Datalogisk Institut Aarhus Universitet

AU Datalogisk Institut Aarhus Universitet Årsrapport 2008

Datalogisk institut 2008 Vi skriver år 2009, endnu et år er gået på Datalogisk Institut, og det har givet anledning til at gøre status for året 2008 i denne årsrapport. Vi indleder med institutlederens mini-årsberetning, der giver overblik over begivenheder, priser og nyansættelser på Datalogisk Institut 2008, og fortsætter med en samling af artikler og historier fra året der gik. Indholdsfortegnelse Mini-årsberetning s.5 Nyheder 2008 s.14 Datalogi sætter rekord s.14 10 millioner kroner til grundforskning s.15 IT-bachelorer byder på fremtidens avis s.16 Topaktuel google-underviser på Datalogisk s.17 30.000 testpersoner ét sikkerhedssystem s.18 Robotterne viser vejen s.20 Danmark fik syvendeplads ved robotolympiade s.21 Fremtidens IT-professionelle er piger s.22 Caretech Innovation vil udvikle sundheds-it s.23 Fagre nye teknoverden s.24 Susanne Bødker skaber bedre kommunal service s.26 Bo, byg og indret dig smart s.27 En stor fremtid for børnebyggeri i Århus s.28 En virtuel rejse i skraldeland s.29 Hemmelig auktion og dataudveksling mulig med ny dansk krypteringsmetode s.30 IT skal sikre bedre sundhedsvæsen s.31 Logaritmen af n s.32 Forsiden: Ole Caprani og hans LEGO-robotter repræsenterede Datalogisk Institut ved Forskningens Døgn 2008 Datalogisk Institut IT-Parken, Aabogade 34 8200 Aarhus N, Denmark Tlf.: 89425600 Fax: 89425601 www.daimi.au.dk Institutleder: Kurt Jensen Udgivet februar 2009 3

Institutlederens mini-årsberetning, 2008 Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at også 2008 har været et godt år for instituttet. Jeg vil gerne takke instituttets medarbejdere for deres store og flotte indsats i årets løb. Det er på grund af den, at instituttet klarer sig så fremragende inden for langt de fleste områder. Vækst på mange områder Specielt er det glædeligt, at vi har forsat vores fremgang med hensyn til at tiltrække nye studerende. Fra 2006 til 2008 er optaget på vores to bachelor studier mere end fordoblet, og instituttet har nu næsten en fjerdedel af alle fakultetets nye bachelorstuderende. Den nye it bachelor, som startede i 2007, har været en stor succes og samtidig har datalogi bacheloren også haft markant fremgang. Det eneste skår i glæden er, at vi stadig har alt for få kvindelige studerende. Det har vi gennem flere år arbejdet hårdt på at forbedre, blandt andet via de årlige IT-Camps for piger, som instituttet har afholdt de i sidste tre år. Der er ingen tvivl om, at det forøgede optag blandt andet skyldes, at IT-BYEN KATRINE- BJERG er ved at være et velkendt og højt respekteret brand både i nærområdet, ud over det ganske land og i relevante internationale kredse. Vores fortrinlige PR samarbejde med Alexandra Instituttet bidrager stærkt hertil, men grundlaget er selvfølgelig det særdeles flotte daglige arbejde, som vores medarbejdere udfører. Vi vil fortsat satse benhårdt på markedsføringen af instituttets forskning og uddannelser. I løbet af få uger udkommer DATALOG magasinet, som på 80 sider beskriver mange af instituttets aktiviteter. Magasinet vil blive brugt i forbindelse med forskellige PR- og rekrutteringsaktiviteter. Herudover er erfaringerne med ansættelsen af Søren Poulsen, som manager for it bachelor uddannelsen, så fremragende, at instituttet med økonomisk støtte fra IT-Vest er i færd med at ansætte endnu en fuldtids uddannelsesmanager, så vi bedre vil kunne supportere rekrutteringen, planlægningen og gennemførelsen af alle instituttets uddannelser. Vi byder et stort og varmt velkommen til Ingeniørhøjskolen i Århus, som har besluttet at flytte alle sine elektronik- og it-aktiviteter til Katrinebjerg. Dette er kulminationen på mange års frugtbart samarbejde omkring civilingeniøruddannelsen i Teknisk IT. Udflytningen af Ingeniørhøjskolens aktiviteter er besluttet for at intensivere undervisnings- og forskningssamarbejdet med Universitetet. Planlægningen af de nødvendige nybygninger og ombygninger er i fuldt gang, og det forventes, at ingeniørerne kan være på plads på Katrinebjerg i løbet af sommeren 2011. På dette tidspunkt indvies tredje etape af IT-parken på hjørnet af Helsingforsgade og Finlandsgade. Den nye bygning vil bl.a. rumme et auditorium til 250 personer, studenterarbejdspladser og et fælles bibliotek. Herudover vil der være så megen kontorplads, at datalogis specialestuderende kan flyttes fra Codd bygningen, som overtages af ingeniørerne, til ITparken og dermed blive langt bedre integreret i de respektive forskningsgrupper. Ingeniørerne overtager også lokalerne i Shannon bygningen, og vores lokaler her vil bl.a. blive erstattet af de undervisningslokaler, der om kort tid står færdige i anden etape af IT forskerparken. Som hidtil er det Søren Christensen, der er vores repræsentant i de respektive byggeudvalg, og instituttet vil gerne benytte lejligheden til at takke Søren for en fremragende indsats, som har haft stor betydning for skabelsen af de fortrinlige fysiske rammer, som instituttet råder over. 5

Videnskabeligt Personale Michael Schwartzbach er udnævnt til professor inden for programmeringssprog og formelle modeller, mens Peter Bro Miltersen er udnævnt til professor inden for matematisk datalogi. Et stort tillykke til dem begge. Det er særdeles velfortjent. Klaus Ostermann er ansat som lektor inden for Software Engineering. Klaus er en af de kun 250 særligt talentfulde yngre forskere (inden for alle discipliner), som i 2007 blev tildelt et European Research Council grant. Desværre har instituttet også mistet fastansatte VIP er i årets løb, idet Lars M. Kristensen er på vej til et professorat i Bergen, mens Louis Salvail af personlige grunde har besluttet at rejse til Canada. Ole Østerby har fejret sit 40 års jubilæum, mens Susanne Bødker har fejret 25 års jubilæum. Instituttet har en velfungerende VIP-stab, som ligger helt i top på alle gængse parametre for måling af forskning og undervisning både når der sammenlignes med andre danske datalogiske institutter, og når der sammenlignes på tværs af vores eget fakultet. Et andet vidnesbyrd om den høje kvalitet er det faktum, at vi over de sidste 15 år har mistet mere end 15 fastansatte VIP er primært til professorater ved andre danske og udenlandske universiteter. Denne udvikling forventes at fortsætte. Det betyder, at vi skal ansatte 2-3 nye faste VIP er hvert år, hvis vi skal opnå en hårdt tiltrængt forøgelse af den faste VIP-stab. Det er derfor med stor glæde, at instituttet konstaterer, at fakultetet på trods af den anstrengte økonomiske situation er indstillet på at effektuere de opslag/ søgekomiteer, som indgår i 2009-delen af den 5-årige strategiplan, som instituttets forskningsudvalg udarbejdede for et år siden. Denne tilsigter en langsom men stabil vækst, således at den fast VIP stab i perioden frem til 2018 forøges til ca. 35 personer. Vi har et stærkt ønske om at ansætte flere fra udlandet og fra andre danske universiteter samt flere kvinder. Forskergruppen Programming Language and Formal Methods blev i 2008 udvidet med lektor Klaus Ostermann (midten bagerst). 6

Teknisk Administrativt Personale I foråret tog instituttet afsked med Karen Kjær Møller, som har valgt at trække sig tilbage efter 37 år på datalogi. Karen har gennem alle årene ydet en fantastisk indsats som leder af instituttets sekretærstab. Karens hjælpsomhed over for nyansatte og gæster er legendarisk, og hun har endnu privat kontakt med mange af disse. Instituttet ønsker hende alt godt fremover og takker hende for hendes formidable og uovertrufne indsats gennem alle årene. Det er også med stor beklagelse, at instituttet ved årsskiftet tog afsked med Uffe Engberg, som tiltræder en stilling ved fakultetssekretariatet. Uffe har på mange områder haft afgørende betydning for instituttets succeser. Først via sit virke i BRICS centeret og sidenhen gennem sit arbejde som sekretariatschef for instituttet, hvor han har en stor del af æren for at instituttet også på det administrative område betragtes som et af de absolut bedste. Som ny sekretariatschef har instituttet ansat Annemette Hammer, som de sidste 7 år har arbejdet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, heraf de sidste 4 år ved Steno Instituttet (nu Institut for Videnskabsstudier). Hun er således allerede dybt fortrolig med de administrative funktioner på et naturvidenskabeligt institut. Arne Nis Jensen er tiltrådt en stilling i sekretariatet, hvor han primært beskæftiger sig med personaleadministration. På både it og web området yder vi nu assistance til en del andre institutter, centre og fakulteter. Vi har derfor udvidet it-staben med Jacob Styrup Bang og Rune Bolding Broberg, mens web-staben er udvidet med Søren Madsen og Morten Nisker. Kirsten Boddum Andersen har fejret sit 40 års jubilæum, mens Søren Ertmann har fejret 25 års jubilæum. Kirsten har i forbindelse med jubilæet modtaget Dronningens Fortjenstmedalje i sølv. Der blev sunget højt og længe for Karen Kjær Møller (yderst til højre), da hun efter 37 års tjeneste på Datalogisk Institut takkede af. 7

IT og web På it-området og sandsynligvis også web-området er der store forandringer på vej, hvorved fakultet og universitet forventer at opnå betydelige effektiviseringer og serviceforbedringer. På Datalogisk Institut er fordelen ved disse ændringer ikke så synlige for de øvrige medarbejdere, idet vi allerede har særdeles velfungerende it- og web-afdelinger. På trods heraf er instituttet en varm fortaler for de planlagte forandringer. Det er den rigtige vej at gå set med fakultetets og universitets perspektiv. Instituttets itmedarbejdere har mødt forandringerne særdeles positivt, med stor energi og et åbent sind. Det skal de have stor ros og megen tak for. Under ledelse af Søren Christensen, Søren Ertmann og Poul Bang er der de sidste par år opnået særdeles flotte og ret unikke resultater inden for fakultetets it-samarbejde. På de administrative områder er der også forandringer på vej, idet flere institutter nu har indledt et tættere samarbejde omkring fakultetssekretariatet bl.a. på økonomiområdet. Her imødeser instituttet med glæde stærkt tiltrængte effektiviseringer via en langt bedre og mere sammenhængende it-support, hvor elektroniske work flows erstatter papir og dermed overflødiggør mange trivielle rutiner med lille fagligt indhold. Vi ønsker at bevare de administrative medarbejdere på instituttet, idet vi mener at fysisk nærhed er utrolig vigtig. Men det er nødvendigt at effektivisere og strømline work flowet, således at der i langt højere grad end i dag undgås dobbeltarbejde på de forskellige niveauer. Nye projekter Instituttet har eksterne bevillinger for ca. 40 Mkr /år. Det betyder, at mere end halvdelen af midlerne til instituttets virke kommer udefra. I løbet af 2008 er der igangsat følgende større projekter med ekstern finansiering: A Scalable Programming Language, Klaus Osterman, European Research Council, 10,5 Mkr. A Platform for Galileo Based Pervasive Positioning, Kaj Grønbæk, Højteknologifonden, 5,9 Mkr. Exploring Design & Use of IT in Local Government beyond Web 2, Susanne Bødker, NABIIT, 4,1 Mkr. Languages and Analyses for Web Programming, Anders Møller, Forskningsrådet for Teknik og Produktion, 3,4 Mkr. Disease Mapping, Thomas Mailund, Forskningsrådet for Natur og Univers, 2,2Mkr. Danmarks smukkeste festival system, Preben Holst Mogensen, Rådet for Teknologi og Innovation, 1,6Mkr. Computational Complexity Theory, Boolean Functions and Circuits, Kristoffer Arnsfelt Hansen, Carlsbergfondet, 0,9 Mkr. Computational Mathematics, Peter Bro Miltersen, Forskningsrådet for Natur og Univers, 0,8 Mkr. Visual Interaction in Wind-turbine Repair, Preben Holst Mogensen, Rådet for Teknologi og Innovation, 0,8Mkr. Sameksistens af trådløse teknologier til styring og overvågning af energi, Jeppe Rørbæk Brønsted, Rådet for Teknologi og Innovation, 0,8Mkr. I november måned fejredes indvielsen af CareTech, som er en regional 3-årig satsning på 37 Mkr. inden for sundheds-it. CareTach er forankret på Alexandra Instituttet og har Morten Kyng som direktør. Pengene skal bruges til at søsætte projekter, der både skal integrere den nyeste forskning og have et klart forretningsmæssigt perspektiv. Mange af de kommende projekter forventes at ville finde sted på Datalogisk Institut. 8

Udnævnelser, priser og konkurrencer Kurt Melhorn er blevet udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet for sit praktiske og teoretiske arbejde med udviklingen af effektive algoritmer. Han er en af de seks centrale forskere i MADALGO projektet og har gennem en lang årrække bidraget til udviklingen af algoritmeforskningen ved Datalogisk Institut. Lars Arge er blevet medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som har ca. 250 danske og 250 udenlandske forskere som medlemmer. Susanne Bødker er (sammen med en af instituttets tidligere medarbejdere Pelle Ehn) tildelt ACM SIGDOG s RIGO award, som anerkendelse for an individual's lifetime contribution to the field of communication design. Thomas Mailund er tildelt det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris for sin forskning inden for software udvikling, der kan isolere kræftgivende gener. Bjarke Hammersholt Roune er blevet tildelt videnskabsministerens EliteForskrejsestipendium på 250.000 kr. for et projekt omkring algebraiske beregninger. Instituttet var ved Lars Arge og Peter Bro Miltersen repræsenteret i to af de fem UNIK projekter, som AU udvalgte til fremsendelse. Det er et kvalitetsstempel, men desværre var der ingen af de to projekter, som opnåede finansiering. Troels Bjerre Sørensen har vundet det uofficielle poker robot verdensmesterskab arrangeret i forbindelse med AAAI 2008 konferencen. Vinderen blev udvalgt ved at dommerne lod de indsendte programmer spille mod hinanden. Datalogisk Institut fik to hold i Top-5 ved det netop afholdte nordvesteuropæiske mesterskab i programmering. De to hold bestod af Mark Greve, Kasper Dalgaard Larsen, Jakob Truelsen, Jens Boldsen, Thomas Dueholm Hansen og Adam Ehlers Nyholm Thomsen, og de var coachet af Thomas Mølhave. Thomas Mailund blev i 2008 tildelt det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris. 9

Workshops og sommerskoler Instituttet har i årets løb været vært for følgende events: Workshop on Algebraic Complexity Theory (Peter Bro Miltersen). Workshop on IT Security (Ivan Damgård). 9th Workshop on Coloured Petri Nets and CPN Tools (Kurt Jensen). Workshop on Interactive and Adaptive Furniture (Marianne Graves Petersen) MADALGO Summer School on Cashe-Oblivious Algorithms (Lars Arge, Gerth Stølting Brodal). Herudover har vi med succes fortsat traditionen med at indbyde til fredags-forelæsninger med et bredt fagligt sigte. I årets løb har der været følgende foredrag: From Indoor Positioning Towards Pervasive Positioning (Mikkel Baun Kjærgaard) Evolution of Software Modularity (Klaus Ostermann) Parallel Computing on Graphics Hardware for Surgical Simulation and Reconstruction of Magnetic Resonance Imaging (Thomas Sangild) When is the Pen Mightier Than the Keyboard? (Andries van Dam, Brown University) Pervasive Computing, Emergency Response and the Skanderborg Festival (Preben Holst Mogensen). Little Programming Language Secrets (Erik Ernst). Transparency looking Back at Three Decades of Research (Susanne Bødker). Deciding the Undecidable - Who's That Rice Fellow Anyway? (Michael Schwartzbach). I slutningen af juni afholdt instituttet sin årlige "Computer Science Day", hvor der gives smagsprøver på instituttets brede vifte af forskningsaktiviteter via 10 korte foredrag fra instituttets forskningsgrupper. Arrangementet henvender sig også til folk udefra, og er en nem og hurtig måde at skaffe sig indblik i nogle af instituttets mange aktiviteter. Velbesøgt Computer Science Day. Mere end 120 ansatte og studerende deltog Mikkel Baun Kjærgaard var en af fredagsforelæserne i løbet af året. 10

Præsentation og anvendelse af forskningsresultater Instituttet deltager hvert år i mange forskellige typer arrangementer, som præsenterer vores forskning og vores uddannelser. I 2008 var vi bl.a. været involveret i: World Robot Olympiad Instituttet var hovedarrangør af den danske kvalifikationsturnering, som blev afholdt i Søauditorierne. Her kæmpede 12 hold om at repræsentere Danmark ved finalen. Begge klasser blev vundet af rene pigehold som efterfølgende klarede sig flot i den internationale finale i Japan, hvor det ene opnåede en 7-plads blandt 42 hold i klassen. Interaktiv sofa under Århus Festuge. Center for Interactive Spaces lavede i samarbejde med Århus Festuge og møbelfirmaet BoConcept verdens længste (og meget velbesøgte sofa) på Store Torv i Århus. Det interaktive element bestod af en række små computere og sensorer, der var integreret i sofaen. I form af forskellige lydbilleder reagerede sofaen på, hvordan folk forholdt sig, mens de sad i den. IT-Camp for piger blev afholdt i efterårsferien med deltagelse af 18 piger i alderen 15-19 år. I løbet af de tre dage fik pigerne mulighed for at opleve livet som studerende på Datalogisk Institut, samt prøve kræfter med en række it-faglige emner, såsom designprocesser i itudvikling, robotteknologi og kryptering. @aglance på Skanderborg Festivalen. Efter 2007 succes en ved Tall Ships Race blev en endnu mere omfattende version af PalCom s beredskabssystemet til forbedring af sikkerheden ved store arrangementer afprøvet på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg. Udover Datalogisk Institut deltog 43D ApS og Alexandra Instituttet i projektet Forskningens Døgn. Under temaet KLIMA deltog instituttet med to indslag. Med overskriften Oversvømmelse! Hvor? Hvor meget? præsenterede MADALGO ideer og forskning om udviklingen af softwaresystemet TerraStream. Herudover havde Ole Caprani en vel besøgt testbane, hvor LEGO-nxt biler illustrerede, hvordan energiforbruget i trafikken kan reduceres ved hjælp af førerløse biler og adaptiv fartkontrol. Besøgsservice. Som sædvanlig har instituttets i årets løb haft besøg af en lang række gæster, bl.a. brancheforeninger, gymnasieklasser og folkeskoleklasser. Her har vi informeret om vores uddannelser og fremvist mange forskellige forskningsprojekter. En stor tak til alle, der har bidraget med foredrag, øvelser, demoer og andre indslag. Århus Festuges gæster kom hinanden ved på verdens længste sofa, der var opstillet på Store Torv. 11

Undervisning Den nye it-bachelor fortsætter sin succes med et endnu større optag end sidste år. Samtidig markerede datalogiuddannelsen sig med et stigende optag, i stærk kontrast til tendensen i det øvrige land og på resten af fakultetet. Sammenlagt giver dette en rekordoptag på 166 bachelorstudenter i 2008. It-bacheloren har i løbet af sit første år markeret sig med sin egen kreative karakter. Studieåret kulminerede med et syv ugers tværfagligt projekt, hvor de studerende gav deres bud på fremtidens avis. Mange af resultaterne imponerede med de gennemarbejdede og originale løsninger, der blev præsenteret på en offentlig udstilling. På datalogiuddannelsen er flere kurser blevet beriget via faglige kontakter til erhvervslivet. På database kurset var det muligt for de studerende at følge op på eksamensresultatet med en efterfølgende professionel IBM-certificering, et tilbud som knap halvdelen af deltagerne valgte at benytte sig af. Flere kandidatkurser har haft gæsteforedrag fra erhvervslivet, typisk leveret af vores egne tidligere kandidater. Endelig har Google, Århus afholdt et helt semesterkursus for kandidatstuderende om teknologien i deres nye V8-engine dette produkt var en verdensnyhed om mandagen og pensum på kurset for vores studerende om tirsdagen. Siden september 2007 har specialekontrakter haft en lovbestemt formel betydning, hvor de tidligere mest var pædagogiske hjælpemidler. Heldigvis viser de nye kontrakter sig også at have positive effekter for alle involverede. Hvis fremskrivningerne holder stik, vil vi se en usædvanlig stor kandidatproduktion i 2009. Søgningen til diplomuddannelsen i softwarekonstruktion har igennem de sidste par år ligget stabilt omkring de 20-30 studerende, mens vores master i IT indenfor softwarekonstruktion i 2008 havde en pæn stigning efter den noget matte start i 2006 og 2007. Således blev der optaget 25 på fagpakken Softwarearkitektur i Praksis og et lignende antal på fagpakken Pervasive Computing. Instituttet har i årets løb produceret et stort antal grader på alle niveauer: 9 ph.d.-grader. 40 kandidater (cand. scient.). 20 kandidater (civilingeniører). 60 bachelorer 3 master- og 2 diplomgrader (efter- og videreuddannelse). Tallene for ph.d.-grader er for kalenderåret 2008, mens de øvrige er for perioden okt. 2007 sept. 2008. Antallet af indskrevne ph.d.-studerende er på tre år steget fra 56 til 74, dvs. forøget med ca. en tredjedel, og der er stor ekstern medfinansiering af vores stipendier. 12

Udvalg Planlægningen og koordineringen af instituttets mange aktiviteter varetages af instituttets stående udvalg. Dette betyder, at instituttets medarbejdere direkte inddrages i de daglige beslutninger og dermed medvirker til at disse bliver mere indsigtsfulde og kvalificerede. Der er pt. følgende udvalg (med formændene nævnt i parentes): Bibliotek (Susanne Bødker). Efter- og videreuddannelse (Henrik Bærbak Christensen). Forskning (Kurt Jensen). IT (Erik Ernst). Lokaler (Olav Bertelsen har afløst Søren Christensen). Ph.d. (Ivan Damgård). PR (Søren Poulsen). Seminarer (Christian Storm Petersen). Undervisning (Michael Schwartzbach og Gudmund Frandsen). Web (Preben Holst Mogensen). Nyt domæne navn Instituttet har besluttet at ændre DAIMI.AU.DK til CS.AU.DK i alle mail- og web-adresser. DAIMI stod oprindelig for Datalogisk Afdeling I Matematisk Institut og akronymet var inspireret af den velkendte revysangerinde med samme navn. DAIMI er velkendt i danske it kredse, men det er svært at bruge og forklare i international sammenhæng. Vi har derfor fundet det mere passende fremover at bruge CS, som er den internationale standardforkortelse for Computer Science. Der er dog ingen tvivl om, at mange af vores medarbejdere også fremover vil bruge DAIMI som kælenavn i lokale sammenhænge. Kurt Jensen Institutleder 13

Datalogi sætter rekord Med et rekordhøjt optag af nye studerende er Datalogisk Institut nu det største institut på Aarhus Universitets Naturvidenskabelige Fakultet. Hele 164 nye studerende blev optaget på datalogi og it ud af 176 1. prioritets-ansøgere. Dermed har Datalogisk Institut lige netop overhalet Biologisk Institut som det største institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet. I 2007 blev der optaget 127 nye studerende på Datalogisk Institut i Århus, heraf kun 85 1. prioritets-ansøgere. Der var med andre ord tale om mere end en fordobling i ansøgertallet. Årsagen til den store popularitet er dog uvis. Der er nemlig ikke tale om en landsdækkende tendens; hos It-Universitetet i København steg antallet af ansøgere med 43 pct., men Syddansk Universitet og DTU havde stort set status quo i forhold til 2007, og Københavns Universitet oplevede en decideret tilbagegang på 14 pct. i antallet af ansøgere. På Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet glæder dekan Erik Meineche Schmidt sig over tilstrømningen til it-uddannelserne. - Jeg glæder mig, fordi der er stort behov for dataloger i samfundet. Men vi aner ikke en pind om baggrunden for den store tilstrømning. Der er fluktuationer år for år, og de er næsten uforklarlige. Jeg kan kun gætte på, at det skyldes, at universitetet og Alexandra Instituttet gør en stor indsats for at højne opmærksomheden for behovet for it-uddannede, siger Erik Meineche Schmidt. Annette Stausholm Nielsen, der er direktør for teknisk kompetence i IBM Nordic, skrev for nylig i Computerworld: - Man har nogle af de bedste forudsætninger i Århus for at skabe et anvendelsesorienteret og innovativt it-miljø, da Aarhus Universitets it-uddannelser og it-forskning er samlet i itbyen Katrinebjerg, hvor også flere end 60 virksomheder og Alexandra Instituttet A/S har til huse. Brandingen af Katrinebjerg og de tætte relationer mellem uddannelsesmiljøet og de private virksomheder kan meget vel være en del af succesen for Aarhus Universitet, og her er der muligvis noget lærdom at hente for specielt København, der ikke har noget lignende. I 2008 havde Datalogisk Institut et rekordhøjt optag af nye studerende. 14

10 millioner kroner til grundforskning Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har netop uddelt de første 300 bevillinger til unge forskere i Europa. Klaus Ostermann, lektor på Datalogisk Institut ved Århus Universitet, har fået 10 millioner kroner til et femårigt grundforskningsprojekt. Målet er at definere grundlaget for et nyt og stærkere programmeringssprog. Det startede med mere end 9100 ansøgere til de såkaldte "starting grants", som ERC uddeler for at støtte unge europæiske forskere. 559 gik videre til anden runde, og af dem fik 300 en bevilling. Fire af bevillingerne gik til forskere med projekter på danske værtsinstitutioner tre til Århus Universitet og en til Københavns Universitet. Klaus Ostermann, lektor på Datalogisk Institut på Århus Universitet, fik 10 millioner kroner til projektet "ScalPL A Scalable Programming Language". Ansøgningsproceduren var overraskende ubureaukratisk, fortæller Klaus Ostermann: - Man skulle blot indsende en ottesiders ansøgning indeholdende projektbeskrivelse, cv og titler på de vigtigste publikationer. Det er mit indtryk, at man i bedømmelsen kiggede meget på cv, publikationslisten og på hvor tit, ansøgeren er blevet citeret i de førende tidsskrifter. Klaus Ostermann mener, at ERC er gået meget målrettet efter ambitiøse grundforskningsprojekter. Og det fremhæver han som et meget positivt aspekt ved de nye forskningsmidler, der bliver givet inden for EU's såkaldte 7. rammeprogram. - Der er i dag i høj grad en tendens til at give midler til projekter, der fokuserer på anvendt forskning. Men det er altså også nødvendigt at støtte grundforskningen, hvis vi skal skabe grundlaget for de mere langsigtede løsninger. Og det er ikke fordi Klaus Ostermann har berøringsangst over for industrien. Han har selv arbejdet i to år hos Siemens og kunne sagtens forestille sig igen en dag at arbejde uden for universitetets mure. Klaus Ostermann kommer fra Tyskland og arbejdede indtil ansættelsen på Århus Universitet i godt fire år på Darmstadt Universitet. Der var flere grunde til, at han søgte til Datalogisk Institut på Århus Universitet, hvor han har været siden januar i år. - Først og fremmest har Århus Universitet et rigtig godt miljø, når det gælder forskning inden for programmeringssprog. Så var der rent faktisk et spændende job at søge, og oven i det har både min kæreste og jeg selv haft lyst til at prøve at bo i et af de skandinaviske lande. Selve forskningsprojektet "ScalPL A Scalable Programming Language" forfølger en gammel drøm inden for datalogien. I stedet for at anvende forskellige sprog til forskellige domæner - HTML til websider, SQL til databaser osv. er målet at definere et generelt sprog, der tillader programmører at udvikle domænespecifikke programmer. Klaus Ostermann forklarer: - Målet er at designe et sprog til at designe sprog. Man har tidligere forsøgt at udvikle generelle programmeringssprog, men de har reelt ikke været stærke nok til at honorere de krav, domænespecifik programmering stiller. Vores mål er at definere et generelt sprog, der samtidig har de nødvendige abstraktionsmekanismer til de enkelte domæner. 15

IT-bachelorer byder på fremtidens avis Så er det første år på den nye uddannelse Bachelor i IT ved at være slut. Som kulmination er de studerende i et syv ugers tværfagligt eksamensprojekt kommet med deres bud på, hvordan fremtidens elektroniske avis vil se ud. Hvilke udfordringer har den elektroniske avis i fremtiden? Svarene findes måske på bacheloruddannelsen i IT, hvor de studerende i hvert fald bliver udstyret med kompetencer, der sætter dem i stand til at komme med kvalificerede bud. Søren Poulsen, manager i udannelsen i IT, forklarer, hvad uddannelsen indeholder: - Baggrunden for oprettelsen af uddannelsen er, at erhvervslivet gennem tiden har efterspurgt akademikere med en kombination af datalogiske kompetencer og forretningsforståelse. Uddannelsen har til huse i IT-byen, hvor der er stor fokus på pervasive computing (indlejret IT), og derfor er der også stor fokus på dette i uddannelsen. Med en fagkombination, som blandt andet indeholder forretningsforståelse, softwarekonstruktion og design, bliver den studerende klædt på til at skulle danne bro mellem datalogerne og erhvervslivet. Det er en snæver og specialiseret uddannelse, hvor den studerende skal vælge blandt en af tre fagpakker: softwareudvikling, produktdesign eller forretningsforståelse. De to af fagpakkerne, produktdesign og forretningsforståelse, udbydes i samarbejde med henholdsvis Arkitektskolen og Handelshøjskolen, for yderligere at styrke specialiseringen. - Bacheloren i IT lægger fokus på produktudvikling, integration af IT både den softwaremæssige del og den fysiske del og noget forretningsforståelse. Det er den treenighed, der udgør uddannelsen, fortæller Søren Poulsen. En kandidatuddannelse er også under udarbejdelse, og den forventes at være klar til de studerende på bacheloruddannelsen om to år. Som kulmination på det første år af uddannelsen skulle de studerende i et tværfagligt forløb gennemtænke og producere deres bud på, hvordan fremtidens elektroniske avis kommer til at se ud. De studerende skulle vælge mellem tre fora; Cafeen, hjemmet eller busstoppestedet. Det var tydeligt, at alle ideerne bag prototyperne var yderst gennemtænkte, og der var taget højde for mange faktorer. De besøgende på udstillingen var imponerede: - Det ligner mere et rigtigt program end en prototype, fortæller Daniel Laursen, Creativedirector hos CGads, som af ren nysgerrighed kom forbi. I fremtiden vil vi kunne læse avisen på en skærm i bordet på cafeen. 16

Topaktuel Google-undervisning på Datalogi Google underviser Daimi-studerende i Googles nye virtuelle maskine V8, der netop er blevet udsendt. De 51 datalogistuderende på kandidatkurset Design af virtuelle maskiner for objekt-orienterede sprog har nok følt sig svineheldige, da de mødte op til undervisningen den 4. september. Da fik de nemlig at vide, at kurset pludselig var blevet langt mere aktuelt, end de havde forestillet sig, da kurset blev annonceret i foråret. Kurset holdes nemlig i samarbejde med Googles udviklingsafdeling på Katrinebjerg, og blot to dage forinden havde Google sendt sin nye browser Chrome på gaden i en betaversion, udstyret med en heftig virtuel maskine, V8, som Googles Århus-afdeling har udviklet helt fra grunden. Og kurset, som varer til jul, kommer til at ligge tæt op ad V8. Første halvdel handler om generelle teknikker mht. virtuelle maskiner, mens anden del er projektbaseret og handler om eksperimenter med mulige udvidelser relateret til V8. Underviserne på kurset er lead tech manager Lars Bak fra Google Aarhus og hans team fra Google Aarhus. Det er ikke første gang, Lars Bak underviser på Aarhus Universitet. - Jeg har tidligere holdt to andendelskurser før jeg kom til Google. Af egen fri vilje når man er specialiseret og interesseret som jeg er, er det naturligt at give tilbage til universitetet, siger Lars Bak. Ifølge Anders Møller, lektor på Datalogisk Institut, er der stigende interesse blandt virksomheder for at deltage i datalog-uddannelsen. - Datalogisk Institut er naturligvis ansvarlig for indhold og kvalitet over for vores studerende, så planlægningen af kurser som dette sker i tæt samarbejde med instituttets undervisere. Andre virksomheder viser interesse for at samarbejde om specialeprojekter, det ser de som en måde at få fingre i vore studerende i slutningen af studiet, siger han. De 10 dataloger i Google Aarhus er næsten alle kandidater eller ph.d. er fra Daimi. Det gælder også Lars Bak. - Men han ville vel ikke nøjes med at gafle Århus-studerende, hvis ikke de var de bedste. På en eller anden måde giver vores undervisning de kompetencer, der sætter dem i verdensklasse, siger Anders Møller. 17

30.000 testpersoner ét sikkerhedssystem GPS-telefoner placeret på sikkerhedspersonale og atten kameraer rundt om på festivalpladsen. Det var udgangspunktet for de første eksperimenter med overblikssystemet, som skulle øge sikkerheden for publikum og forbedre koordinering af beredskabsindsatsen på årets Skanderborg Festival. Og trods det tidlige stadie viste systemet sit værd. Datalogisk Institut, it-virksomheden 43D ApS, Skanderborg Festivalen og Alexandra Instituttet samarbejdede om at lave en første gruppetest og tilpasninger af en række prototyper til forbedring af beredskabets overblik på Skanderborg Festival i august i år. Erik Pong Madsen, der gennem en række år har været sikkerhedskoordinator for Smukfest vurderer, at den største styrke ved systemet er tidsbesparelsen og det faktum, at beredskabet kan gribe tidligt ind og flytte menneskemængderne på festivalpladsen, hvis der opstår farlige situationer. - Vi kan nemt få et overblik over bevægelsen af mennesker hvor bevæger de sig hen og hvor hurtigt. Systemet er et godt udgangspunkt, som vi skal arbejde videre med. Det skal være nemt at betjene og vi skal tilføre det flere funktioner gennem den konkrete brug. Det kan helt sikkert blive en stor hjælp fremover, vurderer Erik Pong Madsen. Formålet med at eksperimentere med systemet på selve festivalen er at facilitere en realistisk testsituation, således at et egentlig system kan være bedst muligt rustet til konkret implementering under festivalen i 2009. Prototypen blev ligeledes testet under Tall Ship Races på Århus Havn sommeren 2007. Den til begivenheden tilpassede version, der under bøgetræerne blev testet på 30.000 festivalgæster, benævnes dog Danmarks Smukkeste Festival System (DSFS) og skal danne udgangspunkt for en særlig festival-udgave at teknologien. I modsætning til Tall Ship Races-testen, var der denne gang opstillet fire storskærme, som alle kunne fremkalde og manipulere kameraer, billeder fra kameraer og mobiltelefoner, modellen over pladsen etc. Skanderborg Festival er blevet udstyret med et nyt omfattende sikkerhedssystem, så det eneste festivalgængerne skal bekymre sig om, er vejret. 18

Inde på Hovedstationen, som festivalens hovedkvarter kaldes blandt trofaste Skanderborgmedhjælpere, er opstillet en stor fladskærm, der afbilleder en nøjagtig 3D-gengivelse af festivalpladsen. Her står Preben Holst Mogensen, og holder øje: - Kombinationen af overblikket og øjnene på pladsen giver festivalen den bedste fornemmelse for, hvordan vi bedst opretholder sikkerheden, fortæller Datalogis mand i marken. Inde på Hovedstationen, som festivalens hovedkvarter kaldes blandt trofaste Skanderborg-medhjælpere, er opstillet en stor fladskærm, der afbilleder en nøjagtig 3D-gengivelse af festivalpladsen. Her står Preben Holst Mogensen, og holder øje: - Kombinationen af overblikket og øjnene på pladsen giver festivalen den bedste fornemmelse for, hvordan vi bedst opretholder sikkerheden, fortæller Datalogis mand i marken. Preben Holst Mogensen er en af hovedkræfterne bag udviklingen af overblikssystemet. På skærmen bevæger, røde, blå og gule prikker sig rundt og indikerer via gps-signaler, hvor det vagthavende beredskabspersonale, fx bårehold og læger, befinder sig på pladsen. Og sammen med de atten kameraer, der er placeret rundt om på området, sender de informationer tilbage til skærmene der giver overblikket, fx til båreholdskoordinator eller lederen af vagtbasen, og understøtter samarbejdet. Kameraer placeret på området sender informationer til festival organisationen om, hvor vagthavende beredskabs personale, fx bårehold og læger, befinder sig. Eli Cedbak, der er stedfortrædende sikkerhedskoordinator, har også haft fingrene nede i arbejdet med systemet og forholder det således til sikkerhedsarbejdet uden systemet: - Jeg ser overblikssystemet som et godt redskab til at kommunikere på tværs af pladsen. Det kan bruges i flere sammenhænge, og alle os, der arbejder med en eller anden form for koordinering ser systemet fra deres eget arbejdsområde og niveau; om man er i ledelsen eller er campingvagt, kan man forholde sig til redskabet.. Det er det, der gør overblikssystemet unikt, synes jeg, konkluderer Eli Cedbak. Preben Holst Mogensen og co. tager nu alle de input og ideer til forbedringer, de har samlet sammen under festivalen, med hjem til Datalogisk Institut og arbejder på at klargøre systemet til næste års festival. Fakta: DSFS projektet løber fra d.1. juni 2008 til d.31. september 2009 Det har et budget på 5,1 mio. kr. og finansieres med 2,1 mio kr. fra ISIS, 1,4 mio. kr. fra Datalogisk Institut og 1,6 mio. kr. fra DSF, Kirk/polycom, Sølund og 43D 19

Robotterne viser vejen Med flid, kreativitet og teknisk snilde vandt to hold fra henholdsvis Esbjerg og Viby med deres LEGO-robotter de danske pladser i den internationale robotolympiade i Japan. En stor nærmest mejetærskerlignende robot står klar ved startlinjen. Den kører til publikums store jubel ud på banen i et rasende tempo, hvorefter den beslutsomt fortsætter rundt manegen og fælder fire cola-dåser, hvorefter en gigantisk skovl gør klar til at fange så mange bordtennisbolde som muligt. Sådan så det blandt andet ud, da Søauditoriet på Aarhus Universitet i denne weekend dannede rammen om den danske kvalifikationsturnering til World Robot Olympiad 2008. I to forskellige konkurrencer kæmpede otte hold om at blive de danske repræsentanter i Japan, hvor den egentlige robotolympiade afholdes i november. De otte hold, der bestod af unge mellem 16 og 18, som reglementet foreskrev, dystede i to forskellige konkurrencer. Den ene omhandlede robotters potentiale i kampen for en bæredygtig planet. Den anden konkurrence var en mere regulær kamp om hvis robot, der bedst muligt kunne gennemføre den officielle forhindringsbane, der talte såvel bordtennisbolde som øldåser. Forud er gået godt to dages hårdt arbejde i Søauditoriet, og før det, måneders forberedelse med først at finde på duelige robotkoncepter og dernæst med at bygge robotterne i LEGO Mindstorms, for til sidst at undergå den nødvendige programmering. Turneringen er arrangeret af Datalogisk Institut, og ifølge Ole Caprani, der er lektor ved Datalogisk Institut og en af arrangørerne, er det en oplagt måde at skabe opmærksomhed om, hvad datalogi også er for et fag, ligesom det kan give et andet indtryk af og naturvidenskab i almindelighed. - Og så er det en anderledes måde at sætte fokus på de miljømæssige aspekter, der findes i at udvikle robotter, som er et tema der er mere aktuelt og presserende end nogensinde før. Der kan synes at være langt fra LEGO-robotter til geoengineering, men egentlig er felterne ikke så adskilte endda. Dette års udtagelseskonkurrence blev vundet af henholdsvis Robotex fra Esbjerg Statsgymnasium, med en robot designet til minerydning i kategorien open, mens den anden konkurrence regular blev vundet af htx Factor fra Teknisk Gymnasium Viby, der formåede at hente 262 point hjem i det afsluttende heat, blot 20 point mere end nummer to. Med tungen lige i munden foretager en WRO-deltager sidste justeringer på LEGO-robotten. 20

Danmark fik syvendeplads ved robotolympiade Det lykkedes et af de to danske opstillede hold ved World Robot Olympiad i Yokohama at score en flot syvendeplads. Men en solid og opfindsom LEGO-robot kørte det 16-årige tvillingepar Signe og Gunhild Thorsen sig til en syvendeplads ved World Robot Olympiad den 1. november. Konkurrencen fra de 42 andre hold var hård, og selvom pigernes robot klarede sig næsten fejlfrit gennem banen, blev de alligevel overhalet indenom af bl.a. svenskerne, malayerne og koreanerne. Holdene fra de opstillede lande havde medbragt robotter fra udtagelseskonkurrencerne i hjemlandene og fik på selve olympiaden udleveret en tegning af den bane, robotterne skulle forcere. Herefter havde holdene to timer til at bygge, programmere og tilpasse deres robotter til den nye bane. Banen bestod, som ved udtagelsesrunden, af 24 bordtennisbolde, som robotten skulle bringe til målområdet samt fire dåser, som den skulle skubbe væk. Robotterne konkurrerede ligeledes på tid. De to danske tvillinger Signe og Gunhild Thorsen løb med en syvendeplads ved World Robot Olympiad i Yokohoma. Det blev svenskerne, der løb med førstepladsen på en ganske fejlfri kørsel. Danmark stillede i olympiadens anden disciplin også med et hold. Udfordringen i denne disciplin lød på at udtænke en robot, der kunne løse et globalt klimaproblem. Her repræsenterede de 17-årige gymnasieelever Kathrine Kjærulff og Sofie Gellert Danmark med en energineutral robot, hvis egenskab blandt andet var at kunne fjerne landminer. Desværre fik pigerne ikke en placering inden for top ti. World Robot Olympiad afholdes næste år i Sydkorea, hvor Danmark igen vil stille med to hold. De nitten deltagende lande i World Robot Olympiad var i år samlet i Yokohama. Dagen inden finalen øvede de med deres robotter i ét stort virvar. 21

Fremtidens it-professionelle er piger Datalogi og bacheloruddannelsen i it ved Aarhus Universitet har oplevet fremgang i antallet af optagne. Men pigerne udebliver i tallene. IT-camp for piger blev i efterårsferien afholdt for tredje gang, for at starte i det små med at gøre op med pigers fordomme om it-branchen. Endnu engang kom der piger, i alderen 15 19 år, fra hele landet for at eksperimentere med it og danne sig et overblik over mulighederne efter en it-uddannelse. Programmet var også dette år spækket med forskellige dele af den brede vifte, som it er sammensat af. Forskningslektor Marianne Graves fra Center for Interactive Spaces startede med at sætte pigerne i gang med at udforske designprocesser. Efter workshoppen var Marianne Graves begejstret: - Pigernes indlevelsesevne er helt i top. De er kreative og engagerede under hele processen og fremkommer med nogle rigtig gode resultater. To dage senere, på Innovation Lab, skulle det også vise sig, at flere af pigernes ideer er klar i butikkerne om nogle år. Dagen efter stod den på programmering af LEGO-robotter i selskab med datalogilektor Ole Caprani, og pigerne var ikke mindre ivrige efter at prøve kræfter med robotternes muligheder. Pigerne gik straks i gang med at programmere robotterne, så de kunne rulle hurtigst. Derefter blev robotterne udklædt, og der blev lavet en catwalk-seance. Ole Capranis umiddelbare reaktion var klar: - Det er utroligt at se, hvordan pigerne giver sig i kast med programmeringen, og der er inden tvivl om, at de sagtens kan konkurrere med drengene på løsningsforslag og ihærdighed. Se bare, hvor godt det gik for de to hold piger, der nu skal til World Robot Olympiad i Kina. IT-campen bød desuden på virksomhedsbesøg hos Systematic, 3d-biograf hos CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, og kryptologi-forelæsning ved professor Ivan Damgård. Endvidere var der indlagt et besøg med 5 kvindelige rollemodeller fra it-branchen, herunder ansatte fra Trifork, IBM og Alexandra Instituttet, alle med vidt forskellige baggrunde og arbejdsfelter. IT-camp for piger 2008 blev afholdt af Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet, med støtte fra IBM, Systematic, IT-vest, KMD og Alexandra Instituttet. Pigerne på årets IT-camp for piger fandt sig godt tilrette I omgivelserne. 22

Caretech Innovation vil udvikle sundheds-it Caretech Innovation, en ny satsning inden for brugerdreven it-innovation i sundhedsektoren, skal sikre den korteste vej mellem forskning og forretning. Region Midtjylland har bevilliget 37 mio. kr. til projektet. - Pervasive healthcare er den vej informationsteknologien i sundhedsvæsenet går, siger innovationschef for Pervasive Healthcare på Alexandra Instituttet Margit Kristensen. Hun skal, sammen med professor Morten Kyng, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, lede den nye regionssatsning. Caretech Innovation forankres i Center for Pervasive Healthcare, der i de seneste år har gennemført en række forsknings- og udviklingsprojekter på området. Begrebet pervasive healthcare udspringer af pervasive computing og kan bedst oversættes til allesteds nærværende sundheds-it. Det betyder i praksis, at man tænker it ind i alle processer inden for sundhedsvæsenet. Center for Pervasive Healthcare har bl.a. gennemført projekter inden for handikapområdet og udviklet teknologier der hjælper patienter til at forblive længere i eget hjem. Desuden har centeret dannet ramme om udviklingen af et system til planlægning af operationer i samarbejde med Horsens Sygehus. Projekt Det Interaktive Hospital har bl.a. ført til etableringen af firmaet Cetrea, og projektet har modtaget tidsskriftet Dagens Medicins hæderspris Den Gyldne Skalpel. Caretech Innovation skal etablere omkring 15 projekter inden for sundheds-it i løbet af tre år, som alle skal have et klart forretningsmæssigt potentiale, samtidig med at de baseres på aktuel forskning. - Som et centralt formål skal Caretech Innovation fremme erhvervsudviklingen, og derfor tænker vi fra start i et forretningsmæssigt perspektiv, siger Margit Kristensen: - Inden vi sætter et projekt i gang skal vi sandsynliggøre, at projektet kan skabe arbejdspladser igennem udvikling af nye services eller nye produkter. Det sikrer vi ved at inddrage både erhvervsliv og brugere fra start og hele vejen igennem projekterne. Der blev afholdt workshops til Caretech Innovations kick-off. 23

Fagre nye teknoverden Uddrag af artikel fra Politiken d.27.1.2008 Hverdagen bliver overtaget af teknologi. Det kan gøre os sløve og dårlige til at kommunikere, men i Århus forsøger forskere at styre i modsat retning. Du går ind ad din hoveddør.»vel-kom-men HJEEE-M«, messer den elektroniske stemme fra højtaleren i loftet, der via skygge- og varmesensorer har registreret, at du er trådt ind i lokalet. På væggen hænger et elektronisk kort, der præcis fortæller dig, hvor i huset dine familiemedlemmer opholder sig lige nu. Overvågningskameraet i børneværelset, som du tjekkede jævnligt, mens du var på arbejde, slår du fra. Går ind i stuen, tager en kop kaffe fra maskinen, der var indstillet til at brygge færdig ved din ankomst, og tænder din computer for at blive opdateret for de seneste nyheder. Nej, nej, nej. Et grumt scenario, som var det et filmklip fra Wachowski-brødrenes berømte Matrix-triologi, udbryder Marianne Graves Petersen, lektor ved Datalogisk Institut på Aarhus Universitet:»Sådan må vores hverdag for alt i verden ikke se ud om ti-tyve år. Jeg bliver så provokeret, når jeg oplever, at nogle teknologiske virksomheder ser dette scenario for sig som et fremtidsmål«. Og faktisk kan hun få ret stor indflydelse på, at det ikke sker. Som datalog og forsker på universitetets Center for Interaktive Rum arbejder hun på at udvikle nye måder, som teknologien fysisk og digitalt vil påvirke os på de næste ti-tyve år. Hun åbner døren til det forsøgslaboratorium, som hun og resten af forskergruppen til dagligt arbejder i. Egentlig ligner rummet mest af alt et snedkerværksted med rundsave, skruetrækkere og savsmuld på gulvet. Men kaster man et blik op i loftet, hænger der avancerede kameraer. Og rundt omkring i hjørnerne står prototyper af de forskellige produkter, som forskerne er i gang med at bygge. Udviklingen foregår i et tæt samarbejde mellem dataloger, arkitekter og ingeniører. Datalogerne udtænker de tekniske løsninger. Arkitekterne integrerer dem i det fysiske rum. Og ingeniørerne finder de rigtige måder at bygge konstruktionerne på. Den røde tråd i teamets forskning er os forbrugere samspillet mellem mennesket og maskinen.»vi skal ikke ind i en fremtid, hvor teknologien effektiviserer os så meget, at vi lever passivt og ensomt i scenariet fra før risikerer du jo ligefrem, at du glemmer at gå ind på børneværelset for at kysse dit barn goddag, men nøjes med at tjekke overvågningsbilledet«.»nej, teknologien bør udvikles, så digitaliseringen gør os langt mere fysisk aktive og endnu bedre end i dag til at kommunikere og være sammen«, siger Marianne Graves Petersen.»Tendensen går helt klart i retning af, at vi skal lave flere fysisk sjove ting sammen og bruge vores kroppe langt mere, end vi gør i dag«, siger hun. For eksempel forudser Århus-forskerne, at vi i fremtiden får mange flere interaktive flader i hjemmet i stedet for fjernbetjeninger. Og hvis vi endelig får fjernbetjeninger, vil de være gestikbaserede ligesom i Nintendo Wii-spillet, hvor man skal bruge hele kroppen i stedet for bare at trykke på et joystick. For at komme tættere på forbrugerne har forskerne blandt andet besøgt en række private og tilfældigt udvalgte hjem for at se, hvordan den teknologiske fremtid ville passe ind. 24

Lærerne på Møllevangskolen har allerede integreret Vidensbrønden i undervisningen. Og her var der masser af»digitaliseringsmuligheder«, mener forskeren: opskrifter, opslagstavler, dejlige fotominder, små huskesedler med beskeder. Alt sammen informationer, som sagtens kunne foregå digitalt i højere grad, end det sker i dag. Marianne Graves Petersen medgiver, at nogle produkter måske kan virke karikerede det er måden at skabe nye tendenser på. Men enkelte af forskernes fremtidsprodukter er faktisk allerede i brug. Som det interaktive gulv i den anden ende af lokalet. En lignende udgave er blevet lanceret som forsøg på biblioteker, og gulvkonceptet blev siden overført til Møllevangsskolen i Århus, hvor det bliver flittigt brugt. Gulvet er designet som en række vidensbrønde, hvor eleverne skal hoppe fra felt til felt for at få oplysninger, der kan gøre dem klogere. For eksempel kan gulvet bruges som en slags spillebræt i forskellige læringsspil, forklarer Marianne Graves Petersen. I fjor modtog hendes kolleger den internationale Reddot-designpris for konceptet. Marianne Graves Petersen bliver jævnligt kontaktet af virksomheder, der gerne vil have en bid af fremtidsforbrugernes hemmeligheder. Faktisk foregår en hel del af forskernes arbejde på foranledning af virksomheder eller i et tæt samarbejde. Virksomheder som B&O, Lego, Danfoss og Microsoft Research i Cambridge har jævnligt været på besøg. 25

Susanne Bødker skaber bedre kommunal service Gennem projektegov+ skal Datalogisk Institut bringe borgere og forvaltning tættere på hinanden ved at udnytte de nyeste web 2.0 teknologier. Projekt egov+ er et samarbejde mellem Datalogisk Institut, tre midtjyske kommuner, tre itvirksomheder, Alexandra Instituttet og Aalborg Universitet. Projektet skal dreje udviklingen fra den klassiske serviceformidling hen imod it-løsninger, der f.eks. skaber fora, hvor borgere hjælper hinanden, bedre samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger og sporbarhed i sagsbehandlingen. - Vi vil bl.a. arbejde med nye måder at strukturere informationer på, f.eks. ud fra den enkeltes livssituation og behov. Amazon.com er et eksempel på, hvordan man kan personalisere information. Tilsvarende teknologi kan man bruge til at hjælpe folk, der f.eks. søger om barsels- eller forældreorlov, siger Susanne Bødker, der er leder af projektet. - Vi vil også kigge på såkaldt adaptive dokumenter. Det kan være ansøgningsskemaer om f.eks. byggetilladelse. I stedet for at du får et standard-skema, der ofte rummer mange for dig irrelevante spørgsmål, får du et skræddersyet skema, der tager hensyn til de oplysninger det offentlige i forvejen har om dig. Det kan dreje sig om tidligere ansøgninger, særlige forhold i lokalplanen osv. - Udfordringen i projektet bliver at udvikle effektiv og demokratisk kommunal e-service, samtidig med at man sikrer fortrolighed i sagsbehandlingen og overholder andre juridiske krav, siger Susanne Bødker. I den sammenhæng skal også ledelsesmæssige og organisatoriske aspekter tages i betragtning. Denne vinkel på indførelsen af nye it-systemer i den kommunale organisation varetages i projektet primært af forskere fra Informatics Research Group på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, med lektor Pernille Kræmmergaard i spidsen. Det handler bl.a. om involvering af brugerne i den kommunale forvaltning, opbakning fra ledelsen og udfordringerne ved selve implementeringen i det daglige arbejde. Desuden skal borgerne tage systemerne til sig og forhåbentlig i højere grad anvende muligheden for digital kommunikation med deres kommune. Dermed skal kommunerne i fremtiden satse på en flerstrenget kanalstrategi, hvor den personlige henvendelse, opringninger fra borgerne og digitale serviceydelser skal supplere hinanden i dialogen mellem forvaltningen og borgere og i højere grad end i dag også borgerne imellem. Web 2.0 bliver et vigtigt omdrejningspunkt i projektet. - Der ligger spændende muligheder i at eksperimentere med at flytte sociale teknologier, der oprindelig er udviklet til at understøtte menneskers private interesser, over i den offentlige sfære, siger Susanne Bødker. - Mange er vant til at bruge sociale fora til at kommunikere med venner og bekendte på internettet. Denne parathed til at dele viden, erfaringer og netværk håber vi i fremtiden også kan overføres på kommunikationen mellem den offentlige forvaltning og borgerne i en kommune eller i et geografisk nærmiljø. 26