Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005
|
|
- Jonathan Mogens Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005
2 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning. Da plantedyrkning afhænger af både klimaet og vejret er det væsentligt at gøre disse informationer tilgængelige for jordbrugeren, hvilket bl.a. sker via Internettet på PlanteInfo ( PlanteInfo er et informationssystem til beslutningsstøtte. PlanteInfo udvikles i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Dansk Landbrugsrådgivning (DL). Derudover bidrager Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) med vejrdata. På PlanteInfos hjemmeside er der aktuel viden til planteavlerne om bl.a. vejret, afgrøder og planteværn. Arbejdsoperation Vejrforholdene i vækståret har afgørende betydning for plantevæksten og markarbejdet. Også vejrforholdene i vækstsæsonen har stor indflydelse på såvel ukrudtsbestandens udvikling som sygdommes omfang samt skadedyrs spredning, udvikling og angreb. Kravet til vejrprognosernes tidshorisont afhænger af arbejdssituationen. I figur 1 er for vækståret vist en meget generel oversigt over arbejdsoperationer, der er afhængige af vejret. Desuden er angivet hvilke menupunkter i Plante- Info, som er jordbrugsmeteorologisk interessante i forhold til arbejdsoperationerne. Datagrundlag i PlanteInfo Meteorologiske data i Plante- Info er baseret på DMIs AMISgrid (Agricultural Meteorological Information System). AMIS er et gitter af km firkanter (grid), som dækker hele landet. For at få lokale data vist i PlanteInfo er det vigtigt at definere hvilket grid, man tilhører under menupunktet Her bor jeg. Grundlaget for AMIS-grid er ca. 450 manuelle nedbørstationer og 65 automatiske klimastationer, disse stationer drives hovedsageligt af DMI samt nogle få af DJF. I figur 2 er vist placeringen af henholdsvis de manuelle nedbørstationer og de automatiske klimastationer. På de automatiske klimastationer måles ikke alle parametre på alle stationer (tabel 1). I PlanteInfo findes både vejrobservationer og vejrprognoser for alle 632 AMIS-grid. Vejrobservationer bygger på observationer fra alle klimastationer i DMI s databaser, der inter- Jordbehandling Gødningsudbringning Såning Jordbrugsmeteorologisk interessante menupunkter i PlanteInfo Vejret Kvælstof Afgrøder Planteværn Vanding Græsprognose Sprøjtning Ensilering Høbjergning Vanding Frøhøst Kornhøst Jordbehandling Gødningsudbringning Såning Rodfrugtshøst Majshøst MARTS APRIL MAJ JUNI JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER Figur 1. Arbejdsoperationer og meteorologiske parametre
3 3 poleres til alle AMIS-grid, dvs. gennemsnittet af omkringliggende stationers data vægtet i forholdet til afstanden til centrum af griddet. Der bliver beregnet data hver tredje time, for parametrene lufttemperatur og relativ fugtighed i 2 meters højde desuden beregnes vindretning og -hastighed i 10 meters højde. Endvidere beregnes følgende data for døgnet: nedbør (døgnskift kl. 8), potentiel fordampning og globalstråling. Vejrprognoserne bygger dels på beregninger fra DMIs HIRLAM-vejrmodel og dels på prognoser fra ECMWF (European Centre for Medium- Range Weather Forecasts). Fra HIRLAM fås 2-døgns prognoser med en tidslig opløsning på en time, og den opdateres 4 gange i døgnet. Parametre som vises er nedbør, temperatur, relativ luftfugtighed samt vindretning og hastighed, alle interpoleret til AMIS-grid systemet. Fra ECMWF fås 7-døgns prognoser for 24 timers akkumuleret nedbør samt 3-timers værdier for temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastighed. Disse er ligeledes interpoleret til AMIS-grid. " " " " Figur 2. Kort over manuelle nedbørstationer samt automatiske stationer i Danmark Globalstråling Jordtemperatur, temperatur, RH, vind Temperatur, RH, vind Temperatur, RH Vind Manuel nedbør
4 4 Tabel 1. Parametre målt på de automatiske stationer Parameter Danmarks klima Klimaet er det gennemsnitlige vejr for en årrække, også kaldet normalperioden. Antal stationer Lufttemperatur i 2 m 70 Græstemperatur i 20 cm 27 Jordtemperatur i 10 og 30 cm dybde 17 Relativ luftfugtighed 70 Nedbør 40 Bladfugt 17 Vindretning og -hastighed 70 Globalstråling 22 Lufttryk 53 I Danmark har vi tempereret kystklima. Ved hjælp af normaler beskriver man et gennemsnit af de enkelte klimatiske målinger for en trediveårig periode. Den nugældende normal er beregnet på baggrund af data fra perioden I tabel 2 er vist udvalgte normaler for Danmarks klima i denne periode. Klimanormaler er beregnet for DJFs forsøgsstationer samt nogle få andre lokaliteter (se i PlanteInfo under Vejret). Det mest brugte er at beregne månedsnormaler, men for temperatur, globalstråling og potentiel fordampning er der også beregnet normaler på døgnbasis. På DMIs hjemmeside ( kan der desuden ses normaler for hele landet. Det gennemsnitlige vejr er kun en indikator for, om planter kan gro. Derudover er man også nødt til at se på hvilke yderpunkter, der kan forekomme. Den regionale variation i Danmark er dog for temperaturens vedkommende beskeden, men påvirker alligevel mulighederne for dyrkning af varmekrævende afgrøder som fx majs. I PlanteInfo findes observationer af minimumtemperatur og jordtemperatur fra Tabel 2. Normalværdier for Danmark (kilde: DMI) Middel temperatur( C) Middel minimumtemperatur( C) Antal frostdøgn Nedbør (mm) Antal nedbør -døgn Januar 0,0-2,9 2,0 19, Februar 0,0-2,8 2,2 19, Marts 2,1-0,8 4,9 15, April 5,7 2,1 9,6 6, Maj 10,8 6,5 15,0 0, Juni 14,3 9,9 18,7 0, Juli 15,6 11,5 19,8 0, August 15,7 11,3 20,0 0, September 12,7 9,1 16,4 0, Oktober 9,1 6,1 12,1 1, November 4,7 2,3 7,0 7, December 1,6-0,7 3,7 15, Middel maksimumtemperatur( C) Globalstråling (MJ/m²) Året 7,7 4,3 10,9 84,
5 5 en række stationer, et eksempel er vist i figur 3. Vejrinformation og -prognoser Vejrforholdene beskrives ved en række meteorologiske størrelser temperatur, nedbør, sollys (globalstråling), luftfugtighed og vind. Vejret ændrer sig konstant. For planlægning og styring i planteavlen er det vigtigt at have viden om det gamle vejr, det aktuelle vejr og den sandsynlige vejrudvikling vejrudsigten. Fx er nedbørmængden i vinterperioden afgørende for forårsgødskningen. Figur 3. Minimumstemperatur Under Vejret kan der ud over historiske data også findes prognosedata, og der er mulighed for at se radarbilleder. Ved hjælp af radar kan man se billeder fra de seneste 24 timer af, hvordan fronter har bevæget sig ind over landet. Ud fra disse kan man så vurdere, hvilken vej en front bevæger sig i forhold til ens eget område. (se figur 4) Ud over det aktuelle vejr er vejrprognoser nogle timer frem vigtige ved planlægning af bl.a. sprøjtning, forvejring af græs og i høstperioden. I den ideelle verden kunne man ønske at kende vejret et par måneder frem i tiden. Grænsen for, hvor langt frem meteorologerne kan give realistiske vejrudsigter, er omkring 7 dage. Figur 4. Radarbillede
6 6 7-døgns prognosen som bygger på prognoser fra ECMWF, indeholder en prognose for nedbør, potentiel fordampning, temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastigheden. Nedbør og potentiel fordampning bliver beregnet som døgnværdier, mens de resterende parametre er 3-timers værdier. Prognosedataene kan ud over via PlanteInfo også formidles via mobiltelefon eller til abonnenterne. Via PlanteInfo kan man tilmelde sig services, således at man automatisk får vejrprognoser som SMS eller e- mail. I figur 5 er vist et eksempel på en prognose sendt via SMS. Har man mobiltelefon med internetadgang er der mulighed for at se udvalgte populære sider fra PlanteInfo, tilpasset til mobiltelefonen. PlanteInfos anvendelse af vejrinformation i modeller Ved vandingsstyring, som findes under Vanding, skal man vide noget om historikken i vejret, og hvordan det bliver fremover. Derudover skal systemet have en række grundoplysninger om det specifikke landbrug, så som markplan, jordtype og eventuelle vandinger. Daglig oplysning om nedbør på lokaliteten kan man vælge enten selv at angive, eller systemet kan hente den fra AMISgrid, mens potentiel fordampning indgår automatisk fra det AMIS-grid, som er defineret i Her bor jeg. På grundlag af disse data beregnes bl.a. den aktuelle jordvandindhold og om vanding er nødvendig (se figur 6). Afgrødernes udviklingstrin beregnes automatisk ud fra temperaturforholdene, men der er mulighed for at indtaste egne observationer. Under Kvælstof findes funktionen NH3 fordampning, der beregner den totale ammoniakfordampning i op til 3 døgn fra en udbringning af gylle til bar jord eller afgrøder mindre end 10 cm, for henholdsvis slæbeslanger og nedfældning (5 cm). Her indgår vindhastighed og temperatur. Eftergødskning er også et punkt under Kvælstof, og her kan man beregne behovet for eftergødskning ved hjælp af simuleringsmodellen DAISY. Dette er interessant, hvis der i foråret er kommet store mængder nedbør, således at forårsgødskningen er udvasket. For forskellige afgrøder er det muligt under Afgrøder at finde varslinger for skadedyr og plantesygdomme. Desuden kan man finde græsprognosen (se figur 7), græssets vækst er i høj grad styret af klimaet. Temperaturen og mængden af lys spiller primært en rolle, men også jordens frugtbarhed, tørke og tilførsel af næringsstoffer har betydning. De fleste varslinger om forskellige skadedyrs udbredelse er baseret på temperatursummer. Derimod er udbredelsen af plantesygdomme ofte afhængig af fugtigheden i afgrøden. Nogle varslinger bygger på antallet af døgn med nedbør, mens fx kartoffelskimmel afhænger af luftfugtigheden. Ifølge PlanteInfos model Skimmelvejr er der høj risiko for skimmel, hvis der har været mindst 10 timer med høj Prognose 12/06:03 Grid 1000 K1 Nedb Temp Fugt Vind Retn V V SV Figur 5. Eksempel på SMS til mobiltelefonen
7 7 Figur 6. Status for vandindhold i jorden samt vandingsbehov luftfugtighed. Desuden beregnes ud fra vejrprognosen en prognose for skimmelrisiko i de nærmeste dage. Perspektiver Anvendelsen af Internettet til at formidle vejrobservationer og vejrudsigter betyder, at det er muligt at give information, som er relateret direkte til den enkelte landmands eller gartners marker. I fremtiden vil de fleste maskiner blive styret af indbyggede computere. Vejrdata vil så med fordel kunne kommunikeres direkte til maskinernes computere. En øget brug af vejrdata vil øge kravene til datakvaliteten. betalt af jordbruget. Den moderne teknologi sikrer, at data automatisk kan overføres til og blive anvendt i fx Plante- Info. Figur 7. Græsprognose Der er brug for fortsat udvikling af nye produkter i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut, således at de meteorologiske fremskridt kommer jordbruget til gode. Der kan også blive behov for at øge den geografiske tæthed af vejrobservationerne, hvilket kun vil ske ved vejrstationer
8 8 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X Vejret er en stor usikkerhedsfaktor ved landmandens planlægning af arbejdet. Derfor er det vigtigt, at behovet for rettidigt, fyldestgørende meteorologisk information opfyldes ved fx brug af internettet. Abonnement på PlanteInfo ( fås via Dansk Landbrugsrådgivning og giver, ud over adgang til PlanteInfo også adgang til LandbrugsInfo. Der findes forskellige typer abonnement fx for Landbrugscentre, landmænd og landbrugsskoler. Abonnementet er gratis for aktive medlemmer i en landboforening eller familiebrugsforening. Forfattere: Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Forsidefoto: Aflæsning af nedbør (Foto, Finn Christensen)
Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereGrøn Viden. Vandregnskab i PlanteInfo. Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg. Markbrug nr. 319 Marts 2006
Grøn Viden Vandregnskab i PlanteInfo Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg 2 Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2003 vandet 204.000 ha i Danmark. I flere tusinde bedrifter er vanding en forudsætning
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereTeknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
Læs mereOptimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl
Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereTeknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereDMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen
DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMI og smartgrid: Hvorfor levere vejrprognosedata til smartgrid i reel tid? Assimilering af data, især fra satellitter,
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereDLBR Vandregnskab Online
DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereKom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter
2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereOpret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase
Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereVejr- og klimadata. Time - og døgnværdier
2013-09-09 12:06 UTC AUTO Vejr- og klimadata Danmark Time - og døgnværdier Station: 0618800 18. juni 2013-19. juni 2013 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, DK-2100 København
Læs mereReferenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør
Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereGrøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher
Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt
Læs mereAmmoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer
Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereVanding. Vandingsregnskab
Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,
Læs mereDanmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning
Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1
Læs mereVejret i Danmark - november 2015
Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer
Læs mereGodt Landmandskab ved transport og udbringning af gylle
Gylle med omtanke Landbruget fylder meget, både i lokalsamfundet og i landskabet. Et godt samspil med de øvrige dele af samfundet er nødvendigt, hvis landbruget fortsat skal være et respekteret erhverv.
Læs mereMeteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel
Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel DMI s modeller og domæner (2016-01) DMI s modeller og domæner (2016-01) - IFS.
Læs mereGrøn Viden. Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi. Martin Nørregaard Hansen og Torkild S.
Grøn Viden Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose 2 En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning kan tabes
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004
Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008
Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg Bent J. Nielsen Plantekongres 2009 Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel Virkning af forebyggende (præventiv) sprøjtning Beskyttelse af nytilvækst Virkning af sprøjtning
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereTeknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Læs mereSeptoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder
MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora
Læs mereVejret i Danmark - maj 2016
Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereOptimal styring af vandingen i majs og græs
Bilag til Grovfoderseminar 2004 Arrangeret af Dansk Landbrugsrådgivning Optimal styring af vandingen i majs og græs Af Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl - 1 - Optimal styring
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereHvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed
Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereSatellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Læs mereVejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereOktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11 KLIMAGRID - DANMARK NORMALER 1961-90 MÅNEDS- OG ÅRSVÆRDIER nedbør 10*10, 20*20 & 40*40 km temperatur og potentiel fordampning
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereDresden 22. juli Af Ove Fuglsang Jensen
Dresden 22. juli Af Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Dresden langflyvning blev ikke optimal Mange medlemmer, specielt i Jylland, havde dårlige hjemkomster fra Dresden. Det var min opfattelse,
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3
Læs mereVejret i Danmark - december 2015
Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste
Læs mereAARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET
2 Anvendelse af Skimmelvarsling Hvor tæt er skimmel på mit område? Er det skimmelvejr? Skimmelvejr de kommende dage? Er der behov for særligt effektive midler? Skal der anvendes kurativt middel (Ridomil)?
Læs merePerspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)
Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereSeparation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Læs mereStabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSTRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut
STRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut 2019-2023 VISION DMI Vi klæder dig på til fremtidens vejr. MISSION DMI bidrager døgnet rundt til Rigsfællesskabets sikkerhed og vækst med forskningsbaseret rådgivning,
Læs mereDET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedr. udsættelse af såtidspunkt af efterafgrøder Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 15-08-2011 Dir.: 8999
Læs mereVandstandsmåling på DMI
Vandstandsmåling på DMI Udarbejdet af Lonny Hansen Ansat i IT afdelingen Teknik gruppen Ansvarlig for drift og service af DMIs målenet (vejrstationer, nedbørstationer, strømstationer, vandstandsstationer
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereVejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner
Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,
Læs mereVejret i Danmark - efterår 2014
Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereTeknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010
DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs mereVejret i Danmark - juli 2015
Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereJordskok - en gammel dansk grønsag
Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 KLIMAGRID - DANMARK PRAKTISK ANVENDELSE AF NEDBØR- KORREKTION PÅ GRIDVÆRDIER. Tabeller samt kort over sammenhæng mellem nedbørkorrektionsregioner
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereVintertjeneste. Oktober 2015
Vintertjeneste Oktober 2015 Vintertjeneste Vejdirektoratet benytter en lang række værktøjer til at optimere vintertjenesten på Statens vejnet. Disse værktøjer administreres og/eller udvikles internt i
Læs mere2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen
Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,
Læs mereDMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi
DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde Havmodellen skal kortlægge havstrømmen
Læs mere