Samarbejdsaftale 2015 Kommunikationssamarbejde Midt

Transkript

1 1 of 26 Samarbejdsaftale 2015 Kommunikationssamarbejde Midt 1. Fælleskommunalt samarbejde på kommunikationsområdet Ved denne aftale indgår Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Randers Kommune et gensidigt forpligtende samarbejde på kommunikationsområdet. 2. Om kommunikationssamarbejdet et med kommunikationssamarbejdet er: God service til borgerne. Samarbejdet sikrer en lokal og fagligt integreret forankring af tilbuddene på kommunikationsområdet, samt en kvalificeret omsorg for borgerne. Faglig bæredygtighed. Samarbejdet sikrer et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at etablere og drive egne tværgående tilbud af høj faglig kvalitet. Effektiv økonomisk drift. Samarbejdet organiseres med henblik på at sikre en enkel og optimal drift, samt en høj grad af budgetsikkerhed. Kommunikationssamarbejde Midt indeholder to forskellige funktioner: Høresamarbejde Midt (etableret i 2010), og Synssamarbejde Midt (etableret i 2011). Kommunerne forpligter sig til at få de i samarbejdsaftalen indeholdte ydelser leveret fra det fælleskommunale samarbejde. Kommunerne vil koordinere deres respektive aftaleindgåelser med eksterne leverandører på kommunikationsområdet, også med henblik på at afsøge mulighederne for etablering af nyt samarbejde. Kommunerne opretholder deres respektive myndighedsansvar. 3. Ydelser De fire kommuner har med Høresamarbejde Midt gennemført en hjemtagning af alle ikke specialiserede ydelser fra Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Randers hjemtog hertil de specialiserede ydelser i 2014, mens Favrskov Kommune hjemtager disse ydelser med virkning fra Norddjurs og Syddjurs kommuner har fra 2015 mulighed for ved behov at købe CI undervisning fra det fælles samarbejde, efter konkret aftale. Der er med Synssamarbejde Midt gennemført en hjemtagning af alle ydelser fra Center for Syn og Hjælpemidler (CSH). Der er aftalt en særlig indsats med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden på synsområdet i Der er på høreområdet samarbejde med den lokalaudiologiske klinik i Randers, og på synsområdet med Optikerhøjskolen i Randers. Der indgås separate samarbejdsaftaler. 4. Udbud Det fælleskommunale samarbejde er forelagt Konkurrencestyrelsen. Den fælleskommunale funktion er konstrueret til alene at udføre in house opgaver under 1

2 2 of 26 opfyldelse af virksomhedskriteriet og kontrolkriteriet. Udbudsreglerne finder derfor ikke anvendelse. 5. Organisering af styregruppe Der er nedsat en fælles styregruppe bestående af 2 repræsentanter fra hver af de fire kommuner. Formandsposten varetages af Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner på skift for et kalenderår af gangen. I 2015 varetages formandsposten af Syddjurs. Formandskabets opgave er at indkalde styregruppen til to årlige møder og udarbejde dagsorden til disse. Formanden indkalder hvert år til det første møde i marts og til det andet møde i oktober. Der kan indkaldes til ekstraordinære møder efter behov. Alle beslutninger i styregruppen træffes efter fælles overenskomst. Første møde i marts - regnskab På mødet i marts indstiller styregruppen regnskabet for det foregående driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Mødet anvendes også til at evaluere og udvikle samarbejdet og den generelle drift. De udgifter den enkelte kommune har afholdt til samarbejdet indgår i kommunens samlede regnskab, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes udgifter i forbindelse med kommunikationssamarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Andet møde i oktober - budget På mødet i oktober indstiller styregruppen budgettet for det kommende driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Mødet anvendes også til at evaluere og udvikle samarbejdet og den generelle drift. Det budget, som den enkelte kommune afsætter til samarbejdet indgår i kommunens samlede budget, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes budget i forbindelse med kommunikationssamarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Kommunernes generelle budgetlægning sker forud for mødet i oktober. I den sammenhæng kan kommunerne regne med, at budgettet som hovedregel alene forventes PL reguleret fra det ene budgetår, til det næste. 6. Driftskommune For at sikre en entydig styring af den daglige drift af samarbejdet varetager Randers Kommune, som den største aktør, opgaven som driftskommune. Driftskommunens primære opgave er at varetage ansættelse og ledelse af medarbejderne på området. Driftskommunen har det primære driftsmæssige ansvar for samarbejdet. Det er endvidere driftskommunens opgave at udarbejde regnskab og budget, sikre revision af regnskabet samt generelt at sikre budgetoverholdelsen i samarbejdet. Regnskabet for det foregående driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. marts i det efter driftsåret følgende år. Kompetencen til godkendelse af 2

3 3 of 26 regnskabet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. Budgettet for det kommende driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. oktober. Kompetencen til godkendelse af budgettet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. 7. Budgetmodel Hver kommune bidrager til samarbejdets budget med en andel svarende til kommunens andel af det samlede indbyggertal (tabel 1). Omkring de specialiserede høreydelser bidrager Randers med beløb svarende til 1 fuld stilling, mens Favrskov bidrager med det hjemtagne budget, og Norddjurs og Syddjurs har mulighed for at købe ydelser efter behov som indtægtsdækket virksomhed for den fælles funktion. Budgetfordelingen ses i tabel 2. Tabel 1: Oversigt over befolkningstal og befolkningsandel i de fire kommuner Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Befolkningstal og -andel, K3, ,20 % ,67 % ,95 % ,17 % ,0 % Tabel 2: Fordeling af udgifter Høre Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Ikke specialiseret Specialiseret Reduktion* CI efter aftale CI efter aftale *** Syn Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Heraf børn og unge** I alt Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet *Kommunernes aftalerammer er samlet reduceret med en forventet indtægt på kr. fra Region Midtjylland i 2015, som følge af salg af ydelser (aftryk af øreprop og serviceapparater) som indtægtsdækket virksomhed * Udgiften er fordelt efter befolkningstal. Udgiftsandelen for børn og unge er angivet efter kommunernes historiske budgetter, idet kommunerne selv fordeler den samlede udgift mellem deres respektive forvaltningsområder ***Aftalerammen er baseret på forbruget i 2013 og 2014, hvor der ikke var undervisning af CI borgere af betydning. Kommer der derfor sådanne, er der aftalt en dialog omkring aftalerammens størrelse Samarbejdet drives efter et hvile i sig selv -princip med fuld budgetsikkerhed for alle fire kommuner i løbet af året. 8. Hvad er ikke omfattet af kommunesamarbejdets budget Følgende udgifter er ikke omfattet af høresamarbejdets budget: Udgifter til høreapparater og batterier Udgifter til høretekniske hjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere Følgende udgifter er ikke omfattet af synssamarbejdets budget: Udgifter til synshjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere 3

4 4 of 26 Det forudsættes, at kommunernes respektive serviceniveauer holdes alt andet lige, herunder vedrørende eksterne aftaler med optikere mv., indtil andet aftales. Et eventuelt samarbejde vedrørende hjælpemidler inkluderer afsøgning af mulighederne for at forenkle visitationsvejene for borgerne, for at der etableres fjernlagre, for at ellers ikke anvendte hjælpemidler indgår i den fælles funktion, og tilsvarende. Det vil fortsat være de enkelte kommuner, der skal stå for indkøb af hjælpemidler, ligesom der ikke skal etableres et fælles hjælpemiddeldepot. Samarbejdet skal udfoldes under behørigt hensyn til kommunernes respektive myndighedsansvar, m.v. 9. Hensigtserklæringer Styregruppen vil arbejde på at udvide samarbejdet til at omfatte flere ydelser på Kommunikationsområdet, herunder eksempelvis et samarbejde vedrørende de tekniske hjælpemidler. Der kan eventuelt udbydes ydelser til andre kommuner, og / eller samarbejdes med andre kommuner på delområder. Alt samarbejde sker efter samme vilkår for alle. Styregruppen vil have fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne, herunder gennem undervisning, faglig netværksdannelse og erfa-samarbejde. Det konkrete indhold af denne samarbejdsaftale forventes løbende at skulle opdateres i styregruppen ud fra erfaringerne i samarbejdet og i forbindelse med eventuel udvidelse af samarbejdet. I forbindelse med hjemtagninger arbejdes der for at sikre et reduktionspotentiale på 10 % af de hidtidige udgifter. Dette via et hvile i sig selv -princip, lavere husleje, samt lavere forrentnings- og afskrivningsudgifter. Serviceniveauet i forhold til borgerne opretholdes på et tilsvarende eller højere niveau. Samarbejdet er gensidigt forpligtende, også i forhold til de økonomiske rammer. 10. Opsigelse, EAN numre til fakturering og bilag Den enkelte kommune i kommunikationssamarbejdet kan udtræde af samarbejdet til førstkommende 1. januar med minimum et halvt års varsel, dvs. at et ønske om at træde ud af samarbejdet fra 1. januar 2016 skal varsles til driftskommunen senest 30. juni Ved opsigelse, udvises der gensidig fleksibilitet, således at servicen til borgerne og hensynet til medarbejderne tilgodeses. Kommunen, som vælger at træde ud af samarbejdet, hæfter for / er berettiget til sin andel i underskuddet / overskuddet i kommunikationssamarbejdet fra tidspunktet for kommunens indtræden i samarbejdet og indtil kommunens udtræden af samarbejdet. Der udsendes faktura i september måned på det fulde aftalebeløb. Kommunerne forestår selv eventuel viderefakturering af andele af deres respektive aftalebeløb til andre af kommunens forvaltningsområder. 4

5 5 of 26 Kommune EAN-nummer til faktura Favrskov Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Sagsbehandlingsfrister Syn Der er aftalt en særlig indsats med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden, mv., i Synssamarbejdets sagsbehandlingsfrister er: Ydelse Optik (specialbriller, mv.) Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde Kompenserende specialundervisning i mobility og ADL Rådgivning til voksne blinde og svagsynede (særligt IT-udstyr) Specialrådgivning til småbørn med synshandicap Specialrådgivning til skolebørn med synshandicap Informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler Sagsbehandlingsfrist Nedsættes fra 4 til 3 uger (Randers 4 uger) Samlet 3,5 måned Samlet 2,5 måned + undervisningsforløb Samlet 4,5 måned Vedvarende ydelse Vedvarende ydelse Den enkelte kommune med bistand i særlige sager Bilag A. Kvalitetsstandard på høreområdet (Side 6ff) Bilag B. Ydelseskatalog syn (Side 12ff) 5

6 6 of 26 Bilag A. Kvalitetsstandarder på høreområdet 1. Åben træffetid (TT) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere, der efter endt høreapparatbehandling oplever problemer med høreapparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning i forbindelse med hørenedsættelse. Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Indhold Lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet Rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. Udføre mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Visitere til yderligere rådgivning, internt som eksternt Rådgive om, samt udlåne høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparatet er defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Værd at vide Hjælpen gives i åben træffetid på de forskellige træffesteder i de fire samarbejdskommuner. Justeringer på høreapparater købt i privat regi foretages i den butik, hvor høreapparatet er købt. Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det (dette registreres særskilt). Hvis der foretages en justering eller der afprøves et hjælpemiddel, registreres dette særskilt. 2. Justering af høreapparater (JU) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere efter endt høreapparatbehandling på offentlige høreklinikker. Indsatsen skal sikre, at borgeren har fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen. Indsatsen skal sikre, at borgerens høreapparat er tilpasset efter aktuelt audiogram eller hørelse og behov. Indhold Justering af høreapparat via relevant NOAH/firmaprogram Indhentning af audiogram på høreklinik / audiologisk afdeling Justering af erstatningsapparater efter aftale med Region Midt Værd at vide Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det (dette registreres særskilt). Justeringer på høreapparater (under 4 år gamle) købt i privat regi foretages i den butik, hvor høreapparatet er købt. 6

7 7 of Rådgivning / afprøvning høretekniske hjælpemidler (HH) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Høreapparatsbrugere med behov for høretekniske hjælpemidler. Indsatsen skal sikre, at borgeren får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af de aktuelle tekniske hjælpemidler. Der foretages afprøvning og udvælgelse af tekniske hjælpemidler, som skønnes egnede til at kompensere for de individuelle vanskeligheder, som ikke kan afhjælpes af høreapparat, for at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse. Indhold Med udgangspunkt i borgerens behov kan forløbet indeholde et eller flere af følgende punkter: Procedure for ansøgning om høretekniske hjælpemidler Høretekniske hjælpemidlers funktion, betjening og eventuel vedligeholdelse Muligheder og begrænsninger i forbindelse med høretekniske hjælpemidler Forventninger til høretekniske hjælpemidler Tilvænningsfase Værd at vide De høretekniske hjælpemidler afprøves enten i træffetiden eller ved aftalt tid (dette registreres særskilt). Der instrueres i brugen af hjælpemidlet, og der udfærdiges en ansøgning til bopælskommunen. Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det (dette registreres særskilt). Hyppigt afprøvede hjælpemidler er fx teleslynge, forstærket ringesignal til dør og telefon, forstærkertelefon og vibratorvækkeur. Procedure for bevilling af høretekniske hjælpemidler: 1. Behov for høretekniske hjælpemidler afdækkes, og hjælpemidlet afprøves så vidt muligt på Hørecenter Midt i Randers eller i hjemmet. 2. Eventuel ansøgning om hjælpemidlet skrives af hørekonsulenten sammen med borgeren og sendes til bopælskommunen. 3. Bopælskommunen behandler ansøgningen og tager stilling til eventuel bevilling (hørekonsulenten bevilger hjælpemidler i Randers Kommune). 4. Hvis hjælpemidlet bevilges, sørger samarbejdskommunen for at hjælpemidlet installeres hos borgeren. 5. Ved behov for yderligere instruktion kontaktes hørekonsulenten. 4. Hjemmebesøg (HB) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere efter endt høreapparatbehandling. Borgere som søger om høretekniske hjælpemidler. Indsatsen skal sikre, at borgeren har fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen trods nedsat mobilitet. Indsatsen skal sikre, at borgerens nærmeste har forståelse for høretabet og dets konsekvenser. Indsatsen skal afhjælpe borgere med en hørenedsættelse, der udover høreapparat har behov for yderligere teknisk kompensering i hjemmet. Indhold At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. 7

8 8 of 26 Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Visitere til yderligere behandling og rådgivning, internt som eksternt Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet Rådgivning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler Hjælp til udfærdigelse af ansøgning Opfølgning Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparatet er defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Værd at vide Hvis der foretages en justering eller der afprøves et høreteknisk hjælpemiddel, registreres dette særskilt. 5. Telefon konsultation Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Voksne med hørenedsættelse og deres pårørende samt fagpersoner. Borgers aktuelle problem vedrørende hørevanskelighed afhjælpes. Indhold Afdækning af problem Rådgivning og vejledning i forhold hertil Eventuelt tilbud om konsultation eller anbefaling af relevant tilbud/behandling 6. Udenfor træffetid (UT) Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Borgere, der møder op i afdelingen uden en aftale, og hvor personalet kan tage sig tid til at hjælpe. Borgere, der får en aftalt tid uden for træffetiden på grund af deres jobsituation eller på grund af problematikkens kompleksitet. Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Hertil sikre den fornødne tid til borgere med mere komplekse problematikker, fx ved gentagne justeringer. Indsatsen kan indeholde afprøvning af høretekniske hjælpemidler i afprøvningslokalet, og skal sikre at borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse. Indsatsen skal komme de borgere i møde som ikke har mulighed for at benytte sig af åben træffetid, fx grundet arbejde. Indhold At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Visitere til yderligere behandling og rådgivning, internet som eksternt Rådgive om, samt udlåne høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet 8

9 9 of 26 Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparatet er defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Værd at vide Hjælpen gives fortrinsvis i Hørecenter Midt. Justeringer på høreapparater købt i privat regi foretages i høreapparatsbutikken. Hvis der foretages en justering eller der afprøves et hjælpemiddel, registreres dette særskilt. Ydelser kun for borgere i Randers og Favrskov Kommuner A. Undervisning af Cochlear Implanterede (CI) Lov om Specialundervisning for Voksne. Voksne døvblevne/svært hørehæmmede borgere, der er CI-opereret. Voksne borgere som overvejer implantat. Pårørende indgår i målgruppen. At sikre at borgeren opnår størst muligt udbytte af implantatet og derved begrænses mindst muligt af hørenedsættelsen i forhold til aktivitet og deltagelse i samfundslivet. At borgeren får en realistisk opfattelse af egne muligheder og begrænsninger efter CI-operationen. At borgeren lærer at bruge supplerende tekniske hjælpemidler. At de pårørende får en realistisk opfattelse af de kommunikative muligheder og begrænsninger hos CI-brugeren. Indhold Med udgangspunkt i borgerens behov kan forløbet indeholde et eller flere af følgende punkter: Forsamtale om forløb og forventninger til udbyttet Undervisning i opfattelse af lyd, høretræning og taleforståelse Udtale og kommunikationstræning Skelnetræning Tale- og stemmekorrektion Rådgivning og vejledning af pårørende Desuden tilbydes hjælpemiddelafprøvning efter behov. Værd at vide Undervisningen kan i særlige tilfælde foregå i borgerens eget hjem. Dette registreres særskilt. Undervisningen kan foregå individuelt eller på hold. Der kan formidles kontakt til andre CI opererede, samt deres pårørende. B. Tinnitus, Hyperacusis og Mb. Mèniere. Undervisning og Vejledning (THM) Lov om Specialundervisning for Voksne. Borgere med Tinnitus, Hyperacusis eller Mèniere, der dagligt generes af sygdommen i en sådan grad, at de er begrænset i deres daglige aktiviteter. At søge at formindske og afhjælpe borgerens symptomer og gener. At borger og pårørende bliver i stand til at håndtere de begrænsninger, som sygdommen medfører, på bedst mulig måde. Indhold Afdækning af problemet, samt hvilke begrænsninger dette medførerfor borgeren Gennemgang af ørets anatomi, og formidling af viden om lidelserne Rådgivning og vejledning i forhold til at leve med og mestre de konsekvenser sygdommen medfører, herunder kendskab til sygdommens karakteristika og forløb Undervisning i kompenserende metoder og strategier 9

10 10 of 26 Rådgivning, vejledning og afprøvning af hjælpemidler, så som høreapparat, masker, tinnituspude, m.m. Pårørendevejledning Værd at vide Undervisningen kan foregå individuelt eller på mindre hold. C. Undervisning i Mundaflæsning (MU) Lov om Specialundervisning for Voksne. Borgere hvor deres høretab medfører, at høreapparat og høretekniske hjælpemidler ikke kan kompensere i tilstrækkelig grad for hørenedsættelsen. Eventuelt sammen med pårørende. At borgeren med ovennævnte høretab bliver i stand til at kunne udnytte mundaflæsning og høretaktik som kompensationsmulighed. Indhold Teori og praksis i forbindelse med mundaflæsning, kropsprog, mimik og gestik Høretaktik samt samtaleteknik Værd at vide Undervisningen kan foregå individuelt eller på mindre hold. Pårørende kan også undervises. D. Rådgivning for erhvervsaktive (RE) Lov om Social Service 12. Lov om Specialundervisning for Voksne Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv Hørehæmmede borgere, der er erhvervsaktive eller erhvervssøgende. At fastholde borgeren i erhverv og søge i så høj grad som muligt at kompensere for hørehandicappet. At øge borgerens mulighed for erhvervsarbejde, såfremt borger ikke er i job. At opnå forståelse for de muligheder og begrænsninger, der gør sig gældende for borgere med et høretab, blandt arbejdsgivere, uddannelsessteder og i jobcenteret. Indhold Bistå den hørehæmmede og arbejdsgiveren, samt eventuelle andre parter, i socialfaglige spørgsmål, der vedrører tilknytning samt fastholdelse på arbejdsmarkedet Afklare behovet for hjælpemidler på arbejdspladsen Afprøve forskellige kompensationsmuligheder Rådgivning og vejledning til kolleger, arbejdsgiver, m.m. Rådgivning og vejledning i forhold til indretning af lokaler, arbejdsplads m.m. Udarbejdelse af ansøgninger/dokumentation Vejlede om forskellige mestringsstrategier Opfølgning og evaluering. Værd at vide Rådgivningen foregår i kontakt med jobcenterets medarbejdere. E. Rådgivning og vejledning af døvblinde (DB) Lov om Social Service 12. Lov om Specialundervisning for Voksne. Lov om Social Service 98. Kontaktperson til døvblinde. 10

11 11 of 26 Borgere med en kombination af syns- og hørevanskeligheder. Borgere som er funktionelt døvblinde. At borgeren opnår den højeste grad af selvhjulpenhed, som det er muligt at opnå for den enkelte. At give borgeren mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde den døvblindes isolation. Indhold Rådgive, vejlede og undervise borgeren i kompenserende teknikker, således at vedkommende får mulighed for at kunne begå sig på bedst mulig måde i hverdagen Rådgive, vejlede og undervise borgeren i brug af syn- og høretekniske hjælpemidler Samarbejde med synskonsulent om den bedst mulige løsning Foretage skøn og bevilge støttetimer i forhold til kontaktpersonsordning for døvblinde Værd at vide Rådgivningen foregår i samarbejde med døvblindekonsulenter fra Center for Døve. F. Høreomsorg/hørevejledning (NB: Alene for borgere med bopæl i Randers Kommune) Borgere med høreapparat. Borgere som søger eller har høretekniske hjælpemidler. At yde rådgivning og omsorg til borgere som ikke selv er i stand til at vedligeholde deres høreapparat, for at borgeren får fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen. At borger i videst muligt omfang kompenseres trods høretab, således at borgeren får mulighed for at leve en så aktiv og selvstændig tilværelse som muligt. Indhold At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At rådgive borgeren i forhold til at vedligeholde høreapparater Indsende høreapparater til reparation Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Rådgive om, samt udlåne høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop samt evt. aftryk af nye Instruktion i og opsætning af høretekniske hjælpemidler Værd at vide Hørevejlederen træffes på kommunens plejecentre 2 gange årligt, deltager i træffetiden i Randers Kommune og tager på hjemmebesøg. Hørevejlederen kan opsætte enkle høretekniske hjælpemidler, til mere komplekse opsætninger købes der teknisk bistand fra privat leverandør Randers Kommune har indgået leverandøraftale med Calundan Høreteknik på høretekniske hjælpemidler. 11

12 12 of 26 Bilag B. Ydelseskatalog syn 1. og målgruppe Samarbejdet arbejder i forhold til en række lovgivninger, som loven om social service, folkeskoleloven, mv. r for samarbejdet er: Børn og voksne med en varig nedsat synsfunktion, hvor synsevnen er 6/18 (= 0,33) eller mindre (normalt syn = 1,0) og/eller et meget indsnævret synsfelt (20 grader eller mindre). Børn og voksne med en hjernebetinget synsnedsættelse. Pårørende samt fagpersoner i institutioner, på skoler, osv. Børn og voksne med medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser (borgere, som oftest ikke er synshandicappede, men som har behov for specialfremstillede tilskudsberettigede optiske synshjælpemidler). 2. Ydelsernes generelle indhold 2.1 Børn og unge Børn fra 0-6 år Der ydes synsfaglig rådgivning i hjemmet og på institution ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer. Barnets synsmæssige og kompensationsmæssige muligheder udredes ved undersøgelser, observationer samt ved samtale med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets hverdag. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Synsstimulering Stimulering af brugen af andre sanser Synshjælpemidler Indretning af hjem/institution i forhold til synsnedsættelsen Vurdering af behovet for lys Kursustilbud fra Refsnæsskolen et er at støtte barnets udviklingsmuligheder optimalt. Der samarbejdes blandt andet med kommunal PPR. Børn/unge fra 7- ca. 21 år Der ydes synsfaglig rådgivning i hjemmet og på skole/ungdomsuddannelse ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer. Barnets/den unges behov for specialpædagogisk/hjælpemiddelmæssig indsats udredes gennem undersøgelse, observationer og samtale med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets/den unges hverdag. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Synsproblematik Synshjælpemidler Indretning af hjem og skole/uddannelsesinstitution i forhold til synsnedsættelse herunder om behovet for særlig belysning Kursustilbud fra Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede. 12

13 13 of 26 et er at barnet/den unge får mulighed for at udnytte sine synsmæssige potentialer, og at barnet/den unge lærer at kompensere for det manglende syn, således at barnets/den unges udviklingsmuligheder støttes optimalt. Der samarbejdes blandt andet med kommunal PPR Voksne Der ydes synsfaglig rådgivning og udredning i hjemmet og på arbejdspladsen. Pårørende og eventuelle fagpersoner inddrages, hvis borgeren ønsker det, og når det er relevant for den synsfaglige indsats. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Rådgivning og udredning vedrørende synsproblematik Afprøvning af synshjælpemidler Instruktion i brugen af synshjælpemidler Synskompenserende undervisning i kommunikation, ADL (almindelig daglig levevis) samt i mobility (at færdes som synshandicappet) (særlig ydelse) Synsfaglig udredning i forhold til arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter eller syge/dagpengeafdeling. et med indsatsen er i samarbejde med borgeren i videst mulig omfang at kompensere for virkningerne af synshandicappet. 2.3 Optik Der skelnes mellem svagsynsoptik og begrebet medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Svagsynsoptik er primært optik med forstørrende virkning, lupper, lupbriller, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Herudover kommer CCTV, som er et elektronisk forstørrelseshjælpemiddel. CCTV anvendes ofte, når der ikke på anden måde kan opnås læsesyn med svagsynsoptik. Borgere med behov for svagsynsoptik vil typisk tilhøre målgruppen med behov for synskonsulentbistand. Begrebet medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse blev indført for at kompensere en lille gruppe personer med øjenlidelser, som ofte har behov for særlig udgiftskrævende specialbriller og specialkontaktlinser, og som forudsætter en høj grad af specialoptisk fagkundskab ved udmåling og tilpasning. Udover børneområdet vil personer i denne gruppe sjældent tilhøre målgruppen med behov for synskonsulentbistand. 3. Organisering af det optiske arbejde, herunder samarbejde med Optikerhøjskolen 3.1 Sagsbehandling SSM varetager den optiske udredning, de faglige vurderinger og kommer med anbefalinger i forhold til ansøgninger om briller og kontaktlinser. Sager om øjenproteser løses som udgangspunkt af den enkelte kommune. Den enkelte kommune har myndighedsansvaret. SSM optiker har derfor som rolle at levere faglig rådgivning til visitatorerne i Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Størrelsen af et eventuelt tilskud falder uden for faglig rådgivning. Konkret henvender borgeren sig skriftligt til SSM gennem deres egen optiker via ansøgningsskema, hvorefter SSM fagligt vurderer ansøgningen i forhold til brille- og kontaktlinsestyrke, målgruppebestemmelse/lovgivning, produkter, parameter på kontaktlinse, diagnoser og visus (restsyn). Derefter sendes der faglig anbefaling til den enkelte kommune. 13

14 14 of 26 Der er etableret en Erfa-gruppe med deltagelse af 2 visitatorer fra hver kommune. et er gennem erfaringsudveksling og samarbejde at styrke fagligheden og sagsbehandlingen på området Samarbejde med lokale optikere og Optikerhøjskolen Randers Kommune har indgået leverandøraftale med interesserede lokale optikere i forhold til levering af ydelser på området medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser, samt aftale om svagsynsoptik, som stiller krav til den lokale optikers indsats og faglighed (idet svagsynsoptik er et specialiseret område med et meget begrænset volumen). Udformningen af aftalen er drøftet med og godkendt af Danmarks Optikerforening. Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner træffer selv beslutning om eventuel indgåelse af leverandøraftaler. SSM har mulighed for at levere faglig rådgivning i forhold til de koder, der indgår i Randers Kommunes leverandøraftaler, eller i forhold til de koder, som indgår i de leverandøraftaler, som Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner eventuelt har indgået. Optikerhøjskolen samarbejder med synstilbuddet inden for særlige områder (især børn, og kontaktlinser) efter aftale. 4. Beskrivelse af konkrete ydelser på synsområdet 4. 1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde Svagsynede og blinde borgere, der på grund af væsentligt nedsat syn har vanskeligt ved at klare sig i dagligdagen med hensyn til at læse og skrive, se på sit ur eller TV, mv. At give borgeren forståelse for at udnytte sin synsrest optimalt At rådgivningen bidrager til en øget og mere selvstændig funktionsevne hos borgeren At afprøvningen medvirker til at afhjælpe de begrænsninger, som synsnedsættelsen har medført med hensyn til blandt andet læsning og skrivning At borgeren opnår kompensation for synsnedsættelsen som en del af det samlede forløb, der bygger på borgerens ønsker for eget liv Lov om social service 12, 112 og 113 Forudsætning for ydelsen Afprøvning ved synskonsulent med synsfaglig baggrund eller ved optiker med specialviden om nedsat syn enten i synsklinikken eller i borgerens hjem Henvisning og visitation - Henvisning Borgeren henvender sig telefonisk eller skriftligt via ansøgningsskema, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som f.eks. øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Ydelsen kan også iværksættes som led i et kompenserende forløb. Henvisningen behandles i synsteamet af synskonsulent eller optiker. - Visitation Vi indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om f.eks. hørelsen, optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. - Procedure Borgeren modtager ved henvendelse indenfor 14 dage en kvitteringsskrivelse med angivelse af tidsfrist for igangsættelse af afprøvning (normalt 2 måneder). Ansøgningen opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet Borgeren kan forvente en sagsbehandlingstid på ca. 1 måned fra afprøvningens start Hvis tidsfristen ikke kan overholdes, orienteres borgeren herom indenfor tidsfristen Hvis borgeren modtager et kompenserende tilbud, iværksættes ydelsen i umiddelbar tilknytning hertil 14

15 15 of 26 Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger Borgerens ressourcer og synsnedsættelse Borgerens læse- og skrivebehov Borgerens behov for hovedbåret optik Borgerens behov for andre synshjælpemidler Borgerens behov for kompenserende undervisning (særlig ydelse) Behov for inddragelse af andre fagområder Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse Vi vurderer mulige løsninger, der kan kompensere for synsnedsættelsen i forhold til borgerens ønske om aktivitet og deltagelse i dagligdagen. Der udarbejdes herefter handlingsplan med forslag til foranstaltning. Mål for ydelsen Målet for hjælpemiddelafprøvningen er individuelt og udarbejdes i samarbejde med borgeren Målet skal indeholde oplysninger om, hvad borgeren kan forvente at opnå ved brug af hjælpemidlet i relation til aktivitet og deltagelse i dagligdagen Målformuleringen skal indeholde en vurdering af det forventede tidsforbrug for opfyldelse af målene Ydelsen - Ydelsens art: Vi modtager ansøgning fra borger og udsender kvitteringsbrev Vi indhenter de nødvendige oplysninger og visiterer til ydelsen Vi foretager afprøvning enten i synsklinikken, i hjemmet eller på arbejdspladsen Eksempler på lupløsninger kan være: håndholdte læseglas, lupper med indbygget lys, luplamper eller lamper med påhæftningslup Hvis det ikke er muligt at opnå læsesyn med optik, kan der foretages afprøvning af CCTV-forstørrelsesapparat. Afprøvningen omfatter læsning, skrivning og praktiske dagligdags synsopgaver Vi vurderer behovet for særlige briller til brug ved CCTV Vi instruerer i brugen af CCTV og kan evt. i forbindelse med afprøvningen udlåne et CCTV I forbindelse med afprøvning af optiske hjælpemidler vurderes behovet for optikunderstøttende hjælpemidler som f.eks. arbejdslampe eller læsestativ. Andre synshjælpemidler er bl.a. talende ur, forstørrende spejl, talende vægt eller TV-briller I forbindelse med kompenserende specialundervisning i ADL og mobility (særlig ydelse) får borgeren lejlighed til at prøve relevante hjælpemidler i dagligdagen i eget hjem. Det kan f.eks. være forskellige stokke til mobility, særlige redskaber til madlavning som f.eks. specielle knive og talende bagevægt Der foretages en samlet vurdering, og resultatet af afprøvningen sendes til kommunen, der træffer en afgørelse - Ydelsens omfang og dokumentation Afprøvningen foregår individuelt og varer oftest 1-2 timer Afprøvningen er gratis for borgeren Hjælpemidler vil blive ydet af kommunen i henhold til servicelovens bestemmelser i 112 og bevilges som et varigt udlån til borgeren Belysning er et eksempel på et forbrugsgode, hvor der kan blive tale om en delvis brugerbetaling Der foretages en samlet skriftlig vurdering af de indsamlede oplysninger og afprøvningen. Vurderingen sendes til borgerens hjemkommune, der træffer en afgørelse - Evalueringsmetode/procedure: Evaluering af forløbet ved afprøvning af hjælpemidler sker i samarbejde med borgeren ved samtale med den sagsansvarlige umiddelbart ved afslutningen af forløbet Evaluering af afprøvningen af CCTV-forstørrelsesapparatet sker ved samtale med den sagsansvarlige efter levering og opstilling i hjemmet - Dokumentation Evalueringen skal indeholde en vurdering af målopfyldelsen og skal fremgå af journalen skriftligt 15

16 16 of Kompenserende specialundervisning i mobility og ADL (Mobility = færden fra et sted til et andet, ADL = almindelig daglig levevis) Blinde og stærkt svagsynede borgere som på grund af det nedsatte syn har fået vanskeligheder med at orientere sig og færdes på en sikker måde eller klare almindelige daglige færdigheder i hjemmet, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller på arbejdspladsen. At undervisningen medvirker til at afhjælpe eller i betydelig grad formindske de begrænsninger, som synsnedsættelsen har givet borgeren med hensyn til aktivitet og deltagelse i dagligdagen At borgeren opnår kompensation for synsnedsættelsen gennem indlæring af teknikker og anvendelse af hjælpemidler At medvirke til aktivitet og deltagelse i dagligdagen og derigennem bidrage til borgerens samlede rehabilitering, der bygger på borgerens ønsker for eget liv At borgeren bliver bevidst om, i hvilke situationer der er behov for hjælp fra seende At de pårørende får en forståelse for følgerne af synsnedsættelsen ved at inddrage dem i undervisningsforløbet, hvis borgeren ønsker det Lov om specialundervisning for voksne Forudsætning for ydelsen Undervisningen varetages af uddannet ADL- og mobilityinstruktør. Undervisningen foregår individuelt i borgerens eget hjem eller i mindre grupper i synsklinikken, eller hvor behovet opstår f.eks. ved færden mellem hjem og daglige aktiviteter. Henvisning og visitation - Henvisning Borgeren henvender sig telefonisk, skriftligt via ansøgningsskema eller direkte, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som f.eks. øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Henvendelsen behandles i synsteamet af synskonsulent, der er sagsansvarlig for det videre forløb. - Visitation Vi indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om f.eks. hørelsen, optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. - Procedure Borgeren modtager ved henvendelse indenfor 14 dage en kvitteringsskrivelse med angivelse af tidsfrist for igangsættelse af undervisning (normalt 2 måneder). Ansøgningen opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet Undervisningsforløbet er individuelt/små grupper. Borgeren orienteres om forløbets forventede omfang Hvis tidsfristen ikke kan overholdes, orienteres borgeren herom indenfor tidsfristen. Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger Borgerens ressourcer og nedsatte funktionsevne Behov for inddragelse af andre fagområder Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse Med baggrund i afdækningen formulerer underviseren i dialog med borgeren: 16

17 17 of 26 Borgerens behov for individuelt tilrettelagt kompenserende undervisning i relation til borgerens ressourcer og nedsatte funktionsevne Handlingsplan med foranstaltningsforslag herunder eventuel henvisning til anden ydelse Mål for ydelsen Målet for den kompenserende undervisning i mobility og ADL er individuelt og udarbejdes i dialog med borgeren Målformuleringen indgår i undervisningsplanen, der indeholder angivelse af mål på kort og på langt sigt Målformuleringen skal indeholde en vurdering af det forventede tidsforbrug for opfyldelse af målene Målene skal indeholde oplysninger om, hvad borgeren kan forvente at opnå med hensyn til funktionsevne efter endt undervisningsforløb i relation til aktivitet og deltagelse i dagligdagen Ydelsen - Ydelsens art: Underviseren udarbejder i samarbejde med borgeren en plan for undervisningsforløbet med fastlæggelse af behov, kompensationsmuligheder m.m. Undervisning i mobility kan omfatte et eller flere af områderne: Ledsageteknik (færden med seende ledsager), brug af markeringsstok, ruteindlæring og i samarbejde med førerhundeordningen specialrådgivning omkring brug af førerhund Undervisning i ADL kan omfatte et eller flere af områderne: Teknikker i forbindelse med køkkenarbejde, telefonering, rengøring, indkøb, belysning, syning og afmærkning Efter behov foretages en hjælpemiddelafprøvning, og der laves indstilling om hjælpemidler til kommunal afgørelse - Ydelsens omfang: Undervisning prioriteres op i forhold til andre opgaver i synsområdet Behov for mobility og vanskeligheder ved telefonering går forud for anden undervisning Der revisiteres, når det vurderes, at der fortsat kan opnås væsentlig kompensation for den nedsatte funktionsevne - Dokumentation: Der udarbejdes i samarbejde med borgeren en individuel undervisningsplan Evaluering og justering af mål foregår ved samtale med borgeren midtvejs i undervisningsforløbet og ved undervisningens ophør og skal fremgå af journalen Underviseren udarbejder en afsluttende evaluering af undervisningsforløbet med angivelse af målopfyldelse og evt. med angivelse af mulighed for revisitering Evalueringsmetode/procedure Evaluering af undervisningsforløbet sker i samarbejde med borgeren ved samtale umiddelbart efter undervisningsforløbets ophør Evalueringen skal indeholde en vurdering af målopfyldelsen og skal fremgå af journalen skriftligt 4.3 Rådgivning til voksne blinde og svagsynede (særligt IT-udstyr) Svagsynede og blinde borgere, der på grund af væsentligt nedsat syn har behov for udredning og rådgivning om særligt IT-udstyr som kompenserende hjælpemiddel/forbrugsgode. Rådgivningen skal anvise løsnings- og kompensationsmuligheder for borgeren At borgeren skal blive i stand til at anvende IT-udstyr som kompenserende hjælpemiddel til kommunikation At borgeren opnår optimale muligheder for aktivitet og deltagelse Serviceloven 12, 112 og 113 Forudsætning for ydelsen 17

18 18 of 26 Rådgivningen ydes af IKT-konsulent med viden om svagsyns-/blindeområdet og kompenserende IT-udstyr At borgeren besidder almindelige færdigheder i betjening af PC Henvisning og visitation - Henvisning Borgeren henvender sig telefonisk eller skriftligt via ansøgningsskema, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som f.eks. øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Ydelsen kan også iværksættes som led i et kompenserende forløb. Henvisningen behandles i synsteamet af IKT-konsulent. - Visitation Vi indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om f.eks. hørelsen, optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. - Procedure Borgeren modtager ved henvendelse indenfor 14 dage en kvitteringsskrivelse med angivelse af tidsfrist for igangsættelse af afprøvning (normalt 2 måneder). Ansøgningen opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet Borgeren kan forvente en sagsbehandlingstid på ca. 2 måneder fra afprøvningens/ydelsens start. Hvis tidsfristen ikke kan overholdes, orienteres borgeren herom indenfor tidsfristen Hvis borgeren modtager et kompenserende tilbud, iværksættes ydelsen i umiddelbar tilknytning hertil Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger til kommunikationsfærdigheder Borgerens ressourcer og funktionsevne indenfor aktivitet og deltagelse i kommunikation i hverdagen Borgerens behov for og evne til at anvende IT-hjælpemidler til kommunikation Borgerens samlede forudsætninger for rehabilitering Borgerens behov for individuel tilrettelagt instruktion Behov for inddragelse af andre fagområder Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse Vi vurderer mulige løsninger, der kan kompensere for synsnedsættelsen i forhold til borgerens ønske til kommunikation og aktivitet og deltagelse i dagligdagen I dialog med borgeren udarbejdes herefter handlingsplan for det videre forløb Mål for ydelsen Det generelle mål er, at borgeren bliver i stand til at kommunikere skriftligt og læse skriftlig kommunikation, mv. Det konkrete mål formuleres i dialog med borgeren og skal indeholde målet for anvendelse af skriftsprog relateret til medie og målet for læsning relateret til medie Ydelsen - Ydelsens art Vi modtager ansøgning fra borger og udsender kvitteringsbrev Vi indhenter de nødvendige oplysninger og visiterer til ydelsen Uddybende samtale med borger Vi foretager afprøvning af bedst egnet IT-udstyr I afprøvningsperioden kan evt. udlånes IT-udstyr Evt. opfølgning og teknisk bistand i afprøvningsperioden Samlet vurdering af rehabiliteringsmuligheder Opstilling af individuelle mål Udarbejdelse af skriftlig anvisning på løsningsmuligheder Individuel tilpasning af udstyr Instruktion i brug af udstyr Der foretages en samlet vurdering, og resultatet af forløbet sendes til kommunen, der træffer en afgørelse - Ydelsens omfang og dokumentation Uddybende samtale varighed 1-2 timer 18

19 19 of 26 Afprøvning af egnet udstyr varighed 1-2 timer Der udarbejdes notat med oplistning af muligt produktvalg Den efterfølgende instruktion er individuelt tilrettelagt og afvikles som hovedregel i blokke af 10 timers varighed Den forventede sagsbehandlingstid er indenfor 3 måneder. Tiden er afhængig af, om der udlånes udstyr til afprøvning og/eller instruktion Der foretages en samlet skriftlig vurdering af de indsamlede oplysninger og afprøvningens forløb Vurderingen sendes til borgerens hjemkommune, som træffer en afgørelse Evalueringsmetode/procedure Evaluering af forløbet ved afprøvning af IT-udstyr eller undervisning sker i samarbejde med borgeren ved samtale med den sagsansvarlige umiddelbart efter afslutningen af forløbet. Evalueringen skal indeholde en vurdering af målopfyldelsen og skal fremgå af journalen skriftligt. 4.4 Specialrådgivning til småbørn med synshandicap Småbørn fra 0 6 år, der er tilmeldt Synsregistret ved Kennedy Centret Statens Øjenklinik Familierne Dag- og døgninstitutioner samt dagpleje Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning Kommunernes handicapafsnit Konsulenten følger denne gruppe børn gennem opvæksten indtil skolestart. Der er tale om et vejledningsforløb, der strækker sig over 6 7 års samarbejde med de personer, der indgår omkring barnet. At give barnet mulighed for at udvikle sig og trives i overensstemmelse med sine egne ressourcer og muligheder At gøre institutionstilbud tilgængelige, og at barnet kan profitere af disse og være en del af det sociale miljø i tilbuddet At familie og institutionspersonale får bedre mulighed for at varetage omsorg, udvikling og læring i forhold til barnet med synshandicap At skabe rummelighed for det synshandicappede barn samt inklusionsvilje i barnets omgivelser Lov om social service 11 stk. 3 vedrørende specialrådgivning Lov om social service 153 stk. 4 vedrørende registrering i Synsregister og videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret Lov om folkeskolen 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er begyndt skolegangen Forudsætning for ydelsen Specialrådgivningen varetages af konsulent med pædagogisk grunduddannelse og praksiserfaring fra arbejde på specialskoler eller i børneinstitutioner. Grunduddannelsen er suppleret med efteruddannelse indenfor synshandicap og specialpædagogik Konsulentens indsats i forhold til barnets udvikling og trivsel hviler på et bredt tværfagligt samarbejde med familien og de fagpersoner, der indgår omkring barnet (daginstitutionspersonale, PPR, sundhedsplejersker m.fl.) Konsulenten indgår i et netværk med andre konsulenter i landet både for at sikre vidensdeling og vidensudvikling, men også for i samarbejde at varetage opgaver som f. eks. efteruddannelse af personale fra institutioner og arrangementer for børn Henvisning og visitation - Henvisning 19

20 20 of 26 Henvisning til konsulenten sker oftest fra Synsregistret ved Statens Øjenklinik. Alle børn mellem 0 og 18 år med en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder eller med en synsfeltsindskrænkning til 20 grader eller derunder registreres i Synsregistret Henvisning kan også ske fra PPR, sundhedsplejerske, dagpleje/daginstitution eller andre, som har kontakt med barnet. Hvis der er mistanke om, at en synsnedsættelse kan påvirke barnets udvikling og trivsel, kan konsulenten medvirke i en udredningsfase Der indhentes supplerende oplysninger fra egen øjenlæge, øjenafdeling på sygehus, pædiatrisk afdeling, PPR m.fl. efter behov - Visitation Henvisningen medfører, at konsulenten kontakter barnets forældre Ventetiden for denne henvendelse er højst 14 dage - Procedure Forældrene får ved registrering i Synsregistret tilbud om rådgivning og vejledning fra småbørnskonsulenten Det videre forløb aftales mellem forældre og konsulent herunder om kontakt til dagpleje/daginstitution Statens Øjenklinik fremsender alle relevante oplysninger Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning/analyse: Det langvarige samarbejde med familie og institutionstilbud giver konsulenten et stort kendskab til: Barnets øjensygdom Barn og familie samt deres behov og ressourcer Det konkrete institutionstilbud Afdækning sker gennem kontinuerlig kontakt, samtale, observationer, afprøvning samt tværfagligt samarbejde. Barnets ressourcer og behov vurderes på baggrund af indsamlede oplysninger i dialog med forældrene og eventuelt personale omkring barnet. Den samlede vurdering af barnets potentialer danner baggrund for iværksættelse af individuelle tiltag på forskellige tidspunkter i barnets udvikling. Disse tiltag og foranstaltninger aftales i samarbejde med forældrene og det personale/netværk, som er omkring barnet. Mål for ydelsen Målene er individuelle og formuleres i samarbejde med forældrene og de involverede samarbejdspartnere Målene tager udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau Målene skal betragtes som delmål i forhold til barnets generelle udvikling Målene revurderes løbende i samarbejde med forældrene og de involverede samarbejdspartnere Målsætningsarbejdet varer frem til skolestart Ydelsen - Ydelsens art Småbørnskonsulenten har et mangeårigt og tæt samarbejde med forældrene og de fagpersoner, der omgiver barnet. Rådgivning og vejledning har sit fokus på følgende områder: Barnets ressourcer og trivsel generelt Barnets synsspecifikke vanskeligheder samt de særlige forhold, der tilgodeser disse Barnets synsfunktion i forskellige situationer Forældrenes trivsel og mestring af synshandicappet Rådgivning om indretning af det fysiske miljø Rådgivning om anskaffelse og anvendelse af særligt udstyr Kurser til forældre og pædagogisk personale Udmåling og afprøvning af optik i samarbejde med optiker på Optikerhøjskolen Belysning i forhold til synshandicappet Anvendelse af tekniske hjælpemidler Legetøj og stimulerende aktiviteter i samarbejde med andre fagpersoner Netværksgrupper og forældreforeninger 20

21 21 of 26 Lovgivning Anbefaling til kommuner og institutioner Deltagelse i tværfaglige møder med instanser, der er involverede i barnets situation Ved skolestart udvides det tværfaglige samarbejde mellem småbørnskonsulent og skolekonsulent med henblik på at sikre en optimal overgang fra hjem/institution til skole. Inddragelse af andre fagområder vurderes og iværksættes efter behov og i overensstemmelse med forældrenes samtykke. Rådgivning og vejledning sker ved aftalte besøg i hjemmet, i institution samt ved telefonisk kontakt. - Ydelsens omfang: Vejledningen er altid individuelt tilrettelagt i forhold til barnets synshandicap m.v. og vil derfor variere i form og omfang. Ydelsens varighed går frem til skolestart. Form og omfang vil være af skiftende karakter i forhold til de individuelle behov Ved institutionsskift og ved overgang fra hjem til institution vil der være behov for en øget intensitet i vejledningen - Dokumentation Der aftales individuel udviklings- og læreplan sammen med forældre og relevante samarbejdspartnere. Planen indeholder aftaler om forløb, hvor tiltag iværksættes, tovholderfunktion, tidsfrister og ressourceforbrug. Dokumentation foreligger i form af: Notater i arbejdsjournal samt tværfaglig korrespondance Status- og udviklingsbeskrivelser Anbefalinger til sagsbehandlende myndigheder Opfølgning på ydelsen/evaluering af resultater Vurdering og justering af ydelsen foregår løbende ved de tilbagevendende kontakter med barnet og forældre/professionelle. Der vil især være fokus på: Hvilken udvikling og hvilke tiltag er mulige/realistiske Tidsfrister og eventuelle ressourcemæssige konsekvenser Hvem er procesansvarlig/tovholder Omfang af tværfagligt samarbejde Anvendelse af pædagogisk/psykologiske udviklingsbeskrivelser i forhold til revurdering af barnets udvikling og trivsel Hensigtsmæssige tidspunkter for vurdering af barnet vil være ved optagelse i Synsregistret, ved institutionsstart samt ved overgang til skolevejledning. Der følges desuden op på ydelsen i forhold til de formulerede mål for rådgivningen og effekten i forhold til udvikling og læring. Evalueringen skal fremgå af journalen skriftligt. 4.5 Specialrådgivning til skolebørn med synshandicap Børn i den undervisningspligtige alder, der er tilmeldt Synsregistret ved Kennedy Centret Statens Øjenklinik Skolerne og skolefritidsordningerne Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning Familierne Dag- og døgninstitutionerne Kommunernes handicapafsnit Jobcentre UU-Centre Konsulenten følger eleverne gennem hele skoleforløbet. Der er tale om et 10 årigt samarbejde med eleven, familien og de personer, der indgår omkring eleven. At rådgive læreren i forhold til undervisningen af en elev med synshandicap 21

22 22 of 26 At eleven skal sættes i stand til at kunne indgå i og profitere af undervisningen At eleven bliver en del af det sociale miljø i klassen og på skolen, og at klassen/skolen bliver i stand til at rumme eleven At eleven lærer at kompensere for de vanskeligheder, som synsnedsættelsen medfører, og derved får det bedst mulige faglige udbytte af undervisningen Lov om folkeskolen 21: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år Lov om Social Service 11 stk. 3 vedrørende specialrådgivning Lov om Social Service 153 stk. 4 vedrørende registrering i Synsregister og videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret Forudsætning for ydelsen Konsulenten er læreruddannet og har praksiserfaring fra undervisning i folkeskolen. Grunduddannelsen er suppleret med efteruddannelse indenfor synshandicap og specialpædagogik Konsulentens indsats overfor eleven og elevens undervisning hviler på et bredt tværfagligt samarbejde med familien og de fagpersoner, der indgår omkring elevens undervisning Konsulenten indgår i et netværk med andre konsulenter i landet både for at sikre vidensdeling og vidensudvikling, men også for i samarbejde at varetage opgaver som f.eks. efteruddannelse af lærere og arrangementer for børn Henvisning og visitation - Henvisning Henvisning til konsulenten sker oftest fra Synsregistret ved Statens Øjenklinik. Alle børn mellem 0 og 18 år med en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder eller med en synsfeltsindskrænkning til 20 grader eller derunder registreres i Synsregistret. Henvisning kan også ske fra PPR, skolen, familien eller andre, som har kontakt med barnet. Hvis der er mistanke om, at synsnedsættelsen kan påvirke elevens undervisningssituation, kan skolekonsulenten medvirke i en udredningsfase. Der indhentes supplerende oplysninger fra egen øjenlæge, PPR med flere efter behov - Visitation Henvisningen medfører, at skolekonsulenten kontakter elevens forældre Ventetiden for denne henvendelse er højst 14 dage - Procedure Det videre forløb aftales mellem forældre og konsulent herunder om kontakt til skolen Forældrene tilbydes ved registrering i Synsregistret tilbud om rådgivning og vejledning fra skolekonsulenten Statens Øjenklinik fremsender alle relevante oplysninger Udredning (afdækning og analyse) Det langvarige forløb med familie og skole giver et tæt kendskab til: Elevens øjensygdom Elevens kognitive og fysiske muligheder for at kunne indgå i undervisningen Det konkrete undervisningstilbud Gennem samtale med eleven, lærere, forældre, ved egne observationer, gennem læsning af journalmateriale fra øjenlæge og PPR afdækker skolekonsulenten problemstillingen og kommer med mulige foranstaltningsforslag. Mål for ydelsen Skolen er ansvarlig for undervisningen af eleven. Målene for de enkelte kontakter skal ses som delmål i forhold til det overordnede undervisningstilbud til eleven Målene udarbejdes i samarbejde med elev/lærere/ppr/forældre/professionelle i øvrigt Målene revurderes løbende (ved de tilbagevendende kontakter) Ydelsen - Ydelsens art 22

23 23 of 26 Skolekonsulenten indgår i et mangeårigt samarbejde med eleverne og deres netværk. et er blandt andet, at undervisningen bliver tilgængelig for eleven, og at barnet/den unge trives i fritiden med den nedsatte synsfunktion. Skolekonsulenten får herved et nært kendskab til eleven og undervisningen, og hvordan eleven indgår i undervisningen. Skolekonsulenten yder rådgivning og vejledning i forhold til: Konkrete tiltag: Særlige undervisningsmaterialer Tekniske hjælpemidler Udmåling og afprøvning af optik i samarbejde med optiker på Optikerhøjskolen Ekstra timer Efteruddannelse af personale Konkrete råd og forslag, der relaterer sig til den konkrete undervisning Konkrete råd og forslag, der vedrører de fysiske omgivelser i skolen og skolefritidsordningen Langsigtede mål: Udvikling af lærerens forudsætninger for at analysere og forstå problemstillinger, der er en følge af elevens synshandicap At sætte læreren i stand til at gå bagom de konkrete problemstillinger og iagttage og beskrive aspekter, der ligger til grund for de problemer, der iagttages Problemstillingernes art er både elevens samspil med klassekammerater og elevens deltagelse i og udbytte af undervisningen herunder er især udvikling af en tilstrækkelig læsekompetence. Rådgivningen og vejledningen foregår ved besøg i hjemmet, på skolen eller ved telefonisk kontakt. Ydelsen omfatter efter behov personerne omkring den enkelte elev i forbindelse med skole, skolefritidsordning eller fritidsaktiviteter. Ved skolestart udvides det tværfaglige samarbejde mellem småbørnskonsulenten og skolekonsulenten med henblik på at sikre en optimal overgang fra hjem til skole. - Ydelsens omfang Ydelsen strækker sig over hele elevens skoleforløb. Der er tale om tilbagevendende kontakter efter behov. - Dokumentation Dokumentation foreligger i form af: Notater i arbejdsjournal samt løbende orientering til skoler/ppr Anbefalinger til sagsbehandlende myndigheder Tværfaglig korrespondance Opfølgning på ydelsen/evaluering af resultater Vurdering og justering af ydelsen foregår løbende ved de tilbagevendende kontakter med professionelle/forældre. Der vil være fokus på: Relevante og mulige løsninger Ressourcemæssige konsekvenser Ansvarsfordeling Omfang af det tværfaglige samarbejde Hensigtsmæssige tidspunkter for vurdering af barnet vil være ved skolestart, på mellemtrinnet og ved udskoling. Der følges hertil op på ydelsen i forhold til formulerede mål for rådgivningen og effekten i forhold til udvikling og læring. Evalueringen skal fremgå af journalen skriftligt. 4.6 Informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler Generelle overordnede retningslinjer Alle ansøgninger skal igennem hjemkommunens egen visitationsenhed Den kommunale sagsbehandler følger alle sager tæt gennem hele sagsbehandlingen 23

24 24 of 26 Den kommunale sagsbehandler er tovholder og koordinator på kommunikationssagerne Ansøgninger hvor borger er ramt af hurtig fremadskridende sygdom (ALS, cancer mm.) eller borger er terminalerklæret, bliver betragtet som hastesager og kommer før behandling af de øvrige ansøgninger i egen kommune 1. Borger kontakter egen kommune med ansøgning om kognitions- og eller kommunikationshjælpemiddel gennem - mail, ansøgningsskema, personlig henvendelse, telefonisk - ansøgning kan komme fra sygehusvæsnet, pårørende, kontaktpersoner, mv. Obs: indhent skriftligt eller mundtligt samtykke fra ansøger. Sagsforberedelse 2. Afklaring af sektoransvar skal sagen behandles efter SEL 112/113? - Hvad skal det ansøgte bruges til? - Hvor skal det anvendes? - Hvad er formålet med at anvende det? - Hvem skal føre tilsyn med effekt / instruere i brugen? - Er der særregler for dette område? Hvis det ansøgte skal sagsbehandles efter anden lovgivning/sektor, søges der rådgivning om dette. Ansøgningen kviklæses med henblik på vurdering af om den kan sagsbehandles i egen kommune, eller om der er behov for bistand fra konsulenterne i Randers. Det vurderes også, om der skal indhentes yderligere oplysninger, i form af journaloplysninger, lægepapirer, anden dokumentation. Hvis den enkelte kommune er i tvivl om hvilken dokumentation, der er relevant at indhente, spørges til råds i Erfa-samarbejdet via mail. Det er den enkelte kommune der er ansvarlig for indhentning af oplysninger. 3. Der henvises til den enkelte kommunes procedure for modtagelse af ansøgninger. Ikke-hastesager kan være på venteliste. Sagsbehandling 4. Den kommunale sagsbehandler laver dataindsamling til behandling af sagen. I denne proces kan den kommunale sagsbehandler tage det indledende hjemmebesøg og samtidig indhente forventninger fra ansøger og pårørende. Sagstype 1 Sager som hjemkommune selv klarer uden inddragelse af de andre kommuner. Sagstype 2: Sager hvor hjemkommune har behov for inddragelse af Erfa-samarbejdet i sagsbehandlingen. Sagen bliver i hjemkommune med rådgivning fra Erfa-samarbejdet via mail/telefon korrespondance. Benyt mail når sagen første gang sendes til Erfa-samarbejdet (mail i anonymiseret form). Benyt mail på en måde så det sikres at alle i Erfa-samarbejdet får del i den vidensdeling der sker. Herefter kan sagsbehandleren tage kontakt til blot en og have sparring med en i Erfa-samarbejdet. Vigtigt: at hjemkommune tydeliggør om forespørgsler på mail er stillet til alle sagsbehandlere i Erfa-samarbejdet, eller om sagsbehandlerne i Randers skal opfatte det som en mail der skal besvares ift. deres konsulentrolle. Hvis det er til sagsbehandlerne er der ikke pligt til at besvare. Hvis der henstilles til konsulenterne så skal de besvare mailen. 24

25 25 of 26 Sagstype 3: Sager hvor hjemkommune har behov for bistand fra konsulenterne i Randers. Sagen sendes med oplysninger til konsulenterne i Randers, der i samarbejde med hjemkommunen varetager den videre sagsbehandling. Sagstype 3 er hvor sagsbehandleren har tæt sparring med konsulenten og får hjælp igennem hele sagsbehandlingen, fra dataindsamling, databearbejdning, afprøvning til afgørelse m.m. Mulighed for at sagsbehandleren i den enkelte kommune tager på hjemmebesøg hos borger sammen med en af konsulenterne i Randers. Konsulenterne i Randers udfærdiger en redegørelse af forløb med vurderingsforslag til bevilling eller afslag. Konsulenterne i Randers opstarter sagsbehandlingsbistand indenfor 14 dage efter forespørgsel. Hjemkommune har ansvar for at varsle om behov for bistand så snart det er muligt. 5. Myndighedsansvar. Den enkelte kommunen tager endelig stilling og udfærdiger en skriftlig afgørelse. Der sendes kopi af afgørelse til konsulenterne i Randers i de sager hvor de har ydet konsulent bistand. 6. Hver kommune har som udgangspunkt ansvaret for kommunens egne kommunikationshjælpemidler herunder computere, programmer etc. Ansvaret dækker indkøb, forsikring, opbevaring, registrering og reparation. (Obs. Fremtidigt mål: lave fælles samhandelsaftaler) Ved indkøb af nye hjælpemidler, kan konsulent fra hjælpemiddelfirmaet være behjælpelig med opstilling af hjælpemidlet. Der kan ligeledes ydes tekniske support fra konsulenterne i Randers. Ved it-produkter vil konsulenterne i Randers gerne selv stå for indkøb af produkter på hjemkommunens ean.nr. Følgende kan aftales individuelt med de tekniske konsulenter ift. IKT-hjælpemidler i form af computere m.m. Indkøb Klargøring, herunder installering af programmer Opsætning af udstyr hos borger Instruktion i brugen af hjælpemidlet Reparation (NB: Brug leverandøraftale / eget hjælpemiddeldepot) Rensning af computere ved returnering (NB: Brug leverandøraftale / eget hjælpemiddeldepot) Opbevaring af IT-udstyr og programmer (NB: Brug leverandøraftale / eget hjælpemiddeldepot) Da kommunikationshjælpemidlerne er dyre og hurtig bliver forældede, vil det være optimalt, at der er mulighed for at købe IKT-hjælpemidler af hinanden i kommunikationssamarbejdet MIDT. Hvis man mangler et hjælpemiddel, sender sagsbehandleren en mail til de andre i erfa-gruppen for at høre, om det er på lager andre steder. Hvis der er en kommune, der ønsker at sælge det, udregnes købsværdien i forhold til alder og gennemsnitlig levetid. Kommunen, der køber hjælpemidlet af en anden kommune, står selv for forsikring o.l. 25

26 26 of 26 PROCEDURE FOR HENVENDELSE TIL IKT SAMARBEJDET UNDER KOMMUNIKATIONSSAMARBEJDE MIDT Borger ansøger egen kommune om kognition- og kommunikationshjælpemidler Sagsforberedelse: - Ansøgning kviklæses. - Afklaring af sektoransvar. - Sags type afklares. - Indhente relevante journalpapirer. Derefter kan sagen være på ventelise. Sagsbehandling: Sags type 1 (hjemkommune klarer det selv) Sags type 2 (hjemkommune får rådgivning af Erfagruppe via mail/telefon) Sags type 3 (hjemkommune får hjælp af kommunikationssamarbejdet Randers) Myndighedsansvar ligger hos hjem- kommunen der laver skriftlig afgørelse til borger. 8. Hjemkommune varetager selv indkøb, registrering og reparation af hjælpemidlerne 26