Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn."

Transkript

1 KARTOFLER

2 2 Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

3 INDHOLD I DENNE BROCHURE Bejdsning mod rodfiltsvamp 4 Ukrudtsbekæmpelse 6 Cikadebekæmpelse 10 Forebyggelse af virus 12 Skimmelbekæmpelse 14 Bekæmpelse af bladplet 20 Nedvisning af læggekartofler

4 Bejdsning mod rodfiltsvamp Om foråret ses et angreb af rodfiltsvamp som uens fremspiring, mens symptomerne hurtigt forsvinder, når afgrøden vokser til. Ved høst bliver angrebet mere tydeligt: Forekomst af deforme, grønne og hule knolde ligesom vækstrevner og uens størrelsesfordeling er følger af rodfiltsvampangreb. Ved avl af stivelseskartofler bliver resultatet, at stivelsesprocenten falder. Et angreb af rodfiltsvamp kan let sænke stivelsesprocenten med 1 til 1,5 %. I spisekartofler er den økonomiske konsekvens større. Øget frasortering betyder mindre salgsvare og større sorteringsomkostninger. Derfor anbefales det altid at bejdse læggekartofler inden eller ved lægning. Angreb af rodfiltsvamp på stængel Fakta om bejdsning af kartofler Alle bejdsemidler på det danske marked er kontaktmidler. For at opnå en god bekæmpelse af rodfiltsvamp er god dækning af knoldene derfor afgørende. Den bedste dækning opnås ved brug af pulver eller rullebordsbejdsning. Ved brug af Hardi-anlægget opnås kun 15 til 20 % dækning. Korrekt bejdsning har større effekt end øget dosering. Bejdsemetoder. Knolden til venstre er bejdset med et Hardi anlæg på læggeren. Resultatet er, at kun 15 til 20 % af knolden er dækket med bejdsemiddel. Knolden til højre er derimod bejdset med et pulveranlæg på læggeren. 4

5 RIZOLEX Praktisk anbefaling: Pulver: 1,0 kg Rizolex 10 D pr. tons læggekartofler før eller ved lægning. Flydende bejdse: 0,75 liter Rizolex FW 50 pr. ha. ved brug af bejdseudstyr på lægger. 0,30 liter Rizolex FW 50 pr. tons læggekartofler ved bejdsning på rullebord. NYHED Rizolex har fået en ny, lyseblå etiket. Begrundelsen for dette farveskift er, at den karakteristiske Rizolexlugt er blevet betydelig mindre. Fakta om Rizolex Rizolex 50 FW Indhold: 500 g Tolclofos-methyl pr. liter. Dosering: 0,75 liter pr. ha Rizolex 10 D Indhold: 100 g Tolclofos-methyl pr. kg Dosering: 1,0 kg pr. tons læggekartofler Gode tips: 1,0 kg Rizolex 10 D pr. tons læggekartofler - giver god fordeling, effektiv bejdsning 0,75 liter Rizolex FW 50 pr. ha. ved brug af bejdseudstyr på lægger - er en prisbillig løsning Rizolex i spisekartofler: Rizolex kan anvendes i spisekartofler - 80 dages behandlingsfrist Eksempler på bejdsning med Rizolex 10 D. Pulverbejdseanlæg på lægger, lagvis bejdsning i vogn og bejdsning af enkeltkasser. 5

6 Ukrudtsbekæmpelse Det er normal praksis for ukrudtsbekæmpelse i kartofler, at den første sprøjtning foretages før kartoflernes fremspiring. Når kartoflerne har spirer under jorden på et par centimeter, bryder de frem efter 5 til 8 dage. Den første sprøjtning skal være en kombination af et eller flere midler med jordvirkning iblandet et rent svidningsmiddel. Doseringen skal være så høj, at man er sikker på at alt ukrudt ryddes væk. Hvis muligt skal der udføres en til to opfølgende sprøjtninger, når det næste hold ukrudt begynder at spire frem. Få den optimale jordeffekt Sprøjt på en fast og fugtig kam. Brug minimum 200 liter vand pr. ha. Brug grove dyser som giver store dråber. Bomhøjde på max 50 cm. Kør langsomt, høj fart øger turbulens og afdrift. Ved brug af luftassisteret sprøjte skal der bruges mindre luft og mere vand for at få tilstrækkeligt med antal dråber til at dække jordoverfladen. Fakta om jordmidler Novitron, Command og Fenix udsprøjtes som en film oven på jorden. Ukrudtet optager midlet i spiringsfasen, og effekten ses efter 2 til 4 dage. Jordmidlernes virketid er 6 til 8 uger. Ingen af midlerne har særlig stor effekt på fremspiret ukrudt. Når kartoflerne har spirer under jorden på et par centimeter, bryder de frem efter 5 til 8 dage. 6

7 Bekæmpelse af sort natskygge... og snerlepileurt Mange steder er det almindelig praksis, at sort natskygge bekæmpes med Boxer efter kartoflerne er blevet 15 cm høje. Det er nødvendig at vente for at undgå skader på kartoflerne, men problemet ved denne løsning er, at nogle af de fremspirede natskygger er blevet for store, til at de kan bekæmpes. Nedenfor sammenlignes effekten på sort natskygge af 2,0 liter Boxer efter kartoflerne er 15 cm med forskellige doseringer af Novitron før fremspiring. Planter/m 2 Gennemsnit af 4 landsforsøg Ubehandlet 1,5 liter Fenix + 1,5 liter Roundup 1,8 kg Novitron + 1,5 liter Roundup 2,0 liter Boxer 1,2 kg Novitron 1,5 liter Fenix + 1,5 liter Roundup 1,8 kg Novitron + 1,5 liter Roundup 1,8 kg Novitron 2,4 kg Novitron Kilde: Landsforsøg 2014 og 2015 I 2015 er der fulgt op med 15 g Titus i Fenix og Novitron leddene Kilde: Logaritmedemo AKV Langholt

8 Ukrudtsbekæmpelse Praktisk anbefaling: Generel anbefaling Mange sort natskygge 1,8 kg NOVITRON + svidnings- 2,4 kg NOVITRON + svidningsmiddel middel 1,2-2,4 kg NOVITRON + svidningsmiddel 3 til 5 dage før fremspiring Fakta om Novitron To aktivstoffer Novitron er en samformulering af Fenix og Command. Herved opnår man virkning på flere ukrudtsarter, ligesom effekten forstærkes på en række ukrudtsarter. Effektiv bekæmpelse af mange ukrudtsarter, herunder melder. God effekt på vej- og snerlepileurt. Bekæmper sort natskygge. En god formulering Novitron misfarver ikke sprøjteudstyret, ligesom sprøjten er let at rengøre efter brug. Ingen misfarvning af sprøjteudstyr. 8

9 Ubehandlet Snerle pileurt Sort natskygge Kamille Melder Naturlig ukrudtsflora 0,25 Command 2,0 Fenix 2,4 Novitron 9

10 Bekæmpelse af cikader Cikadebekæmpelse i praksis I praksis bekæmpes cikader ved insektbejdsning sammen med lægning eller ved sprøjtning med systemisk insekticid en til to gange i sæsonen. Insektbejdsning Princippet ved insektbejdsning er, at kartoffelplanterne optager midlet gennem rødderne og beskytter dem mod insekter. Midlet har den kraftigste virkning i begyndelsen af sæsonen, mens effekten aftager efter 6 til 8 uger. I praksis betyder det, at der fra år til år er stor forskel på hvor god effekt, der er af en insektbejdsning sidst på sæsonen. Sprøjtning med systemisk insekticid Ved bekæmpelse af cikader med systemisk insekticid sprøjtes der ca. 20 dage efter begyndende indflyvning, mens anden sprøjtning udføres ved fund af cikadenymfer på undersiden af bladene. Ved sprøjtning skal man selvfølgelig finde det rigtige tidspunkt at sprøjte på, men man opnår en særdeles effektiv bekæmpelse af cikader - og ikke mindst er man sikker på en høj effekt sidst på sæsonen. Fakta om cikadebekæmpelse Indflyvning af cikader begynder normalt i slutningen af maj. Skadevirkningen af de indflyvende cikader er begrænset, men det er vigtigt at disse bekæmpes, så opformering begrænses. Fra begyndelsen af juli ses næste generation cikader på undersiden af bladene. Cikadenymferne lever af plantesaft, som de får ved at suge på bladene. Symptomerne på sugningen ses først som en gul/brun farvning af de nedre blade. I august/september fremskyndes nedvisningen, så tilvæksten stopper for Indflyvning Fra slutningen af maj. Temperaturbestemt. Æglægning 2 til 3 uger. Begrænset skadevirkning. Cikadenymfer Fra begyndelsen af juli. Temperaturbestemt. Findes på underside af blad. STOR skadevirkning. Skadevirkning Fremskynder nedvisning. Reducerer udbytte/stivelse. Nettomerudbytte ved cikadebekæmpelse Forsøg med statistisk sikkert merudbytte for cikadebekæmpelse Kr. pr. ha ,2 Prestige 2 x 0,25 Mospilan Kilde: 5 Landsforsøg Indflyvning af cikader Cikadenymfer Symptomer på sugning af cikadenymfer For tidlig nedvisning pga. cikader

11 MOSPILAN SG Praktisk anbefaling: Første sprøjtning: 0,15 kg MOSPILAN SG ugen før Sankt Hans* * I et varmt forår vil tidspunktet for den første behandling ligge en uge tidligere, mens det vil være en uge efter Sankt Hans i et koldt forår. Anden sprøjtning: 0,25 kg MOSPILAN SG sidste uge af juli* * Når der findes nymfer på undersiden af nedre blade. 0,15 kg MOSPILAN SG pr. ha ugen før Sankt Hans 0,25 kg MOSPILAN SG pr. ha sidste uge i juli Effektiv cikadebekæmpelse, også sidst på sæsonen - % afmodning 12. september 2013 Kilde: Landsforsøg % 51% 35% Ubehandlet 1,2 liter Prestige 2 x 0,25 kg Mospilan SG Sprøjteteknik og additiv Ved kraftig top er det vigtigt at sprøjtevæsken kommer godt ned i afgrøden. For at sikre optimal virkning under alle forhold kan der med fordel tilsættes et additiv. Når insekt- og skimmelsprøjtning kombineres, anbefales det at blande med Ranman Top. Fakta om Mospilan SG Indhold: 200 g acetamiprid pr. kg. Maksimalt 2 behandlinger pr. sæson. Tørretid: Regnfast efter to timer. 11

12 Forebyggelse af virus Hvad enten man avler certificerede læggekartofler, eller er brugsavler med egen opformering, er det vigtigt, at de læggekartofler, der avles, holdes fri for virus. Ved avl af virusmodtagelige kartoffelsorter kan rigtig brug af mineralolie og systemiske insekticider reducere spredning af virus. Rigtig brug af mineralolie og systemiske insekticider betyder, at læggekartoflerne skal være beskyttet i hele den periode, hvor der er risiko for spredning af virus. 12 Fakta om forebyggelse af virus med insekticid Dimethoat og Pirimor kan ikke bruges til forebyggelse af virus Y. Pyrethroider kan i nogen grad bruges til forebyggelse af virus Y, men kan ikke stå alene. Til forebyggelse af virus Y ses lovende resultater med Teppeki. Fakta om forebyggelse af virus med mineralolie Brug af mineralolie reducerer forekomst af virus Y med ca. 50 %. Der behandles hver uge for at beskytte nye blade. 6 til 15 liter mineralolie pr. ha pr. behandling. Kilde: Agriculture and Horticulture Development Board 2010 Mineralolien må maks. udgøre 1-3 % af sprøjtevæsken. Ved koncentration over 3% er der større risiko for skade. Kilde: Agriculture and Horticulture Development Board 2010 Forsøg med forebyggelse af virus Y Over en treårig periode er der udført 6 forsøg, hvor man sammenligner tre strategier til forebyggelse af virus Y i læggekartofler. Strategi nr. 1: 0,15 Mospilan / 0,16 Teppeki / 0,16 Teppeki / 0,15 Mospilan. Strategi nr. 2: 6 liter Fibro virusolie hver uge. Strategi nr. 3: Olie og insekticider kombineres. % virus Y % reduktion i virus Y ,0 4,2 Ubehandlet Insekticider Olie Olie og insekticider Kilde: 6 Landsforsøg Årsvariationer i reduktionen af virus Y Sammenligner man variationen over hvor effektivt de tre strategier forebygger angreb af virus Y i de enkelte forsøg, ses det tydeligt, at man opnår den bedste og sikreste effekt ved at kombinere olie og insekticider: 55 0 Insekticider Dårligste effekt Olie Bedste effekt 3,5 65 2,2 88 Olie og insekticider Kilde: 6 Landsforsøg

13 Praktisk anbefaling: Insekticid Første sprøjtning: 0,15 kg Mospilan SG...ved fund af de første bladlus i korn- og kartoffelmarker. Anden sprøjtning: 0,16 kg Teppeki...14 dage efter første sprøjtning. Tredje sprøjtning: 0,16 kg Teppeki...3 uger efter anden sprøjtning. Fjerde sprøjtning: 0,15 kg Mospilan SG...hvis læggekartoflerne endnu ikke er klar til nedvisning udføres en afsluttende sprøjtning. 0,15 Mospilan 0,16 Teppeki 0,16 Teppeki 0,15 Mospilan Praktisk anbefaling: Fibro (virusolie) 6,0 liter Fibro når kartoflerne er 15 cm høje. Der anvendes 6,0 liter Fibro hver uge indtil nedvisning. Virusolie kan med fordel kombineres med insekticid. Fakta om Teppeki Indhold 500 g flonicamid pr. kg. Dosis 160 g pr. ha. Maksimalt 2 behandlinger pr. sæson. Kontakt, translaminar og systemisk virkning. Hurtig virkning, lammer bladlusenes fødeoptagelse. Langtidsvirkning, 3 til 4 uger. Teppeki er skånsom overfor nyttedyr. Sprøjteteknik og additiv Ved kraftig top er det vigtig at sprøjtevæsken kommer godt ned i afgrøden. For at sikre optimal virkning under alle forhold kan der med fordel tilsættes et additiv. Når insekt- og skimmelsprøjtning kombineres, anbefales det at blande med Ranman Top. Lammer bladlusenes fødeoptagelse Fakta om Fibro Virkning efter 1 time Indhold 817 g paraffinolie pr. liter Dosis op til 10 liter pr. ha Maksimalt 8 behandlinger pr. sæson. 6,0 Fibro 13

14 Skimmelbekæmpelse Forudsætningen for en effektiv skimmelbekæmpelse er,at man kommer i gang, inden der er tegn på angreb af kartoffelskimmel i marken. Generelt anbefales det at påbegynde bekæmpelsen første gang, der er udsigt til skimmelvejr efter fremspiring. Herefter behandles med 7 dages interval resten af sæsonen ligesom doseringen reguleres op og ned alt efter skimmelrisiko. Som udgangspunkt baseres skimmelstrategien på kontaktmidler, mens der ved behov suppleres med kurative midler. Fakta om infektion og spredning af skimmel Infektion Fra en skimmelspore lander på et blad til bladet er inficeret med skimmel, går der fire timer, hvor der skal være frit vand/dug på bladet. I de fleste nætter er der mere end 4 timer med dug, hvorfor der næsten altid er betingelser for infektion. Svampen vokser Det tager 3 til 5 dage fra bladet inficeres med skimmel til man ser de første små nekroser på bladet. Skimmelvejr Når det er varmt og fugtigt er det skimmelvejr De optimale betingelser er en nattemperatur på omkring 20 C, ligesom der skal være mindst 10 timer med høj luftfugtighed eller dug. Skimnel bliver mere aggressiv Tidligere var hovedreglen at temperaturen skulle være over 10 C for at skimmelen var aktiv. I dag, hvor skimmelpopulationen består af mange forskellige genotyper, ses der også eksempler på isolater, der er aktive ved 10 grader, ligesom nogle ikke behøver 10 timer med høj luftfugtighed. JD SD Sporedannelse Når det bliver "skimmelvejr", trænger svampens sporangiebærere ud gennem spalteåbningerne på bagsiden af det angrebne blad og sporulerer med nye sporangier. Sporedannelsen sker om natten og kræver mere end 10 timer med dug eller høj luftfugtighed og temperaturer over 10 C. Vejrforhold og sporespredning Overskyet og blæst Solskin og vindstille Sporespredning Sporespredningen sker ved at sporangierne enten drysser ned på jorden eller spredes over stor afstand med vinden. Sammenligning af to skimmelprøver der er indsamlet i sommeren 2014 og afprøvet i 2015 ved 10 og 18 C. Resultatet er, at JD kun er aktiv ved 18 C, mens SD er aktiv ved både 10 og 18 C C 18 C 10 C 18 C Kilde: BCP Kilometer Gennemsnitlig sporespredning meter Kilometer Gennemsnitlig sporespredning 110 meter

15 Sprøjteteknik Hvert år ser man kartoffelmarker med angreb af skimmel, hvor årsagen skal findes i for dårlig sprøjteteknik. Som eksempler kan nævnes: Manglende sprøjtning i hjørner. Bak helt ud hver gang og sørg for, at der er sprøjtevæske i det yderste af bommen, inden du starter. For høj hastighed. Sæt farten ned, det giver en bedre nedtrængning i afgrøden ligesom bommen bedre holdes i ro. For meget vind. Sæt doseringen op eller brug dyser med en grovere forstøvning for bedre dækning. Bommen når ikke helt sammen mellem sprøjtesporene. Monter endedyser. Hvor rammer sprøjtevæsken? For at undersøge hvor sprøjtevæsken rammer i en kartoffelmark, blev der kort før rækkelukning fastgjort indikatorpapir 5 steder på en kartoffelplante 5 steder i marken. Efterfølgende er marken sprøjtet med 185 liter vand pr. ha, 3 bars tryk, fladsprededyser og en fremkørselshastighed på 8,0 km. Fakta om smittekilder Kartoffelskimmel overvintrer som mycelium i kartoffelknolde eller som oosporer i jorden, og de første angreb af skimmel kommer herfra. Enten fra lægge-, affalds- eller spildkartofler, der er inficeret med skimmel, eller fra arealer med oosporer. Smitte fra knold Når et primærangreb kommer fra kartoffelknolde smittet med kartoffelskimmel, vokser skimmelen fra moderknolden op gennem stænglen og giver anledning til angreb, når der opstår skimmelfavorabelt vejr. Smitte fra jord I marker, hvor der ikke er et kartoffelsædskiftet på 3 til 4 år, kan et primærangrebet komme fra jorden ved store nedbørsmængder efter lægning. Infektion fra jorden kan ske ved fremspiring inden kartoflerne kommer op eller efter fremspiring, når bladene rører jorden og inficerer bladet med skimmel. Læggekartofler er den største smittekilde De fleste primærangreb stammer fra skimmelinficerede læggekartofler. Fra 2007 til 2011 har det tyske LFL Pflanzenschutz undersøgt partier af læggekartofler for skimmel. Konklusionen på undersøgelsen var, at over en 5 årig periode var 10 % af de undersøgte læggekartofler inficeret med skimmel. Øvre stængel Nedre stængel Øverste bladkrans Midterste bladkrans Nederste bladkrans Undersøgte læggekartofler Minimum % inficerede knolde pr. parti Maximum % inficerede knolde pr. parti % læggekartofler inficeret med skimmel Kilde: LFL Pflanzenschutz 2012 Hvor mange af de inficerede læggekartofler,der udvikler sig til et primærangreb af skimmel, afhænger af året. Fra ældre undersøgelser ved man, at hvis der lægges skimmelinficerede knolde, fremkommer 15 planter med et primærangreb af skimmel. Kilde: Seges

16 Skimmelbekæmpelse Basisproduktet i enhver skimmelstrategi Praktisk anbefaling: Et skimmelmiddel til hele sæsonen Beskytter nytilvækst vokser med de nye blade ud. Effektiv bladbeskyttelse blandt de allerbedste. Bedst mod knoldskimmel sporedræbende effekt. Ekstra fordele ved Ranman Top Regnfast på 15 minutter. Lav vandmængde pr. ha. Indeholder det bedste additiv. 16 Beskytter nytilvækst Sporedræbende Effektiv bladbeskyttelse Sporedræbende Bedst mod knoldsmitte Bedst mod knoldsmitte Sporedræbende Effektiv bladbeskyttelse Fordeling på bladet Siden år 2000 er der udført over 100 officielle forsøg med Ranman/Ranman Top i Danmark. Af forsøgene ses det, at Ranman altid kommer ud med et godt resultat, ligesom der ikke ses variation fra år til år. Forklaringen på dette er Ranman Tops evne til at fordele sig på bladet og give en sikker beskyttelse under alle forhold. Eksemplet viser, hvordan Ranman Top og Revus fordeler sig på bladene. Der er iblandet mancozeb for at visualisere fordelingen. Virkemåde Forebyggende beskyttelse mod skimmelinfektion Sporedræbende effekt Ranman Top Revus Fakta om Ranman Top Indhold 160 g cyazofamid pr. liter. Dosis 0,5 liter pr. ha. Maksimalt 6 behandlinger pr. sæson og maksimalt 3 gange i træk.

17 Effekten af additiv Hvor skimmelsprøjtningerne kombineres med bladgødskning eller midler til bekæmpelse af ukrudt, insekter, bladplet eller nedvisning, anbefales det at bruge Ranman Top, der indeholder et effektivt additiv. Her ses et eksempel, hvor Ranman Top anvendes i kombination med Titus. Vandmængde pr. ha 30 28,3 Titus Titus + Spredeklæbe Ubehandlet % skimmel ,5 9,5 10,5 Ubehandlet Titus + Ranman Top Titus + Ranman Top + Spredeklæbe 0 0,4 liter Shirlan 0,5 liter Ranman Top 250 liter pr. ha 100 liter pr. ha Kilde: PPO Holland 2007, H.G. Spits og A. Evenhuis I forsøg har man sammenlignet bekæmpelsen af skimmel ved henholdsvis 250 og 100 liter vand pr. ha. For Ranman Top er resultatet, at der opnås det samme resultat ved begge vandmængder. I praksis anbefales det ikke at gå under 150 liter vand pr. ha. 17

18 Skimmelbekæmpelse Når der er behov for ekstra beskyttelse Praktisk anbefaling: Før der er skimmel i marken 2,0 liter Proxanil + 0,25 liter Ranman Top, når der er fundet skimmel i området, og der er udsigt til skimmelvejr. Behandling gentages 1-2 uger senere, hvis der fortsat er højrisiko. Når der er skimmel i marken 2,5 liter Proxanil + 0,5 liter Ranman Top, når der konstateres skimmel i marken. Der følges op med 0,25 Cymbal + partner 3 til 4 dage efter. Er der forsat aktiv skimmel i marken på 7. dagen anvendes der igen Proxanil + Ranman Top. 2,0 Proxanil + 0,25 Ranman Top Før der er skimmel i marken 2,5 Proxanil + 0,5 Ranman Top Når der er skimmel i marken Få fuld effekt af Proxanil I forsøg har man sammenlignet effekten af Proxanil før og efter, der er fundet skimmel. 2 x 2,5 Proxanil + 0,25 Ranman Top (første behandling er foretaget, da der er ca. 1,5 % skimmel og den anden 7 dage senere). 1 x 2,0 Proxanil + 0,25 Ranman Top (behandlingen er foretaget, hvor der er et blad med skimmel). Efter de udførte forsøgsbehandlinger er der behandlet med fuld dosis Ranman Top/Revus hver uge indtil forsøgets afslutning. Resultatet af forsøget er, at der opnås en bedre bekæmpelse af skimmel ved brug af 1 x Proxanil før der er angreb i marken, end 2 x Proxanil efter der er konstateret skimmel. Kilde: Flakkebjerg % Ubehandlet 34% 2x0,5 Ranman Top 10% 6% Virkemåde Antisporulerende Et skimmelangreb fra smitte til sporulering Bekæmper en skimmelinfektion op til 48 timer efter smitte (kick back) Fakta om Proxanil Indeholder 333,6 g propamocarb + 50 g cymoxanil pr. liter. Maksimalt 6 behandlinger pr. sæson. Anvendes altid i blanding med andet skimmelmiddel. Kan stort set anvendes hele sæsonen. Regnfast efter 2 timer x 2,5 Proxanil+0,5 Ranman Top 2,0 Proxanil+0,25 Ranman Top

19 Praktisk anbefaling: 0,25 Cymbal + Ranman Top Når det planlagte sprøjteinterval er overskredet Tilsættes når det kniber Hav altid Cymbal på lager! Hvor skimmelstrategien baseres på ugentlig sprøjtning med kontaktmiddel, er det en god idé altid at have Cymbal på lager, så der kan tilsættes 0,25 kg, når det kniber: Hvor det planlagte sprøjteinterval er overskredet. Ved høj skimmelrisiko de sidste dage i sprøjteintervallet. Ved udsigt til høj skimmelrisiko de første dage efter sprøjtning. Som opfølgning på en stopsprøjtning. 0,25 Cymbal + Ranman Top Der har været skimmelvejr de sidste dage i sprøjteintervallet 0,25 Cymbal + Ranman Top Som opfølgning på en stopsprøjtning med Proxanil Effekten af Cymbal Nedenfor ses resultatet af et forsøg, hvor man ser på effekten af at iblande Cymbal ved ekstremt skimmelfavorable forhold. I forsøget er der behandlet med 7 dages interval, og første sprøjtning er udført, før der er synlig skimmel i forsøget. Ubehandlet 4 x 0,5 Ranman Top 4 x 0,5 Ranman Top + 0,25 Cymbal % bladskimmel juli Ubehandlet 4 x Ranman Top Kilde: BCP Frankrig juli 17. juli 24. juli 31. juli Ubehandlet 4 x Ranman Top 0,5 4 x Ranman Top 0,5 + Cymbal 0,25 4 x Ranman Top + 0,25 Cymbal Virkemåde Et skimmelangreb fra smitte til sporulering Fakta om Cymbal Indeholder 450 g cymoxanil pr. kg (granulat). Booster den forebyggende effekt 3 dage efter sprøjtning Bekæmper en skimmelinfektion op til 24 timer efter smitte (kick back) Dosering: 0,25 kg pr. ha. Maksimalt 6 behandlinger pr. sæson. Anvendes altid i blanding med andet skimmelmiddel. Kan stort set anvendes hele sæsonen. 19

20 Bekæmpelse af bladplet Bladplet skal bekæmpes forebyggende. Det er derfor vigtigt, at bekæmpelsen i første omgang målrettes mod beskyttelse af de nedre blade, mens senere behandlinger skal begrænse spredning op i planten. I praksis anbefales det at udføre 2-4 behandlinger mod kartoffelbladplet med 14 dages interval, hvor den første foretages i begyndelsen af juli (6-8 uger efter fremspiring). Den tidligste behandling er specielt vigtig i modtagelige sorter, i anstrengte sædskifter, som nærmer sig knopstadiet. Fakta om bladplet Forårsages af svampene Alternaria solani og A. alternata. Af disse er det A. solani, der er den egentlige skadegører som fortrinsvis optræder senere på sæsonen. Sporerne spredes fra planterester på jorden til de nederste blade, hvorfra de spredes videre op i afgrøden. Angreb af bladplet fremmes af varmt og tørt vejr. De kraftigste angreb ses i anstrengte sædskifter med modtagelige sorter. Bladplet overvintrer på planterester og spredes herfra til nedre blade (primærsmitte) Svampen spredes videre op i afgrøden (sekundær smitte) Bladplet skal bekæmpes forebyggende Bladplet skal bekæmpes forebyggende. Det er derfor vigtigt, at bekæmpelsen i første omgang målrettes mod beskyttelse af de nedre blade, mens senere behandlinger skal begrænse spredning op i planten. Bekæmpelsesmidler og resistens I Danmark er der godkendt fire specialprodukter til bekæmpelse af bladplet: Produkt og normaldosering Aktivstof Effekt* 2 x Amistar 0,5 liter/ha azoxystrobin 4 x Signum 0,25 kg/ha pyraclostrobin + boscalid 2 x Revus Top 0,6 liter/ha difenoconazol + mandipropamid 3 x Narita 0,5 liter/ha difenoconazol * Effekt EuroBlight 2015 For at undgå resistens er det vigtigt, at der ikke kun anvendes én type produkt, Amistar og Signum er strobiluriner, mens Revus Top og Narita indeholder difenoconazol. Et eksempel på, hvor vigtig det er at indtænke anti-resistens i sin bladpletstrategi, er fra et område i Holland, hvor der ikke længere er effekt af strobilurinholdige produkter som Amistar og Signum. I en årrække har PPO udført forsøg i området. Nedefor ses resultatet af et forsøg fra 2014, hvor man sammenligner effekten af 3 sprøjtninger med Amistar og Signum (strobiluriner) med 3 sprøjtninger med Narita (difenoconazol). Resultatet er, at der stort set ikke er nogen effekt af de strobilurinholdige produkter. For at undgå at noget tilsvarende sker i Danmark, er en anti-resistensstrategi vigtigt. Det vil sige, at antallet af behandlinger med samme type middel skal begrænses, og at der skal veksles mellem midler med forskellig virkemekanisme Ubehandlet 3 x Amistar 3 x Signum 3 x Narita juli 31. juli 7. aug. 14. aug. 21. aug. Ubehandlet 3 x Amistar 3 x Signum 3 x Narita 20

21 NYHED Hvorfor vælge Narita? Effektiv bekæmpelse af bladplet i kartofler Praktisk anbefaling: Alt efter behov udføres der 2-5 behandlinger mod bladplet med 14 dages interval. Første sprøjtning udføres 6-8 uger efter fremspiring. Lav smittetryk: Sædskifte (+ 3 år), ikke-modtagelig sort i god vækst. 0,5 Narita 0,25 Signum/0,5 Amistar 0,5 Narita. Højt smittetryk: Sædskifte (- 3 år), modtagelig sort, stressede planter, lettere jorde, hvor der har været dyrket kartofler i mange år. 0,5 Narita 0,25 Signum/0,5 Amistar 0,5 Narita - 0,5 Narita - 0,25 Signum/0,5 Amistar. 0,5 Narita Effektiv bekæmpelse af bladplet 0,5 Narita En effektiv resistensbryder 0,5 Narita Bestem selv hvilket skimmelmiddel der blandes med Effektiv bekæmpelse af bladplet og forebyggelse af resistens Narita er et specialprodukt til bekæmpelse af bladplet med en god forbyggende effekt. Samtidig forebygger man udviklingen af strobilurinresistens ved ikke udelukkende at bruge produkter som Amistar og Signum. Bestem selv hvilket skimmelmiddel der blandes med Narita er ikke blandet med et skimmelmiddel.det betyder,at man selv bestemmer, hvilket skimmelmiddel man vil bruge, ligesom dosis kan tilpasses den aktuelle skimmelrisiko. I 2015 er der lavet forsøg, hvor man har sammenlignet effekten af to sprøjtninger med Revus Top eller Narita, hvor Narita er blandet med Ranman Top eller Kunshi (fluazinam). Resultatet er, at der både ved 0,35 og 0,50 Narita opnås en bedre bekæmpelse af bladplet, hvis der blandes med Ranman Top. Udvikling af bladplet (AUDPC) Kilde: Flakkebjerg Ubehandlet 2 x 0,6 Revus Top x 0,5 Narita + Kunshi x 0,35 Narita + Kunshi Fakta om Narita Indeholder 250 g difenoconazol pr. liter. Dosering: 0,5 liter pr. ha. Maksimalt 3 behandlinger hvert 3. år 10 dages interval x 0,5 Narita + Ranman Top 2 x 0,35 Narita + Ranman Top 21

22 Nedvisning af læggekartofler Læggekartoflerne skal nedvisnes, når knolden har den rigtige størrelse. Her bør kartoflerne ligeledes være på vej til naturlig modning og så småt være ved at gulne. Formål med nedvisning At afpasse knoldstørrelsen så den passer til afsætning / anvendelse. At kartoflerne slipper toppen. At kartoflerne bliver skindfaste inden optagning. At forhindre virus i at trænge ned i knoldene. At undgå skimmelangreb på knoldene. Nedvisningstidspunkt for læggekartofler Ved salg af læggekartofler varierer den ønskede størrelse med sort og marked, men i de fleste læggekartofler ønskes normalt ikke knolde over 55 mm og heller ikke under mm. Er det læggekartofler til egen opformering, og har man ikke mulighed for forudgående sortering inden lægning, er den ideelle størrelse mm. 22 Prøveopgravning Lav en prøveopgravninger min. 3 steder i marken. Hvert sted opgraves 5 planter i træk. Generelt anbefales det at nedvisne, når der er 1-2 knolde, som er for store ved hver prøveopgravning. Nedvisningsforslag Uden aftopning Første sprøjtning: Anvend 1,5 til 3,0 liter Reglone pr. ha. Størst dosis i kartofler med kraftig top, og som ikke viser tegn på afmodning. Anden sprøjtning: Efter 3 til 5 dage behandles der igen med Reglone. Dosis tilpasses sort, top osv. Det er vigtigt ikke at trække den anden sprøjtning, da nedvisningsprocessen skal holdes i gang, så gengroning undgås. Med aftopning Anvend 1,5 til 2,5 liter Reglone pr. ha 2 til 3 dage efter aftopning (når stængler er begyndt at tørre ind). Spotlight Plus på dispensation Ofte er det ikke muligt at nedvisne sildige læggekartofler udelukkende med Reglone. Derfor har det i en årrække været muligt at anvende 1,0 liter Spotlight Plus på dispensation, hvor nedvisning med andre midler har en utilstrækkelig effekt. (Læs mere om Spotlight Plus på næste side). Sprøjteteknik og Reglone Hvor der sprøjtes på stor top, kan der med fordel anvendes 300 liter vand pr. ha. Anvend små dyser for at opnå god fordeling. Kør maks. 6 km i timen for at få en god nedtrængning. Luftassisterede sprøjter er særdeles effektive til nedvisning med Reglone. Nedvisningsprocessen skal holdes i gang, så gengroning undgås. 4,0 Reglone 4,0 Reglone + 0,5 Ranman Top Effekten af Reglone forbedres ved at iblande Ranman Top. Nedvisning med Reglone For at minimere risikoen for nedtrængning af Reglone til knoldene, skal der sprøjtes på tørre planter om formiddagen indtil middag, en dag med solskin. Sprøjt ikke på tørkestressede planter, fordi det kan give indre skader i knoldene. I forbindelse med tørke vandes der op et par døgn før nedvisning. Husk skimmelsprøjtning ved nedvisning. Nedvisn max. 4-5 dage efter sidste skimmelsprøjtning. Hvis kammen er vandet op, og der sprøjtes på tørre planter, kan man med fordel blande Reglone med Ranman Top. Ranman Top beskytter mod knoldskimmel, ligesom additivet i Ranman Top forstærker effekten af Reglone.

23 300 liter 400 liter Praktisk anbefaling: Anvendelse af Spotlight Plus forudsætter, at der er givet dispensation. Hvor det ikke er muligt at nedvisne sildige læggekartofler udelukkende med Reglone, anvendes der 1,0 liter Spotlight. Grøn top Toppen»åbnes«en til to gange med Reglone. 3-5 dage efter den sidste Reglone sprøjtning behandles der med; 1,0 liter Spotlight Plus i 300 liter vand. Aftopning Ved aftopning efterlades en stub på cm. 3-5 dage senere behandles der med; 1,0 liter Spotlight Plus i 150 liter vand. 1,0 Spotlight Plus Effektiv forebyggelse af gengroning Optimal effekt af Spotlight Plus Ved brug af Spotlight Plus i læggekartofler, der ikke er aftoppet, anvendes der 300 liter vand pr. ha. for at sikre en optimal fordeling, og for at Spotlight kommer helt ned i bunden af afgrøden. 200 liter 100 liter I forsøg og praksis har man afprøvet effekten af Spotlight Plus ved 100 til 400 liter vand pr. ha. Heraf fremgår det tydeligt, at man opnår den bedste effekt af Spotlight Plus ved min 300 liter pr. ha. Ved aftopning er det vigtigt, at der går 3 til 5 dage, inden der sprøjtes med Spotlight. Kilde: BCP Belgien 2012 Fakta om Spotlight Plus Indeholder 60 g carfentrazon-ethyl pr. liter. Dosering: 1,0 liter pr. ha. Vælg små dyser. Regnfast efter 2 timer. Kræver mindst 4 timers dagslys. Fuld nedvisning indtræffer efter dage. 30/6: Aftopning - 3/7: 2,5 Reglone 30/6: Aftopning - 1/7: 1,0 Spotlight Plus 30/6: Aftopning - 3/7: 1,0 Spotlight Plus Kilde: BCP Belgien

24 Nordisk Alkali Anemonevænget Hvalsø Tlf info@nordiskalkali.dk

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts

Læs mere

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017 KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Udvikling i skimmelstrategier

Udvikling i skimmelstrategier Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der

Læs mere

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.

Læs mere

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer

Læs mere

Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019

Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse

Læs mere

Vælg en gennemprøvet kartoffelstrategi for at få optimal effekt og minimal resistensudvikling

Vælg en gennemprøvet kartoffelstrategi for at få optimal effekt og minimal resistensudvikling Råd til at dyrke... Vælg en gennemprøvet kartoffelstrategi for at få optimal effekt og minimal resistensudvikling En ny vækstsæson er ved at starte, og hos Syngenta er vi her for at rådgive dig hele vejen.

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden

Læs mere

Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008

Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008 Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg Bent J. Nielsen Plantekongres 2009 Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel Virkning af forebyggende (præventiv) sprøjtning Beskyttelse af nytilvækst Virkning af sprøjtning

Læs mere

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler

Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Plantekongres 2009 Michael Flø, Syngenta Revus - ny standard for bekæmpelse af kartoffelskimmel Muligheder for nye sprøjtestrategier Sikkerhed for optimal vækst

Læs mere

AARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET

AARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET 2 Anvendelse af Skimmelvarsling Hvor tæt er skimmel på mit område? Er det skimmelvejr? Skimmelvejr de kommende dage? Er der behov for særligt effektive midler? Skal der anvendes kurativt middel (Ridomil)?

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Afrapportering af KAF-projekt 2015 Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,

Læs mere

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa?

Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa? Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Institut for Plantesygdomme og skadedyr, Århus Universitet, Flakkebjerg Bent J. Nielsen Regional Växtodlings- och Växtskyddskonferens

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

FAGSEMINAR I PLANTEKULTUR Norgesfor 2. februar 2016

FAGSEMINAR I PLANTEKULTUR Norgesfor 2. februar 2016 FAGSEMINAR I PLANTEKULTUR Norgesfor 2. februar 2016 AGENDA Frupica, mod soppsjukdommer i jordbær Sluxx er blevet til Sluxx HP Ranman bliver til Ranman Top Centium i potet FRUPICA SC Mot soppsjukdommer

Læs mere

Bekæmpelse af kartoffelskimmel

Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte

Læs mere

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017 AKS - Avlermøder 22. og 23. november 2017 Emner Erfaringer 2017 Skimmel Dækningsbidrag Udbyttestyring Biomassekort mm. Transportomkostninger Erfaringer 2017 Kontrol af skimmel vanskelig Kuras har igen

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Afrapportering af KAF-projekt 2014

Afrapportering af KAF-projekt 2014 Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Lav stivelse tidlig afgroning. Af planterådgiver Jesper Kjelde

Lav stivelse tidlig afgroning. Af planterådgiver Jesper Kjelde Lav stivelse tidlig afgroning Af planterådgiver Jesper Kjelde Kartofler Lav stivelse hvorfor? v/jesper Kjelde Effektiv bekæmpelse af spildkartofler v/john N. Schmidt Timing af cikade bekæmpelsen v/jesper

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

RAPSSTRATEGI. Bekæmpelse af ukrudt efterår og forår. Solutions for the Growing World

RAPSSTRATEGI. Bekæmpelse af ukrudt efterår og forår. Solutions for the Growing World RAPSSTRATEGI Bekæmpelse af ukrudt efterår og forår Solutions for the Growing World Fakta om Bekæmper vigtige ukrudtsarter Bekæmper både stort og småt ukrudt Mange mulige sprøjtedage Visuelle symptomer

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding 1 af 6 2-4-28 13:47 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Placering af gødning betaler sig

Placering af gødning betaler sig sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler Maskiner og planteavl nr. 84 2007 FarmTest Sprøjteteknik i kartofler Sprøjteteknik i kartofler Af Niels Enggaard Klausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Titel: Sprøjteteknik

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

AGROLINE. Håndbogen Din guide til behandling af marken!

AGROLINE. Håndbogen Din guide til behandling af marken! AGROLINE Håndbogen 2019 Din guide til behandling af marken! INDHOLDSFORTEGNELSE Hvede... side 2 Rug...side 3 Vinterbyg... side 4 Vårbyg... side 5 Havre... side 6 Frøgræs/alm rajgræs forår... side 7 Kløvergræs

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Reglone, syn af sprøjter og nye regler for bekæmpelse af kartoffelcystenematoder Carl Heiselberg og Lars Bødker

Reglone, syn af sprøjter og nye regler for bekæmpelse af kartoffelcystenematoder Carl Heiselberg og Lars Bødker rs fgkjfgjkhhdhdkjdfjh Reglone, syn af sprøjter og nye regler for bekæmpelse af kartoffelcystenematoder Carl Heiselberg og Lars Bødker Udløbsdato for godkendte midler i Danmark 379 ud af 596 (64%) af godkendte

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration

Læs mere

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

1,5 kg. Midlet er et Varemærke registreret af DuPont. vanddispergerbart granulat.

1,5 kg. Midlet er et Varemærke registreret af DuPont. vanddispergerbart granulat. 1,5 kg MÅ KUN ANVENDES TIL BEKÆMPELSE AF SVAMPESYGDOMME I KARTOFLER Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Sæsonen Erfaringer fra året N.V. Brodersen. Agricenter Danmark

Ukrudtsbekæmpelse. Sæsonen Erfaringer fra året N.V. Brodersen. Agricenter Danmark Ukrudtsbekæmpelse Sæsonen 2006 Erfaringer fra året N.V. Brodersen Agricenter Danmark Oplæg til Sprøjteplan for 2011 Et produkt/sprøjtemiddel må maksimalt udsprøjtes det antal gange/ sprøjtninger, og med

Læs mere

Svampemiddel Må kun anvendes til svampebekæmpelse i kartofler og løg. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Svampemiddel Må kun anvendes til svampebekæmpelse i kartofler og løg. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. 7-3105-200-183-11/13 DENM/09Q Svampemiddel Må kun anvendes til svampebekæmpelse i kartofler og løg. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse. Product names marked or, the ALLIANCE FRAME

Læs mere

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter 15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

SVAMPEMIDDEL Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler.

SVAMPEMIDDEL Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler. L256206 DENM/05T CLP appl SVAMPEMIDDEL Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes

Læs mere

Banjo 500 SC 5 L. Scan for brug ANEBJODK5LT/01/A 97050818C/201503

Banjo 500 SC 5 L. Scan for brug ANEBJODK5LT/01/A 97050818C/201503 Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation. Analyse : Fluazinam 500 g/l (38,8% w/w) Formulering

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter 17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen

Læs mere

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet

Læs mere

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere