Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler
|
|
- Victoria Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler
2 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet... 8 Vanding... 9 Skimmel & bladplet...10 Optagning & lagring Dyrkningsvejledning: Avl af stivelseskartofler 2012 KMC, Herningvej 60, 7330 Brande Design og layout: DeltaComm Tryk: CS Grafisk
3 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 3 Den største kartoffelavl Avl af stivelseskartofler (melkartofler) udgør langt den største produktion af kartofler i Danmark. Der dyrkes hvert år stivelseskartofler på ca ha, hvilket resulterer i en produktion på 9-10 millioner tdr. kartofler. Stivelseskartofler har en lang vækstperiode fra midt i april til begyndelsen af oktober, og de leveres til fabrikken i kampagnen fra starten af september til slutningen af december. Det betyder, at en stor del af kartoflerne bliver leveret næsten direkte fra marken i september og oktober, mens resten mellemlagres i huse eller kuler til leverancerne i november og december. Fokus i avlen er højt udbytte, høj stivelsesprocent og stærk resistens mod sygdomme. Andre egenskaber så som holdbarhed i lageret, tørkeresistens mm. betyder dog også meget.
4 4 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Udsædsmateriale & lægning Kartofler elsker løs jord, og derfor skal man sikre en ordentlig pløjning og gerne en grundig opharvning, gerne i 20 cm dybde. På sammenkørte jorde kan decideret jordløsning/grubning være nødvendig. Kuras er pt. langt den største sort til stivelsesproduktionen, og sammen med Kardal og Oleva dækker disse sorter ca. 85 % af det totale areal. Ny sorter som Aviala, Avenance, Aventra og Odin vil i de kommende år også komme til at betyde noget. Læggeafstand Læggeafstanden har i mange år været en standard på 33 cm ved 75 cm rækkeafstand, svarende til et plantetal på planter pr. ha. En række nye forsøg og praktiske erfaringer har vist, at man godt kan sætte plantetallet ned, dvs. sætte læggeafstanden op. Det kræver dog 75 cm rækkeafstand Plantetal/ha Læggeafstand cm Tdr./ha (1550 knolde/td.) cm rækkeafstand Plantetal/ha Læggeafstand cm Tdr./ha (1550 knolde/td.)
5 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 5 at 3 bestemte forudsætninger er opfyldt: gode læggebetingelser, sunde læggekartofler og en lang vækstsæson. Kartofler til tidlig optagning kan med fordel sættes på cm. I tabellerne er angivet læggeafstand og plantetal ved hhv. 75 og 90 cm rækkeafstand. Vær opmærksom på, at hvis man f.eks. kører med varierende rækkeafstand (sprøjtespor), så skal man have det samme plantetal, dvs. man skal justere sin læggeafstand efter rækkeafstanden. Husk, at forudsætningen for at sætte plantetallet ned (læggeafstanden op) er sunde og stærke læggekartofler. Bejdsning mod rodfiltsvamp og cikader Bejdsning mod angreb af rodfiltsvamp bør altid udføres, og en bejdsning med et kombineret middel mod rodfiltsvamp og insekter kan absolut anbefales. Bejdsning mod insekter sikrer, at man altid har den rette timing i sin bekæmpelse af insekter (cikader). Gødskning af melkartofler Kvælstof Kvælstof er den vigtigste byggesten i kartoflens udvikling og har særlig betydning for protein-dannelsen, som er udgangspunkt for al vækst. Som følge af kartoflens relativt lange vækstperiode skal den have adgang til kvælstof i en del længere tid end andre forårs-såede landbrugsafgrøder som korn og græsfrø. Her er kartoflen på linje med majs og roer, der også gror/har vækst i efteråret. Det betyder, at man skal sørge for, at den kvælstofgødning man anvender, skal indeholde en stor andel af ammonium-n. Urea, svovlsur ammoniak og flydende ammoniak er eksempler på den type gødning. Fordelen ved disse gødninger er også, at udvaskningsrisikoen er langt mindre end ved anvendelse af nitratgødninger: Både urea og svovlsur ammoniak er gødninger, der er svære at arbejde med. De klumper sammen, tager fugt fra luften og er svære at sprede ret meget ud over 12 m. Og selvom man spreder på lille afstand, er resultatet ikke altid godt nok.
6 6 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Flydende ammoniak er at foretrække Til stivelseskartofler er flydende ammoniak langt den bedste N-gødning, og den giver i de fleste situationer en lige så god kvælstofudnyttelse som placeret gødning. Den flydende ammoniak omdannes og frigives, når jordtemperaturen stiger i maj måned, og kvælstoffet er netop klar på det tidspunkt, hvor kartoflerne har brug for kvælstof. På sandjorde (JB1) med vanding skal man gøde kartoflerne med den mængde, man må anvende. Pt. er det 200 kg N/ha. Ved høje udbytteniveauer er 200 kg N ikke altid nok. Det optimale N-niveau på sandjord med vanding er kg N/ha, og derfor er den maksimalt tilladte mængde på 200 kg/ha en form for undergødskning. Kalium Kalium er en væsentlig byggesten i forbindelse med indlagringen af stivelse i knoldene. Kartofler er, som græs, luksusoptagere af K, og er der nok til stede i jorden, vil planten bogstavelig talt stå og søbe i K. Det forsinker omdannelsen af sukker til stivelse og vil i sidste ende betyde, at stivelsesprocenten bliver for lav. Derfor skal man altid sikre sig nye og opdaterede K-tal fra de jorde, hvor man skal have sine kartofler, og det gælder i særdeleshed, hvis man lejer jord.
7 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 7 I tabellen kan man se de vejledende K-mængder ved forskellige Kt. Det er værd at være opmærksom på, at Kt på mange sandjorde med kartofler ofte er mellem 3 og 5. Kali-tildeling Kt Kg K /ha Disse K mængder er vejledende, og har man et højt udbytteniveau, skal man sørge for at give lidt ekstra i forhold til ovenstående vejledning. K-gødninger skal være klorfri, og langt den bedste kalikilde til kartofler er Patentkali (kali magnesia). Patentkali indeholder Mg, som også er væsentlig for kartofler, og Patentkali indeholder desuden en del svovl. Fosfor En normal kartoffelafgrøde fjerner ca kg fosfor pr. ha, og det er nogenlunde det, der skal gødes efter. Fosfortilstanden er på de fleste jorde god, men man skal dog løbende holde øje med sine P-tal. Fosfor er den 3. vigtigste byggesten i omdannelsen af sukker til stivelse og må absolut ikke spares væk. Gylle er et godt supplement Tidligere har gylle til kartofler været noget, man helst undgik, men en godt oprørt gylle med nogenlunde ensartet indhold af næringsstoffer er et fortræffeligt supplement til flydende ammoniak. Svinegylle har et godt indhold af P, som gør den til et godt supplement til kartofler. Kaliindholdet er til gengæld lavt, men med Patentkali/ kalimagnesia ved siden af får man faktisk en god kombination. Man skal være mere opmærksom på kvæggylle, når det anvendes til kartofler. Det skyldes selvfølgelig det høje indhold af kali, men også et relativt højt indhold af klor, som sammen med det høje kali-indhold kan betyde lavere stivelsesprocenter. Hvor meget gylle, der kan bruges, varierer fra bedrift til bedrift og i forhold til hvor meget gylle, der i øvrigt
8 8 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler bruges i sædskiftet. Man bliver derfor nødt til at prøve sig frem med, hvilken mængde man kan bruge. Almindeligvis kan der bruges tons pr. ha. Enkelte kan også bruge mere, men her er man nødt til at gøre sine egne erfaringer. Protamylasse til kartofler Protamylasse er et restprodukt fra kartoffelmelsfremstillingen. Det er et koncentrat, der fremkommer efter man har fjernet det opløselige protein. Protamylassen indeholder den resterende mængde kvælstof og desuden det fosfor og kalium, som kartoflen har optaget i vækstsæsonen. 2-4 tons protamylasse pr. ha er et godt supplement til den flydende ammoniak. Protamylassen kan sagtens kombineres med gylle, men man skal selvfølgelig holde øje med, hvor meget kalium man kommer op på. Blander man protamylasse og gylle i gylletanken, skal man sikre omhyggelig omrøring for at undgå bundfældning. Nødvendige mikronæringsstoffer Mangan, magnesium og svovl er 3 væsentlige mikronæringsstoffer for kartofler. Mangan og svovl får man almindeligvis med de normale gødninger og er derfor sjældent et problem. Magnesium skal man dog være opmærksom på, idet kartofler faktisk er ret afhængige af gode magnesiumforsyninger. Patentkali og magnesiumkalk er begge fortræffelige kilder. Ekstra mangan kan tilføres sammen med de første skimmelsprøjtninger først i juni. Anvend mangansulfat. Desuden skal man også huske at tilføre bor og zink. Ryd op i ukrudtet Med den lange vækstperiode som kartoflerne har, er god ukrudtsbekæmpelse en væsentlig forudsætning for et godt resultat. I fremspiringsperioden er kartoflernes konkurrenceevne begrænset, og vanskeligt ukrudt som pileurter, bynke, melder mm. kan være alvorligt begrænsende for planternes udvikling. Forsøg med ubehandlede led har gang på gang vist, at en ordentlig ukrudtsbekæmpelse giver tdr./ha i merudbytte!
9 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 9 Derfor skal der ryddes ordentligt op i ukrudtet, mens man kan. Langt de fleste anvender kemiske løsninger med flere sprøjtninger før og efter kartoflernes fremspiring. Det forudsætter, at man færdighypper kartoflerne i forbindelse med lægningen eller i hvert fald umiddelbart efter. Der er også mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse med diverse forskellige maskiner til formålet. Vanskeligt ukrudt som sort natskygge, gråbynke, kvikgræs, burresnerre mm. er svære at bekæmpe i kartofler. Man skal huske at gå hårdt til disse ukrudtsarter i de andre afgrøder i sædskiftet, hvor man ofte har andre og langt bedre bekæmpelsesmuligheder over for netop disse ukrudtsarter. Vanding Kartofler på sandjord kræver meget vand i perioden fra midt juni til sidst i august. Det bedste vand er selvfølgelig regn i jævne mængder hen over hele vækstperioden. Desværre eksisterer den ideelle situation sjældent,
10 10 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler og derfor må man gribe til vanding i de perioder, hvor der ikke kommer tilstrækkelig regn fra oven. I juni, juli og august kan planternes daglige vandforbrug komme op på 5-7 mm, og ved høje temperaturer (+ 25 C) endog højere. På sandjorde med tilgængeligt vand på mm betyder det, at der skal vandes hver 5-7 døgn for at opfylde planternes vandbehov. Hold regnskab med vandet Det kan kraftigt anbefales at føre vandingsregnskab, hvor naturlig nedbør, vandingsmængder, tidspunkter og estimeret fordampning noteres. På internettet findes der on-line systemer, der kan gøre sådanne ting. Man skal i hvert fald undlade at anvendes metoden med, at når naboen er begyndt, må jeg nok også hellere komme i gang. Skimmel & bladplet Kartoffelskimmel er en velkendt sygdom i kartofler, og får den de rigtige forhold, udvikler den sig epidemisk i marken. Den angriber først bladene og senere når der dannes sporer på bladene så angriber den også knoldene.
11 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 11 Nogle sorter er betydeligt mere resistente end andre, men ingen er 100 % resistente. Derfor skal der løbende sprøjtes i kartoffelmarken for at for hindre etablering af angreb. Kartoffelskimmel forekommer hvert eneste år, men i varierende omfang meget beroende på vejret. Lune og fugtige sommerdage med let til frisk vind er absolut sygdommens yndlingsspredningsvejr, hvorimod køligt vejr med kolde nætter holder sygdommen nede, dog uden at slå den ihjel. En efterhånden gammel tommelfingerregel siger, at første sprøjtning skal ske inden rækkelukning, og den regel gælder stadig! Forebyggelse og forskellige midler Strategien i at holde skimlen nede er forebyggelse i kombination med en prioriteret indsats med forskellige svampemidler. Fundamentet i skimmelbekæmpelsen er anvendelse af mancozeb-midler. Mancozeb-midlerne lægger en beskyttende hinde på bladene og forhindrer svampen i at etablere et angreb, hvor den kan trænge ind og inficere planten. Anvender man rene mancozeb-sprøjtninger, skal man regne med at sprøjte hver 5-7 dag. Øger man intervallerne, øger man også risikoen for skimmelangreb.
12 12 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler I perioder med høj risiko for skimmel kan Revus og Ranman anvendes, enten i blanding med mancozeb-midler eller alene, men stadig med nogenlunde samme interval. Ridomil er et stærkt middel i de marker, hvor der er angreb af skimmel. Men midlet skal bruges med omtanke og må aldrig anvendes i egen opformering af læggekartofler pga. risikoen for opbygning af resistens. Bladplet i vækst Bladplet (kaldes også nogle gange ved det latinske navn, alternaria) er de sidste 10 år blevet et stigende problem i industrikartofler. Smitten findes hovedsageligt i jorden og spredes via støv, der hvirvles op, når der sprøjtes/vandes eller via vandstænk. Derfor ser man også næsten altid, at angrebene etableres langs sprøjte/vandingsspor og derfra breder sig til resten af marken. Som det gælder for skimmel, skal man være foran sygdommen med præventive sprøjtninger, den første normalt omkring Skt. Hans og anden sprøjtning ca. 2-3 uger herefter.
13 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 13 Afkorter væksten Manglende bekæmpelse af bladplet betyder tidligere nedvisning af marken i august og kan i nogle tilfælde betyde tab på 2-3 ugers vækst. Amistar og Signum er begge stærke midler mod bladplet, men også mancozeb midlerne har nogen effekt på bladplet. Marker, der er stressede af mangel på vand eller næringsstof eller pga. insektangreb, er ofte mere udsatte for tidlige angreb end velpassede marker. Optagning & lagring Ved de tidligste leverancer dvs. fra ca. 25. august til 10. september bliver kartoflerne taget op med mere eller mindre grøn top. Her gælder det, at man ikke skal vælge de grønneste marker, da de ofte vil give et lidt for stort spild ved optagningen. Efter september er de fleste marker delvist afmodnet, og de bliver derfor nemmere at køre op og få til at slippe udløberne. Ved
14 14 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler optagning af grønne kartofler skal man huske, at man let beskadiger kartoflerne, da man er nødt til at køre lidt hårdere på med topkæden. Kartoflerne fra grønne marker skal leveres hurtigt efter optagningen, og man skal sørge for, at man kun tager den mængde op, man skal levere på det givne tidspunkt. Forudsætninger for god opbevaring Når kartoflerne senere i september er naturligt afmodnede, kan man sagtens tage mængder op til kuledækning. Man bør dog løbende tjekke, at skindet ikke flosser, da sådanne kartofler er sværere at opbevare, og vægttabet er uforholdsmæssigt højt. Beskadigelser skal undgås, fordi beskadigelser er lig med betydeligt vægttab når kartoflerne bruger energi på at lukke sårene. Kartofler, der skal gemmes til leverance efter november, bør tages op, mens vejret sikrer en god kvalitet, og optagningen skal foregå ved jord- og lufttemperaturer over 10 C. Det er med til at sikre, at kulen eller stakken ikke rådner og skal leveres før tid. Kartofler er en levende vare, og uanset hvornår kartoflerne skal leveres, skal der luft til dem de første par døgn efter optagningen. Tørre kartofler er alt andet lige meget nemmere at opbevare end fugtige kartofler derfor skal de kartofler, der skal gemmes, også tages op i tørvejr. Kuler med regler Kuler er en god måde at opbevare stivelseskartoflerne på, og hvis blot nogle få regler overholdes, er det også næsten problemfrit at have en god vare: Kulen skal ligge frit og tilgængelig, både for vognmand og for luften. Kulen placeres nord-syd så vinden kan blæse på den brede side af kulen. Halm skal der til! Mest på toppen af kulen mindst i bunden. Vinden blæser ind i kulen fra bunden, og den fugtige varme luft kommer ud af toppen derfor mest halm i toppen. Jo længere tid kartoflerne skal gemmes, desto mere halm. Plastik er fint ovenpå halmen, ikke direkte på kartoflerne (undtagen ved regn under optagningen).
15 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler 15 Fiberdug kan også bruges, men beskytter kun ned til 2 graders frost derefter tager knoldene skade af frosten. Ingen kuler må blive over tdr. pr. løbende meter, og jo dårligere vejret og kartoffelkvaliteten er, jo mindre kuler. De kartofler der skal gemmes længst, måske til efter nytår, må ikke overstige tdr. pr. løbende meter. Kuler skal tilses løbende. Begynder man at finde fugtige knolde, skal man være på vagt. Det er et tegn på, at der er ved at opstå problemer i stakken. Hårdhændet håndtering, manglende udluftning og manglende tilsyn vil uvægerligt resultere i dårlig kvalitet og store vægttab og dermed tab af penge. Husk at når optagningen er færdig og kartoflerne er lagret, så har man haft alle omkostningerne undtagen fragten til fabrikken. Derfor skal man være påpasselig med de lagrede kartofler.
16 KMC Herningvej 60 DK-7330 Brande Denmark Tel.: Fax:
Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler
Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...
Læs mereKMC områdemøder vedr. nye sorter
KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,
Læs mereStivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Læs mereEftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt
af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereUdvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Læs mereProduktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009
Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereBeskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg
Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Kartoffelstød hen af gulvet. 25 % med 150-175 Gram stød Læggekartofler!!! 31% 50-75
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereLæggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016
Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og
Læs mereKend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg
Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan
Læs mereKartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler
Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012
Læs mereSucces eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning
Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg i økologiske stivelseskartofler.
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereOptimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg
Optimering af kartoffelavlen V. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg www.bj-agro.dk Agenda Lidt om optimering Spise- / læggekartofler Stivelseskartofler Optimering Optimering Optimering er en matematisk metode
Læs mereKartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7
KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:
Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereAKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017
AKS - Avlermøder 22. og 23. november 2017 Emner Erfaringer 2017 Skimmel Dækningsbidrag Udbyttestyring Biomassekort mm. Transportomkostninger Erfaringer 2017 Kontrol af skimmel vanskelig Kuras har igen
Læs mereKartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereGødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.
Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AU Jyndevad forsøgsstation Ove Edlefsen Forsøget: Forsøget er udtænkt som følge af
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mereEffektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereBest practise så n gør vi!
1 Temadag om økologiske spisekartofler Gram Slot, 16. august 2018 Best practise så n gør vi! Kjeld Forsom og Anne Eriksen, Økologirådgivning Danmark Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler gennemføres
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
Læs merePLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereVækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD
Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereIII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereBeskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker
Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereForåret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.
Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,
Læs mereKARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs merePotetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereFølg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!
Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere
Læs mereAvlermøder AKK december 2016
Avlermøder AKK december 2016 Program: Ukrudtsbekæmpelse med Roundup v Michael Rose, FMC(tidl. Cheminova) Optimal effekt og anvendelse af Roundup Skimmelsæsonen 2016 og 2017 v. Peter Klemmensen, Nordisk
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereKartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Kartoffelforsøg 2017 v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Hvad er på programmet Resultater fra BJ-Agros forsøgsmark Landsforsøg med fosforgødning Afprøvninger med gødningssystemer Stub-Set mm Sådan gør vi
Læs mereAnvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Læs mereNr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?
Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereFosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper
Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Claus Nielsen AKV Langholt Fakta om fosfor Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium, jern og calciumforbindelser Fosfor bevæger sig kun få
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereHans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereEftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding
1 af 6 2-4-28 13:47 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl
Læs mere