Revisors rolle I SMV perspektiv

Institut for Økonomi Forfatter: cand.merc.aud Martin Engelund Hansen Kandidatafhandling (410438) Vejleder: Claus Holm Revisors rolle I SMV perspektiv Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Marts 2013

Executive summary This thesis deals with the auditor s role in audits of small and medium enterprises (SME s). There are many SME s in Denmark, and most of these are managed and owned by the same person. In the later years, many steps have been taken by the lawmakers to make the burden of auditing lighter for the SME s. The smallest companies can now avoid the statutory audit altogether, and the rest of the SME s in class B of the Danish financial reporting act, can choose to have the statutory audit performed as an Extended review, which is a review in accordance with ISRE 2400 supplemented by additional substantive procedures. The auditor has to conform to the same regulatory demands when auditing an SME as when auditing a large public company. This causes some challenges when performing an audit in accordance with the international standards on auditing (ISAs). The first challenge is in determining how many audit procedures should be done in order to comply with the ISA s. There is no, and will be no guide from the IAASB, so the auditor is left alone in scaling the ISAs from large public company to small business. The next challenge is the auditor s independence and objectivity, due to the nature of the business relationship with the client. Many SME leaders/owners leave most, if not all of the administrative work to the auditor, bookkeeping, payroll administration and compilation of the fiscal statements are the typical jobs. While this is not illegal according to Danish law, this could create problems in relations with third parties, who are thinking that the auditor is not as independent as he could be. The next challenge is on the issue of fraud. The traditional view of fraud cannot be applied to an owner-managed SME. The auditor must therefore turn his attention to fraud against third parties. Even though this creates another challenge in who to report the fraud to. This thesis will also look at the external users of the SME s fiscal statements, mainly creditors and SKAT, the Danish tax agency, to find out how they value the auditor s report. It was found that especially the creditors put more value into the fiscal statements being compiled by an auditor, rather than which type of report the auditor has given. Lastly this thesis will look at the future of audit regulation for SME s by examining the 2010 EC green paper on audit policy. Side 1 af 62

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 2 Problemformulering... 6 3 Metode... 6 3.1 Struktur... 7 4 Afgrænsning... 9 4.1 Hvad er en SMV-virksomhed?... 9 4.1.1 ISA standarderne... 9 4.1.2 EU... 10 4.1.3 Danmark... 10 4.1.4 Sammenfatning... 11 5 Revisors rolle... 12 5.1 Revisors teoretiske rolle... 12 5.1.1 Agentteorien i forhold til SMV-virksomheder... 14 5.1.2 Kritik af principal-agent teorien... 14 5.1.3 Sammenfatning... 15 5.2 Den danske revisorregulering... 15 5.2.1 Lovens anvendelsesområde... 17 5.2.2 Uddannelse og godkendelse... 17 5.2.2.1 Udfasningen af den registrerede revisor... 18 5.2.3 Efteruddannelse... 18 5.2.4 Deponering, fratagelse og bortfald af godkendelse... 19 5.2.5 Revisors virksomhed, etiske regler og uafhængighed... 19 5.2.6 Kvalitetsstyring... 20 5.2.7 Kvalitetskontrol... 21 5.2.8 Revisionspligt... 22 5.2.9 Sammenfatning... 23 6 Revisors erhvervsservice og rådgivning... 23 6.1 Erhvervsservice... 23 6.2 Rådgivning... 24 7 Revision af en SMV virksomhed... 25 Side 2 af 62

7.1 Standarder... 25 7.2 Revisionens overordnede mål og krav... 27 7.2.1 Professionel skepsis og faglig vurdering... 27 7.2.2 Tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis... 28 7.2.3 Revisionsrisiko... 29 7.2.4 Overholdelse af ISA er... 29 7.2.5 Påvirkning af SMV revisionen... 30 7.3 Kunde- og opgaveaccept... 30 7.3.1 Opgaveteam... 31 7.3.2 Påvirkning af SMV revisionen... 31 7.4 Risikovurderingshandlinger... 32 7.4.1 Virksomhedens eksterne miljø... 32 7.4.2 Virksomhedens interne miljø... 32 7.4.3 Virksomhedens valg og anvendelse af regnskabspraksis... 33 7.4.4 Virksomhedens mål og strategier og tilknyttede forretningsrisici... 33 7.4.5 Virksomhedens måling og kontrol af finansielle præstationer... 34 7.4.6 Virksomhedens interne kontrolmiljø... 34 7.4.6.1 Kontrolmiljøet... 34 7.4.6.2 Risikovurderingsprocesser... 34 7.4.6.3 Informationssystemet... 35 7.4.6.4 Kontrolaktiviteter... 35 7.4.6.5 Overvågning... 36 7.4.7 Påvirkning af SMV revisionen... 36 7.5 Handlinger vedrørende besvigelser... 38 7.5.1 Påvirkning af SMV revisionen... 39 7.6 Planlægning og revisionsstrategi... 40 7.6.1 Fastlæggelse af væsentlighed... 41 7.6.2 Reaktioner på vurderede risici... 41 7.6.2.1 Generelle reaktioner... 41 7.6.2.2 Yderligere revisionshandlinger... 41 7.6.2.3 Fyldestgørende præsentation og oplysning... 42 7.6.3 Revisionsstrategi... 42 7.6.4 Revisionsplan... 42 Side 3 af 62

7.6.5 Påvirkning af SMV revisionen... 42 7.7 Going concern... 43 7.7.1 Påvirkning af SMV revisionen... 44 7.8 Dokumentationskrav... 45 7.9 Opsummering af SMV relevante problemstillinger... 46 7.9.1 Overholdelse af etiske regler og uafhængighedsregler... 47 8 Andre erklæringsydelser... 48 8.1 Review af regnskaber... 48 8.2 Assistance med regnskabsopstilling... 50 8.3 Erklæringsstandard for små virksomheder / Udvidet gennemgang... 52 8.4 Sammenligning af revision, udvidet gennemgang, review og assistance. 53 9 Identifikation af SMV regnskabsbrugere og diskussion af deres behov contra revisionspligten... 53 9.1 Effekten af lempelsen af revisionspligten... 54 9.2 Kreditgivere... 56 9.3 Myndigheder... 56 9.4 Opsummering... 57 10 Perspektiver i Europa-kommissionens grønbog fra 2010... 57 10.1 Implementering af ISA standarderne i hele EU... 58 10.2 Mindre restriktive krav til SMV revisioner... 58 10.3 Kvalitetskontrol... 58 11 Konklusion... 58 12 Bibliografi... 61 Liste over figurer Figur 1. Afhandlingens opbygning, Egen tilvirkning... 7 Figur 2. Forholdet mellem agent, principal og revisor. Egen tilvirkning efter Larsen (Larsen 1994).... 13 Figur 3. Forholdet mellem agent, principal og revisor (Ejerledelse). Egen tilvirkning. 14 Figur 4. Den tragtformede revisionsproces, Egen tilvirkning på baggrund af Kiertzner (Kiertzner 2010).... 26 Side 4 af 62

Liste over tabeller Tabel 1. Størrelsesgrænser for revisionspligt. Egen tilvirkning efter FSR (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 2010).... 5 Tabel 2. Størrelsesgrænser i EU s SMV definition, Egen tilvirkning.... 10 Tabel 3. Størrelsesgrænser i årsregnskabsloven, Egen tilvirkning.... 10 Tabel 4. Sammenligning af erklæringstyper, Egen tilvirkning... 53 1 Indledning I Danmark har man i de seneste år gennemført en række tiltag, der skal lette de administrative byrder for små og mellemstore virksomheder (SMV er). Blandt andet er en række krav i Årsregnskabslovens klasse B blevet lempet i 2004, samtidig med beløbsgrænserne for regnskabsklasse B blev udvidet. Særligt små selskaber har fra 2006 fået lempet revisionspligten i form af mulighed for at fravælge revision, såfremt en række krav var opfyldt. Den seneste lempelse har medført muligheden for, at selskaber i regnskabsklasse B kan fravælge revision efter ISA standarderne, og i stedet få deres regnskab revideret efter en ny dansk erklæringsstandard for små virksomheder. Grænserne for revisionspligt i EU retten og dansk lovgivning fremgår af nedenstående tabel: EU s maksimale grænser for selskaber, hvor revisionspligten kan lempes EU s grænser for små selskaber EURO Mio. DKK Mio. Grænser i Danmark Balancesum 4,4 36,0 4,0 Nettoomsætning 8,8 72,0 8,0 DKK Mio. Antal Antal Antal Medarbejdere 50 50 12 Tabel 1. Størrelsesgrænser for revisionspligt. Egen tilvirkning efter FSR (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 2010). I forbindelse med overgangen fra de tidligere danske revisionsstandarder (RS erne) til de internationale revisionsstandarderne (ISA erne) i december 2011, er kravene til hvilke revisionshandlinger, revisor skal udføre og dokumentationen heraf kraftigt skærpet. Kiertzner (Kiertzner 2010) mener, at standardsætterne IAASB ser en revision som en revision, og at der ikke vil blive udarbejdet særlige vejledninger eller andet Side 5 af 62

hjælpemateriale til SMV revisioner. Der er således samme dokumentationskrav til revisionen af den lokale tømrermester, der driver sin virksomhed som anpartsselskab, som der er til revisionen af et stort børsnoteret selskab. De øgede krav til revisionen medfører naturligvis, at revisor må bruge meget tid på både planlægningen og udførelsen af revisionen, hvilket kunden i sidste ende er den eneste til at betale for. 2 Problemformulering Ovenstående problemstilling giver anledning til, at undersøge de strukturelle udfordringer, der opstår i forbindelse med at udføre en SMV revision, der overholder ISA standarderne, samt om den nye standard om udvidet gennemgang har værdi nok som erklæring til at erstatte revisionserklæringen for op til 95% af danske selskaber i regnskabsklasse B (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 2010). Problemstillingen søges belyst gennem følgende spørgsmål: Hvilken regulering gælder for SMV revisioner? Hvilke kvalitetskrav er revisor underlagt? Hvilke ydelser udfører revisor i SMV segmentet? Hvilke strukturelle udfordringer står revisor over for i forbindelsen med udførelsen af en SMV revision? Hvem bruger SMV regnskaber, og hvilken værdi tillægger de enkelte grupper revisors forskellige påtegninger? 3 Metode Der vil primært blive brugt litteraturstudier af relevante kilder inden for området revision, dette er fx lærebøger, fagbøger, artikler i revisionsrelevante tidsskrifter, notater og rapporter fra myndigheder og revisorforeninger, standarder og lovgivning. Side 6 af 62

3.1 Struktur Afhandlingen vil blive opbygget trinvist jævnfør nedenstående model: Indledning Problemstilling Metode Afgrænsning Definition af SMV Revisors rolle Teoretisk Reguleringsmæssigt Revisors ydelser i SMV segmentet Rådgivning og andre opgaver Revision Udfordringer ved SMV revision Andre erklæringsopgaver Review Assistance Udvidet gennemgang Brugere af SMV regnskaber Effekten af lempelsen af revisionspligten Myndighedere Kreditgivere Perspektivering og konklusion Perspektiver i EU's 2010 grønbog Konklusion Figur 1. Afhandlingens opbygning, Egen tilvirkning Afsnit 5 vil belyse revisors rolle, både teoretisk på baggrund af principal-agent teorien og reguleringsmæssig på baggrund af gældende lovgivning. Den teoretiske del af afsnittet gennemgår først principal-agent teorien i forhold til den klassiske revision, herefter prøves modellen modificeret til at repræsentere revision af en ejerledet virksomhed. Det reguleringsmæssige afsnit vil belyse revisors rolle, som den er defineret i lovgivningen med udgangspunkt i revisorloven (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008) med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Side 7 af 62

Afsnit 6, 7 og 8 omhandler revisors ydelser i SMV segmentet. Afsnittene er i høj grad baseret på forfatterens egne erfaringer med snart 10 år i revisorbranchen som erfaringsgrundlag. Afsnit 6 starter med at behandle revisors erhvervsservice og rådgivningsydelser for, at belyse om udførelsen af disse ydelser skaber problemer for revisors erklæringsydelser. Afsnit 7 omhandler revisionsydelsen, hvor der med udgangspunkt i kravene stillet af de internationale revisionsstandarder identificeres en række udfordringer, der kendetegner SMV revisioner fx problemer som følge af personsammenfald mellem ejere og ledelse, problemer i forhold til begrænset eller fraværende intern kontrol. Herudover gennemgås en række praktiske problemstillinger relateret til revisionens udførelse. Der tages udgangspunkt i følgende standarder: ISA 200 (International Federation of Accountants (IFAC) 2009a). ISA 210 (International Federation of Accountants (IFAC) 2009b). ISA 220 (International Federation of Accountants (IFAC) 2009c). ISA 230(International Federation of Accountants (IFAC) 2009d). ISA 240 (International Federation of Accountants (IFAC) 2009e). ISA 300 (International Federation of Accountants (IFAC) 2009f). ISA 315 (International Federation of Accountants (IFAC) 2009g). ISA 320 (International Federation of Accountants (IFAC) 2009h). ISA 330 (International Federation of Accountants (IFAC) 2009i). Afsnit 8 omhandler de alternative erklæringsydelser, som revisor kan tilbyde SMV virksomheder efter de seneste lempelser af revisionspligten. Afsnittet gennemgår review, assistance med regnskabsopstilling og den nye danske erklæringsstandard for små virksomheder. Afsnittet afsluttes med at de tre alternative erklæringsydelser sammenlignes med revision. Afsnit 9 omhandler brugerne af SMV regnskabers kendskab til revisors erklæringer og hvilken indflydelse, hvis nogen, en erklæring har. Heri vil også indgå en undersøgelse af hvorvidt brugerne er villige til at acceptere den nye standard om udvidet gennemgang som alternativ til revision. Afsnit 10 tager udgangspunkt i de forslag Europa-kommissionen fremsatte i 2011, på baggrund af den grønbog, som kommissionen udgav i 2010 samt den efterfølgende Side 8 af 62

høringsrunde. Afsnittet vil fremhæve de punkter i forslagene der af forfatteren skønnes at kunne få betydning for fremtidige SMV revisioner. Til sidst udfærdiges en samlet konklusion i afsnit 11 4 Afgrænsning For gældende regulering tages der udgangspunkt i love, standarder mv. der er gældende for regnskaber med balancedag 1. januar 2012 og senere. Hvor det er relevant inddrages både tidligere regulering og fremsatte lovforslag. Der tages udgangspunkt i dansk regulering og EU regulering gældende i Danmark. Afhandlingens primære fokus er SMV virksomheder, derfor vil al omtale af regulering være fra et SMV perspektiv. For afsnittet om brugere af SMV regnskaber, er det af tidsmæssige hensyn, valgt at fokusere på kreditinstitutter og offentlige myndigheder (SKAT), der vurderes at være de mest væsentlige brugere af SMV regnskaber. 4.1 Hvad er en SMV-virksomhed? Der findes ikke én endegyldig definition af en SMV-virksomhed. I dette afsnit vil det blive forsøgt at stille forskellige begrænsede definitioner op mod hinanden, således at der i afsnit 4.1.4 nås en SMV definition, der kan bruges gennem afhandlingen. 4.1.1 ISA standarderne ISA standarderne dækker revision af alle virksomhedsstørrelser, så uanset om der er tale om et stort børsnoteret selskab eller den lokale tømrermester, der driver sin virksomhed som anpartsselskab, og har en årlig omsætning på 1 mio. kr. så er revisionen, og de grundlæggende krav hertil, i bund og grund de samme. Standardsætterne har dog til en hvis grad været opmærksomme på, at der findes andre virksomheder end de store børsnoterede selskaber. ISA 200, afsnit A64 og 65 omtaler begrebet mindre virksomhed der er defineret som virksomheder, der ikke er børsnoterede og hvis ejerskab og ledelse er koncentreret på en lille kreds af personer. Hertil angives en række typiske karakteristika for mindre virksomheder: Side 9 af 62

Simple eller ukomplicerede transaktioner Simpel bogføring Få forretningsområder og få produkter inden for forretningsområderne Få interne kontroller Få ledelsesniveauer med ansvar for en bred vifte af kontroller, eller Få ansatte, hvoraf mange har en lang række opgaver. 4.1.2 EU EU kommisionen har i deres henstilling 2003/361/EF defineret SMV er som virksomheder, der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR og/eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR. Herudover har EU delt SMV begrebet op i tre mindre grupper jf. nedenfor: Antal ansatte Omsætning Balancesum Mellemstore virksomheder < 250 < 50 mio. (375 mio. kr.) < 43 mio. (322,5 mio. kr.) Små virksomheder < 50 < 10 mio. (75 mio. kr.) < 10 mio. (75 mio. kr.) Mikrovirksomheder < 10 < 2 mio. (15 mio. kr.) < 2 mio. (15 mio. kr.) Tabel 2. Størrelsesgrænser i EU s SMV definition, Egen tilvirkning. EU s 4. direktiv giver medlemslandene mulighed for at lempe revisionspligten for selskaber med mindre end 50 ansatte og en omsætning under 8,8 mio. (72 mio. kr.) og/eller balancesum under 4,4 mio. (36 mio. kr.), svarende til årsregnskabslovens klasse B. Erhvervsstyrelsen, andre offentlige myndigheder og Danmarks Statistik anvender EU s definition. 4.1.3 Danmark Som nævnt i afsnit 4.1.2 anvender Danmark som hovedregel EU s SMV definition. Dette gælder dog ikke i årsregnskabsloven, hvor beløbsgrænserne for regnskabsklasserne er: Antal ansatte Omsætning Balancesum Klasse D Børstnoteret eller statsligt selskab, ingen størrelseskrav. Klasse C stor > 250 >286 mio. kr. > 143 mio. kr. Klasse C mellem >50 < 250 > 72 mio. kr. < 286 mio. kr. > 36 mio. kr. < 143 mio. kr. Klasse B < 50 < 72 mio. kr. < 36 mio. kr. Klasse A < 10 < 14 mio. kr. < 7 mio. kr. Tabel 3. Størrelsesgrænser i årsregnskabsloven, Egen tilvirkning. Side 10 af 62

I Danmark kan visse selskaber helt fravælge revision, hvis de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre grænser: Antal ansatte under 12. Omsætning under 8 mio. kr. Balancesum under 4 mio. kr. En typisk dansk SMV virksomhed er som regel ejerledet (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2005). Dette medfører at hovedkapitalejeren i selskabet, typisk en enkelt person, er direktør og dermed daglig leder. Og hvis der er en bestyrelse vil denne som regel bestå af hovedkapitalejeren og dennes familie. I Danmark har vi et lovfæstet dualistisk ledelsessystem i selskaber. Et selskab skal iht. selskabslovens 111 (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2011a) have en direktion der varetager den daglige ledelse og en bestyrelse eller et tilsynsråd der varetager den overordnede strategiske ledelse. Anpartsselskaber er undtaget herfor, idet disse må nøjes med en direktion der så skal varetage både den daglige og den strategiske ledelse. I Danmark er det tilladt at der er personsammenfald mellem bestyrelse og direktion, med den undtagelse bestyrelsesformanden i et børsnoteret eller offentligt selskab ikke må have andre stillinger i selskabet iht. selskabslovens 114. Mange SMV virksomheder i selskabsform er anpartsselskaber (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2005), typisk med en anpartshaver, der også er selskabets direktør. Er virksomheden et aktieselskab, hvor der er krav om bestyrelse eller tilsynsråd, vil bestyrelsen eller tilsynsrådet ofte bestå at direktøren, der også er hovedaktionær og to familiemedlemmer for at opfylde kravet om min. tre personer i bestyrelsen/tilsynsrådet. 4.1.4 Sammenfatning Som det ses af beløbsgrænserne i EU s SMV definition og årsregnskabslovens regnskabsklasser, er begrebet SMV meget bredt. Det fremgår af Erhvervs- og selskabsstyrelsens rapport (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2005) at 82% af selskaberne med erhvervsmæssig aktivitet har en omsætning på under 12 mio. kr. og at 60 % af disse selskaber har 0 4 ansatte. Det er forfatterens erfaring at der er væsentligt færre revisionsmæssige udfordringer som nævnt i afsnit 4.1.1 i selskaber i den øverste del af klasse B, end i den nederste del. Det er derfor forfatterens overbevisning at opgavens problemstilling belyses bedst når SMV virksomheder defineres som klasse B- virksomheder, med fokus på de ejerledede virksomheder. Side 11 af 62

5 Revisors rolle Dette afsnit har til formål at klarlægge revisors generelle i forhold til den danske lovgivning. 5.1 Revisors teoretiske rolle Ifølge Larsen (Larsen 1994) tager revisors teoretiske rolle udgangspunkt i agentteorien. Teorien bygger på tanken om, at virksomhedsejeren (principalen) har andre strategiske interesser end at drive den enkelte virksomhed på daglig basis, og derfor ansætter en stedfortræder (agenten) til at varetage den daglige ledelse af sin virksomhed. Larsen (Larsen 1994) definerer en virksomhed således Et sæt af kontrakter, der fastlægger aflønningen af de ressourcer, der medgår til produktionen af virksomhedens output. Teorien arbejder ud fra antagelsen, at de enkelte aktører er drevet af egne interesser, og således søger at minimere deres arbejdsindsats og maksimere deres aflønning. Agenten handler som udgangspunkt frit uden principalens accept og viden. Dette betegnes af Larsen (Larsen 1994) som skjulte handlinger. Herudover råder agenten i mange tilfælde over information, der ikke er kendt af principalen, omtalt af Larsen (Larsen 1994) som skjult information. Dette kan komme til udtryk, både før ansættelsen i form af principalens manglende viden om agentens evner til at forvalte virksomheden, og under ansættelsen i form af indsigt i fx driftsøkonomi som principalen ikke har. Der er ifølge Larsen (Larsen 1994) et asymmetrisk informationsforhold mellem agenten og principalen. Larsen (Larsen 1994) mener, at der overordnet er tre omkostninger knyttet til principalagent strukturen. Den første er principalens omkostninger til kontrol af agenten, fx i form af revision, dernæst omkostninger til anskaffelse af kapital, og sidst, det tab, der udgøres af forskellen mellem den økonomiske værdi af agentens beslutninger i forhold til den økonomiske værdi af de beslutninger, der bedst tilgodeser principalens indtjening. Når agenten får løn for sit arbejde, sker det ud fra principalens vurdering af hvor godt agenten har forvaltet de aktiver han disponerer over. Til brug for denne vurdering forventer principalen en rapportering af virksomhedens resultater og afkast. Revisors teoretiske rolle opstår som følge af de modstridende interesser i forholdet mellem principal og agent. Agenten får måske løn i forhold til det resultat der rapporteres til principalen, således opstår der et motiv til at pynte på rapporteringen for at tilgodese Side 12 af 62

egne interesser, og dermed opstår risikoen for regnskabsmanipulation. Herudover kunne agenten få en følelse af at lønnen er for lav, og således selv regulere den ved på den ene eller anden måde misbruge virksomhedens aktiver. På grund af denne naturlige besvigelsesrisiko har principalen en interesse i at få bekræftet, at rapporteringen fra agenten er sandfærdig, og at agenten ikke har misbrugt virksomhedens aktiver. Dermed opstår revisors teoretiske rolle som den uafhængige mellemmand, ansat af principalen til at kontrollere agenten. Forholdet kan illustreres i model 1 herunder: Principal Virksomhedsejer Ansættelse Regnskab Valg Påtegning Agent Virksomhedsledelse Revision Revisor Figur 2. Forholdet mellem agent, principal og revisor. Egen tilvirkning efter Larsen (Larsen 1994). Revisors rolle i denne konstruktion er, at sørge for at ledelsens regnskabsrapportering opfylder kravene til god regnskabsskik. Egentlig kunne principalen, hvis han har de rette kvalifikationer, selv varetage revisionen. Men som regel er det mest omkostningseffektivt at antage en professionel revisor. At revisor kommer ind i modellen som en ekstra agent, åbner i teorien for at ledelsen og revisor kan indgå et komplot mod ejerskabet, som det har været mistænkt i mange af det sidste årtis store erhvervsskandaler. Det er her vigtigheden af revisors uafhængighed bliver understreget. At en revisor skulle indgå i et sådant komplot er ifølge Larsen (Larsen 1994) ikke særlig sandsynligt, idet revisor har en naturlig risikoaversion. Afsløringen af et sådant komplot kan ifølge Larsen (Larsen 1994) få store konsekvenser både for revisoren selv, det firma han er tilknyttet og for hele professionen. Der er aldrig blevet dømt en revisor for et sådant komplot, men Arthur Andersen sagen viser tydeligt konsekvensen af mistanken alene. Side 13 af 62

5.1.1 Agentteorien i forhold til SMV-virksomheder Hvad sker der med revisors rolle når virksomhedsejeren og stedfortræderen er den samme fysiske person? Dette afsnit vil identificere en række strukturelle udfordringer i forhold til ejerlederens dobbeltrolle. Principal Virksomhedsejer Ansættelse Regnskab Valg Påtegning Agent Virksomhedsledelse Revision Revisor Figur 3. Forholdet mellem agent, principal og revisor (Ejerledelse). Egen tilvirkning. Ovenstående model kunne sagtens repræsentere det lokale tømrermesterselskab. Hvor tømrermestren ejer alle anparter i selskabet, og gennem generalforsamlingen, har ansat sig selv som direktør. Her er der en mangel i agentteorien, idet hele den teoretiske ide med revision er at kontrollere ledelsens forvaltning af virksomheden og den økonomiske rapportering til ejerskabet. Betyder det så at revision af ejerledede virksomheder er unødvendig? Man kan på baggrund af agentteorien, argumentere for, at revision af ejerledede selskaber er unødvendig, idet sandsynligheden for at en ejerleder udøver opportunistisk adfærd over for sig selv, må antages at være meget lav. Agentteorien inddrager ikke andre regnskabsbrugere end virksomhedsejeren, fx kreditgivere og offentlige myndigheder som fx SKAT. Her kunne det godt tænkes, at en ejerleder kunne føle sig fristet til, at gøre sin rapportering bedre end den er, for at få et lån, eller måske periodisere sine omkostninger kreativt for at betale mindre skat. Derfor har revision i virkeligheden stadig relevans for ejerledede virksomheder. 5.1.2 Kritik af principal-agent teorien En meget generel kritik at agenteorien, er ifølge Larsen (Larsen 1994), at den er for simpel, idet at den ikke er langsigtet, da den kun medtager en tidsperiode. Dette medvirker til at overdrive risikoen for, at parterne benytter sig af opportunistisk adfærd. Havde modellen derimod taget højde for flere tidsperioder, ville afskedigelse og eventuelle Side 14 af 62

juridiske konsekvenser, som den naturlige konsekvens af opdaget opportunistisk adfærd fra agentens side, være og sandsynligvis nedbringe risikoen for opportunistisk adfærd. Hertil kommer at modellen ikke tager højde for konkurrencen mellem forskellige principaler og agenter. Teorien tager ifølge Larsen (Larsen 1994) heller ikke højde for det samfundsmæssige aspekt af revision. Det faktum, at andre interessenter end virksomhedens ejere har nytte af revisors påtegning på regnskabet ignoreres af teorien. Her kan bl.a. nævnes virksomhedens bank, der skal vurdere om virksomheden er kreditværdig, eller SKAT der skal fastsætte årets skattebetalinger. Fælles for disse interessenter er, at de begge træffer beslutninger på grundlag af virksomhedens regnskab. Generelt set kan man ikke nødvendigvis basere beslutninger på principal-agentteorien. Teorien tjener ifølge Larsen (Larsen 1994) alene det formål, at illustrere både behovet for revision og hvilke risici der er tilknyttet revision, heri specielt muligheden for at agenterne indgår i et komplot mod principalen. 5.1.3 Sammenfatning Revisors teoretiske rolle kan beskrives ud fra principal-agent teorien. Ifølge principalagent teorien er revisors rolle at føre tilsyn med agenten på vegne af principalen. Når SMV begrebet flettes ind i principal-agent teorien, ved at lade principal og agent være samme person, bliver revisors rolle ifølge teorien overflødig, idet principal-agent teorien ikke tager hensyn til den samfundsmæssige effekt af revision. Virkeligheden er dog anderledes, idet der er andre regnskabsbrugere, fx kreditorer og SKAT, som bruger regnskaberne, og dermed også revisors påtegning. 5.2 Den danske revisorregulering Grundstenen i dansk revisorregulering er Lov nr. 468 af 17. juni 2008, i daglig tale kaldet Revisorloven. Hertil findes en række bekendtgørelser og vejledninger: Nr. 661 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring. Nr. 662 af 26. juni 2008 om revisionsvirksomhed. Nr. 663 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed. o Hertil Vejledning af 24. marts 2009, Uafhængighedsvejledningen. Nr. 664 af 26. juni 2008 om Revisornævnet. Side 15 af 62

Nr. 665 af 26. juni 2008 om forretningsorden for Revisorkommissionen. Nr. 666 af 26. juni 2008 om register over godkendte revisionsvirksomheder (Revireg). Nr. 667 af 26. juni 2008 om revisorers, translatørers og tolkes samt dispachørers udøvelse af tjenesteydelser i et andet land end etableringslandet. Nr. 668 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers erklæringer. o Hertil Vejledning af 24. marts 2009, Erklæringsvejledningen. Nr. 669 af 26. juni 2008 om forretningsorden for Revisortilsynet. Nr. 1029 af 22. oktober 2008 om kvalifikationseksamen for henholdsvis statsautoriserede og registrerede revisorer. Nr. 1289 af 19. december 2008 om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revisorer. o Hertil Vejledning af 10. september 2009, Efteruddannelsesvejledning. Nr. 42 af 28. januar 2009 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed. Ifølge KPMG (KPMG 2010) er den danske revisorregulering baseret på EU s 8. direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. I de efterfølgende afsnit gennemgås centrale elementer af lovgivningen i forhold til revisors rolle. Revisorloven har ifølge Langsted et al. (Langsted, Krüger Andersen & Kiertzner 2008) sin oprindelse i 1909 hvor den første revisorlov blev vedtaget. Grunden til at Revisorloven blev til skal findes i helt tilbage i Konkursloven af 1872, hvori en bestemmelse stiller krav om, at revisorer afgiver en beretning til Skifteretten om konkursens årsager mv. Årsagen til denne bestemmelse var, at fallenterne alt for ofte undgik strafansvar for deres handlinger. 1909-loven, inspireret af lovgivningen i England, indførte de første regler om revisors uafhængighed. Loven indeholdt et absolut forbud mod, at revisorer måtte udføre andet offentligt hverv eller stilling, og at Ministeren for handel og søfart kunne fastsætte yderligere regler om privat erhvervsvirksomhed, der var uforeneligt med hvervet som revisor. Loven indeholdt også de første regler om teoretisk baggrund, troværdighed mv. Side 16 af 62

5.2.1 Lovens anvendelsesområde Revisorloven gælder jf. 1, stk. 2 for revisors afgivelse af påtegninger på regnskaber og andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt for hvervgivers brug. Herudover gælder dele af loven jf. 1, stk. 3 også for revisors øvrige erklæringer, der enten kræves af lovgivningen, eller ikke udelukkende er bestemt for hvervgivers brug. Godkendte revisorer og revisionsvirksomheder optages ifølge revisorlovens 2 i et register der føres af Erhvervsstyrelsen. Titlerne statsautoriseret revisor, registeret revisor og godkendt revisor er beskyttet i revisorlovens 5, så kun de som er godkendte må anvende titlerne. 5.2.2 Uddannelse og godkendelse Der er flere forskellige måder at uddanne sig på, for at opnå godkendelse som revisor. Samtidig er der to niveauer af godkendte revisorer, de registrerede og de statsautoriserede. Den primære forskel er, at kun statsautoriserede revisorer må udføre erklæringsarbejde for selskaber i årsregnskabslovens klasse D. Overordnet set er der to måder at opnå godkendelse som revisor, den praktiske vej eller den teoretiske vej. Den praktiske vej starter ifølge FSR-Danske Revisorer (FSR - Danske Revisorer) efter en bestået gymnasial uddannelse med en elevplads, hos enten en registeret eller statsautoriseret revisor. Elevtiden er 2 år, og omfatter et sideløbende skoleforløb Kontoruddannelsen med speciale i revision, der afsluttes med en fagprøve. Herudover er det meget almindeligt at læse 1. del af HD under elevtiden. Efter de 2 år kan den unge revisoraspirant kalde sig revisorassistent og begynde på 2. del af HD studiet. Har aspiranten ambitioner om at blive statsautoriseret revisor, skal aspiranten herefter læse cand.merc.aud. Vil aspiranten være registeret revisor, kan aspiranten i stedet følge et særligt forløb på kandidatniveau, som omfatter de obligatoriske fag på cand.merc.aud og en særlig afhandling. Den teoretiske vej starter med at aspiranten efter den gymnasiale uddannelse læser HA, og herefter cand.merc.aud. Herefter følger et trainee-forløb hos en godkendt revisor. Uanset hvilken tilgang en aspirant har valgt, afsluttes uddannelsen enten med kvalifikationseksamen for registrerede revisorer eller med revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Fælles for begge eksamener er, at der maksimalt må være gået 8 år siden beståelse af den relevante teoretiske eksamen, og at aspiranten i 3 år skal have deltaget i udførelsen af opgaver relevante for revisorfaget under tilsyn af en godkendt revisor, to af de tre år skal ligge efter beståelse af den teoretiske eksamen. Begge Side 17 af 62

eksamener består af en skriftlig og en mundtlig del. For at blive godkendt som revisor, skal aspiranten ifølge revisorlovens 3 stk. 1-5, udover at have bestået en relevant eksamen, være bosat i Danmark, EU, EØS eller et land som EU har indgået særlig aftale med. Aspiranten skal være myndig og ikke under værgemål, konkurs eller betalingsstandsning, ligesom aspiranten ikke må have forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr. Aspiranten skal også have tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring mod krav, som måtte følge af udførelsen af opgaver efter revisorlovens 1, stk. 2 og 3. 5.2.2.1 Udfasningen af den registrerede revisor Den 30. januar 2013 fremsatte Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen lovforslag L126. Lovforslaget indeholder bl.a. forslag til en ny revisoruddannelse, der skal træde i kræft fra 2014. Lovforslaget indeholder også tiltag der på sigt kommer til at medføre, at titlen Registeret revisor udgår, der vil således efter 2014 kun blive uddannet statsautoriserede revisorer. Der etableres en overgangsordning så nuværende registrerede revisorer kan blive statsautoriserede ved at bestå en særlig eksamen. Eksisterende registrerede revisorer bibeholder deres rettigheder og pligter indtil deres registrering slettes i Revireg. I tilfælde af at registeringen bliver deponeret, frataget eller frakendt, vil registrerede revisorer kunne blive genoptaget på normal vis som registrerede revisorer. Der indsættes også en overgangsordning, for dem som er under uddannelse til registreret revisor. De kan indstille sig til skriftlig kvalifikationseksamen til og med 2014 med sidste chance for at bestå i 2017. For den mundtlige kvalifikationseksamen er sidste chance for at bestå i 2019. Herefter udfases registrerede revisorer ved naturlig afgang. Udfasningen af den registrerede revisor, der i sin tid blev indført for at give de små virksomheder en revisor der passede bedre til dem, stiller forfatteren sig uforstående overfor. Danmark er et land hvor langt de fleste virksomheder er meget små, og derfor er der netop brug for de registrerede revisorer. De helt små virksomheder dog fået muligheden for helt at fravælge revision, men dette overflødiggør, efter forfatterens mening ikke de registrerede revisorer. 5.2.3 Efteruddannelse Med opdateringen af revisorloven i 2008, blev der indført et krav i revisorlovens 4 om at godkendte revisorer skal gennemgå passende efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen har i bekendtgørelse nr. 1289 af 19. december 2008 fastsat et krav om 120 timers efteruddannelse i løbet af en tre års periode. Indtil 2008 havde det været et krav fra Side 18 af 62

foreningerne FSR og FRR, at deres medlemmer skulle følge et lignende efteruddannelsesprogram. Efteruddannelsen skal være på et niveau der svarer til det teoretiske grundlag for revisoreksamen, altså skal undervisningen foregå på kandidatniveau. Efteruddannelsen behøver ikke have karakter af kursusdeltagelse, men kan også omfatte undervisning og forfattervirksomhed. 5.2.4 Deponering, fratagelse og bortfald af godkendelse En godkendt revisor har ifølge revisorloves 6 ret til at deponere sin godkendelse ved Erhvervsstyrelsen, hvis denne ikke er frataget, bortfaldet eller frakendt. En deponering af godkendelsen medfører, at personen ikke længere har ret til at benytte de beskyttede titler i forretningsforhold. En person der har deponeret sin godkendelse, kan ved anmodning få godkendelsen tilbage, såfremt kravene i revisorlovens 3 og 4 er opfyldte. Godkendelsen som revisor bortfalder hvis betingelserne i revisorlovens 3 ikke er opfyldt. Erhvervsstyrelsen kan iht. revisorlovens 8 fratage en godkendelse hvis en revisor har forfalden gæld til det offentlige på over 100.000 kr., eller hvis revisor ikke vil lade sig kvalitetskontrollere, eller ikke har opfyldt efteruddannelseskravet. 5.2.5 Revisors virksomhed, etiske regler og uafhængighed Ifølge revisorlovens 16, stk. 1, 1. pkt. er revisor offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivelse af erklæringer på regnskaber og andre erklæringer med sikkerhed. En revisor skal udføre sit arbejde i overensstemmelse med god revisorskik, det fremgår af revisorlovens 16, stk. 1, 2. pkt. Loven definerer, at god revisorskik indebærer, at revisor skal udvise den nøjagtighed og hurtighed som opgavens beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer også overholdelse af etiske regler. Overholdelse af etiske regler er også et centralt element i de internationale standarder om revision, review og andre beslægtede opgaver. Typisk er det FSR s Retningslinjer for revisors etiske adfærd, en direkte oversættelse af IFAC s Code of Ethics for Professional Accountants, der danner rammen om disse etiske regler. De grundlæggende principper i de etiske regler er: Integritet: Revisor skal være ærlig og redelig i alle professionelle og forretningsmæssige forbindelser. Objektivitet: Revisor må ikke være forudindtaget, have interessekonflikter eller være under utilbørlig påvirkning af andre, således at den professionelle og forretningsmæssige dømmekraft undertrykkes. Side 19 af 62