Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler"

Transkript

1 Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler

2 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet... 8 Vanding... 9 Skimmel & bladplet...10 Optagning & lagring Dyrkningsvejledning: Avl af stivelseskartofler 2012 KMC, Herningvej 60, 7330 Brande Design og layout: DeltaComm Tryk: CS Grafisk

3 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 3 Den største kartoffelavl Avl af stivelseskartofler (melkartofler) udgør langt den største produktion af kartofler i Danmark. Der dyrkes hvert år stivelseskartofler på ca ha, hvilket resulterer i en produktion på 9-10 millioner tdr. kartofler. Stivelseskartofler har en lang vækstperiode fra midt i april til begyndelsen af oktober, og de leveres til fabrikken i kampagnen fra starten af september til slutningen af december. Det betyder, at en stor del af kartoflerne bliver leveret næsten direkte fra marken i september og oktober, mens resten mellemlagres i huse eller kuler til leverancerne i november og december. Fokus i avlen er højt udbytte, høj stivelsesprocent og stærk resistens mod sygdomme. Andre egenskaber så som holdbarhed i lageret, tørkeresistens mm. betyder dog også meget.

4 4 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Udsædsmateriale & lægning Kartofler elsker løs jord, og derfor skal man sikre en ordentlig pløjning og gerne en grundig opharvning, gerne i 20 cm dybde. På sammenkørte jorde kan decideret jordløsning/grubning være nødvendig. Kuras er pt. langt den største sort til stivelsesproduktionen, og sammen med Kardal og Oleva dækker disse sorter ca. 85 % af det totale areal. Ny sorter som Aviala, Avenance, Aventra og Odin vil i de kommende år også komme til at betyde noget. Læggeafstand Læggeafstanden har i mange år været en standard på 33 cm ved 75 cm rækkeafstand, svarende til et plantetal på planter pr. ha. En række nye forsøg og praktiske erfaringer har vist, at man godt kan sætte plantetallet ned, dvs. sætte læggeafstanden op. Det kræver dog 75 cm rækkeafstand Plantetal/ha Læggeafstand cm Tdr./ha (1550 knolde/td.) cm rækkeafstand Plantetal/ha Læggeafstand cm Tdr./ha (1550 knolde/td.)

5 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 5 at 3 bestemte forudsætninger er opfyldt: gode læggebetingelser, sunde læggekartofler og en lang vækstsæson. Kartofler til tidlig optagning kan med fordel sættes på cm. I tabellerne er angivet læggeafstand og plantetal ved hhv. 75 og 90 cm rækkeafstand. Vær opmærksom på, at hvis man f.eks. kører med varierende rækkeafstand (sprøjtespor), så skal man have det samme plantetal, dvs. man skal justere sin læggeafstand efter rækkeafstanden. Husk, at forudsætningen for at sætte plantetallet ned (læggeafstanden op) er sunde og stærke læggekartofler. Bejdsning mod rodfiltsvamp og cikader Bejdsning mod angreb af rodfiltsvamp bør altid udføres, og en bejdsning med et kombineret middel mod rodfiltsvamp og insekter kan absolut anbefales. Bejdsning mod insekter sikrer, at man altid har den rette timing i sin bekæmpelse af insekter (cikader). Gødskning af melkartofler Kvælstof Kvælstof er den vigtigste byggesten i kartoflens udvikling og har særlig betydning for protein-dannelsen, som er udgangspunkt for al vækst. Som følge af kartoflens relativt lange vækstperiode skal den have adgang til kvælstof i en del længere tid end andre forårs-såede landbrugsafgrøder som korn og græsfrø. Her er kartoflen på linje med majs og roer, der også gror/har vækst i efteråret. Det betyder, at man skal sørge for, at den kvælstofgødning man anvender, skal indeholde en stor andel af ammonium-n. Urea, svovlsur ammoniak og flydende ammoniak er eksempler på den type gødning. Fordelen ved disse gødninger er også, at udvaskningsrisikoen er langt mindre end ved anvendelse af nitratgødninger: Både urea og svovlsur ammoniak er gødninger, der er svære at arbejde med. De klumper sammen, tager fugt fra luften og er svære at sprede ret meget ud over 12 m. Og selvom man spreder på lille afstand, er resultatet ikke altid godt nok.

6 6 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Flydende ammoniak er at foretrække Til stivelseskartofler er flydende ammoniak langt den bedste N-gødning, og den giver i de fleste situationer en lige så god kvælstofudnyttelse som placeret gødning. Den flydende ammoniak omdannes og frigives, når jordtemperaturen stiger i maj måned, og kvælstoffet er netop klar på det tidspunkt, hvor kartoflerne har brug for kvælstof. På sandjorde (JB1) med vanding skal man gøde kartoflerne med den mængde, man må anvende. Pt. er det 200 kg N/ha. Ved høje udbytteniveauer er 200 kg N ikke altid nok. Det optimale N-niveau på sandjord med vanding er kg N/ha, og derfor er den maksimalt tilladte mængde på 200 kg/ha en form for undergødskning. Kalium Kalium er en væsentlig byggesten i forbindelse med indlagringen af stivelse i knoldene. Kartofler er, som græs, luksusoptagere af K, og er der nok til stede i jorden, vil planten bogstavelig talt stå og søbe i K. Det forsinker omdannelsen af sukker til stivelse og vil i sidste ende betyde, at stivelsesprocenten bliver for lav. Derfor skal man altid sikre sig nye og opdaterede K-tal fra de jorde, hvor man skal have sine kartofler, og det gælder i særdeleshed, hvis man lejer jord.

7 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 7 I tabellen kan man se de vejledende K-mængder ved forskellige Kt. Det er værd at være opmærksom på, at Kt på mange sandjorde med kartofler ofte er mellem 3 og 5. Kali-tildeling Kt Kg K /ha Disse K mængder er vejledende, og har man et højt udbytteniveau, skal man sørge for at give lidt ekstra i forhold til ovenstående vejledning. K-gødninger skal være klorfri, og langt den bedste kalikilde til kartofler er Patentkali (kali magnesia). Patentkali indeholder Mg, som også er væsentlig for kartofler, og Patentkali indeholder desuden en del svovl. Fosfor En normal kartoffelafgrøde fjerner ca kg fosfor pr. ha, og det er nogenlunde det, der skal gødes efter. Fosfortilstanden er på de fleste jorde god, men man skal dog løbende holde øje med sine P-tal. Fosfor er den 3. vigtigste byggesten i omdannelsen af sukker til stivelse og må absolut ikke spares væk. Gylle er et godt supplement Tidligere har gylle til kartofler været noget, man helst undgik, men en godt oprørt gylle med nogenlunde ensartet indhold af næringsstoffer er et fortræffeligt supplement til flydende ammoniak. Svinegylle har et godt indhold af P, som gør den til et godt supplement til kartofler. Kaliindholdet er til gengæld lavt, men med Patentkali/ kalimagnesia ved siden af får man faktisk en god kombination. Man skal være mere opmærksom på kvæggylle, når det anvendes til kartofler. Det skyldes selvfølgelig det høje indhold af kali, men også et relativt højt indhold af klor, som sammen med det høje kali-indhold kan betyde lavere stivelsesprocenter. Hvor meget gylle, der kan bruges, varierer fra bedrift til bedrift og i forhold til hvor meget gylle, der i øvrigt

8 8 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler bruges i sædskiftet. Man bliver derfor nødt til at prøve sig frem med, hvilken mængde man kan bruge. Almindeligvis kan der bruges tons pr. ha. Enkelte kan også bruge mere, men her er man nødt til at gøre sine egne erfaringer. Protamylasse til kartofler Protamylasse er et restprodukt fra kartoffelmelsfremstillingen. Det er et koncentrat, der fremkommer efter man har fjernet det opløselige protein. Protamylassen indeholder den resterende mængde kvælstof og desuden det fosfor og kalium, som kartoflen har optaget i vækstsæsonen. 2-4 tons protamylasse pr. ha er et godt supplement til den flydende ammoniak. Protamylassen kan sagtens kombineres med gylle, men man skal selvfølgelig holde øje med, hvor meget kalium man kommer op på. Blander man protamylasse og gylle i gylletanken, skal man sikre omhyggelig omrøring for at undgå bundfældning. Nødvendige mikronæringsstoffer Mangan, magnesium og svovl er 3 væsentlige mikronæringsstoffer for kartofler. Mangan og svovl får man almindeligvis med de normale gødninger og er derfor sjældent et problem. Magnesium skal man dog være opmærksom på, idet kartofler faktisk er ret afhængige af gode magnesiumforsyninger. Patentkali og magnesiumkalk er begge fortræffelige kilder. Ekstra mangan kan tilføres sammen med de første skimmelsprøjtninger først i juni. Anvend mangansulfat. Desuden skal man også huske at tilføre bor og zink. Ryd op i ukrudtet Med den lange vækstperiode som kartoflerne har, er god ukrudtsbekæmpelse en væsentlig forudsætning for et godt resultat. I fremspiringsperioden er kartoflernes konkurrenceevne begrænset, og vanskeligt ukrudt som pileurter, bynke, melder mm. kan være alvorligt begrænsende for planternes udvikling. Forsøg med ubehandlede led har gang på gang vist, at en ordentlig ukrudtsbekæmpelse giver tdr./ha i merudbytte!

9 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 9 Derfor skal der ryddes ordentligt op i ukrudtet, mens man kan. Langt de fleste anvender kemiske løsninger med flere sprøjtninger før og efter kartoflernes fremspiring. Det forudsætter, at man færdighypper kartoflerne i forbindelse med lægningen eller i hvert fald umiddelbart efter. Der er også mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse med diverse forskellige maskiner til formålet. Vanskeligt ukrudt som sort natskygge, gråbynke, kvikgræs, burresnerre mm. er svære at bekæmpe i kartofler. Man skal huske at gå hårdt til disse ukrudtsarter i de andre afgrøder i sædskiftet, hvor man ofte har andre og langt bedre bekæmpelsesmuligheder over for netop disse ukrudtsarter. Vanding Kartofler på sandjord kræver meget vand i perioden fra midt juni til sidst i august. Det bedste vand er selvfølgelig regn i jævne mængder hen over hele vækstperioden. Desværre eksisterer den ideelle situation sjældent,

10 10 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler og derfor må man gribe til vanding i de perioder, hvor der ikke kommer tilstrækkelig regn fra oven. I juni, juli og august kan planternes daglige vandforbrug komme op på 5-7 mm, og ved høje temperaturer (+ 25 C) endog højere. På sandjorde med tilgængeligt vand på mm betyder det, at der skal vandes hver 5-7 døgn for at opfylde planternes vandbehov. Hold regnskab med vandet Det kan kraftigt anbefales at føre vandingsregnskab, hvor naturlig nedbør, vandingsmængder, tidspunkter og estimeret fordampning noteres. På internettet findes der on-line systemer, der kan gøre sådanne ting. Man skal i hvert fald undlade at anvendes metoden med, at når naboen er begyndt, må jeg nok også hellere komme i gang. Skimmel & bladplet Kartoffelskimmel er en velkendt sygdom i kartofler, og får den de rigtige forhold, udvikler den sig epidemisk i marken. Den angriber først bladene og senere når der dannes sporer på bladene så angriber den også knoldene.

11 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 11 Nogle sorter er betydeligt mere resistente end andre, men ingen er 100 % resistente. Derfor skal der løbende sprøjtes i kartoffelmarken for at for hindre etablering af angreb. Kartoffelskimmel forekommer hvert eneste år, men i varierende omfang meget beroende på vejret. Lune og fugtige sommerdage med let til frisk vind er absolut sygdommens yndlingsspredningsvejr, hvorimod køligt vejr med kolde nætter holder sygdommen nede, dog uden at slå den ihjel. En efterhånden gammel tommelfingerregel siger, at første sprøjtning skal ske inden rækkelukning, og den regel gælder stadig! Forebyggelse og forskellige midler Strategien i at holde skimlen nede er forebyggelse i kombination med en prioriteret indsats med forskellige svampemidler. Fundamentet i skimmelbekæmpelsen er anvendelse af mancozeb-midler. Mancozeb-midlerne lægger en beskyttende hinde på bladene og forhindrer svampen i at etablere et angreb, hvor den kan trænge ind og inficere planten. Anvender man rene mancozeb-sprøjtninger, skal man regne med at sprøjte hver 5-7 dag. Øger man intervallerne, øger man også risikoen for skimmelangreb.

12 12 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler I perioder med høj risiko for skimmel kan Revus og Ranman anvendes, enten i blanding med mancozeb-midler eller alene, men stadig med nogenlunde samme interval. Ridomil er et stærkt middel i de marker, hvor der er angreb af skimmel. Men midlet skal bruges med omtanke og må aldrig anvendes i egen opformering af læggekartofler pga. risikoen for opbygning af resistens. Bladplet i vækst Bladplet (kaldes også nogle gange ved det latinske navn, alternaria) er de sidste 10 år blevet et stigende problem i industrikartofler. Smitten findes hovedsageligt i jorden og spredes via støv, der hvirvles op, når der sprøjtes/vandes eller via vandstænk. Derfor ser man også næsten altid, at angrebene etableres langs sprøjte/vandingsspor og derfra breder sig til resten af marken. Som det gælder for skimmel, skal man være foran sygdommen med præventive sprøjtninger, den første normalt omkring Skt. Hans og anden sprøjtning ca. 2-3 uger herefter.

13 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 13 Afkorter væksten Manglende bekæmpelse af bladplet betyder tidligere nedvisning af marken i august og kan i nogle tilfælde betyde tab på 2-3 ugers vækst. Amistar og Signum er begge stærke midler mod bladplet, men også mancozeb midlerne har nogen effekt på bladplet. Marker, der er stressede af mangel på vand eller næringsstof eller pga. insektangreb, er ofte mere udsatte for tidlige angreb end velpassede marker. Optagning & lagring Ved de tidligste leverancer dvs. fra ca. 25. august til 10. september bliver kartoflerne taget op med mere eller mindre grøn top. Her gælder det, at man ikke skal vælge de grønneste marker, da de ofte vil give et lidt for stort spild ved optagningen. Efter september er de fleste marker delvist afmodnet, og de bliver derfor nemmere at køre op og få til at slippe udløberne. Ved

14 14 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler optagning af grønne kartofler skal man huske, at man let beskadiger kartoflerne, da man er nødt til at køre lidt hårdere på med topkæden. Kartoflerne fra grønne marker skal leveres hurtigt efter optagningen, og man skal sørge for, at man kun tager den mængde op, man skal levere på det givne tidspunkt. Forudsætninger for god opbevaring Når kartoflerne senere i september er naturligt afmodnede, kan man sagtens tage mængder op til kuledækning. Man bør dog løbende tjekke, at skindet ikke flosser, da sådanne kartofler er sværere at opbevare, og vægttabet er uforholdsmæssigt højt. Beskadigelser skal undgås, fordi beskadigelser er lig med betydeligt vægttab når kartoflerne bruger energi på at lukke sårene. Kartofler, der skal gemmes til leverance efter november, bør tages op, mens vejret sikrer en god kvalitet, og optagningen skal foregå ved jord- og lufttemperaturer over 10 C. Det er med til at sikre, at kulen eller stakken ikke rådner og skal leveres før tid. Kartofler er en levende vare, og uanset hvornår kartoflerne skal leveres, skal der luft til dem de første par døgn efter optagningen. Tørre kartofler er alt andet lige meget nemmere at opbevare end fugtige kartofler derfor skal de kartofler, der skal gemmes, også tages op i tørvejr. Kuler med regler Kuler er en god måde at opbevare stivelseskartoflerne på, og hvis blot nogle få regler overholdes, er det også næsten problemfrit at have en god vare: Kulen skal ligge frit og tilgængelig, både for vognmand og for luften. Kulen placeres nord-syd så vinden kan blæse på den brede side af kulen. Halm skal der til! Mest på toppen af kulen mindst i bunden. Vinden blæser ind i kulen fra bunden, og den fugtige varme luft kommer ud af toppen derfor mest halm i toppen. Jo længere tid kartoflerne skal gemmes, desto mere halm. Plastik er fint ovenpå halmen, ikke direkte på kartoflerne (undtagen ved regn under optagningen).

15 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 15 Fiberdug kan også bruges, men beskytter kun ned til 2 graders frost derefter tager knoldene skade af frosten. Ingen kuler må blive over tdr. pr. løbende meter, og jo dårligere vejret og kartoffelkvaliteten er, jo mindre kuler. De kartofler der skal gemmes længst, måske til efter nytår, må ikke overstige tdr. pr. løbende meter. Kuler skal tilses løbende. Begynder man at finde fugtige knolde, skal man være på vagt. Det er et tegn på, at der er ved at opstå problemer i stakken. Hårdhændet håndtering, manglende udluftning og manglende tilsyn vil uvægerligt resultere i dårlig kvalitet og store vægttab og dermed tab af penge. Husk at når optagningen er færdig og kartoflerne er lagret, så har man haft alle omkostningerne undtagen fragten til fabrikken. Derfor skal man være påpasselig med de lagrede kartofler.

16 KMC Herningvej 60 DK-7330 Brande Denmark Tel.: Fax:

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

KMC områdemøder vedr. nye sorter

KMC områdemøder vedr. nye sorter KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,

Læs mere

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Gødskning af kartofler

Gødskning af kartofler Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale

Læs mere

Udvikling i skimmelstrategier

Udvikling i skimmelstrategier Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,

Læs mere

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration

Læs mere

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Kartoffelstød hen af gulvet. 25 % med 150-175 Gram stød Læggekartofler!!! 31% 50-75

Læs mere

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan

Læs mere

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012

Læs mere

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg

Læs mere

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg i økologiske stivelseskartofler.

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Optimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg

Optimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg Optimering af kartoffelavlen V. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg www.bj-agro.dk Agenda Lidt om optimering Spise- / læggekartofler Stivelseskartofler Optimering Optimering Optimering er en matematisk metode

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017

AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017 AKS - Avlermøder 22. og 23. november 2017 Emner Erfaringer 2017 Skimmel Dækningsbidrag Udbyttestyring Biomassekort mm. Transportomkostninger Erfaringer 2017 Kontrol af skimmel vanskelig Kuras har igen

Læs mere

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse

Læs mere

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningslære B. Find hjemmesiden:   Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.

Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AU Jyndevad forsøgsstation Ove Edlefsen Forsøget: Forsøget er udtænkt som følge af

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Best practise så n gør vi!

Best practise så n gør vi! 1 Temadag om økologiske spisekartofler Gram Slot, 16. august 2018 Best practise så n gør vi! Kjeld Forsom og Anne Eriksen, Økologirådgivning Danmark Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler gennemføres

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter

Læs mere

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts

Læs mere

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016 Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Vårbyg, uden udlæg (foder) Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22

Læs mere

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,

Læs mere

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017 KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Afrapportering af KAF-projekt 2015 Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,

Læs mere

Kalium til gulerødder

Kalium til gulerødder Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere

Læs mere

Avlermøder AKK december 2016

Avlermøder AKK december 2016 Avlermøder AKK december 2016 Program: Ukrudtsbekæmpelse med Roundup v Michael Rose, FMC(tidl. Cheminova) Optimal effekt og anvendelse af Roundup Skimmelsæsonen 2016 og 2017 v. Peter Klemmensen, Nordisk

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Kartoffelforsøg 2017 v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Hvad er på programmet Resultater fra BJ-Agros forsøgsmark Landsforsøg med fosforgødning Afprøvninger med gødningssystemer Stub-Set mm Sådan gør vi

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?

Nr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen

Læs mere

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?

Læs mere

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Claus Nielsen AKV Langholt Fakta om fosfor Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium, jern og calciumforbindelser Fosfor bevæger sig kun få

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Sortsforsøg rapport 2010

Sortsforsøg rapport 2010 Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.

Læs mere

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding 1 af 6 2-4-28 13:47 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere