SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Ortopædkirurgisk Ambulatorium Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10
1.0 Beskrivelse af Ortopædkirurgisk Ambulatorium som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Ortopædkirurgisk ambulatorium er en del af ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Randers/Grenaa. Foruden ortopædkirurgisk ambulatorium består ortopædkirurgisk afdeling af A7 ortopædkirurgisk afsnit og B7 ortopædkirurgisk afsnit. De to afsnit er inddelt i forskellige ortopædkirurgiske specialer. Desuden består afdelingen af Klinikgangen, der er et operationsafsnit og ambulatorium indenfor specialerne øre-, næse-, halsklinik og øjenklinik. Og endelig Skadestuen, Ergo- og fysioterapien samt Regionshospitalet Grenå. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en administrerende overlæge. Plejepersonalet i ortopædkirurgisk ambulatorium består af 1 afdelingssygeplejerske, 1 social- og sundhedsassistent og 9 sygeplejersker ansat på forskellige timetal. Til varetagelse af klinisk undervisning af sygeplejestuderende har ambulatoriet en klinisk vejleder. Ortopædkirurgisk ambulatorium er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 5. semester og 6 semester, sekretærelever og medicinstuderende. Desuden er der tilknyttet overlæger med forskellige ortopædkirurgiske specialer, 1. reservelæger, reservelæger, sekretærer, serviceassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Ortopædkirurgisk ambulatorium modtager patienter fra praktiserende læger (nyhenviste/akutte), skadestuen, sygehusets øvrige afdelinger/afsnit og andre sygehuse. Plejeformen er tildelt patientpleje. side 2
1.2 Patientkategorier Ortopædkirurgisk ambulatorium modtager såvel indkaldte patienter, akutte patienter, samt skadepatienter. Ambulatoriet har endvidere en del af disse patienter, der senere kommer til kontrol. De indkaldte patienter kan enten afsluttes efter 1. besøg, sendes videre til udredende undersøgelser eller klargøres til operation med journaloptagelse, blodprøver og anæstesitilsyn. Ved større operationer, som f.eks. hoftealloplastik og knæalloplastik, indkaldes patienterne en ekstra gang til forundersøgelse, hvor patienten klargøres til operation. De akutte patienter får ligeledes optaget journal, får taget blodprøver samt talt med en anæstesilæge i de tilfælde, hvor patienten indlægges på A7 eller B7 ortopædkirurgisk afsnit. De hyppigst forekommende patientkategorier i afsnittet er patienter med frakturer, herunder senkomplikationer som pseudoartrose og osteomyelit, sår (traumatiske/kroniske), forbrændinger, hofteartrose, knæartrose, knæskader, f.eks. ledbåndsskader og meniskskader, skulderlidelser, specielle ortopædkirurgiske lidelser hos børn som f.eks. klumpfødder, hofteluksationer og Calve Legg Perthes. Der foretages mindre kirurgiske indgreb i lokalbedøvelse, som springfinger, karpaltunnel syndrom, de quervain syndrom, fjernelse af ganglion, fjernelse af osteosyntesemateriale, og negleresektion. Af aktuelle sygeplejefaglige indsatsområder i afsnittet, arbejdes der med: ernæringsvurdering af patienterne, røg og alkohols skadelige påvirkning i forbindelse med operation, behandlersygeplejerske i sårambulatorium og håndhygiejne. Endvidere arbejdes der med sygeplejejournal. 1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb Patientforløbene i ortopædkirurgisk ambulatorium er meget forskellige, idet patienterne, i kraft af deres forskellige aldre og årsag til besøg i ambulatoriet, har meget forskellige behov for pleje og behandling. Patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium er centreret omkring side 3
patienter med hofteartrose, patienter med knæartrose, patienter med collesfraktur, patienter med scaphoideumfraktur, patienter med malleolfraktur, patienter med traumatiske/kroniske sår og spædbørn med hofteluxation. Du vil som studerende primært skulle koncentrere dig om den del af patientforløbet, som foregår i selve ortopædkirurgisk ambulatorium. Dog vil det være muligt at følge en patient med hofteartrose eller knæartrose på operationsafdelingen, sengeafdelingen postoperativt og til genoptræning. Efterfølgende to eksempler på patientforløb. Eksempel 1 Der er valgt et typisk forløb for en patient med hofteartrose Inden patienten ses i ortopædkirurgisk ambulatorium, har patienten henvendt sig hos egen læge på grund af hoftesmerter. Patientens læge henviser patienten til ambulatoriet, hvor der tages røntgen af patientens hofter og patienten ses af en ortopædkirurgisk læge. Det kan blive aktuelt at skifte patientens hofte ud med en kunstig hofte en hoftealloplastik, hvis røntgenbillederne viser tegn på artrose, patientens fysiske formåen er nedsat, og/eller hvis patienten har så voldsomme smerter, at smertestillende tabletter ikke hjælper. Patienten vil få en grundig information om, hvad det vil sige at få udskiftet sin hofte og hvilke restriktioner, det indebærer for patienten fremover. Hvis patienten ønsker at blive opereret, vil patienten blive booket til operation. Patienten vil få en operationsdato med sig hjem, samt en pjece med information om hoftealloplastik. Patienten vil endvidere blive booket til at møde i ambulatoriet ca. 14 dage før operationen til forundersøgelse. Ved forundersøgelsen skal patienten have taget røntgen af thorax, blodprøver og et hjertecardiogram. Derefter skal patienten tale med en sygeplejerske, hvor eventuelle spørgsmål til hoftepjecen kan uddybes. Sygeplejersken udfylder dele af sygeplejejournalen sammen med patienten, måler patientens BT og puls, samt undersøger patientens urin. Derefter skal patienten tale med en af de læger, som opererer patienter med hoftealloplastik. Lægen taler operationsforløbet igennem med patienten, samt optager journal. Til sidst skal patienten tale med en anæstesilæge. side 4
Herefter kan patienten tage hjem. Pt får endvidere en tid ved fysio- og ergoterapeuterne en uge inden operationen til orientering om genoptræning og hjælpemidler. Patienten møder på A7 eller B7 Ortopædkirurgisk afsnit dagen før, operationen skal foretages. Indlæggelsesforløbet vil typisk være på 3 til 5 dage. Efter operationen vil plejepersonalet, fysioterapeuter og ergoterapeuter træne med patienten og patienten får udleveret hjælpemidler. Ved udskrivelsen får patienten en tid 3 måneder efter operationen - til ambulant kontrol af hoften. Patienten møder da igen i ambulatoriet, hvor patienten og sygeplejersken taler om, hvordan det er gået derhjemme. Sygeplejersken drøfter eventuelle tvivlsspørgsmål med patienten, og hvis der er noget patienten vil have uddybet med hensyn til det videre forløb. Patienten kommer endvidere til at tale med den læge, som har opereret patienten, hvis det er muligt. Patienten bliver undersøgt vedrørende den nuværende fysiske formåen og smertelindring. Ud fra dette vurderer patienten og lægen resultatet. Ved denne kontrol vil patienterne ofte kunne aflevere deres lånte hjælpemidler. Herefter vil de fleste patienter blive afsluttet. Undtaget fra denne regel er patienter, der er under 50 år. De patienter vil blive indkaldt til ambulant røntgenkontrol efter 2 år, 5 år og 10 år, fordi man regner dem for mere fysisk aktive og ønsker derfor at følge protesens holdbarhed. Eksempel 2 Der er valgt et typisk forløb for en patient med et diabetisk fodsår. Inden patienten ses i ortopædkirurgisk ambulatorium har patienten henvendt sig hos egen læge på grund af såret. Patientens læge henviser patienten til ambulatoriet, og patienten indkaldes. Sygeplejersken taler med patienten om, hvordan såret er opstået, og hvordan patienten har behandlet det hidtil. Forbindingen fjernes i henhold til de hygiejniske principper. Derefter tilser den ortopædkirurgiske læge såret. Lægen udspørger ligeledes patienten om, hvordan såret er opstået og om patienten har andre sygdomme end diabetes, der kan medføre hæmmet sårdannelse. Ud fra dette vil lægen eventuelt ordinere diverse undersøgelser, som sygeplejersken vil bestille. Lægen vil evt. henvise side 5
patienten til endokrinologisk dagafsnit til status og vurdering af behov for behandlingsoptimering af den diabetiske sygdom og eventuelt inddrage fodterapeuten fra det diabetiske team. Lægen vil i samråd med sygeplejersken ordinere, hvilken sårbehandling der er egnet for det pågældende sår og sygeplejersken vil behandle såret. Her skal det også overvejes, om patienten har behov for smertestillende medicin inden sårbehandlingen. Sygeplejersken vil tale med patienten om forebyggelse af fodsår og eventuelt inddrage den ortopædkirurgiske overlæge, der står for at ordinere specialfodtøj. Sygeplejersken vil også kontakte hjemmesygeplejersken og orientere denne med henblik på den fremtidige pleje af såret. Endvidere skal der oprettes en sårjournal på patienten, hvor såret beskrives, behandlingen og diverse undersøgelser noteres. Sårjournalen følger patienten og er bindeleddet mellem ambulatorium og hjemmeplejen. Patienten vil for det meste blive set i ambulatoriet med jævne mellemrum, indtil såret er helet. Temaforløb For at du som studerende kan anvende et temaforløb til systematisk at undersøge sygeplejefaglige problemstillinger i en klinisk sammenhæng og udvikle metodebevidsthed, er det vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i patientforløbet ved den pågældende patientkategori. Et eksempel på et temaforløb kan være en patient med hofteartrose, som bliver tilbudt en operation med henblik på at få lavet en hoftealloplastik. En udskiftning af hofteleddet er en stor operation og dermed en belastning for kroppen og du kan undre dig over, om patienten er klar over betydningen af at være velforberedt inden operationen såvel fysisk som psykisk. Der kan være flere mulige indfaldsvinkler til at undersøge den sygeplejefaglige problemstilling. Du kan undersøge, hvilken viden patienten har om at forberede kroppen til operationen. Her tænkes på betydning af kost, rygning, alkohol, kondition og træning af muskulaturen omkring hofteleddet. Du kan undersøge, hvilken støtte patienten kan få fra hjemmeplejen med side 6
hensyn til at forberede sig til operationen. Du kan undersøge, hvor patienten har fået sin viden fra. Når du skal afgrænse og præcisere undersøgelsen kan du overveje, hvilken aldersgruppe undersøgelsen skal omfatte eller om det udelukkende skal være patienter, der er raske, udover de har hofteartrose. Der kan være flere metodiske tilgange til undersøgelsen afhængig af hvilken hensigt, der vælges med temaforløbet. Du kan observere afsnittets personale, når de vejleder patienterne i forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag i forbindelse med operation med henblik på kunstig hofte. Du kan lave interview af patienterne for at klarlægge patienternes viden om betydningen af, at de er godt forberedte på operationen såvel fysisk som psykisk. Du kan lave spørgeskemaer for at klarlægge patienternes viden om betydningen af, at de er godt forberedt på operationen såvel fysisk som psykisk. Du kan lave interview af sygeplejersker/fysioterapeuter i hjemmeplejen for at undersøge hvilke muligheder, der er for at støtte patienten i forberedelse til operationen. Et andet temaforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være, at du undrer dig over, hvordan diabetisk fodsår opstår. Der kan være flere mulige indfaldsvinkler til at undersøge den sygeplejefaglige problemstilling. Du kan undersøge, hvordan den enkelte patients fodsår er opstået. Du kan undersøge, hvilken viden patienten har for at undgå/forebygge diabetisk fodsår. Du kan undersøge, hvor patienten har fået oplysninger om, hvordan man kan forebygge diabetiske fodsår. Du kan undersøge, hvordan man bedst formidler viden om forebyggelse af diabetiske fodsår til patienterne. Når du skal afgrænse og præcisere undersøgelsen kan du f.eks. overveje, hvilken aldersgruppe skal undersøgelsen omfatte, hvilken type diabetes side 7
skal undersøgelsens patienter have eller hvor lang tid skal patienterne have haft diabetes. Der kan være flere metodiske tilgange til undersøgelsen afhængig af, hvilken hensigt der vælges med temaforløbet. Du kan observere afdelingens personale, når de vejleder patienterne med diabetisk fodsår i forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag. Du kan lave interview af patienterne for at klarlægge deres viden om forebyggelse af diabetisk fodsår. Du kan lave spørgeskemaer for at klarlægge patienternes viden om forebyggelse og sundhedsfremmende foranstaltninger med henblik på diabetisk fodsår. 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter I ortopædkirurgisk ambulatorium arbejdes der løbende med udvikling og justering af dokumentationsredskab og kliniske retningslinier for sygeplejersker i ortopædkirurgisk ambulatorium. Den elektroniske patientjournal (EPJ) er i gang med at blive implementeret og ortopædkirurgisk ambulatorium er valgt som testafdeling. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer For at blive betegnet som værende studieaktiv i Ortopædkirurgisk Ambulatorium forventes det, at den studerende aktivt udnytter læringsmuligheder og undervisningstilbud, når lejligheden byder sig. Det er på den måde, den studerende kan udvikle handlekompetencer. Vi forventer, at den studerende i Ortopædkirurgisk Ambulatorium deltager i og udfører nedenstående sygeplejehandlinger inden for det kirurgiske speciale. Patientforløb At den studerende i afsnittet, skal arbejde med patientforløb ved patienter med hofteartrose, knæartrose, patienter med frakturer og patienter med sår. Den studerende skal i den sammenhæng planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygeplejen i relation til det enkelte menneskes behov. side 8
Dagsprogam At den studerende i afsnittet selvstændigt skal være ansvarlig for et dagsprogram inden for de ovenfor nævnte patientkategorier. Det er den studerende der udfører, leder og formidler sygeplejen, under hensynstagen til den enkeltes behov og med respekt for den enkeltes identitet og integritet samt kulturelle forhold. Information og vejledning I afsnittet vil der være mange informations- og vejledningsopgaver til patienter, der skal opereres for en kirurgisk lidelse. Det kan være om det præ -, per og postoperative forløb, om smertebehandling eller om ernæring, rygning og alkohols betydning i forbindelse med operation. Den studerende skal også informere og vejlede patienter i f.eks. sårpleje, gipskomplikationer og infektionstegn. Speciel ortopædkirurgisk sygepleje Den studerende skal udføre den specielle ortopædkirurgiske sygepleje som f.eks. suturfjernelse, gipsfjernelse, gipsanlæggelse og sårpleje. M.h.t. sårpleje forventes det at den studerende kan vurdere et sår og foreslå en egnet behandling. Sundhedsfremme og forebyggende tiltag Den studerende skal i forbindelse med arbejdet i ortopædkirurgisk ambulatorium være opmærksom på de situationer, hvor der er mulighed for at udøve sygepleje med henblik på sundhedsfremmende og sundhedsforebyggende tiltag i forhold til det enkelte menneskes behov. Hygiejne Den studerende skal endvidere kende de hygiejniske principper vedrørende steril / ren teknik i forbindelse med sårpleje og ambulante operationer. Samarbejde Den studerende skal indgå i samarbejdsrelationer omkring patienten med det øvrige personale, øvrige afsnit samt hjemmeplejen. side 9
Udvikling Den studerende kan i forbindelse med temaforløb være med til at pege på udviklingsområder inden for sygeplejen i Ortopædkirurgisk ambulatorium. Den studerende skal undervise personalet f.eks. ved at fremlægge et temaforløb eller finde anden relevant undervisning. Det forventes, at den sygeplejestuderende forholder sig kritisk til sygeplejen i afsnittet og reflektere over denne. 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Den kliniske vejleder vil tilrettelægge forløbet for den kliniske undervisning i 6. semester på den måde, at du som studerende bliver tilknyttet såvel en medvejleder og den kliniske vejleder. Der bliver tilrettelagt en plan med 30 timer pr. uge, fordelt på 4 dage, hvor vi sammen vil finde passende læringsmuligheder, således at du kan opfylde hensigten og målene i 6. semester. Der er ugentlige planlægnings og evalueringssamtaler. Som studerende får du endvidere en klinisk uddannelsesmappe, der kan indeholde beskrivelser af aftaler fra planlægningssamtalerne, løbende evalueringer og tilbagemeldinger. Den kliniske uddannelsesmappe er et gensidigt samarbejdsredskab mellem dig som studerende, din daglige vejleder og kliniske vejleder. Vi forventer i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, at du har lyst og interesse for at udøve sygeplejefaget, og kender målene for den kliniske undervisning i 6. semester. Endvidere forventer vi, at du gør dig overvejelser om målene, og deltager aktivt for at nå disse. Vi forventer, at du udviser interesse og ansvarlighed for egen uddannelse, herunder forbereder dig på klinisk undervisning og møder forberedt til de planlagte samtaler. Vi forventer, at du overholder og efterlever sygehusets og afsnittes mål for sygepleje. Som studerende skal du overholde eget ansvar og kompetenceområde samt tavshedspligten. Endvidere forventer vi, at du deltager aktivt i diskussioner og samtaler vedrørende patientsituationer og forholder dig reflekterende. side 10
3.0 Obligatorisk pensum Mål for sygeplejen: Ortopædkirurgisk ambulatorium 2000, Mål for sygeplejen ortopædkirurgisk ambulatorium. Informationspjece, Regionshospitalet Randers (5 sider) Regionshospitalet Randers/Grenaa 2007, Sygeplejens værdigrundlag på Randers Centralsygehus. Informationspjece nr. 361, Regionshospitalet Randers/Grenaa (3 sider) Ortopædkirurgi: Ortopædkirurgisk afdeling 2003, Patientinformation - om slidgigt i hoften og hofteprotese. Informationspjece nr. 19, Randers Centralsygehus (22 sider) Ortopædkirurgisk afdeling 2001, Hoftealloplastik patienten - fra ambulatoriet til udskrivelse. Information, Randers Centralsygehus (15 sider) Ortopædkirurgisk ambulatorium 1996, Hofteskred - en orientering til forældre. Informationspjece nr. 6, Randers Centralsygehus (8 sider) Ortopædkirurgisk afdeling 1998, Vejledning til patienter vedrørende Calve Legg Perthes hoftesygdom. Informationspjece nr. 49, Randers Centralsygehus (3 sider) Ortopædkirurgisk afdeling 2002, Information til patienter om slidgigt og knæprotese. Informationspjece nr. 324, Randers Centralsygehus (17 sider) Dagkirurgisk afdeling 2003, Information om knæartroskopi. Informationspjece nr. 312, Randers Centralsygehus (6 sider) Ergoterapien 2000, Vejledning efter operation for Carpal-tunnel syndrom. Informationspjece nr. 393, Randers Centralsygehus (3 sider) side 11
Ortopædkirurgisk ambulatorium 1997, Information til patienter om X-lite. Informationspjece nr. 298, Randers Centralsygehus (2 sider) Dagkirurgisk afsnit 2001, Velkommen til Dagkirurgisk afsnit. Informationspjece nr. 311, Randers Centralsygehus (3 sider) Organkirurgisk afdeling/operationsgangen 1998, Information til patienter som skal opereres. Informationspjece nr. 52, Regionshospitalet Randers/Grenaa (3 sider) Anæstesiologisk afdeling 2004, Patientvejledning om anæstesi (narkose, bedøvelse). Informationspjece nr. 91, Regionshospitalet Randers (4 sider) Ortopædkirurgisk ambulatorium 1997-2002, Sygeplejestandarder. Upub. materiale. Randers Centralsygehus (72 sider) Sundhedsstyrelsen 2008, Rygestop-guide 2008. Pjece. Kan downloades: www.sundhedsstyrelsen.dk (40 sider) Sundhedsstyrelsen 2001, Rygning og operationer. Pjece. Kan downloades: www.sundhedsstyrelsen.dk (2 sider) Sundhedsstyrelsen 2001, Rygning, alkohol og operationer. Pjece. Kan downloades: www.sundhedsstyrelsen.dk (2 sider) side 12
Sår og sårpleje: Pedersen, B.H.R. & Farsø Nielsen, F. 1999, Sårmanual. Randers Centralsygehus. Mappe (60 sider) Coloplast 2000, Optimal sårheling. Coloplast (40 sider) Gottrup, F. & Olsen, L. (eds.) 2008, Sår: baggrund, diagnose og behandling, side 21 52; 111 121; 122 140; 141 160; 190 207;208 221; 230 264; 284-317. 2 edn., Munksgaard Danmark København Andersen, H. 2001, Forebyggelse bevarer ben, side 20-29. In: Sygeplejersken nr. 26/2001 (10 sider) Hygiejne og hygiejniske forholdsregler: Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne 2009. http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_7005kv.nsf/ui2/9811da9877916979c12575f400410f6d?opendocument Lægemidler: www.medicin.dk 2009 Smertebehandling, Penicilliner In: Lægemiddelkataloget side 13