Showcase DIALOG MELLEM FAGENE OG ERHVERVSLIVET

Transkript

1 DIALOG MELLEM FAGENE OG ERHVERVSLIVET Showcase Showcasen formidler erfaringer og læring fra projektet Dialog mellem fagene og erhvervslivet til inspiration for både gymnasier, lærere, elever og virksomheder.

2 Kontakt Egå Gymnasium Kontaktperson: Lise Hansen Århus Statsgymnasium Kontaktperson: Henrik Rosleff Skive Gymnasium og HF Kontaktperson: Ulrich Predelli Lemvig Gymnasium Kontaktperson: Bo Larsen SBK Scandinavia A/S Kontaktperson: Bjørn Roloff Clausen Projektet er støttet af Region Midtjylland Regional Udvikling 2

3 Om projektet Udfordringen Dialog mellem fagene og erhvervslivet Erfaringer fra dagligdagens praksis og tidligere projekter har vist, at gymnasielærere ofte har svært ved at se, hvorledes deres fag kan indgå i et samarbejde med erhvervslivet og institutioner. Erhvervslivet og institutioner har svært ved at se, hvorledes deres daglige opgaver hænger sammen med de fag, der undervises i. Eleverne kan have svært ved at se meningen med deres skolearbejde og fag i forhold til deres fremtidige virke på arbejdsmarkedet. Visionen Tre lokale netværk mellem virksomheder og gymnasier i Lemvig, Skive og Aarhus arbejder sammen: Vi vil se undervisningsforløb, hvor den enkelte elev f.eks. i forbindelse med flerfaglige forløb eller skriftlige opgaver samarbejder med virksomheder og institu-tioner. Vi vil se fagfaglige undervisningsforløb med virksomheder og institutioner. Vi vil se lærere der er innovative i feltet mellem deres faglighed og arbejdet i virksomhederne. Vi vil se mere fagligt engagerede og innovative elever, der kan se udviklingsmuligheder både uddannelses- og erhvervsmæssigt. Vi vil se idéer til gensidig inspiration for virksomheder og institutioner. Vi vil se eksempler på, at skole- og virksomhedskultur udfordrer hinanden. Vi vil se gymnasierne varetage videreførelsen af de etablerede netværk. Vi vil se gymnasierne i fællesskab fremover jævnligt afholde en konference om samarbejdet mellem virksomheder og skoler. Vi vil se gymnasier, der udvikler undervisning i samarbejde med virksomheder. Vi vil se gymnasier, der er bedre rustet til samarbejde med virksomheder. 3

4 Om projektet Deltagerne Lokale virksomhedsnetværk og støtter Virksomhedsnetværk Aarhus Lokalenergi APM Terminals-Cargo Service Århus Havn SBK Scandinavia A/S Vestas Wind Systems A/S, Steno Museet Århus Stiftstidende Den gamle By Netplan A/S Rambøll Danmark A/S Teknik og miljø AVK-gummi Erhvervs- og Byudvikling Niras Byarkitektur Århus Sygehus/Servicecenter Arla Foods Beaute Pacifique Systematic ONLY/Bestseller Hovedbiblioteket AffaldVarme Århus Tivoli Friheden Århus Filmværksted Cordura Aros Siemens Virksomhedsnetværk Lemvig Vestjysk bank Fiskeriskolen Kystdirektoratet Lemvig Beton Lemvig Egnens Landboforening Lemvig Biogas Jyllandsakvariet Lemvig Folkeblad Arne Noe økologisk landbrug Al-vac Cheminova A/S 4

5 Om projektet Deltagerne Virksomhedsnetværk Skive Dantherm Kaj Ove Madsen Skov a/s Deif a/s Skive Kommune Lærerudd. Skive Skat Thise Mejeri Skive Kaserne Forskningscenter Foulum FREJA Skive Projektets støtter Region Midtjylland Dansk Erhverv Skiveegnens Erhvervs- og kulturcenter Studievalg Væksthus Midtjylland NTS-Centeret 5

6 Om projektet Fokuseringer 3: Organisering 3: Organisering 1: Lokal synsvinkel Gymnasier 2: Projekter Elever/lærere virksomhed Virksomheder Lærernes kompetencer 4: Netværk Lokal vil sige det, der foregår i det enkelte gymnasiums lokalområde. 1. Lokal synsvinkel Fokus: Det lokale arbejde og den lokale involvering både i forhold til involvering af lærerne og virksomhederne. Lokale arrangementer og lokale dialoger med virksomheder og gymnasier. 2. Projekter Fokus: Projekter med undervisningsforløb med virksomhederne. Elevernes involvering og relationerne mellem elever, virksomheder og lærere. 3. Organisering Fokus: Gode eksempler på, hvordan et gymnasium og en virksomhed kan organisere arbejdet med virksomhedskontakten. 4. Netværk Fokus: Netværks- og samarbejdsmodeller for samspillet og relationen og for etablering og modning af samspillet. 6

7 Om projektet Stoppesteder Showcasen præsenterer en række naturlige steder at stoppe op for at lære af det, der er sket, og derefter korrigere kursen. Processen består af stoppesteder, hvor man reflekterer og tager sig tid, samt handling hvor man planlægger og bygger vejen frem efter den nye kurs. Et hvilket som helst stoppested kan være det første i processen, og stoppestederne kan besøges i vilkårlig rækkefølge. Stoppestederne er Organisering Netværk Projekter Videndeling Læsevejledning Til højre på hver side finder du angivet det stoppested, du befinder dig ved. Ved hvert stoppested vil du typisk finde et centralt værktøj og en tjekliste med stoppestedets hovedaktivitet og erfaringer. Alle værktøjer (og mere stof) findes fuldt på: 7

8 Stoppested: Organisering At samle feltet Værktøj: Projektets drejebog Se original: 8

9 Stoppested: Organisering At samle feltet Her sker der det, at Interessenter samles. Fælles og individuelle ønsker identificeres og sættes op. Resultatmål formuleres. Ressourcer allokeres. Videnpersoner kontaktes. Drejebog udformes og fungerer gennemgående som projektstyring. Introkursus til nye lærere. Tag tid til at alle interessenter bliver lyttet til fra begyndelsen. Vær forberedt på at blive klogere med erfaringen. Vær parat til ændringer. Brug f.eks. Dropbox til hurtig deling af drejebog og planer. Så har alle hele tiden den nyeste udgave. Styrk den organisatoriske sammenhæng i gymnasiet ved at gymnasiets ledere holder møder med lærerne. Virksomhederne er mere kendt med henvendelser fra uddannelsesverdenen om sodavands-besøg end om en åben dialog om f.eks. netværkssamarbejde. siger erfaringen. 9

10 Stoppested: Organisering Samspil og relation Værktøj: Model for samspil og relation Hvert gymnasium vurderer karakteren af relationen til virksomhederne. Brug en skala fra 1 5, hvor 1 er den tætte relation og 5 den mere løse. Netværksmodel 1: Netværksmodel 2: Netværksmodel 3: Netværksmodel 4: Netværksmodel 5: Integreret samarbejde på undervisnings-niveau. Samarbejde, der bygger på besøg og faglig udveksling med opgaveformuleringer. Samarbejde, der bygger på gensidige besøg og oplæg fra virksomheden. Samarbejde, der bygger på kendskab til hinanden og interesse for hinanden. Virksomheder, man ønsker at opbygge samarbejde med. Se original: 10

11 Stoppested: Organisering Samspil og relation Her sker der det, at Gymnasierne og virksomhederne aftaler og organiserer deres strategiske relation. Organiseringen flytter rammen fra den personlige relation til en relation på organisationsniveau. Organiseringen i gymnasierne og organiseringen af selve undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte lærer. Det kan være vanskeligt at have en fungerende strategisk relation mellem virksomhed og gymnasie, realiseret gennem en lærer alene. Virksomhederne er vant til at arbejde med strategiske relationer og er ofte organiserede til at varetage dem. siger erfaringen. 11

12 Stoppested: Netværk Etablering af virksomhedsnetværk Værktøj: Virksomhedsaftale og kontaktliste Se original: 12

13 Stoppested: Netværk Etablering af virksomhedsnetværk Her sker der det, at 50 virksomheder kontaktes med henblik på deltagelse i projektet. Aftaler om deltagelse indgås. Byg i første omgang på de virksomheder, gymnasierne i forvejen har samarbejde med. Vær opmærksom på værdidannelsen, at der er tale om opbygning af en relation og ikke sodavandsbesøg. Få en kontaktperson i virksomheden. Ikke alle virksomheder er organiserede omkring netværk. Der er også kulturforskelle mellem virksomheder. Beslut tidligt om ressourcer. siger erfaringen. 13

14 Stoppested: Netværk Lokale netværksmøder Værktøj: Indkaldelser og referater Se original: 14

15 Stoppested: Netværk Lokale netværksmøder Her sker der det, at Lokale møder gennemføres i Århus, Skive og Lemvig. På møderne tales om, hvad man vil se. Den enkelte lokale virksomhed indgår samarbejdsaftaler om bl.a. projekter og undervisningsforløb. Der opbygges en lokal nærhed. Den lokale forankring er betydende for det lange samarbejde. Der er store regionale kulturelle forskelle på gymnasier og virksomheder. De lokale netværksmøder skal gennemføres med aftalte intervaller. Der skal på møderne være tid til almindeligt netværksarbejde. Netværksmøderne medfører, at flere i gymnasiet kan anvende kontakterne. siger erfaringen. 15

16 Stoppested: Projekter Introkonference Værktøj: Idekatalog Se original: 16

17 Stoppested: Projekter Introkonference Her sker der det, at Et idekatalog over mulige emner for samarbejde etableres. Idekataloget er dynamisk. Idekataloget udvikler sig hele tiden i takt med tidernes skiften og modningen af relationerne mellem virksomhederne og lærerne. Idekataloget udvikler sig også i takt med at gymnasierne og lærerne udvikler nye faglige og pædagogiske muligheder. Giver projekter af nyskabende karakter også når lærere fra forskellige gymnasier arbejder sammen. siger erfaringen. 17

18 Stoppested: Projekter Lærere på besøg i virksomheder Værktøj: Portfolie Se original: 18

19 Stoppested: Projekter Lærere på besøg i virksomheder Her sker der det, at Første dialog mellem lærer og virksomhed aftales og gennemføres. Samarbejdet er organisatorisk forankret. For den modne relation er det personlige møde vigtig. Det er også i dette møde, at forventninger kan afstemmes og myter aflives eller bekræftes. Møderne har betydning for virksomhedens opfattelse af niveauet for gymnasiets, lærerens og elevernes engagement, og dermed for virksomhedernes indsats. Det er vigtigt at få aftalt spilleregler. siger erfaringen. 19

20 Stoppested: Projekter Opsamlingskonference Værktøj: Dialogmanual Se original: 20

21 Stoppested: Projekter Opsamlingskonference Her sker der det, at Erfaringer opsamles og bruges som input og nye aftaler om organisering af og synergi i dialogen. Opsamlingskonferencens resultat er en dialogmanual. Dialogmanualen er en manual, som skal inspirere. Dialogmanualen er af stor betydning for den uerfarne kontaktperson, der med erfaringen vil finde sin egen vej i kontakten og modning af dialogen. siger erfaringen. 21

22 Stoppested: Projekter Projekter - eksempler Lemvig Gymnasium Samarbejdsvirksomheder Lemvig Kommune Lemvig Beton Jyllandsakvariet Lemvig Folkeblad Vestjysk bank Fiskeriskolen Kystdirektoratet Lemvig Egnens Landboforening Lemvig Biogas Arne Noe økologisk landbrug Al-vac Cheminova A/S Stoppested: Projekter 22

23 Stoppested: Projekter Projekter - eksempler Et innovativt velfærdsprojekt i en samfundsfaglig studieretningsklasse i 1.g. Vi har i klassen fokus på at gentænke velfærden i Lemvig Kommune (økonomisk pres, stigende udgifter, forventningspres fra borgerne, globalisering, udkantsproblematik mm.) I løsningsforslagene er der fokus på såvel effektivisering, best practice, sociale virksomheder og inddragelse af frivillige mm. Udgangspunktet var en hel dag med samfundsfag (1.dag i studieretningen), hvor eleverne var i praktik i en lang række af Lemvig Kommunes institutioner: folkeskoler, børnehaver, vuggestuer, plejehjem, miljøafdelingen, rehabilitering, en social virksomhed, handikapinstitutioner, kommunalt aktiveringstilbud. Eleverne var i praktik i 2½ time, hvor de havde mulighed for at tale med institutionens leder samt medarbejdere om arbejdet og de udfordringer som følger med. Desuden en eftermiddag på Rådhuset, hvor kommunaldirektøren og økonomichefen redegjorde for kommunens placering i velfærdssamfundet og kommunens økonomi. Stoppested: Projekter I de efterfølgende lektioner blev der arbejdet med idéudvikling og udvikling af forskellige løsninger på velfærdssamfundets/kommunens udfordringer. Forløbets produkt blev et inspirationspapir til Lemvig Kommune. Fagligt indhold: Den offentlige sektor, velfærdsmodeller, udfordringer/løsninger mm. 23

24 Stoppested: Projekter Projekter - eksempler Lemvig Beton og Lemvig Gymnasium (dansk og samfundsfag) Eleverne indgår i et samarbejde med virksomheden Lemvig Beton om at producere en radiomontage om virksomheden. Eleverne opnår viden om arbejdsmarkedsforhold, konkurrenceevne og virksomheders rolle i samfundsøkonomien i samfundsfag, og viden om radiomediet og storytelling i dansk. Produktkravet er en kort radiomontage om en udvalgt del af virksomheden, som virksomheden får til evt. brug på deres hjemmeside. Virksomhedsbesøg med oplæg fra ledelsen om virksomheden, hertil undervisningsmoduler i fagene omkring storytelling og arbejdsmarkedsforhold i Danmark Besøg på DR P4/midtvest i Holstebro. Oplæg om radiomediet og storytelling, samt rundvisning i redaktions- og nyhedsstudierne ved en radiojournalist og redaktionschefen. Videre projektarbejde i fagene og på virksomheden Lemvig Beton med udarbejdelse af en radiomontage om bl.a. virksomhedens historie, arbejdsområder, konkurrencesituation, nøglemedarbejdere, innovation mm. Radiolytning og evaluering på radiomontagerne i klasserne. Stoppested: Projekter 24

25 Stoppested: Projekter Projekter - eksempler Skive Gymnasium & HF Samarbejdsvirksomheder Jyllandsakvariet Deif a/s Thise Mejeri Dantherm Kaj Ove Madsen Skov a/s Skive kommune Læreruddannelsen i Skive Skat Skive kaserne Forskningscenter Foulum Avlscenter Dalsgaard Bestseller Studievalg Midt- og Vestjylland Den gamle by Århus Stoppested: Projekter 25

26 Stoppested: Projekter Projekter - eksempler Samarbejde mellem Jyllandsakvariet, Thyborøn og Skive Gymnasium & HF En 3.g klasse med biologi på A-niveau formidler viden til skoleelever fra Thyborøn og evt. omegn, på Jyllandsakvariet, gennem eksperimentelle aktiviteter, foredrag og interaktive IT-baserede læringsaktiviteter samt eventuelle andre former for formidling. Klassen tilbringer 1-2 dage på Jyllandsakvariet, hvor de dels modtager undervisning af Jyllandsakvariets personale samt egen lærer og dels får ideer til formidling. Et formidlingsarrangement løber over 2-3 dage, og 3.g-eleverne roterer mellem de forskellige aktiviteter. Skoler i og omkring Thyborøn informeres om tilbuddet. Udbytte: Jyllandsakvariet vil i en periode have ganske mange nye og anderledes aktiviteter på programmet. Stoppested: Projekter Skolerne i Thyborøn og omegn vil få et tilbud om naturvidenskabelig undervisning. Lokalsamfundet i Thyborøn kan høste positiv omtale i medierne og sætte fokus på fiskerierhvervet. Gymnasieklassen vil vende viden til aktiv formidling og få et fokuseret indblik i moderne fiskeri. 26

27 Stoppested: Projekter Projekter Projekt med Deif A/S To forløb blev gennemført med to klasser om vindmøller og vand. Vindmøller: Formålet er at eleverne får indsigt i vindmøller generelt, opbygning, virkemåde mm. Der er fokus på vindmøller politisk og finansielt, der investeres i vindmøller verden over. Basale energibegreber introduceres og vindmøllen beses som eksempel. I slutningen af forløbet besøg af MGA, Deif (vindmøllestyringsproducent) som perspektivering til virkeligheden - hvad er egentlig vigtigt omkring vindmøllen? Til sidst laves i grupper mindmap for hele forløbet med afsluttende elevoplæg. Vand: Formålet er, at eleverne får indsigt i vand, dets egenskaber og udnyttelsen af det. Temaet ligger i forlængelse af vindmølletemaet. I slutningen af forløbet skal vi besøges Deif A/S (vindmøllestyringsproducent), som har et køle-varmeanlæg, som udnytter vands varmefylde til afkøling (om sommeren)/opvarmning (om vinteren) som et eksempel på anvendelse i virkeligheden! Til sidst laves i grupper mindmap for hele forløbet med afsluttende elevoplæg. Afslutningsvis evalueres både vindmøller og vand sammen. 27

28 Stoppested: Projekter Projekter Århus Statsgymnasium Samarbejdsvirksomheder Lokalenergi APM Terminals-Cargo Service Århus Havn SBK Scandinavia A/S Vestas Wind Systems A/S, Steno Museet Århus Stiftstidende Den gamle By Netplan A/S Rambøll Danmark A/S Teknik og miljø AVK-gummi Erhvervs- og Byudvikling Niras Byarkitektur Århus Sygehus/Servicecenter Arla Foods Beaute Pacifique Systematic ONLY/Bestseller Hovedbiblioteket AffaldVarme Århus Tivoli Friheden Århus Filmværksted Cordura Aros Siemens 28

29 Stoppested: Projekter Projekter Århus Statsgymnasium Bestseller - Unge, forbrugsmønstre og selviscenesættelse I vores moderne samfund er vi til stadighed i forbindelse med et netværk - også som handlende på nettet. Eleverne beskæftiger sig med medieteori og undersøger, nærlæser og analyserer Bestsellers websider med de unge forbrugeres øjne. Eleverne formulerer også forbedringsforslag. I den første del af forløbet fik eleverne undervisning i analyse af billeder og hjemmesider. Desuden analyseres websider fra Benetton, Only, Ambercrombie, Jack & Jones og H & M med fokus på tekst og billeder. I anden del af projektet fik vi besøg og oplæg fra Bestseller. Præsentation af firma, webshop, sociale medier samt præsentation af de konkrete opgaver, som eleverne skal arbejde med. I tredje og sidste del af projektet foretog eleverne en næranalyse af ONLYs hjemmeside med afsæt i konkrete opgaver fra virksomheden og den teori, som var blevet introduceret i forløbets første fase. Det handler om reklamebilleder, helhedsindtryk, kreativitet. Samarbejdet mellem de to gymnasier og Bestseller har haft fokus på digital læring og anvendelsesorienteret undervisning. 29

30 Stoppested: Projekter Projekter Egå Gymnasium Samarbejdsvirksomheder Lokalenergi APM Terminals-Cargo Service Århus Havn SBK Scandinavia A/S Vestas Wind Systems A/S, Steno Museet Århus Stiftstidende Den gamle By Netplan A/S Rambøll Danmark A/S Teknik og miljø AVK-gummi Erhvervs- og Byudvikling Niras Byarkitektur Århus Sygehus/Servicecenter Arla Foods Beaute Pacifique Systematic ONLY/Bestseller Hovedbiblioteket AffaldVarme Århus Tivoli Friheden Århus Filmværksted Cordura Aros Siemens 30

31 Stoppested: Projekter Projekter Aros Erhvervsøkonomiholdet har arbejdet sammen med AROS markedstingschef Bettina Bach Nielsen om, hvordan markedsføringen af AROS 27 (en AROS klub for 18 til 27 årige) kan udbygges med det input gymnasieelever kan give. Lokalenergi - LED lys Elever fra Egaa Gymnasium vejleder Restaurant Egå Marina i fordelene ved LED lys. Eleverne har i samarbejde med Lokalenergi i Viby indspillet en række videoer om fordelene ved LED lys. I et nyt projekt vejleder eleverne Restaurant Egå Marina i fordelene ved LED lys. Fagligheden sættes i spil til fordel for nogle samarbejdspartnere uden for skolen. Eleverne motiveres af, at deres arbejde rent faktisk bliver brugt. Desuden bidrager Egaa Gymnasium til det omgivende samfund. Niras og energirigtigt byggeri Eleverne skal planlægge et energirigtigt byggeri (parcelhus, etagehus eller administrationsbygning). Resultatet dokumenteres i en projektrapport fra hver gruppe, og udvalgte dele fremlægges mundtligt for Niras med henblik på energiforbrug og energitiltag. Der kåres en vinder. 31

32 Stoppested: Projekter Projekter Den Gamle By - rundvisning af tysk gymnasieklasse og lærere fra Blomberg, Tyskland Vi startede med at besøge Den Gamle By, hvor museumsinspektoren, der holdt et fælles oplæg om Den Gamle By og om samarbejdet. Derefter rundvisning. Eleverne afleverede i grupper derefter et første udkast til pjece i forbindelse med et tysk gymnasiebesøg. De danske elever fremlagde udkast til flyers og ruter for de tyske elever og guidede dem rundt i Den Gamle By. Eleverne mailede reviderede tyske flyers til Den Gamle By. Solution Camp på Aarhus Hovedbibliotek Hvad kan biblioteket gøre for at unge, internationale newcomers falder nemmere og hurtigere til i Århus? Fire lektioners innovation som en solution camp, hvor man via innovative arbejdsformer skaber idéer. Til sidst fremlægges de endelige idéer for en jury og den vindende gruppe får en præmie. I løbet af dagen står biblioteket for forplejning og lokaler, innovationslæreren medbringer materialer til arbejdet. Deltagere: Aarhus Hovedbibliotek med 3 ansatte fra mindstorm og publikumschef Charlotte Stoltenberg. Egaa Gymnasium med 26 elever og en innovationslærer (Mikkel Hollænder Jensen). 32

33 Stoppested: Projekter Projekter Hovedbibliotekets oplevelse Set fra bibliotekets side blev dagen en spændende dag, præget af engagerede elever med lyst til at deltage. Og deres bidrag gav input i forhold til den problemstilling, der var temaet for campen. Eleverne kom med en udefrakommende-viden, og de kunne dermed berige og åbne bibliotekets perspektiv på den problemstilling, der blev arbejde med. ELEVCITATER Godt at arbejde positivt. Godt med et konkret problem, hvor dem som søger løsningen tager os seriøst. Synes at det var godt, at man udelukkende fik spørgsmål som konstruktiv kritik. Det gav et godt grundlag for at forbedre sin idé. Godt at få respons på ens arbejde, da man på det tidspunkt var ved at gå lidt kold på ideer. Syrebadet satte gang i det hele igen. Synes det var en god måde at komme ind i faget på. 33

34 Stoppested: Projekter Projekter Steno Museet Der er fokus på 7 forskellige problemstillinger én pr. læsegruppe: 1. Hvad ser vi når vi kikker ud? et overblik over hvad vi kan se med og uden instrumenter. 2. Universets opbygning og forandring. 3. Verdensbilledets udvikling. 4. Vores solsystem i mælkevejen. 5. Døgnrytme og årstider. 6. Jord og måne hvilke fænomener knytter sig hertil? 7. Observationer og forklaringer Eleverne har udarbejdet tre produkter: Besøgsrapport PPT-præsentation med titlen: En dannelsesrejse i Universet hvad ser vi når vi kikker ud En artikelserie med ovenstående titel Produkterne skal ende med at være selvforklarende det vil sige, der behøves ikke en rundviser som forklarer og besvarer spørgsmål. Klassens samlede produkt er en præsentation, som skal udgøre en dannelsesrejse i Universet, for en person der er på museum. Produkterne ses på: 34

35 Stoppested: Videndeling Midtvejsseminar Værktøj: Nyhedsbrev som referat Se nyhedsbrevene på: 35

36 Stoppested: Videndeling Midtvejsseminar Her sker der det, at Udvalgte forløb præsenteres for elever, lærere, virksomheder og elever. Oplevelser i projekterne erfaringer evalueres og gøres til aktiv viden til brug fremover. Et eksternt oplæg som indledning sætter en god atmosfære fra begyndelsen. Elevernes deltagelse er væsentlig for dialogen. Der skal være tid til at netværke på tværs mellem alle deltagerne. Der skal være fokus på dialogen, ikke på lokale forhold. siger erfaringen. 36

37 Stoppested: Videndeling Visionsseminar Værktøj: Nyhedsbrev som referat Se nyhedsbrevene på: 37

38 Stoppested: Videndeling Visionsseminar Her sker der det, at Erfaringer og viden bruges fremadrettet af virksomheder, elever og lærere. Hvad kalder på videre udvikling? Hvad vil vi se mere af? Netværkene bekræfter videre samarbejde? Projekter anderledes end i faget her sammenhæng med praksis. Læring står skarpt med virksomheden i centrum. Indgå partnerskaber. Relevant for både virksomheder og gymnasier mht. fremtidens medarbejder. Lav en kontrakt med forventningsafstemning. Gymnasiernes og lærernes strategiske og forberedende arbejde er vigtigt. Det er vigtigt selvom det er bøvlet. Projekter kan opfattes som indsigt til arbejde og dermed mere end en opgave. Eleverne viser vejen. siger erfaringen. 38