tatmeddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. Om: Regler for over-/merarbejde mv. og honorering herfor Da reglerne om over- og merarbejdsbetaling er forholdsvis komplicerede og ofte giver anledning til mange spørgsmål, vil reglerne i hovedtræk blive gennemgået i denne tat meddelelse. Det bemærkes, at alene reglerne for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret inden for almindelig dagarbejdstid ( kontortid ) gennemgås i det følgende. Ved almindelig dagarbejdstid forstås efter arbejdstidsaftalens 2 arbejde placeret i tidsrummet fra kl. 06 til kl. 19 på ugens 5 første dage. Indledende bemærkninger Stort set alle medlemmer af TAT er omfattet af det ny lønsystem. Den seneste aftale om Nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT) [Personalestyrelsens cirkulære nr. 029-09] er indgået 6. april 2009 og har virkning fra den 1. april 2008 at regne. Af de generelle bemærkninger (nr. 5) til ovennævnte aftale fremgår, at de hidtidige grænser for godtgørelse af over- og merarbejde ophæves. Herefter gælder reglerne om over- og merarbejdsgodtgørelse i den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestenmænd i staten. Af lønaftalens 2, stk. 4 fremgår, at den timeløn, der lægges til grund ved beregning af overarbejdsgodtgørelse udgør 1/1924 af den samlede faste løn (inkl. evt. personligt tillæg (udligningstillæg) samt eventuelle tillæg, der er videreført fra det gamle lønsystem, men eksl. eventuelle rådighedstillæg). Der ydes overtidstillæg efter reglerne i aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
Der blev tidligere skelnet mellem tjenestemænd, der var omfattet af reglerne om højeste tjenestetid og tjenestemænd uden højeste tjenestetid. Tjenestemænd til og med lønramme 23 (slutskalatrin 35) var omfattet af reglerne om højeste tjenestetid og derfor også (generelt) omfattet af reglerne for overarbejde. Tjenestemænd i lønramme 24 og højere havde ingen højeste tjenestetid. Dette skel er imidlertid ophævet, og der henvises til de til enhver tid gældende regler i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Arbejdstidsaftalen Arbejdstidsaftalen er opdelt i 3 hovedafsnit: Kapitel 2, der omfatter alle ansatte, Kapitel 3 med særbestemmelser for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret inden for almindelig dagsarbejdstid ( kontortid), og endelig Kapitel 4 med særbestemmelser for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvist uden for almindelig dagarbejdstid. Definitioner Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås er normal arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer om ugen ( 4, stk. 1). Arbejdstid beregnes for en periode på 1 måned (stk. 2). Arbejdstiden udgør 7,4 timer x antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt evt. søgnehelligdage (bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte altid i forvejen har fri). Af bemærkningerne til 4, stk. 2 fremgår, at den normale arbejdstid beregnes for en periode. Denne periode kaldes normperioden. Normperioden er 1 måned, med mindre andet er aftalt. Ved fridage forstås for ansatte med almindelig dagarbejdstid periodens lørdage og søndage. Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Helligdage defineres som: skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Store bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. 2
Følgende dage er ikke helligdage: Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden, jf. 4, stk. 2, og lønnen forholdsmæssigt ( 5). Arbejdstidsopgørelsen ( 7). Efter bemærkningerne til 7 opgøres arbejdstiden i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelse af den præsterede tid. 1. En arbejdsdag er den tid, der går fra den ansatte møder på arbejde og det tidspunkt, hvor arbejdsstedet forlades. Pauser medregnes i arbejdstiden, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade stedet. [Betalt frokostpause 29 minutter falder ind under denne regel]. 2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejde den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for dagen medregnes 7,4 timer for fuldtidsansatte og for deltidsansatte forholdsmæssigt timetal. Bemærkning: Fravær med ret til løn er fx sygedage, afspadsering, feriedage og tjenestefrihed med løn. 3. Rejsetid medregnes fuldt ud i arbejdstiden, dog med max. 13 timer pr. døgn. Bemærkning: Rejsetid i ind- og udland medregnes fuldt ud i arbejdstiden, men dog med højst 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden. Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse. 4. Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og på arbejdsstedet med 3/4. 5. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Det gælder dog ikke, hvis tilkald sker i umiddelbar tilknytning til den normale arbejdstid, eller hvis tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste. 3
Over- og merarbejdsgodtgørelse ( 8) Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden (normperioden) godtgøres timerne med enten afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 %, eller med timeløn med et tillæg på 50 % For deltidsbeskæftigede gælder, at timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, godtgøres med enten afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn. De ovennævnte bestemmelser i 8, stk. 1 og 2 gælder ikke for Ansatte, der er omfattet af cheflønsaftalen. Ansatte, der i henhold til anden aftale er undtaget fra reglerne om overarbejdsgodtgørelse. Ansatte, der selv har afgørende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, eller hvis normale arbejde i øvrigt ikke er kontrollabelt ( 8, stk. 3). Det er en forudsætning for, at der kan ydes overarbejdsgodtgørelse (i form af afspadsering eller timeløn + tillæg), at arbejdet har været beordret eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdsopgaverne. Hvem er undtaget fra reglerne om overarbejdsgodtgørelse? Efter bemærkningerne til 8, stk. 3 er følgende undtaget fra reglerne om overarbejdsgodtgørelse: 1. Ansatte, der er omfattet af cheflønsaftalen. [Herved forstås ansatte i lønramme 35 og derover]. 2. Ansatte, der i henhold til anden aftale er undtaget fra reglerne. Som eksempler kan nævnes: Ansatte, som får et tillæg som godtgørelse for overarbejde 1 eller ansatte i stillingskategorier, der i henhold til aftaler om nyt lønsystem er undtaget fra overarbejdsreglerne. 3. Ansatte, der selv har afgørende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, eller hvis normale arbejde i øvrigt ikke er 1 Fx ansatte, som får et fast tillæg for tilbagevendende overarbejde, og som er fastsat for et bestemt antal timer pr. måned/år. 4
kontrollabelt. Som eksempler kan nævnes ansatte med ledelsesbeføjelser 2, dvs. ansatte som har det overordnede ansvar for at lede og fordele arbejdet for andre; ansatte, der i væsentligt omfang selv tilrettelægger deres arbejde og arbejdsform 3 eller ansatte, der i deres daglige arbejde ikke umiddelbart er underlagt ledelsesinstrukser fra en overordnet medarbejder på arbejdspladsen, og hvis arbejdstid heller ikke på anden mode er direkte kontrollabel. Det fremgår endvidere, at flekstidsordninger, hvor de ansatte i et vist omfang selv kan placere dele af arbejdstiden inden for nærmere lokalt fastsatte rammer, ikke har betydning for, om en ansat er omfattet af overarbejds- eller af merarbejdsreglerne. Bemærk dog, at der kan være aftalt nærmere retningslinjer herfor i den konkrete flekstidsordning. Distancearbejde er i henhold til aftalen om distancearbejdspladser omfattet af arbejdstidsaftalens almindelige bestemmelser om over- og merarbejdsgodtgørelse. [Når parterne aftaler de nærmere retningslinjer for distancearbejdet, kan arbejdstidsbestemmelserne eventuelt fraviges eller suppleres ved lokal aftale]. Til ansatte, der er undtaget fra reglerne om over- og merarbejdsbetaling (de ovenfor nævnte efter 8, stk. 3) kan ansættelsesmyndigheden efter drøftelse med den ansatte yde merarbejdsgodtgørelse i form af afspadsering eller betaling (gælder dog ikke for ansatte, der efter anden aftale er undtaget fra reglerne om merarbejdsgodtgørelse) 4. Hvornår skal afspadsering ske? Efter 10 skal afspadsering gives senest 3 måneder efter opgørelsesperiodens udløb 5. 2 Dvs. ansatte, som har det overordnede ansvar for at lede og fordele arbejdet for andre. 3 Dvs. for hvem det ikke er fastlagt, hvor og hvornår en række af arbejdsopgaverne skal udføres, men hvor det afgørende er, at arbejdsydelsen præsteres eller resultatet leveres inden for de tidsrammer, der er fastsat af ledelsen. 4 Det er fx ansatte med topcheftillæg og ansatte, som er omfattet af 7, stk. 2 i aftalen om chefløn. 5 Afspadseringen kan efter aftale med den ansatte udskydes i op til 1 år efter opgørelsesperiodens udløb. Hvis over- og merarbejdet ikke er afspadseret inden udløbet af den nævnte frist, skal der ske betaling ved den følgende lønudbetaling, medmindre den 5
Varsling af afspadsering skal varsles mindst 80 timer i forvejen. [Eks.: Skal afspadsering ske fra mandag i uge 22, skal det være varslet senest ved arbejdstids ophør torsdag i uge 21]. Det fremgår endvidere af arbejdstidsaftalen, at såfremt ledelsen planlægger, at afspadsering skal finde sted i forlængelse af den ansattes ferie, skal varsel herom gives inden den pågældende påbegynder afviklingen af ferien. Særbestemmelser for ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret inden for almindelig dagarbejdstid Ulempegodtgørelse ( 13) På CO 10/TAT s område ydes et tillæg på 25 % af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg. Der ydes ulempetillæg for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum: Hverdage: Fra kl. 17.00 til kl. 06 (inkl. mandag morgen). Bemærkning: Der ydes således også tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 19 på hverdage. Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 14.00 Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24. Grundlovsdag: Fra kl. 12.00 til kl. 24.00 Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24. Tillæg efter 13 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter 24. Ulempetillæg udbetales, hvis ikke andet er aftalt, ved den førstkommende lønudbetaling efter opgørelsesperiodens (normperiodens) udløb. ansatte vælger at få den tilgodehavende afspadsering konverteret til omsorgsdage efter 11. Hvis afspadseringen ligger i direkte forlængelse af fri- eller feriedage, skal varslingen under alle omstændigheder ske, før fri- eller feriedagene påbegyndes. 6
Weekendgodtgørelse ( 14) Bestemmelserne om godtgørelse for arbejde i weekender eller på søgnehelligdage erstatter tidligere regler om erstatningsfrihed for mistede fridage. Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres enten med afspadsering af samme varighed med tillæg på 50 % eller med timeløn med tillæg af 50 %. Vigtigt: Arbejdstid, der godtgørelse efter 14, stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter 7. Udover weekendtillægget ydes ulempegodtgørelse efter aftalens 13 (se ovenfor). Hvis den ansatte skal afspadsere de optjente timer inkl. tillæg, har han ikke pligt til at påbegynde afspadseringen, hvis han er syg, når den planlagte afspadsering begynder ( 14, stk. 4). Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.00. Arbejdet i weekender eller søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 % uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsansats ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen. Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten). Afspadsering bør så vidt muligt gives i hele eller halve dage. Afspadsering modregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering (fravær med ret til løn, 7, stk. 2). Hvis afspadsering ikke er sket inden udløbet af den følgende normperiode, ydes kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling. Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller medarbejde. For en yderligere og mere dybtgående gennemgang af reglerne om over- og merarbejdsbetaling mv., henvises til Finansministeriets Personale Administrative 7
Vejledning, bind 2, kapitel 19 1. Såfremt reglerne i øvrigt måtte give anledning til spørgsmål er I velkomne til at kontakte undertegnede i TAT s sekretariat på direkte tlf. 33 76 86 23. Hans-Jørgen Møllegaard 1 Kilder: Finansministeriets Personale Administrative Vejledning, Bind 2, kapitel 19, s. 2-23; Personalestyrelsens cirkulære nr. 025-08 om aftale om Arbejdstid for tjenestemænd i staten af 27. juni 2008, samt Personalestyrelsens cirkulære nr. 028-09 med Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT) af 6. april 2009. 8