Uberettiget bortvisning af en medarbejder, der i arbejdstiden havde brugt internettet til private formål Århus Byrets dom af 21. maj 2013 Sag BS 9-827/2012 [person1] (advokat Tom Uldall Hansen) mod [virksomhed1] (advokat Rasmus Wandahl Jelshøj) Senere indstans Vestre Landsrets dom af 10. oktober 2014 Afsagt af dommer: Poul Holm Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgeren, [person1], blev 12. august 1999 ansat som timelønnet medarbejder hos sagsøgte, [virksomhed1] A/S. Den seneste ansættelseskontrakt er fra 12. august 2011, hvor sagsøgerens titel er angivet som semi skilled worker. Der er i ansættelseskontrakten henvist til Industriens overenskomst indgået mellem DI og CO-industri. Sagsøgerens seneste arbejdsopgave var kvalitetsinspektør. Sagsøgeren havde skifteholdsarbejde, senest med arbejdstider fra kl. 18.50 til næste morgen id. 07.10. Den 19. februar 2012 blev sagsøgeren bortvist med den begrundelse, at han "uden for de fastlagte pauser aktivt gør brug af internettet til ikke skiftende arbejdsrelaterede formål." Sagsøgeren gør gældende, at bortvisningen har været uberettiget og har påstået sagsøgte dømt til at betale 160.422,56 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 18. april 2012. Sagsøgtes påstand er frifindelse. Påstandsbeløbet udgør løn i opsigelsesperioden, krav på pension og feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse efter overenskomstens 38, stk. 11. Sagsøgeren har erkendt, at han på sin nattevagt umiddelbart før bortvisningen har været på internettet uden arbejdsmæssig sammenhæng. Sagsøgerens hovedsynspunkt er imidlertid, at denne beskæftigelse ikke er gået ud over varetagelsen af hans arbejdsmæssige opgaver, og at han i al fald burde have fået en advarsel. Sagsøgtes hovedsynspunkt er, at bortvisningen var berettiget. Såfremt bortvisningen anses for uberettiget, er sagsøgte ikke enig i opgørelsen af lønnen i opsigelsesperioden og har bestridt, at sagsøgeren har krav på fratrædelsesgodtgørelse. & Magasinet 1 af 6
Oplysningerne i sagen Det fremgår af den seneste ansættelseskontrakt, at timelønnen er aftalt til 148,45 kr. pr. time med et stedtillæg og ancienitetstillæg på henholdsvis 10,90 kr. og 8,00 kr. Lønnen udbetales hver 14. dag bagud. Der er i kontrakten henvist til de til enhver tid gældende ordens- og arbejdsbestemmelser, som sagsøgeren forventes løbende at holde sig orienteret om. Fra overenskomsten mellem DI og CO citeres: 9 Den normale arbejdstid Stk. 3. Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Inden for den på virksomheden gældende arbejdstid skal værktøjer, maskiner m.v. udnyttes fuldt ud, og arbejdsgiveren kan føre kontrol med arbejdstidens overholdelse. Organisationerne er enige om, at arbejdstiden så vidt muligt kun afbrydes af en spiseog hvilepause. 15 Skifteholdsarbejde Stk. 6 Afbrydelse, omlægning eller overflytning Ved afbrydelse og omlægning af skifteholdsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode samt overflytning til et andet hold skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel... 38 Opsigelsesregler Stk. 1 varsler a. Fra arbejdsgiverside: Efter 6 års beskæftigelse 70 dage... Stk. 11 Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere med længere anciennitet 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1,2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der beregnes efter pkt. 2 Af brev af 2. marts 2012 fra sagsøgerens arbejdsløshedskasse fremgår, at kassen har godkendt sagsøgerens dagpengeret fra den 20. februar 2012, men har vurderet, at sagsøgeren skal have karantæne for selvforskyldt ledighed i forbindelse med arbejdsophør. Af [virksomhed1] personalehåndbog fremgår, at alt elektronisk udstyr, der stilles til rådighed for [virksomhed1]' medarbejdere, ejes af [virksomhed1], og at udstyret kun må bruges til [virksomhed1]- relaterede formål. Det hedder videre: Brug af Internettet, e-mail og andre IT-baserede kommunikationstjenester Det er aldrig acceptabelt at kigge på sider på Internettet med nedennævnte indhold eller at sende e- mails eller andre elektroniske meddelelser med følgende indhold: Indhold som er pornografisk, gengiver ekstreme politiske holdninger og/eller som er ulovlige... Indhold som er uforeneligt med [virksomhed1]'s forretningsetik- og politik. I "informationssikkerhedsregler for medarbejdere" hedder det i punkt 4.7.4.: Privat brug af e-mail og inteinet Det er tilladt at bruge [virksomhed1]' e-mail og internetadgang til privat brug, når det: Ikke har indflydelse på medarbejderens effektivitet. Kun sker lejlighedsvis. & Magasinet 2 af 6
Kun er i en meget begrænset periode tidsmæssigt. Ikke belaster netværket. Ikke bruger [virksomhed1]' navn i forhold, der ikke er i overensstemmelse med [virksomhed1]' stategier og politikker. Sagsøgeren har i en skriftlig redegørelse, fremlagt under sagen, anført: Arbejdsnatten startede lørdag den 18.02.2012 kl. 18.50 og afsluttes søndag den 19. 02.2012 kl. 7.10. Var omtalte lørdag nat på avis hjemmesider, Bilka, Ikea, FB [Facebook] hvor jeg lavede en statusopdatering fordi jeg på vejen til job, var blevet blitzet i fartkontrol og bare skulle ud med det. Det er første gang jeg har skrevet en statusopdatering i arbejdstiden overhovedet. Jeg besvarede også en besked på FB, skrev et par beskeder på FB med en tidligere kollega fra [virksomhed1] i [by1], nu også i [by2] og tillidsmand på [virksomhed1] ([person2]), netbank, shopping 4net, nemid, kjukken.dk, aktienyt, aktiekurser, Industriens pension, Boliga.dk og lidt flere. Jeg sendte også 5 korte beskeder på hotmail.com. har ikke og har aldrig været på pornosider eller andre stødelige sider. Jeg vil godt indrømme at jeg nok var, set i bakspejlet for meget på inteinet den pågældende nat. Jeg sad også den pågældende aften og læste dokumenter vedr. reparationsløsninger på vinger. Dem har jeg hentet ned på computeren som pdf filer, samtidig kan jeg sagtens have haft internetsider liggende i baggrunden og køre. Det var meget stille og jeg forsømte på ingen måde ting jeg blev ringet eller kaldt efter. Der havde været produktionsstop på en del af fabrikken i mange dage forinden, hvor mine kollegaer i flere dage havde lavet forefaldende arbejde, male stativer, gulve, læst instruktion m.v. De var netop startet op igen, så derfor var der meget stille og roligt. Jeg e faktisk ret sikker på at telefonen slet ikke ringede eller at jeg blev kaldt på den pågældende nat. Med hensyn til faste pauser, så har jeg ikke faste pauser, da pauserne sagtens og ofte er skubbet pga. arbejdsopgaver, så er pauserne blevet taget som der var tid til dem.. Alle bruger internettet privat på [virksomhed1]... Forklaringer Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han er handelsuddannet. Han har været ansat hos [virksomhed1] i godt 12 år som kvalitetsinsepktør. Han fører kontrol med vingeproduktionen. Han har rejst en deli udlandet og foretaget reparationer. I slutningen af 2011 blev der etableret nye grupper, og han skulle søge sit eget job og fik det. Hans arbejdstid er fra kl. 18.50 til 6.50 med friuger. Han sidder på et kontor. Der kan ringes efter ham eller kaldes på ham, hvis der er spørgsmål i produktionen. Der havde inden den 18. februar været et produktionsstop i 3 4 uger. Produktionen var først blevet igangsat den 17. februar, hvorfor der den 18. februar var usædvanligt stille. Han har en kollega med samme jobindhold, men han havde fri den 18. februar. Der er omkring 50 medarbejdere på fabrikken. Efter at være mødt ind den 18. februar havde han en kort snak med de medarbejdere, der var i produktionen. På kontoret lå der ingen arbejdsopgaver til ham. Han skulle således blot være til stede og stå til rådighed. Normalt hjælper han med indtastninger og servicerer produktionen, opdaterer instruktionsbøger, deltager i kalibrering af værktøjer m.v. Han har ikke modtaget nogen instruktion i, hvad han skal lave, hvis der ikke i øvrigt er noget at lave. Han skal ikke foretage rapporteringer om, hvad han har lavet. Privat brug af e-mail og internettet er en del af hverdagen på [virksomhed1]. Han har aldrig fået at vide, at han ikke må gå på nettet eller sende e-mails. Han har aldrig fået påtaler eller advarsler om sin brug af nettet & Magasinet 3 af 6
eller mailsystemet. Hans brug af nettet den 18. 19. har ikke påvirket hans arbejde, fordi der intet var at lave. Han synes ikke, at han var på nettet for meget. Han vil anslå, at han sammenlagt har været på nettet i et par timer. En del af tiden har været hans pauser. Han ved ikke, hvad der er sket i løbet af søndagen. Han Ødte på arbejde søndag den 19. februar kl. 18.50. Han skulle afløse 2 kolleger. Han mødte [person2], der er kvalitetsmaneger og hans nærmeste chef. [person2] ville tale med ham på sit kontor. Undervejs hertil mødte de tillidsmanden, [person3]. Han bekræftede, at han den foregående dag havde været på nettet. Han fik overgivet bortvisningsskrivelsen. Han fik ingen begrundelse for bortvisningen ud over, hvad der stod i brevet. Bortvisningsgrunden blev ikke konkretiseret. Mødet varede højst 1Y2 minut. Han har ikke senere hørt mere til en begrundelse. [person4] har bl.a. forklaret, at han er senior hr partner i [virksomhed1]. Han blev først involveret i sagen efter bortvisningen. Privat brug af nettet og e-mails i arbejdstiden må kun ske undtagelsesvist. Der skal udvises sund fornuft. Det er f.eks. i orden at foretage tidsbestillinger hos læge og tandlæge og få løst andre nødvendige opgaver. Privat brug af nettet i et omfang som det foreliggende er ikke i orden. Der er sket bortvisninger i andre, lignende tilfælde. I det seneste tilfælde henvendte den ansatte sig til en advokat, men sagen blev opgivet. Der gives ikke advarsler ved privat brug af nettet, fordi forholdet opfattes som tyveri af arbejdstid. Han bliver kun involveret, hvis der skal ske en fagretlig behandling. Også overtrædelser af [virksomhed1]' rygepolitik medfører bortvisning. Der sker også bortvisning, hvis en medarbejder foretager indkøb i arbejdstiden. Da han blev orienteret om bortvisningen i forbindelse med forelæggelse af et spørgsmål, om ansættelsesbeviset var opdateret, var han ikke i tvivl om bortvisningens berettigelse. Hvis man ikke har andre arbejdsopgaver, må man henvende sig til en leder. [person7] har bl.a. forklaret, at han er projektleder i [virksomhed1] og har arbejdet for selskabet i 9 år. Det forekommer i alle personalegrupper, at internettet bruges privat, også i arbejdstiden. [person5] har bl.a. forklaret, at han har været ansat som smed i [virksomhed1] i perioden 2007 2010. Han var på månedsløn. Han havde fri adgang til internettet, som han i pauser har brugt i privat øjemed. Nettet blev også brugt af lederne. Man måtte ikke bruge nettet for meget, men intet problem i pauserne. Han har ikke hørt ledere give udtryk for, at der var begrænsninger. Der er ingen forskel på brugen om dagen og om natten. Han er også gået på nettet på andre tidspunkter end i pauserne. [person6] har blandt andet forklaret, at han har været ansat i [virksomhed1] i 2 år og 8 måneder. Han er ikke ansat der længere, men er nu taxavognmand i [by3]. Han har været ansat i den afdeling, hvor møllevinger forberedes til den videre behandling. Han havde ikke selv computeradgang, men bemærkede, at medarbejdere brugte selskabets computere efter eget behov. Alle var klar over, at det ikke var tilladt, men man gjorde det alligevel. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende, at den skete bortvisning har været uberettiget. Der er en meget tynd begrundelse, der er givet, og begrundelsen er ikke senere uddybet. Det har været tilladt for sagsøgeren som for andre ansatte at benytte internettet. Sagsøgeren har respekteret den naturlige begrænsning der ligger i, at benyttelsen ikke må have indflydelse på sagsøgerens effektivitet. Sagsøgte har ikke godtgjort, at benyttelsen har haft nogen skadevirkning for sagsøgte. En uberettiget benyttelse af internettet kan medføre påtale, opsigelse eller bortvisning. Der har ikke været grundlag for andet og mere end en advarsel, idet sagsøgtes interesse er tilstrækkeligt varetaget herved. Det har ikke været forbudt at gå på nettet, men omfanget kan diskuteres. En bortvisning må forudsætte en & Magasinet 4 af 6
meget grov tilsidesættelse af sagsøgerens forpligtelser, og det er ikke tilfældet. Der må også henses til længden af sagsøgerens ansættelsesforhold og til, at da der ikke tidligere er givet sagsøgeren advarsler, kunne sagsøgeren ikke forvente, at en eventuel overtrædelse af reglerne på dette punkt ville kunne medføre en bortvisning. Sagsøgerens erstatningskrav må opgøres som påstået, idet der må tages hensyn til sagsøgerens lønog ansættelsesforhold på bortvisningstidspunktet. Der kan derfor ikke tages hensyn til, at sagsøgeren hvis ansættelsesforholdet var fortsat kunne være varslet på daghold. Sagsøgte har gjort gældende, at arbejdstiden skal være effektiv, jf. overenskomstens 9, stk. 3, og at sagsøgeren ikke kan tiltage sig yderligere pauser end de aftalte, ligesom han ikke kan foretage private gøremål i arbejdstiden. Sagsøgeren har været bekendt med [virksomhed1]' skriftlige retningslinjer for benyttelse af internet og e-mails, og sagsøgeren har ved sin adfærd reelt tilegnet sig løn for tid, hvor han ikke har arbejdet. Sagsøgerens løn var pr. time. Han har ikke været funktionær eller været aflønnet som sådan. Der er derfor tale om et klart og groft brud med de forpligtelser, som sagsøgeren i kraft af arbejdsforholdet har haft. Det er en skærpende omstændighed, at sagsøgeren ikke har arbejdet under tilsyn. Det er ikke relevant, at sagsøgeren muligt ikke har forsømt noget, idet sagsøgeren kunne have udført forefaldende arbejde eller informeret sine foresatte med henblik på at modtage andre ordrer om udnyttelsen af arbejdstiden. Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at der findes en praksis hos [virksomhed1] om vidtstrakt brug af internettet i arbejdstiden. I den praksis, der findes for bortvisning i lignende situationer, er der ikke lagt vægt på, at der ikke har været givet advarsler. Måtte retten komme frem til, at bortvisningen er uberettiget, kan sagsøgeren ikke stilles bedre, end hvis han var blevet opsagt med lovligt varsel. I en sådan situation ville sagsøgeren være varslet på dagshold. Reglen om fratrædelsesgodtgørelse i overenskomsten finder kun anvendelse, hvor en medarbejder opsiges på grund af arbejdsgiverens forhold, og kan derfor ikke anvendes i en situation, hvor en medarbejder opsiges på grund af medarbejderens forhold. Rettens begrundelse og afgørelse Sagsøgeren har erkendt, at han på sin nattevagt mellem den 18. og 19. februar 2012 har gjort brug af internettet og skrevet e-mails i sammenhænge, som ikke har haft med hans arbejde at gøre. Det må efter sagsøgerens egen forklaring lægges til grund, at han på den pågældende vagt har anvendt i hvert fald flere timer til dette formål. Det fremgår af [virksomhed1]' personalehåndbog og informationssikkerhedsregler, jf. punkt 4.7.4, at [virksomhed1] accepterer, at medarbejderne inden for ikke helt klart fastlagte rammer benytter internettet og skriver e-mails i ikke arbejdsrelaterede sammenhænge. Det må have stået sagsøgeren klart, at en benyttelse i et omfang, der væsentligt overstiger sagsøgerens pauser, klart overskrider de begrænsninger for benyttelsen, der er fastsat af [virksomhed1]. Det må anses for en skærpende omstændighed, at benyttelsen er sket på et tidspunkt, hvor det ikke har været muligt at gennemføre en almindelig kontrol med sagsøgerens anvendelse af sin arbejdskraft, og det er uden betydning, at sagsøgeren ikke har været pålagt arbejdsopgaver, som ikke blev udført eller blev udført med forsinkelse. Efter karakteren af sagsøgerens ansættelsesforhold og den skete overtrædelse af sagsøgerens forpligtelser over for sagsøgte, har sagsøgte ikke været afskåret fra at bringe ansættelsesforholdet til ophør uden en forudgående advarsel. Sagsøgerens frifindelsespåstand tages derfor til følge. Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte til dækning af dennes udgifter til advokat. Efter sagens værdi og forløb fastsættes beløbet til 18.000 kr. & Magasinet 5 af 6
Thi kendes for ret: Sagsøgte, [virksomhed1] A/S, frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren, [person1], i sagsomkostninger til sagsøgte betale 18.000 kr. Poul Holm & Magasinet www.hrjura.in +45 31181138 6 af 6 URL TELEFON