Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2
Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os til? Dig med omfattende synsnedsættelse, svarende til visus 6/18 (0,3 eller dårligere). Dine pårørende og andre i dit nærmiljø, fx personale. Visitation Man kan frit henvende sig til os. Først skal du udfylde et ansøg- 3 ningsskema samt en samtykkeerklæring, som fås på Kommunikationscentret. På samtykkeerklæringen skal du anføre din øjenlæges navn og adresse, således at vi kan indhente øjenlægeoplysninger. Oplysningerne må ikke være mere end 1 år gamle. Når Kommunikationscentret har modtaget samtykkeerklæringen fra dig og oplysningen fra din øjenlæge, får du en tid til en afdækning. Er der ventetid, oplyser vi om det. Se også vores hjemmeside www.kc-hil.dk vedrørende aktuelle ventetider. Hvad tilbyder vi? Afdækning af dit synshandicap Rådgivning, vejledning og undervisning i at færdes som 4
synshandicappet Afprøvning og instruktion i brug af hjælpemidler, der er til rådighed for blinde eller svagsynede Vi samarbejder med andre faggrupper og afdelinger på Kommunikationscentret og har særlige tilbud til borgere, som er i erhverv eller under uddannelse; har en hjerneskade eller er døvblindblevne. Hvad er målet? At du på trods af din synsnedsættelse kan leve et så ubegrænset liv som muligt. Fx ved hjælp af synstekniske hjælpemidler og ved at lære kompenserende strategier. 5 Undervisningens mål sættes altid i samarbejde med dig og med inddragelse af dine pårørende. Afdækning Den første samtale foregår hjemme hos dig. Her afdækker synskonsulenten de begrænsninger, som synsnedsættelsen medfører i din dagligdag. Hvis du har let til moderat synsnedsættelse vil du typisk få rådgivning i hjælpemidler, dvs. brug af optik. Herunder håndholdte lupper og optikunderstøttende svagsynsbelysning. Du vil også få vejledning i spørgsmål om det at leve med en synsnedsættelse. Vi kan også tilbyde vejledning til dine pårørende eller til personale, 6
som du er i kontakt med til dagligt. På baggrund af afdækningen udarbejder synskonsulenten en rapport, hvor der redegøres for din funktionsnedsættelse og dit eventuelle behov ifm. et synshandicap. Kommunikationscentret sender rapporten til din bopælskommune, som tager stilling til visitation og bevilling af hjælpemidler, og underretter dig om afgørelsen. Afprøvning af hjælpemidler Vi tilbyder afprøvning af: Synshjælpemidler - til hjem og arbejdsplads/ 7 uddannelsessted. Specialoptik Afprøvningen foretages af Kommunikationscentrets specialoptiker. Tekstforstørrende læseapparat - CCTV - til hjem og arbejdsplads/ uddannelsessted. IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi) Tablets eller computerudstyr, der er særligt tilpasset blinde og svagsynede. Fx programmer til forstørret tekst, syntetisk tale, tekstscanner og punktudstyr. Kommunikationscentret har indgået aftale om at administrere 8
hjælpemidlerne for en række kommuner. Hjælpemidler afprøves af Kommunikationscentret og bevilges af din bopælskommune. Derudover kan kommunen indgå aftale med Kommunikationscentret om support af dine IKThjælpemidler. En support-aftale indebærer, at du fortsat kan henvende dig til en af Kommunikationscentrets teknologikonsulenter og få hjælp, hvis der skulle opstå problemer med dit IKT-udstyr. Udlevering af hjælpemidler sker efter lov om social service. Undervisning Hvis du er blind eller har en meget lille synsrest, kan du modtage kompenserende undervisning. Vi 9 har både hold og eneundervisning. Vi underviser i: Brug af svagsynsoptik Fx læseteknik, korrekt belysning og læseafstand. Træning af øjenbevægelser efter en hjerneskade, hvor synet er påvirket. Mobility Træning i at færdes på egen hånd, fx med hvid stok. ADL (Almindelig Daglig Levevis) Indlæring af nye strategier for igen at beherske dagligdags aktiviteter såsom madlavning, spiseteknik m.v. IKT (Informations- og kommunikationsteknologi) 10
For dig, der har modtaget IKThjælpemidler som kompensation for dit synshandicap. Vores undervisning/instruktion udbydes efter lov om specialundervisning for voksne, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt lov om social service. Særligt for døvblindblevne Døvblindblevne modtager et tværfagligt tilbud, hvor en synskonsulent og en hørekonsulent koordinerer indsatsen. Der laves en afdækning af de særlige vanskeligheder, som den dobbelte funktionsnedsættelse giver. På baggrund af afdækningen visiteres til særligt tilrettelagte tilbud. 11 Særligt for svagsynede med erhvervet hjerneskade Et særligt tilbud for dig som har synsnedsættelse, som følge af erhvervet hjerneskade: Vi rådgiver og vejleder i brug af hjælpemidler og indretning i hjemmet. Vi underviser i kompenserende teknikker, særligt mobility. Indsatsen er koordineret med talepædagog/neuropsykolog/ fysioterapeut og ergoterapeut. Dine pårørende er også omfattet af tilbuddet. Særligt for flerhandicappede med et synshandicap Vi rådgiver og vejleder i brug af hjælpemidler og indretning i hjemmet og i dagtilbuddet. Vi rådgiver og vejleder pårørende og 12
personale, som har den daglige kontakt med den synshandicappede borger. Vi underviser i synskompenserende teknikker, beskæftigelse, mobility og ADL. Undervisningen foregår i hjemmet og i dagtilbuddet. Befordring Flere af ydelserne foregår i eget hjem. Hvis ydelsen gives på Kommunikationscentret kan vi i særlige tilfælde arrangere kørsel. Kontakt venligst Kommunikationscentret for nærmere oplysninger. Samarbejdspartnere Vi samarbejder med øjenlæger og optikere med særlig erfaring inden for svagsynsoptik. 13 Kontakt For at komme i kontakt med en synskonsulent, kan du henvende dig til Kommunikationscentret på tlf. 72 32 38 00. Du kan læse mere om os og vores tilbud på: www.kc-hil.dk Kommunikationscentrets synsafdeling holder åbent hus fem gange om året. Alle gange fra kl. 15 til 17. Information om næste åbent hus finder du på vores hjemmeside her: www.kc-hil.dk/kalender Eller ring til os på tlf. 72 32 38 00 Alle er velkomne. 14 11.12.2014