Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune
Indhold Indledning 4 Stor Vandsalamander 5 Strandtudse 8 Grønbroget Tudse 10 Spidssnudet Frø 12 Springfrø 14 Grøn Frø 19 Markfirben 21 Øvrige arter 22 Kortbilag 24 3
Indledning Med kommunalreformen i 2005 blev amternes naturforvaltning lagt ud til kommunerne. Det er nu de enkelte kommuners ansvar at sikre en mangfoldig natur. Det har givet kommunerne en række nye opgaver. Væsentligt for padderne er EU s Habitatdirektiv, som pålægger kommunerne at sikre levedygtige bestande af en række såkaldte Bilag IV arter. For Nyborg Kommune drejer det sig om arterne Strandtudse, Grønbroget Tudse, Klokkefrø, Løvfrø, Springfrø, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. På listen er også krybdyret Markfirben. I 2011 har Nyborg Kommune iværksat en overvågning og kortlægning af alle kommunens bestande af ovennævnte arter. Målet er at få tilvejebragt en beskrivelse af de enkelte bestandes størrelse og bevaringsstatus. Denne rapport omhandler overvågningen i 2011 og vedrører alle Bilag IV arter af padder og krybdyr. Vandhuller i det åbne land er presset af et driftigt landbrug og tilførsel af næringsstoffer. Kun få steder findes endnu egnede yngledamme. Tabet af disse spredningskorridorer har isoleret padderne i små, lokale populationer og mange af disse er akut fare for helt at forsvinde. 4
Stor Vandsalamander Triturus cristatus Bilag IV art Stor Vandsalamander - han i yngledragt Overvågning 2011 Der er i 2011 foretaget eftersøgning af yngledamme for Stor Vandsalamander i samme områder, hvor springfrøen er kortlagt, dvs. hele kystzonen nord for Nyborg samt på Knudshovedhalvøen. Derudover er der gjort enkelte fund i andre dele af kommunen. Status 2011 På Knudshovedhalvøen er der fundet stor vandsalamander i 8 ud af 18 undersøgte damme (kort 1, side 7) og arten er således ganske godt udbredt, selvom de enkelte lokaliteter kun tæller et begrænset antal dyr. I og omkring Juelsberg Skov er der fundet stor vandsalamander i 14 ud af 39 undersøgte damme (kort 1, side 7), så også her har arten en god udbredelse, men med en lavere bestandstæthed. I Teglværkskoven er der i den nordlige fundet en voksen hun i skovkanten ind mod Strandvænget. Fundet viser, at arten stadig findes i skoven, men bestanden er meget lille og må regnes som truet, ikke mindst fordi den nordlige del af skoven er grøftet og delvist afvandet. 5
Parksø på Juelsberg (tidl. branddam). Et godt eksempel på en lokalitet, som holdes lysåben med brede randzoner og som derfor burde være en perfekt yngledam for padder. Her findes både springfrø, stor og lille vandsalamander, men de klarer sig dårligt, fordi der er fisk i søen og fordi brinkerne er for stejle. I Nordenhuse er der i et vandhul på skovengen ved Præsteskoven (J-31) fundet 5 voksne dyr. Arten har tidligere været almindelig i skoven. I dag er der sandsynligvis kun dette ene ynglested tilbage og grundet tilgroning er det ikke længere velegnet som yngledam. Ved Lysemose lidt nord for, er der i 2011 fundet 2 voksne individer i hhv. vandhul B- 25 og B-26. Begge lokaliteter er stærkt tilgroede og næringsbelastede og næppe egnede som yngledamme. Det er værd at bemærke, at egnens skovmosaikker udgør et optimalt levested, men at manglen på yngledamme betyder, at stor vandsalamander må vurderes som akut truet og bestanden kan være tæt på at uddø i hele området omkring Nordenhuse/Dinestrup. I Bagmosen ved Avnslev blev der i 2011 fundet en død hun. Fundet indikerer, at der stadig findes en lille bestand i mosen. Men tilgroning og forekomst af fisk giver ikke længere egnede ynglemuligheder og bestanden vurderes at være akut truet. Bagmosen er et isoleret moseområde, men skønnes at være tilstrækkeligt stort til at kunne opretholde en bestand. Der vil muligvis kunne findes enkelte andre lokaliteter i kystzonen nord for Nyborg. Men i så fald vil der sandsynligvis være tale om små og isolerede forekomster. Stor vandsalamander kræver yngledamme med god vandkvalitet og nærhed til skov. Udover de nævnte fund er der fundet et eller få eksemplarer ved Kauslunde Å, i Åskoven nær Skalkendrup, i Hjulby Sø og ved Holsmose. Disse fund omtales ikke nærmere, idet de ligger udenfor det undersøgte område og det vides ikke, i hvilken grad, de er en del af en større bestand. Sammenfattende kan det konstateres, at der i kommunens nordøstlige flanke findes ganske pæne bestande i hhv. Slipshavn Skov og i Juelsberg Skov. Derimod mangler 6
arten tilsyneladende i de kommunale skove. I det åbne land nord for Nyborg er stor vandsalamander sjælden og findes i dag kun ganske få steder. Disse er alle helt isolerede og meget små bestande, som må anses for akut truede. Anbefalinger Det anbefales at etablere egnede yngledamme til de tre små bestande, hhv. Teglværksskoven, Bagmose og Præsteskoven. 2-3 yngledamme på hver lokalitet vil sandsynligvis kunne fastholde bestandene i en årrække. Dammene behøver ikke at være ret store og er derfor ret billige at anlægge. Men for at opnå et godt resultat, er det vigtigt, at vandhullerne har en god vandkvalitet og er placeret og udformet rigtigt. Kort 1: Foreløbig udbredelse for Stor Vandsalamander i Nyborg Kommune. Øst for linien Nyborg-Avnslev-Kerteminde er et stort antal vandhuller undersøgt, mens der vest for linjen indtil videre kun er tale om tilfældige fund. 7
Strandtudse Bufo calamita Bilag IV art Ynglende strandtudser er sidst set i Nyborg Kommune i 2000 Overvågning 2011 Strandtudsen er i 2011 eftersøgt på Knudshovedhalvøen og i kystzonen syd og nord for Nyborg. Derudover er der foretaget aflytning i området omkring Refsvindinge og ved grusgravene ved Anhof. Strandtudsen er ikke konstateret nogen af stederne. Status 2011 Der findes endnu en lille bestand ved Refsvindinge, men alle øvrige bestande i kommunen muligvis uddøde. Herunder er givet en foreløbig status for alle kendte levesteder i Nyborg Kommune: Refsvindinge En gammelkendt og bynær bestand i Refsvindinge er ikke genfundet i 2011 trods flere aflytninger. Det skyldes det meget tørre forår, som udtørrede de mulige yngledamme. I 2010 blev der udsat yngel i en nyetableret dam i Refsvindinge og der gøres forsøg på at reetablere den tidligere bestand. Trods en velment indsats, kan det vise sig vanskeligt at fastholde arten i området, idet der helt mangler egnede sommerbiotoper. For at opretholde en levedygtig bestand, vil det være nødvendigt at genindføre græsning af dele af de tidligere grusgrave, som er en fortrinlig sommerbiotop. 8
Den nuværende bestand er en rest af en tidligere og langt større bestand, som fandtes i grusgravene i området. Indtil begyndelsen af 1970 erne var der mange grusgrave i området og bestanden af strandtudser har muligvis været sammenhængende med bestanden langs kystzonen syd for Nyborg. Knudshoved Ingen observationer i 2011. Strandtudsen er sidst set i området i 2002. Sidste sikre yngleforekomst er fra 2000, hvor en formodet ægsnor blev fundet i vandhullet ved Brønden (lok. K-11). Ægsnoren blev hjemtaget til bestemmelse ved opdræt og 28/6 blev ynglen (30 nyforvandlede tudser) genudsat på lokaliteten. Der findes ikke længere egnede yngledamme på Knudshovedhalvøen og arten har formentlig ikke ynglet i adskillige år. Grundet artens høje levealder kan det ikke udelukkes, at der stadig findes enkelte dyr i området og etablering af egnede ynglesteder må derfor prioriteres højt. Storebæltskysten syd for Nyborg Der er i 2011 foretaget lytninger på optimale aftener i kvækkeperioden, men ingen dyr er hørt. Interviews med lokale tyder ikke på, at der længere eksisterer kvækkedamme, ligesom der ikke foreligger andre fund af arten. Storebæltskysten nord for Nyborg I 1999 blev et fund af en voksen strandtudse ved Strandvænget (parken) verificeret. I 2000 blev der igen fundet et individ, men dette er ikke verificeret. Strandtudsen må i dag anses for uddød i området, idet der ikke foreligger nyere fund og ej heller findes egnede yngledamme, bortset fra temporære markoversvømmelser. Anbefalinger Det anbefales at gøre en aktiv indsats for at bevare de sidste bestande af strandtudser i Nyborg Kommune. Etablering af egnede yngledamme på Knudshoved vil være en væsentlig indsats. Derudover bør det undersøges, om der kan etableres græsningsoverdrev i dele af de tidligere grusgrave ved Refsvindinge og gerne på en måde, så der etableres en korridor i retning af Lillemølle, hvor der findes flere arealer, som er egnede som sommerbiotop. Bestanden langs kysten nord og syd for Nyborg er muligvis uddøde. Naturpleje i disse områder er derfor ikke relevant, med mindre det sker som led i et større projekt. 9
Grønbroget Tudse Bufo viridis Bilag IV art Grønbroget Tudse er nyindvandret til Nyborg Kommune fra Sprogø, hvor der findes en stor bestand Overvågning 2011 Grønbroget Tudse er ikke tidligere kendt fra det østfynske område. Det var derfor overraskende, da arten i 2001 blev fundet på Knudshoved. 24/9 blev et trafikdræbt eksemplar fundet på Slipshavnsvej ud for Slipshavn Skov. I 2011 er der på lune sommernætter med regn foretaget eftersøgning på de åbne arealer i området og 13. juni 2011 blev en adult hun på parkeringsarealet ved den gamle færgehavn. Status 2011 De to fund må utvivlsomt skyldes spontan indvandring fra Sprogø. Det er næppe mange individer, der klarer turen over broen, men det kan ikke udelukkes, at flere end de to fundne eks. kan være nået frem. Ligeledes er det sandsynligt, at der fortsat vil ske indvandring af enkeltindivider og at en bestand dermed potentielt er under opbygning. 10
Anbefalinger Fundene af grønbroget tudse på Knudshoved må defineres som en bestand og da der ikke findes egnede yngledamme i området, må bestanden vurderes som akut truet. Det anbefales derfor at etablere en egnet yngledam i området. En sådan vil samtidig være til gavn for strandtudse. Der er kun få egnede biotoper, hvoraf det mest oplagte sted vil være de gamle parkeringsarealer ved færgehavnen. 11
Spidssnudet Frø Rana arvalis Bilag IV art Spidssnudet Frø er tæt på at uddø i Nyborg Kommune Overvågning 2011 Der er i 2011 foretaget eftersøgning af arten på tidligere kendte levesteder. Status 2011 Der er i 2011 ikke fundet spidssnudet frø i Nyborg Kommune. Det vurderes dog, at der stadig findes enkelte små bestande af spidssnudet frø i Slipshavn og Juelsberg skove, men det er tvivlsomt, om bestanden ved Nordenhuse fortsat eksisterer. Arten vurderes som akut truet i hele Nyborg Kommune. Herunder er givet en oversigt over status for alle kendte levesteder: Knudshoved Der er i 2011 ikke fundet spidssnudet frø på Knudshovedhalvøen. Arten er sidst fundet ynglende i 1995, hvor der blev optalt over 100 ægklumper i søen ved Skovfogedhuset. Den har sandsynligvis også ynglet i de efterfølgende år, men søen blev efterhånden helt uegnet og henligger i dag som meget tilgroet og med ringe vandkvalitet. Mod fjorden er etableret at afløb, der hindrer høj forårsvandstand. Spidssnudet frø er også fundet på Knudshovedhalvøen senere end 1995 og det formodes, at der stadig lever enkelte dyr i området. 12
Juelsberg Skov I 2007 blev der fundet et voksent individ i den sydlige del af Juelsberg Skov. I 2008 blev arten eftersøgt i samme området og endnu et individ blev fundet. Begge fund er sket i sensommeren i fugtige skovområder. I både 2010 og 2011 er der eftersøgt yngel i samme del af skoven og der har været stor opmærksom på arten i de øvrige områder. Men ingen dyr er set i 2011. Arten må regnes som næsten uddød i hele Juelsbergområdet. Der er givetvis enkelte dyr tilbage og etablering af egnet yngledam vil derfor have stor betydning. Nordenhuse Der er eftersøgt spidssnudet frø på de gamle skovenge ved Præsteskoven i Nordenhuse, men ingen dyr er konstateret. Tidligere fandtes en bestand ved Nordenhuse, hvor der fandtes flere mindre strandog ferskenge, især mod syd og omkring Strandskovgård. Sidste verificerede fund i området er en 4. august 1981, hvor et voksent individ blev fanget på skovengen ved Præsteskoven (Strandskov). Det er muligt, at arten har forekommet langt senere, men i dag synes levestedet ikke at være egnet og arten er måske uddød. Det er sandsynligt, at arten tidligere har fandtes på andre af områdets strandengsarealer langs kysten. Muligvis har der eksisteret en spredningskorridor hele vejen til Juelsberg, hvor arten stadig findes, men er tæt på at forsvinde. Anbefalinger Der er akut brug for pleje eller nyanlæggelse af egnede yngledamme i Slipshavn og Juelsberg skove. Spidssnudet frø kræver, udover yngledamme, også en egnet sommerbiotop i form af lysåbne vådenge, hvilket gør det vanskeligere at foretage den fornødne naturpleje. I Præsteskoven i Nordenhuse er der ligeledes akut brug for pleje eller nygravning af egnede yngledamme. Det bedst egnede område er skovengene ved Strandskovgård, men også ved Lysemose nord for findes gode muligheder for etablering af egnede levesteder. 13
Springfrø Rana dalmatina Bilag IV art Store larver af Springfrø Overvågning 2011 Overvågningen har i 2011 omfattet kystzonen mellem Nyborg og Kerteminde, mod vest afgrænset af hovedvej A1 og landevejen fra Avnslev mod Kerteminde. Derudover hele Knudshovedhalvøen undersøgt. Overvågningen af springfrøer har omfattet eftersøgning af æg i perioden ultimo marts til medio april. Æglægningen har i 2011 kulmineret omkring 1. april og forholdene har været optimale for en effektiv overvågning. På Knudshovedhalvøen og i godslandskabet Juelsberg m.v., er næsten samtlige vandhuller undersøgt, mens der mod nord er foretaget stikprøver i de mest oplagte områder. Kun hvor der er gjort fund af ægklumper, er der foretaget yderligere undersøgelser af de omkringliggende vandhuller. Springfrøens udbredelse er nu nøje kendt i kommens nordøstlige del og i de kommende år vil den øvrige del af kommunen blive undersøgt. 14
Status 2011 Der er i undersøgelsesområdet fundet springfrøer i et stort antal vandhuller på Knudshovedhalvøen og i og omkring Juelsberg Skov. Derimod er der fra resten af kystzonen kun gjort ganske få fund. Bestandens størrelse og udbredelse i kystområdet nord for Nyborg svarer til resultatet af en undersøgelse i 2010, hvor undertegnede sammen med Henrik Bringsøe undersøgte den nordlige del af Juelsberg Skov. Undersøgelsen i 2011 har omfattet hele området. På Knudshovedhalvøen er bestanden af springfrøer i Slipshavn Skov omtrent af samme størrelse som i hele Juelsbergområdet til trods for, at Slipshavn Skov kun er halvt så stor. Den større bestandstæthed skyldes, at der i 1990 erne blev foretaget oprensning af et stort antal vandhuller. Uden for disse to hovedområder er der fundet 3 små og helt isolerede bestande af springfrøer i den nordlige del af kommunen: Teglværksskoven (nordlige del), Bagmosen ved Avnslev og Præsteskoven i Nordenhuse. I den nordlige del af Teglværksskoven er der fundet 2 ægklumper i grøft med stillestående vand og yderligere 2 er fundet på Strandvængets område nær ved. Fundet i Teglværksskoven er det eneste fund af Springfrø i de kommunale skovområder. Bagmosen nær Avnslev er en interessant lokalitet, som dog ligger meget isoleret i et landbrugsområde. Men området er til gengæld meget stort og har et stort potentiale som ynglested for padder, men der er ingen egnede yngledamme i området. Præsteskoven ved Nordenhuse er næsten tilsvarende, men potentialet for padder er langt større, men manglen på yngledamme er alvorligt problem, som hurtigt kan udrydde de sidste dyr. Det samme gælder moseområdet ved Lysemose strand lige nord for. Alle 3 bestande af springfrøer nord for Nyborg er meget små og akut truet af udryddelse. Oversigt over lokalitet for springfrø i 2011. Tabellerne herunder viser en oversigt over fund af ægklumper af springfrø i 2011. Tabel 1 viser Juelsberg Skov og lokaliteter nord for og tabel 2 Slipshavn Skov. Antallet af fundne ægklumper svarer omtrent til antallet af kønsmodne hunner og tallene er et udtryk for bestandens størrelse. Desuden er der i tabellerne vist en oversigt over fundsteder for salamandre, grøn frø og skrubtudse. I tabellen er kun nævnt vandhuller med forekomst af mindst en Bilag IV art. Vandhullernes numre svarer til kortene i bilag 2 og 3. 15
Nr. Springfrø Stor Lille Grøn Sal. Sal. bufo Frø 2010 2011 J-2 24 18 X J-4 1 2 X J-6 2 2 X J-13 0 0 X X J-15 11 15 X J-16 4 8 X X J-17 3 X X J-20 1 1 X J-21 5 4 X X X J-22 3 1 X X J-24 58 46 X X J-25 7 5 X X X J-27 2 X J-28 2 X X I alt nord for motorvej 109 ægkl. J-54 3 X X J-51 12 X J-52 11 X X J-55 48 X X J-56 2 X X J-61 0 X X J-22 12 X X J-63 0 X X J-66 0 X X I alt syd for motorvej 88 ægkl. Bagmose 2 X X Præsteskoven 3 X X Teglværkskove 4 X X n J-27 + J-28 Nordlige satellitter 9 ægkl. 16
Kort 2: Springfrøens udbredelse på Knudshoved og i området øst for linjen Nyborg-Avnslev-Kerteminde. Bagmosen ved Avnslev, en upåagtet, men smuk lokalitet 17
Oversigt over lokaliteter med springfrø i Slipshavn Skov 2011 Nr. Springfrø Stor Sal. Lille Sal. bufo 1 12 X X 2 93 X X 3 72 X X 5 25+ 7 8 25 8 16 9 25 10 X X 10 11 33 X X 13 X X 2 14 15 X X 10 15 20+ 17 20 X X 18 25+ I alt 198 8 lok. 8 lok. 150+ Anbefalinger Bestanden af springfrøer i Slipshavn Skov og Juelsberg Skov vurderes som relativt stabile. I begge områder findes flere yngledamme, som er egnede ynglesteder for alle stedlige paddearter. Det kan imidlertid anbefales, at der med jævne mellemrum foretages naturpleje af udvalgte vandhuller i begge områder. Vandhullerne er alle præget af tilgroning og de fleste har behov for at blive lysåbnet, ligesom mange damme trænger til en nænsom oprensning. I de tre små og isolerede bestande er ynglemulighederne meget ringe og måske ikke til stede. Der er på alle tre lokaliteter akut behov for anlæggelse af mindst 1 egnet yngledam. Det kan nævnes, at alle lokaliteter er større arealer, hvor der også lever flere andre paddearter, bl.a. stor vandsalamander, som også er BilagIV-art. Ved naturpleje er det vigtigt, at arbejdet foretages med biologisk vejledning. 18
Grøn Frø Rana esculenta Grøn Frø, kvækkende han Overvågning 2011 Grøn Frø er ikke Bilag IV-art og indgår derfor ikke i overvågningen af padder. Arten er alligevel taget med, idet arten i 2008 er nyfundet i Nyborg Kommune. 11. maj 2008 blev 2 kvækkende hanner set og hørt i Juelsbergskoven, nærmere bestemt i skovsumpen ved Bedstefars Plads (vandhul J 55). Ved gentagne besøg sås og hørtes op til 8 hanner. I 2009 blev arten genfundet ved kortvarigt besøg. Grøn Frø er ikke tidligere registreret fra Juelsberg Skov. I Natur&Ungdoms undersøgelser i 1970 erne indgår arten ikke, men det kan skyldes manglende undersøgelser i kvækkeperioden. I 2011 er der foretaget adskillige aflytninger i maj, på varme dage med sol og varme og med optimale kvækkebetingelser. Arten blev på intet tidspunkt hørt. Status 2011 Det er uvist, om Grøn Frø endnu findes i Juelsberg Skov eller om den er uddød. Ligeledes er det uvist, om der er tale om en oprindelig bestand eller om der på et tidspunkt er sket udsætning af arten. Bortset fra store forekomster på Romsø og Sprogø, findes arten ikke på den østlige del af Fyn. Derimod er den almindelig i store dele af det øvrige Fyn og de nærmeste bestande findes blot 15-20 km fra Nyborg. 19
Anbefalinger Grøn frø er kun kendt fra den ovenfor nævnte lokalitet i Juelsberg Skov. Det er muligt, at arten fortsat kan leve her. Da lokaliteten samtidig er en af de vigtigste lokaliteter for både springfrø og stor vandsalamander, anbefales det at sætte ind med pleje. Det er vigtigt, at dette sker under kyndig bistand fra en vandhulsekspert. 20
Markfirben Lacerta agilis Bilag IV art Overvågning 2011 Der kendes tidligere forekomster fra Knudshovedhalvøen og fra Såderup. Begge områder er i 2011 besøgt for eftersøgning af arten, men ingen dyr er fundet. For begge områder gælder det, at der heller ikke længere findes egnede levesteder. Status 2011 Ved Såderup fandtes indtil 1980 erne levesteder nær Pårup, bl.a. på en bred vejrabat, hvor der gennem mange år var deponeret store marksten. Her var markfirbenet ikke sjældent. I samme område og i retning af Rønninge lå tidligere flere mindre grusgrave. Disse kan givetvis have udgjort et større udbredelsesområde, hvori der har været adskillige gode lokaliteter. Det kan ikke udelukkes, at der findes en ukendt lokalitet i Nyborg Kommune. Men meget tyder på, at arten ikke længere findes i kommunen. Anbefalinger Det kan ikke udelukkes, at der i det nævnte område stadig findes relikter af en tidligere bestand. Målrettet naturpleje af udvalgte områder i det tidligere grusgravsområde vil i så fald være til stor gavn for arten. 21
Øvrige arter Udover de undersøgte Bilag IV-arter, findes der i Nyborg Kommune en række andre arter af padder og krybdyr. Disse præsenteres kortfattet herunder, men indgår i øvrigt ikke i overvågningsprogrammet. Lille Vandsalamander Triturus vulgaris Lille Vandsalamander er ikke Bilag IV art og indgår derfor ikke i denne undersøgelse. Lille Vandsalamander formodes at være almindelig udbredt og findes sandsynligvis i alle egne af kommunen. Den er forholdsvis tolerant og kan yngle de fleste vandhuller, endda i vandhuller med forholdsvis ringe vandkvalitet. Uden for yngletiden spredes dyrene sjældent over 400 meter fra yngledammen. Selvom arten stadig er vidt udbredt, må det formodes, at der flere steder findes isolerede populationer, som ikke er i genetisk kontakt med nabobestandene. Sådanne isolerede populationer kan være i fare for at forsvinde. Klokkefrø Bombina bombina Bilag IV art Klokkefrøen findes i området ved Tårup Strand. Bestanden overvåges gennem NOVANA-undersøgelserne og indgår derfor ikke i denne rapport Løvfrø Hyla arborea Bilag IV art En tidligere kendt bestand i Kajbjerg Skov uddøde i begyndelsen af 1970 erne. Butsnudet frø Rana temporaria arten er ikke Bilag IV art og indgår derfor ikke i overvågningen. Arten forekom tidligere næsten overalt i landskabet, men vurderes i dag at være forsvundet fra mange lokaliteter og bestanden er måske opsplittet i mindre og adskilte bestande. Skrubtudse Bufo bufo Skrubtudsen er ikke Bilag IV art og indgår derfor ikke i denne undersøgelse. 22
Skrubtudsen formodes at være almindelig udbredt og findes sandsynligvis i næsten alle moseområder, skovsumpe m.v. Skrubtudsen vandrer vidt omkring og spredes op til flere kilometre fra større yngleområder. Det må derfor antages, at den østfynske bestand er mere eller mindre sammenhængende og at der sker genetisk opblanding mellem de enkelte populationer. Skovfirben Lacerta vivipara er ret almindeligt og stadig vidt udbredt. Ikke overvåget. Stålorm Anguis fragilis kendes fra de fleste skovområder samt fra bl.a voldterrænet i Nyborg. Arten indgår ikke i denne overvågning. Snog Natrix natrix Der findes sandsynligvis små bestande af snoge i alle større skov- og moseområder. Der foreligger imidlertid ikke nærmere undersøgelser, men bestanden må vurderes at være opsplittet i en række mindre og isolerede bestande. Hugorm Vipera berus Hugormen var tidligere almindelig på hedearealerne langs nordkysten af Knudshovedhalvøen, men forsvandt senest omkring 1970. Der kendes ikke bestande i den øvrige del af kommunen. 23
Bilag 1: Kort med lokalitetsnumre for vandhuller på Knudshoved. Område K 24
Bilag 2: Kort med lokalitetsnumre for vandhuller ved Juelsberg, syd for motorvej Område J 25
Bilag 3: Kort med lokalitetsnumre for vandhuller ved Juelsberg, nord for motorvej Område J 26
Bilag4: Kort med lokalitetsnumre for vandhuller ved Avnslev syd. Område A 27
Bilag 5: Kort med lokalitetsnumre for vandhuller ved Avnslev nord. Område A 28
29
30