Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier



Relaterede dokumenter
Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Fodringsstrategier for diegivende søer

Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Sådan etableres Hybridvinterbyg

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Reduceret jordbearbejdning

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Grøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

planteværn Vejledning i

Rød cikoriesalat (Radicchio)

Vejen til et godt resultat i 2015

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

VINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG

Kendetegn: Betydning:

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Markbrug nr. 301 November Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Overfrodig hvede og raps:

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Konsulenttræf Fredericia

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Ædeplads til køer i løsdrift

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Sammendrag - konklusion

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

,* j.{' F,q;' &,.r,.,

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Cossack OD robust forårsløsning

Meldug er almindelig udbredt...

Sådan bekæmpes de store pileurter

planteværn Vejledning i

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

NORDIC FIELD TRIAL SYSTEM FORSØGSPLANLÆGNING

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Kendetegn: Betydning:

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Rodudvikling og vand

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher

Kamme et alternativ til pløjning?

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Projekt KORN PÅ FYN Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

Efterafgrøder strategier

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow

Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Transkript:

Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Markbrug nr. 263 2002 Det har vist sig, at BBCH skalaen har været lidt problematisk at håndtere. F.eks. strækker stadie 30 sig over en lang periode fra begyndelsen af april til begyndelsen af maj for vintersæd. Periodens længde afhænger af sort, temperatur og nedbør. Vi har derfor ved DJF udarbejdet et supplement til BBCH skalaen for korn (vintersæd), som underopdeler stadium 30 og 31. Det skal understreges at stadium 30 og 31 stadig er lig definitionen i BBCH skalaen for korn. I det efterfølgende gives en detaljeret beskrivelse af stadium 20 til 32 suppleret med billeder, hvor vinterhvede er brugt som modelplante. 20-29 = Buskning, udvikling af sideskud 30.0 = Begyndende strækning af hovedskuddet (Første strækningstegn, rejsning af planterne) 30.2 = Strækning, bladene glider fra hinanden 30.5 = 1. knæ (nodie) begyndende mærkbart, max. 0,5 cm fra vækstpunkt 30.8 = 1. knæ (nodie) tydeligt mærkbart, mindre end 1 cm fra vækstpunkt 31.0 = 1. knæ (nodie) tydeligt mærkbart, mindst 1 cm fra vækstpunkt 31.2 = 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 0.5 cm afstand til 1. knæ (nodie) 31.5 = 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 1 cm afstand til 1. knæ (nodie) 31.8 = 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 1.5 cm afstand til 1. knæ (nodie) 32.0 = 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 2.0 cm afstand til 1. knæ (nodie) Hvordan bruges BBCH skalaen: 1) Alle bedømmelser foretages på hovedskuddet. Hovedskuddet er det skud, der udviklingsmæssigt er længst fremme. 2) Planten følger ikke stringent BBCH skalaen defineret ved, at hvert enkelt makrostadium er gennemlevet, før man kommer ind i næste makrostadium. Ofte ser man, at planten udvikler sig parallelt i makrostadier. Hvis to eller flere makrostadier udvikler sig parallelt, er hovedreglen, at man vælger det mest fremskredne stadium, dersom et andet makrostadium er af særlig interesse for plantearten, kan dette anvendes, og begge stadier kan anføres. 3) Hvis skalaen anvendes til at beskrive en bestand af planter, bør beskrivelsen passe på mindst 50% af planterne. Bedømmelsen foregår på de respektive enkeltplanter i bestanden. Særlige kendetegn ved hele bestanden kan tilføjes. Figur 1. Skitse af hovedskud på hvedeplante

Markbrug nr. 263 2002 3 Stadium 20-29 beskrives som buskning (udvikling af sideskud). Denne udvikling af sideskud sker i hvede primært efterår og vinter. På foto 1 ses en hvedeplante, der er i stadium 25.0 (5 sideskud). Planten har en flad vækst, som vi typisk ser efter vinteren. Hvis man snitter planten igennem ses vækstpunktet, markeret på Foto 2 med et B. Jo dybere planten sås, jo længere pseudostængel 1 (foto 2A) dannes for at få vækstpunkt og dermed rødder op i en optimal dybde. Foto 3 viser, hvordan hveden så ud på markniveau i stadium 25.0 3. april 2002. 1 Mesocotyl = stængelleddet mellem kimbladet (som forbliver under jorden) og koleoptilen i græssernes kim Foto 1 2 cm Foto 1. Hvedeplante i stadium 25.0. Planten har en flad vækst, som typisk ses efter vinteren Foto 2. Hvis planten sås for dybt, dannes en pseudostængel (mesocotyl) for at få vækstpunktet og dermed rødderne op i en optimal dybde. A: pseudostængel (mesocotyl) B: vækstpunkt Foto 3. Hvede i stadium 25.0 (markfoto 3. april 2002) Foto 2 Foto 3 A B 0,9 cm

4 Markbrug nr. 263 2002 Stadium 30.0 defineres som begyndende strækning af hovedskuddet. Det er her, vi ser de første strækningstegn på planterne, væksten bliver mere opret (foto 4A). Samtidig er det nu muligt at se, at væksten er startet i planten. På foto 4B ses, at bladene begynder at glide fra hinanden. Det er endnu ikke muligt at se anlæg til aks og knæ over vækstpunktet (foto 4C). Foto 4A Foto 4. Hvedeplanten i stadium 30.0 Hvedeplanten mere opret i væksten A: Hele planten B: Begyndende tegn på at planten strækker sig (bladene glider fra hinanden) C: Vækstpunktet kan ses, men det er ikke muligt at se anlæg til knæ og aks endnu 2,8 cm Foto 4B Foto 4C 0,8 cm 0,7 cm

Markbrug nr. 263 2002 5 Foto 5A Foto 5B Foto 5C 4 cm 1,3 cm Foto 6 Foto 6. Hvede i stadium 30.2 (markfoto 16. april 2002) Foto 5. Hvedeplanten i stadium 30.2 A: Hele planten B: Planten strækker sig (bladene glider fra hinanden) C: De grønne striber som ses ved basis af hovedskuddet er anlæg til knæ og aks Stadium 30.2 defineres som strækning, bladene glider fra hinanden (foto 5A). Nu er der tydelige tegn på, at bladene glider fra hinanden (foto 5B). Det er nu også muligt at finde planter, hvor man tydeligt kan se anlæg af aks og knæ (foto 5C). Foto 6 viser, hvordan hveden så ud på markniveau i stadium 30.2 16. april 2002.

6 Markbrug nr. 263 2002 Stadium 31.0 defineres som 1. knæ tydeligt mærkbart, mindst 1 cm fra vækstpunktet. Planten bærer nu tydelige tegn på, at den strækker sig (foto 7A&B). Man kan nu tydeligt mærke knæ. Hvis planten skæres igennem ser man tydeligt 1. knæ og den karakteristiske hulhed, der dannes under knæet (foto 7C1). På dette tidspunkt vil man også kunne se aksanlægget (foto 7C3), hvorunder man finder området med anlæg til de næste knæ (foto 7C2). På foto 8 ses hvede i stadium 31.0 på markniveau 3. maj 2002. Foto 7. Hvedeplanten i stadium 31.0 A: Hele planten B: Planten strækker sig (bladene glider fra hinanden) C: Nærbillede af en hvedeplante der er i stadie 31.0 C1: 1. knæ og den karakteristiske hulhed der dannes under knæet C2: Området med anlæg til det næste knæ samt efterfølgende knæ C3: Aksanlægget Foto 7A Foto 7B Foto 7C C3 C2 C1 4,6 cm 1,7 cm Foto 8 Foto 8. Hvede i stadium 31.0 (markfoto 3 maj 2002)

Markbrug nr. 263 2002 7 Stadium 31.2 defineres som 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 0,5 cm afstand til 1. knæ (nodie). På foto 9 ses en hvedeplante, som er i stadium 31.2. Hovedskuddet er flækket på langs. Man kan se vækstpunktet (A) og 1. og 2. knæ (B og C) samt aksanlæg (D). Denne hvedeplante sættes til 31.2, fordi der mellem 1. knæ (B) og 2. knæ (C) er målt 0,9 cm. Foto 9 D C B A Foto 9. Gennemskåret hvedeplante. Hvedeplanten i stadium 31.2 fordi der er 0,9 cm mellem 1. knæ (B) og 2. knæ (C). Mellem vækstpunkt (A) og 1. knæ (B) er der 0,8 cm. Aksanlæg (D) 0,3 cm

8 Markbrug nr. 263 2002 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 16 15 / www.agrsci.dk Prisen for 2002: Markbrugsserien kr. 225, husdyrbrugsserien og havebrugsserien kr. 125. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Anders Correll (redaktør) Layout: Ulla Nielsen Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN 1397-985X NORDISK MILJØMÆRKNING 541-443 Stadium 32.0 defineres som 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 2.0 cm afstand til 1. knæ (nodie). Nu er det nemt at mærke knæ, samtidig kan man også tydeligt finde og se anlæg af aks og knæ. Foto 11 viser hvedeplanter i stadium 32.0 i marken 15. maj 2002. Foto 10 Hvedeplante i stadium 32.0 A: Hele planten B: Planten har to knæ (markeret med hvide pile) C: Viser 2. knæ (1) anlæg til de næste knæ (2) samt aksanlægget (3) Fotos: Henny Rasmussen Foto 10C Foto 10A Foto 10B 3 2 1 6 cm Foto 11 Foto 11 Hvede i stadium 32.0 (markfoto 15 maj 2002)