Mandag den 2. marts 2015 Mødelokale: Gæstekantinen, Hospitalsenheden Horsens

Transkript

1 Referat af møde i styregruppen for sundhedsaftalerne i Horsens klyngen. Mandag den 2. marts 2015 Mødelokale: Gæstekantinen, Hospitalsenheden Horsens Deltagere: Klaus Grabbert Anne Stenbæk Jørgen Erlandsen Malene Herbsleb Malene Blæsberg Tage Carlsen Steen Dall Hansen Karis Dalsjø Else Kayser Nielsen Søren Pind Lauritzen Jens Bejer Damgaard Thomas Hahn Hanne Gyldenløve Inge Henriksen Frants Arboe Lene Lange Jørgen Schøler Kristensen Inge Pia Christensen Claus Lichtenstein Davidsen Afbud: Mette Korr Mette Kjølby Søren Kjærgaard Hospitalsenheden Horsens Administrationen Økonomi og planlægning

2 Indholdsfortegnelse Temadrøftelser Klyngens organisering og fremadrettede kommissorium Klyngens indsatser i forhold til Sundhedsaftalen Korte punkter Opfølgende hjemmebesøg v/ Inge Pia Christensen Status for anvendelse af MedCom standarder v/ Inge Pia Christensen Status for implementering af FMK v/ Jørgen S. Kristensen Tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet. V/ Kjølby & Kjærgaard Socialt udsatte v/ Else Kayser Orienteringspunkter Folkesundhed i midten Den Ældre Medicinske Patient Projekt Barn på vej Mestring og empowerment Telemedicinsk Sårvurdering Evt Temadrøftelser, er dagsordenspunkter hvor oplæg og drøftelse danner fælles udgangspunkt for videre handling. Korte punkter, er dagsordenspunkter hvor kortere drøftelser er udgangspunktet, evt. med oplæg. Orienteringspunkter, er dagsordenspunkter, der informerer uden efterfølgende drøftelser. Er der spørgsmål til punktet, er det som regel kun af opklarende karakter. Klyngestyregruppemødet indledes med frokost i kantinen kl

3 Temadrøftelser 1. Organisering og kommissorium for Horsensklyngen. Kl At drøfte og beslutte organisering i klyngestyregruppen, mhp revidering af kommissorium for klyngestyregruppen. Med afsæt i den nye sundhedsaftale for drøftes og besluttes klynges organisering mhp revision af kommissoriet for klyngestyregruppen. 1A. Oplæg ved Inge Pia Christensen, om organisering af klyngesamarbejdet. 1B. Oplæg ved Malene Herbsleb, opfølgning fra arbejdsgruppens møde, jan Bilag: 1a - udkast til organisering 1b - Udkast rev kommissorium feb15 1c - Referat fra arbejdsgruppen Referat Organisationsdiagrammet, hvor klyngestyregruppen refererer til et direktørforum er ikke retvisende. Direktørforum er tiltænkt som et uformelt forum, og det er inspireret af de andre klynger. Klyngestyregruppen skal fremover være mere opmærksom på situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at nedsætte arbejdsgrupper til specifikke formål. Arbejdsgrupperne skal have tydelige kommissorier. Vi skal være bedre til at videndele og sprede gode ideer mellem klyngerne. Vi skal være bedre til at sikre koordination af udviklingstiltagene i de enkelte klynger, fordi kommunerne typisk har borgere som behandles i flere klynger. Det er vigtigt, at der er en direkte kobling mellem de regionale temagrupper om Horsens klyngen. Malene Herbsleb viste et eksempel på hvordan dette kunne gøres (vedlagt). Der skal være en opmærksomhed på, at sikre mere inddragelse af psykiatrien i klyngesamarbejdet. Klyngestyregruppen bør mødes 3 gange i 2015 og herefter 2 gange årligt, da sundhedsaftalen træder i kraft i Aftaler 3

4 Der udarbejdes et nyt forslag til kommissorium, hvor ovenstående bemærkninger forsøges indarbejdet. Formandsskabet godkender nyt forslag til kommissorium. Aktion: Inge Pia Christensen/Claus Davidsen. Ifølge det nye Kommissorium skal Horsens Kommunes formandskab overtages af en anden kommune. Aktion: Tage Carlsen aftaler selv overdragelse af formandskab. Tilbagemelding til Claus Davidsen Direktørforum: HE Horsens inviterer kommunerne, psykiatriledelsen, direktøren for nære sundhedstilbud, hvis hospitalet har sager som egner sig til en drøftelse på et højere organisatorisk niveau end det klyngestyregruppen repræsenterer. Aktion: Inge Pia Christensen/Claus Davidsen. Nære Sundhedstilbud undersøger hvorledes psykiatrien kan inddrages yderligere i sundhedsaftalesamarbejdet i regionen. Aktion: Jens Bejer Damgaard. Kommunerne udfylder et skema ala det Malene Herbsleb viste og sender det til Claus Davidsen cldavi@rm.dk. Svarfrist blev aftalt til ca. 1 uge. I tillæg hertil skal det undersøges hvilke praksiskonsulenter og praksiskoordinatorer der deltager i regionale temagrupper og implementeringsgrupper. Aktion: Claus Davidsen 2. Indsatser i forhold til Sundhedsaftalen Kl At drøfte og beslutte indsatsområder i Horsensklyngen, sundhedsaftalen Præsentation af arbejdsgruppens arbejde vedrørende de vigtigste indsatsområder: 1. Ulighed i sundhed a. Ex. Større fokus på sammenhæng mellem somatik og psykiatri 2. Tværsektorielle overgange a. Udskrivelse b. Forebyggelige indlæggelser c. Forebygge genindlæggelser d. Medicin som hovedtema og særlig opmærksomhed på utilsigtede hændelser 3. Forebyggelse a. Ex. Flere henvisninger fra almen praksis og hospital til kommunernes sundhedsfremme og forebyggelsestilbud. Bilag: 2a Referat fra arbejdsgruppen (se bilag 1c) 2b Arbejdsplan Sundhedsaftale aftale Referat Som en del af dagsordenspunktet blev der vist en film om sundhedsaftalerne. 4

5 Aftaler Implementering af sundhedsaftalen: Kommunerne og hospitalet opfordrer relevante ledere og medarbejdere til at tegne abonnement på nyhedsbrev om sundhedsaftaler. Dette kan gøres på Hjemmesiden indeholder nyttig information om sundhedsaftalerne, herunder en film om sundhedsaftalerne, dialogkort og slides om sundhedsaftalerne, hvilket er tiltænkt som en støtte til kommuner og hospitalers implementeringsarbejde. Else Kayser fra Nære sundhedstilbud kan i øvrigt kontaktes, hvis et hospital/kommune har brug for råd og sparring. Aktion: Alle. Horsens klyngen afventer valg af indsatsområder i de regionale temagrupper. Herefter nedsætter formandsskabet arbejdsgrupper i Horsens klyngen, svarende til de regionale temagrupper. Klyngens repræsentant i den regionale temagruppe er formand for arbejdsgruppen. HE Horsens udarbejder skabelon for kommissorier for arbejdsgrupperne. Aktion: Claus Davidsen/Formandsskabet. Kl PAUSE Korte punkter 3. Opfølgende hjemmebesøg v/ Inge Pia Christensen Kl At drøfte resultatet af undersøgelse for opfølgende hjemmebesøg. På klyngestyregruppemødet okt blev der aftalt at undersøge screeningsskemaets flow på medicinsk afdeling P7 fra hospital til kommune i uge 43 og 44, Medicinsk afdeling fulgte op på forsendelse af screeningsskemaet ved opringning til kommunen dagen efter afsendelse fra HeH, mhp at undersøge om screeningsskemaet blev modtaget rette sted. Resultaterne fra denne undersøgelse blev drøftet ved bilaterale møder i 2014 (se bilag 3) Undersøgelsen blev gentaget i uge 3 og 4, Resultaterne: For undersøgelsen i uge 43 og 44, 2014 er der i 4 af de 14 forløb registreret ydelseskode for opfølgende hjemmebesøg, med lægedeltagelse. Der er gennemført 3 opfølgende hjemmebesøg i Hedensted Kommune af hjemmesygeplejersker uden lægedeltagelse. For undersøgelsen i uge 3 og 4, 2015 indgår 10 patienter, der er screenet til opfølgende hjemmebesøg, heraf er 9 modtaget rette sted i kommunen og 1 er ikke sendt korrekt. Af de 9 screenede patienter er der gennemført 5 opfølgende hjemmebesøg heraf er de 3 opfølgende hjemmebesøg udført af hjemmesygeplejerske uden lægedeltagelse. 5

6 Almen praksis ydelsesafregning med sygeforsikringen i forhold til undersøgelsen i uge 3 & 4, forligger først medio marts Opsummering af de to undersøgelser: Ved begge undersøgelser får ca. halvdelen af de screenede borgere, et opfølgende hjemmebesøg. Bilag: 3 opf hj besøg uge 3 og 4-15 Videre plan for opfølgende hjemmebesøg v/ oversygeplejerske Hanne Gyldenløve, medicinsk afdeling. Referat Det faglige skøn bør være afsættet for iværksættelse af screeningsprocedure i hvert enkelte tilfælde - Ellers risikerer vi at spilde vores kræfter. Der blev efterspurgt en undersøgelse eller en evaluering opfølgende hjemmebesøg for at se om det virker som forudsat. Jens Bejer Damgaard siger, at regionen har lavet nogle effektmålinger. De viser gode resultater på både sundhedstilstanden og økonomien. Aftaler Nære Sundhedstilbud orienterer om effektmålingerne på opfølgende hjemmebesøg på kommende klyngestyregruppemøde, hvis data er klar. Aktion: Jens Bejer Damgaard. 4. Status for anvendelse af MedCom standarder v/ Inge Pia Christensen Kl At drøfte status for implementering af medcom standarder samt hvordan udfordringer håndteres fremadrettet for kommuner og hospital. Implementering af MedCom standarderne startede 1. maj 2014 i Horsensklyngen. Ved indlæggelse og udskrivelse benyttes følgende standarder: 1) Indlæggelsesrapport 2) Plejeforløbsplan 3) Melding om færdigbehandling 4) Udskrivningsrapport. Spørgsmål til den fortsatte implementering Fra kommunerne og hospitalet Referat 6

7 Hospitalsafdelingerne udfordres af at kommunerne læser meddelelserne i et vist tidsrum. Udenfor disse tidsrum er kommunerne ikke så godt opdateret. Derudover kan hospitalsafdelingerne ikke se hvad kommunerne mener med fx standardpakke 1. Kommunerne oplever situationer, hvor patienter som varsles til udskrivning alligevel ikke er klar til udskrivelse. Det er især et problem hvis kommunen har holdt en stue ledig, som kunne være brugt til at forhindre en indlæggelse af en anden patient. Jens Bejer Damgaard orienterede om, at samarbejdet om udskrivninger med kort indlæggelse er et opmærksomhedsområde i temagruppen for akutområdet. Jens Bejer Damgaard orienterede om, at der kommer nye medcom standarder på genoptræningsområdet i løbet af 2015, forventeligt omkring 1. oktober 2015, men der er megen usikkerhed om datoen. Psykiatrien er også ved at få øjnene op for genoptræningsplanerne, da de har en del patienter med somatiske problemstillinger. Aftaler: Thomas Hahn, Hanne Gyldenløve og Anne Stenbæk mødes om problemet med udskrevne som ikke er klar til hjemsendelse, selv om de er varslet. Derudover afventes det regionale arbejde i temagruppen for akutområdet. Aktion: Hanne Gyldenkilde. 5. Status for implementering af FMK v/ Jørgen S. Kristensen Kl At drøfte status for implementering af FMK samt initiativer der sikre fremdrift heraf. I 2015 skal FMK implementeres i fuld skala på hospital, i kommuner og i almen praksis. Der er nedsat to FMK arbejdsgrupper der bidrager med at sikre fuld implementering, disse er. 1) Gruppen vedr. tværsektorielt samarbejde 2) Gruppen vedr. udviklings- og hospitals implementering Implementerings succes er afhængig af at alle bidrager, herved hjælper vi patienterne bedst. Referat Jørgen Schøler Kristensen viste en oversigt som viser, at HE Horsens har regionens højeste FMK opfyldelsesprocent. Især ligger medicinsk afdeling højt (81 %). De øvrige afdelinger viser også fremskrift de seneste måneder. 7

8 Jens Bejer Damgaard orienterede om, at der endnu ikke foreligger en FMK aftale med PLO, da man ikke kan blive enig i hovedstaden. 6. Tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet. V/ Kjølby & Kjærgaard Kl At drøfte det videre samarbejde om og udvikling af den tværsektorielle forskning på folkesundhedsområdet. Formandskabet for KUF; Mette Kjølby Centerleder for CFK Center for Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Søren Kjærgaard, Institutleder, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet inviterer klyngestyregrupperne til en drøftelse af det videre samarbejde om og udvikling af den tværsektorielle forskning på folkesundhedsområdet. Der ønskes en drøftelse af: - Hvad er de vigtigste problemstillinger at få belyst forskningsmæssigt på folkesundhedsområdet? - Hvor er der størst behov for tværsektoriel forskning? - Hvad er ambitionsniveauet ift. tværsektoriel forskning? - Hvilke muligheder og barriere er der i forhold til tværsektoriel forskning? - Er der behov for hjælp til at understøtte den tværsektorielle forskning / hvad er der i givet fald behov for? Baggrund og eksisterende tiltag Handleplan for samarbejde om forskning på folkesundhedsområdet Koordinationsudvalget for folkesundhedsområdet (KUF) har siden udvalgets start haft fokus på tværsektoriel forskning på folkesundhedsområdet. Udvalget har udarbejdet en handleplan for forskning på folkesundhedsområdet I handleplanen er der fokus på fælles indsatsområder mellem region og universitet, samt samarbejde med kommuner, hospitaler og praksissektor om forskningen. I Handleplanen er der valgt tre prioriterede satsningsområder. Prioriteringen er foretaget dels på baggrund af, hvad der er væsentligst for udviklingen af folkesundheden i Region Midtjylland med afsæt i de nationale, regionale og kommunale sundhedspolitikker og prioriteringer. Dels efter en vurdering af, hvor forskningsinstitutionerne ved Region Midtjylland og Aarhus Universitet har stærke viden- og forskningspotentialer, som vil kunne genere forskning i verdensklasse og understøtte udviklingen i og af praksis. Bilag: 6a - tværsektoriel forskning 6b - Kortlægning af tværsektorielle forskningsprojekter 8

9 Referat Aftale Udsat til næste klyngestyregruppemøde. 7. Socialt udsatte v/ Else Kayser. Kl At der ved regionen orienteres om initiativet. At de enkelte kommuner, hospitalerne og praksissektoren giver en tilbagemelding, om der foregår initiativer på området og hvilke, samt hvem der er nøglepersoner på området. At der gives en tilbagemelding fra hospitalerne, kommunerne og praksissektoren, om hvilke barrierer de ser. At der gives en tilbagemelding om hvad kommunerne, hospitalerne og praksissektoren ser som de største udfordringer i spørgsmålet om socialt udsatte. Sundhedspolitisk dagsorden I kommuner, i regionen og landspolitisk er der kommet et øget politisk bevågenhed på gruppen af socialt udsatte og hjemløse. Den nye sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Midtjylland har indskrevet en række målsætninger, som skal styrke indsatsen over for disse grupper: Den sociale ulighed i sundhed mindskes Bedre sundhed for borgere, der er socialt udsatte. Indsats overfor borgere med psykiske lidelser og misbrug. Indsats overfor borgere med tandproblemer. Indsats på det specialiserede socialområde Indsats overfor udsatte borgere. Sundhedsaftalen sætter fokus på mere sundhed i det nære på borgerens præmisser. Tryghed og sammenhæng er i fokus. I sundhedsaftalen udpeges en tværsektoriel udviklingsindsats til borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug og indsats overfor særlige målgrupper, der ofte er præget af høj sygelighed og alt for tidlig død. Bilag: 7 Socialt udsatte Referat De social udsatte skal ikke behandles ens, men indsatsen skal målrettes. Man bør undersøge hvor viden findes, inden man går i gang. Vi er nødt til at komme ud til de socialt udsatte. De kommer ikke til os via en henvisning. Det handler også om at benytte muligheden når den byder sig - fx når de kommer i skadestuen. 9

10 Et regionshospital har måske et andet behov end et universitetshospital. Følgende eksempler på gode initiativer blev berørt: Gadepræst, gadesygeplejerske, TB bus, tandlægebus, andre former for opsøgende arbejde. Orienteringspunkter Orienteringspunkterne drøftes kun ved spørgsmål. 8. Folkesundhed i midten. Orientering om forskningsmæssige initiativer, der kunne være relevante i forhold til Folkesundhed i Midten. Med udgangen af 2014 uddelte Folkesundhed i Midten 2,5 mio. kr. til støtte til 3 forskningsprojekter. Regionens i alt 19 kommuner giver i dag 1 krone pr. borger, og da Region Midtjylland gør det samme bliver det ca. 2,5 mio. kr. til ny forskning i folkesundhed. Aarhus Universitet bidrager til samarbejdet ved at vurdere forskningskvaliteten i ansøgningerne. Uddelingen sker gennem partnerskabet: Folkesundhed i Midten, der på sjette år uddeler forskningsmidler til at fremme folkesundheden i Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Folkesundhed i Midten er med til at styrke forskningskvaliteten og - aktiviteten både i regionen og kommunerne og dermed udvikle det brede, tværfaglige forskningssamarbejde. Folkesundhed i Midten ønsker at sætte fokus på nye forskningsområder og inddrage faggrupper og lokale arbejdsmiljøer, som ikke har en stærk forskningsmæssig tradition. Forskningsmidlerne er fordelt således: Hospitalsenheden Horsens modtager kr. i støtte til projektet: Sygeplejeprofessionens funktion i interorganisatorisk forløbskoordinering ved multisygdom Aarhus Universitetshospital, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser modtager kr. i støtte til projektet: Early intervention for impairing post-concussion symptoms in adolescents and young adults: randomised trial CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret, Region Midtjylland modtager i støtte kr. til projektet: Vurdering af rehabiliteringsbehov hos patienter med hæmatologisk kræft på hospitaler og i kommuner De sidste år er der kommet flere og flere gode ansøgninger, som har det primære sundhedsvæsen som omdrejningspunkt. Desværre var 2014 kendetegnet ved et fald i kvalitetsniveau for ansøgningerne. Sekretariatet anbefaler klyngerne i god til at forberede samarbejdet omkring dette års ansøgninger. Etableret samarbejde på tværs af sektorerne er en forudsætning for tildeling af midler. 10

11 Desuden anbefales, at potentielle ansøgere ikke holder sig tilbage i forhold til at søge vejledning omkring forskningsmæssige problemstillinger i projekterne. Der er etableret gode muligheder for denne støtte. Ansøgningsfrist i 2015 er 30. september. 9. Den Ældre Medicinske Patient At orientere om status for Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP) Horsensklyngens status for arbejdet med Den Ældre Medicinske Patient, hvor Geriatrisk Teams indsatser om optimering og udvikling er i fokus. Status fremgår af bilag. Bilag: 9a Notat om DÆMP projekt 9b Selvevaluering 9c FLOW1 9d FLOW2 10. Projekt Barn på vej At orientere om projekt Barn på vej Projekt Barn på vej er et samarbejdsprojekt mellem fire kommuner: Odder, Hedensted, Skanderborg og Horsens, samt Hospitalsenheden Horsens og de praktiserende læger i de respektive kommuner, i perioden Der er social ulighed i gravides benyttelse af sundhedsvæsenets ordinære tilbud samt i forekomst af graviditets- og fødselskomplikationer. Målgruppen for projektet er sårbare gravide, der har flere samtidige problematikker af sundhedsmæssig, psykiatrisk og/elle social karakter. I de fire kommuner skønnes det at målgruppen omfatter cirka 100 familier pr. år. Bilag: 10a Barn på vej 10b Projektorg Barn på vej dec Mestring og empowerment At orientere om status fra styregruppen om mestring og empowerment Styregruppen for mestring og empowerment har over det sidste år haft stor udskiftning i styregruppen. I april 2015 går formand Brita Aagaard på pension, styregruppen afventer om hendes efterfølger overtager formandsposten. 11

12 Styregruppen arbejder sammen med Birgit Rasmussen, (fysioterapeut på HeH), som er i gang med forberedelser til en ph.d. Hun har fået sin protokol til systematisk review godkendt hos Joanna Briggs Institute (JBI), Adelaide, Australien. Titel: Lived experiences of selv-efficacy and well-being the first year after hip frature. Der arbejdes på et systematisk review. Birgits arbejde skal resultere i relevant viden i forhold til selvværd, mestring og empowerment, som skal formidles videre og implementeres i Horsensklyngen. Styregruppen afholdt den 28. januar 2015 to vellykkede temamøder for ledere og medarbejdere på tværs af Horsensklyngen med oplæg af Peter Thybo, om sundhedsfremme og forebyggelse. Styregruppen arbejder hen imod et samarbejde med Task Force, MidtLab. Både hospital og kommunerne er optaget af hvad det er, der får den enkelte og gruppen af sundhedsprofessionelle til at anskue patienten som det hele mennekse, hvor afsættet for den sundhedsprofessionelle hjælp og støtte tager udgangspunkt i borgerens perspektiv, robusthed, færdigheder og muligheder hvor borgerens drøm om hvad der skaber livskvalitet for ham er driveren. Styregruppen udarbejder et charter i løbet af marts 2015 mhp at få task forcemidler til et konkret projekt. Styregruppen ønsker at der skabes viden der forhåbentlig skal resultere i implementerebare indsatser. 12. Telemedicinsk Sårvurdering At orientere om status for sundhedsøkonomiske evalueringsparametre for telemedicinsk sårvurdering. Odder Kommune har spurgt til status for de sundhedsøkonomiske evalueringsparametre for telemedicinsk sårvurdering, med økonomiske parametre i forhold til region, kommune og praksis. Center for Telemedicin ved Lea Nørgaard Bek orienterer om følgende: MedCom har haft alt om evalueringsdesign for telemedicinsk sårvurdering i udbud, og forventer at komme med resultater i juni Der udarbejdes tillige en revideret business case, der forventes færdig den 1. april Evt. om overbelægning: Belægningsprocenten er nu gået fra højrød til gul. Næste gang HE Horsens kommer i en kritisk overbelægningssituation, vil hospitalet være hurtigere til at orientere om situationen og bede de praktiserende læger om hjælp. Hospitalet oplever genindlæggelser fra IV behandling i eget hjem, og stigende indlæggelser som følge af ernæringsproblemstillinger (dehydrering og forstoppelse) og sociale årsager. 12

13 Hospitalet er ved at analysere indlæggelsesdata sammen med VIA og giver en orientering når analyseresultatet foreligger. 13