Modulvejledning Personaleledelse Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015



Relaterede dokumenter
Organisation og styring, Modulvejledning Organisation og styring. Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015

Modulvejledning Coaching Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015

Modulvejledning Det Personlige Lederskab Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2014

Modulvejledning Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2014

Modulvejledning Kommunikation Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse 2015

Modulvejledning Strategisk ledelse i den offentlige sektor Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune

Modulvejledning Ledelse, kommunikation og organisation Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune

Modulvejledning Ledelse af forandringsprocesser Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune

Modulvejledning Specialmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Studievejledning (Foreløbig pr. 12/5-2014) Efterår 2014 Modul nr Ledelse, kommunikation og organisation

Vejledning for modulet

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Kommunom- uddannelsen

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Vejledning for modulet

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

MODUL 2 Prøvebestemmelse

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Individ og specialpædagogik

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Generelle indlæringsvanskeligheder

Vejledning og Vejleder

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen

Børne- og ungdomslitteratur

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Læreplan Identitet og medborgerskab

Ledelse af forandringsprocesser

Modultitel: Evaluering i organisationer

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Lovgrundlag. Læringsmål

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Vejledning for modulet

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Vejledning og Individ

Kommunom- uddannelsen

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Fortællinger og genrer

Vejledning for modulet

Faglig vejledning i skolen

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra

Pædagogisk viden og forskning

Kognitions- og neuropsykologi

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Modulvejledning Januar 2014

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Studieordning Diplomuddannelse skoleledelse

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Transkript:

Modulvejledning Personaleledelse Grundmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015 1

Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets læringsforståelse og form... 5 Din indsats... 7 Vejledning... 7 Eksamen... 8 Det skriftlige oplæg... 8 Mundtlig eksamen... 9 Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe... 10 Kvalitetssikring og evaluering af modulet... 11 Litteratur... 11 Relevante links... 12 Fagansvarlig og koordinator for modulet... 13 Oversigt over Den Offentlige Lederuddannelse 2

Personaleledelse (5 ECTS) Velkommen til modulet Først og fremmest vil vi i COK gerne byde dig velkommen til modulet Personaleledelse. Formålet med modulet er at skærpe din opmærksomhed omkring - og forståelse af - samspillet mellem dig som leder og dine medarbejdere. Såvel uformelle som formaliserede fora for personaleledelse har betydning for relationen mellem din organisation, dig som leder og dine medarbejdere, herunder for trivsel, arbejdsmiljø, inddragelse, involvering og dialog med medarbejderne samt anerkendelse, støtte og feedback i forhold til både den enkelte medarbejder og gruppen af medarbejdere. Under modulet arbejder I derfor som lederstuderende på et praksisnært og samfunds- og videnskabsteoretisk grundlag med forskellige ledelses- og organisationsteoretiske perspektiver på forholdet mellem ledelse og medarbejdere. Hensigten hermed er at udvikle din/jeres forståelse og refleksioner af, hvordan teorier om og iagttagelser og refleksioner af organisatoriske værdier, processer og identiteter skaber vilkår og muligheder for udvikling af såvel den enkelte medarbejder som den samlede organisation. Undervisningen baserer sig på praksisnære problemstillinger, og du vil komme til at inddrage problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. Personaleledelse er et grundmodul på Den Offentlige Lederuddannelse og kan tages enten som et enkeltmodul eller som en del af uddannelsen. Modulet udgør 5 ECTS-point. Hovedtemaer for modulet På modulet arbejder vi med fem hovedtemaer: 1. Sociale systemer og dynamiske processer. Temaet fokuserer på, hvordan ledelse kan iagttages og forstås i forhold til de sociale systemer og dynamiske processer ledelse udøves i med løbende reference til og afsæt i din egen lederpraksis. Temaet sætter også begreber som motivation, involvering, loyalitet, tillid, kvalitet, forskellighed og ansvarlighed ind som et centralt element i relationerne mellem medarbejdere og ledelsen. Vi lægger endvidere vægt på, at I som lederstuderende forstår fra hvilket perspektiv forskellige ledelsesteorier ser på begreberne, og iagttage hvilken betydning det har for forholdet medarbejderne imellem og for medarbejdere og ledelse. Som lederstuderende skal I kunne forstå, hvilke implikationer konteksten, den enkelte medarbejder og grupper af medarbejdere har for den ledelsesmæssige praksis. 2. Ledelse, medarbejdere og organisation. Temaet fokuserer på, at du som lederstuderende kan operere med ledelse som en funktion, der vedligeholder og udvikler organisationen, og at ledelsesfunktionen med fordel kan tænkes som ledelse, medledelse og selvledelse. Samtidig er der fokus på at formidle til og involvere medarbejderne i en forståelse af, at et bredere ledelsesbegreb kan understøtte både et godt arbejdsmiljø og en effektiv organisation. Vi fokuserer desuden på, hvordan forskellige organisatoriske vilkår giver forskellige vilkår for ledelse eks. teamledelse og distanceledelse. Der arbejdes med en forståelse af og en analyse af, hvilke organisatoriske implikationer delegering har for den konkrete organisation og i forhold til netop din lederpraksis. 3. Ledelse, læring og kompetenceudvikling. Temaet har fokus på, hvordan læring og kompetenceudvikling kan forstås og iagttages som en proces, der foregår i og i samspil med en organisation i konstant forandring. Vi lægger vægt på, at I som leder- 3

studerende kan koble individuel og fælles viden og kompetenceudvikling med organisationens mål og strategier. 4. Magt, repræsentation og beslutningsprocesser. Temaet fokuserer på, at positionering, magt og repræsentation har central betydning for de måder dine medarbejdere og du, som leder, kommunikerer på og forskellige forståelser af konflikter og forskelle sættes i spil. Som lederstuderende udvikler I forståelse for den måde, I som ledere kan medvirke til at synliggøre beslutningsprocesser og deres organisatoriske og relationelle implikationer. Forskellige forståelser af magt og konflikter sættes i spil. Der er endvidere fokus på diskursens betydning for kommunikation og forståelse af repræsentation og magt. 5. Arbejdsmiljø og personalepolitisk indsigt. Temaet introducer til en række HR-værktøjer. Vi arbejder her med sammenhængen mellem arbejdsmiljø, personalepolitik i bredeste forstand og organisationsudviklingen. Modulet udvikler og forbedrer din evne til at udfylde rollen som personaleleder. Modulet medvirker således til: at styrke din evne til at organisere og delegere for derigennem at skabe en optimal ansvars- og opgavefordeling, samtidig med at dine medarbejderes kompetenceudvikling sikres, at styrke din indsigt i og refleksioner over samspil og relationer mellem dig, som leder, og dine medarbejdere, og hvordan der kan arbejdes med motivation, trivsel og kompetenceudvikling i forhold til forskelle i personalegruppen, at styrke din indsigt i de psykiske og fysiske konsekvenser af arbejdets vilkår samt din evne til aktivt at gennemføre tiltag, der medvirker til at forbedre såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø for dine medarbejdere, at styrke din evne til i dialog med dine medarbejdere at understøtte kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen inden for de givne mål og rammer, at give dig viden om forskellige personalepolitiske redskaber, herunder forhandling, rekruttering, MUS-samtaler, udviklingsplaner, samt viden om den basale personalejura mv. Læringsmål Certificeringsbekendtgørelsen fastslår, at der skal foreligge en klar beskrivelse af de læringsmål, som du som lederstuderende efter endt modul forventes at have tilegnet dig. Konkret betyder det, at der for modulet gælder indhold og læringsmål som beskrevet i nedenstående. Viden og forståelse 1. Skal have viden om forskellige perspektiver og teorier til fokusering og forståelse af forholdet mellem ledelse og medarbejdere, samt viden om forskellige metoder til håndtering og implementering heraf. 2. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der fokuserer på samspil mellem ledelse og medarbejdere. 3. Skal kunne identificere og reflektere eget perspektiv og forstå dets betydning for ledelsesmæssige etiske valg og beslutninger i samspil mellem ledelse og medarbejdere. 4. Skal have indsigt i og forståelse for ledelsens ret, pligt og ansvar for at træffe beslutninger og handle i forhold til medarbejdere 5. Skal have indsigt i den sammenhæng, der er mellem organisatoriske udviklingsstrategier, personaleledelse og medarbejdernes kompetenceudvikling. Færdigheder 1. Skal kunne iagttage og indsamle relevant empiri på en relevant måde i forhold til en udvalgt problemstilling relateret til samspillet mellem ledelse og medarbejder. 4

2. Skal kunne vurdere og reflektere over implementering af forskellige teorier og metoder, der retter sig mod samspillet mellem ledelse og medarbejdere, og begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. 3. Skal kunne anvende begrundet udvalgt teori til at analysere og perspektivere problemstillinger i forholdet mellem ledelse og medarbejdere i egen organisation, og skal kunne reflektere ledelsesbeslutninger og tilknyttede koncepter for personaleledelse i forhold hertil og begrunde konsekvenser for samspillet mellem ledere og medarbejdere. 4. Skal over for organisationens forskellige aktører kunne skabe og formidle forståelse for de dynamiske samspil mellem ledelse og medarbejdere i forhold til organisationens overordnede mission, visioner, strategiske mål og værdier. 5. Skal kunne reflektere og begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. Kompetencer 1. Skal kunne identificere og udvikle strategier for, kommunikere om, implementere og håndtere relationer mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes i egen organisation, blandt andet ved hjælp af personaleledelsesbaserede værktøjer. 2. Skal kunne forholde sig til og anvende forskelle og konflikter som en mulig ressource i disse relationer. 3. Skal kunne identificere, implementere og formidle forståelsen af behov for egen og medarbejdernes kompetenceudvikling i samspillet mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes på en hensigtsmæssig måde i forhold til organisationens overordnede mission, visioner, politiske og strategiske mål og værdier. Indhold Ud over de fem hovedtemaer er følgende indholdsmæssige elementer i fokus: Der fokuseres på forskellige ledelses- og organisationsteoretiske perspektiver på personaleledelse og på deres betydning i relationer mellem ledelse og medarbejdere og medarbejdere indbyrdes. Der fokuseres på forskellige ledelses- og organisationsteoretiske perspektiver på begreber om ret, pligt, ansvarlighed, tillid, loyalitet, kvalitet, deltagelse, involvering og motivation og på deres betydning i relationer mellem ledelse og medarbejdere, medarbejdere indbyrdes og i jeres relationer til borgere og brugere. Der fokuseres på forskellige ledelses- og organisationsteoretiske perspektiver på, hvordan magt, konflikter og forhandling er centrale fokuspunkter for forståelsen af den måde, hvorpå beslutninger kommunikeres og beslutningsgrundlag synliggøres i relationer mellem ledelse og medarbejdere. Der arbejdes med at udvikle dine/jeres handlekompetencer til at forstå, reflektere og handle i forhold til organisatoriske forståelser af trivsel, stress og arbejdsmiljø. Der arbejdes, med udgangspunkt i iagttagelser af det organisatoriske krydspres i deltagernes egne organisationer, med at udvikle din/jeres forståelse af, hvordan beslutninger vedrørende forholdet mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes kan tillægges forskellige betydninger. Modulets læringsforståelse og form I det fortløbende arbejde med hovedtemaerne integreres teori og praksis, og gennemgang af centrale teoretiske elementer perspektiveres gennem inddragelse af det dynamiske aspekt af mødet mellem jeres konkrete ledelsespraksis som et vigtigt læringsaspekt. Konkrete værktøjer og teknikker i forhold til personaleledelse afprøves og trænes. Dette sker både på jeres hold betragtet som en helhed og i mindre grupper som kan være ad-hoc etableret eller være med udgangspunkt i fastere læringsteam. Din organisatoriske hverdag og praksis spiller ind på og opstiller krav og muligheder for dit handlerum og dine handlekompetencer som leder. Og omvendt understøtter og medudvikler din ledelsespraksis i din 5

del af den kommunale organisation den strategiske dagsorden i relation til kommunens kerneydelser. Modulets læringsforståelse og form er således baseret på en vekselvirkning mellem din egen praksis, din organisatoriske virkelighed og det faglige indhold: Udgangspunktet for læringen er koblingen af teori og praksis, og vi anvender i høj grad den reflekterende kommunikation som koblingsstrategi. Teori, refleksion og praksis forbinder sig med hinanden og forbinder hinanden i en sammenhængende proces. Med den store spredning i lederstuderendes forudsætninger, vil der være mangfoldige erfaringer og ideer om, hvad der er (god) ledelse, og en sund skepsis over for, om teori nu kan bidrage til praksis. Det er en almindelig tankemåde, at teori og praksis er adskilte størrelser: ét er teori, og noget andet er praksis. Dertil kommer at I som ledere er travle mennesker, som har lært hurtigt at tage stilling til oplæg og skriftlige materialer, og som er trænet i at læse konklusioner og sammendrag og derudfra vurdere og træffe beslutninger. Undervisningen sigter derfor også på at anskueliggøre teoriernes generelle anvendelighed på praktiske, ledelsesmæssige udfordringer. I den konkrete undervisning kobles teori, praksis og reflekterende kommunikation på tre niveauer: Der lægges op til, at I som lederstuderende i perioderne mellem de 4 undervisningsgange arbejder med teorierne i forhold til konkrete, praksisnære ledelsesopgaver. Det kan ske på niveau 1 og 2 ovenfor. For at understøtte dette arbejde er alle medlemmer af den internetbaserede del af DOL, som muliggør kollaborative læreprocesser i forlængelse af undervisningen. Endvidere bibringer det en kommunikativ kompetence, som har betydning for såvel læring som ledelse. På det didaktiske niveau tilrettelægges undervisningen som en fleksibel blanding af traditionel forelæsningslignende undervisning, studerende-oplæg, gruppearbejder, dilemmaspil, casearbejde evt. repræsentanter fra Aarhus Kommune. Den konkrete tilrettelæggelse sker ud fra en samlet vurdering af jeres forudsætninger og det stof, der skal arbejdes med. Modulet er på 5 ECTS point. Et ECTS-point svarer derfor til en arbejdsindsats for en "normal-studerende" på cirka 27,5 timer modulet er derfor berammet til ca. 137,5 arbejdstimer. De 137,5 arbejdstimer dækker over forskellige lærings- og arbejdsformer, så som case-arbejde, undervisning, læsning mv. (som beskrevet herover). De forskellige læringsformer er illustreret herunder: 6

Din indsats Undervisningens arbejdsform tager derfor også udgangspunkt i høj studieaktivitet hos dig og dine medstuderende. Det er en forudsætning, at I arbejder selvstændigt med forberedelse til undervisningen og deltager aktivt ved øvelser og debat i undervisningen. Under modulet fokuserer du/i på egne ledelsesudfordringer og skaber veje til at udvide personlig kompetence og sociale færdigheder og medskabe egne læringspointer. Derfor er det også et essentielt i forhold til dit læringsudbytte, at uddannelsesaktiviteterne omsættes til handling i hverdagen. På modulet arbejder hver enkelt lederstuderende således med at opstille og afprøve forskellige prøvehandlinger i hverdagen mellem de enkelte undervisningsgange og reflekterer fra gang til gang over egne oplevelser af prøvehandlingerne i relation til teorien og i relation til andre lederes refleksioner over deres prøvehandlinger. Vi anbefaler, at du gennem modulet har fokus på egen læreproces. For at holde dette fokus, kan du med fordel udarbejde din egen læringslogbog. Før de enkelte undervisningsgange formulerer du dine egne læringsmål i forhold til det tema og den litteratur, der er på dagsordenen for undervisningsgangen. Disse mål kan skærpe dit fokus og kan fx bruges i opstarten af undervisningsdagen. Vi opfordrer desuden til, at der efter alle undervisningsdage bruges tid på at overveje, hvilke centrale begreber, teorier og metoder, samt hvilke eksempler fra empirien der har betydning for læringsmålene. Din egen logbog kan derved bruges undervejs i forberedelsen, undervisningen, studiegruppedagene og eksamensperioden og fastholder personlige og faglige læringspointer. Vejledning Som lederstuderende modtager du vejledning til opgavearbejde svarende til 1 time pr. studerende. Vejledningen gives fortrinsvist som gruppe- eller holdvejledning efter nærmere aftale med underviseren. Vejledning kan ske ansigt til ansigt eller via Skype e.l. efter aftale med vejleder. Du har som lederstuderende medansvar for vejledningen. Det betyder, at det er dig, der anmoder vejleder om møder, ligesom det også er dig, der informerer om, hvad det er du ønsker, der skal diskuteres og formulerer konkrete spørgsmål til vejledningen. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er meningen, at vejlederen skal læse alt i gennem. Vejlederen er ikke garant for opgaven og kan og skal ikke godkende den eller dele af den. Vejlederen må endvidere ikke forhåndsgodkende en opgave inden afleveringen, men vejlederen bør, når det muligt, informere dig, hvis der er tvivl om, hvorvidt opgaven kan bestå. 7

Derefter er det så op til dig som lederstuderende selv at tage stilling til, hvorvidt du ønsker at blive eksamineret i opgaven. Eksamen I det følgende kan du læse uddybende om den afsluttende eksamen på modulet. Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, individuelt eller i gruppe, med udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Det skriftlige oplæg udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 og danner grundlag for den mundtlige eksamen. Denne prøveform giver mulighed for, at du i den skriftlige del kommer i dybden med en selvvalgt problemstilling inden for modulets genstandsområde, og at bredden i modulet kan reflekteres ved den mundtlige del. Det skriftlige oplæg Det skriftlige oplægs undersøgelsesspørgsmål, (jf. punkt b herunder) skal tage udgangspunkt i Aarhus Kommunes særlige kontekst ift. værdigrundlag, ledelsestilgang, prioriteringer, strategier og indsatser og behandle en ledelsesmæssig problemstilling inden for Personaleledelse i såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Oplæggets undersøgelsesspørgsmål skal skriftligt godkendes af underviseren. Der lægges vægt på, at du viser, hvordan du anvender elementer fra undervisningen i egen praksis i et fremadrettet handlingsperspektiv. Centralt i det skriftlige oplæg står dine refleksioner over dine egne kompetencer samt teorier og begreber om personaleledelse. Indholdselementer i det skriftlige oplæg a. Indledning: En kort præsentation af dig selv, din organisation og temaet for dit oplæg. b. Det centrale undersøgelsesspørgsmål. Vi bruger i COK Det centrale undersøgelsesspørgsmål eller bare Undersøgelsesspørgsmål svarende til det, du måske kender fra andre opgavetyper som problemformulering. Det gør vi, fordi vi gerne vil give dig mulighed for at anvende oplægget til refleksioner og undersøgelser, der giver dig flere handlemuligheder i hverdagen. Undersøgelsesspørgsmålet er det skriftlige oplægs omdrejningspunkt. Spørgsmålet sætter rammen for dit oplæg, og det er ud fra det, du skal vælge de teorifragmenter, du forestiller dig vil hjælpe med at belyse og svare på dit spørgsmål. Det skal være kort, og du skal være nysgerrig efter at skabe et svar i løbet af skriveprocessen. Du kan eventuelt tilføje flere delspørgsmål, men vær opmærksom på, at de bliver afgrænsende og ikke udvidende i forhold til undersøgelsesspørgsmålet. c. Metodeovervejelser a. Teori: Hvilke teori-fragmenter kan belyse undersøgelsesspørgsmålet? Hvorfor vælger du de teori-fragmenter, du gør? b. Praksis: Har du brug for ud over at forholde dig til omgivelserne at indsamle oplysninger i din organisation? Hvis ja, hvordan kunne du forestille dig at gøre det? Hvis nej, hvorfor ikke? d. Behandling: Her beskriver, analyserer og reflekterer du dit tema. Dette afsnit fylder mest og udgør kroppen i det skriftlige oplæg. e. Afrunding og perspektivering: Der lægges ikke op til en bastant konklusion eller et resultat med dobbeltstreg under. Snarere en eftertænksomhed og dine overvejelser om, hvad der videre skal arbejdes med. f. Egen kompetenceudvikling: Hvad har du lært af og i modulet og af arbejdet med det skriftlige oplæg? Formelle krav til det skriftlige oplæg Det skriftlige oplæg må maksimalt fylde 12.000 tegn inkl. mellemrum og kan udvides med 4.800 tegn inkl. mellemrum pr. studerende, når flere skriver sammen. Det vil sige, at hvis I er to, der skriver sammen, har I i alt 16.800 tegn inkl. mellemrum til jeres rådighed (7 x 2.400). Brug tekstbehandlingsprogrammets optællingsfunktion. Til oriente- 8

ring er én såkaldt normalside 2.400 tegn med mellemrum. Du skal anføre antal tegn i oplægget på forsiden. Det skriftlige oplæg skal indeholde forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Disse indgår ikke i de 12.000 tegn nævnt ovenfor. Husk sidetal! Forsiden skal indeholde titel, navn og fødselsdato (hvis flere skriver sammen: alles navne og fødselsdatoer), afleveringsdato og modulnavn. Du skal også skrive på forsiden, om oplægget skal behandles fortroligt. Endelig skal du skrive på forsiden, hvor mange tegn den består af. Ved gruppeprojekter skal det desuden tydeligt fremgå, hvem der er forfatter til hvilke afsnit, da det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. Se også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Hvis du citerer fra eller henviser til bøger, artikler eller andre kilder, skal du angive din kilde. Du kan vedlægge relevante bilag i begrænset omfang. Ved aflevering skal opgaven indeholde underskrift, der kan være digital, som bekræftelse på, at den skriftlige besvarelse er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dit oplæg skal afleveres enten elektronisk eller fysisk og være modtaget på den opgivne adresse/mailadresse senest på den opgivne dato, som alt sammen findes på lektionsplanen. Hvis du vælger at aflevere fysisk skal du indlevere 2 eksemplarer og derudover et elektronisk eksemplar til arkivering via mail. Mundtlig eksamen Eksaminationen forløber som en dialog, og du skal således ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben over for de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang og samtidig sikre, at du får præsenteret dine hovedbudskaber. Som hovedregel har du de første 5 minutter til rådighed. De kan med fordel anvendes til at præsentere de vigtigste pointer og perspektiver i dit skriftlige oplæg. Der er afsat 30 minutter inklusiv votering. Ved gruppeeksamen forlænges eksaminationen med 15 minutter pr. studerende. Jf. også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Du kan anvende tekniske hjælpemidler til den mundtlige eksamen, men det er dit ansvar, at de er til stede og fungerer. Modulet afsluttes med en eksternt censureret, mundtlig eksamen individuelt eller i grupper. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg og bedømmes efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet karakter for det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Se skemaet herunder for beskrivelse af karaktererne. 9

Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe Den ny eksamensbekendtgørelse: BEK nr. 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nævnes muligheden for gruppeeksamen. Gruppearbejde er et pædagogisk middel, som, rigtigt anvendt, styrker den enkeltes indlæring og opøver sociale færdigheder dette gælder også i eksamenssituationen. I COK betragtes gruppearbejdet derfor som et vigtigt led i læringsprocessen på Den Offentlige Lederuddannelse, dels fordi det virker arbejdsmotiverende, dels fordi gruppearbejdet stimulerer selvstændighed og samarbejdsevne, som er en betydningsfuld kompetence i såvel undervisnings- som jobsituationen. COKs regler for gruppeeksamen Såfremt der ønskes gruppeeksamen meddeler de studerende dette til underviseren/vejlederen senest på det af COK fastlagte tidspunkt. Såfremt de studerende har skrevet en opgave sammen i gruppe, går de også op til mundtlige gruppeeksamen. Det er således ikke muligt at udarbejde en skriftlig gruppeopgave, men gå til individuel mundtlig eksamen. Gruppeeksaminationen vil være med individuel bedømmelse. Det betyder, at bedømmelsen altid er individuel, uanset om der er tale om individuel eksamen eller gruppeeksamen. Skriftlig gruppeeksamen En skriftlig opgave til gruppeeksamen kan udarbejdes af 2,3 eller max. 4 studerende. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Gruppen kan med fordel angive den enkeltes bidrag i opgavens indholdsfortegnelse eller læsevejledning. Ved gruppebaserede produkter udvides det maksimale sideantal typisk med min. 2 sider pr. studerende ud over én. Se dog modulvejledningen for det pågældende modul for krav til konkret sideantal ved skriftlig opgave i gruppe. Mundtlig gruppeeksamen Studerende kan gå til mundtlig eksamen i grupper på 2, 3 eller max. 4 studerende. Studerende, der afleverer en gruppebaseret skriftligt opgave, går til mundtlig gruppeeksamen. Det betyder, at studerende, der skriver sammen i en gruppe, ikke kan vælge at gå op individuelt til den mundtlige eksamen, men skal gå op som gruppe. 10

Den mundtlige gruppeeksamen former sig som en samtale mellem eksaminander, eksaminator og censor og baseres på hele opgaven samt relateres til indholdet af modulet. Forbered et mundtligt oplæg pr. gruppemedlem af ca. 5 minutters varighed Oplæggene skal redegøre for den vinkel, som I ønsker at lægge på de elementer I ønsker drøftet på baggrund af den skriftlige opgave og for den fælles eksamination. Bestræb jer på, at oplæggene ikke er for ens. Eksaminationen tager udgangspunkt i jeres mundtlige oplæg, hvorefter den samlede skriftlige opgave og pensum for modulet inddrages. Det kan være en god idé ved eksaminationens start at aftale med eksaminator og censor, om I vil gennemføre alle oplæg inden den fælles samtale går i gang, eller om hvert enkelt oplæg skal efterfølges af enkeltstående tematiserede samtaler. Votering og tilbagemelding til de studerende gives individuelt. Det betyder, at hver eksaminand i gruppen indkaldes efter den mundtlige gruppeeksamen for en individuel feedback og bedømmelse på vedkommendes præstation. Gruppeeksaminationens varighed, inkl. votering Ved gruppeeksaminer forlænges prøvetiden med 15 min. pr. studerende udover den første studerende. For langt de fleste af modulerne på DOL, betyder det, at varigheden for den mundtlige gruppeeksamen er som følger: o Ved 1 eksaminand: 30 minutter inkl. votering o Ved 2 eksaminander: 45 minutter inkl. votering o Ved 3 eksaminander 60 minutter inkl. votering o Ved 4 eksaminander 75 minutter inkl. votering Kvalitetssikring og evaluering af modulet Modulets evalueringspraksis er designet med henblik på kvalitetssikring af den aktuelle undervisning, optimering af den overordnede uddannelsestilrettelæggelse og tegn på handlinger i din praksis. Der evalueres derfor af flere omgange og med forskellig fokus og dybde. Konkret opererer vi med flere integrerede evalueringstyper/niveauer. Kvalitetssikringens punkter er: 1. Procesevaluering i - praksis: Underviseren har en plan for undervisningen, men handler situationsbestemt i undervisningen. Procesevaluering i- praksis foregår som en løbende dialog med de studerende og er som sådan basiselementet i kvalitetssikringen af COKs undervisning. 2. Afsluttende evaluering af hver undervisningsgang: Der anvendes forskellige evalueringsformer efter hver undervisningsgang. Den viden som kommer frem i evalueringerne, vil underviseren bruge til at tilpasse modulet, så det indholdsmæssigt og processuelt passer bedst muligt til de studerende på modulet. 3. Eksamen som kvalitetsindikator: Vi ser eksamen som en evalueringsindikatorer, da de studerendes opfyldelse af læringsmålene vurderes af en censor. 4. Elektronisk evaluering: Efter undervisningens afslutning og inden eksamen vil der være mulighed for at udfylde et elektronisk spørgeskema over nettet. Du får adgang til skemaet gennem det studieadministrative system. Litteratur Der læses ca. 500 sider pr. modul. Litteraturen er nøje udvalgt til at rette sig imod modulets læringsmål. Vi indkøber grundbøger og uploader elektroniske artikler. 11

Litteratur for modulet fremgår af lektionsplanen. Relevante links Bekendtgørelse nr. 946 af 27/08/2014 om certificering af Den Offentlige Lederuddannelse og i COK s godkendte certificeringsansøgning for modulet se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164561 Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på uddannelses- og forskningsministeriets område. Se - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998 Bekendtgørelse 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160839 12

Fagansvarlig og koordinator for modulet Chefkonsulent Jeanet Hardis jha@cok.dk Koordinator Jane Rasmussen jr@cok.dk 13