Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Transkript

1 af :41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Find mere faglig information på Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder > Kartofler > Stivelseskartofler - dyrkningsvejledning Bemærk: Dokumentet er historisk, udløbet 16. maj 27 Dyrkningsvejledning Ajourført den 16. maj 26 Stivelseskartofler Produktionsmål Jordbehandling Skadedyr Sædskifte Lægning Kartoffelskimmel Kartoffelnematoder (kartoffelål) Bejdsning mod rodfiltsvamp Nedvisning Sortsvalg Gødskning Optagning Modtagelse af læggekartofler Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt Produktionsmål til top Produktionsmål ved dyrkning af stivelseskartoffel er et stort knoldudbytte med et højt stivelsesindhold. Det vil under danske forhold sige et udbytte på ca. 5-6 hkg/ha og en stivelsesprocent på Denne målsætning forudsætter optimal vandforsyning i hele vækstperioden. Sædskifte til top Dyrk ikke kartofler i samme mark mere end hvert 4. år. Bedste forfrugt er en kornafgrøde, hvor halmen er fjernet. Roer og raps som forfrugt samt ompløjet græs og nedpløjet halm øger risikoen for angreb af rodfiltsvamp. Fjern altid halmen, hvis forfrugten er behandlet med clopyralid eller fluroxypyr, idet kartofler er følsomme overfor disse midler. Så ikke roer, ærter eller majs efter kartofler, fordi de yder ringe konkurrence mod spildkartofler. Kartoffelnematoder (kartoffelål) til top Kartoffelnematoder er farlige skadevoldere, der spredes med læggekartofler, maskiner, affaldsjord og med vinden. Få nematoder findes i de fleste marker, hvor der jævnligt dyrkes kartofler. Opformering til et skadeligt niveau sker hurtigt, hvis der dyrkes kartofler oftere end hvert 4. år, eller hvis der dyrkes modtagelige sorter hver gang. Nematodcysterne kan ligge i jorden i op til 2 år. Forekommer der kartoffelnematoder i marken, skal det anmeldes til Plantedirektoratet, der vil kræve, at der kun dyrkes nematodresistente sorter på bedriften, og at gengroede kartofler bekæmpes. Sortsvalg til top Tag ved valg af sorter hensyn til leveringsterminer og nematodresistens. Til forkampagne med levering først i september benyttes tidlige sorter som Oleva og Kardal. Som meget sentmodnende sorter vælges, Kuras, Karnico, og Producent. Modtagelse af læggekartofler til top På grund af risikoen for virussygdomme er udskiftning af læggematerialet nødvendig. Der regnes med,5 pct. udbyttenedgang pr. 1 pct. virusangrebne knolde i læggematerialet. Plantedirektoratets normer for udskiftning af læggekartofler følges. Her vælges en af tre følgende fremgangsmåder:

2 af : pct. udskiftning hvert år med indkøbt godkendt læggemateriale 1 pct. udskiftning hvert 2. år med godkendt læggemateriale Delvis udskiftning. Hvert år indkøbes godkendt læggemateriale til mindst 1 pct. af det areal der skal dyrkes året efter og som skal svare til at mindst 15 pct. af den mængde læggekartofler der skal anvendes året efter. Ovennævnte 3 måder gælder pr. sort. Det vil sige metode 1 for en sort, 2 for en anden osv. For at minimere risikoen for at overføre sygdomme til det indkøbte læggemateriale skal opformering ske adskilt fra anden avl. Maskiner til lægning og optagning skal først anvendes i læggekartoflerne inden de anvendes i brugsavlen. Husk at rengøre og desinficere maskinerne inden brug. Kvaliteten af læggekartofler kontrolleres ved modtagelsen. For løsvarer skal der reklameres inden aflæsning og for sækkevarer er fristen normalt 8-14 dage. Kartofler med tegn på varmeskade (indvendig mørkfarvning) eller på fugtig opbevaring eller sortering (fedtet overflade) afvises. Råd må ikke forekomme. Læg ikke nysorterede kartofler. Læggekartofler hjemtages mindst 2-3 uger før lægning. De opbevares tørt, køligt og i mindre dynger. Dæk med halm. Forvarmning til top Forvarmning af læggekartofler ved o C i ca. 1 dage umiddelbart før lægning giver et merudbytte på 2-4 hkg pr. ha og en lidt højere stivelsesprocent. Merudbyttet er sikkert, når vandforsyningen i vækstperioden er optimal. Spireprøve til top Læggekartoflernes spireevne undersøges straks efter, at kartoflerne er modtaget. Læg f.eks. 2 kg knolde i et mørkt rum ved 2 o C. De fleste sorter skal da om foråret vise begyndende spiring i løbet af 7 8 dage. Plantetal til top Plantetallet fastlægges efter læggekartoflernes størrelse. Ved en rækkeafstand på 75 cm anvendes følgende udsædsmængder: Læggekartoffelstørrelse mm. Planter pr. ha Planteafstand cm Udsædsmængde hkg pr. ha 28/ / / over over 25 Kræv læggekartoflerne opsorteret i snæver sortering. Hvis læggekartofler i størrelser over 4 mm koster over 2 kr. pr. hkg, er der økonomi i at reducere plantetallet til 3. pr. ha. Uden vanding bør plantetallet ikke være over 35. pr. ha (ca. 38 cm planteafstand). Sælger bør oplyse antal knolde pr. hkg af det pågældende parti. Jordbehandling til top På lerjord, stenrig jord og på arealer med mange græstotter foretages stenstrenglægning. Stenstrenglægning medvirker til færre knoldbeskadigelser, mindre smuds og større optagerkapacitet. Uden stenstrenglægning pløjes efterår eller forår, og jorden opharves i 1-15 cm dybde. Opharvning på tværs af læggeretningen letter lægning og hypning. Lægning til top Det bedste læggetidspunkt er de fleste år april. Der bør aldrig lægges kartofler i regnvejr. Læggedybden afpasses så oversiden af knoldene er 1 2 cm under plan jordoverflade. Hypning og rensning lettes, hvis der på

3 af :41 kartoffellæggeren er monteret styreskær. Kørehastigheden bør max. være 5 km pr. time for læggere med dobbelt koprække på læggeorganet og 3,5 km pr. time for læggere med kun 1 række kopper på læggeorganet. Større hastighed giver flere spring og knoldbeskadigelser. Bejdsning mod rodfiltsvamp til top I forbindelse med sortering eller lægning bør læggekartoflerne bejdses mod rodfiltsvamp. Pudder og flydende bejdsemidler virker ens, forudsat de fordeles jævnt på knoldene. Der kan forventes et merudbytte for bejdsningen på 3-4 pct.. En bejdsning bevirker, at der høstes flere, men mindre knolde. Gødskning til top Kartoffelmarkens behov for tilførsel af næringsstofferne P, K og Mg kan med kendskab til jordbundsanalysetal aflæses i tabellen. Gødskning efter kaliumanalyser kræver, at de på grovsandet jord er udtaget samme forår. Kt/Mgt Pt 1,4 2,8 3 1,2 4 1,6 5 2, 6 2,4 7 2,8 8 3,2 9 3,6 1 4, 11 4,4 12 og højere P kg/ha K kg/ha Mg kg/ha Undgå overgødskning med kalium af hensyn til kartoffelknoldenes indhold af stivelse og anvend kun klorfri gødning. Stivelsesprocenten falder med ca. 1, enhed pr. tilført 1 kg K pr. ha i klorholdig gødning, medens den kun falder med ca.,5 enhed ved tilførsel af 1 kg K i klorfri gødning. Anvend max. 3 t husdyrgødning pr. ha. Ajle og gylle indeholder ca. 1 kg klor id pr. ton. Plantedirektoratets N-normer fra kg N/ha er passende til de fleste sorter. Bemærk at de forskellige sorters kvælstofbehov kan variere meget. Der er god effekt af at placere kvælstofgødningen ved lægning. Hvis gødningen placeres, kan kvælstofmængden reduceres med 1-15 pct. i forhold til Optimum ved bredsået gødning. Eftergødskning nedbørsregnskab til top Fra kvælstofgødningens udbringning lige før lægning og frem til ca. 14 dage efter kartoflernes fremspiring måles nedbør. Hvis nedbørssummen i denne periode er 8 9 mm, er der på let sandjord et eftergødskningsbehov på ca. 4 kg N pr. ha og ved 1 12 mm ca. 6 kg N pr. ha. N-gødningen udbringes senest 1. juli. Gødningen (kalkammonsalpeter) udstrøs på tørre planter. Anvendes urea, skal det udsprøjtes i max. 1 pct. opløsning, max. 15 kg N pr. ha pr. gang og ikke i solskin. Hvor gødningen er placeret, eller hvor der er anvendt flydende ammoniak, er der sjældent behov for eftergødskning. Hvis eftergødskningen vil medføre, at ejendommens kvælstofkvote overskrides, så skal man, før eftergødskningen foretages, have godkendt en konsulenterklæring herom af Plantedirektoratet. Konsulenterklæringen udarbejdes af en planteavlskonsulent og betingelsen for godkendelse er, at der indenfor 1 måned er faldet dobbelt så meget nedbør som normalt. Hypning til top Kartoffelkammen hyppes op i en størrelse, så den kan rumme knoldene uden, at de grønfarves. Ved mekanisk renholdelse afsluttes hypningen, inden planterne er 25 3 cm høje. Ved kemisk ukrudtsbekæmpelse bør hypningen afsluttes umiddelbart efter lægning, så der kan blive en fast kam at sprøjte på. Vanding til top Set over en årrække kan der forventes et merudbytte på 1-12 hkg knolde pr. ha. samt en stigning i stivelsesprocenten på ca.,5 enhed, hvor der vandes. Vandingen styres ved hjælp af et vandingsregnskab. Ukrudt til top Forekomst af ukrudt i større mængde reducerer udbyttet, vanskeliggør optagningen, øger markspildet og giver flere beskadigede knolde og en højere smudsprocent. Rodukrudt (f.eks. kvik, gråbynke og svinemælk) bekæmpes bedst og billigst i kornafgrøder forud for kartofler.

4 af :41 FusiladeX-Tra eller Titus kan bruges i vækstperioden mod kvik, når kvikken har 3 4 blade, og kartoffelplanterne endnu ikke dækker over kvikken. Frøukrudt bekæmpes på kimbladstadiet. Ved mekanisk bekæmpelse nedharves kammene hver gang, der er ukrudtsplanter på kimbladstadiet. Hypning foretages nogle timer senere, men kun til halv kamhøjde. Nedharvning/hypning til halv kamhøjde gentages efter behov indtil kartoffelplanterne er 5-6 cm høje. Herefter er der plads til at lægge jord på kamsiderne med en hyppeplov mindst 2 gange inden ukrudtsbekæmpelsen afsluttes ca. 15. juni. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan med fordel også gennemføres med en rullestjernerenser. Kemisk bekæmpelse med Fenix eller Boxer bør generelt ske på fugtig og fast jord ved ukrudtets kimbladsstadie og før kartoflernes fremspiring. Behandling med Command skal ske senest 5 dage før kartoflernes fremspiring. En-årigt rapgræs i store mængder kan være stærkt generende ved høst. Bekæmpes effektivt med Titus, så længe kartoffelplanterne endnu ikke dækker over ukrudtet. Skadedyr til top Tæger og cikader gør visse år betydelig skade på kartoffeltoppen. Angrebene er værst langs hegn, grøfter og skel, men kan også forekomme inde i marken. Ca. 3 uger efter begyndende angreb behandles med et pyrethroid i mindst bladlusdosis. Sidst i juli undersøges marken igen for cikadenymfer og sprøjtes anden gang så frem der er behov. Kartoffelskimmel til top Angreb af kartoffelskimmel forkorter vækstperioden, giver lavere knoldudbytte og stivelsesprocent, højere smudsprocent og flere rådangreb. Angreb af kartoffelskimmel er vejrbestemt. Følgende temperatur og fugtighedsforhold har afgørende betydning for kartoffelskimmelens udvikling: Sporedannelsen sker om natten og kræver over 1 timer med høj luftfugtighed. Den optimale temperatur er ca. 21 o C (min. 11 o C). Sporespredningen sker morgen og formiddag. Spredningen fremmes af blæst og bygevejr. Sporespiring (infektion) sker sidst på dagen og om aftenen. Optimal temperatur er 12 o C. Kræver mindst 4 timer med frit vand på bladene. Vigtigst er sporedannelsen. Pas derfor på lummervarme nætter med høj luftfugtighed og dugdannelse "skimmelvejr". Forudsat det er "skimmelvejr", bør første beskyttelsessprøjtning mod kartoffelskimmel ske umiddelbart inden rækkerne lukker, og senest 1. juli. Sprøjtningerne gentages hver dag vækstperioden igennem efter vejrforholdene. I "skimmelvejr gøres sprøjteintervallerne kortere. I perioder med sol og høj temperatur, lav nattetemperatur eller lav luftfugtighed kan sprøjteintervallerne forlænges. Med traditionelle sprøjter anvendes efter toppens størrelse l vand pr. ha. Med luftassisterede sprøjte kan man anvende en mindre væskemængde pr. ha. Dysetype Km/t Tryk/bar Vand l/ha Lille top Stor top ,3 5,1 3, Lille top Stor top Stor top F3 (blå) F4 (rød) F5 (brun) 5,3 5,8 5, Midler mod kartoffelskimmel Kg/l pr. ha Behandlingsfrist Kontaktmidler:

5 af :41 Tridex DG 2, 2 uger Dithane NT 2, 2 uger Ranman + Additiv til Ranman,2 +,15 1 uge Shirlan,4 1 uge Systemiske midler: Tattoo 4, 2 uger Midler der trænger ind i bladet: Acrobat WG 2, 2 uger For at begrænse køreskaderne i forbindelse med skimmelsprøjtning kan det anbefales, at anskaffe et sæt 8 tommer hjul til traktoren samt at forsyne denne med topskillere. Nedvisning til top Tidlige sorter (som f.eks. Oleva) afslutter væksten omkring 1. september, mens sildige sorter afslutter væksten omkring 1. oktober. Selv om toppen fortsat kan være grøn efter disse datoer vil knoldtilvæksten være meget begrænset. Enkelte sildige sorter som f.eks. Dianella kan stadig have grøn top efter 1. oktober, men tilvæksten er meget begrænset. Derfor er det generelt en god idé at afbryde stivelseskartoflers vækst først i september eller først i oktober for hhv. tidlige og sildige sorter ved aftopning eller med 2½ l Reglone pr. ha. Optagning til top Planlæg efter at få kartoflerne taget op inden 1. november. Afpas optagerkapaciteten efter arealet. Indstil optageren til at køre med differens på jordkæden. Tank og vogne forsynes med falddæmpere. Jordtemperaturen bør være over 8 o C. Undgå at lagre kartofler fra sprøjte- og vandingsspor samt fra våde og lave steder i marken - de har ringe holdbarhed. Lagring til top Kartoffelkuler placeres højt og tørt på et sted, hvorfra der kan læsses. Der skal være rigelig luftadgang til kulen, så knoldene ventileres og holdes tørre. Lav ikke kulerne for brede, dæk med et tykt lag løs halm. Over halmen lægges plastic, der ikke trækkes ned i siderne, før der er udsigt til vedvarende frost. Den ideelle temperatur i kulen er 3-4 o C. Anvend termometer til kontrol af temperaturen. Kartofler rådner, hvis de er våde, mangler luft eller ligger ved høj temperatur. Spildkartofler/gengroninger til top Bekæmpelse lettest om efteråret og vinteren umiddelbart efter dyrkning af kartofler. Efterlad så få spildkartofler på arealet som muligt efter høst af kartofler. Undlad efterårspløjning efter kartofler. Gentagen opharvning og bortfrysning af spildkartofler Undgå afgrøder efter kartofler, der konkurrerer dårligt med spildkartofler. I rækkesåede afgrøder kan radrensning effektivt afhjælpe problemerne med spildkartofler mellem rækkerne. I afgrøder, hvor spildkartofler spirer frem før afgrøden, kan Roundup afhjælpe problemet. Før eller efter høst af korn kan Roundup udbragt på spildkartoffelplanter ødelægge døtreknoldene og dermed begrænse opformeringen af spildkartofler. Starane kan anvendes i de afgrøder, hvor spildkartoflerne når at sætte døtreknolde, inden sprøjtefristen forhindrer anvendelse af Starane.

6 af :41 Udgivet dato: :15: Revideret dato: (Ikke oplyst) Bekræftet dato: :15: 1996,22 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-82 Århus N. Tlf landbrugsinfo@landscentret.dk