvis der er noget, der plager dem. Kun 26 % af eleverne svarer, at de ingen venner har at tale med. For 9. klasse ses, at drengene i højere grad end pigerne har flere venner at tale med. Tabel 35: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 5. klasse drenge og piger (n = 1.716) 7. klasse drenge og piger (n = 1.308) 8. klasse drenge og piger (n = 1.484) 9. klasse drenge (n = 623) 9. klasse piger (n = 608) 10. klasse drenge og piger (n = 411) 78 % 16 % 6 % 80 % 17 % 3 % 78 % 19 % 3 % 82 % 14 % 4 % 77 % 21 % 2 % 80 % 16 % 4 % 37

39 Figur 7: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet signifikante ændringer for pigerne i 0. klasse samt for pigerne i 8. og 9. klasse. Resultaterne kan ses i tabel 36. Tendensen er, at andelen, der har flere gode venner, er faldende, mens andelen, der har én god ven, er stigende. For pigerne i 0. klasse ses en lille stigning i andelen, der ikke har nogen venner. Tabel 36: Udvikling i effektmålet, venner at tale med Klassetrin Venner klasse piger (n =2.378) 8. klasse piger (n =2.763) 9. klasse piger (n =2.287) Ja, har flere gode venner 88 % 86 % 84 % Ja, har én god ven 10 % 11 % 10 % Nej, men mindst én uden for skolen 1 % 1 % 2 % Nej 1 % 1 % 2 % Ved ikke 1 % 1 % 2 % Ja, flere 83 % 79 % 81 % 76 % Ja, en enkelt 14 % 17 % 14 % 21 % Nej, ingen 3 % 4 % 5 % 3 % Ja, flere 85 % 83 % 78 % 77 % Ja, en enkelt 12 % 15 % 18 % 21 % Nej, ingen 2 % 2 % 4 % 2 % 38

40 7.5 UDSATTE BØRN OG UNGE VENNER AT TALE MED Børn og unge i udsatte positioner kan i særlig grad have gavn af betydningsfulde relationer, der kan støtte dem i deres hverdag. En nær relation til venner eller veninder er vigtig for trivslen i folkeskolen, hvorfor det er vigtigt at have fokus på, at børn og unge i udsatte positioner ikke isoleres fra fællesskabet (1). Foto: Colourbox Formålet med dette effektmål er at afdække andelen af elever fra 0., 2., 5. og klasse i udsatte positioner, der har mindst én ven eller veninde at tale med, hvis der er noget, der plager dem. Tabel 37 viser, at sammenlignet med alle børn og unge i Odense Kommune er der uanset klassetrin en mindre andel blandt udsatte børn og unge, der har en eller flere venner/veninder at tale med. Tabel 37: Effektmålet for udsatte børn og unge, der har venner at tale med, fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at have venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 85 % 94 % 2. klasse 86 % 88 % 5. klasse 91 % 94 % 7. klasse 96 % 97 % 8. klasse 95 % 97 % 9. klasse 94 % 97 % 10. klasse 86 % 96 % 39

41 Jævnfør tabel 38 ses at forældrene til eleverne i 0.klasse har svaret, at 82 % har én eller flere gode venner på skolen. Mens hele 12 % angiver, at deres børn ikke har gode venner på skolen. Til sammenligning er det kun 2 % af den samlede population af 0. klasses elever, der ikke har nogen venner. Tabel 38: Andelen af udsatte børn 0. klasse, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen 0. klasse (n = 33) Ja, har flere gode venner Ja, har én god ven Nej, men mindste én uden for skolen Nej Ved ikke 52 % 30 % 3 % 12 % 3 % Af tabel 39 ses, at 86 % af udsatte elever i 2. klasse har gode venner på skolen, mens 5 % ikke har gode venner på skolen. Tabel 39: Andelen af udsatte børn 2. klasse, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen Ja Nogle gange Nej 2. klasse (n = 64) 86 % 9 % 5 % For 5. og klasse ses af tabel 40 og figur 8, at størstedelen af eleverne har flere venner at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem. Denne andel er dog mindre blandt de udsatte børn og unge end andelen blandt alle børn og unge på tilsvarende klassetrin. Andel af udsatte børn og unge, der angiver, at de ingen venner har at tale med, er 414 %. Til sammenligning er det kun 26 % af alle børn og unge, der angiver ikke at have nogen venner at tale med. Tabel 40: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 5. klasse (n = 71) 7. klasse (n = 44) 8. klasse (n = 41) 9. klasse (n = 34) 10. klasse (n = 22) 59 % 32 % 9 % 73 % 23 % 4 % 78 % 17 % 5 % 65 % 29 % 6 % 64 % 23 % 14 % 40

42 Figur 8: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Foto: Colourbox 41

43 7.6 MOTIONSVANER Det er kendt, at jævnlig motion er medvirkende til sundhed og trivsel i hverdagen. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og deraf en reduceret risiko for livsstilssygdomme som diabetes eller overvægt (2). Med udgangspunkt heri er det et mål, at flere børn og unge i Odense Kommune skal være fysisk aktive (1). For børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen samt fysisk aktivitet med høj intensitet 23 gange om ugen (3). I nedenstående effektmål er der taget udgangspunkt i anbefalingen om at dyrke højintensitets motion 23 gange om ugen. Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i 2., 5., og klasse, der mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustet, mens eleverne i de resterende klasser spørges, om de dyrker motion i fritiden, der gør dem svedig eller forpustet, hvorfor resultaterne ikke er sammenlignelige. Jævnfør tabel 41 angiver 96 % af eleverne i 2. klasse, at de hver dag eller nogle dage bevæger sig, så de bliver forpustet. Blandt eleverne i 5.9. klasse angiver mellem 84 % og 89 %, at de mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Kun 73 % af eleverne i 10. klasse angiver, at de dyrker motion et par gange om ugen. Tabel 41: Effektmålet for motionsvaner fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver mindste et par gange om ugen at dyrke motion, der gør dem svedig eller forpustet 2. klasse 96 % 5. klasse 86 % 7. klasse 87 % 8. klasse 84 % 9. klasse 89 % 10. klasse 73 % Af tabel 42 fremgår det, at der er stor forskel i besvarelserne blandt drenge og piger i 2. klasse. Således angiver flere drenge, at de bevæger sig, så de bliver forpustet hver dag, mens den største andel af pigerne angiver, at de bevæger sig nogle dage. Blandt drengene er der 6 %, der angiver slet ikke at bevæge sig, mens det er 4 % blandt piger. Tabel 42: Andelen af 2. klasses elever, der bevæger sig i skolen så de bliver forpustet Bevæger du dig, så du bliver forpustet? Ja, hver dag Nogle dage Nej 2. klasse drenge (n = 792) 2. klasse piger (n = 841) 53 % 41 % 6 % 40 % 56 % 4 % 42

44 For alle klassetrin er der fundet signifikante forskelle i besvarelserne blandt drenge og piger. Tabel 43 og figur 9 viser, at der for alle klassetrin er flere drenge end piger, der angiver, at de hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, som gør dem svedig eller forpustet. Modsat er der, med undtagelse af 10. klasse, flere piger end drenge, der angiver, at de et par gange om ugen eller en gang om ugen dyrker motion. Endvidere skiller pigerne i 10. klasse sig ud ved, at meget få elever angiver, at de mindre end en gang om ugen eller aldrig dyrker motion. Tabel 43: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustet Motionsvaner Hver dag / flere gange om ugen 5. klasse drenge (n = 896) 5. klasse piger (n = 859) 7. klasse drenge (n = 655) 7. klasse piger (n = 670) 8. klasse drenge (n = 744) 8. klasse piger (n = 752) 9. klasse drenge (n = 626) 9. klasse piger (n = 610) 10. klasse drenge (n = 201) 10. klasse piger (n = 212) Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen Mindre end en gang om ugen Aldrig / meget sjældent 23 % 34 % 34 % 5 % 3 % 2 % 12 % 29 % 41 % 11 % 3 % 4 % 21 % 38 % 33 % 4 % 2 % 2 % 12 % 31 % 40 % 8 % 6 % 3 % 24 % 36 % 29 % 6 % 3 % 2 % 12 % 27 % 40 % 12 % 5 % 5 % 25 % 34 % 31 % 4 % 2 % 4 % 10 % 28 % 42 % 10 % 5 % 4 % 27 % 30 % 24 % 10 % 5 % 4 % 16 % 22 % 29 % 12 % 13 % 8 % 43

45 Figur 9: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustet Foto: Colourbox 44

46 Ved sammenligning af besvarelserne med de foregående år er der fundet signifikante ændringer for drengene og pigerne i 5. klasse samt for 8. og 9. klasse. Resultaterne kan ses i tabel 44. Her ses blandt drengene i 5. klasse en stigning i andelen, der hver dag dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Blandt pigerne i 5. klasse skiller resultaterne fra 2012 sig ud ved, at en forholdsmæssig stor andel angiver at dyrke motion hver dag. Ses der bort fra besvarelserne i 2012, er der sket en lille stigning i andelen, der dagligt dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. I 8. og 9. klasse ses samlet over årene en lille stigning i andelen, der hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Tabel 44: Udvikling i effektmålet, motionsvaner Klassetrin Motionsvaner klasse drenge (n = 3.217) 5. klasse piger (n = 3.064) 8. klasse drenge og piger (n = 5.623) 9. klasse drenge og piger (n = 4.679) Hver dag/flere gange om ugen 20 % 11 % 19 % 23 % Næsten hver dag 34 % 32 % 34 % 34 % Et par gange om ugen 35 % 42 % 36 % 34 % En gang om ugen 6 % 8 % 6 % 5 % Mindre end en gang om ugen 1 % 3 % 3 % 3 % Aldrig/meget sjældent 3 % 4 % 3 % 2 % Hver dag/flere gange om ugen 9 % 21 % 10 % 12 % Næsten hver dag 30 % 39 % 26 % 29 % Et par gange om ugen 42 % 31 % 41 % 41 % En gang om ugen 11 % 5 % 13 % 11 % Mindre end en gang om ugen 3 % 2 % 4 % 3 % Aldrig/meget sjældent 4 % 2 % 5 % 4 % Hver dag/flere gange om ugen 15 % 16 % 19 % 18 % Næsten hver dag 29 % 33 % 30 % 31 % Et par gange om ugen 39 % 33 % 33 % 35 % En gang om ugen 9 % 9 % 10 % 9 % Mindre end en gang om ugen 4 % 6 % 5 % 4 % Aldrig/meget sjældent 4 % 3 % 3 % 3 % Hver dag/flere gange om ugen 14 % 15 % 20 % 18 % Næsten hver dag 27 % 28 % 30 % 31 % Et par gange om ugen 40 % 34 % 33 % 36 % En gang om ugen 10 % 11 % 9 % 7 % Mindre end en gang om ugen 5 % 6 % 5 % 4 % Aldrig/meget sjældent 4 % 4 % 3 % 4 % 45

47 7.7 FRUGT OG GRØNTSAGER Det vides, at børn og unges kostvaner ændres med alderen, således at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Sund og varieret kost er essentiel for et sundt liv og for generel trivsel. Fødevarestyrelsens anbefalinger, om at børn og unge bør spise både frugt og grøntsager hver dag, er udgangspunkt for nedenstående effektmål (4). Formålet er at afdække, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der spiser frugt og grøntsager mindst 56 gange ugentligt. Effektmålet tager udgangspunkt i to spørgsmål omhandlende henholdsvis frugt og grøntsager. Det vil sige, at elever, der eksempelvis angiver at spise frugt hver dag, men aldrig spiser grøntsager, bliver registreret i gruppen, der aldrig spiser frugt og grøntsager. Eleverne i 2. klasse skiller sig ud ved kun at besvare et spørgsmål omhandlende frugt. Det samme gør sig gældende for forældre til elever i 0. klasse. I alt 89 % af forældrene til elever i 0.klasse angiver, at deres Foto: Colourbox børn spiser frugt mindst 56 gange om ugen. Blandt eleverne i 2. klasse er andelen, der spiser frugt hver dag 55 %. For 5. og 7.9 klasse ses af tabel 45, at ca. 60 % spiser frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen. Eleverne i 10. klasse skiller sig ud, idet kun 43 % angiver at spise frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen. I forhold til 0. og 2. klasse skal det igen påpeges, at der i dette tal ikke er medregnet andelen, der spiser grøntsager, hvorfor andelen, der spiser både frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen, kan være mindre. Tabel 45: Effektmålet for frugt og grøntsager fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at spise frugt og grøntsager mindst 56 gange om ugen 0. klasse 89 % 2. klasse 55 % 5. klasse 60 % 7. klasse 60 % 8. klasse 60 % 9. klasse 61 % 10. klasse 43 % 46

48 Af tabel 46 fremgår det, at pigerne i 0. klasse i højere grad end drengene spiser frugt dagligt. Andelen af elever, der kun spiser frugt 24 gange om ugen eller derunder, er størst blandt drengene. Tabel 46: Andelen af 0. klasses elever, der spiser frugt Frugt Hver dag 56 gange om ugen 0. klasse drenge (n = 870) 0. klasse piger (n = 726) 24 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 70 % 16 % 10 % 2 % 2 % 77 % 16 % 4 % 2 % 1 % Af tabel 47 fremgår det, at andelen af piger i 2. klasse, der spiser frugt, er 6 procentpoint højere end andelen af drenge, der spiser frugt. Desuden angiver kun 5 % af pigerne, at de ikke spiser frugt, mens det er hele 12 % af drengene, der ikke spiser frugt. Tabel 47: Andelen af 2. klasses elever, der spiser frugt Spiser du frugt Ja, hver dag Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 796) 2. klasse piger (n = 843) 52 % 36 % 12 % 58 % 37 % 5 % Foto: Colourbox 47

49 Foto: Colourbox Af tabel 48 og figur 10 ses stort set identiske mønstre i svarene fra henholdsvis drenge og piger uanset klassetrin. Pigerne angiver således hyppigere end drengene, at de spiser frugt og grøntsager hver dag, mens en større andel af drengene angiver at spise frugt og grøntsager 24 gange om ugen. Drengene i 10. klasse skiller sig ud ved, at en stor andel svarer kun at spise frugt og grøntsager en dag om ugen eller sjældent/aldrig. Tabel 48: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager Frugt og grøntsager Hver dag 56 gange om ugen 5. klasse drenge (n = 887) 5. klasse piger (n = 856) 7. klasse drenge (n = 654) 7. klasse piger (n = 668) 8. klasse drenge (n = 742) 8. klasse piger (n = 747) 9. klasse drenge (n = 621) 9. klasse piger (n = 607) 10. klasse drenge (n = 194) 10. klasse piger (n = 209) 24 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 29 % 25 % 31 % 8 % 7 % 41 % 25 % 24 % 5 % 4 % 26 % 26 % 31 % 9 % 8 % 41 % 27 % 24 % 4 % 4 % 28 % 26 % 32 % 8 % 6 % 36 % 30 % 24 % 6 % 4 % 30 % 24 % 29 % 8 % 9 % 42 % 25 % 25 % 4 % 3 % 17 % 21 % 38 % 13 % 10 % 27 % 22 % 38 % 8 % 6 % 48

50 Figur 10: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager Foto: Colourbox 49

51 Ved sammenligning med besvarelserne fra tidligere år er der fundet signifikante ændringer for 5. klasses drenge og for 5. klasses piger samt 9. klasse. Resultaterne kan ses i tabel 49. Blandt drengene i 5. klasse ses, at andelen, der spiser frugt og grøntsager hver dag, er faldet, mens der blandt pigerne ses en stigning. I 9. klasse er der en mindre stigning i andelen, der hver dag eller 56 gange og ugen spiser frugt og grønt. Tabel 49: Udvikling i effektmålet for frugt og grøntsager Klassetrin Frugt og grøntsager klasse drenge (n = 3.156) 5. klasse piger (n = 3.022) 9. klasse drenge og piger (n = 4.694) Hver dag 32 % 41 % 33 % 29 % 56 gange om ugen 27 % 27 % 25 % 25 % 24 gange om ugen 28 % 22 % 29 % 31 % 1 dag om ugen 7 % 4 % 7 % 8 % Sjældent eller aldrig 6 % 5 % 6 % 7 % Hver dag 39 % 32 % 41 % 41 % 56 gange om ugen 26 % 25 % 29 % 25 % 24 gange om ugen 25 % 28 % 23 % 24 % 1 dag om ugen 5 % 8 % 5 % 5 % Sjældent eller aldrig 5 % 6 % 3 % 4 % Hver dag 48 % 48 % 48 % 50 % 56 gange om ugen 19 % 20 % 20 % 21 % 24 gange om ugen 23 % 19 % 22 % 20 % 1 dag om ugen 7 % 6 % 5 % 4 % Sjældent eller aldrig 4 % 6 % 4 % 5 % 50

52 7.8 RYGNING Rygning har store sundhedsmæssige konsekvenser, og unge befinder sig i en særlig risikogruppe, når det gælder rygning og alkohol (5). Unges rygevaner bestemmes blandt andet af rygevaner hos forældre samt venner, normer i omgivelserne, socialt tilhørsforhold og psykologiske faktorer. Rygning er stærkt vanedannende og kan påvirke indlæringsparathed, fysisk helbred og sociale kompetencer (6). Nogle undersøgelser viser desuden, at tidlig rygestart gør det vanskeligere at stoppe med at ryge på et senere tidpunkt i livet. Formålet med effektmålet er at få afdækket, hvor stor en andel af eleverne i klasse, der ryger. Eleverne spørges, hvorvidt de ryger, og hvis de ryger, spørges de efterfølgende, hvor ofte de ryger. Af tabel 50 fremgår det, at andelen af elever, der ryger, er stærk stigende med alderen. Således ryger 0 % af eleverne i 7. klasse, mens 20 % af eleverne i 10. klasse ryger. Tabel 50: Effektmålet for rygning fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at ryge 7. klasse 0 % 8. klasse 2 % 9. klasse 4 % 10. klasse 20 % Tabel 51 og figur 11 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne ryger. Elever i 7. klasse, der ryger, angiver enten at ryge hver dag eller en gang om måneden. Blandt elever i klasse, der angiver at ryge, ryger størsteparten hver dag. Blandt elever i 9. klasse ses af tabel 51 en forskel mellem drenge og piger, idet en større andel af pigerne angiver at ryge. Tabel 51: Andelen af elever i klasse, der angiver at ryge Rygning Hver dag Mindst en gang om ugen 7. klasse (n = 1.323) 8. klasse (n = 1.493) 9. klasse drenge (n = 623) 9. klasse piger (n = 610) 10. klasse (n = 414) Mindst en gang om måneden Jeg ryger ikke 0,2 % 0,0 % 0,2 % 99,6 % 0,5 % 0,5 % 0,7 % 98,3 % 1,1 % 1,0 % 0,5 % 97,4 % 2,3 % 1,1 % 2,0 % 94,6 % 13,3 % 3,4 % 3,6 % 79,7 % 51

53 Figur 11: Andelen af elever i klasse, der angiver at ryge I figuren er svarkategorien Jeg ryger ikke udeladt for at tydeliggøre de øvrige kategorier Af tabel 52 ses udviklingen i 7.9. klasse elevernes rygevaner de sidste fire år samt udviklingen i 10. klasse elevernes rygevaner de sidste tre år. Udover at der generelt er færre elever, der ryger uanset hyppighed, viser tabel 52 også, at andelen, der ryger hver dag, er faldet for 79. klasse. Fra sidste år til i år ses en lille stigning blandt eleverne i 10. klasse, der ryger hver dag, mens den samlede andel, der ryger, også i 10. klasse er faldet i sammenligning med de foregående år. Tabel 52: Udvikling i effektmålet, rygning Klassetrin Rygning klasse (n = 5.450) 8. klasse (n = 5.608) 9. klasse (n = 4.657) 10. klasse (n = 827) Hver dag 1,0 % 1,3 % 0,3 % 0,2 % Mindst en gang om ugen 0,4 % 0,2 % 0,5 % 0,0 % Mindste en gang om måneden 1,0 % 0,5 % 0,2 % 0,2 % Hver dag 3,2 % 0,9 % 1,4 % 0,5 % Mindst en gang om ugen 1,0 % 1,1 % 0,7 % 0,5 % Mindste en gang om måneden 3,0 % 0,9 % 0,7 % 0,7 % Hver dag 5,7 % 5,0 % 2,8 % 1,7 % Mindst en gang om ugen 1,9 % 2,0 % 1,6 % 1,1 % Mindste en gang om måneden 3,5 % 2,7 % 2,2 % 1,2 % Hver dag 17,6 % 12,7 % 13,3 % Mindst en gang om ugen 4,1 % 2,1 % 3,4 % Mindste en gang om måneden 6,5 % 6,9 % 3,6 % 52

54 Generelt er der siden den første opgørelse i 2011 sket et fald i andelen af unge i Odense Kommune, der ryger. Figur 12 viser ændringen i rygevaner for klassetrin. Af figuren ses et kontinuerligt fald i andelen af elever i 7.9. klasse, der angiver at ryge. Uanset om eleverne angiver at ryge hver dag, mindst en gang om ugen eller mindst en gang om måneden, har alle tidligere resultater været højere eller på samme niveau. Samlet set er der således et tydeligt fald i andelen, der ryger. Eleverne i 10. klasse adskiller sig ved, at der i 2013 var færre i forhold til i år, der angiver at ryge hver dag eller en gang om ugen. Ved sammenligning af klassetrinene ses, at andelen af elever, der angiver at ryge, stiger i takt med alderen. Figur 12: Udvikling i effektmålet, rygning 53

55 7.9 TEMA: RYGNING Formålet med at beskrive temaet rygning i dette års sundhedsprofil mere indgående er at belyse nuværende vide om sundhedsrisici ved forskellige tobakstyper samt afdække unges rygevaner. Temaet afdækker således, hvorvidt unge har prøvet at ryge alm. cigaretter, ecigaretter, vandpibe og hash og hvor hyppigt, de ryger. I Danmark trådte rygeloven 'Lov om røgfri miljøer' i kraft i Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og dermed forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Loven omfatter blandt andet institutioner, skoler samt indendørs lokaliteter, hvortil der er offentligt adgang (7). Lov om røgfri miljøer omfatter alle typer tobaksrygning, herunder også rygning af vandpibe, og det er forventeligt, at loven fremadrettet vil omfatte ecigaretter. Almindelige cigaretter Det er veldokumenteret, at rygning øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder sygdomme i åndedrætsorganerne, kræft og hjertekarsygdomme (8). Således er rygning fortsat den enkeltstående risikofaktor, der forårsager flest dødsfald (8). Derudover har rygning en social gradient således, at rygning oftere forekommer hos borgere med kortere uddannelse end hos borgere med lang uddannelse. Med udgangspunkt heri er rygning den risikofaktor, der har det største forebyggelsespotentiale og kan bidrage mest til reduktion af sygelighed og ulighed (9). Ecigaretter En ecigaret er en elektrisk anordning, der består af et stålhylster med et kammer, der kan indeholde en udskiftelig beholder med evæske samt et batteri, der ved indånding, får evæsken til at fordampe. Ecigaretter er et forholdsvis nyt produkt på det danske marked, men andelen af brugere er stærk stigende. Således var andelen af brugere 1 procent af befolkningen i 2010, 3 procent i 2012 og 5 procent i 2013 (10). Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser ved brug af ecigaretter, både med og uden nikotin betyder, at Sundhedsstyrelsen på det foreliggende grundlag og ud fra et forsigtighedsprincip, indtil videre ikke anbefaler brug af ecigaretter (10). Princippet understøttes af undersøgelser, der har vist, at dampene kan indeholde formaldehyd, tungmetaller som cadmium, nikkel og bly, som alle er kræftfremkaldende stoffer (11). Tilsvarende er der betydelig usikkerhed om, hvordan udsættelse for passiv ecigaretrygning kan påvirke andre. Dette indebærer, at man efter Sundhedsstyrelsens vurdering generelt bør undgå at anvende ecigaretter inden døre (10). Der er ikke kontrol med hvilke stoffer, der er i ecigaretterne, og flere undersøgelser tyder på, at der kan være stærkt svingende indhold og koncentrationer af de forskellige stoffer i evæskerne og, at indholdet kan variere meget, selv inden for samme producent. Som forbruger er det derfor meget vanskeligt at vide, hvilke stoffer evæsken indeholder (11). I Danmark er evæsker med nikotin underlagt lægemiddelloven, hvilket indebærer, at lægemiddelstyrelsen skal godkende væsken, inden den må sælges i Danmark. Indtil videre er der ingen, der i Danmark har ansøgt om og fået de pågældende godkendelser til at markedsføre og sælge evæsker indeholdende nikotin. Dette indebærer, at man i Danmark kun lovligt kan sælge ecigaretter og væske til ecigaretter, der ikke indeholder nikotin (10). På trods heraf angiver 72 % ecigaret brugere, at de altid anvender ecigaretter med nikotin. 54

56 Vandpibe Det er efterhånden almen viden, at cigaretrygning er sundhedsskadelig, mens de sundhedsskadelige konsekvenser af vandpiberygning er mindre kendte. Vandpibetobak er pibetobak tilsat aromastoffer, og når tobakken trækkes gennem vandet, bliver røgen nedkølet og dermed nemmere at trække langt ned i lungerne (12). I lighed med cigaretrygere har vandpiberygere større risiko for at få bronkitis end ikkerygere, og risikoen for lungekræft er fordoblet ved vandpiberygning sammenlignet med ikkerygning. Vandpiberygere har også endnu større risiko for senere i livet at pådrage sig KOL end ikkerygere, som i forvejen har en stærkt forhøjet risiko. Derudover opbygger vandpiberygere samme nikotinafhængighed som rygere af anden tobak. Vandpibe er altså ligeså farligt som andre tobaksprodukter (12). Det er desuden væsentligt at bemærke, at mængden af tobak ved vandpiberygning typisk er 1020 g, i modsætning til én cigaret, som vejer omtrent 1 g. En cigaret ryges på 510 minutter, mens det tager fra 30 minutter til flere timer at ryge en vandpibe, hvis den ryges alene (12). Det skønnes ud fra disse tal, at rygning af tobak svarende til én vandpibe svarer til 210 cigaretter. Røgen fra en vandpibe indeholder nikotin, kulmonoxid (CO), tjære, tungmetaller og andre karcinogener (kræftfremkaldende stoffer) på et niveau, som ligger på højde med eller endda højere end niveauet for cigaretter (12). Hash Hash er ikke omfattet af rygeloven, men af narkotikaloven. Det vil sige, at det er forbudt at købe, sælge, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde hash (13). På trods heraf er hash, næst efter alkohol, det mest brugte rusmiddel blandt unge. I lighed med vandpibe er der en udbredt forståelse af, at hash ikke er farligt. Hash har dog mange af de samme sundhedskonsekvenser som almindelig rygning. Det vil sige, at risikoen for bronkitis, KOL og kræft i luftvejene er forøget (14). Desuden kan rygning af hash udløse angst og panikanfald samt psykoser. Sidst men ikke mindst påvirker hash indlæringsevnen og hukommelsen, hvilket kan have store konsekvenser i forhold til uddannelse (14). 55

57 Andelen af eleverne som har prøvet at ryge alm. cigaretter, ecigaretter, hash eller vandpibe Af tabel 53 fremgår det, hvor stor en andel af henholdsvis piger og drenge, der har prøvet at ryge og hvad, de har prøvet at ryge. Tabellen viser ikke, hvorvidt de forsat ryger. Tabellen viser, at der generelt er flere elever, der har prøvet at ryge, jo ældre de bliver. Derudover viser tabelen også, at flere elever har prøvet ecigaretter og vandpibe end alm. cigaretter. Flere drenge end piger har prøvet at ryge uanset type, dog med undtagelse af alm. cigaretter i 9. og 10. klasse, hvor det er pigerne, der er i flertal. Tabel 53: Andelen af elever, der har prøvet at ryge Klassetrin Køn Alm. cigaretter Ecigaretter Vandpibe Hash* 7. klasse (n = 1.329) 8. klasse (n = 1.499) 9. klasse (n = 1.238) 10. klasse (n = 418) Antal elever, der har prøvet at ryge Piger 3 % 3 % 6 % 0,3 % Drenge 6 % 8 % 7 % 0,6 % Total 4 % 5 % 7 % 0,5 % Piger 8 % 10 % 9 % 1,2 % Drenge 9 % 18 % 14 % 2,1 % Total 9 % 14 % 12 % 1,7 % Piger 19 % 18 % 16 % 3,1 % Drenge 15 % 22 % 21 % 4,5 % Total 17 % 20 % 19 % 3,8 % Piger 42 % 41 % 48 % 17 % Drenge 40 % 47 % 50 % 20 % Total 41 % 44 % 49 % 18 % Kategorierne er ikke eksklusive. Derfor kan de samme elever optræde i flere kategorier samtidig. * Konkret spørges til om eleven har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk. Når der skrives hash dækker det således også over marihuana, pot og skunk. 56

58 I tabel 53 kan samme elev optræde i flere kategorier. Med udgangspunkt heri er det væsentligt at undersøge, om det er de samme elever, der har prøvet flere forskellige typer rygning. Af tabel 54 fremgår det, at 76,2 % af eleverne aldrig har prøvet at ryge. Desuden er andelen af elever, der kun har prøvet henholdsvis vandpibe (4,3 %) og ecigaretter (3,7 %) større end andelen, der kun har prøvet alm. cigaretter (2,2 %). En kombination af alm. cigaretter, ecigaretter og vandpibe er også hyppig, således har 58 % af de elever, der har prøvet alm. cigaretter også prøvet ecigaretter og/eller vandpibe. Generelt er der få elever, der fortæller, at de kun har prøvet at ryge hash. De fleste af de elever, der har prøvet at ryge hash, angiver således, at de også har prøvet de øvrige rygetyper. Således har 76 % af dem, der har prøvet at ryge hash også prøvet alm. cigaretter, ecigaretter og vandpibe. Da data stammer fra en tværsnitsundersøgelse, gives der ikke viden om, hvad eleverne først har prøvet at ryge. En hypotese kan dog være, at hashrygning sker hos elever, som også har stiftet bekendtskab med anden form for rygning. Dette bekræftes af studier, der peger på, at unge, der ryger cigaretter, er mere tilbøjelige til at prøve hash (6). Tabel 54: Antallet af elever, der har prøvet de forskellige typer enkeltvis eller i kombination Ryge status Antal % Har ikke prøvet at ryge ,2 % Vandpibe 196 4,3 % Alm. cigaretter + Ecigaretter + vandpibe 192 4,2 % Ecigaretter 168 3,7 % Ecigaretter + vandpibe 125 2,8 % Alm. cigaretter + Ecigaretter + vandpibe + hash 116 2,6 % Alm. cigaretter 101 2,2 % Alm. cigaretter + Ecigaretter 90 2,0 % Alm. cigaretter + vandpibe 48 1,1 % Alm. cigaretter + Ecigaretter + hash 13 0,3 % Alm. cigaretter + vandpibe + hash 7 0,2 % Alm. cigaretter + hash 4 0,1 % Vandpibe + hash 4 0,1 % Hash 3 0,1 % Ecigaretter + hash 3 0,1 % Ecigaretter + vandpibe + hash 3 0,1 % I alt % Bemærk at kategorierne er eksklusive, det vil sige, hver elev fremgår kun én gang. Rygehyppighed I det følgende præsenteres, hvor hyppigt eleverne ryger alm. cigaretter, ecigaretter, vandpibe og hash. Alm. cigaretter Af tabel 55 ses en stigning i andelen af elever, der ryger, jo ældre de bliver. I især fra klassetrin er stigningen meget markant. Størsteparten af eleverne i klasse, angiver at ryge hver dag. Endvidere ses det, at der er flest piger, der ryger. Dette gælder særligt kategorierne hver dag og mindst en gang om måneden. Det kan indikere, at rygningen enten foregår dagligt eller ved festlige lejligheder. 57

59 Tabel 55: Andelen af elever, der ryger alm. cigaretter fordelt på hyppighed Klassetrin Køn Hver dag Mindst en gang om ugen 7. klasse (n = 1.323) 8. klasse (n = 1.496) 9. klasse (n = 1.235) 10. klasse (n = 416) Mindst en gang om måneden Jeg ryger ikke Drenge 0,3 % 0 % 0,2 % 99,5 % Piger 0,2 % 0 % 0,2 % 99,7 % Total 0,2 % 0 % 0,2 % 99,6 % Drenge 0,1 % 0,7 % 0,7 % 98,5 % Piger 0,8 % 0,4 % 0,8 % 98,0 % Total 0,5 % 0,5 % 0,7 % 98,3 % Drenge 1,1 % 1,0 % 0,5 % 97,4 % Piger 2,3 % 1,1 % 2,0 % 94,6 % Total 1,7 % 1,1 % 1,2 % 96,0 % Drenge 12,4 % 4,0 % 2,0 % 81,7 % Piger 14,0 % 2,8 % 5,2 % 78,0 % Total 13,3 % 3,4 % 3,6 % 79,7 % I alt Antal elever Ecigaretter Tabel 56 viser en stigning i andelen, der ryger ecigaretter, jo ældre eleverne bliver. Blandt elever i 8. og 9. klasse angiver størsteparten, at de ryger ecigaretter mindst en gang om måneden og lidt færre mindst en gang om ugen. Samme tendens ses for pigerne i 10. klasse, mens drengene i højere grad angiver at ryge e cigaretter hver dag. Samlet set er der flere drenge end piger, der ryger ecigaretter. Tabel 56: Andelen af elever, der ryger ecigaretter fordelt på hyppighed Klassetrin Køn Hver dag Mindst en gang om ugen 7. klasse (n = 1.323) 8. klasse (n = 1.488) 9. klasse (n = 1.237) 10. klasse (n = 416) Mindst en gang om måneden Jeg ryger ikke Drenge 0,3 % 0,3 % 0,8 % 98,6 % Piger 0,2 % 0,2 % 0,0 % 99,7 % Total 0,2 % 0,2 % 0,4 % 99,2 % Drenge 0,5 % 0,9 % 2,5 % 96,1 % Piger 0,1 % 0,7 % 1,3 % 97,9 % Total 0,3 % 0,8 % 1,9 % 97,0 % Drenge 1,0 % 1,3 % 2,9 % 94,9 % Piger 0,2 % 1,0 % 2,5 % 96,4 % Total 0,6 % 1,1 % 2,7 % 95,6 % Drenge 6,4 % 5,9 % 5,4 % 82,3 % Piger 1,4 % 1,4 % 5,6 % 91,6 % Total 3,8 % 3,6 % 5,5 % 87,0 % I alt Antal elever

60 Vandpibe Af tabel 57 fremgår det, at størsteparten af de elever, der angiver at ryge vandpibe, ryger mindst en gang om måneden, herefter mindst en gang om ugen, mens meget få angiver at ryge vandpibe hver dag. I 7. og 10. klasse er der flest drenge, der ryger vandpibe, mens der i 8. og 9. klasse er flest piger. Tabel 57: Andelen af elever, der ryger vandpibe fordelt på hyppighed Klassetrin Køn Hver dag Mindst en gang om ugen 7. klasse (n = 1.313) 8. klasse (n = 1.483) 9. klasse (n = 1.228) 10. klasse (n = 413) Mindst en gang om måneden Jeg ryger ikke Drenge 0,3 % 0,5 % 1,1 % 98,2 % Piger 0,0 % 0,2 % 0,3 % 99,6 % Total 0,2 % 0,3 % 0,7 % 98,8 % Drenge 0,0 % 0,7 % 1,9 % 97,4 % Piger 0,3 % 0,4 % 3,0 % 96,4 % Total 0,1 % 0,6 % 2,4 % 96,9 % Drenge 0,5 % 1,0 % 3,7 % 94,8 % Piger 0,0 % 1,0 % 4,6 % 94,4 % Total 0,2 % 1,0 % 4,2 % 94,6 % Drenge 2,0 % 8,5 % 16,0 % 73,5 % Piger 0,5 % 6,1 % 16,9 % 76,5 % Total 1,2 % 7,3 % 16,5 % 75,0 % I alt Antal elever Hash I tabel 58 præsenteres andelen af elever, der har røget hash, marihuana, pot eller skunk inden for den seneste måned? Her spørges altså ikke indtil hyppighed som ved ovenstående, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes direkte. Generelt ses en stigende andel jo ældre eleverne er, med en særlig markant stigning i 10. klasse. Med undtagelse af 8. klassetrin er der flere drenge end piger, der har røget hash inden for den seneste måned. Tabel 58: Andelen af elever, der har røget hash inden for den seneste måned Klassetrin Køn Ja Nej Ved ikke 7. klasse (n = 1.320) 8. klasse (n = 1.499) 9. klasse (n = 1.237) 10. klasse (n = 412) Drenge 0,5 % 99,5 % 0,0 % Piger 0,3 % 99,7 % 0,0 % Total 0,4 % 99,6 % 0,0 % Drenge 0,4 % 99,5 % 0,1 % Piger 0,7 % 99,3 % 0,0 % Total 0,5 % 99,4 % 0,1 % Drenge 1,1 % 98,7 % 0,2 % Piger 0,8 % 99,0 % 0,2 % Total 1,0 % 98,8 % 0,2 % Drenge 12,4 % 87,6 % 0,0 % Piger 3,8 % 95,2 % 1,0 % Total 8,0 % 91,5 % 0,5 % I alt Antal elever

61 Sammenligning Tabel 59 viser andelen af elever, der ryger henholdsvis alm. cigaretter, ecigaretter, vandpibe eller hash. På den måde er svarkategorierne om, hvorvidt eleverne ryger hver dag, mindst en gang om ugen eller mindst en gang om måneden, lagt sammen. Overordnet set er der flest elever, der ryger vandpibe dog med undtagelses af 8. klasse, hvor pigerne er i flertal i forhold til at ryge ecigaretter. Andelen, der ryger vandpibe, er højere end andelen, der ryger alm. cigaretter. Det er dog vigtigt at bemærke jævnfør tabel 55 og tabel 57, at eleverne, der ryger alm. cigaretter, i høj grad angiver at ryge hver dag, mens eleverne, der ryger vandpibe, i højere grad angiver at ryge mindst en gang om måneden. Selv om der er flere, der ryger vandpibe, ryger de ikke så ofte som de elever, der ryger alm. cigaretter. Generelt har meget få elever røget hash inden for den seneste måned. Andelen er stigende med alderen, og der ses en særlig stor andel af piger i 10. klasse, der har røget hash inden for den seneste måned. Tabel 59: Andelen af elever, der ryger fordelt de på forskellige typer Klassetrin Køn Alm. cigaretter Ecigaretter Vandpibe Hash* 7. klasse (n = 1.313) 8. klasse (n = 1.483) 9. klasse (n = 1.228) 10. klasse (n = 412) Piger 0,5 % 1,4 % 1,8 % 0,5 % Drenge 0,3 % 0,3 % 0,4 % 0,3 % Total 0,4 % 0,8 % 1,2 % 0,4 % Piger 1,5 % 3,9 % 2,6 % 0,5 % Drenge 2,0 % 2,1 % 3,6 % 0,7 % Total 1,7 % 3,0 % 3,1 % 0,6 % Piger 2,6 % 5,1 % 5,2 % 1,3 % Drenge 5,4 % 3,6 % 5,6 % 1,0 % Total 4,0 % 4,4 % 5,4 % 1,2 % Piger 18,3 % 17,7 % 26,5 % 12,4 % Drenge 22,0 % 8,4 % 23,5 % 4,8 % Total 20,3 % 13,0 % 25,0 % 8,5 % Antal elever, der ryger *OBS spørgsmålet om hash er ikke direkte sammenligneligt med spørgsmålet om de øvrige kategorier. Endvidere dække hash også over marihuana, pot og skunk. Der synes at være en generel forståelse af, at ecigaretter kan benyttes i stedet for alm. cigaretter. Tabel 60 beskriver, om de elever, der ryger ecigaretter dagligt i tillæg hertil, også ryger alm. cigaretter eller vandpibe. Blandt elever, der dagligt ryger ecigaretter i 7. og 8. klasse, ryger 63 % dagligt eller jævnligt alm. cigaretter. Blandt elever i 9. og 10. klasse, der dagligt ryger ecigaretter, er det 87 % der dagligt eller jævnligt også ryger alm. cigaretter. Ligeledes er det 63 % af eleverne i 7. og 8. klasse, der dagligt ryger ecigaretter og, som også dagligt eller jævnligt ryger vandpibe, mens det for elever i 9. og 10. klasse er 74 %, der også dagligt eller jævnligt ryger vandpibe. Konklusionen må være, at det at ryge ecigaretter dagligt ikke hindrer eleverne i også at ryge alm. cigaretter eller vandpibe. Tværtimod er det hyppigt at kombinere disse rygeformer. Med dette udgangspunkt undersøges herunder, om det er de samme elever, der ryger alle typer. 60

62 Af tabel 60 fremgår det, at 92,1 % af eleverne ikke ryger fast. Det ses også, at det er mest almindeligt kun at ryge en type, således er det mest hyppigt at ryge vandpibe, herefter ecigaretter og så alm. cigaretter og hash som den mindst hyppige rygeform. En kombination af alm. cigaretter, ecigaretter og vandpibe er også hyppig, således ryger 71 % af de elever, der ryger alm. cigaretter også ecigaretter og/eller vandpibe. Generelt er der få i de grupper, hvor hash er med, dog med undtagelse af kategorien med alle typer. Således har 43 % af dem, der har røget hash inden for den seneste måned også røget alm. cigaretter, ecigaretter og vandpibe. Tabel 60: Antallet af elever, der ryger de forskellige typer enkeltvis eller i kombination Ryge status Antal % Ryger ikke ,1 % Vandpibe 100 2,2 % Ecigaretter 45 1,0 % Alm. cigaretter 42 0,9 % Alm. cigaretter + Ecigaretter + vandpibe 34 0,8 % Ecigaretter + vandpibe 32 0,7 % Alm. cigaretter + vandpibe 29 0,6 % Alm. cigaretter + Ecigaretter + vandpibe + hash 25 0,6 % Alm. cigaretter + Ecigaretter 15 0,3 % Alm. cigaretter + Ecigaretter + hash 8 0,2 % Hash 8 0,2 % Alm. cigaretter + hash 6 0,1 % Alm. cigaretter + vandpibe + hash 5 0,1 % Ecigaretter + vandpibe + hash 4 0,1 % Vandpibe + hash 1 0,0 % Ecigaretter + hash 1 0,0 % I alt % Bemærk at kategorierne er eksklusive, det vil sige, hver elev fremgår kun én gang. Da data stammer fra en tværsnitsundersøgelse, vides det ikke, hvad eleverne først er startet med at ryge. 61

63 7.10 ALKOHOL Alkohol er en af de enkeltstående faktorer, der har størst indflydelse på sundheden i Danmark. Danskernes alkoholadfærd og de dertilhørende sundhedsskadelige konsekvenser gør udsættelse af unges alkoholdebut til en vigtig forebyggende indsats, der vil have kortsigtet sundhedsfremmende betydning. Endvidere vil det have en langsigtet forebyggende betydning, da undersøgelser viser, at et højt alkoholforbrug og bingedrinking 2 i ungdomsårene øger sandsynligheden for højt alkoholindtag senere i livet (15). Formålet med emnet i Sundhedsprofilen for børn og unge er at få belyst, hvor stor en andel af elever i klasse, der har indtaget en større mængde alkohol på én enkelt dag. Eleverne spørges først, om de nogensinde har drukket en hel genstand alkohol. Hvis ja, spørges de efterfølgende, hvor mange gange de inden for den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag. Af tabel 61 fremgår det, at andelen af elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for den sidste måned, er stærkt stigende med alderen. Således har kun 2 % af eleverne i 7. klasse inden for den sidste måned drukket 5 genstande eller flere på én dag, mens det i 10. klasse er 38 % af eleverne. Tabel 61: Effektmålet for alkohol fordelt på klassetrin Andelen af unge, der angiver mindst én dag i løbet af den sidste måned at have drukket 5 genstande eller flere 7. klasse 2 % 8. klasse 7 % 9. klasse 18 % 10. klasse 38 % Tabel 62 og figur 13 viser, hvor stor en andel af eleverne, der henholdsvis 12 gange, 35 gange eller mindst 6 gange har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den sidste måned. Det ses tydeligt, at blandt de elever, der inden for den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag, er det i størstedelen af tilfældene kun sket 12 gange. Samtidig er der tale om en mindre andel, der har drukket 5 eller flere genstande 3 gange eller derover inden for den seneste måned. Tabel 62: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke 5 eller flere genstande alkohol på én dag Alkohol 12 gange 35 gange 6 gange eller flere Ingen 7. klasse (n = 1.310) 8. klasse (n = 1.479) 9. klasse (n = 1.224) 10. klasse (n = 411) 1,7 % 0,3 % 0,1 % 97,9 % 5,3 % 1,1 % 0,5 % 93,0 % 14,2 % 3,4 % 0,7 % 81,6 % 22,6 % 11,9 % 3,2 % 62,3 % 2 Engelsk udtryk for indtagelse af store mængder alkohol på en gang, defineret som indtagelse af 5 eller flere genstand ved samme anledning. 62

64 Figur 13: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke 5 eller flere genstande alkohol på én dag I figuren er svarkategorien Ingen udeladt for at tydeliggøre de øvrige kategorier Tabel 63 viser, hvordan forbruget af alkohol har udviklet sig for 7.9. klasse gennem de sidste fire år, samt hvordan forbruget af alkohol har udviklet sig for eleverne i 10. klasse de sidste tre år. Af tabellen ses, at andelen af elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag uanset klassetrin og hyppighed, er faldet betydeligt gennem de sidste år. Tabel 63: Udvikling i effektmålet, alkohol Klassetrin Alkohol klasse (n = 5.427) 8. klasse (n = 5.572) 9. klasse (n = 4.629) 10. klasse (n = 821) 12 gange 3,5 % 2,7 % 1,7 % 1,7 % 35 gange 0,6 % 0,6 % 0,3 % 0,3 % 6 gange eller flere 0,4 % 0,6 % 0,3 % 0,1 % 12 gange 10,2 % 8,4 % 5,5 % 5,3 % 35 gange 2,3 % 1,9 % 1,1 % 1,1 % 6 gange eller flere 1,3 % 0,4 % 0,9 % 0,5 % 12 gange 25,8 % 22,2 % 14,0 % 14,2 % 35 gange 7,6 % 6,2 % 5,5 % 3,4 % 6 gange eller flere 2,8 % 3,6 % 1,6 % 0,7 % 12 gange 24,1 % 28,2 % 22,6 % 35 gange 14,4 % 16,2 % 11,9 % 6 gange eller flere 7,8 % 5,2 % 3,2 % 63

65 Generelt er der siden den første opgørelse i 2011 sket et fald i andelen af unge i Odense Kommune, der drikker 5 eller flere genstande på én dag. Figur 14 viser ændringen i alkoholvaner for klassetrin. For samtlige klassetrin ses et generelt fald i andelen af elever, der angiver at drikke 5 eller flere genstande på én dag. Resultaterne for i år er således på samme niveau eller lavere end de tidligere år, dog med undtagelse af svarkategorien 6 eller flere gange for elever i 8. klasse og svarkategorien 12 gange for 9. klasse. Sammenlignes klassetrinene ses, at andelen, der drikker 5 eller flere genstande på én dag, er stigende i takt med alderen. Figur 14: Udvikling i effektmålet, alkohol 64

66 8 REFERENCELISTE 1) Sammen på spring. Politik for børn og unge. Odense Kommune, juni Besøgt den ) Pedersen BK, Andersen LB. Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, København, november Haandbog.pdf Besøgt den ) Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge (517 år). Besøgt den ) Fødevarestyrelsen: De officielle kostråd. Spis frugt og mange grøntsager. Besøgt d ) Prescott E. Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden. Sundhedsstyrelsen, København Besøgt den ) Broholm K, Falk J, Sindballe AM. Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer. Sundhedsstyrelsen, København Besøgt den ) Lov om røgfri miljøer. Retsinformation. Besøgt den ) Juel K., Sørensen J., BrønnumHansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens institut for folkesundhedsvidenskab, Besøgt den ) Pisinger C.H. Behandling af tobaksafhængighed. Sundhedsstyrelsen, Besøgt den ) Notat om ecigaretter. Sundhedsstyrelsen, Besøgt den ) Ecigaretter. Kræftens bekæmpelse. Besøgt den ) Vandpiberygning. Danmarks Lungeforening. Besøgt den ) Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer. Retsinformation. Besøgt den ) Cannabis den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Sundhedsstyrelsen, Besøgt den ) Juel K, Sørensen J, BrønnumHansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens institut for Folkesundhed, København, juni Besøgt den

67 Udarbejdet af Sundhedssekretariatet for Børn og Ungeforvaltningen Odense Kommune 66

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse

Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse Værdifuld viden Vi skal styrke børn og unges læring, sundhed og deltagelse, så vi udvikler kompetente

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2017

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2017 FORORD Langt de fleste børn og unge i Odense er glade for at gå i skole, hvilket glæder mig, fordi det er lettere at lære noget og udvikle sig som menneske,

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2016

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2016 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2016 Forord Hovedparten af skoleleverne har det godt. Det viser årets sundhedsprofil. Det er jeg rigtig glad for. Men der er særligt to ting, der falder mig

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Det elektroniske spørgeskema blev i januar 2012 oploadet på Kulturskolens hjemmeside og sendt via mail til samtlige elever. I alt

Læs mere

Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune

Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune 3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget

Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn 2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97 Konklusion på undersøgelsen: Undervisningsmiljøundersøgelse Stenoskolen 2014 Som loven tilskriver, skal der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolens elever. På Stenoskolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere