KastelskirkeN. hilsen fra. Marts - April - Maj 2009 AT TALE OM GUD



Relaterede dokumenter
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Tro og ritualer i Folkekirken

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

KastelskirkeN. hilsen fra. Marts - April - Maj 2010 FOLDER ERSTATTER KIRKEBLADET PRÆSTEN I FOKUS? DÅBSOPLÆRING MUSIK I KASTELSKIRKEN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

juli august september

Konfirmand i Mølholm kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

KastelskirkeN. hilsen fra. December Januar - Februar 2009 NI LÆSNINGER I DECEMBER SOGNEDAG I JANUAR GØR DET I ER BEDST TIL

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Marts i Tagensbo Kirke

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Nyhedsbrev. august september oktober

Carl Nielsen

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

3. søndag efter påske

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

april maj juni Indhold:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Konfirmand i Mølholm kirke

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).


Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

En sommerfuglekristen

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24, Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN MARTS APRIL MAJ

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE


Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

BAUNEPOSTEN. April & maj

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Konfirmand i Mølholm kirke

Transkript:

hilsen fra KastelskirkeN Marts - April - Maj 2009 AT TALE OM GUD Foto: Bodil Aasted DEN AGGRESSIVE ATEISME LIV OG DØD I MENNESKERS HÆNDER, SOGNEDAG MED OLE HARTLING SOMMERUDFLUGT TIL HOLSTEINBORG MUSIK I KASTELSKIRKEN

Da Maria får at vide, at hun, der kun er en ganske ung pige, skal føde Guds søn, bryder hun ud i den klareste lovsang. Og det gør hun på trods af, at hun står ansigt til ansigt med noget, hun ikke forstår, noget hun ikke selv kan magte, noget med frygt og skam i. Det synes at være den totale kontrast til den skæbne, der venter hende og dét barn, hun er udset til at skulle føde. Hendes strålende lovsang modsvares af hendes usikre liv og skæbne. Det er som om proportionerne ikke er i orden i dét her. Eller de er måske af en helt anden verden. Det får mig til at tænke på Peterskirken i Rom. Denne kæmpekirke, som jeg ikke bryder mig særlig meget om, men som der er noget fascinerende ved alligevel. Den snyder og virker mindre end den er. De enormt store statuer synes egentlig ikke så voldsomme på afstand og set i sammenhængen. Og man kan ikke rigtig fatte, at højaltrets baldakin kan rumme Rundetårn, og at rådhustårnet let kan stå under kuplen. Man tror ikke rigtig på det og dog er det sandt. Man får forstyrret sin proportionssans i den kirke. Og sådan er det også med Marias lovsang også den forstyrrer proportionssansen. Og sådan er det, hvor vi end vender os hen i evangelierne, så støder vi bestandig på de vanvittige proportioner, på det absurde på paradokset. Det kan også siges på den måde, at Gud kan vi ikke rumme. Han er større end det største og mindre end det mindste. Han er den, man ikke kunne vente og som dog kom. Han er den ingen nogensinde har mødt og som dog mødte os som et menneske. Ja, egentlig er det slet ikke muligt at sige noget om Gud. Sproget slår ikke til, når vi begynder på det. Gud kan vi kun tale om som noget helt uden for de vante proportioner. Gud havde fået øje på Maria, denne helt almindelige pige. Og hun som ingenting var i menneskers øjne gør Gud til sit redskab i sin frelsesplan. Derfor synger hun, ansigt til ansigt med den skæbne der menneskeligt set tegner sig truende, tung og uoverskuelig. I dette møde mellem landsbypigen og universets Gud, dér springer al evangeliets glæde hele den kristne lovsang. Ja, det er som om kristen lovsang springer ud dér, hvor der slet ingen grund er til den, menneskelig talt. Som stjerner springer ud af den dybeste nat. AT TALE OM GUD Gud tager sig af det jævne jordiske menneskeliv. Dét, som vi ofte er tilbøjelige til at se ned på, netop dét løfter Gud op i højheden og gør det til noget himmelsk og herligt. Det er da nogle proportioner, der er vanskelige at fatte i en tid, hvor alting helst skal være noget helt specielt for at vi kan synes, at der er noget ved det. Gud blev kød og blod og tog bolig iblandt os, som det udtrykkes i Johannesevangeliet. Tydeligere kan det ikke siges, at Gud siger god for det menneskelige og det jordiske. Ja, løfter det op i højhed og gør det uendelig værdifuldt. Gud går helt ind i det menneskelige og mennesker siger : - Skal det være Gud? Skal det være Guds herlighed? Det er helt ude af proportioner! Ja, sådan er Gud, at han anser just det almindelige menneske, som selv mener at det ingenting er, for helligt. Hans udvalgte og elskede. Gud kan vi kun tale om som noget uden for de vante proportioner. Ja, Gud kan man i grunden kun tale om, hvis man på én eller anden måde behøver ham. Og her er vi jo ved noget helt afgørende. Når livet er alvor, når det ikke længere er muligt at snyde med det, når man ikke længere kan gå på akkord, da er man, da véd man, at man er udleveret til Gud, da, og først da, har man med Gud at gøre. Mod Gud er der ingen anden hjælp end Gud, som én har udtrykt det. Når livet er alvor, når man rammes af det vidunderligste og det frygteligste, da har man med Gud at gøre. Er det da ikke en underlig Gud vil nogen nok sige. Hvad skal vi med ham? Ja, det må enhver selv svare på. Jeg véd kun, at alternativet er intetheden, den store tomhed. Det vil sige : - enten Gud eller ingenting, altings ligegyldighed. Men evangeliets håbefulde budskab er, at et menneskes tid her på jorden er, at det ER for Gud. Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde, da får vi lyst og lykke til at gøre gavn som Gud det vil på allerbedste måde. Gyrite Madsen MARIÆ BEBUDELSESDAG Denne kirkelige festdag fejrer vi til minde om Marias modtagelse af forkyndelsen af Jesu fødsel. Det var englen Gabriel, der kom til Maria for at bebude hende, at hun skulle føde Guds søn. I kirkeårets sammenhæng er denne søndag altid placeret søndagen før Palmesøndag i foråret. Med andre ord, søndagen ligger ca. 9 måneder før jul, hvor Maria føder den bebudede søn, Jesus Kristus. 2 Kastellet

Det er påfaldende, hvordan en aggressiv ateisme fører sig frem i denne tid. Man har organiseret sig i en forening med det formål at få udryddet religion fra det offentlige rum. Man finder åbenbart, at det er overgreb mod ens sarte ateistiske sjæl at være vidne til andres religiøse markeringer, uanset hvor dybt disse måtte være indvævet i landets historie og kultur. Gad vidst, om det hvide kors i Dannebrog skal farves rødt, således at der kun er en rød fane tilbage. Senest har man kastet sig over Fader Vor og salmesang, som stadig praktiseres i nogle folkeskolers morgensang. Det er modbydeligt, det skal forbydes. Det er et overgreb mod uskyldige barnesjæle, de kunne jo gerne begynde at tro på noget af det. Og tro på noget, det må de for alt i verden ikke. At stort set alle børn i de pågældende skoler er døbt og har fået både Fader Vor og salmesang med i vugge- og dåbsgave af deres forældre, synes at spille en underordnet rolle. Det er et overgreb mod børnene at døbe dem. De har jo ikke selv valgt at blive døbt. De kan vente, til de bliver voksne og kloge, kan de, for så kan de selv tage stilling. Man synes at tænke og argumentere ud fra en forestilling om, at der findes en slags åndeligt tomrum, man kan lade børnene vokse op i. Et påvirkningsfrit åndeligt tomrum. Men det er en illusion. Det åndelige tomrum eksisterer ikke, og dér hvor DEN AGGRESSIVE ATEISME man forsøger at lade børnene vokse op i et sådant, bliver de blot til fals for alt muligt åndeligt godtkøbskram eller alt muligt surrogat, der blot erstatter den åndelighed, de ikke må stifte bekendtskab med. Når der intet må være over mennesket, bliver mennesket Gud for sig selv, og børnene udvikler sig til bedrevidende, hovmodige, selvretfærdige små skiderikker. Man kan blot kaste et blik omkring sig. Og den politiske og materialistiske totalitarisme står klar i kulissen til at besætte tomrummet. I det hollandske feltpræstekorps findes der humanister jo sandelig, de skal være præster for dem, som ikke tror på noget. Jamen du store kineser! Når flyvemaskinen er ved at falde ned eller når bomberne falder, må de med fanatismens skum frådende om munden råbe til deres folk: Lad være med at bede til Gud. Lad for alt i verden være med at tage jeres tilflugt til Gud. Og de stakkels ateistiske soldater, som tøvende er ved at folde deres hænder, fordi de pludselig ikke ved andet at gribe til, må med skræk undlade at søge trøst og tilflugt det eneste sted, hvor trøst og tilflugt er at finde. Tænk hvor skrækkeligt, om man skulle komme til at bede til Gud. Og tænk hvilket overgreb, hvis man havde lært det allerede som barn. Ole Brehm Jensen Foto: Marianne Grøndahl 3

DÅBSTRÆF I KASTELSKIRKEN Fredag den 15.maj kl.16.00 Alle 5 årige, der tidligere er døbt i Kastelskirken, får brev med en indbydelse til at mødes og høre om dåben. Forældre, søskende, faddere og bedsteforældre er naturligvis velkomne til at være med. Hvis der er andre børn i denne aldersgruppe, der har lyst til at være med, er de naturligvis meget velkomne til at deltage. Vi mødes i kirken, hvor vi vil fortælle børnene om dåben og vise dem, hvordan en dåb foregår. Vi vil synge nogle af vore kendte salmer, som kirken organist, Lasse Ewerlöf, spiller til og som musiker og musikpædagog vil lede med kreative bevægelser, der er med til at fortælle, hvad salmerne handler om. Når vi er færdige i kirken byder vi på et lille traktement for børn og voksne i Søjlesalen og hvis vejret tillader det, kan vi også være ude. WILLEMOESGÅRDS EFTERMIDDAGSMØDER Møderne holdes i Willemoesgårds fællesstue, Willemoesgade 93, og de er åbne for alle. Vi hygger os med kaffe og kage, hvorefter én af præsterne holder foredrag, fortæller eller læser en god historie Torsdag den 26.marts kl.13,30 (Bemærk torsdag) ved Ole Brehm Jensen Tirsdag den 21.april kl.13,30 ved Gyrite Madsen Der kan ikke bestilles kirkebil til disse møder. SOGNEDAG I KASTELSKIRKEN Søndag den 17. maj 2009 Kl. 10.00 Gudstjeneste med efterfølgende frokost Kl. 12.30 Liv og død i menneskers hænder, Foredrag ved overlæge, dr.med., tidligere formand for det etiske råd Ole Hartling LIV OG DØD I MENNESKERS HÆNDER Det synes at være vor tids tankegang, at vi har styr på liv, at liv kan kontrolleres. Vi ønsker at gøre os usårlige, men er det sådan, at jo sikrere, vi arbejder på at blive, des mere vokser utrygheden? Med teknologiens hjælp har vi fået mange flere muligheder og valg og valgmuligheder. Men samtidig er vi individualister og skal selv sikre vores velfærd og lykke. Sundhed er et uvurderligt gode, men skal den dyrkes for en hvilken som helst pris. Jo mere vi fokuserer på sundhed, des mere må vi beskæftige os med det, der kan true os. Derfor fører sundhedsdyrkelse til sygdomsoptagethed. Den højt besungne selvbestemmelse kan vel udstrækkes til fødsel og død tænker vi. Fosterdiagnostik og aktiv dødshjælp er eksempler. Men er det at tage magt over for meget? Vi bliver mennesker på eget ansvar og skal selv have ansvar for liv og død. Kan der da blive tale om en tilsyneladende selvbestemmelse, hvor vi svigtes fordi vi overlades til os selv. Der er kræfter i livet, vi ikke kan overskue eller magte, og når det går op for det moderne menneske er det på herrens mark. Jo mere lægevidenskaben kan, des mere kommer man til at overveje, hvad man bør. Bør vi alt det vi kan? Etik kaldes også bør-lære. Ole Hartling 4 Kastellet

MENIGHEDSRÅDSMØDER Tirsdag den 17.marts kl.18.30 Tirsdag den 28.april kl.18.30 Tirsdag den 26.maj kl.18.30 Menighedsrådsmøderne er offentlige, og der er hver gang et punkt på dagsordenen, der hedder ordet frit, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til menighedsrådet. Møderne finder sted i Kastelskirkens møderum på 1. sal. TIRSDAGSMØDER - i samarbejde med Garnisonskirken Tirsdag den 3.marts kl.15.00 Lars Christiansen, der også arbejder som journalist og anmelder, taler om Den ny ateisme. Tirsdag den 31.marts kl.15.00 Sognepræst og orlogspræst Peter Thyssen fortæller om sine oplevelser med Galatheaekspeditionen. Møderne finder sted i Garnisonskirkens sognehus, Skt. Annæ Plads 4. Alle er velkomne LANGFREDAG I KASTELSKIRKEN Fredag den 10.april kl. 10.00 Gudstjenesten i Kastelskirken former sig efter traditionen som en musikgudstjeneste, hvor dagens læsninger veksler med salmer, korsang og orgelmusik og en kort prædiken ved pastor Ole Brehm Jensen. Centralt i gudstjenesten står opførelsen af den gamle danske passionsberetning, kaldet Roskildepassionen. Det er medlemmer af Kastelskirkens Vokalensemble med Ole Hedegaard som evangelist, der står for denne opførelse sammen med kirkens organist, Lasse Ewerlöf. SOMMERUDFLUGT Turen går til Holsteinborg Gods med H.C. Andersens værelser og Holsteinborg Kirke Onsdag den 27. maj kl.10.00 Præcist af hensyn til dagens program. Bussen kører fra Kastelsvej 58, ved Døveskolen. Hjemkomst til Kastelsvej ca. kl. 18.00 Entré, middag og kaffe er inkluderet i prisen på kr. 150,00 Af hensyn til aftale med busselskab, bestilling af middag, kaffe og betaling af entré m.v. ser vi os nødsaget til at opkræve betaling forud således at tilmeldingen er bindende. Tilmelding foregår efter først til mølle princippet og senest den 18. maj. Tilmelding sker til : Kordegnekontoret, Skt. Annæ Plads 4 Tlf. 33 91 27 06 Lidt om Holsteinborg Holsteinborg Gods ligger med 13 kilometer kystlinje ned til Sydvestsjællands sydlige dobbeltkyst, der med en række af øer, holme og rev opdeler vandområderne. Dette egenartede sceneri har gennem tiden tiltrukket og inspireret særdeles mange malere og digtere f.eks. H.C. Andersen gennem 25 år. Den syvende lensgreve på godset, Ludvig, og hans hustru, Mimi, var vært for H.C. Andersen 36 gange her og i deres bolig i København. Ca. 50 af digterens eventyr, historier, sange og rejsebeskrivelser er skrevet eller inspireret her. I 1728 indbyggedes i hovedbygningens vestfløj den toetages Holsteinborg Kirke. Denne er fortsat normal sognekirke den ene af landets to eneste privatejede sognekirker i dag. I 1808 tændtes, på Holsteinborg, det første juletræ i Danmark (og Skandinavien). 5

MUSIK I KASTELSKIRKEN marts & april 2009 KASTELSKIRKENS SØNDAGSKONCERTER vinter/foråret 2009 fortsætter med fire koncerter i marts, to orgelkoncerter med to japanske solister en spændende og usædvanlig Marathon af Bach-værker opført af saxofonkvartet, samt en passionskoncert med kirkens egne kræfter, Kastelskirken Vokalensemble. Orgelkoncert Søndag den 1. marts kl. 14.00 Præsentation af solist fra Det kgl. danske Musikkonservatorium Yuka Ishimary (Japan) Værker af bl.a. J. S. Bach, Max Reger og Alfred Hollins Den japanske orgelsolist, Yuka Ishimary, er et af konservatoriets store talenter i Solistklassen. Hun er først uddannet Tokyo National University of Fine Arts and Music hos bl.a. Tsuguo Hirono. Hun har været prisvinder ved flere fornemme konkurrencer inden hun kom til København, hvor hun nu studerer i solistklassen på Det kgl. danske Musikkonservatorium med forventet officiel dansk debut i 2010. Saxofonkvartet Søndag den 8. marts kl. 14.00 Dansk Saxofonkvartet Jørgen Bove Lars Møller Per Egholm Christian Hougaard Værker af Johann Sebastian Bach Ekstraordinær koncert! en Bach Marathon hvor en hel række af Bachs største instrumentale værker opføres for saxofonkvartet. Dansk Saxofonkvartet har i mange år beskæftiget sig indgående med Bachs fantastiske musik og det har foreløbig ført til to meget anmelderroste CD er med henholdsvis Kunst der Fuge og Goldberg variationerne. 6 Til koncerten i Kastelskirken vil kvartetten opføre uddrag af Wohltemperiertes Klavier og Goldberg samt hele Kunst der Fuge og hvor de to førstnævnte værker er transskriberet fra deres oprindelige medie cembalo, har Bach ikke sat instrument på Kunst der Fuge. Alle værkerne klinger fantastisk og overraskende i saxofonkvartettens dragt; man kan opleve helt nye sider af denne udødelige musik. Bachs hustru skrev i sine memoirer, at den eneste ros, Bach nogensinde tog imod med glæde, var da en velkendt udsvævende synder, sagde at han efter at have hørt Bachs musik, nu kun kunne leve ordentligt! Vi håber magien stadig fungerer.. Der vil blive pause mellem de enkelte værker ligesom det ikke er forbudt at gå til og fra denne lange meditationskoncert. Orgelkoncert Søndag den 15. marts kl. 14.00 Yuzuru Hiranaka (Japan/Danmark) Pauman, Cabezón, Sweelinck, Buxtehude, Bach, Gade, Reger og Toshi Ichiyanagi. Den Japansk fødte organist og cembalist, Yuzuru Hiranaka, kom til Danmark i 1990. Han har studeret orgel og cembalo i Tokyo, Amsterdam, Den Haag, Arnhem, Paris, Freiburg og København hos bl.a. Bert Matter, Ton Koopman, Zsigmond Szathmary, Xavier Darasse, Hans Fagius og Lasse Ewerlöf. - fortsættes side 7 Kastellet

Han er prisvinder i den 3. internationale orgelkonkurrence i Odense 1990 og i den 5. internationale orgelkonkurrence i Toulouse, Frankrig 1991 og har modtaget æresdiplomer i bl.a. Brügge, Belgien 1988 og i Lahti, Finland 1989. År 2007 medvirkede Yuzuru Hiranaka ved et nadverprogram i TVkirken som blev nomineret som et af de 4 bedste kirkelige TV- programmer i Europa. I august 2007 fik han ansættelse som organist ved Sankt Johannes Kirke, Nørrebro, København. Yuzuru Hiranaka har været gæstelærer i orgel og kirkemusik ved Japan Reformed Church Assosiation, og han underviser i orgel ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Sjællands Kirkemusikskole. Passionskoncert Søndag den 22. marts kl. 14.00 Kastelskirkens Vokalensemble og Lasse Ewerlöf Heinrich Schütz: Matthæus Passion Heinrich Schütz var en af sin tids største komponister vidt berømt og med en enorm produktion af værker, først og fremmest kirkemusik. Hans hovedvirke var i Dresden, men han var vidt berejst og under slutningen af trediveårskrigen i Danmark som komponist og kapelmester ved Chr. IV s hof i København. Schütz s passionsfortællinger er ren vokalmusik, evangeliets beretning, ganske bibeltro synges uakkompagneret af fortælleren, evangelisten, ved denne koncert sunget af Ole Hedegaard. Jesus og de øvrige skikkelser i beretningen synges ligeledes af ensemblets medlemmer. En lang række dramatiske korstykker afbryder eller supplerer solisternes fortælling. Værket bliver sunget på dansk Der er GRATIS ADGANG til Kastelskirkens Søndagskoncerter Onsdagskoncert i Kastelskirken Onsdag den 22. april kl. 17.00 17.45 Onsdagskoncerterne er en koncertserie der bl.a. finder sted i en række af det centrale Københavns fine kirkerum. Serien er arrangeret i samarbejde med Wonderfull Copenhagen og Det kgl. danske musikkonservatorium. Solister og kammermusikgrupper er udvalgt blandt konservatoriets studerende. Ved koncerten opføres en kantate af Telemann for alt, obo og orgel samt der spille orgelmusik af Bach og Franck. Medvirkende: Simone Rønn Pedersen, alt Oliver Norddahl, obo Benjamin Friis Nielsen, continuoorgel og Ann Rvantsova, orgelsoli. Der er GRATIS ADGANG til Kastelskirkens Onsdagskoncerter VIELSESTRÆF I KASTELSKIRKEN - Introduktion til musik, salmer og ritual Onsdag den 4.marts kl.17.00 til kl.19.00 Vi mødes i kirkerummet, hvor kirkens præster vil fortælle lidt om vielsesritualet og om det praktiske i forbindelse med en vielse i Kastelskirken. Kirkens organist, Lasse Ewerlöf, vil fortælle lidt om musikken og de muligheder, der kan være for at vælge musik til vielsen. I denne sammenhæng vil vi naturligvis også introducere nogle af de salmer, som er oplagte at bruge i forbindelse med en vielse. De par, der allerede har bestilt bryllup i perioden efter den 4.marts har fået brev om dette arrangement, men Kastelskirkens vielsestræf er naturligvis åbent for alle fra sognet, der tænker på at gifte sig i den kommende tid. Og vi påtænker naturligvis at tilbyde denne form for møde med brudeparrene igen til næste år. Når vi er færdige i kirken, er der et glas vin og en sandwich i kirkens møderum på 1. sal. Af hensyn til bestilling af sandwich bedes man tilmelde sig senest den 2. marts på : gm@km.dk 7

Højmesser kl.10.00 i Kastelskirken MARTS 1. marts (1. s. i fasten) 8. marts (2. s. i fasten) 15. marts (3. s. i fasten) 22. marts (Midfaste) 29. marts (Mariæ Bebudelses dag) APRIL 5. april (Palmesøndag) (Konfirmation) 9. april (Skærtorsdag) 10. april (Langfredag) 12. april (Påskedag) 13. april (Anden påskedag) JOHN STRANGE 19. april (1. s. e. påske) 26. april (2. s. e. påske) MAJ 3. maj (3. s. e. påske) 8. maj (Bededag ) 10. maj (4. s. e. påske) JOHN STRANGE 17. maj (5. s. e. påske) (Sognedag) 21. maj (Kristi Himmelfarts dag) 24. maj (6. s. e. påske) 31. maj (Pinsedag) JUNI 1. juni (Anden pinsedag) KIRKEBIL Er man gangbesværet er der mulighed for at bestille kirkebil til gudstjenester og møder. Kastelskirken ligger i et område, som kan volde problemer, når man er gangbesværet, derfor skal denne mulighed måske understreges. Med en kirkebil kan man blive hentet og bragt til gudstjenesten og det er en mulighed, som vi håber, at flere vil benytte sig af. Kirkebil til højmessen skal bestilles inden fredag kl.12.00 på tlf. 33 91 27 06 Kirkelig vejviser KORDEGN ANITA MØHLENBERG OG KORDEGNEASSISTENT BO TORP PEDERSEN. Kordegnekontoret, Sct. Annæ Plads 4, 1250 K. tlf. 33 91 27 06, fax. 33 91 27 08. Kontoret er åbent tirsdag til torsdag kl. 9-13, mandag og fredag kl. 9-12. Desuden torsdag kl. 16-18. FELTPROVST Kastellet 16. 2100 Ø tlf. 33 15 13 06. Aftaler træffes man.-tors. kl. 9-12, (Træffes ikke fredag). SOGNEPRÆST (kbf.) Træffes på Kastelskirkens kontor: Kastellet 15, 2100 Ø, (bagsiden af Artilleristok nærmest kirkepladsen) tlf. 33 15 65 58, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 11-12 og ellers efter aftale. Bopæl: Upsalagade 23, 2100 København Ø, tlf. 35 55 95 38. (Træffes ikke mandag). ORGANIST LASSE EWERLÖF. Kastelskirkens kontor. Kastellet 15, 2100 Ø. Tlf. 33 14 62 74. tlf. privat 39 65 67 18. (Træffes ikke mandag). E-mail: organist@kastelskirken.dk KIRKETJENER CLAUS KOFOD træffes normalt kl. 9-11, på tlf. 33 15 65 57. (Træffes ikke mandag). MENIGHEDSRÅDSFORMAND OBERSTLØJTNANT ARTHUR T. MØNSTED, Østerbrogade 56A, 2100 Kbhvn.Ø. Tlf. 35 26 02 71 NÆSTFORMAND I MENIGHEDSRÅDET MAG.ART. LARS P. POULSEN-HANSEN, Greve Strandvej 137, 2670 Greve. Tlf. 43 90 12 28 HILSEN FRA KASTELSKIRKEN udgives af kirkens præster med støtte af menighedsrådet. Ansvarshavende: Gyrite Madsen. Ekspedition: Kordegnen. www.kastelskirken.dk ANMELDELSE AF FØDSEL skal ske til kordegnekontoret Sct. Annæ Plads 4, senest 14 dage efter fødslen. Såfremt forældrene er gift medbringes vielsesattest og begges dåbsattester/navneattester. Er forældrene ikke gift medbringes alene moders dåbs-eller navneattest og ønskes fælles forældremyndighed medbringes desuden omsorgs- og ansvarserklæring. DÅB OG NAVNGIVELSE Barnet skal have navn i løbet af de første seks måneder efter fødslen. Navngivningen sker i forbindelse med dåb eller ved anmeldelse til kordegnekontoret Sct. Annæ Plads 4. Henvendelse om dåb sker dels ved at kontakte Kasteslskirkens kontor, dels ved henvendelse til kordegnekontoret. Det oplyses, hvem der skal være barnets faddere (mindst tre og højst fem). Man henvender sig derefter til den præst, der skal døbe barnet. Navngivelse sker ved anmeldelse til kordegnekontoret, hvor formular til navngivelsen fås. Anmeldelsen skal underskrives af forældremyndighedens indehavere. VIELSE Man henvender sig til Kastelskirkens kontor mellem kl.11-12 for at aftale tid. Derefter henvender man sig på Rådhuset for at få udstedt en prøvelsesattest som sendes til kordegnekontoret Sct. Annæ Plads 4 sammen med begges dåbs- eller navneattester. Endvidere skal navn og adresse, for to bryllupsvidner, oplyses. DØDSFALD skal anmeldes senest to dage efter dødsfaldet, af de nærmeste pårørende, til kordegnekontoret Sct. Annæ Plads 4. Der rettes henvendelse til den præst, der skal forrette begravelsen/ bisættelsen og i den forbindelse aftales tid og sted for handlingen. Vejledning og hjælp til udfyldelse af dødsanmeldelsen fås ved henvendelse til bedemand eller kordegnekontor. Sats & Tryk: Nordkystens Bogtrykkeri Tlf. 48 300 300